Referat fra borgermødet for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Borgermødet blev afholdt i Valby Kino, 2500 Valby den 5. november 2014. Der var 55 fremmødte til mødet. Derudover deltog følgende fra Banedanmark: Martin Munk Hansen (MMH), Lars Deigaard (LDE), Henning Steen Nielsen (HESN), Anne Birgitte Hansen (ABHS), Anja Lundberg (ANLU), Sanne Munkholm Kjær (SMNK), Mads Syberg (MSYB), Jeppe Tejs Just (JTJU), Mads Ullerup (MAUL) og Berit Evald Jendal (BEJL). Ordstyrer var Trine Sick. Borgermødet varede fra kl. 19 til 21.30. Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter for Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets påvirkninger og indhold. Der var stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var et oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen, projektleder Lars Deigaard og projektleder Henning Steen Nielsen med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, gener i anlægsfasen samt projektets perspektiver. Efter pausen var der debat og spørgsmål fra salen i cirka halvanden time. Denne del af mødet blev styret af Trine Sick. Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med høringssvar til projektet. Han fortalte om den videre proces som er: Den offentlige høring kører indtil den 19. november 2014. Høringsnotat offentliggøres på Banedanmarks hjemmeside slutningen af 2014. Anlægsarbejder starter i anden halvdel af 2016. Ibrugtagning af anlægget forventes at kunne ske i 2018 eller 2020 afhængig af, hvilken løsning der vælges.
Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede temaer. Valby Lokalråd fik ordet til at indlede debatten. Michael Fjeldsøe, Valby Lokaludvalg Valby Lokalråd har været med i den indledende høringsfase og hæftet sig ved temaet støj, og at støj udregnes efter den samlede mængde støj i løbet af et døgn. Samtidig er der nogle beregninger, der siger, at der skal køre færre tog per linje end der gør nu. Så Valby Lokalråd vil gerne have afklaret, hvorvidt det betyder, at hvert tog kommer til at støje mere. Vi opfordrer til, at emnet vendes konkret både for Valby Have, kolonihaveområdet og beboerne på Høffdingsvej. Valby Lokalråd har desuden beskæftiget sig ved projektets udseende. En bro vil være et vartegn for Valby, der bliver lige så synligt som det tidligere gastårn. Valby Lokalråd forventer, at det vil kunne ses meget langt væk, og det er derfor vigtigt, hvor man udformer sådanne løsninger, så det bliver til at holde ud at se på. Vi lover fremover at følge tæt med i dette projekt. Trafik Spørgsmål: Bent Høegh, formand for H/F Dan Hvorfor kommer ideen om den niveaufri udfletning først i 2014? Samme udfletning er blevet fremsat i 2004. Hvorfor kom den ikke samtidig med København-Ringsted-projektet blev lanceret? Projektet blev også debatteret dengang Banedanmark lavede København-Ringsted-projektet. Men med den trafik, der er forudsat dengang, så var der meget få tog, der skulle krydse i København- Ringsted i niveau. Konceptet Ring Syd, der ikke er endelig besluttet endnu, udløser behovet for den niveaufri udfletning. For hvis der kun kommer et enkelt godstog hver fjerde time, som skal krydse over, så ville det sagtens kunne lade sig gøre. Derfor var der ikke nogen grund til at lave projektet på det tidspunkt. Det er der så kommet efter de andre investeringer, der er blevet besluttet. Påvirkning af Valby Spørgsmål: Birgit R. (Spørgsmål blev læst op af ordstyrer) Er der i beregningerne taget højde for, at hele Grønttorvet skal blive til Ny Valby med skoler, beboelser og så videre. Dette nye område vil blive yderligere støjbelastet ved en bro. Ny Valby og omdannelsen af Grønttorvet er noget som Københavns Kommune er ved at lave en masterplan for, som skal danne baggrund for en byggeretsgivende lokalplan. Den skal også tage hensyn til, at der forløber en jernbane, og at der er planlagt en jernbane. Det er derfor er det ikke taget med i denne sammenhæng, da det er med i den fremtidige planlægning. Spørgsmål: Navn ikke oplyst (Spørgsmål blev læst op af ordstyrer) Hvordan vil det påvirke Valby at skære byen yderligere over med en bro? Banedanmark kommer ikke til at anlægge en jernbane i en ny linje. Jernbanen kommer til at ligge der, hvor jernbanen forløber i dag. Jernbanebroen vil kunne ses, men den kommer ikke til at udgøre en større fysisk barriere end, hvad jernbanen gør allerede i dag.
Spørgsmål: Brian Abildgaard, Grønttorvet Lokalplanen blev vedtaget i 2011, så hvorfor har man ikke taget hensyn til den denne her gang? Det er rigtig, at der blev vedtaget en lokalplan i 2011, men det er noget, der arbejdes videre med, og der er ikke noget aktuelt projekt på Grønttorvet i øjeblikket med udformning af bygninger og lignende. Men vi er i dialog med Københavns Kommune, og har så sent som i sidste uge afleveret tegninger til dem. Det er helt generel praksis, at når der laves jernbaneprojekter, så beskytter man i forhold til den eksisterende arealanvendelse. Hvis man, efter Banedanmark har lavet noget, vil lave andre arealanvendelser, så er det projekternes eget ansvar at sørge for, at det kan laves miljømæssigt forsvarligt altså med hensyn til støj. I Grønttorvsområdet vil man formentlig bygge noget, der har ryggen til banen. Så det er de mindst støjfølsomme anvendelser og boliger med videre man vil lægge den vej op. Spørgsmål: Dunia Furahalliem, formand for H/F Danshøj Et spørgsmål til Valby Lokaludvalg. Michael Fjeldsøe snakkede meget om hvordan det vil komme til at se ud med en ny bro, der fylder mere. Vil det sige, at Valby Lokaludvalg hælder mere mod tunnelløsningen? Os i kolonihaverne går helt klart ind for spunsløsningen og broløsningen, fordi det er den, der vil berøre kolonihaverne mindst. Svar: Michael Fjeldsøe, Valby Lokaludvalg Valby Lokaludvalg har ikke lagt sig fast på det endnu. Vi har udtalt os om, at hvis det gælder støj, så er det klart at en tunnel er bedst. Men jeg er her også for at høre, hvad der bliver sagt, og jeg kan sagtens se, at i forhold til at bevare kolonihaverne, er der jo ikke nogen tvivl om, at det handler om at få bygget de spunsvægge. Men det er ikke Valby Lokaludvalg, der bygger den, så måske er det Banedanmark, der skal svare. Spørgsmål: Ulrik, H/F Danshøj I forhold til planen eller den nuværende arealanvendelse. Er det det, der er der nu, eller er det ud fra kommuneplanens planmæssige arealanvendelse? Det er det, der er der nu. Spørgsmål: Birgit, beboer i Hestehaven Det har været planlagt at flytte Grønttorvet siden 2008-2010. Mange af dem er rykket ud. Bygningerne er begyndt at blive revet ned. Grunden er købt i Høje Taastrup. Banedanmark har ikke taget hensyn til, at det område ikke er Grønttorvet. Det er ikke lave barakker. De syv til ni bygninger, som Banedanmark proklamerer, skal rives ned, de skal alligevel rives ned for at give plads til Ny Valby. Banedanmark skal ikke tage hensyn til de bygninger, der ligger der nu. Det Banedanmark forholder sig til, er den arealanvendelse, der er. Når man kommer og bygger noget efterfølgende, så skal de projekter tage højde for, at der er en jernbane i nærheden.
Broløsningens visuelle påvirkning Michael Hammel, beboer på Høffdingsvej Det er meget belejligt, at der ikke er nogen visualiseringer fra de beboelser, der reelt har førsteparket til hele brobyggeriet - både mens det bliver bygget, og mens der kører tog på det. Banedanmark skylder en visuel fremstilling af broen i forhold til de treetagers beboelser, der er langs Høffdingsvej. For at se, hvor meget den egentlig rager op. På de billeder, der er vist, er broen meget lille. Jeg tror, at det er lidt optimistisk. Så jeg vil gerne se, hvordan den ser ud fra en almindelig persons højde på legepladsen, for der kommer vi også til at være. Der er ikke manipuleret med visualiseringerne. Da Banedanmark var ude på Høffdingsvej blev det vurderet, hvor man kunne komme få lavet en visualisering der bedst viser det fremtidige anlæg. Som jeg forstår det, så er det du er interesseret i, de etageejendomme, der ligger ovre på den anden side af Høffdingsvej. Michael Hammel, beboer på Høffdingsvej Ja. Hvad er skalaen i forhold til et rigtigt menneske? Lars Deigaard, projektleder i Banedanmark I forhold til der hvor jernbanebroen vil komme til at forløbe, knap otte meter over Den nye bane København-Ringsted. Det er skinnehøjden. Men der hvor toppunktet ligger på broen, er banen København-Ringsted dykket i forvejen. Så skinnehøjden vil komme til at ligge cirka fem meter over de eksisterende spor. Ja, vi har ikke lavet en visualisering derfra. Jeg kan heller ikke stå her og love, at vi kan lave en visualisering i løbet af otte dage. Men det er jo altid en vurdering, når vi går rundt i området, hvor man kan få det mest mulige vue. Michael Hammel, beboer på Høffdingsvej Du kan se hele toget på 20-30-50 meters afstand, og hvor højt det kommer op der; jeg har en idé om, at det kommer til at være lige over hustagene. Og det synes jeg da lyder meget spændende. Lars Deigaard, projektleder i Banedanmark Kan vi ikke kigge på mulige visualieringer bagefter? Michael Hammel, beboer på Høffdingsvej Jo. Efter mødet har Banedanmark har fået udarbejdet en visualisering som er blevet lagt ud på projektets hjemmeside. Spørgsmål: Katrine Clausager Rich Hvordan bliver der tænkt i den visuelle udformning af broen? Den bliver jo et meget synligt indgreb i området og potentielt et vartegn, hvis man tænker over udformningen. Det vi har med i dag, er et billede ud fra den meget ingeniørmæssige baggrund, hvor vi har sagt Hvad er det denne her fylder? Hvordan er det den kommer til at se ud?. Vi har ikke på nuværende tidspunkt haft en arkitekt inde over og lavet en arkitektonisk mere bearbejdet løsning. Det er noget,
der kan arbejdes videre med i den næste fase, hvis projektet bliver vedtaget.. For der er ingen tvivl om, at det jo er noget, man skal arbejde med. Støjpåvirkning Spørgsmål: Steffen Damkjær, Ole Borchs vej Det er et spørgsmål til de forudsætninger det har for trafikken. For med tiden har de det jo med at ændre sig. Personligt har jeg med tilfredshed noteret, at godstrafikken bliver rykket over på Ringstedbanen. Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede en følsomhedsberegning af, hvad det vil komme til at betyde, at man i kombination med at hæve selve sporet, og så med tiden måske lader noget af godstrafikken gå over på Ny Ellebjerg-/Vigerslevbanen. Om det var muligt. Når Banedanmark laver støjberegningerne, så tager vi er planlægningsår som ligger typisk 10 år fremme. Vi beregner altså på den forventede trafik i 2024, efter at Den nye bane København-Ringsted er åbnet. Der er det korrekt, at hovedparten af godstogene vil benytte sig af den nye bane. Vi har ikke lavet konsekvensberegninger, der kigger på, hvad der sker, hvis trafikken kommer til at ændre sig markant i den ene eller den anden retning. Der bliver taget udgangspunkt af den planlægning, der er vedtaget i den sammenhæng. Omkring godstrafik, som alt andet lige støjer mere end passagertog, kan det tilføjes, at den tekniske udvikling for øjeblikket gør at henover årene, så vil man køre med godstog som er væsentlig mindre støjende. Det er en udvikling, der er begyndt på for et par år siden, at alle nye godstog skal have støjsvage bremser. Det vil give en støjreduktion på størrelsesordenen 8-10 db, hvilket svarer til en mere end en halvering i forhold til, hvad godstog støjer i dag. Spørgsmål: Bent Van, Langagervej Hvis togene ikke bremser, så er der ingen forskel. De bremser ikke, når de kører igennem, så jeg synes lige, man skal bruge det argument med de støjsvage bremseklodser med varsomhed. Jeg er rigtig glad for, at du stiller mig det spørgsmål. For det er rigtig, at når de bremser så piver støbejernsbremserne voldsomt. Men godstogene støjer også mere når togene ruller, blandt andet fordi bremserne hele tiden hænger en lille smule og piver. Jeg kan lige tilføje, at det der sker i dag med de støbejernsbremser, er at de dybest set ødelægger hjulene. Det gør hjulene ujævne, og det der skaber støjen, det er kontakten mellem hjul og skinne. Jo mere ru den er, jo mere støj skabes der. De nye bremser har en helt anden, og mindre, effekt på hjulene. Spørgsmål: Bent Van, Langagervej Det er fuldstændig rigtigt, men en stor del af årsagen til støj på godsvogne er også, at bremsetøjet hænger og dingler, og alle de beslag, der er til at sætte containerne fast med, de rasler. Så det er ikke hjulene alene, og det er ikke bremserne alene. Det er ikke det alene, men det er dokumenteret, at bremserne er en effekt af det. Spørgsmål: Dunia Furahalliem, formand for H/F Danshøj Vedrørende godstog har vi oplyst fra politisk hold, at Tyskland og Sverige regner med en forøgelse af
godbanetrafikken på henholdsvis 25 % og 50 % over de nærmeste år, og at de enkelte godstog også bliver meget længere. Har I taget højde for det i jeres støjberegninger? Ja, Banedanmark har taget højde for den udvikling, der er i antallet og længden af godstog. Der er taget udgangspunkt i de prognoser, der foreligger. Dunia Furahalliem, formand for H/F Danshøj Der er jo store forskelle på de prognoser, de har i henholdsvis Tyskland og Sverige, for de tog der kommer gennem Danmark, og så på hvad Danmark vurderer dem til. Jeg er ikke klar over, hvilke prognoser du henviser til, men de prognoser Banedanmark har brugt er den almindelige fremskrivning af godstrafikken, og heri også hvad der forventes af grænseoverskridende trafik.. Spørgsmål: Birgit R., Hestehaven Er Banedanmark bevidst om, hvor langt lyden fra togtrafikken kan høres? Vi bor i Hestehaven ved Folehaven, og kan ofte høre tog passere Valby Station. Meget kort: Ja. Banedanmark anvender nogle beregningsmodeller, der er blevet eftervist med hensyn til, hvordan støjen udbreder sig. Støjen udbreder sig selvfølgelig også forskelligt afhængig af vindretning, om det er frostvejr og så videre. Så det er jo forskelligt også fra dag til dag. Spørgsmål: Birgit R., Hestehaven Hvad sker der med lyden, når broen eventuelt kommer otte meter op i luften? Hvad sker der så med lyden? Der vil komme en støjkilde, der er højere oppe, og dermed vil der også komme noget mere støj fra tog der anvender denne. Så ja, støjen stiger, men det er ikke noget, der markant ændrer støjbilledet. Spørgsmål: Birgit R., Hestehaven På det støjkort der blev vist, var der nogle markeringer der gik ud i det villakvarter, der ligger på den anden side. Og når toget kommer endnu højere op, så må det påvirke endnu længere ind i villakvartererne. Den væsentligste støjkilde kommer fra Den nye bane København-Ringsted, da det er der langt hovedparten af togene kører, og derved også der, hvor det væsentligste bidrag er. Spørgsmål: Formanden for grundejerforeningen Bjørnsonsvej og Strindbergsvej (Spørgsmål blev læst op af ordstyrer) Vil der komme støjskærm oppe omkring Sjælør Station ved Sydbanestien det vil sige omkring Bjørnsonsvej og Strindbergsvej? Nej, det gør der ikke. De støjberegninger vi har lavet viser, at der ikke er behov for yderligere støjskærm i området. Andet end den vi har nævnt, som er aftalt i forbindelse med København-
Ringsted-projektet, hvor man forlænger støjskærmen langs med Høffdingsvej og forhøjer den med to meter. Spørgsmål: Formanden for grundejerforeningen Bjørnsonsvej og Strindbergsvej Det synes jeg er rigtig dårligt. Prøv at bo i de villaer oppe mod banen. Det støjer utrolig meget. Og nu kommer der flere tog. Du kan ikke sidde normalt ud i haven om sommeren. Det er jo ikke så langt et område. Hvis du tager fra Trekronergade ned til Sjælør Station. Der skulle sættes støjskærm op. Der er jo kun industri og et fitnesscenter på den anden side. Når vi er nede ved Trekronergade, så er vi jo uden for det her projekts område. Men vi har været ude og lave støjbeskyttelse langs med hovedbanerne og taget udgangspunkt i hvor meget togtrafik, der er. Men det er ikke fordi jeg siger, at det ikke støjer i det område. Det er jo ikke noget vi gætter på. Hvor der skal laves en støjskærm, og hvor der ikke skal, bunder i nogle retningslinjer, der er lavet af Miljøstyrelsen, og som er helt faste i de jernbaneprojekter vi laver. Altså hvad er det, der skal til, for at det udløser en støjbeskyttelse, og hvorvidt man laver en støjbeskyttelse ved at opsætte en støjskærm eller ved at lave isolering af boligerne. Det er nogle helt faste kriterier, som vores regnestykker bliver holdt op i mod. Spørgsmål: Michael Hammel, beboer på Høffdingsvej Det er jo paradoksalt, at man placerer en jernbane i otte meters højde, og dernæst måler lyden halvanden meter over jorden. Hvordan er lydpåvirkningen for de beboere i lejlighederne overfor? Der bor folk, der har boet der i mange år. De bor i lejligheder op til 3. sal. Nu har de et tog over hovedet. Jeg gætter på, at det ikke er halvanden meter over gulvet i hver lejlighed, man har målt. Det er halvanden meter et-eller-andet-sted. Hvad er lydpåvirkningen for dem? Den er sikkert ikke lille. Jeg kan sige, at det vi har vist her, det er lydpåvirkningen i halvanden meter. Når Banedanmark går ud og laver støjberegninger, så går vi også ud og beregner støjniveauet på facader. Og hvis nogen af de facader havde været over 64 db, så var de blevet regnet med i den opgørelse, vi havde over støjbelastede boliger. Spørgsmål: Michael Hammel, beboer på Høffdingsvej Men de 64 db er i gennemsnit på et døgn. Hvad er peak? Min opvaskemaskine har 35 db og det larmer hjemme i stuen. Så 64 db på facaden må være ret larmende, når der kører tog forbi, for det er jo ikke 64 db. Det er et peak. Hvor mange hundrede decibel er det så? Det er ikke mange hundrede decibel. Vi har bedt dem, der har lavet udregninger om at se på, hvad der er det udslagsgivende i det her område. Er det gennemsnitsstøjen, hvor der er én grænseværdi eller er det maksimalstøjen for en enkelt togpassage, hvor man arbejder med en anden grænseværdi. Det har vi fået lavet nogle vurderinger af helt fra starten. Det der giver den største belastning i det her område, det er døgnbelastningen. Så vi har også kigget på maksimalbelastningen. Spørgsmål: Michael Fjeldsøe, Valby Lokaludvalg Hvorfor skal Valby Have ikke støjafskærmes, når det er dér, der er mest støj? Jeg synes, der er et paradoks i jeres måde at argumentere det her på. Det ene argument er lidt besvaret
allerede. Hvis man løfter et tog op i fem meters højde, så støjer det mere, men der er færre af dem, så i gennemsnit bliver man ikke vækket så tit. Det andet spørgsmål er, når nu I siger, at der 32-34 huse de fleste ligger i Valby Have som er støjbelastede, så er jeres argument, at det skal I ikke gøre noget ved, for de er det jo i forvejen. Ja. Vi er lidt tilbage til den Martin havde før omkring Grønttorvet: Hvad er det som er først her? I den lokalplan, der er for Valby Have, der står også, at der skal laves en støjbeskyttelse langs med banen i form af et parkeringshus. Jeg antager, at det er et parkeringshus, som skal svare til det ved Poul Reichardts Vej. Det er så ikke blevet lavet. Men det er vel fordi, man ikke har udnyttet området bagved. Michael Fjeldsøe, Valby Lokaludvalg Husene er jo bygget. Så du kan jo ikke sige, at de ikke er der. Nej. Men det fremgår af lokalplanen, at der skulle laves en støjbeskyttelse i forbindelse med udnyttelsen af området. Det er jo også det vi har skrevet i vores miljøredegørelse. Spørgsmål: Katrine Clausager Rich Med hensyn til hvordan man udregner støj at det er et gennemsnit på et år. Det er vigtigt også at forholde sig til den oplevede støj, som jo netop er, når det peaker. Et er gennemsnit, men hvor generende er det så med færre, men mere larmende tog? Vi bruger de retningslinjer, som Miljøstyrelsen er kommet med. Der er forskellige grænseværdier for henholdsvis maksimalstøj og for gennemsnitsstøj. Det er det vi forholder os til. Spørgsmål: Rune Müller Kristensen Jeg bemærkede på visualiseringerne, at der ikke er ført støjværn henover Vigerslev Allé. Jeg har bemærket at toget larmer stort set ikke, når det kører inde bagved støjværnet. Men så snart det kører ud på broen over Vigerslev Allé, så larmer specielt s-togene frygtelig meget. Er der gjort overvejelser om at føre støjværn henover broen, og hvis ikke, hvorfor ikke? Der er gjort overvejelser om det, og nej, det gør vi ikke. Banedanmark støjbeskytter ikke i forhold til kolonihaver. Vi støjbeskytter i forhold til boliger. Den støjskærm der er langs med kolonihaverne, er i virkeligheden opsat for at støjbeskytte de bagvedliggende parcelhuse. Rune Müller Kristensen Det var ikke så meget i forhold til min kolonihave, men lyden bliver pludselig kastet ud, når toget forlader støjskærmen, og må jo så også blive kastet ud mod de boliger, der ligger både på den ene anden side af banen. Ja, men de refleksioner er ikke så meget, at det berettiger, at man laver en støjskærm over Vigerslev Allé.
Spørgsmål: Bent Van, Langagervej En af grundene til, at det larmer, når man kører over Vigerslev Allé, er at det er stålkonstruktioner. Så bliver de nye broer også stålkonstruktioner? Det er der beregnet med. Det hører med til historien, at hvis man tænker over, hvordan man laver sin stålkonstruktion, så behøver den ikke larme så meget. Kolonihaver Spørgmål: Hanne Gotlied fra H/F Danshøj Hvad er årsagen til, at der tages så meget areal fra H/F Danshøj ved dæmningsløsningen? For der er jo ret bredt der lige ved Danshøjvej et areal, der ikke tilsyneladende bliver brugt. Grunden til at vi tager så meget areal er, at vi har forudsat, at vi skal køre jorden, der skal bruges til dæmningen, ind gennem Danshøjvej, ind gennem H/F Danshøj og op til dæmningen. Vi forudsiger ikke, at vi kan få tilladelse til at køre ud på Vigerslev Allé direkte på tværs af den. Derfor har vi regnet med at skulle op omkring Danshøjvej. Spørgsmål: Erling Duncan-Tied? (efternavn uklart) I siger at 15 kolonihaver er truet af broløsningen, hvis der ikke bygges spuns. Kan I identificere de 15 kolonihaver der er tale om? På vores tegninger kan man temmelig præcist se, hvilke kolonihaver, der bliver berørt. Spørgmål: Hanne Gotlied fra H/F Danshøj Er det dem, hvor der kommer et areal henover bygningen eller er det også, hvor man tager noget have? Begge dele kan ses på arealplanerne. Det vi skal skaffe er en arealvej, mens vi anlægger dæmningen. Vi laver en midlertidig vej, der er cirka syv meter bred der hvor dæmningen slutter. Noget af den går gennem husene, noget af den går kun gennem kolonihaverne. Vi tæller det antal huse, og som det kan være svært at se om det er et hus eller et skur, og nogle grunde er det to huse. Vi kommer frem til at vi berører 15 bygninger. Vi har svært ved at se om det er et redskabsskur eller et kolonihavehus. Men optællingen baserer sig på et arealkort og det kan selvfølgelig være et par år gammelt i forhold til den aktuelle situation. Erstatninger Spørgsmål: Ulrik, H/F Danshøj (oplæst af ordstyrer) Hvor i kolonihaveloven står der, at staten ikke er fritaget for at finde erstatningshaver? Svar: Anja Lundberg, jurist i Banedanmark 5.
Det er rigtig, at når staten laver sådan noget ved lov, så er der en undtagelse for om man skal anvise erstatningshaver. Det vi vil gøre, er at gå i dialog med Københavns Kommune om, hvorvidt det er muligt alligevel at finde nogle erstatningshaver til dem, der må opgive deres kolonihaver. Men det er korrekt, at loven ikke giver nogen pligt til det. Ulrik, H/F Danshøj Det er forkert. Planloven giver ret til ikke at give erstatningshaver, men staten er ikke generelt fritaget. Så det var det spørgsmålet gik på. Svar: Anja Lundberg, jurist i Banedanmark Vi har talt med Naturstyrelsen, og de bekræfter at det forholder sig sådan. I det omfang vi laver en anlægslov, og det gør vi. Ulrik, H/F Danshøj I har skrevet i fagnotater, at staten er fritaget. Svar: Anja Lundberg, jurist i Banedanmark Formuleringen i fagnotaterne kunne vi godt have præciseret på en anden måde. Spørgsmål: Ulrik, H/F Danshøj Er der indberegnet erstatningsudgifter i de 350 millioner, der er sat af til projektet? De 350 millioner fra den politiske beslutning var et groft anlægsoverslag, der blev lavet på det tidspunkt. Det vi er i gang med nu i forbindelse med vores lovforberedende arbejde, laver vi et væsentlig mere detaljeret anlægsoverslag, hvor der også er udgifter til arealerhvervelse med. Spørgsmål: Ulrik, H/F Danshøj Med hensyn til spuns og de 10-15 mio. mere det vil koste, så er det ikke modregnet den besparelse fra eventuelle erstatninger for kolonihaver ved dæmningsløsningen. Det er korrekt. Spuns Spørgsmål: Thomas Ainill, H/F Dan Hvis man vælger en spunsløsning, skal der så bores jordankre ind fra haveforeningerne? Og hvor meget areal vil det i givet fald tage? Det påregner vi ikke. Vi regner med at spunsen er så lav, at vi kan klare den uden ankre indefra. Politik Spørgsmål: Rune Müller Kristensen Hvis jeg forstået processen rigtig, så skal der laves en indstilling fra Banedanmark til en politisk beslutning. Jeg ved ikke om I skal indstille alle tre forskellige valgmuligheder eller den ene som foretrukken? Hvilke argumenter tæller i forhold til det ene eller det andet? Der er nogle væsentlige prisforskelle, og man kan selvfølgelig altid vælge den billigste, men man kan også skrue på nogle
forskellige argumentknapper i forhold til at vælge en af de andre løsninger. Hvad er det for nogle argumenter, der tæller i sådan en beslutningsproces? Banedanmark skal lave beslutningsgrundlag for politikerne. Det er ikke os, der beslutter noget som helst. Så det der er vores fremmeste opgave, det er at lave et så velbelyst grundlag som mulig. Inklusiv de lokale holdninger, der er til de forskellige løsninger og de konsekvenser det har for lokalområdet. Så vi vil beskrive de løsninger der foreligger. Det er muligt at nogen af løsningerne bliver så vanskelige, at man fravælger dem på et lidt tidligere tidspunkt. Men ellers vil vi beskrive det så nøgternt som mulig. Hvad er mulighederne? Hvad er konsekvenserne? Hvad er omkostningerne ved de forskellige dele? Og så er det en politisk beslutning i sidste ende. Kommentar: Jørgen, H/F Dan Alle os der har kolonihaver bor inde på stenbroen, og derfor glæder vi os hvert år til at komme ud i vores have. Det vil jo være et stort tab for os. De fleste af os i haveforeningen går efter en spunsløsning af livskvalitetsmæssige årsager. Den er vigtig for en lang række mennesker. Lukning af Vigerslev alle Spørgsmål: Steen Thomassen Hvis tunnelløsningen kommer, så er der jo en lang periode, hvor der er lukket. Bare det at komme uden om det område er et stort problem, for enten skal man forbi Danshøj Station eller også skal man forbi Gammel Køge Landevej, og der er et godt stykke. Derudover er der et kæmpe område som pludselig mister busbetjening, for når Movia laver busomlægninger, så kører de ikke af Vigerslev Allé, så kører de ned ad Gammel Køge Landevej. Er der så nogen kompensation på det? Omkring S-togene. Hvis I lukker Vigerslev Allé Station, hvor skal togene så vende? Kan de vende ved Danshøj, som efterhånden er blevet en stor skiftestation for mange pendlere. Bliver den også berørt af det, for det er en nem station at komme til for området. Angående Vigerslev Allé Station, så er det kun passagerer den bliver lukket for. Så tog vil fortsætte til Ny Ellebjerg og vende. Det er adgangsforholdene, som ligger inde mellem broerne, hvor det bliver svært at få passagerer igennem. Vi har prøvet om det var muligt at få passagerer ind gennem haveforeningen ved Høffdingsvej, men det er to ø-perroner, så det bliver svært. Spørgsmål: Steen Thomassen Så der har ikke været tanker om en løsning, hvor bare cykler og gående kunne komme ind i gennem? Vi har gjort os tankerne, men hullet er kun 10 meter bredt, og der er ikke ret meget plads. Så vi forudsiger, at det bliver vanskeligt sikkerhedsmæssigt at få folk i gennem. Banedanmark har ikke nogen interesse i at lukke passagerstrømmen af. Det er bare et meget snævert område. Dæmning/jordkørsel Spørgsmål: Hanne Gotlied, H/F Danshøj Er det ikke en stor fordel med dæmningsløsningen, at der ikke skal køres så meget jord frem? Der blev beskrevet alle de store ulemper med hensyn til jordkørsel og forstyrring af områderne. Er det ikke en stor fordel at vælge den spunsløsning?
Jo. Nogle af de ting, der taler for en broløsning, er mindre jordkørsel, mindre CO2-udledning og så videre. Arbejdsarealer Spørgsmål: Jørgen, H/F Dan Har man brug for et arbejdsareal ind mod kolonihaverne hvis man vælger spunsløsningen? Nej, hvis spunsløsningen skal have noget værdi, så skal man angribe fra jernbanesiden. En stor del af de 10-15 mio. som det skønnes, at spunsløsningen kommer til at koste ekstra skyldes, at man bruger en mere besværlig arbejdsmetode. Man risikerer også, at der kommer noget natarbejde. Det er også nødvendigt at tage støjskærmen ned, mens man spunser, men vi håber meget at kunne angribe hele den operation fra jernbanesiden, da det er hele ideen i forslaget. Anlægskonstruktioner Spørgsmål: Michael Hammel, beboer på Høffdingsvej Hvor høj bliver broen i forhold til treetagers beboelsesejendomme? Vi kan sige det temmelig præcis. Hvis man sammenligner skinneoverkant, så broen 7,5 meter højere end Den nye bane København-Ringsted, der allerede er sænket i forhold til niveauet i området. I forhold til den eksisterende bane, så kommer skinnerne til ligge cirka fem meter højere end de skinner der ligger på S-banen og på de fjernbanespor, der ligger der nu. Derudover kommer der lidt brohøjde, støjskærme og køreledningsmaster. Men det er der også på den bane, der ligger nedenunder. Så selve højdeforskellen er 7,5 meter fra Grønttorvssiden, og cirka fem meter set fra Høffdingsvej. Med den projekterede fire meter høje støjskærm, så begynder det at blive det svært at se broen fra Høffdingsvej, hvis man ikke står lidt længere væk. Det der er lidt sværere er at omsætte det til noget visuelt. Michael Hammel Det har man jo maskiner til og det var så der, hvor jeg gerne ville have en visualisering der fra, hvor de fleste mennesker færdes. Vi har været derude, og vi mener faktisk, at vi har taget alle de steder, hvor man kunne se jernbanen. Det kan godt være, at der er et, vi har overset, men det tror jeg, at du fik et tilsagn om, at vi vil prøve at visualisere den, så godt vi nu kan. Tilbuddet står ved magt. Michael Hammel Tak. Spørgsmål: Michael Hammel, beboer på Høffdingsvej Når anlægsloven alligevel ændres, hvad er så argumentet for ikke at sænke baneføringen på København-Ringsted? For det snakkede vi meget om, og jeg kan huske, at Lars Barfoed blev meget sur over, at vi ikke syntes løsningen var god nok for os, der boede der, og især for dem, der boede i de boligkvarterer, hvor de kunne have udsigt til toppen af et tog, miste en fodboldbane og et par grønne områder.
København-Ringstedbanen er på det område sænket så meget vi kunne, for at tage højde for at det her projekt kunne blive en eventualitet engang i fremtiden en fremtid, der så kom hurtigere end vi havde regnet med. Den skal overholde nogle gradienter og har også nogle fikspunkter. Så den er trykket så meget, som man kan gøre. Spørgsmål: Bent Høegh, formand for H/F Dan Har man tænkt sig at lave en overskrift over, hvad der er fordele og ulemper ved de her tre forslag, når man laver et beslutningsgrundlag? Københavns Kommune har en kommuneplan, der hedder noget med 1377, som er beskrevet i jeres miljøredegørelse. Der står, at det område, der ligger vest for Vigerslev Allé det tjener rekreative formål, hvor eksempelvis en tunnelløsning vil koste 50 kolonihaver dem der er der ligger omkring 200.000 kr i ejendoms- og kommuneskatter. Det mister kommunen så. Derudover vil der blive inddraget ekstra areal af Ny Valby nede ved Grønttorvet af tunnelløsningen. I nævner også, at der er risiko for nikkelforurening og gasværksforurening af grundvandet, når I skal under Vigerslev Allé. Det er ulemper ved den ene løsning. Dæmningsløsningen den vil stadig koste 14 kolonihaver og berøre cirka 20 andre, og så skal der ske noget trærydning af de her 80 år gamle træer, som vi tidligere har beskrevet, som blandt andet huser flagermus, hvor der måske er nogle rødlistede truede arter i mellem. Det har I også beskrevet i miljøredegørelsen udover frøer, tudser, salamandere og så videre. Hvorimod spunsløsningen bevarer de her arealer og træerne. Ligesom skatteborgerne og så lægger de også nogle penge mens de bor der og holder ligesom forretningerne i gang. Har I en plan for at nævne nogle fordele og ulemper for politikerne eller er det forbudt snak for jer? Vi vil lave en så objektiv beskrivelse som mulig af konsekvenserne af de forskellige løsninger, og der indgår selvfølgelig de ting du har nævnt. Miljøredegørelsen vil blive sendt til politikerne. Jeres høringssvar vil blive samlet sammen i et høringsnotat og vi vil skrive vores svar ind i det. Det notat vil også gå til politikerne sammen med jeres høringssvar i deres helhed. Så der er masser af materiale til at se på konsekvenserne ved hvert forslag.