FOLKETfELLINGEN BEFOLKNINGENS BEWEGELSER 1931-40 STATISTISK TABELVIERK DEN 5. NOVEMBER 1940 KOBENHAVN RECENSEMENT GÉNÉRAL DE LA POPULATION DU DANEMARK



Relaterede dokumenter
Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

UGESEDDEL Dette gøres nedenfor: > a LC

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

SoundSations! Sow[' 9arcft LtbrarY- 'M6k:::'t;q:v:,& l. l(rb af datamaskine. 2. llusikplogram. Pia overvejer at ksbe en datamaskine.

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

3. Vilkårlige trekanter

Diverse. Ib Michelsen

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Erik Vestergaard Erik Vestergaard, 2009.

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Lektion 6 Bogstavregning

Formelsamling Matematik C Indhold

Analyse 30. januar 2015

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Spil- og beslutningsteori

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable Karsten Juul

Pointen med Integration

Pointen med Integration

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver Side 1

Eksponentielle Sammenhænge

114 Matematiske Horisonter

Regneregler for brøker og potenser

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning

Lektion 6 Bogstavregning

Potens regression med TI-Nspire

AEGTESKABER, FODTE OG DODE

Formelsamling Matematik C Indhold

Simple udtryk og ligninger

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

FARDSELSUHELD -_..- 7 : STATISTISKE MEDDELELSER. KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN DANMAFEB STATISM BIBuorrEKEr DANMARKS STATISTIK

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner

Det dobbelttydige trekantstilfælde

International økonomi

Alternative metoder til køling af løg

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

1 1 t ( ) x k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = x + k

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

Eksemplificering af DEA-metodens vægtberegning

Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner

K9-K10 projekter i strukturel mekanik

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 12

2 Erik Vestergaard

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

Hvad ved du om mobning?

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE

Matematikkens sprog INTRO

Eksamensopgave august 2009

Center for Kvalitet Region Syddanmark

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

PERSONDATAPOLITIK FOR CAFÉ PARAPLYEN ODENSE

FIERDSELSUHELD STATISTISKE MEDDELELSER 4. BÆKKE 134. BIND 3. HEFTE DET STATISTISKE DEPARTEMENTS BIBLIOTEK KOBENHAVN DANMARK

STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

TAL OG BOGSTAVREGNING

FAR DSELSUHELD 1937 STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 1937 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

KEGLESNIT OG BANEKURVER

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE

Indtcegter Medlemskontinqenter. Indtcegter i alt Udgifter Udgifter i alt Resultat f0r hensaettelser

ANALYSEOPGAVE Feelgood Bakery

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden.

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Klinik MiJoʼs priv3tlivspolitik forkl3rer hvilke inform3tioner vi inds3mler, og hv3d vi bruger dem til.

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Høringsnotat: Opsamling på høringssvar: De gennemgående temaer:

F!ERDSELSUHELD S.MI STATISTISKE MEDDELELSER DANMARK DET STATISTISKE DEPARTEMENTS BIBLIOTEK KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 1931

Elementær Matematik. Trigonometri

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Trigonometri. Matematik A niveau

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Krumningsradius & superellipsen

1. Andalusien - en provins i Spanien

Analysens Fundamentalsætning

Grundlæggende funktioner

Dette enkle påskespil er kommet i stand efter fælles arbejde omkring påskens centrale

Michel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE...

15 Købekraftpariteter

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri

Undervisningsbeskrivelse

Kort om Potenssammenhænge

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord!

Analyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

Lukkede flader med konstant krumning

Projekt 8.4 Logaritmefunktionerne

F}ERDSELSUHELD 3-LA STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN ACCIDENTS DE CIRCULATION EN 1933 DANMARKS STATISTIK BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI AIS

Transkript:

DANMARKS STATSTK STATSTQUE DU DANEMARK STATSTSK TABELVERK FEMTE RÆKKE, LTRA A NR. me SÉRE, Lettre A N FOLKETfELLNGEN DEN. NOVEMBER 0 OG BEFOLKNNGENS BEWEGELSER 0 RECENSEMENT GÉNÉRAL DE LA POPULATON DU DANEMARK NOVEMBRE 0 ET MOUVEMENT DE LA POPULATON 0 UDGVET AF DET STATSTSKE DEPARTEMENT PUBLE PAR LE DEPARTEMENT DE STATSTQUE KOBENHAVN BANCO LUNOS BOGTRYKKER A/S DANMARKS STATSTK BBLOTEKET

Forord. Avnt propos. Nerverende Tbelverk behndler for s vidt ngr Folketmllingen 0 de forskellige Tellingsresultter vedrorende Befolkningens Fordeling efter Ken, Alder, Civilstnd og Fodested, medens Resultterne vedrorende Befolkningens Fordeling efter Erhvery vil fremkomme smrskilt i et senere Bind. Deprtementets Sttistik over Ægteskber, Fodte og Dode indtil 0 er blevet offentliggjort i Tbelverker omfttende Femrsperioder. Siden hr Deprtementet hvert Ar i Sttistiske Meddelelser under Titlen Befolkningens Bev gelser«udsendt summriske Opgerelser over det rlige Antl Egteskber, Fodte, Dode smt inden og udenlndske Vndringer i hver enkelt By smt i de enkelte Amtsrdskredse, idet mn hr ment, t det vilde were of nteresse t f disse Oplysfinger offentliggjort s hurtigt som muligt. Offentliggorelsen of de mere specielle Opgorelser over Dodelighed, Fodselshyppighed m. v. sker derimod kun hvert tiende Ar og kun for Lndet som Helhed i Forbindelse med de Folketmllinger, ved hvilke der foretges en Opgorelse of Befolkningens Aldersfordeling m. v., idet en sdn Alders opgorelse er bsolut nodvendig for Beregningen l lle de specielle Opgver, der melder sig i Forbindelse med Befolkningssttistikken. Resultterne over de endelige Folketl for de vigtigste dministrtive Omrder er offentliggjort i Juli Mned v i Sttistiske Meddelelser«,. Rmkke,. Bind,. Hft, Endvidere er summriske Opgorelser over Befolkningens Fordeling efter lion, Alder og Civilstnd meddelt i Sttistiske Efterretninger Nr. Side,. Argng smt i Sttistisk Arbog. Sttistikken over Egteskber, Fodte og Dode in. v. er udrbejdet p Grundlg of ndividuloplysninger om:. Egteskberne: Udskrifter of Kirkebogerne for de kirkeligt Viede og f Egteskbsbogerne for de borgerligt Viede.. Skilsmisserne: Udskrifter of Domsprotokollen fr Underretsdommerne for de ved Dom fgjorte Skilsmissesger og ved Udskrift of de pgmldende Akter for de ved Bevilling fgjorte Skilsmissesger.. Fodsler: Udskrifter f Kirkebogerne (i de sonderjyske Lndsdele of Personregistrene).. Dodsfld: De i Almindelighed of Lmgerne (i smrlige Tilflde of de utoriserede Ligsynsmend) for hvert Dodsfld udferdigede Dodsttester i Forbindelse med summriske ndberetninger om Antllet of Dodsfld efter Kirkebogerne (i de sonderjyske Lnds dele efter Personregistrene).. Vndringerne: ndberetninger fr de kommunle Folkeregistre. Kopi of de til ndberetningerne benyttede ndberetningshfter, Skemer og Blnketter findes bgest i Tbelverket. ndberetningerne indsendes med Undtgelse of Dods ttesterne og Udskrifterne of Domsprotokollen smt of tegteskbsbegerne i Lndkommunerne kvrtlsvis til Deprtementet. Dodsttesterne indsmles of Sundhedsstyrelsen, der forsyner dem med Dodsrsgsnomenklturen og derp videresender dem til Deprtementet, hvor den ovrige Berbejdelse foregr. Udskrifterne of Domsprotokollerne og of Egteskbsbogerne i Lndkommunerne indsendes ved Slutningen of hvert Ar til Deprtementet. Af nye Emner, der i Tiret 0 er tget op, kn mimes Sttistikken over Moderens tidligere Antl Svngerskber, der fr indgr i ndberetningerne; endvidere hr mn fr og med indhentet Oplysning om Formldrenes Vielsesr for de Fodtes Vedkommende. De p Grundlg herf udfrdigede Opgorelser over Vrigheden of de legteskber, hvori der i 0 fodtes Born, indgr i Tbelfdelingen, ligesom demur ogs (A*)

indeholder Opgorelser over Fedslernes Fordeling efter Fodselsnummer i smme Tidsrum. Med Hensyn til den ovrige Sttistik over Fodslernes Fordeling efter Fodselsnummer henvises til de rlige Publiktioner: Befolkningens Bevægelser; hertil m ogs henvises, for s vidt ngr de mtsvise Opgorelser of hele Befolkningssttistikken over Egteskber, Fodte, Dode og Vndringer. Som ny Tbel er ogs tilfojet Tbellen over de indenlndske Vndringer efter Ken, Alder og Lndsdel. Bortset fr de mtsvise Opgorelser indeholder merv rende Tbely erk de til Tbelv rket 0 svrende Resultter for Tiret 0. Der er ved Fodnoter til Tbellerne ngivet de Opgorelser, der foreligger som Mnuskript i Deprtementet, og som lle vil kunne stilles til Rdighed her, for s vidt der ved Specilundersegelser mtte ti]trænges Detiloplysninger udover, hvd der er offentliggjort i mery Brende Tbelveerk. Af Dt, der foreligger opgjort, men ikke trykt, skl i forste R ekke nevnes de summriske Oplysninger om det rlige Antl of Egteskber, Finite og Dode i hvert f Lndets Sogne, om de Vndrede i hver f Lndets Kommuner, de Viedes Fordeling efter Trossmfundet, Brudgommenes Fordeling efter Livsstilling og ægteskbelig Stilling for Vielren. P Grund of de s erlige Forhold hr Folketlling ikke kunnet fholdes p F roerne, ligesom den ovrige færeiske Befolkningssttistik p Grund of mnglende ndberetninger ikke hr kunnet fsluttes. Det sttistiske Deprtement i Mrts. H. N. SKADE. }b' Melds versen.

Fortegnelse over officielle sttistiske Publiktioner vedrerende Folketællingerne i Dnmrk 0. Publictions officielles ntérieures sur l'étt de l popultion du Dnemrk en 0. Folketællingen 0 { 0 0 0 0 0 0 0 0 JJl s e e r e 0 { / ( j l Sttistisk Tbelverk. Ældste Rkke.. Hefte. Sttistisk Tbelværk. Ældste Række.. Hfte. Sttistisk Tbelverk. Ældste Rkke. 0. Hefte. Sttistisk Tbelværk. Ny Rekke..,. og. Bd. Sttistisk Tbelværk. Ny Rkke.. Bd.,.. Afd. Medd. fr det sttistiske Bureu. (. R.),. Sml.,. Sttistisk Tbelværk.. Rekke,. Bd. Medd. fr det sttistiske Bureu. (. R.),. Sml., V. Sttistisk Tbelværk.. Rekke,. Bd. Sttistiske Meddelelser.. Række,. Bd.,. Sttistisk Tbelværk.. Rekke, Litr A, Nr.. Sttistiske Meddelelser.. Rekke,. Bd., V. Sttistisk Tbelverk.. Rekke, Litr A, Nr. og b. Sttistiske Meddelelser.. Rekke,. Bd.,. Sttistisk Tbelverk.. Rekke, Litr A, Nr. og. Sttistiske Meddelelser.. Rkke, 0. Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Rkke,. Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Række,. Bd.,. Hefte. Sttistisk Tbelverk.. Rekke, Litr A, Nr. og 0. Sttistiske Meddelelser.. Bkke,. Bd.,. Hfte. Sttistisk Tbelværk.. Rekke, Litr A, Nr.. Sttistiske Meddelelser.. Bkke,. Bd.,. Hfte. Sttistisk Tbelværk.. Rekke, Litr A, Nr.. Sttistiske Meddelelser.. Rekke,. Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Rkke,. Bd.,. Hfte. Sttistisk Tbelverk.. Rkke, Litr A, Nr. 0. Sttistiske Meddelelser.. Rekke,. Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Rekke, 0 Bd.,. Hefte. Sttistiske Meddelelser.. Rekke, 0 Bd.,. Hfte. Befolkningsforholdene i Dnmrk i det. Arhundrede«: Sttistisk Tbelverk.. Rekke, Litr A, Nr..

Fortegnelse over officielle Publiktioner vedrorende Sttistikken over Agteskber, Fodte og Dede m. v. Publictions officielles sur les mriges, nissnces et décès etc. 0: Sttistisk Tbelværk. Ældste Række.. Hefte. : Sttistisk Tbelværk. Ældste Række.. Hefte. 0: Sttistisk Tbelverk. Ældste Rekke. 0. Hefte. : Sttistisk Tbelværk. Ny Rekke.. Bd. 0: Sttistisk Tbelverk. Ny Rekke.. Bd. (Dedeligheden : Sttistisk Tbelverk. Ny Rekke.. Bd. ndledningens. Afdeling). : Sttistisk Tbelverk.. Rekke.. Bd. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke.. Bd. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke.. Bd. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 00: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 00: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 00: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 0: Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. : Sttistisk Tbelverk.. Rekke. Litr A. Nr.. 0: Sttistisk Tbelverk.. Række. Litr A. Nr.. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke.. Bd.. Hæfte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke.. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke. 00. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke. 0. Bd.. Hæfte. : Sttistiske Meddelelser.. Række. 0. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke. 0. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke. 0. Bd.. Hefte. 0: Sttistiske Meddelelser.. Række.. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke.. Bd.. Hefte. : Sttistiske Meddelelser.. Rekke.. Bd.. Hefte.

ndholdsfortegnelse. Tekstfdeling. Folketmllingen den. November 0 ndledende Bemmrkninger. Befolkningens Storrelse og Tilvmkstforhold:. Attend og b. By og Lndbefolkningen. Fordelingen efter Alder og mgteskbelig Stilling:. Forskydninger i Aldersfordelingen b. Sttioniere og stbile Tilstnde c. Kvindeoverskudet d. Aldersfordelingen i de forskellige Dele t Lndet e. Fordeling efter mgteskbelig Stilling f. Antllet f Personer i Aldersklsser med smrlige offentlige Pligter og Rettigheder. Fodested. V. Ægteskber V. Skilsmisser V. Fodte V. Dode V. Middelfolketllene 0, X. Livsforsikringstbeller Tbel. Tbeller. Folkemmngden i Byer, Forstmder, bymmssige Bebyggelser, Lnddistrikter. Amtsrdskredse.. Befolkningens Fordeling efter Alder, Kon og mgteskbelig Stilling i Lndets Hoveddele. b. Befolkningens Fordeling efter Alder, Ken og mgteskbelig Stilling. Hovedstdens enkelte Kommuner og Provinsbyerne. c. Befolkningens Fordeling efter Alder, Ken og mgteskbelig Stilling Byer, Forstmder, hymen sige Bebyggelser og Lnddistrikter i hver Amtsrdskreds.. Befolkningens Fordeling efter Fodested. b. De Fremmedfodtes Fordeling efter Fodested. V. Ægteskber:. Brudgoms og Brds Alder ved Ægteskbets ndgelse. Etrige Aldersklsser. Hele Lndet Pg. * * * 0* * * * * * * * 0* * * 0* * * 0 0 0 Tble des mtières. Texte. Recensement le novembre 0. ntroduction.. Le nombre et l'ccroissement de l popultion.. Hommes et femmes. b. Popultion urbine et rurle.. Réprtition de l popultion d'près l'âge et l'étt civil.. Mouvements de l réprtition d'près l'âge. b. Situtions sttionnires et stbles. c. Prépondérnce du nombre des femmes. d. Réprtition pr âge dns les différentes prties du pys. e. Réprtition pr étt civil. f. Nombre de personnes dns certines clsses d'âge.. Lieu de nissnce. V. Mriges. V. Divorces. V. Nissnces. V. Décès. V. Popultion moyenne 0,. X. Tbleux d'ssurnce vie. Tbleu Tbleux.. Popultion dns les villes, les fubourgs, les gglomértions urbines et les districts rurux proprement dits. Déprtements. l.. L popultion pr âge, pr sexe et pr étt civil. Grndes prties du pys.. b. L popultion pr âge, pr sexe et pr étt civil. L cpitle et les grndes villes de province.. c. L popultion pr âge, pr sexe et pr étt civil. Villes, fubourgs, gglomértions urbines et districts rurux pr déprtements... Lieu de nissnce de l popultion du Dnemrk.. b. Réprtition d'près le lieu de nissnce des personnes nées à l'étrnger. V. Mriges:. Age des époux à l'époque du mrige; groupes d'âge d'un n. Le Dnemrk.

Tbel V. b. Forholdet mellem Brudgoms og Bruds Alder ved }Egteskbets ndgelse c. Ungkrle viede til Piger fordelt efter Alder Hele Lndet d. Gentgne Ægteskber e. Ægteskber efter Mneder f. Brudgoms og Bruds Alder og deres ægteskbelige Stilling for /Egteskbets ndgelse V. Fedte:. Levendefedte og Dedfodte i og udenfor legteskb. Efter Mneder og Bornenes Kon. Hele Lndet b. Enkeltfodsler og Fierfedsler 0. Hele Lndet c. Flerfedsler, Dodfodsler og Bornenes Kon efter Moderens Alder. Hele Lndet d. De fedende Medres Alder. Etrige Alders klsser. Hele Lndet e. Fedsler efter Fodselsnummer, Moderens Alder og./egteskbets Vrighed. Hele Lndet 0 f. Forstefodsier efter Mneder i Ægteskber, der hr bestet Ar og derunder. Hele Lndet. V. Dode:. Dede efter Alder og ægteskbelig Stilling. Hele Lndet b. Dde efter Mneder og Alder. fiele Lndet c. Dode efter Alder og Fodselsr. Hele Lndet d. Dode efter Mneder og Dedssted e. Dede under Ar fordelt p Dodsmned Hele Lndet f. Dde efter Alder smt Dods og Hjemsted V. Vndringer: ndenlndske Vndringer p Hovedlndsdele, Aldersklsser og Ken. 0 Bilg: ndberetningsh fter, Skemer og Blnketter.... Pg. 0 0 0 Tbleu V. b. Réciprocité de l'âge des époux à l'époque du mrige. c. Age des mriés (grçons et filles). Le Dnemrk. d. Remriges. e. Mriges pr mois.. Age et étt civil des mriés vnt le mrige. V. Nissnces:. Nés vivnts et mort nés, légitimes et illégitimes, pr mois et pr sexe. Le Dnemrk. b. Accouchements simples et multiples 0. Le Dnemrk. c. Accouchements multiples, mort nés et nés vivnts pr sexe, suivnts l'âge des mères. Le Dnemrk. d. Age des mères, groupes d'âge d'un n. Le Dnemrk. e. Nissnces d'près le numéro de l'ccouchement, l'âge de l mère et l durée du mrige. Le Dnemrk 0. f. Primogénitures d'près mois dns l première nnée du mrige. Le Dnemrk. V. Décès:. Décès pr âge et pr étt civil. b. Décès suivnt le mois et l'âge. Le Dnemrk. c. Décès pr âge et pr nnée de l nissnce. Le Dnemrk. d. Décès pr mois. e. Mortlité des enfnts pr mois. Le Dnemrk. f. Décès pr âge, lieu de décès et domicile. V. Migrtions: Migrtions intérieurs dns les diverses prties du pys pr âge et sexe. 0. Annexes: Questionnires, formules etc.

Folketællingen den. November 0. ndledende Bemærkninger. Den 0. lmindelige Folketælling i Dnmrk fholdtes den. November 0 og omfttede p Grund of Forholdene kun Dnmrk uden Færoerne og Gronlnd. Med Hensyn til den Fremgngsmde, der blev benyttet ved Mterilets Tilvejebringelse, ski bemærkes, t Folketællingen, efter t de nodvendige Forrbejder vr tilendebrgt i Deprtementet, blev pbudt fholdt ved ndenrigsministeriets Cirkulere of. September 0 (Ministeriltidende A. 0, S. 0 og 0). Til Oplysning om Arten og Omfnget of de Dt, hvorom der stilledes Sporgsml ved Folketællingen i 0, smt om den Form, hvorunder Oplysningerne forlngtes, findes bgest i Tbelværket en Gengivelse of det benyttede Tællingsskem. Ligesom ved Tællingen i 0 nvendtes ved denne Telling en Sporgeform, der tilsigtede en Optmlling of svel den hjemmehorende som den fktiske Befolkning, jfr. Tællingsskemets Rubrikker og. Ved Folketællingen i 0 onskede mn Mterile indsmlet til Foretgelse of en lignende Undersogelse som den, der fndt Sted i Forbindelse med Folketællingen 0 til Belysning of Fodselshyppigheden indenfor Befolkningens forskellige socile Lg. Men d de pgældende Sporgsml enten ikke blev besvret eller i stort Omfng blev fejlgtigt besvret, mtte Undersogelsen opgives. Mn hr derfor ikke ved Tællingen i 0 turdet gentge Forsoget, men hr ved ndfojelse of Rubrikken om Dtoen for JEgteskbets ndgelse tænkt ved Hjelp of denne Oplysning i Forbindelse med de Oplysninger, der fremgr of Skemerne om Antllet of hjemmeverende Born, t kunne dnne sig et Sken over Bornentllet indenfor de forste Egteskbsr. Til Brug for Undervisningsministeriet blev der for Personer i Uddnnelseslderen fkrævet visse Oplysninger om Skolegng og senere Uddnnelse. Den Undersogelse, som er blevet foretget i Forbin delse med tidligere Folketællinger, om ndtægtens Storrelse for de Personers Vedkommende, der vr inddrget under Sktteligningen, er derimod ikke gentget ved Tællingen i 0, idet Deprtementet gennem en Udvidelse i de senere Ar of ndkomst og Formuesttistikken mener t hve opnet, t en sdn Undersogelse i Forbindelse med Folketællingen derved vr overflodiggjort. En Opgorelse over Befolkningens Fordeling efter Sttsborgerforhold hr ikke kunnet foretges, idet Skemerne for dette Punkts Vedkommende vr meget mngelfuldt udfyldt.. Befolkningens Storrelse og Tilvækstforhold.. Wend og. Ved Folketællingen den. November 0 blev den hjemmehorende Befolkning opgjort til Personer. Under normle Forhold vil den hjemmehorende og den fktiske (tilstedeverende) Befolkning for hele Lndet under eet were meget ner lige store, idet Antllet of Udlændinge, der midlertidigt opholder sig i Lndet, i Almindelighed modsvrer det Antl Dnske, der midler tidigt opholder sig i Udlndet. Under de ekstrordinere Forhold, der herskede i Lndet p Tællingstidspunktet, vr der imidlertid kun f Udlændinge her i Lndet, idet de Personer, der tilhorte den tyske Værnemgt, bleu holdt udenfor Tællingen; men derimod opholdt mnge dnske Sttsborgere sig udenfor Lndets Grenser. En Opgorelse of Folketællingsresultterne p Grundlg of den fktiske Befolkning vilde derfor blive misvisende, nr mn (B)

0* skulde smmenligne med de foregende T ]linger. Af denne Grund og ogs fordi det ofte for de enkelte dministrtive Omrder er f storre Verdi t kende den hjemmehorende end den fktiske Befolkning, bygger smtlige her i Tbelverket nforee Tl for 0 p Opgorelsen over den hjemmehorende Befolkning, der teoretisk set skulde flde smmen med det Antl Personer, der p Tællingsdgen stod opfort i Folkeregistrene. For Folkeregistrenes Oprettelse i hr mn ikke vlet i Stnd til t opgore den hjemmehorende Befolkning p betryggende Mde, og medens Folkeregistrene endnu ved Tl lingerne i 0 og led f visse Mngler, hr de i de senere Ar, og nvnlig efter Rtioneringens ndforelse, vist sig t fungere ret tilfredsstillende, hvorfor mn ved Tællingen i 0 hr ment det forsvrligt t opgore Tællingsresultterne med den hjemmehorende Befolkning som Grundlg. Nogen Opgorelse f Registerbefolkningen pr.. November 0 findes ikke, men det kn nfores, t ved Udgngen of 0 stod der i lt opfort Personer i Registrene. Som nfort udgjorde Befolkningen ved Tællingen i 0 i lt Personer mod 0 i og 0 i 0. Den gennemsnitlige rlige Tilvækstprocent hr vlet storst i Femret, hvor den udgjorde 0, pct. mod kun 0, pct. i Femret 0. De to Fktorer, hvorf Befolkningstilvæksten smmensetter sig, nemlig Fodselsoverskudet og Vndringsoverskudet, hr i de to Femr udgjort folgende, (Femrene omftter de pgældende Klenderr i deres Helhed og ikke Tællingsperioderne). Fodselsoverskud 0 0 ludvn dringsoverskud 00 Tilsmmen Til Trods for t Fodselsoverskudet hr veret betydeligt storre i Femret 0 end i det foregende Femr, hr Tilvæksten i dog vlet storst p Grund of det ndvndringsoverskud, dette Femr fremviser. Medens Dnmrk indtil den forrige Verdenskrigs Udbrud hvde et ret betydeligt Udvndringsoverskud, stndsede Udvndringen Hsten fuldstændigt under Krigen; den blev dog genoptget i Begyndelsen f Tyverne, for s i Slutningen of Tyverne igen t ebbe ud p Grund f ndvndringsrestriktionerne og Konjunkturomslget, serlig i Nordmerik; siden er der foreget en strk ndvndring til Lndet, der lion i og i 0 er blevet overget of Udvndringen, jfr. folgende Tl, der ngiver Arenes Fodsels og ndvndringsoverskud i Promille f de enkelte Ars Middelfolketl i Tiden til 0. b b., Mm E.. E. Tilsmmen. d G dx b b m tid.d m ó O Wó ó O w o o O 0,s +,,, ± 0,s,, _,,, O,s,, 0,,o, 0,,, : 0,,,i ; 0,,o, 0,,, 0,,s, 0,,s, 0,,,s 0,,, 0,s,,s 0,,, 0,,,s 0,,, O,s,,,,,s,0,,,,s,,,,s,o,s,,,o,s,,,,0,i,,,,, 0,o,,,o,,, 0,s.,i,, 0,,, =,i,s,,o,s, _,,, =,,,s :,,o,,,,,o,,,,o,o _,,,o ;,, 0,s _,o,s, 0,,o,s _,,o, O,s 0,,, 0, 0,,s,,,o, 0,, 0,s _ 0,,, _,, 0,o 0,,,o,,s,s ± 0,,,o 0,, 0, 0, 0,,,i,, 0,,o,o 0,, Bortset fr det ene Ar 0 er den mndlige Befolkning steget reltivt sterkere end den kvindelige, sledes t Mndsprocenten i 0 er, pct. mod, pct. i. b. By og Lndbefolkningen. Som nævnt i Forordet er der i en tidligere udsendt Publiktion gjort Rede for Folkemængdens Fordeling p de enkelte dministrtive Omrder. Ligesom i det fore gende Tbelværk vedrorende Folketellingen hr mn i nærvrende Tbelværk berbejdet Mterilet p folgende seks Delinger: Hovedstden, Hovedstdens Forstder, Provinsbyerne, Provinsbyernes Forstder, Bymæssige Bebyggelser og Lnddistrikterne. Denne nddeling er foretget i noje Overensstemmelse med den, der llerede foreligger i Folkemængden. November 0«, og vedrorer derfor lene Befolkningsinængden, hvorimod den ikke folger Grænserne for den dministrtive nddeling f Lndet. Denne Omsteendighed vil medfore visse Vnskeligheder, nr Smmenligninger ski foretges med fremtidige Opgorelser, men Ulemperne herved m nses for t were mindre end dem, der vilde opst, hvis mn lene holdt sig til en nddeling efter Kobstdkommuner og Sognekommuner.

* Folketcellingen 0 Provinsbyer lm. over 0.000 ndb. m. 00000 ndb. Cs M m. ever.000 ndb. o o m. under.000 ndb.. C Cr pe Qv 0 M. o. f. #, oci iiiku

` * Tbel. Administrtive Omlægninger.. Dele f Orb ek By i Kornum S. og i Logsted S. (indlemmet i Legte'. Kbst. Folketl /n 0 Folketl /n 0 Mænd Tils. Mend Tils. fr / ). Serup Skt. Jergens K. (indlemmet i Svendborg fr / ) 0 0 0. Odense Skt. Hns (indlemmet i Odense fr / ) 0 0 0. Roskilde Domkirkes Lndsogn (indlemmet i Roskilde fr / ). Tender Slots og Frigrund smt Tved f Tender Lndsogn (indlemmet i Tender fr / ) 0. Klundborg Lndd. (indlemmet i Klundborg fr / ) 0. Vor Frue Lndsogn (indlemmet i Odense fr / ) 0 0 0. Skt. Jorgensbjærg K. (indlemmet i Roskilde fr / ) 0 0. Vordingborg Lndd. (indlemmet i Vordingborg fr / ) 0 0 0. Del f Flde Gnrum K. (indlemmet i Frederikshvn fr / ) 0 0. Kege Kbst.'s Lndd. (indlemmet i liege fr / 0) 0 Tilsmmen... 00 0 0 0 0 0 omstende Kort er foruden Kobstæderne tillige nfert smtlige de Omrder, hvori der forekommer bymæssige Bebyggelser, hvd enten det drejer sig om Forstæderne eller om bymæssige Bebyggelser i Lndkommunerne. Kobstæderne er ngivet ved en Firknt, Forstæderne ved en Treknt og de bymæssige Bebyggelser ved en Cirkel. Desuden er deres ndbyggerntl ngivet ved Skrveringer. Den Folkemængde, der omfttes f de ovennævnte Hovedlndsdele, edger folgende Antl Personer, jfr. ievrigt Oversigterne for hver Amtsrdskreds i Tbelfdelingens Tbel. Ved en Smmenligning med tidligere Tællinger m det erindres, t der i de enkelte Tællingsperioder foregr Mænd Tils. Hovedstden 0 0 0 Hovedstdens Forstæder 0 Provinsbyerne 0 Provinsbyernes Forstæder.. 0 0 0 Bymæssige Bebyggelser 0 lt Bybefolkning 0 0 0 0 Lnddistrikterne. 0 00 Hele Lndet 00 0 dministrtive Omlægninger, hvorved der overfores en ikke ubetydelig Folkemængde fr Lndbefolkningen til Bybefolkningen ved Oprettelsen f nye Kobstdkommuner eller ndlemmelser i de llerede eksisterende. Tællings Tbel. Beregnede Folketl ved Begyndelsen f hvert f Arene. Mænd Mend og, tilsmmen Hovedstden Provinsbyerne Lndkommunerne Hele Lndet Hovedstden Provinsbyerne Lndkommunerne Hele Lndet Hovedstden Provinsbyerne Lndkommunerne Hele Lndet 0 00 00 0 00 00 00 0 00 0 00 00 00 00 00 00 00 0 00 0 00 00 000 000 0 00 00 00 0 00 00 00 00 00 0 00 00 00 00 00 00 00 00 000 000 0 00 0 00 00 0 00 00 00 00 000 00 00 00 00 0 00 00 0 00 0 000 00 00 00 000 00 0 00 00 000 00 00 00 00 00 000 0 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 0 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 0 00 00 00 00 00 0 00 00 00 00 00 0 00 00 0 00 00 00 00 00 0 00 00 0 00 00 00 00 0 0 00 00 0 00 0 00 0 00 00 00 000 00 00 0 00 00 0 00 00 0 00 00 00 00 00 00 00 0 00 00 0 00 00

. * perioden 0 0 er der ikke oprettet nye Kobstæder, men de i Tbel nforte Omlmgninger fr Lndkommuner til Kobstæderne hr fundet Sted. De i Tbel nforte Folketl er beregnet s nojgtigt, som det hr vmret muligt p Grundlg f Folketmllingsskemerne. Som det fremgr f Oversigten, hvde de Omrder, der i den nmvnte Tmllingsperiode blev indlemmet i Kobstmderne, ved Folketmllingen i 0 en Befolkning p i lt c. 000 Personer, som dengng indgik under Lnd kommunerne, men i 0 en Folkemmngde p c. 000 Personer, der nu medregnes under Kobstæderne. Tbel er der endvidere foretget en Beregning of Hovedstdens, Provinsbyernes og Lndkommunernes Vækst i Perioden, idet der er tget Hen syn til de i Tbel nforte dministrtive Omlmgfinger.. Fordelingen efter Alder og ægteskbelig Stilling.. Forskydningen i Aldersfordelingen. Tbelfdelingens Tbel indeholder for liver of Hovedstdens tre Kommuner smt for liver of de seks Hovedlndsdele en Opgorelse p Ars Aldersklsser efter Kon og ægteskbelig Stilling. Tbel b giver For delingen p Mmnd og irden for Ars Alders grupper smt p visse udvlgte Aldersklsser i liver of Hovedstdens tre Kommuner smt i liver enkelt Pro vinsby ordnet lfbetisk. Med Anvendelse of de smme Aldersklsser giver Tbel lc Fordelingen p Mmnd og Mæn / EN 0 0 0 C Alder 0 0 0 : Z MM. ONE NM noi 0 0 0 C = 0 0 C C 0 MN MD E MOM 0 0 O.......................................... 0 0 0 0 0 0 Promille Promille Figur.

* inden for de enkelte Amtsrdskredse, Provins byer, Forsteeder, bymæssige Bebyggelser og Lnddistrikter hver for sig. Tbel b og e indeholder tillige for hver f de Omrder, der betrgtes, en smlet Opgorelse over Mends og s ægteskbelige Stilling uden Hensyn til Alderen. Udviklingen fr 0 til 0 fremgr f folgende Oversigt, hvor der til yderligere Belysning f Forskydningerne er nfort Tllene fr og. jævnt fldende Forlob med stigende Alder. Men i de her gengivne Kurver fspejler den stærke Nedgng i Fodselshyppigheden i, 0 og 0 0 sig tydeligt, medens det Toppunkt, der findes i 0 og 0 Kurven ved henholdsvis 0 og 0 Ars Alderen, gengiver de store Fodselskuld fr 0 og. Aldersfordeling. Mend og. Alder 0 0 pct. pct. pct. pet. Under Ar,o,s,,,,,, 0,,o, 0, Ar og derover,,,, Tilsmmen... 00,o 00,0 00,0 00,0 0 0 Det store Fld i Fodselshyppigheden, der stte ind i 0 Aret 0, hr fortst sig i de folgende Ar og bevirket en endnu stærkere Forskydning i Befolkningens Aldersfordeling, omend der i Slutningen f Tiret er sket en mindre Stigning i Fodselshyppigheden. Antllet of Personer under Ar (Brnelderen) udgor i 0 kun,o pct. of den smlede Befolkning mod, i 0, og Gruppen Ar (Uddnnelseslderen) er fldet fr, pct. til, pct. De produktive Aldersklsser fr 0 Ar viser derimod en Fremgng fr,o pct. til, pct., og de Gmles«Andel udgor i 0,s pct. mod, pct. i 0. Et smlet Overblik over disse Forskydninger i Alders fordelingen giver Figur, S. *, der viser Befolk ningens Alderssmmensætning i Form f en Pyrmide. Den helt sorte Figur gengiver Fordelingen i 0, og de hvide Felter viser, hvorledes Fordelingen s ud i 0. Den fldende Fodselshyppighed hr medfort en Udhulning ved Foden f Pyrmiden, der normlt skulde hve en bred Bsis med en jævn Aftgen opefter; Pyrmiden er smtidig blevet bredere opefter og viser som Helhed fiere Voksne, men færre Born. For begge Ken under eet fremgr Aldersfordelingen f Figur, hvor den stærkt optrukne Kurve ngiver Befolkningens Aldersfordeling i 0 og den stiplede For delingen i 0, medens den punkterede ngiver Fordelingen i. Kurven er tegnet sledes, t lle Kurverne fgrænser smme Arel. Kurverne viser tydeligt, t Brneldrene er ftget vsentligt, medens de voksne Aldersr overlt er tiltget Under normle Forhold med j evnt stigende Fed selstl og sm Vndringstl vilde Kurven udvise et Rick? o io 0 0 0 0 0 0 0 0 Figur. Nedgngen i Antllet f Born under Ar i Perioden 0 er s stork, t der endog bsolut set hr været en Tilbgegng i Bornentllet p 000 Personer, og det til Trods for, t det smlede Folketl i den betrgtede Periode er steget med pct. Den voksne Befolkning er med ndre Ord steget stærkere end hele Folketllet. Den Stigning i de produktive Aldersklsser, der hr fundet Sted siden 0, fortsætter sig, og hr i de to sidste Tir veeret særlig krftig, sledes som det fremgr of nedenstende reltive Tl. Af 000 Personer f hvert Ken ]serer til Aldersklssen: 0 Ar Mend 0 00 0 0 0 0 0

* Den /Endring, der her er foreget, giver sig endnu tydeligere til Kende, hvis mn beregner, hvormnge Gmie og Born, der gennemsnitligt svrer til hver Person i den produktive Aldersklsse. For hver 00 Personer i den produktive Aldersklsse findes folgende Antl Personer: Under 0 Ar Ar og derover Tilsmmen 0 0 0 0 smme Mde som for lle de ovrige Genertioner lder sig fremstille i Figuren. D den sorte Strimmel i Figuren kun ngiver Svindets Nettostorrelse, m det undersoges, hvor meget f det i Perioden 00 konstterede Svind i de enkelte Genertioner der skyldes Dod, og hvormeget der skyldes Vndring. En sdn Beregning lder sig gennemfore, hvis Fedselsrsf ordeling 0 Mænd. 0 Tges disse Tl som et Udtryk for Forsergerbyrden, vil det sige, t denne er fldet st erkt, men Nedgngen flder udelukkende p de Unge, medens de Gmles Andel hr holdt sig konstnt p pct. of den produktive Aldersklsse. For t f et smlet Overblik over Virkningen of den Forndring, der hr fundet Sted som Folge of /Endringerne i Fodselstl, Dodelighed og Vndringstl, hr mn i Fig. indtegnet den mndlige Befolkníng i 0 og 0 efter Fodselsr. De to Kurvers Areler forholder sig som de betrgtede Befolkningsgruppers Storrelse, og den mellem Kurverne beliggende sorte Strimmel fremstiller sledes de iendringer, som Dod og Vndring hr medfort i Arene 0 0. For de Genertioner, der er fodt efter 0, gælder srlige Forhold, som ikke p 0 Fedee/ooi 0 0 0 0 00 0 0 0 0 0 0 0 Figur. Tbel. Dedsfld og Vndringer i 00 i de enkelte Genertioner. Mænd 0 0 0 0 00 0 0 0 0 0 0 For 0 lt... Genertionernes Storrelse Forskel 0 0 Dede Genertionernes Herf Storrelse Forskel ndvndrede 0 0 Dede Herf ndvndrede 0 00 + 0 + 0 0 0 : 0 0 + 0 0 + + 0 + 0 0 0 +0 0 0 + 0 0 + 0 + 0 + 0 + 0 0 0 0 00 + 0 00 + 0 0 + 0 + 0 + 0 0 0 +. 0 0 00 0 0 0 0 +0

... ' * mn indskr nker sig til t opgore den efter Ken p Grundlg f de Genertionstvler, der Bnner Udgngspunktet for Konstruktionen of Dodelighedstbellerne og 0. (0m Fremgngsmden ved disses Beregning henvises til Stt. Tbely erk. Række, Litr A, Nr., Side f.). Mn finder derved den i Tbel nforte Oversigt over Dodsfldene og Vndringerne i 0 0 indenfor de enkelte Genertioner. Kun for de mndlige Genertioner fr 0 fremviser Tbellen et Udvndringsoverskud; lle de evrige mndlige Grupper og smtlige kvindelige hr i den betrgtede Periode hft ndvndringsoverskud, der nvnlig for M ndenes Vedkommende i Genertionerne 0 hr veret ret betydeligt, for Genertionerne 0 0 hr det endog vret storre end det Svind, der er foreget i disse Genertioner ved Dodsfld. Tbel. Mend 0 Ar.. 0 0 0 0 0 0 0 0 Ar o. dero. Tilsmmen.. 0 Ar... 0. 0...................................... 0. 0.... 0.... 0... 0.... 0.. Ar o. dero. Tilsmmen.. Beregnet Aldersfordeling ved Begyndelsen f hvert f Arene og Middelfolketl. Middelfolketl 0 Middelfolketl, 0 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 000 000 00 000 00 0000 000 000 00 000 00 00 00 000 00 000 00 00 000 000 000 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 000 00 000 00 00 00 00 00 00 000 0000 000 00 00 00 00 000 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 000 000 00 00 00 000 00 00 000 000 000 000 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 0000 000 0000 000 000 000 000 000 000 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 00 000 00 00 000 000 00 00 00 00 00 00 00 00 000 000 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 000 00 00 000 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 000 00 000 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 000 00 00 00 0000 00 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 000 00 000 000 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 000 00 00 00 000 00 000 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 000 00 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 00 00 000 00 00 000 00 000 000 000 000 000 000 000 00 00 00 00 00 00 000 00 000 000 00 000 00 000 000 000 000 000 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 000 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 00 00 000 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 000 00 00 00 00 000 000 00 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 000 00 00 00 00 00 00 00 000 00 000 00 000 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 000 00 00 000 000 000 00 00

* Som llustrtion til den grdvise Forskydning i Aldersfordelingen fr Ar til Ar er i Tbel nfort Aldersfordelingen p rige Aldersklsser ved Begyndelsen f hvert f Arene for hele Lndet under eet, men for hvert Linn for sig. Disse Tl er ligeledes beregnet p Grundlg f det Mterile, der dnner Udgngspunktet for Dodelighedstvlerne. De i Tbellen vedfojede Middelfolketl for Perioderne og 0 er beregnet p Grundlg f de for de benyttede Aldersklsser i Tbellen meddelte Tl. b. Sttioniere og stbile Tilstnde. Som bekendt kn mn ikke p Grundlg f Dodsfldenes Fordeling p Aldersklsser eller den herf bestemte gennemsnitlige Dedslder foretge Smmenligninger mellem Storrelsen f Dedeligheden p forskellige Tidspunkter. Dersom Befolkningens gennemsnitlige Dedslder f. Eks. er vokset, kn dette lige s vel skyldes en ]Endring i Alderssmmensætningen som en Nedgng i Dedeligheden. P smme Mde er det klrt, t sle om Fodselstllet og den summriske Fedselshyppighed er steget, kn dette skyldes, t der er kommet forholdsvis fiere i den fededygtige Alder, og en Stigning i Fedselshyppigheden behover derfor ikke t betyde en Stigning i Frugtbrheden. Dedelighedssttistikken friger mn sig for sdnne for styrrende Momenter ved t beregne, hvorledes Aldersfordelingen vilde viere i en Befolkning, i hvilken der hvert Ar fdes det smme Antl Born, hvor der hverken er nd eller Udvndringer og hvor Dodeligheden p lle enkelte Alderstrin stdig er den smme. En sdn Befolkning, der kldes sttioner, bliver f konstnt Storrelse, og d lle Genertioner udder p smme Mde, vil dens Aldersfordeling ltid hve en ved den givne Dedelighed direkte bestemt Form, der er identisk med den Overlevelsestvle, efter hvilken de enkelte Genertioner udder. For imidlertid t dnne sig et Billede f den smlede Virkning f bde Dodelighed, Frugtbrhed og Vndringsintensitet m mn tnke sig en stbil Befolkning, d. v. s. en Befolkning, hvor ikke lene Dodeligheden p lle enkelte Alderstrin, men ogs Fedselshyppigheden og Vndringsintensiteten p de enkelte Alderstrin holder sig uforndret; en sdn Befolkning vil ligesom den sttioniere f en gnske bestemt Aldersfordeling, men den kn viere voksende eller ftgende, lt eftersom der er Fodselsoverskud eller underskud eller Vndringsoverskud eller underskud, kun vil de enkelte Aldres reltive Andel f det smlede Folketl stdig viere uforndret. D Antllet f Fodte og Dde i den stbile Befolkning vokser i smme Forhold som hele Befolkningen, vil de summriske Fodsels og Dedelighedskvotienter blive konstnte, men i Almindelighed ikke lige store. Forudsutter mn, t der ngen Vn dringer finder Sted, vil Forskellen mellem disse Kvotienter give den Kvotient, hvormed den stbile Befolkning rligt vil vokse ller ftge. Forst gennem en Beregning of den til de fktiske Befolkningsforhold svrende stbile Befolkning kn mn derfor blive klr over, om Dodeligheden eller Frugtbrheden p et givet Tidspunkt i Virkeligheden er Udtryk for en voksende, ftgende eller stgnerende Befolkning, hvilket vil vise sig der ved, t den rlige Tilvukstrte i den stbile Befolkning bliver positiv, negtiv eller lig Nul. Med ensyn til Bestemmelsen of den rlige Tilvækstrte den stbile Befolkning henvises til Tbelvurket om Folketullingen, S. *. felgende Oversigt er nfort Fedselshyppighed, Dedelighed, Fodselsoverskud, og Mndsprocenten i den fktiske, den sttioniere og den stbile Befolkning. Fktisk Befolkning Rollo Befolkning 0 0 0 0 0 0 Stbil Befolkning 0 0 0 Fodsels hyppighed...,,,,,0,,,, Dodelighed..,0,,,,0,,0,, Fodselsoversk. 0, 0,, N N 0 0,0 = 0,, Mndsprocent,,0, 0, 0,, 0, 0,, Ved Folketullingen 0 blev foretget en Beregning over den fremtidige Befolkningsudvikling, jfr. Sttistisk Tbelvurk, V. Rk. Litr A, Nr. 0, Side *. Med Udgngspunkt i Fedselshyppigheden 0/ og i Dedeligheden 0 er der foretget en lignende Beregning p Grundlg f Aldersfordelingen ved Tullingen i 0. De herved fremkomne Resultter fviger ikke i vusentlig Grd fr den forrige Opgerelse, hvorfor mn her indskrænker sig til t 'nise til denne; kun kn det bemurkes, t den fremtidige Befolknings Mksimum, der p Grundlg f Beregningerne i 0 vilde indtræffe omkring Aret 0, i lien. hold til den senere Beregning ferst vil ns omkring Aret 0. Dette skyldes de ]Endringer, som hr fundet Sted i Fedselshyppigheden og Dedeligheden i Lebet f Tiret 0 0. e. Kvindeoverskudet. Aldersfordelingen for Mend og er ikke helt ens; ne er svgere repræsenteret i de yngre og stærkere repræsenteret i de Adre Aldersklsser end Mændene, sledes som det fremgr f felgende TL Mund 0 pct. pct. Under Ar,,,s, 0,, 0,, Ar og derover,, lt... 00,0 00,o Antllet f hr i en lng Arrekke ligget c. 0 000 over Antl Mend, men fr er Kvindeoverskudet begyndt t flde. ndtil 0 forleber Fldet jeevnt, men fr 0 0 er Overskudet næsten hlveret og udder nu kun c. 000, jfr. felgende Tl. (C)

* Kvindeoverskud Antl pr. 000 Mænd 0 00 0 0 000 0 00 0 00 0 Denne Nedgng i Kvindeoverskudet m deis skyldes Forskydningerne i Aldersfordelingen, deis den Omsteen dighed, t Udvndringsoverskudet er blevet flost f et ndvndringsoverskud, der hr været stone for Mændenes Vedkommende end for nes. Kvindeoverskudets Fordeling for de enkelte Alders klsser fremgr f folgende Oversigt. Det er nvnlig i Aldersklsserne fr til, t Kvindeoverskudet er fldet, hvilket ogs er de Alders klsser, hvori Mændenes Udvndringer plejer t foreg. 0 Kvindeoverskud 0 Antl pr. 000 Mænd 0 0 Under Ar _ 00 0 00 00 00 00 00 0 00 0 00 00 0 00 00 0 0 00 00 00 00 0 0 0 00 00 0 00 0 00 0 00 00 00 0 0 0 0 00 00 00 0 0 0 00 00 00 0 0 0 0 000 00 00 0 0 0 00 00 00 0 0 0 00 0 00 00 0 Ar og derover 00 00 00 Uoplyst 00 00 00 lt... 00 000 00 0 0 0 Kvindeoverskudet efter ægteskbelig Stilling viser, t dette væsentligt flder p de forhen Gifte. Under Ar... Kvindeoverskudet efter ægteskbelig Stilling Forhen Un Ugifte Gifte Gifte givet = 00 Tilsmmen =00... _ 000 0 00 000 00 _ 000 0... 00 00 00. 00 00 0 Ar og dero. 00 = 00 00 00 00 lt... 000 00 00 = 00 00 d. Aldersfordelingen i forskellige Dele t Lndet. Til Belysning f Forskellighederne med Hensyn til Aldersfordelingen i Lndets forskellige Dele hr mn beregnet hosstende Tbel, der særskilt for hver f de seks Hovedlndsdele ngiver, hvormnge Promille f den r Aldersfordelingen. Mænd. 0. Hovedstden m. Forstæder Provinsbyerne m. Forstæder og bymæssige Bebyggelser Lnddistrikterne det der for Bornene er et Underskud f Piger p c. 000, hvd der skyldes Drengenes Overtl ved Fodselen, bliver der i lt et Underskud p c. 000 voksne ugifte og et Overskud p 000 forhen gifte ; dette sidste Overskud skyldes deis, t ne gifter sig tidligere end Mændene, t deres Dodelighed er mindre end Mændenes, og t de ikke s hyppigt som Mændene indgr nyt legteskb. De ovrige Forskelle mellem Aldersklsserne skyldes fegtefællernes Aldersforskel, der medforer et stort Overskud f gifte i Aldrene Ar og et tilsvrende Underskud i de ældre Aldresklsser. o AA.r 0 0 t 0,0 0 0 0 Figur. 'r,

* Tbel. Af 000 f hvert Ken horte til de forskellige Aldersklsser i 0 Hoved Hovedstden stdens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder Bymæssige i Bebyggelser Lnddistrikterne Hele Lndet Under Ar 0 0 0 0 0 0 0 0 Aldersgrupper 0 Ar og derover lt. Mend Mend Mænd Mend Mend Mend Mend 0 0 00 00 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 g g? S t.. mndlige og kvindelige Befolkning, der fndtes indenfor femrige Aldersklsser. Endvidere er i Fig. indtegnet Aldersfordelingerne for Mænd i de tre Dele: Hovedstden med Forstder, Provinsbyerne med Forstder og bymssige Bebyggelser og Lnddistrikterne. De tre Kurver fviger særlig fr hinnden i Alders grupperne under Ar, Ar, 0 Ar og Ar og derover, sledes som det ogs fremgr f det Smmendrg f Tbel, der er gengivet i nedenstende Tbel. Fodselshyppighedens strke Fld i de sidste 0 Ar giver sig tydeligt til Kende i de tre Kurver, ligesom de store Fodselskuld omkring 0 ogs trder tydeligt frem. Tbel. Af 000 f hvert Ken horte til de forskellige Aldersklsser i 0 Hovedstden Hovedstdens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder Bymæssige Bebyggelser Lnddistrikterne Hele Lndet Aldersgrupper Mend Mænd Mænd Mend Mænd Mænd Mend Under Ar 00 0 0 0 00 Ar og derover 0 lt... 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000

0* Smmenfttes de i Tbel nforte Tl til de i Fig. betrgtede tre Hovedlndsdele, fs folgende Oversigt. Hovedstden med Forsteder Mend Provinsbyerne m. Foretæder, bymsess. Bebygg. Lnddistrikterne Under Ar... 0 i Rovedstden med Forstmder Provinsbyerne m. Forstder, bynmes. Bebygg. Lnddistrikterne P. m p. m. p. m. p. in. p. m. p. m.... 00 0... 00 Ar og derover 0 lt... 000 000 000 000 000 000 Det fremgr herf, t Provinsbyerne m. in. overlt indtger en Mellemstilling mellem Hovedstden med Forstæder og Lnddistrikterne. Der er i Lnddistrikterne lngt fiere Born og Unge i Uddnnelseslderen end i Hovedstden, medens der omvendt er fiere Personer i de produktive Aldersklsser i Hovedstden end i Lnddistrikterne, og dette gelder begge Kon. Med Hensyn til de Gmie hr Lnddistrikterne tilsyneldende fiere gmie Mend, men fmrre gmie end Hovedstden. Betrgter mn imidlertid kun den voksne Befolkning, fs folgende Permitter. 0 Ar Ar og derover lt Voksne Hovedstden m. m. P. m. Mend Provinsbyer m. m. P. m Lnddistrikterne P. m. Hovedstden m. m. P. m. Provinsbyer m. m. P. m. Lnddistrikterne p. m. 000 000 000 000 000 000 Herf ses, t Lnddistrikterne fktisk ogs hr fiere gmie end Hovedstden, og t det tilsyneldende Underskud kun skyldes den Omstmndighed, t Hovedstden hr Kvindeoverskud, medens Lnddistrikterne hr Underskud f. Hovedstdens Forstorder hr i Forhold til Lnddistrikterne fmrre Unge og heft Gmie, men ligesom Hovedstden og Provinsbyerne forholdsvis mnge i de produktive Aldersklsser; de bymessige Bebyggelser hr for holdsvis mnge Gmie, hvd der sikkert skyldes, t en Del of Alderdomshjemmene er beliggende i de bymessige Bebyggelser; Provinsbyernes Forstæder hr reltivt mnge i Aldersklsserne under 0 Ar; men deres Aldersfordeling ligger oilers nmrmest som de rene Lnddistrikters, dog med reltivt fiere i de produktive Aldersklsser. Disse Forskelligheder i de betrgtede Lndsdeles Aldersfordelinger skyldes hovedsgelig de Vndringer, der foregr fr den ene Lndsdel til den nden og nvnlig i Retningen fr Lnd til By, men ogs Forskelligheder i Fodselshyppighed og Dodelighed er medvirkende. Siden Folkeregistrenes Oprettelse i hr mn nu Oplysninger om de indenlndske Vndringer bde p Kon og Alder. Med Hensyn til Flytningerne mellem de enkelte Kobst eder og Amter m henvises til de siden udsendte rlige Publiktioner: Befolkningens Bevmgelser«. nmrvmrende Tbelvmrks Tbelfdeling er i Tbel V givet en Oversigt over de indenlndske Vn dringer efter Kon og Alder p de tre Hovedlndsdele: Hovedstden, Provinsbyerne og Lndkommunerne, idet mn i Flyttesttistikken ikke er i Stnd til t udskille Forstæder og bymessige Bebyggelser, d de enkelte For stæder og bymessige Bebyggelser i de fleste Tilfmlde kun udgor en Del f en Kommune. P Grundlg f Tbel V er opstillet den i Tbel ìndeholdte Oversigt over Nettotilvæksten ved indenlndske Vndringer i de to Femr og 0. Det fremgr herf, t bde Hovedstden og Pro vinsbyerne i Femret hr hft et stort nd vndringsoverskud fr Lndkommunerne; ndvndringen foregr nvnlig i Aldersklsserne fr Ar, men medens Provinsbyerne hr ndvndringsoverskud fr Lndkommunerne i smtlige Aldersklsser, er der fr Hovedstden foreget en Udvndring til Lndkommunerne i Aldersklsserne fr til 0 Ar; denne Udvndring fr Hovedstden er blevet betydeligt forst erket i det folgende Femr, sledes t der niesten ingen nd vndringsoverskud hr vieret fr Lndkommunerne i 0; for nes Vedkommende hr der endd vieret Udvndringsoverskud til Lndkommunerne, idet der ogs er Udvndringsoverskud blndt Bornene under Ar. For Provinsbyernes Vedkommende er der i begge de nforte Femr sket en stor ndvndring til Hovedstden, og denne ndvndring er foreget i lle Aldre, men nvnlig i Aldersklsserne Ar, d. v. s. i de egentlige Uddnnelsesr. Fr Lndkommunerne modtger Provinsbyerne mnge Unge, nvnlig i Alderen 0 Ar, men der foregr ogs en reltiv stor nd vndring of Gmie fr Lndkommunerne til Provinsbyerne.

' 0 :. * Tbel. Nettoindvndringen efter Ken og Alder. Fr Provinsbyerne Til Hovedstden Til Provinsbyerne Til Lndkommunerne Fr Lndkommunerne Fr Hovedstden Fr Lndkommunerne Fr Hovedstden Fr Provinsbyerne Mend Mend Mend Mend Mend Mend 0 Alder: Under Ar 0 = = 0 0 0 0 00 =0 + _ =00 0 0 0 = = _ 0 0 0 = 0 _ 0 _ 0 0 _ 0 0 = _ =0 0 0 0 0 _ : 0 0 _ 0. T 0 = 0 0 : 0 _ 0 _. 0 0 0 _ 0 _ : _ 0 0 0 _ 0 0 _. 0 0 0 0 _ 0 _ 0 _ 0 _ 0 ; Ar og derover _ 0 0 0 _ 0 =0 = 0 = = Alder: Under Ar 0 0 0 0 0 0 Ar og derover 0 0 0 0 0 _ 0 = 0 : 0 0 0 = 0 = 0 0 0 0 00 00 0 _ 0 0 0 0 : _ 0 _ 0 0 0 0 = 0 0 0 _ 0 = _ 0 0 ï _ ; _ = 0 _ 0 _ 0 0 ; 0 0 _ ; 0 00 =0 + 0 :00 ;0 = e. Fordeling efter gteskbelig Stilling. Tbelfdelingens Tbel er givet udforlige Oplysninger om Befolkningens Fordeling efter gteskbelig Stilling p eet Ars Aldersklsser indenfor de forskellige Hovedlndsdele. hele Lndet fndtes der i lt ved Tellingen i 0 de i omstende Oversigt nforte Antl Personer efter Civilstnd. Antllet f Personer, der p Folketellingsskemerne ikke hr fgivet nogen Oplysning om Civilstnden, og som ikke ved Berbejdelsen f Skemerne hr kunnet henfores til en eller nden ægteskbelig Stilling, hr ved Tnllingen i 0 været betydeligt sterre end ved tidligere Dellinger. En fornyet Gennemgng of en Del of Skemerne hr vist, t mnge f disse Personer, nvnlig i de yngste Alders klsser, sndsynligvis er ugifte, men d Henforingen til en bestemt Civilstndsgruppe er behftet med stor Usikkerhed, hr mn i de folgende Tbeller og set bort fr de Personer, der ikke hr fgivet nogen ægteskbelig Stilling. Til Vejledning ved en eventuel Fordeling of Personerne med uoplyst ægteskbelig Stilling nfores omstende Oversigt over de Personer, mn ved ovennnvnte Undersogelse hr skon

Ì snd * Personer med uoplyst ægteskbelig Stilling. Hovedstden Provinsbyerne Lndkonlmunerne Hele Lndet Mænd Mænd Mænd Mænd Herf Herf Herf Herf Herf Herf Herf Herf snd snd snd snd snd snd snd lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig lt synlig vis vis vis vis vis vis vis vis ugifte ugifte ugifte ugifte ugifte ugifte ugifte ugifte Ar 0.. 0 0 0 Ar og derover Ungiven Alder 0 0 0 0 0 0 00 0 00 0 0 E 0 0 0 00 H 0 0 0 ',' 00 0 0 0 ',' 0 0 00 i ii' 0 0 0 >. lt. 0 0 0 0 0 0 00 net t kunne henfere til de ugiftes Gruppe, medens Skemerne for de resterendes Vedkommende ikke giver noget Fingerpeg om, hvilken Gruppe disse Personer tilhorer. Medens Antllet f ugifte ved lle tidligere Teellinger hr ligget over Antllet of ugifte Mend, og der endnu i 0 vr c. 000 ferre ugifte Mænd end, vr der i 0 et Underskud p c. 000 ugifte. Dette skyldes den stigende Ægteskbshyppighed i For bindelse med Udvndringens næsten fuldstændige Ophor Mend Ugifte Gifte 0 Enkestnd 0 Seprerede Frskilte 0 Ungiven Ægtestilling 0 lt... 00 0 i Lobet f det sidste Tir og den Forskydning i Aldersfordelingen, der hr fundet Sted i dette Tidsrum. Tbel. Af 000 Mænd i hver Aldersgruppe vr Af 000 i hver Aldersgruppe vr Ugifte Gifte Enkemend Seprerede ogfrskilte Tilsmmen Ugifte Gifte Enker Seprerede ogfrskilte Tilsmmen Under Ar 000,o 000,o 000,o 000,o,o 0, 0, 000,o 0,, 0, 0, 000,o 0,o, 0,,0 000,o,,,,o 000,o, 0,o,,o 000,o, 0,, 0, 000,o 0,o,,, 000,o,,,, 000,0,o,,,o 000,o,s,,, 000,o 0,,,, 000,o,,,, 000,o 0,,,, 000,o,,,, 000,0 0,,,o, 000,0 0, 0,o 0,, 000,0,,,, 000,o, 0,,, 000,o 0,, 0,, 000,o,,,, 000,o,,o,, 000,o,,,, 000,o 0,,,,o 000,0,,,o, 000,o, 0, 0,, 000,o,,,, 000.0 0,,,0, 000,o,,o 0,, 000,o,,,, 000,0,,,, 000,o 0 Ar og derover,,,, 000,o 0,,,, 000,o lt 0,,., 000,o,,,, 000,o

* Tbel gengiver den procentvise Civilstndsfordeling indenfor forskellige Aldersgrupper. Ser mn bort fr de yngste Aldersgrupper, tilhorer over Hlvdelen f liver Aldersgruppe for Mend indtil 0 Ar og for indtil Ar de Gifte, og den Procentdel f liver Alders gruppe, der er gift, er voksende for Mænd indtil 0 Ars Alderen, men for kun indtil 0 Ars Alderen. Til nærmere Belysning f Befolkningens Fordeling efter ægteskbelig Stilling p eet Ars Aldersklsser er i Fig. fremstillet en Pyrmide, hvor hver enkelt Strimmel ngiver en Aldersklsse, og hvor de forskellige Skrveringer ngiver, hvormnge Personer indenfor Alders klssen der er ugifte, gifte eller forhen gifte. Det fremgr tydeligt herf, t den sturste Del f den voksne Befolkning er gift, og t de gifte er yngre end de gifte Mænd. Antllet f forhen gifte Personer vokser jævnt fr Ars Alderen t regne, men strkest for ne, hvd der skyldes den Omstændighed, t de forhen gifte Mend hyppigere end de forhen gifte indgr legteskb igen ; de hejeste Aldersklsser bestr bde for Mænd og næsten udelukkende f forhen gifte Personer. Hvorvidt de i Tbel nforte Tl svrer til den stbile Befolkning, det vil sige den Befolkning, der frem kom, hvis mn beregnede den Aldersfordeling, som svrede til den ojeblikkelige Fodselshyppighed, Dodelighed, Vn dringsintensitet og Hyppigheden f Egteskbs ndgelse og Oplosning, kn ikke fgores, d det Mterile, der knves til disse Beregninger, ikke foreligger; kun for de hidtil ugifte Personers Vedkommende kn en sdn Beregning foretges ; heroin henvises til Afsnittet om Ægte skberne 0, Side 0* ff. Til Belysning f Forskellighederne indenfor de seks Hovedlndsdele er for nogle udvlgte Aldersgrupper beregnet de i Tbel nforte Tl. Forhold til 0 udgjorde den Del f Befolkningen, der i 0 levede i legteskb og som Seprerede og Fr skilte, en storre Procentdel, hvilket skyldes deis den ændrede Aldersfordeling, deis en Stigning i legteskbsog Skilsmissehyppigheden. Bde for de enkelte Alders grupper og for lle Aldre under eet udgor de Seprerede og Frskilte i Hovedstden en strre Del f Befolkningen end i de ovrige Hovedlndsdele. Men ogs Forskelligheder i Hovedlndsdelenes Aldersfordelinger fremklder Forskelligheder i deres indbyrdes Fordelinger efter ægteskbelig Stilling. For lle Aldre under eet hr Hovedstden fiere gifte Personer end bde Forstæderne og Pro vinsbyerne, men ser mn p de enkelte Aldersgrupper: 0, 0 og 0 Ar og derover, ligger Hovedstden lvest ; Lnddistrikterne og de bymæssige Bebyggelser hr forholdsvis f gifte Personer, men derimod mnge ugifte bde for lle Aldre under eet og for de enkelte Alders grupper. f. Antllet t Personer i Aldersklsser med særlige offentlige Pligter og Rettigheder. Tbel 0 er opfort Antllet f Personer i de vigtigste of de Grupper, der efter Lovgivningen hr Betydning med Hensyn til offentlige Pligter og Rettigheder. Foruden de i Tbellen nforte Forhold findes ndre, hvor Lovgivningen til ndtrædelsen of en bestemt Alder knytter en besternt Retsvirkning, f. Eks. i den strfferetlige Lovgivning, Fbriksloven, Myndighedsreglerne o. s. v. Med Hen syn til disse og ndre Forhold m henvises til Tbelfdelingens Oversigter over Befolkningen svel i eetrige som i femrige Aldersklsser. De i Tbel 0 nforte Tl ngiver kun Antllet of Personer, der opfylder Aldersbetingelserne for de forskellige Pligter og Rettigheder, men tger intet Hensyn til den Formindskelse, som ndre Betingelser eventuelt kn medfore. Felge Skoleloven of. Mj indtræder Under visningspligten, som kn fyldestgores enten ved Brnets Optgelse i en offentlig eller privt Skole eller ved Under visning i Hjemmet, ved Skolerets Begyndelse (. April) for de Born, der p dette Tidspunkt er fyldt Ar, og opherer med Udgngen of et Skoler for de Bern, der p dette Tidspunkt er fyldt Ar. Det folger of disse Bestemmelser, t mn ikke kn fstsl det nojgtige Antl of undervisningspligtige Born, men med Tilnærmelse kn mn bestemme det som det Antl Born, der findes i de syv Aldersklsser fr fyldt Ar til endnu ikke fyldt Ar. Ved Folketællingen i 0 fndtes der i disse Aldersklsser i lt 00 Born, hvorf 00 vr Drenge og 0 000 Piger. Folge Deprtementets Opgorelse of Antllet f undervisningspligtige Born p Grundlg f de skolesttistiske ndberetninger (jfr. Sttistiske Meddelelser,. Bkke,. Bd.,. Huge, Borne skolen ) udgjorde dette Antl pr.. December 0 i lt 0 Born. At dette Tl ligger lvere end det ovenfor beregnede skyldes den Omstændighed, t den nye Skolelov f. Mj ændrede Reglerne for Skolepligtens ndtrwden og Ophor, sledes t de to Opgorelser i Overgngsrene p Grund of midlertidige Bestem melser om Skolebornenes nd og Udskrivning ikke kn forventes t ville give smme Resultt. Antllet of skolesogende Born er nturligvis en Del storre end Antllet f undervisningspligtige Born, idet mnge Born pbegynder Skolegngen llerede i Ars Alderen eller tidligere, ligesom Skolegngen for den hojere Skoleundervisnings Vedkommende vrer fiere Ar ud over den skole