Gode ideer til turmad Tørring af mad Tørret kød og grøntsager holder i længere tid, fylder mindre og vejer under det halve af friskt mad. Det er derfor oplagt til din vandretur. Og det er ganske let at gøre selv. Du kan tørre næsten alt slags kød, grønt og gryderetter. Hemmeligheden ligger i at stykkerne man har skåret ud ikke er for tykke (helst under en centimeter). Generelt vil jeg sige - prøv det, det er lettere end du tror. Og siden jeg selv begyndte at tørre mad har jeg ikke brugt penge på de færdige frysetørrede retter man kan købe. Man kan tørre både i almindelig ovn og i mikrobølgeovn (jeg må dog erkende, at jeg ikke selv har haft succes med at bruge mikroovn og derfor altid bruger den almindelige ovn). Kød Du kan bruge de fleste slags kød til tørring og fremgangsmåden er den samme ved dem alle. Det er dog vigtigt at bruge magert kød da fedt bliver harsk med tiden og det holder ikke så længe. Skær kødet i tynde skiver helst under en centimeter læg det ud på bagepapir og drys det eventuelt med salt. Man kan eventuelt give det en god marinade før tørringen det gør noget helt fantastisk ved kødet. Pas dog på med for meget olie i marinaden, det tørrer ikke, balsamico, sojasauce, honning o.s.v., fungerer fint. Søg på marinader til beef jerky, de er generelt gode til tørring. Kødet skal derefter enten I mikrobølgeovnen på mellemste effekttrin (omkring 500 w) i 10 minutter på hver side (Hvis du har din mikroovn kær, så hav et glas vand stående i mikroovnen sammen med kødet) Eller i en almindelig varmluftsovn ved mellem 50 og 75 grader i ca. 12 timer. Kødet skal vendes undervejs. Husk at have lågen lidt på klem så fugten kan komme væk (jeg plejer at sætte en teske i klemme) Kødet er færdigt, når det kommer ned under halvdelen af den oprindelige vægt. Jo mere man tørrersit kød jo længere holder det. Man kan derfor tilpasse tørretiden afhængigt af hvor lang tid man skal være væk. Grøntsager Grøntsager kan du tørre på samme måde, men husk, at løg, gulerødder, selleri og mange andre rodfrugter ofte kan holde sig friske i rygsækken i flere uger uden tørring, dog vejer det lidt mere end det tørrede. Grøntsagerne kan du efterfølgende bruge til at spise som tørre snack eller bruge dem til at lave en let gryderet sammen med noget af dit tørrede kød.
En anden mulighed er også at medbringe pulversupper og så koge det op med de tørrede grøntsager. Gryderetter Næsten alle gryderetter kan tørres og vægten kommer ofte ned til en tredjedel af den oprindelige vægt. Lav din egen gryderet helt som du plejer at gøre, med kylling, hakket kød, skært kød eller hvad du plejer at bruge (hvis du bruger cocktailpølser er det en god ide at skære dem på langs også). Brug dog ikke for meget olie eller fedt da det vanskeliggør tørringen. Det er bedre at have olie med på tur og tilsætte lidt der. Igen er hemmeligheden at alt, både kød og grøntsager ikke må have en tykkelse over en centimeter. Hvis det er skåret for tykt, så tager det for lang tid om at tørre og tager desuden lang tid om at bløde op igen. Du må gerne bruge både madlavningsfløde og hvad du ellers plejer at have i dine gryderetter. Når retten er færdig breder / smører du den ud på en bageplade med bagepapir på, i maks. en centimeters tykkelse. Nu kan du starte med at tørre. Husk at veje mængden før og efter du sætter det i ovnen, det vil give dig et billede af hvor meget væde du skal tilsætte når du igen skal tilberede retten. Tørringen kan foregå enten I mikrobølgeovnen på mellemste effekttrin (omkring 500 w) i 10-15 minutter på hver side (Hvis du har din mikroovn kær, så have et glas vand stående i mikroovnen sammen med kødet) Eller i en almindelig varmluftsovn ved mellem 50 og 75 grader i ca. 12 timer. Husk at have lågen lidt på klem så fugten kan komme væk Når retten skal tilberedes igen skal det minimum stå en time i blød, i den vandmængde der er beregnet, inden det koges op igen. Jo større stykkerne i retten er, jo længere tid skal det trække. Det tager heller ikke skade af at trække længere end en time, tværtimod. Personligt plejer jeg at sætte det i blød så snart jeg er i lejr, så er det klart til at koge op når jeg skal i gang med at lave mad. Som tilbehør til din gryderet kan du bruge: pasta, suppehorn, ris, pulverkartoffelmos eller brød. Tag med fordel lidt krydderier med på tur, så har du mulighed for at smage madentil, til sidst. Opbevaring af tørret mad Der er flere måder at opbevare sit tørrede mad på, afhængig af hvor længe det skal opbevares og hvor tørt det er blevet. Generelt er det en god ide at pakke ingredienserne hver for sig (gælder selvfølgelig ikke den færdige gryderet). Skulle der være noget der ikke er tørret ordentligt og derfor ikke kan holde sig, undgår du derved at det ødelægger de andre tørrede ingredienser. Hvis der stadig er en del fugt i din tørrede mad og du forventer at bruge det inden for et par uger er papirsposer gode at opbevare maden i.
Hvis det skal holde længere tid vil jeg anbefale fryseposer eller vakuumpakninger. Og hvis du samtidig ved, at der kan gå meget længe inden det skal bruges (man laver typisk en stor portion), så læg pakkerne i fryseren med dato på. Det er klart en fordel at portionspakke til en eller to personer ad gangen og derefter skrive på pakningen hvor meget det vejede før og efter tørring. Derved ved man hvor stor en portion mad der bliver efter tilberedning og hvor meget væske man skal tilsætte. Både friskt og tørret kød og grønt bør opbevares mørkt og tørt.
Brug din trangia som ovn Metode 1 stenovn Bag brød, kanalsnegler etc. i din trangia når du er på tur. Enten ved at have en dej med hjemmefra eller en færdig melblanding (købt eller hjemmelavet), der blot skal tilsættes vand. En god måde at ælte sin dej på tur er ved at ælte den i en lukket frysepose (eventuelt bruges to poser for at forstærke). Find tre små sten (ikke flintesten) - Læg dem i bunden af den store gryde (stenene skal ikke være ret store) Sæt den lille gryde ned i den store Smør den lille gryde med olie og drys eventuelt med sesamfrø Læg de æltede boller i den lille gryde (4 boller) Læg panden på som låg Med små sten i bunden har du nu lavet et lille bitte rum for varm luft til at omslutte den lille gryde Sæt fut i trangiaen. Brug hellere lang tid og svag varme end for meget blus på. Bagetid er ca. 10-12 min. for bollerne Hvis man i stedet vælger at lave et helt brød er bagetiden mellem 30-40 minutter og brødet skal gerne vendes undervejs Husk at banke i bunden af brødet, hvis det lyder hult er brødet færdigt og ellers må du give det lidt mere. Metode 2 på pande/i gryde Opskrift på 4 stk. pande-fladbrød 4 dl. mel 1 spsk. bagepulver lidt salt Timian + evt andre urter 1½ dl. vand 2 spsk. olie Bland de tørre ingredienser hjemmefra i en pose, så kan du tilsætte vand og olie når brødet skal bages og ælte dejen direkte i posen. Åbn posen, tryk dejen på plads i panden med fugtige hænder, så fingrene og dej ikke klistrer sammen, og tænd trangiaen. Brødet pensles eventuelt undervejs med lidt olie og drysses med groft salt og krydderurter inden det vendes. Brødet er klar, når det er blevet brunt på begge sider.
Snack til turen Opskrift på hjemmelavet müslibar Her er en opskrift på müslibar, som kan være et sundere alternativ til slik Ingredienser: 40 g smør (jeg bruger koldpresset kokosolie, det er et sundere alternativ, og så smager det godt) 1 dl. grofthakkede mandler (skal ikke smuttes) 1 dl. grofthakkede hasselnødder 1 dl. rosiner eller tranebær 2 dl. kokosmel 4 dl. müsli med frugt og nødder (Jeg brugte bare alm. havregryn i stedet for müsli, da der tit er sukker i müsli) 2-3 dl. fast honning (pas på ikke at bruge for meget!) Evt. revet skal fra 1/2 appelsin (giver en skøn smag) OBS: Alle målene er ca. da müsli kan variere meget Et lille fad med kant og ca. 20 x 30 cm Fremgangsmåde: Smelt smørret på en stor pande. Kom nødder og rosiner på og rist dem hurtigt ved ikke for kraftig varme. Tilsæt müsli (havregryn) og kokos og rør godt rundt. Kom honning og appelsinskal ved og rør til det er helt smeltet. Pas på varmen - det må ikke blive branket. Konsistensen skal være sammenhængende og ret fast. Kom bagepapiret i fadet, og kom massen i. Brug bagepapiret til at trykke massen flad og helt ud til kanterne. Læg papiret over, og lad massen blive helt kold. Vend den ud på et bræt, og skær den i firkanter med en skarp kniv dyppet i varmt vand. Opbevares i bagepapir i en kagedåse eller lignende. Jeg har plejer at hakket ca. 200 g. chokolade og lægge dei i bunden af fadet inden den varme masse hældes over, men det kan jo undlades
Norsk Snickerskake Ingredienser 2,5 dl sirup 1 dl sukker 1 dl kokosmel 1 glas peanutbutter 1 liter Corn Flakes (Jeg bruger Kellogs Special K) 1 tsk. vaniljesukker 2 plader chokolade 2 spsk. palmin Fremgangsmåde: Varm sirup, sukker, kokosmel og peanutbutter op. Bland cornflakes og vaniljesukker i. Hæld derefter massen i en lille bradepande med bagepapir (ca. 20 x 30 cm.), og tryk den helt flad. Smelt chokoladen og palminen sammen og hæld det over massen. Lad massen blive helt kold. Vend den ud på et bræt, og skær den i firkanter med en skarp kniv dyppet i varmt vand. Opbevares i bagepapir i en kagedåse eller lignende.
Inspirations litteratur til natur og mad Naturens spiselige planter og urter, svampebøger, bålmad: Fischer, Rasmus Lech m.fl. (2012), Ukrudt en kogebog med nordiske urter, People s Press Fruelund, Lene m.fl. (2012), Bål mad og samvær, NICHE Kristiansen, Birgit (2012), Naturens køkken, Gyldendal Mortensen, Astrid Bjørg (2012), Unger og udeliv, Gyldendal Olesen, Anemette (2012), Naturkogebog, Forlaget Skarresøhus Eckmann, Anette (2011), Naturens spisekammer, Politikens forlag Andresen, John Wendelbo (2009), Bål og udeliv madoplevelser for store og små i det fri, Mellemgaard Olesen, Anemette (2009), Naturens kryddersnaps, Forlaget Skarresøhus Olesen, Anemette (2008), Spis dit ukrudt ukrudt på menuen, Forlaget Skarresøhus Hilton, Jonathan (2007), Det vilde køkken, Atelier Krikorev, Michael (2007), De bedste spisesvampe, Aschehough Egmont Jonsson, Jette Dam (2003), Naturens spisekammer nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand, Forlaget MAD og KUNST Lundø, Thorben (2003), Ildens magi, FDF Læssøe, Thomas m.fl. (2001), Danmarks bedste spisesvampe find og tilbered, Gads Forlag Hansen, Carsten Gottlieb (2000), Skvalderkål og panderkager om bål og bålmad med børn, Dansk Legeplads Selskab Egholm, Bjarne (1999), Naturens egen køkkenhave, Askholms Forlag Ejby-Ernst, Niels (1994), Afsted efter det spiselige i naturen, DGI Derudover findes der mange felthåndbøger, bestemmelsesbøger osv. som kan være interessante. Specielt Politikken og Gyldendal har udgivet mange gode bøger Bøger om mad på trangia/stormkøkken Laursen, Andreas Tolstrup m.fl. (2012), Stormkøkkenet kogebog til mad i naturen, Food og Nature Press Johansen, Pakke m.fl. (2000), De 100 bedste trangia opskrifter, Dansk bjergklub Holm, Gretelise (1993), Camping kogebogen, Forlaget Æseløre Desuden findes der mange hjemmesider, hvor I kan finde inspiration. Generelt kan man sige, at al mad kan laves på trangia det er ofte et spørgsmål om se mulighederne.