o Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 5. december 2012 Reference: Helen Rosager Direkte telefon: 89 59 40 71 E-mail: Helen.Rosager@norddjurs.dk Journalnr.: 11/9575 Notat om takster på folkeoplysningsområdet 2013 Takstfastsættelsen på folkeoplysningsområdet 2013 har afventet evaluering af gebyrordning og vedtagelse af fremtidigt administrationsgrundlag. Kultur- og udviklingsudvalget godkendte først det fremtidige administrationsgrundlag på sit møde den 19. november 2012, hvor den såkaldte modificerede gebyrordning blev vedtaget. Derfor er taksterne ikke blevet godkendt med budget 2013. Vedtagelsen om det fremtidige administrationsmodel på folkeoplysningsområdet den modificerede gebyrordning Der er truffet beslutning om at: - gebyrordningen fortsættes - De to største idrætsfaciliteter, Grenaa Idrætscenter og Auning Idræts- og Kulturcenter, får stillet to timer til rådighed til disposition for nye aktiviteter. Timerne udgår derfor af den almindelige timefordeling. - driftstilskuddet til idrætshaller fortsættes uændret Det er endvidere aftalt med Norddjurs Idrætsråd, at fokus øges på udnyttelsen af idrætshallerne. Det indskærpes over for foreninger, at afmelding af haltimer, som er tildelt men som ikke anvendes, skal afmeldes hurtigst muligt, når det konstateres, at der ikke er brugere til timerne. Desuden giver modifikationen mulighed for at opdele hallen, hvis der er færre end 10 idrætsudøvere i en hal, så mindst to idrætsgrene kan være i gang samtidigt. De ledige timer får idrætsrådet førsteprioritet til at udnytte, især med henblik på igangsætning af nye aktiviteter eller eksperimenterende tiltag. Hvis det ikke lykkes inden for en nærmere fastsat tidsramme på eksempelvis 2-3 uger, at finde foreninger, der kan benytte timerne, overgår timerne til halinspektørens disposition for opstart af nye aktiviteter eller udlejning til anden side. Gebyrordningen Gebyrordningen betyder, at de foreninger, som vælger at være med i ordningen betaler en afgift pr. bruger, som er differentieret alt efter, hvilken facilitet, der anvendes (kategorierne kan ses af tabel 1). Til gengæld får foreningerne stillet faciliteter til rådighed efter indsendelse af ønsker til antal timer pr. facilitet. Norddjurs Idrætsråd foretager herefter en fordeling af haltimer til foreninger.
Hensigten med gebyrordningen er, at alle foreninger er ligestillet med hensyn til at anvende idrætsfaciliteter, da nogle faciliteter er dyrere pr. time end andre. Det betyder, at der via gebyrordningen udlignes for prisforskelle pr. time, da foreninger oplever at betale samme takst pr. medlem. Princippet for gebyrordningen, som er aftalt med Norddjurs Idrætsråd er, at indbetaling af gebyrer skal gå i nul med køb af timer til idrætshaller. Dette skal medføre en løbende uændret kommunal nettoudgift til drift af haller. Derfor har takstændringerne været forelagt Norddjurs Idrætsråd, som ikke har haft bemærkninger til disse. Norddjurs Kommune køber via deres driftstilskud til idrætshallerne et fast antal haltimer, som indgår i idrætsrådets fordeling af lokaler. Tabel 1 udvikling i brugere og takster Der er i de seneste tre år ikke blevet reguleret på taksterne på gebyrer pr. medlem for foreningerne. Der er 4 kategorier af faciliteter. Det er dyrest pr. bruger i svømmehaller (kategori 2), dernæst idrætshaller (kategori 1), herefter udendørsanlæg og skolesale (kategori 3). Kategori 4, som er det billigste gebyr omhandler brugere af naturen, såsom dykkere, golfspillere, løbere etc. Da betalerne til kategori 4 ikke oplever at få noget ud af at være med i gebyrordningen er antallet af foreninger, som betaler under denne kategori faldende. Eksempelvis har en golfklub meldt sig ud af ordningen. Udvikling i brugere Der er sket et fald i antallet af brugere i de to dyre kategorier: idrætshaller (kategori 1) og svømmehaller (kategori 2) og en kraftig vækst i den noget billigere kategori 3 skolehaller. Forvaltningen har ingen forklaring på dette, da foreningerne inden for håndbold, badminton og indendørs fodbold, som har størst medlemsskare, der bruger idrætshaller, gør opmærksom på, at der er et stigende medlemstal og pres på faciliteterne. Norddjurs Idrætsråd er enig i dette synspunkt og dermed i, at det er nødvendigt at fastholde det nuværende antal kommunalt bookede timer i idrætshaller. Ligeledes er idrætsrådet enig i, at det kan være hensigtsmæssigt at bygge nye faciliteter pt igangsættes nyt byggeri i Glesborg i forbindelse med Nørre Djurs Hallen. Etableringen af nye faciliteter fortsættes de kommende år, da der er afsat anlægsmidler til flere faciliteter under kategorien multihuse på budgettet. Registrering af medlemsudvikling inden for de store holdsportsgrene og badminton fra DGI viser, at Norddjurs følger landsudviklingen med færre udøvere inden for disse sportsgrene. Nedenstående tabel påviser også en negativ udvikling inden for brugere af idrætshaller (kategori 1) på ca. 1.000 udøvere eller 16,6 %, hvilket i princippet burde medføre behov for færre timer. En logisk konsekvens af dette er et mindre kommunalt driftstilskud til idrætshallerne, fordi Norddjurs Kommune betaler for de reserverede timer til foreningerne via tilskuddet. Til gengæld er der en voldsom vækst i antallet af brugere af andre faciliteter sale på ca. 2.000 udøvere og 35 %. Norddjurs Kommune oplever ikke et tilsvarende ønske om nye faciliteter inden for disse kategorier, selvom medlemsvæksten er stor. Ubesvarede spørgsmål i den forbindelse er:
- indmelder foreninger bevidst medlemmer i kategori 3 for at betale mindre i gebyrer? - afspejler væksten i kategori 3, at der kommer nye brugere til nye motionsformer eksempelvis zumba. - er der reelt behov for færre timer i idrætshallerne til håndbold, badminton og indendørsfodbold, da indberetning af brugere under kategori 1 er faldende i lighed med DGIs registrering af faldende medlemstal inden for de tidligere store idrætsgrene? - hvad betyder det faldende antal foreningsmedlemmer (kategori 2) inden for vandsport for svømmehallernes økonomi, og er der plads til flere brugere ved at der bookes færre timer til foreningsaktiviteter, der kan bruges til de individuelle gæster, som betaler pr. gang. Tabel 1.Oversigt over gebyrordningen takster og fordeling på kategorier. Kategorier: Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4 Takster: Idrætshaller Svømmehaller Udendørsanlæg, sale, boldspilhal, skoler mm Øvrige rum, naturen 2009 2010 2011 2012 2013 Kat. 1 158 161 161 161 200 Kat. 2 316 322 322 322 355 Kat. 3 79 80 80 80 88 Kat. 4 53 54 54 54 60 Antal medlemmer: 2009 2010 2011 2012 fald i % 11-12 Kat. 1 6337 5985 6490 5412 16,6 Kat. 2 1278 1153 1301 997 23,4 Kat. 3 2750 2975 3352 4537-35,4 Kat. 4 3420 3820 2890 2440 15,6 I alt 13785 13933 14033 13386 4,6 Norddjurs Kommunes køb af timer i idrætshaller og takstforhøjelse Da der generelt er en faldende tendens i antallet af medlemmer og specielt på de dyreste kategorier 1 og 2, er der faldende indtægter på gebyrordningen. Dette er ikke blevet modsvaret af køb af færre timer i idrætshallerne med et fald i tilskuddet til hallerne. Der har været løbende dialog med idrætsrådet, som ikke har ønsket færre timer til rådighed til fordeling for foreningslivet, da foreningerne ønsker det samme antal timer eller flere timer pr. idrætsgren. Dette står fortsat i misforhold til faldet i antal gebyrbetalere, som viser faldende antal foreningsmedlemmer.
Misforholdet mellem fastholdelse af køb af det samme antal timer år for år i idrætshallerne og den faldende gebyrindtægt betyder, at der er underskud på regnskabet tilskud til idrætshaller og indtægter på gebyrer jf. omstående tabel 2, som viser udviklingen i dette fra 2008 til 2012. Tilskuddene til idrætshallerne er løbende blevet reguleret, og udgifterne til tilskud er således steget over årene. I 2008 var det samlede tilskud 1.672.000 kr. voksende til 1.975.000 i 2012. Denne forskel på 300.000 kr. skal dækkes ind via gebyrordningen. I 2008 er der et overskud på indtægter fra gebyrordningen og tilskud til idrætshallerne på ca. 73.000 kr. Dette bliver allerede i 2009 til et underskud på knap 100.000 kr. I 2010 og 2011 er underskuddet henholdsvis 144.000 kr. og knap 78.000 kr. I 2012 vokser underskuddet dramatisk til knap 290.000 kr. De tidligere år har der været luft i budgettet på folkeoplysningsområdet til at dække underskuddet ind, men da underskuddet vokser dramatisk i 2012, vurderer forvaltningen, at der skal ske en taksregulering, så aftalen om at ordningen skal gå i nul igen stabiliseres. Dette forhold giver takstforhøjelsen til 2013, der som nævnt er godkendt af idrætsrådet. Såfremt der ikke foretages denne takstforhøjelse, forventes underskuddet at blive større over årene. Alternativt skal der købes færre timer i idrætshallerne. Det vil sænke idrætshallernes tilskud men til gengæld frigive timer til disposition for nye indtægtsgivende aktiviteter eksempelvis fleksibel individuel brug af fritidstilbud eller nye hold-motionsformer. Scenarier for løsning af problemstillingen: Scenarium 1. Der indkøbes et mindre antal timer i idrætshallerne og svømmehallerne til anvisning, og tilskuddet til disse faciliteter nedjusteres, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Muligheder: - Modellen betyder, at der frigives timer i hallerne, som kan anvendes til nye aktiviteter og en mere forretningsorienteret drift af hallerne. - Nye brugere og motionsformer kan få adgang til hallerne. Udfordringer: - der er enkelte haller i Norddjurs Kommune, der kan være fuldt udnyttet via foreningers brug. Et køb af et mindre antal timer i disse haller betyder, at nogle eksempelvis badminton-spillere skal dyrke deres idræt et andet sted. - foreningerne med få udøvere på holdsport tvinges til at søge samarbejde enten på tværs af foreninger knyttet til andre haller for at fylde hold op. Alternativt må foreningerne slå hold sammen. Scenarium 2. Taksterne for brugerne sættes op jf. ovenstående tabel, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Muligheder: Foreningerne bliver opmærksomme på udfordringerne med, at den hidtidige administrationspraksis betyder, at der ikke er sammenhæng mellem udgifter og dermed køb af plads i hallerne og udviklingen i foreningsaktiviteterne. Dette kan skabe et øget fokus på, hvordan nye foreningsdrevne motionsformer kan udvikles.
Udfordringer: Modellen betyder, at foreningerne sandsynligvis må sætte medlemskontingenterne op i et eller andet omfang. Scenarium 3. Der tilføres yderligere ressourcer til folkeoplysningsområdet i størrelsesordenen 0,200 mio.kr. årligt ved besparelser på andre områder i kultur- og udviklingsudvalgets driftsbudget. En besparelse vil skulle findes på andre områder i kultur- og fritidsområdet. Fordele Der bliver ro om området. Udfordringen Hverken foreningslivet eller hallerne ser det som en nødvendighed at arbejde med at skabe plads til nye brugere eller at drive hallerne mere forretningsorienteret.
Tabel 2 Foreningsbetaling / gebyrbetaling Idrætshaller 2008 Allingåbrohallen Foreningsbetaling 132.000 369.100 256.000 154.000 131.000 110.500 134.000 Andel Klubhuse ( 20% af udg.) 7.200 17.000 13.600 77.000 Andel rengøring ( medt. 30%) 9.900 24.000 Nye tiltag dækket af gebyrer 12.000 Medlemsbidrag 224.800 Ialt 149.100 369.100 273.000 191.600 143.000 110.500 134.000 77.000 224.800 1.672.100 Gebyrindtægter 2008 1.745.204 Overskud gebyrer -73.104 2009 Allingåbrohallen Foreningsbetaling 137.350 383.104 265.713 160.237 135.641 110.178 139.169 Andel Klubhuse ( 20% af udg.) 7.474 17.645 14.088 78.201 Andel rengøring ( medt. 30%) 9.900 24.000 Nye tiltag dækket af gebyrer 50.000 12.000 75.200 17.500 Medlemsbidrag 224.800 Ialt 204.724 383.104 283.358 198.325 147.641 185.378 156.669 78.201 224.800 1.862.200 Gebyrindtægter 2009 1.767.383 Underskud gebyrer 94.817
2010 Allingåbrohallen Foreningsbetaling 139.791 389.910 270.434 163.084 138.051 112.135 141.642 Andel Klubhuse ( 20% af udg.) 7.607 17.959 14.338 79.591 Andel rengøring ( medt. 30%) 9.900 24.000 Nye tiltag dækket af gebyrer 50.000 12.000 75.200 17.500 Medlemsbidrag 224.800 Ialt 207.298 389.910 288.393 201.422 150.051 187.335 159.142 79.591 224.800 1.887.941 Gebyrindtægter 2010 1.743.418 Underskud gebyrer 144.523 KA 14.03.2011 2011 Allingåbrohallen Foreningsbetaling 140.266 391.236 271.353 163.638 138.520 112.516 142.124 Andel Klubhuse ( 20% af udg.) 7.633 18.020 14.387 79.861 Andel rengøring ( medt. 30%) 9.934 24.082 Nye tiltag dækket af gebyrer 50.000 39.928 12.041 75.456 17.560 27.030 Medlemsbidrag 225.564 Ialt 207.833 431.164 289.373 202.107 150.561 187.972 159.683 106.891 225.564 1.961.148 Gebyrindtægter 2011 1.883.298 Underskud gebyrer 77.850
2012 forventet regnskab Allingåbrohallen Foreningsbetaling 143.478 400.195 277.567 167.386 141.692 115.093 145.378 Andel Klubhuse ( 20% af udg.) 7.807 18.432 14.717 81.690 Andel rengøring ( medt. 30%) 10.161 24.633 Nye tiltag dækket af gebyrer 50.000 38.342 12.317 77.184 17.962 Medlemsbidrag 230.730 Ialt 211.447 438.537 296.000 206.735 154.009 192.276 163.340 81.690 230.730 1.974.764 Gebyrindtægter 2012 1.686.634 Underskud gebyrer 288.130