e Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Bilag til rapporten Version 1.0 5/6 2009 Version 1.0 1 Zangenberg & Company
Indhold Indhold Indhold... 2 Bilag 1: Institutioner - interviews... 3 Bilag 2: Udvalgte analyser... 4 Bilag 3: Spørgeskema 1... 5 Bilag 4: Vejledning til spørgeskema 1: Anvendelse af it til pædagogiske formål... 19 Generelle bemærkninger... 19 Definitioner... 19 Vejledning til udvalgte felter... 20 Strategi... 20 Økonomi... 20 Bilag 5: Spørgeskema 2... 22 Bilag 6: Vejledning til spørgeskema 2: Infrastrukturkortlægning... 38 Generelle bemærkninger... 38 Definitioner... 38 Vejledning til udvalgte felter... 39 Support... 41 Ledelse og anden administration... 42 Udvikling... 42 Version 1.0 2 Zangenberg & Company
Bilag 1: Institutioner - interviews Nr Institutionstype Institutionsnavn 1 Gymnasium Ørestad Gymnasium 2 Gymnasium Middelfart Gymnasium 3 Gymnasium Egå Gymnasium 4 Gymnasium Nyborg Gymnasium 5 Gymnasium Skt. Knuds gymnasium- Odense 6 Handelsskole Mercantec - Viborg 8 Handelsskole BEC - Business Education College (Ballerup EUC) 9 Handelsskole Ribe Handelsskole eller Handelsskolen Sjælland Syd (Næstved) 14 Kombiskole Selandia CEU - Slagelse 15 Kombiskole EUC Nordvest/Thisted 19 Landbrugsskole Dalum Landbrugsskole 22 Professionshøjskole UCSJ - Sorø 23 Professionshøjskole VIA UC - Århus 24 Professionshøjskole UC-Lillebælt - Odense 25 Professionshøjskole UC-Syd - Haderslev 26 Professionshøjskole UC Metropol 16 SOSU-skole SOSU Randers 17 SOSU-skole SOSU Greve 18 SOSU-skole SOSU-Fyn 7 Teknisk skole TEC 10 Teknisk skole Ålborg tekniske skole 11 Teknisk skole Københavns tekniske skole 12 Teknisk skole EUC Sjælland (Næstved) 13 Teknisk skole Svendborg Erhvervsskole 20 VUC VUC Fyn 21 VUC VUC Hvidovre-Amager Version 1.0 3 Zangenberg & Company
Bilag 2: Udvalgte analyser 1) Kortlægning af E-læring i AMU (2008) - Strategisk Netværk 2) Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu (2007) - Nationalt videnscenter for e-læring 3) IT, faglig læring og pædagogisk vidensledelse - PIL - DPU (2007) 4) E-larning nordic 2006 - Rambøll 4b) E-larning Nordic 2006 - results of questionnaire - 2006 - Rambøll 5) OECD STUDY ON DIGITAL LEARNING RESOURCES AS SYSTEMIC INNOVATION 2009 - OECD 6) Udvalgte EMU-artikler 7) E-læring I praktikforløb - 2006 - Michael Lund Larsen Version 1.0 4 Zangenberg & Company
Bilag 3: Spørgeskema 1 Anvendelse af it på selvejende uddannelsesinstitutioner Spørgeskema 1: Anvendelse af it til pædagogiske formål. OBS: HVIS DU KOMMER TILBAGE HERTIL EFTER AT HAVE TRYKKET "GEM" ELLER "AFSLUT", ER DER SANDSYNLIGVIS EN FEJL I DIN UDFYLDLELSE: GÅ SKEMAET IGENNEM FOR FEJLMEDDELELSER - DE ER MARKERET MED EN RØD STJERNE VED FELTET DER SKAL RETTES. Dette spørgeskema udfyldes for en hel uddannelsesinstitution eller for en del af en uddannelsesinstitution. Se venligst den medfølgende vejledning. Link til vejledning her Du kan læse Undervisningsministeriets følgebrev til denne undersøgelse her BEMÆRK: Svarfrist for denne undersøgelse er 3. marts 2009. 1. Stamoplysninger Uddannelsesinstitution Hvis uddannelsesinstitutionen er en del af en større uddannelsesinstitution, angives den overordnede institution her Kontaktperson navn Kontaktperson email Kontaktperson telefon Kontaktperson mobiltelefon Kontaktperson adresse 2. Angiv med kryds hvilke uddannelsestyper der er omfattet af denne besvarelse Version 1.0 5 Zangenberg & Company
Erhvervsuddannelse HTX HHX HF STX Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Videregående voksenuddannelser Diplomuddannelser Almene voksenuddannelser 3. Hvis der er tale om en erhvervsuddannelsesinstitution afkrydses indgangene herunder Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad og mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Version 1.0 6 Zangenberg & Company
Transport og logistik Andre erhvervsrettede uddannelser 4. Nøgletal (for 2008) Antal studerende (antal personer) omfattet af denne besvarelse Antal årselever omfattet af denne besvarelse Antal undervisere (omfattet af denne besvarelse) Antal underviserårsværk Hvor stor en andel (i %) af de studerende medbringer selv en laptop til undervisningen 5. Har skolen særlige ordninger for elevernes køb af bærbar PC? Ja 6. Hvordan fungerer ordningen? 7. Anvendelsen af forskellige typer af digitale undervisningsmidler I denne tabel er angivet forskellige typer af digitale undervisningsmidler. Du skal i første kolonne give en vurdering af deres udbredelse på uddannelserne samlet set på en skala fra 1 til 5. 1. Ingen anvendelse denne type digitale undervisningsmidler anvendes overhovedet ikke 2. Begrænset anvendelse anvendes på få fag og i et begrænset antal lektioner/læringssituationer 3. Nogen anvendelse - anvendes på visse fag og i en del lektioner/læringssituationer 4. Bred anvendelse denne type digitale undervisningsmidler anvendes i størstedelen af den undervisning, der gennemføres. 5. Universel anvendelse denne type digitale undervisningsmidler anvendes i al undervisning Version 1.0 7 Zangenberg & Company
I den anden kolonne skal du give en samlet vurdering af den indflydelse, de forskellige typer af undervisningsmidler har haft på tilrettelæggelsen af undervisningen - igen på en 5-skala: 1. Ingen indflydelse der undervises som før. 2. Begrænset indflydelse de digitale undervisningsmidler har kun haft en begrænset indflydelse på, hvordan undervisningen er tilrettelagt. 3. Nogen ændring. De digitale undervisningsmidler har betydet, at der er sket en vis ændring i den måde undervisningen er tilrettelagt. Det kan være i form af begrænset anvendelse af selvstudiemateriale samt øget fokus på projektarbejde og egen informationssøgning. 4. Større ændringer. De digitale undervisningsmidler har været med til at transformere undervisningen indenfor de enkelte uddannelsesretninger og/eller fag. Hele læringsforløb er fundamentalt forandret, det kan f.eks. være ved skift fra instruktion til 5. Grundlæggende forandringer. De digitale undervisningsmidler har betydet ændringer ud over de enkelte fagområder, så nye fag og/eller uddannelsesretninger er opstået og eksisterende er fundamentalt forandret og gentænkt. I tredie kolonne kan du angive en kommentaer, eventuelt en angivelse af hvor (indenfor hvilke områder/fag/studieretninger) denne type undervisiningsmidler anvendes Digitale bøger, film, præsentationer og andre digitale versioner af traditionelle undervisningsmidler Digital platform (LMS som Lectio, Fronter eller it s learning) til at understøtte kommunikation mellem underviser og studerende Robotter Simulationsprogrammer Internettet til informationssøgning Internettet til upload af elevernes egne materialer, deling af lyd, video, billeder (bl.a. via web 2.0 tjenester som MySpace, YouTube, Flickr, Facebook etc.) Officeprodukter (Word, Excel, Powerpoint eller lignende) Egenudviklede digitale undervisningsmidler, der kan anvendes til selvstudie Andre egenudviklede digitale undervisningsmidler Udbredelse (1-5) Indflydelse på tilrettelægningen af undervisningen (1-5) Kommentarer evt. hvor denne type undervisiningsmidler anvendes Version 1.0 8 Zangenberg & Company
Eksternt udviklede fagspecifikke undervisningsmidler Håndholdte hjælpemidler som mobiltelefon, ipod, digitalkameraer etc. Podcasting Videokonference Digitale test og eksamener Angiv andre typer af digitale undervisningsmidler der anvendes 8. Anvender institutionen open source produkter Ja Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvorfor ikke? 9. Undervisernes brug af it værktøjer: I tabellen herunder angives den samlede udbredelse og indflydelsen på tilrettelægningen af undervisningen for en række it-baserede værktøjer for undervisere. Skala er som for spørgsmål 7. Screening af studerende Samarbejdsfora på nettet herunder SkoleKom Udbredelse (1-5) Indflydelse på tilrettelægningen af undervisningen (1-5) Kommentarer evt hvor denne type værktøjer anvendes Version 1.0 9 Zangenberg & Company
EMU (Portal drevet af UNI-C) og portalens services (SkoDa, Fagenes Infoguide, Materialeplatformen, ) Angiv andre typer af hjælpemidler for undervisere 10. Konkrete systemer, software og løsninger Skemaet herunder listes de mest udbredte og vigtigste systemer, programmer, løsninger mm Listen omfatter programmer der er indkøbt af skolen og anvendt i undervisningen, hvad enten der er tale om traditionel software som Microsoft Office, Adobe Illustrator eller AutoCad eller systemer der specifikt er udviklet til undervisningsbrug. Apparater som smartbards, videokonferencesystemer mm. er omfattet af listen. Operativsystemer og anden egentlig systemsoftware er ikke omfattet af denne liste. Under "udbredelse" bruges samme skala som for de forskellige typer af undervisningsmidler i spørgsmål 7 1. Ingen anvendelse produktet anvendes overhovedet ikke (f.eks. for systemer der er indkøbt, men endnu ikke taget i anvendelse eller produkter der midlertidigt er taget ud af anvendelse) 2. Begrænset anvendelse anvendes på få fag og i et begrænset antal lektioner/læringssituationer 3. Nogen anvendelse - anvendes på visse fag og i en del lektioner/læringssituationer 4. Bred anvendelse denne løsning anvendes i størstedelen af den undervisning der gennemføres. 5. Universel anvendelse løsningen anvendes i al undervisning I kolonnen "Anvendelighed" angives i hvilket omfang løsningen opfylder de behov der stilles i de faktiske brugssituationer. 1 angiver lav anvendelighed og dermed lav opfyldelse af behov og 5 angiver stor anvendelighed og høj opfyldelse af behov. Produkt Leverandør Antal licenser Anslået udbredelse (1-5 jf. beskrivelse) Anvendelighed (skala fra 1 til 5 hvor 1 er dårligst) Kommentarer (Evt angivelse af uddannelsesområde) Version 1.0 10 Zangenberg & Company
Eventuelt øvrige: 11. Hvor stor en andel af underviserne (i %) udvikler selv egne it-understøttede undervisningsforløb og/eller undervisningsmidler (PowerPoint præsentationer og Word-dokumenter kvalificerer ikke)? Angiv gerne eksempler på egenudviklede undervisningsforløb 12. Er der på uddannelsesinstitutionen eksempler på it-understøttede undervisningsforløb og/eller undervisningsmidler, der specifikt er rettet mod studerende med særlige udfordringer/problemer? Ja Version 1.0 11 Zangenberg & Company
Hvis ja giv en kort beskrivelse: 13. Er der it-understøttede undervisningsforløb og/ eller undervisningsmidler, der er rettet særligt mod de dygtigste studerende? Ja Hvis ja giv en kort beskrivelse: 14. Bruges it/digitale medier til at fastholde de studerende fx ved overvågning af fravær, særlige forløb til at støtte studerende, vejledning eller lignende? Ja Hvis ja - beskriv: 15. For institutioner med praktikforløb: Er der organiseret it-baseret opfølgning på praktikanternes arbejde på praktikstedet? Ja Hvis ja - beskriv: Version 1.0 12 Zangenberg & Company
16. Effekt og potentiale Gennemføres der vurderinger af elevernes it-kompetencer - evt. i samarbejde med de virksomheder/institutioner der aftager de studerende? Ja Hvad er resultatet af de seneste vurderinger (kort beskrivelse) 17. I tabellen herunder er angivet nogle mulige gevinster ved at anvende it til pædagogiske formål. Du bedes vurdere, i hvilket omfang institutionen har høstet disse gevinster, samt hvor stor den potentielle gevinst er. Den potentielle gevinst angiver hvor stort et potentiale der er for at anvende it i undervisningen til at opnå de forskellige typer af gevinster. I begge tilfælde skal svaret angives som en værdi mellem 1 til 5, hvor 1 er mindst (ingen gevinst) og 5 er størst (stor gevinst). Gevinst Bedre læring: de studerende lærer mere Bedre understøttelse af problemorienteret læring Bedre støtte til de svage studerende Bedre støtte til de stærke studerende Fastholdelse af studerende Mulighed for større holdstørrelser Flere hold kan undervises sammen ( åbent værksted ) Reduktion af administrative opgaver for underviserne (fx. kopiering, rettelse, kommunikation, flytning/aflysning af timer mm) Bedre kommunikation mellem studerende og undervisere I hvilket omfang har institutionen høstet denne gevinst? (Skala fra 1 til 5 hvor 1 er ingen gevinst og 5 er stor gevinst ) Hvor stor er den potentielle gevinst? (Skala fra 1 til 5 hvor 1 er ingen gevinst og 5 er stor gevinst ) Version 1.0 13 Zangenberg & Company
Er der høstet andre gevinster ved anvendelsen af it til pædagogiske formål kan disse angives her: Effekt på det faglige niveau 18. I hvilke fag/læringssituationer giver brug af it i undervisningen den største faglige gevinst? Beskriv hvordan: 19. I hvilke fag/læringssituationer anvendes it ikke? Hvorfor: 20. Angiv områder, hvor der efter din vurdering er et potentiale for en øget anvendelse af it i undervisningen Version 1.0 14 Zangenberg & Company
Kompetencer 21. Hvilke it-kompetenceudviklingsaktiviteter tilbyder institutionen for underviserne? Form: Angiv hvilke: % deltagelse Effekt Eksterne kurser Fælles kursusforløb for enkelte faggrupper Videndelingsaktiviteter Andre aktiviteter Barrierer 22. Angiv hvilken betydning nedenstående barrierer har en øget anvendelse af it i undervisningen på en skala fra 1 til 5: 1: Ingen betydning 2: begrænset betydning 3: nogen betydning 4: væsentlig betydning 5: stor betydning Angiv betydning på en skala fra 1 til 5 (1 :ingen betydning 5: stor betydning) FELTET UDFYLDES IKKE Lærerne mangler kompetencer Det er for tidskrævende for lærerne Studerende mangler kompetencer Der er ikke nogen efterspørgsel fra undervisere Økonomiske begrænsninger Der er ingen synlig gevinst/effekt for de studerende Version 1.0 15 Zangenberg & Company
Der er ikke nogen efterspørgsel fra studerende Der er ikke defineret mål for anvendelse af it i undervisningen Hvis du ser andre væsentlige barrierer for øget it anvendelse i undervisningen, kan du angive dem: 23. Har du særlige input/ønsker til en øget anvendelse af it til pædagogiske formål, kan du angive dem her Strategi og ledelsens rolle 24. Har uddannelsesinstitutionen en nedskrevet strategi for anvendelse af it i undervisningen? Ja 25. Hvilke af følgende elementer indgår i institutionens strategi for anvendelse af it i undervisningen? (sæt kryds) Mål for udbygning og modernisering af infrastruktur Mål for lærernes kompetencer Mål effekt i form af de studerendes udbytte af anvendelse af it i undervisningen Mål for en effektivisering/besparelse opnået gennem øget anvendelse af it i undervisningen Indeholdt i strategi Evt. kommentarer (f.eks. hvis det kun gælder for en del af uddannelserne) Version 1.0 16 Zangenberg & Company
Egenproduktion af undervisningsmaterialer Målsætning for andel af undervisningen, der skal være selvstudie/virtuel undervisning Undervisningsdifferentiering gennem brug af it Mål for anvendelse af IT til test, prøver, evaluering m.v. i undervisningsforløb Angiv andre væsentlige elementer i strategien her: 26. Gælder strategien alle uddannelsesinstitutionens uddannelsesretninger/fag? Ja Hvis ikke, hvilke uddannelsesretninger/fag gælder strategien 27. Hvis ikke, hvilke uddannelsesretninger/fag gælder strategien ikke? Økonomi 28. Hvor mange kr. anvendte institutionen på indkøb af digitale undervisningsmidler i 2008 - omfatter programmel og online services, men ikke hardware? (estimeret, hvis dette ikke opgøres/budgetteres selvstændigt) Version 1.0 17 Zangenberg & Company
29. Hvor mange underviser-årsværk (se evt vejledning for definition) anvendtes i 2008 på at udvikle it-understøttede undervisningsforløb? Vi forventer et groft estimat af den samlede faktisk anvendte tid. 30. Er det din vurdering, at der er forskel på mandlige og kvindelige studerendes it-kompetencer? Det kan jeg ikke vurdere 31. Er der efter din vurdering forskel på mandlige og kvindelige studerendes anvendelse af it i forbindelse med egen læring (i og udenfor uddannelsesinstitutionen)? Vælg fra nedtræksmenuen. Det kan jeg ikke vurdere 32. Andre kommentarer (evt link til offentlig tilgængelig strategi for anvendelse af it i undervisningen. Brug også dette felt til at angive, hvis 2008 har været et atypisk år, og hvorfor.) Afslut Zangenberg & Company for Undervisningsministeriet og Finansministeriet Version 1.0 18 Zangenberg & Company
Bilag 4: Vejledning til spørgeskema 1: Anvendelse af it til pædagogiske formål Denne vejledning er knyttet til det web-baserede spørgeskema Skema 1: Anvendelse af it til pædagogiske formål. Der skal udfyldes mindst ét skema pr. uddannelsesinstitution. For professionshøjskoler og institutioner med flere forskelligartede under-institutioner skal der udfyldes et skema pr. underinstitution, såfremt anvendelsen af it til pædagogiske formål varierer meget mellem de enkelte under-institutioner. Har institutionen f.eks. både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser, bør udfyldes et skema for hver type. Aktiver skemaet ved at følge det udleverede link (kopiér det evt. ind i din browser) og udfyld felterne som angivet. Du kan på ethvert tidspunkt gemme din besvarelse (tryk Gem nederst i skemaet), og vende tilbage efterfølgende og færdiggøre det. Først når du har valgt Afslut er skemaet endeligt afsendt til os. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at sende disse til skema@zangenberg.biz eller at ringe til os på 70 27 02 02. Generelle bemærkninger Skemaet udfyldes for året 2008. Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål der omhandler faktuelle forhold (f.eks. antallet af elever og antallet af elever der har egen pc med på uddannelsen). Hvis disse informationer ikke er umiddelbart tilgængelige, angives bedste skøn. Angiv evt. usikkerhed i skemaets sidste kommentarfelt. Hvis der er tale om et atypisk år (f.eks. på grund af større omlægninger) kan dette også angives i det afsluttende kommentarfelt. Definitioner I spørgeskemaet anvendes følgende definitioner: Anvendelse af it i undervisningen. Når vi i denne analyse taler om at anvende it i undervisningen, skal både it og undervisning opfattes bredt. IT omfatter såvel systemer og løsninger der er udviklet til undervisningsbrug som løsninger og systemer der anvendes uden for undervisningsinstitutionerne. Når underviseren eller de studerende anvender Google eller powerpoint, er det altså også it i undervisningen. Når forskellige former for specialiserede apparater som interaktive tavler anvendes, betragter vi det også som it i undervisningen. Version 1.0 19 Zangenberg & Company
Begrebet undervisning bruge vi bredt om de aktiviteter der bidrager til de studerendes læring. Undervisning er således ikke begrænset til klassisk klasseundervisning eller instruktion, men omfatter også gruppearbejde, praktik og de studerendes øvrige trænings- og læringsaktiviteter i og uden for undervisningsinstitutionen. Digitale undervisningsmidler defineres i denne analyse som digitale objekter og systemer, der kan indgå i en undervisningssituation alt fra digitale versioner af traditionelle undervisningsmaterialer som trykte bøger og audiovisuelle materialer som film over egentligt undervisningsprogrammel til systemer og programmer, der også anvendes uden for undervisningssituationen f.eks. regneark, tegneprogrammer, præsentationsprogrammer, AV-systemer etc. Robotter, simulationsprogrammer og smartboards er også digitale undervisningsmidler. LMS Learning Management System. Et system der anvendes til at håndtere kommunikation mellem studerende og lærer bl.a. aflevering af opgaver. Eksempler på LMS er: Lectio, Fronter og it s learning. Årsværk (undervisere) En medarbejder ansat på fuldtid, dvs. 1924 arbejdstimer om året inkl. ferie. Årsværk kan således opgøres ud fra beskæftigelsesgrad: registrerede timer/1924 arbejdstimer = årsværk. Medarbejdere på deltid udgør dermed mindre end et helt årsværk. Eksempelvis vil en medarbejder på halv tid udgøre 0,5 ÅV. Antal studerende - Det samlede antal elever/studerende. 1 elev/student er én person med unikt cprnummer i 2008. Vejledning til udvalgte felter Skemaet er udformet, så vejledningsteksten til hvert felt skulle give tilstrækkelig information til udfyldelse af feltet. Hvis du finder teksten utilstrækkelig eller upræcis kan du skrive til os på skema@zangenberg.biz Strategi Tabellen under strategi kan udfyldes, selvom institutionen ikke har en nedskrevet strategi, men alligevel har en række klare ideer om, hvilken rolle it skal spille i undervisningen. Økonomi I denne kategori opgøres omkostninger knyttet til digitale undervisningsmidler, dog ikke hardware og infrastruktur som netværk, servere, pc er, smartboards etc. Disse er alle omfattet af spørgeskema 2 infrastruktur. Version 1.0 20 Zangenberg & Company
Underviserårsværk estimeres for de aktiviteter, der kan henføres til at forberede it-understøttede undervisningsforløb f.eks. test af systemer og løsninger, indkøb, produktion af egne digitale undervisningsmidler, erfaringsudveksling, planlægning af konkrete forløb. Version 1.0 21 Zangenberg & Company
Bilag 5: Spørgeskema 2 Anvendelse af it på selvejende uddannelsesinstitutioner Spørgeskema 2: Infrastrukturkortlægning Generelt OBS: HVIS DU KOMMER TILBAGE HERTIL EFTER AT HAVE TRYKKET "GEM" ELLER "AFSLUT", ER DER SANDSYNLIGVIS EN FEJL I DIN UDFYLDLELSE: GÅ SKEMAET IGENNEM FOR FEJLMEDDELELSER - DE ER MARKERET MED EN RØD STJERNE VED FELTET DER SKAL RETTES. Dette spørgeskema udfyldes for en hel uddannelsesinstitution eller for driftsfællesskab, der leverer ydelser til flere uddannelsesinstitutioner. Se venligst den medfølgende vejledning. Link til vejledning her Du kan læse Undervisningsministeriets følgebrev til denne undersøgelse her BEMÆRK: Svarfrist for denne undersøgelse er 3. marts 2009. 1. Stamdata Besvarelse for Uddannelsesinstitution eller Driftsfællesskab Uddannelsesinstitution Institutionens navn Hvis uddannelsesinstitutionen er en del af en større uddannelsesinstitution, angives den overordnede institution her Kontaktperson navn Version 1.0 22 Zangenberg & Company
Kontaktperson email Kontaktperson telefon Kontaktperson mobiltelefon Kontaktperson adresse 2. Antal brugere (unikke CPR nr.) Administrative Undervisere Studerende (incl studerende der anvender egne maskiner) 3. Antal lokationer (sammenhængende bygninger med mindst 100 m afstand) 4. Modtager institutionen ydelser fra et driftsfællesskab (svar nej hvis institutionen er et driftsfællesskab) Ja Hvilket: 5. Egne IT årsværk (OBS: Decimaltal angives med punktum, f.eks.: 0.4 eller 2.3) Drift Version 1.0 23 Zangenberg & Company
Support Ledelse og anden administration Udvikling 6. Er der implementeret en standard for driftsprocesser fx ITIL, MOF ITIL MOF Anden standard Hvilke delprocesser: 7. Er der defineret og aftalt SLA er (Service Level Agreements) Ja 8. Budget 2008 (Alle tal i hele DKK) Samlet IT budget (DKK) Hardware (DKK/år) Software (DKK/år) Outsourcing køb af eksterne ydelser (dog ikke bodyshopping og ydelser fra fælles driftsselskab) (DKK/år) Ekstern IT årsværk body shopping (DKK/år) Version 1.0 24 Zangenberg & Company
Netværks - komponenter og betaling for båndbredde (DKK/år) Betaling til fælles driftsselskab (DKK/år) Drifts teknik 9. Anvendes software distribution Ja Produkt: 10. Overvåges IT infrastrukturen (monitoring) /Ja Værkstøjsnavn Servere LAN WAN WLAN Printere Backup Applikationer Version 1.0 25 Zangenberg & Company
Databaser 11. Directory: Andvendes directory teknologi? Ja Værkstøjsnavn: Servere Hardware 12. Servere i drift angiv antal for de tre vigtigste leverandører og summen af alle øvrige Leverandør Antal i drift Øvrige 13. Virtualisering Antal installeret Version 1.0 26 Zangenberg & Company
Antal fysiske servere med virtuelle servere Antal virtuelle servere Virtualiseringsteknologi Operativsystem 14. Server operativsystem Antal installeret Windows (NT, 2000, 2003, 2008) inklusiv virtuelle Unix / Linux Andre - specifier: Anvendelse 15. Specificer Antal i drift ESDH Fil/Print Directory Email Version 1.0 27 Zangenberg & Company
Databaser LMS Økonomisystem Studieadministrative løsninger PC 16. Operativ System på PC / arbejdsstation Antal installeret Windows 2000/NT Windows XP Windows Vista Linux Andre - specificer: Hardware 17. Bærbar PC - Specificer (Bærbare PC er der er opstillet i klasselokaler og andre undervisningslokaler anføres under "Undervisere", hvis det udelukkende er underviserne der har adgang til dem. Øvrige bærbare PC er opstillet på institutionen tælles med under "Studerende") Antal Version 1.0 28 Zangenberg & Company
Administrativt personale Undervisere Studerende (stillet til rådighed af institutionen) Studerende der anvender medbragt pc 18. Stationær PC - Specificer (Stationære PC er der er opstillet i klasselokaler og andre undervisningslokaler anføres under "Undervisere", hvis det udelukkende er underviserne der har adgang til dem. Øvrige stationære PC er opstillet på institutionen tælles med under "Studerende") Administrativt personale Undervisere Studerende (opstillet på institutionen) Antal 19. Hjemme PC ere (antal) Storage / Data lagring 20. SAN (Storage Area Network) Installationer (antal i drift) Datamængde (GB i drift) Leverandører - specificer: Version 1.0 29 Zangenberg & Company
21. NAS (Network) Installationer (antal i drift) Datamængde (GB i drift) Leverandører - specificer: DAS (Server attached Storage) 22. Datamængde (GB i drift) Wired LAN Hardware - Switche 23. Leverandør - specificer Leverandør Antal switche i drift Version 1.0 30 Zangenberg & Company
Eventuelt øvrige: WAN 24. Internet specificer leverandør og båndbredde Leverandør Båndbredde i Mbps Eventuelt øvrige: 25. Dækker båndbredden aktuelt behov Ja Angiv forventet stigning i Mbps for at kunne dække behov om 2 år: 26. WAN forbindelser (mellem lokationer) Version 1.0 31 Zangenberg & Company
Operatør Båndbredde i Mbps pr. linie Antal linier Eventuelt øvrige: Mobil bredbånd 27. Mobil bredbånd til personale (antal brugere) Trådløs LAN 28. Hardware (Wireless access points) Leverandør Antal access points i drift Version 1.0 32 Zangenberg & Company
Eventuelt øvrigt: 29. Dækning af relevant areal % af anvendt areal der er dækket af WLAN (estimeret) Antal m2 ikke dækket af WLAN (hvis dette kan estimeres) VPN 30. Hardware Leverandør - specificer Antal brugere Antal enheder Eventuelt øvrigt: Andet hardware 31. Andet hardware Video konference anlæg Antal enheder Version 1.0 33 Zangenberg & Company
Projektorer Visualizer Interaktive tavler (f.eks. Smartboards) Afstemingssystemer AV-Redigeringsfaciliteter PDA/Smartphones Mobiltelefoner Andet: Eventuelt øvrigt: Print 32. Print typer Antal printere Version 1.0 34 Zangenberg & Company
Netværksprint Lokalt print (printere direkte monteret på PC) Multifunktionsprint Sikkerhed 33. Intrusion Detection/Prevention (antal enheder) 34. Firewall Leverandører specificer Antal enheder Eventuelt øvrige: 35. Antivirus Leverandør Anvendelses område (fx PC, server, email) Antal enheder Version 1.0 35 Zangenberg & Company
Eventuelt øvrige: 36. Findes der en sikkerheds politik der dækker studerendes adgang til institutionen IT ressourcer med eget udstyr Ja 37. Områder hvor der påregnes betydelige (mere end 20%) udvidelser de kommende 2 år Fysiske servere - stigning i antal (fald angives som negativt tal) Virtuelle servere - stigning i antal Internet adgang - båndbredde (Mbps) SAN - Stigning i datamængde (Gb) NAS - Stigning i datamængde (Gb) WAN linier - stigning i antal linier WAN linier - stigning i samlet båndbredde <(Mbps) Trådløs LAN - stigning i antal switche Trådløs LAN dækning - stigning i antal m2 dækket Strømudtag til studerendes egne maskiner - stigning i antal Andre områder hvor der forventes betydelige udvidelser: Version 1.0 36 Zangenberg & Company
38. Kommentarer til besvarelsen (herunder om 2008 har været et ekstraordinært/usædvanligt år, og hvorfor) Afslut Zangenberg & Company for Undervisningsministeriet og Finansministeriet Version 1.0 37 Zangenberg & Company
Anvendelse af it på selvejende uddannelsesinstitutioner Vejledning til skema 2 Bilag 6: Vejledning til spørgeskema 2: Infrastrukturkortlægning Denne vejledning er knyttet til det web-baserede spørgeskema Skema 2: Infrastrukturkortlægning. Der udarbejdes et skema pr institution og et selvstændig skema for driftsfællesskaber. Hvis institutionen er en del af et driftsfællesskab (modtager ydelser fra et driftsfællesskab) skal alle spørgsmål besvares i forhold til den del af infrastrukturen, der fysisk befinder sig på institutionen - uanset hvem der har driftsansvaret for den. Tilsvarende skal driftsfællesskabet alene besvare i forhold til den del af infrastrukturen, der fysisk befinder sig på driftsfællesskabets egne lokationer. Aktiver skemaet ved at følge det udleverede link (kopiér det evt. ind i din browser) og udfyld felterne som angivet. Du kan på ethvert tidspunkt gemme din besvarelse (tryk Gem nederst i skemaet), og vende tilbage efterfølgende og færdiggøre det. Først når du har valgt Afslut er skemaet endeligt afsendt til os. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at sende disse til skema@zangenberg.biz eller at ringe til os på 70 27 02 02. Generelle bemærkninger Alle bestykningstal udfyldes pr 31/12 2008 hvis muligt - ellers pr dags dato. Alle årsværks-opgørelser og budgettal udfyldes for 2008 Definitioner I spørgeskemaet anvendes følgende definitioner: Årsværk (undervisere) En medarbejder ansat på fuldtid, dvs. 1924 arbejdstimer om året inkl. ferie. Årsværk kan således opgøres ud fra beskæftigelsesgrad: registrerede timer/1924 arbejdstimer = årsværk. Medarbejdere på deltid udgør dermed mindre end et helt årsværk. Eksempelvis vil en medarbejder på halv tid udgøre 0,5 ÅV. 38
Anvendelse af it på selvejende uddannelsesinstitutioner Vejledning til skema 2 Vejledning til udvalgte felter Brugere (spørgsmål 2) Her angives antallet af brugere på institutionen pr. dags dato. Administrative brugere omfatter alle ansatte på institutionen, der ikke underviser. Undervisere er antallet af fastansatte og tilknyttede undervisere, der anvender skolens infrastruktur i et eller andet omfang. Studerende angiver det antal studerende (unikke CPR-numre) der anvender institutionens itinfrastruktur - enten med eget udstyr eller med udstyr stillet til rådighed af skolen. Antal lokationer (spørgsmål 3) En lokation er en sammenhængende bygningsmasse adskilt fra andre lokationer med mindst 100 meter. Egne IT årsværk (spørgsmål 5) Drift Serverdrift Denne personalegruppe vedligeholder den tekniske platform og de produktionsapplikationer, der afvikles på denne platform. Inkluderet er personale, der varetager drift og support, båndhåndtering, output og produktionskontrol. Personale, der varetager ledelse af disse personer er også inkluderet. Driftsområdet omfatter desuden system management, databaseadministration, performance- og kapacitetsplanlægning, storage management, system security og backup drift. Personale, der varetager ledelse af disse personer, er også inkluderet. Drift og support personale har ansvaret for den overordnede drift af den aktuelle platform. Dette omfatter start og stop af systemer, overvågning af systemjobs, reaktion på systemmeddelelser, diagnose og korrektion af systemfejl og automatisering af produktionsmiljøet Output personale har ansvaret for at vedligeholde det tekniske miljø, der omfatter printere og evt. mikrofiche og andre output enheder. Dette inkluderer løbende udskiftning af alle forbrugsstoffer, distribution af udskrifter til slutbrugere (e-mail eller dueslag ). Det inkludere ikke selve den fysiske leverance af udskrifter. Produktionskontrolpersonale har ansvaret for at sikre produktionsmiljøets integritet ved at deltage i følgende opgave: (1) sikre at applikationer er testet korrekt, før det overføres fra test til produktion, (2) sikre at systemer, der skal i produktion, lever op til de standarder, der er defineret, (3) sikre at der findes beskrivelser af krav til planlægningsopgaver, (4) etablere og vedligeholde batch job schedule, (5) løbende overvågning af jobs og/eller (6) review af serviceniveauer for løbende at forbedre kvalitet/effektivitet i produktionsmiljøet. System management har ansvaret for at sikre driften af operativsystemet og transaktionsmiljøerne. Dette omfatter evaluering, installation, vedligehold (f.eks. installation af ny versioner ) og afinstallation af systemsoftware, sikkerhedspakker, støtteværktøjer og databasesystemer. Denne 39
Anvendelse af it på selvejende uddannelsesinstitutioner Vejledning til skema 2 personalegruppe definerer tekniske standarder, diagnosticerer og løser systemproblemer og tuner systemets performance. Denne personalegruppe udvikler ikke applikationer og supporterer dem ikke, efter at de er kommet i drift. Området omfatter ikke support af netværkssoftware. Databaseadministrationspersonale har ansvaret for at vedligeholde de fysiske databaser. Dette omfatter løbende reorganisering og layout af databaser på tværs ad lagringsenheder. Tiden, der bruges til at håndtere databasernes logiske struktur, er ikke inkluderet her, men under applikationsudvikling og applikationssupport. Performance personale har ansvaret for at definere standarder og mål for operativsystemets (og væsentlige subsystemers) performance omfattende følgende: (1) identificere overordnede system performance trends og problemer, der kan anvendes som input til andre tekniske områder, (2) udpege udvalgte applikationer for performance forbedringer og arbejde med udviklere og systemprogrammører for at få dem implementeret, (3) anbefale workload balancing procedurer, (4) hjælpe med til at fastsætte kunders serviceniveau målsætninger, (5) løbende måle og afrapportere performance i forhold til serviceniveau målsætninger og/eller (6) løbende afrapportere performance i forhold til egentlige Service Level Agreements (SLA). Kapacitetsplanlægningspersonale har ansvaret for at fastlægge performance- og kapacitetsgrænseværdier for systemændringer. Kapacitetsplanlægningspersonalet overvåger systemudnyttelse og laver fremskrivninger for kapacitetsbehov, evaluerer og anbefaler ny hardware samt udarbejder opgraderingsplaner. Storage management personale har ansvaret for at optimere udnyttelsen af lagringsmiljøet. Ansvarsområderne omfatter: (1) vælge og anvende de værktøjer, der er nødvendige for opgaven, (2) fysisk og logisk konfigurering af lagringsenheder, (3) fysisk placering af data-sets, og/eller (4) etablering af standarder for data-set retention, reorganisering og migrering. Systemsikkerhedspersonale har ansvaret for at opstille standarder, der sikrer integriteten af det samlede system. Ansvarsområderne omfatter: (1) systemadgang (f.eks. kontrolleret gennem anvendelse af bruger-id og password), (2) standarder for file access software (sikkerhedssoftware) og/eller (3) auditering af systemsikkerhed og korrektioner i forbindelse med overtrædelser. Contingency/Disaster recovery personale har ansvaret for at udvikle, implementere, vedligeholde og teste katastrofeberedskabet (disaster recovery også kendt som contingency plans and procedures). Dette omfatter håndtering af data lagret udenfor lokationen samt leverandørstyring for en evt. hotsite leverandør. Distribueret miljø Det distribuerede miljø omfatter arbejdsstationer (desk top og laptop Pc er), det distribuerede konnektivitetslag (typisk et Local Area Network), delte ressourcer (inkluderer følgende servere: fælles file/print servers, kommunikationsservers, e-mail servere, SMS servere, RAS servere, Proxy servere, Fax servere, DNS domain servere, DHCP servere, intranet servere samt alle fælles perifere enheder som fælles printere). Supportlaget (support personale, udstyr til supportpersonale og vedligehold af supportplatformen) er også omfattet. 40
Anvendelse af it på selvejende uddannelsesinstitutioner Vejledning til skema 2 Denne kategori omfatter det personale, der yder drift af de fælles elementer af det distribuerede miljø (servere, LAN komponenter m.m) samt hele den fysiske håndtering af de fælles komponenter, herunder printere, scannere, plottere m.m. Backup og restore af data (fælles og personlige) er omfattet. Aktiviteter i forbindelse med implementering af sikkerhedspolitikker og disaster recovery processer. Performance monitorering. Kravspecifikation og valg af komponenter til den fælles platform. Fysisk placering, flytning og bortskaffelse af fælles udstyr. Vedligehold, reparation og opgradering af fælles udstyr. Arkitektur, planlægning og fastlæggelse af standarder, herunder aktiviteter i forbindelse med løbende vurdering af nye teknologier og standarder. Account management i forhold til kunden. Til denne gruppe hører desuden alle personer i IT-funktionen, der udfører teknisk service (se herunder) i forhold til de enkelte brugeres udstyr, samt personer i brugerorganisationen, der har dette som en del af deres jobbeskrivelse. Teknisk service omfatter: Valg, installation og vedligehold af al desktop og laptop hardware og software. Behovsanalyse og komponentvalg. Konfigurering, fysisk installation, flytning og bortskaffelse. Vedligehold, reparation og opgradering af systemkomponenter. Arbejde med lokale netværk, der skal kobles på organisationens netværk. Support Ledelse Ledelse defineres som den eller de personer, der har det overordnede ansvar for supportfunktionen. Agenter første linie support Agenterne er den personalegruppe, der håndterer de indkomne opkald i helpdesken. Anden linie support Anden linie support personalet er de eksperter, der fungerer som backup til agenterne i forbindelse med de spørgsmål, der kræver særlige kvalifikationer. Hvis eksperterne befinder sig i afdelinger uden for helpdesken, må deres ressourcetræk estimeres. I forbindelse med ændringer er det særlig vigtigt at overveje, om denne gruppe vil blive belastet mere. Tid, der anvendes til at træne første linie personalet i de mest forekommende spørgsmål, skal også inkluderes. Vedligehold Det personale, der installerer og vedligeholder helpdesk udstyr og data. 41
Anvendelse af it på selvejende uddannelsesinstitutioner Vejledning til skema 2 Ledelse og anden administration Årsværksforbrug til økonomistyring og regnskab, intern chargeback administration, system indkøb, quality management, administrativ support, vicevært, VVS og EL, hardware installation og kontraktadministration. Denne personalegruppe har ansvaret for at håndtere budgetter og anskaffelser samt intern afregning, der har direkte relation til de forskellige driftsmiljøer. Kontraktadministration i relation til outsourcing aftaler er inkluderet. Ledelsespersonale for denne gruppe skal også inkluderes Udvikling Til denne kategori hører personale der forestår aktiviteter i forbindelse med egentlige systemudviklingsprojekter. Aktiviteterne omfatter: Analyse og kravspecifikation Arkitekturarbejde Udbud og anskaffelse Projektledelse Systemudvikling og -tilpasning Leverandørstyring Test og evaluering Budget (Spørgsmål 8) Alle budgetposter skal udfyldes med tal for 2008. Faktisk forbrug eller allokeret budget hvis det faktiske forbrug ikke er tilgængeligt. Samlet it-budget omfatter alle efterfølgende poster samt øvrige omkostninger til f.eks. husleje. Posten Hardware omfatter alle omkostninger til server- og klienthardware kun undtaget netværkskomponenter. Omkostninger til løbende opgradering og reparation af hardware medtages her ligesom alle nyinvesteringer medtages. Posten Software omfatter al software - systemsoftware, middleware, databassoftware, applikationer etc. Omkostninger til førstegangskøb og årlige licensbetalinger medtages her. Posten Outsourcing dækker over alle serviceydelser der aftages fra eksterne leverandører, dog ikke ydelser fra et evt driftsfællesskab og tilknytning af eksterne konsulenter på timebasis (bodyshopping). Posten Eksterne it årsværk - bodyshopping dækker omkostninger til eksterne konsulenter, der er tilknyttet på timebasis og som arbejder under direkte ledelse af institutionen. Her er indgået en aftale hvor en person skal arbejde et antal timer - ikke en aftale om leverance en specifik ydelse. (omfattet af outsourcing ovenfor) 42
Anvendelse af it på selvejende uddannelsesinstitutioner Vejledning til skema 2 Posten Netværkskomponeneter og betaling for båndbredde omfatter alle omkostninger forbundet med drift af LAN, trådløs LAN, WAN, herunder omkostninger til internetforbindelse, WAN-linier og evt. omkostninger til trådløs bredbånd. Overvågning (Spørgsmål 10) Her svares, hvis der er etableret værktøjsunderstøttet overvågning af de angivne infrastrukturkomponenter. Der kan svares selvom kun en del af f.eks. serverne overvåges. Anvedendes flere produkter angives disse adskilt af punktum. Servere i drift (Spørgsmål 12) Her svares for alle fysiske servere uanset operativsystem. Servere opstillet som en del af forsøgsopstillinger og lignende skal ikke medregnes. 43