Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk



Relaterede dokumenter
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Hvorfor er protein og energi så vigtig når vi genoptræner ældre og patienter

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

National Klinisk Retningslinje for

PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Observation af smerter hos patienter med demens

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen. Kære Jesper og Lisbeth

The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Ernæring og træning - Den lille underernærede Lungepatient - Den meget overvægtige og immobile lungepatient.

360 grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Ernæring i forbindelse med træning. Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Sport for the elderly

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Underernæring et alvorligt problem for værdigheden

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Ensomhed og hjertesygdom

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Alkohol og ældre Ulrik Becker

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)

Projekt Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

UMMMM det er godt (Undersøgelse af betydningen af Mere Mad i Munden og i Maven for et Godt forløb for ældre medicinske patienter et tværfagligt og

Indhold 1. INDLEDNING...4

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Status -virker rehabilitering efter kræft

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten

Hvordan øges livskvalitet og/eller funktionsevne for plejehjemsbeboere?

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns

Færdigmad til pensionister

Fysiske arbejdskrav og fitness

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Quality indicators for clinical pharmacy services

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Aktiv aldring En annullering af alderdommen?

Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014

Hvad træning kan føre til

CMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations

Dysfagi Dorte Melgaard

At være pårørende...

Værktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand (underernæring)

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg,

Danske erfaringer med hjemme-niv

Myter om ernæring og fedme. Arne Astrup. Institutleder, professor, dr.med. Institut for idræt og Ernæring

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Sociale relationer, helbred og aldring

Databaserne, indikatorer og forskning

Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab

Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Idræt og mo*on for ældre fysisk træning for livet Lis Puggaard Danske Ældreråd 3. maj 2016

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Vægtaflastet træningsprojekt

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Niels Buus Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Transkript:

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk

2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS. Sarcopenia, weight loss, and nutritional frailty in the elderly. Annu Rev Nutr 2002; 22: 309-23

Hvor er problemet? 3

4 Hvor er problemet? På sygehuse På plejehjem I hjemmepleje

5 Hvor er problemet? Poulsen et al. J Nutr Health Aging 2006; 10:84-90 Geriatric admission 44 % BMI<22 Poor appetite, oral cavity problems associated with undernutrition

Hvor er problemet? (Beck et al. Ugeskr Læger 2008; 170:749-52) (16 % BMI<18.5) 6

7 Hvorfor er problemet her? (Ernæringsrådet. Ernæring og aldring 2002) 50 Pct. af samlet kropsvægt 40 30 20 10 0 21-30 31-40 41-50 51-60 61-70 70+ Alder (År) muskelmasse fedtmasse

Hvorfor er problemet her? (Ernæringsrådet. Ernæring og aldring 2002) 8

Hvorfor er problemet her? (Ernæringsrådet. Ernæring og aldring 2002) 9

10 Hvorfor er problemet her? (Ernæringsrådet. Ernæring og aldring 2002) Risikofaktorer Sygehusophold Kroniske sygdomme Bivirkninger til medicin Tygge- og synkeproblemer Nedsat fysisk funktionsevne Diæter med lavt fedtindhold Osv.

OBS! 11

OBS! 12

OBS! 13

14 OBS! (Janssen & Mark. Obes Rev 2007; 8: 41-59) BMI 25-30 and mortality All studies 1.00 (0.97-1.03) No disease at baseline 1.04 (1.01-1.07) Measured height and weight 0.89 (0.84-0.95) Self-reported height and weight 1.03 (1.00-1.06) Very old (75+) age?

15 OBS! (Janssen & Mark. Obes Rev 2007; 8: 41-59) BMI 30+ and mortality All studies 1.10 (1.06-1.13) No disease at baseline 1.30 (1.24-1.37) Measured height and weight 0.90 (0.84-0.95) Self-reported height and weight 1.22 (1.16-1.27) Very old (75+) age?

16 OBS! (Beck & Ovesen. Clin Nutr 1998; 17: 195-8) (Sygehus) < 65 ÅR 65 ÅR Undervægt < 18.5 < 24.0 Normalvægt 18.5-24.9 24.0-29 Overvægt 25 > 29.0

17 OBS! (Beck & Damkjær. J Nutr Health Aging 2008; 12: 675-8) (Plejehjem) BMI<24 BMI 24-29 BMI>29 Lav socialt engagement 74% 62% 46% *** Hjælp til - Spisning 34% 25% 18% * - Personlig hygiejne 73% 67% 67% * - Toiletbesøg 56% 54% 48% Engageret i livet 44% 54% 67% *** Trives ikke med andre 9% 15% 6%

18 OBS! (Beck & Damkjær. J Nutr Health Aging 2008; 12: 675-8) (Plejehjem) BMI<24 BMI 24-29 BMI>29 > 1 livsstilssygdom 46% 48% 78% *** Indlagt -t=0-6 13% 10% 10% -t=6-12 10% 8% 11% Død t=6 - >85 år 18% 10% 11% - Øvrige 11% 7% 5% Død t=12 - >85 år 33% 24% 28% - Øvrige 29% 13% 9% **

OBS! 19

OBS! 20

21 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS. Sarcopenia, weight loss, and nutritional frailty in the elderly. Annu Rev Nutr 2002; 22: 309-23

22 Andres konklusioner vedr. ernæring til ældre (Milne et al. Cochrane Library 2005, Ann Intern Med 2006; 144: 37-48) For geriatric patients who were given oral nutritional supplements (ONS), evidence suggested fewer complications (0.72 (CI 0.53 to 0.97) and reduced mortality (0.66 (CI 0.49 to 0.90)) A reduction in mortality for older people in long-term care was almost statistical significant (0,65 (CI 0.41 to 1.02))

23 Andres konklusioner vedr. ernæring til ældre (Volkert et al. ESPEN guidelines. Clin Nutr 2006; 25: 330-60) In geriatric patients who are undernourished or at risk of undernutrition use ONS to improve survival (A) In geriatric patients with severe neurological dysphagia use enteral nutrition (A) In geriatric patients after hip fracture and orthopaedic surgery use ONS to reduce complications (A) In frail elderly use ONS to improve or maintain nutritional status (A)

Andres konklusioner vedr. ernæring til ældre (Sundhedsstyrelsen. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko) 24

Andres konklusioner vedr. ernæring til ældre (Sundhedsstyrelsen. Medicinske patienters ernæringspleje. MTV 2005) 25

26 Andres konklusioner vedr. ernæring (til ældre) (Europarådet. Resolution 2003) Proper nutrition is a human right

OBS! 27

OBS! Følg ordentligt hjem 28

29 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS. Sarcopenia, weight loss, and nutritional frailty in the elderly. Annu Rev Nutr 2002; 22: 309-23 Because nutritional frailty rarely has only one cause, treatment requires a plan that includes several simultaneous interventions.

30 Andres konklusioner vedr. ernæring til ældre (Milne et al. Cochrane Library 2005, Ann Intern Med 2006; 144: 37-48) (plejehjem) Change in functional status? Change in quality of life? Some problems with compliance with ONS A minority (none?) energy dense foods A minority training None focus on oral health or other risk factors

31 OBS ny viden (plejehjem) Nijs et al. BMJ 2006; 332: 1180-4 (family-style meals) OK Rosendahl et al. Aust J Physiother 2006; 52: 105-13 (ONS + exercise) OK Beck et al. Nutrition 2008; 24: 1073-80 (energy dense food, exercise, oral care) OK Smoliner et al. Nutrition 2008; 24: 1139-44 (energy dense food) Rydwik et al. Aging Clin Exp Res 2008;20:159-70 (dietician + exercise) OK Zak et al. BMC Public Health 2009; 9: 39 (ONS + exercise) OK

32 OBS ny viden (plejehjem) Beck AM, Ovesen L, Schroll M. Homemade oral supplement as nutritional support of old nursing home residents, who are undernourished or at risk of undernutrition based on the MNA. A pilot trial. Aging Clin Exp Res 2002;14:212-5.

33 OBS ny viden Esmarck et al. 2001 *) Early intake of an oral protein supplement after resistance training is important for the development of hypertrophy in skeletal muscle of elderly (un-trained) men *) J Physiol 2001;535:301-11

34 OBS ny viden (plejehjem) Rydwik et al. 2004 *) (16 trials) Improved muscle strength, mobility Improved range of motion? Gait, ADL, balance, endurance? *) Age Ageing 2004;33:13-23 Rydwik et al. 2005 *) Strength (moderate), mobility, balance, endurance Twice a week, 45-60 min., team, 10 w Improved balance, mobility *) Arch Gerontol Geriatr 2005;40:29-44

35 OBS ny viden (plejehjem) Ekstrand et al. plejehjemsbeboere *) 31 deltagere 16 (fra 2 til alle tænder) 81,6 år Plaque fjernelse m.m. hver 14. dag v. tandplejer I 8 måneder Effekt på forekomst af plaque og tandsten *) Tandlægebladet 1998

36 OBS ny viden (plejehjem) - 25 g chokolade/dag, - 450 ml varm chokolade/uge, 600 ml energidrik/uge, - 150 ml træningsdrik x 2/uge, holdtræning x2/uge, - tandpleje x 1-2/uge) - 11 uger - Randomiseret, kontrolleret

37 OBS ny viden (plejehjem) Oldest participant N=200 invited N=121 (61%) participants - 86 y (CI 85-88) - BMI 23.4 (CI 22.2-24.3) N=62 in intervention group - 8 dead, 6 drop-outs (t=11)

38 OBS ny viden (plejehjem) Chocolate 68% Homemade oral supplement 70% Training 70% Homemade training supplement Oral health care 69% 67%

39 OBS ny viden (plejehjem) Intervention Control P-value Weight change (t=0-11 w) Weight change (t=0-27 w) Weight change (t=11-27 w) Energy intake change (t=0-11 w) Habitual energy intake change (t=0-11 w) Protein intake change (t=0-11 w) 1,3% -0,6% 0.005-0,5% -3,1% 0.019-2,5% -3.1% 0.908 0,7 MJ -0,3 MJ 0.084 0,5-0.066 5 g -2 g 0.012

40 OBS ny viden (plejehjem) Intervention Control P-value 30-second chair stand 39 20 0.04 30-second arm curl 57 30 0.009 2-minute step 41 17 0.012 8-foot-up-and-go 39 15 0.01 Berg balance scale 53 19 0.001 Hand grip strenght 55 39 0.119

41 OBS ny viden (plejehjem) Konklusion Det er muligt at gøre noget ved ernæringsproblemer, som således ikke skal accepteres som en naturlig del af det, at blive beboere på et plejehjem

42 OBS ny viden (plejehjem) VELUX FONDENE Helsefonden TOMS Arla Tandex Findus Samt ikke mindst: Alle medvirkende

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. IKKE OK! 43