Det specialiserede socialområde Forvaltningen har i forbindelse med direktionens budgetoplæg Budget i balance 2015 2018 udarbejdet en budgetanalyse på det specialiserede socialområde. Den overordnede analyse er udarbejdet på baggrund af et forventet merforbrug på 5 mio. kr. i 2015 og 10 mio. kr. i 2016. Merforbruget er beregnet ud fra den forventede tilgang i sager og de nuværende priser på kendte tilbud. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-18 er der tilført 2,5 mio. kr. til det specialiserede socialområde, således at den aktuelle udfordring er på 2,5 mio. kr. i 2015 stigende til 7,5 mio. kr. i de efterfølgende år. NOTAT MEDBORGERHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Afdelingschef: Anne Moebius Sagsnr.: 14/40496 Doknr.: 283478/14 Dato: 17-11-2014/amo Der har gennem alle år været en nogenlunde jævn til- og afgang af sager på det specialiserede socialområde, men årene 2012, 2013 og 2014 har afveget væsentligt. Der har på 107, midlertidige botilbud i henhold til Lov om Social Service, været en nettotilgang på 34 borgere i årene 2012-2014. Der har kun været en tilgang på to sager indenfor varige botilbud, som gives efter 108 i Lov om Social Service, men borgernes problemstillinger har været så komplekse, at der har været et begrænset udbud af tilbud, og som følge deraf en meget høj takst på tilbuddet. Så på trods af en meget lille tilgang har det influeret væsentligt på merforbruget. Den ene sag udgør således en årlig udgift på 2,3 mio. kr. Når der er valgt at fokusere på nettotilgangen på det specialiserede socialområde, er det fordi at, de sager, der er kommet til i disse år har en særlig kompleksitet, det ikke har været muligt at løse eksempelvis i selvstændig bolig med støtte. Oftest er der behov for en særlig indsats over nogle år for at forberede borgeren til et selvstændigt liv med eller uden støtte og for nogle vil der altid være behov for et særligt botilbud. Forvaltningen har valgt at se bredt på det specialiserede område med henblik på at fremlægge forslag til handlemuligheder, som samlet set kan nedbringe merforbruget og skabe et økonomisk råderum, da forvaltningen har en forventning om, at der også fremadrettet vil være en tilgang af borgere, som har behov for særlig støtte. Fra Betalingskommune til Handle- og Betalingskommune I 2010 valgte Hvidovre Kommune at overtage handleforpligtigelsen på de borgere, der bor på specialiserede tilbud uden for kommunen. Inden da var kommunen kun betalingskommune, det vil sige, kommunen havde dengang ingen indflydelse på, hvilke ydelser, der skulle betales for. I forbindelse med hjemtagelse af handleforpligtigelsen besøgte Hvidovre Kommune ca. 300 borgere, der havde et botilbud i henhold til Lov om Social Service 107 og 108. Hovedformålet med besøgene var, at: besøge borgeren
drøfte tilbud og borgerens opfattelse/ønske af stedet forhandle prisen for botilbuddet Det var meget få borgere, der ønskede et nyt tilbud, men der var dog enkelte borgere, som blev omplaceret til nyt tilbud. Enten efter eget ønske eller fordi forvaltningen kunne konstatere, at borgerens funktionsniveau havde ændret sig væsentligt, til det bedre eller til det værre, og den daværende boplacering derfor ikke mere understøttede borgerens behov. Derimod kunne forvaltningen konstatere, at der i flere sager var grundlag for en forhandling af den pris, Hvidovre Kommune betalte for det enkelte tilbud. Forvaltningen skabte ved disse forhandlinger i 2010 og 2011 et økonomisk råderum til at modtage nye borgere uden et merforbrug til følge. Det økonomiske råderum, der blev skabt ved forhandlinger i forbindelse med hjemtagelse af handleforpligtigelsen, har frem til 2014 overordnet set finansieret de stigende udgifter på det specialiserede socialområde, men den stadig stigende efterspørgsel på især botilbud gør, at forvaltningen ikke længere kan finansiere efterspørgslen, der har været fra primo 2014, da der ikke er en tilsvarende afgang af sager. Ansøgninger om bo- og aktivitetstilbud afgøres i Ældre- og Handicapafdelingens tværfaglige Visitationsudvalg for Handicap og Psykiatri, der har lederne og konsulenterne for det specialiserede socialområde som medlemmer. Det økonomiske ansvar ligger hos chefen for Ældre- og Handicapafdelingen, som for nuværende er formand for udvalget, for at understrege det faglige og økonomiske fokus, som er på området. Visitationsudvalgets arbejde understøttes af en økonomistyringsmodel med månedlige dialog- og budgetopfølgningsmøder med Børne- og Velfærdsforvaltningens økonomigruppe. Grundlaget for visitationsudvalgets beslutninger er den enkelte sagsbehandlers indstilling, som udarbejdes efter en grundig faglig og økonomisk udredning baseret på dialog med borgeren. Der skal altid være mindst to forslag til foranstaltninger, dog er nogle problemstillinger så komplekse, at udbuddet af tilbud er så forholdsvis begrænset, at der reelt ikke er et valg. Udviklingen af sagsbehandlernes kompetencer er hidtil foregået i det enkelte sagsbehandlerteam suppleret med fagspecifikke kurser. For yderligere at kvalificere medarbejderne er der påbegyndt en screening af den enkelte medarbejders kompetencer for at sikre en individuel differentieret indsats i forhold til medarbejdernes ressourcer og begrænsninger. Screeningen udarbejdes med udgangspunkt i MedarbejderUdviklingsSamtaler og er godkendt i det lokale MED udvalg. Side 2 af 17
Forvaltningens arbejde med det specialiserede socialområde Forvaltningen har gennem mange år arbejdet med den traditionelle tilgang til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, hvor der har været fokus på den nedsatte funktion frem for at understøtte muligheder og kompetencer/styrker. Det betyder, at mange borgere i dag er i tilbud, der dels er beliggende udenfor Hvidovre Kommune og er sammensat, så borgerne er i tilbud/beskæftigelse alle ugens dage og ofte med sammensatte tilbud. Der lægges nu op til et paradigmeskift, således at alle borgere, uanset funktionsevne bør have en individuel vurdering, hvor der tages udgangspunkt i deres ressourcer frem for at fokusere på begrænsninger. Dette harmonerer i øvrigt med den rehabiliterende tankegang, som ligger bag mange indsatser på hele det sociale område. Formålet med Lov om Social Service beskrives i 1 som: 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. For at understøtte lovens intentioner ønsker forvaltningen, at det fremadrettede arbejde tager udgangspunkt i følgende strategi: Borgerne skal: tilbydes mindst indgribende foranstaltning, der tilgodeser borgerens behov støttes i at forblive i egen bolig frem for at flytte i botilbud have en indsats, der har fokus på udvikling og tilpasning af indsatsen, således at borgernes egne ressourcer understøttes, og/eller sikres, at deres færdigheder vedligeholdes. For at understøtte det faglige arbejde i forhold til de overordnede strategier omkring borgere med nedsat fysisk- og /eller psykisk funktionsevne skal der være en tydelig faglig strategi, så medarbejderne i hver enkelt sag kan træffe beslutninger, der har det nødvendige faglige indhold set i forhold til den økonomiske udgift. Side 3 af 17
Strategien skal være retningsgivende, så medarbejderne bliver bevidste om, hvordan vi opnår den overordnede målsætning om mindst indgribende foranstaltning i alle sager - samtidig med at borgernes frie valg medtænkes. Strategien skal understøtte sagsbehandlernes arbejde i Handicap og Pension og SSB. Strategiens fokusområder: Styrkelse af myndighedsfunktionen Kompetenceudvikling af medarbejderne Det gode købmandskab Såfremt forvaltningen skal kunne reducere merforbruget og fremadrettet skabe et økonomisk råderum til nye borgere, er det vigtigt at se alle fokusområderne som supplement til hinanden. Fokusområderne: Styrkelse af myndighedsfunktionen: Fokus på understøttelse af sagsbehandlerne ved faglige konsulenter, herunder ansættelse af anbringelseskonsulent Skabe muligheder for at medarbejderne gennem tværfagligt samarbejde bliver inddraget tidligt nok i sagerne Ændret ledelsesstruktur ved sammenlægning af myndighedsfunktionerne Kompetenceudvikling af medarbejderne: Medarbejderne skal kommunikativt lære at styre den svære samtale Medarbejderne skal, ved hjælp af anbringelseskonsulenten, styrkes i, hvordan det rigtige tilbud findes Medarbejderne skal understøttes i at se borgernes ressourcer frem for begrænsninger, herunder at en diagnose ikke nødvendigvis betyder et forløb. Det gode Købmandskab: Medarbejderne skal bevidstgøres om effekt og evidens i forhold til tilbudspris Anbringelseskonsulenten skal understøtte arbejdet omkring forhandling og afgrænsning i betaling for det enkelte tilbud Inddrage tilskudsmuligheder fra andre sektorer Gennem tværfagligt arbejde skal kommunens samlede muligheder og ressourcer tænkes ind i opgaveløsningen Forvaltningen skal skabe muligheder for at etablere tilbud i eget regi frem for at købe eksterne tilbud Forvaltningen er meget opmærksom på, at implementeringen og tankegangen i de faglige strategier ikke må være et forsinkende element i Side 4 af 17
sagsbehandlingen, hvorfor der vil være ledelsesmæssigt fokus på medarbejdernes sagsstammer og dermed også prioriteringen af opgaveløsningen. Botilbud i henhold til Lov om Social Service 107 I det følgende afsnit beskrives lovgivningen på 107, præsentation af målgruppen, praksis på området og forslag til indsatser. Lovgivning: Lov om Social Service 107 beskriver, hvornår Kommunalbestyrelsen kan eller skal tilbyde en midlertidig bolig til borgere med nedsat funktionsevne. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en midlertidig bolig, når borgeren på grund af betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Der er derimod tale om skal, når: en borger med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og borgere med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Om målgruppen: Der er tale om en bred målgruppe, der omfatter både psykiske, somatiske og sociale indsatsområder. Størsteparten af de borgere, som i dag har et midlertidigt tilbud, kan grupperes indenfor følgende diagnoser: Paranoid Skizofreni Infantil autisme Misbrugsrelaterede skader Indgribende udviklingsforstyrrelser Turners syndrom Borderline, Asperger og andre personlighedsforstyrrelser Dobbeltdiagnoser inden for psykiatrien En mindre borgergruppe med svært nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Praksis på området: Som det ses af oversigten, ligger flere af diagnoserne inden for det psykosociale område. Netop på dette område har det vist sig, at ved iværksættelse af psykosociale rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker, øges muligheden for at borgerne kommer sig og forbliver/kan blive aktive medborgere. Side 5 af 17
Erfaringer viser, at en sådan indsats også er til gavn for den kommunale og regionale økonomi, fordi det blandt andet medvirker til reduktion i anvendelsen af botilbud og indlæggelser i behandlingspsykiatrien. Det vurderes altid ud fra VoksenUdredningsMetoden, om borgeren har behov for så omfattende en foranstaltning, som et botilbud er. Det vurderes, om borgeren kan bo i eget hjem med støtte og hvilken støtte, der bedst og billigst understøtter borgeren behov. Der visiteres til et botilbud, som passer til målgruppen, således at der ikke er behov for tilkøb af ydelser ud over den takst, der fremgår af Tilbudsportalen. Forvaltningen har for nuværende 127 borgere, der har et botilbud i henhold til Lov om Social Service 107. Den samlede udgift udgør 68,3 mio. kr. i 2015. Ud af de 127 sager har forvaltningen identificeret 32 sager, hvor det vurderes muligt at påbegynde et forløb, der er rettet mod den strategi, der skal give borgeren et mindre indgribende tilbud end nuværende. Det kunne være: Hjemtagelse af borgere til eget hjem Skift af botilbud, hvis borgeren indvilliger heri Et botilbud efter Lov om Social Service koster gennemsnitligt 540.000 kr. årligt. Det skal dog bemærkes, at det kan variere meget, hvorfor der eksempelvis ved hjemtagning af en borger ikke nødvendigvis kan påvises en reduktion af udgifterne svarende til gennemsnitsprisen. Nogle borgere vil, efter et kort forløb, kunne klare sig i egen bolig med let støtte. Andre skal have en mere intensiv indsats i en kortere eller længere periode. En hjemtagning eller tilbud om andet botilbud til de 32 borgere skal foregå i forskellige tempi. Dette skyldes dels, at borgerne har brug for forskellige faglige indsatser og dels, at der skal findes egnede boliger. Besparelsen ved denne indsats skal derfor ses i et kortsigtet og et langsigtet perspektiv. Det er vurderet, at nogle borgere kan flyttes indenfor seks måneder. Besparelsen ved tildeling af bolig indenfor seks måneder vil svare til 2.4 mio. kr. Ved flytning af andre borgere er der et tidsperspektiv på op til to år. Besparelsen her vurderes at være yderligere 3.6 mio. kr. Flytning til andet botilbud og genforhandling af prisen svarer til en besparelse på 300.000 kr. årligt. For at de nævnte flytninger kan realiseres, skal de nødvendige boliger naturligvis være til rådighed. Forslag til handlinger: Med udgangspunkt i en faglig og økonomisk vurdering er det forvaltningens vurdering, at antallet af borgere i tilbud udenfor Hvidovre Kommune kan reduceres, såfremt der arbejdes målrettet for at Borgerne kan anvises en bolig. Forvaltningen har for at opnå dette mål igangsat et tværfagligt samarbejde med henblik på at forelægge en sag for Økonomiudvalget om godkendelse af nye visitationskriterier for kommunal anvisning af lejeboliger Side 6 af 17
Handleplanen for de borgere, der er boplaceret udenfor Hvidovre Kommune, målrettes den indsats, der skal iværksættes med henblik på flytning til egen bolig. At der udarbejdes en businesscase med henblik på at undersøge muligheden for etablering af egne botilbud i Hvidovre Kommune At der udarbejdes kvalitetsstandarder på lovområdet Botilbud i henhold til Lov om Social Service 108 I det følgende beskrives lovgivningen på 108, præsentation af målgruppen, praksis på området, og forslag til handlinger. Lovgivning: Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Lov om Social Service 108 stk.1 tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Om målgruppen: Denne borgergruppe har meget komplekse problemstillinger, som vanskeligt kan håndteres i eget hjem, hvorfor forvaltningen som udgangspunkt ikke har påtænkt hjemtagelse til egen bolig med støtte. Hvidovre Kommune har for nuværende 116 borgere, der har en boplacering i henhold til denne paragraf i Lov om Social Service. Den forventede udgift til disse borgere vil i 2015 være 100,5 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitspris på 866.000 pr. borger. Også her er der en meget stor variation på priserne. Ud af de 116 sager, har forvaltningen identificeret 8 sager, hvor det vil være muligt at påbegynde en indsats, hvor antallet af tillægsydelser hos den enkelte borger begrænses og hvor der sker en gennemgang og revisitation af den enkelte borger. Denne indsats er rettet mod den strategi, der skal give borgeren den mindst indgribende foranstaltning, der samtidig tilgodeser borgerens behov. Det kunne være: Hjemtagelse af borgere til egne tilbud eller plejehjem Tilbud om andet botilbud og/eller ændre borgerens bevillingsniveau. Genforhandling af tillægsydelser forventes at kunne generere en besparelse på 500.000 kr. årligt. En reduktion af beskæftigelses- og aktivitetstilbud til borgerne kan betyde en årlig besparelse på 400.000 kr. En hjemtagning eller overflytning af borgerne til billigere tilbud forventes på længere sigt at kunne betyde en besparelse på 2 mio. kr. årligt. Forslag til handlinger: Side 7 af 17
Med udgangspunkt i en faglig og økonomisk vurdering er det forvaltningens vurdering, at antallet af borgere i tilbud udenfor Hvidovre Kommune eller borgere med tillægsydelser kan reduceres, såfremt der arbejdes målrettet for at: Der ved den årlige opfølgning foretages en vurdering af borgerens tilbud med henblik på at opnå målet om den mindst indgribende foranstaltning. Det kan blandt andet opnås ved, at antallet af tilbud begrænses, der hvor det er muligt. Eksempelvis ved at der ikke gives to aktivitetstilbud udover selve botilbuddet. At der sker en genforhandling prisen på de tilbud, hvor der er fastlagt en årlig betaling, der ligger ud over grundprisen. At der udarbejdes kvalitetsstandarder på området. At der udarbejdes en businesscase med henblik på at undersøge muligheden for etablering af egne botilbud i Hvidovre Kommune Herberg og krisecenter i henhold til Lov om Social Service 109 og 110 I det følgende beskrives lovgivningen på 109 og 110, præsentation af målgruppen, praksis på området, strategi og konklusioner. Lovgivning krisecenter: 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Lovgivning herberg: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan Side 8 af 17
opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Om målgruppen: Antallet af borgere i disse tilbud varierer, men hvis tilgangen fortsætter, som den har været over de seneste år, skønnes udgiften til disse foranstaltninger at udgøre 2,3 mio. kr. i 2015. Der er pt. 19 verserende forløb efter Lov om Social Service 109 og 110. Som det kan ses af lovgivningen kan borgeren både i forhold til krisecenter og herberg henvende sig direkte på opholdsstedet uden forudgående henvisning fra en kommune. Det er opholdsstedets leder, der er den bevilgende myndighed, men erfaringen viser, at borgerne kun søger mod disse tilbud, når de reelt ikke har et sted at opholde sig og/eller, der er så alvorlig en situation i hjemmet, at de ikke kan opholde sig der. Praksis på området: Lovgivningen på området har den konsekvens, at kommunen ikke har mulighed for at agere i henhold til borgerens situation, før opholdsstedet kontakter forvaltningen. Når forvaltningen modtager orientering om borgerens ophold, både i forhold til 109, hvis det ikke er anonymt, og 110 besøger forvaltningen altid borgeren og/eller tilsiger dem til et møde, da borgere på herberg ikke altid opholder sig på stedet i dagtimerne. Forvaltningen udarbejder på baggrund af kontakten en handleplan sammen med borger med henblik på eventuel tilbagevenden til egen bolig og/eller hjælp til anskaffelse af bolig. For nogle borgere vil det være nødvendigt med en overflytning til midlertidigt botilbud ( 107), da deres problemstillinger kan være så massive, at der er behov for botilbud med eksempelvis pædagogisk personale i en kortere periode. Med udgangspunkt i forvaltningens kendskab til de19 sager, vil det være muligt at påbegynde en indsats hvor borgerne tilbydes boliger i egen kommune. Denne indsats er rettet mod den strategi, der skal give borgeren den mindst indgribende foranstaltning, der samtidig tilgodeser borgerens behov. Det kunne være: Muligheden for hjemtagelse af borgere til egne midlertidige boliger Hurtigere kunne tilbyde en egnet bolig i kommunen Etablering af egne midlertidige boliger i eget regi skønnes at kunne generere en besparelse på længere sigt på 1,68 mio. kr. Forslag til handlinger: Med udgangspunkt i en faglig og økonomisk vurdering, er det forvaltningens vurdering, at udgiften på dette område kan reduceres ved hurtigere at kunne anvise borgerne en bolig. Det kunne være i det Side 9 af 17
etablerede samarbejde internt i kommunen eller ved etablering af egne midlertidige boliger. Det forudsætter, at: : Borgerne kan anvises en bolig. Forvaltningen har for at opnå dette igangsat et tværfagligt samarbejde med henblik på at forelægge en sag for Økonomiudvalget om godkendelse af nye visitationskriterier for kommunal anvisning af lejebolig. At der udarbejdes en analyse med henblik på at finde mulighed for etablering af midlertidige boliger i eget regi. Lov om Social Service 85, social pædagogisk støtte I det følgende beskrives lovgivningen på 85, præsentation af målgruppen, praksis på området og forslag til handlinger. Lovgivning: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Om målgruppen: Dette lovområde benyttes som udgangspunkt til hjemmeboende borgere, der har behov for støtte i hverdagen, oftest med det mål at fastholde borgeren i egen bolig, men kan også være den grundlæggende indsats i forbindelse med botilbud. Denne indsats skal ses som forebyggende i forhold til, at pågældende kan blive boende i egen bolig, kan udvikle, fastholdelse og vedligeholde funktionsniveau og opretholde netværk. Socialpædagogisk støtte gives til borgere med psykiske problemstillinger, udviklingshæmmede, autister og borgere med ADHD. Derudover borgere med komplekse sociale problemstillinger/ misbrug, døve personer med sociale vanskeligheder og senhjerneskadede. Praksis på området: Vurdering af behovet for støtte hos den enkelte borger, følger udredning i VoksenUdredningsMetoden Denne metode tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og støttebehov samt udviklingspotentiale. Udmålingen følger kvalitetsstandarden på området. Forvaltningen har egne tilbud i Socialpsykiatrien og Støttecenteret. På nuværende tidspunkt yder kommunens eget støttecenter 85-støtte til 45 udviklingshæmmede borgere og Socialpsykiatrien yder støtte til 60 borgere. Derudover støttes 15 borgere med primært sociale problematikker via projektet Housing first. Side 10 af 17
Herudover er det nødvendigt at købe ekstern støtte til ca. 40 borgere til en samlet udgift på 1,6 mio. kr. årligt. Forvaltningen foreslår, at nogle af disse midler anvendes til opnormering/uddannelse af personalet i Støttecenteret og i Socialpsykiatrien. Det vil herefter være muligt at støtte borgerne i egne tilbud frem for at købe eksternt tilbud. Med udgangspunkt i forvaltningens kendskab til støttebehovet hos de ca. 40 borgere, hvor der købes hjælp og støtte i eksternt regi, vil det være muligt at påbegynde en indsats, hvor borgerne tilbydes hjælp og pædagogisk støtte i egen kommune. Denne indsats er rettet mod den strategi, der skal give borgeren den mindst indgribende foranstaltning, der samtidig tilgodeser borgerens behov. Det kunne være: Opnormere og uddanne personalet i de kommunalt eksisterende tilbud Omlægningen af den pædagogiske støtte fra eksterne til interne tilbud forventes at kunne genere en årlig besparelse på 450.000 kr. Forslag til handlinger: Med udgangspunkt i en faglig og økonomisk vurdering er det forvaltningens vurdering, at udgiften på dette område kan reduceres ved at omlægge tilbud fra køb af eksterne tilbud til at støtten ydes af egne enheder. Det kræver, at: Kommunens egne enheder opnormeres. Der opnormeres i henholdsvis Socialpsykiatrien og Støttecentret af det budget, der i dag købes 85 ydelser for hos eksterne leverandører. Der fastholdes en pulje i budgettet til særlige støtteforanstaltninger. Det kan eksempelvis være til døve eller opstart på hjemmevejledning for senhjerneskadede. At der sker en opkvalificering/ændret personalesammensætning i egne tilbud Stofmisbrug I det følgende beskrives først lovgivningen på 101 og 141, præsentation af målgruppen, praksis på området og forslag til handlinger. Området omkring alkoholmisbrug er ikke medtaget i denne sag. Dette skyldes, at borgere der bliver behandlet for deres alkoholmisbrug, bliver behandlet anonymt. Det betyder, at forvaltningen ingen indflydelse har på tilgangen og foranstaltningerne på dette område. Lovgivning: Den sociale del har udgangspunkt i Lov om Social Service 101, hvor rådgivning og vejledning er en skal-bestemmelse i forhold til borgere med sociale problemstillinger. Den lægelige del af behandlingen udføres i henhold til Sundhedsloven 141. Side 11 af 17
Da kommunerne overtog ansvaret for behandling af stofmisbrugere fra Københavns Amt i 2007, indgik Hvidovre Kommune en aftale med Behandlingscenter for Stofbrugere, KABS for en stor del af sagerne. Forvaltningen har siden 2007 indgået samarbejde med flere leverandører, eksempelvis Stofrådgivningen. Det skal bemærkes, at forvaltningen ikke har mange muligheder ud over KABS, når der er tale om behandling med substitutionsmedicin. Da misbrugere oftest også har andre problemstillinger som følge af deres misbrug, er der i alle sager et tværfagligt samarbejde med kommunen, da selve behandlingen oftest skal understøttes af sociale tiltag. Om målgruppen: Kommunen kan ikke fravælge at behandle stofmisbrugere, da der er behandlingsgaranti på dette område. Det betyder, at kommunen, senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen eller behandlingsstedet, skal give borgerne et tilsagn om behandling. Dette gør sig alene gældende for den ambulante behandling. Hvidovre Kommune har for nuværende 141 borgere i misbrugsbehandling, hvilket giver en forventet udgift på 12,3 mio. kr. i 2015. Udgiften er estimeret på baggrund af det antal behandlinger, der er for nuværende, men misbrugsområdet er svært styrbart, da der er tale om selvhenvenderprincippet. Det betyder, at alle borgere med et misbrug, uanset typen og social status, har krav på igangsat behandling indenfor 14 dage, uanset hvor førstegangshenvendelsen sker. Praksis på området: Forvaltningen har to misbrugskonsulenter, dels for at sikre, at kommunen kan behandle sager om stofmisbrug indenfor den af lovgivningen fastsatte frist. Men også for at koordinere og sætte fokus på kontakt med misbrugere, når de kommer i Jobcenter, daginstitutioner, skoler, plejecentre og alle andre enheder i kommunen. Misbrugskonsulenterne afholder kurser og har desuden en rådgivende funktion for både interne og eksterne samarbejdspartnere med henblik på at kunne sætte ind, der hvor det er nødvendigt. De er desuden ofte bindeled mellem borger og myndighedssagsbehandler. Med udgangspunkt i forvaltningens kendskab til behandlingsbehovet hos de 141 borgere, hvor der købes hjælp og støtte i eksternt regi, vil det være muligt at påbegynde en indsats, hvor borgerne tilbydes hjælp og støtte i egen kommune. Denne hjælp og støtte skal udelukkende erstatte tilbud til borgere, som ikke kræver substitutionsmedicin. Denne indsats er rettet mod den strategi, der skal give borgeren den mindst indgribende foranstaltning, der samtidig tilgodeser borgerens behov. Det kunne være: Sikre et lokalt og mere helhedsorienteret tilbud til borgerne Omlægningen af misbrugsbehandlingen fra eksternt til internt tilbud kan genere en årlig besparelse på 800.000 kr. Forslag til handlinger: Side 12 af 17
Med udgangspunkt i en faglig og økonomisk vurdering, er det forvaltningens vurdering, at udgiften på dette område kan reduceres årligt ved at omlægge dele af misbrugsbehandlingen fra eksterne til interne tilbud. Det kræver, at: Der etableres et misbrugsbehandlingssted for borgere med misbrug, som ikke kræver substitutionsmedicin. Der udarbejdes en analyse med henblik på at vurdere, hvilke behandlingsformer, der med fordel kan udføres i eget regi. Herunder kortlægning af, hvilke personalegrupper, der bør ansættes. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) I det følgende beskrives lovgivningen på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA 96), kort præsentation af borgergruppe og handlemuligheder. Lovgivning: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er en ydelse som Kommunalbestyrelsen skal tilbyde jvf. Lov om Social service 96. BPAordningen ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Borgeren ansætter selv hjælpere. Det er et krav, at borgeren selv skal kunne varetage rollen som arbejdsleder. Med virkning fra 1.september 2012, er det blevet præciseret i Lov om Social Service, at afgørelser om hjælp efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Det fremgår af servicelovens 1 stk.3: Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Samtidig præciseredes det i servicelovens 138, at Kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. Der er ikke lovkrav om, at der skal udarbejdes kvalitetsstandard for BPAområdet. Hvidovre Kommune har valgt at have en kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), som er anbefalet af Social- og Sundhedsudvalget på møde den 16. april 2012 og godkendt af Kommunalbestyrelsen den 7. maj 2012. Om målgruppen: BPA-ordningerne er forholdsvis omkostningstunge. Dels kombinerer de flere ydelser og samtidig er målgruppen borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Side 13 af 17
Borgerne skal altid have realitetsbehandlet deres ansøgninger, også selv om forvaltningen tilbyder en alternativ løsning. Et eksempel kunne være, at der tilbydes en plads på plejecenter, men borgen ønsker en BPA. Det skal her bemærkes, at en borger altid skal kunne varetage rollen som arbejdsleder for at kunne have en BPA-ordning. Aktuelt har Hvidovre 14 borgere der modtager støtte til Borgerstyret Personlig Assistance. Der er tidligere beregnet nøgletal for forbruget på BPA området, og konstateret at det ligger over landsgennemsnittet. Budgettet for 2015 vedr. BPA ligger på 18,7 mio. kr. Forventet forbrug for 2014 er 20,6 mio. kr. Praksis på området: Sagsgangen er i dag således, at en sagsbehandler udreder borgeren, og udarbejder en konkret individuel vurdering. Sagsbehandleren udmåler det antal timer borgeren har behov for konkret i løbet af døgnet. Økonomiafdelingen udregner på den baggrund den konkrete tilskudsramme. Sagsbehandleren forelægger sagen for Social- og Sundhedsudvalget til beslutning. Hvis ordningen bevilges, igangsættes den i praksis og der udleveres bl.a. en kort skriftlig vejledning til borgeren ved opstart. Økonomiafdelingen igangsætter den månedlige udbetaling til borger eller bureau og modtager årsregnskab og timeregnskab årligt senest 1. februar året efter. Sagsbehandler følger op på borgerens behov og bevilling minimum en gang årligt. I forbindelse med udarbejdelse af denne mødesag har forvaltningen sammenlignet praksis på området med tre sammenlignelige kommuner. Resultatet viste, at andelen af BPA-ordninger set i forhold til indbyggertal, er dem samme. Beregningsgrundlaget for ordningerne er også sammenlignelige, dog med en lille variation i forhold til puljeordninger. Kvalitetsstandarderne afspejler ej heller de store serviceniveauforskelle. Enkeltelementer er fremhævet mere i de øvrige kommuners kvalitetsstandarder, bl.a. den mulighed borgeren har for selv at vælge, om nogle af timerne skal ydes som 83. Forvaltningen bemærker, at samarbejdsfladerne mellem afdelingerne er tættere i de øvrige kommuner. Der er en større andel af Hvidovres aktuelle ordninger, der er 24-timers ordninger. Rådighedstimer anvendes ikke i samme grad i Hvidovre. Med udgangspunkt i forvaltningens kendskab til de 14 BPA ordninger, vil det være muligt at påbegynde en indsats hvor borgerne revisiteres med henblik på at skabe en balance mellem bevilling og forbrug. Denne indsats er rettet mod den strategi, der skal give borgeren en indsats der har fokus på udvikling og tilpasning af indsatsen, således at borgerens egne ressourcer understøttes. Det kunne være mulighed for: Side 14 af 17
Anvendelse af rådighedstimer og puljer hos den enkelte borger Øget kvalificeret faglig hjælp ved anvendelse af 83 timer Revisitation og omlægning af hjælp i BPA ordningerne kan genere en årlig besparelse på 0,5 mio. kr. Forslag til handlinger: Med udgangspunkt i en faglig og økonomisk vurdering, er det forvaltningens vurdering, at udgiften på dette område kan reduceres årligt ved at revisitere og omlægge BPA ordningerne Det kræver, at: Der etableres et tværfagligt team bestående af visitator fra Sundheds- og Bestillerenheden, sagsbehandler fra Handicap og Pension og medarbejder fra Økonomiafdelingen. Der etableres et tæt samarbejde med Jobcentret vedr. borgere med BPA - ordninger, som er i arbejde. Alle BPA sager revurderes og tilrettes. Konklusion for den samlede indsats på det specialiserede socialområde Børne- og Velfærdsforvaltningen vurderer, at der ved en intensiv indsats kan skabes et økonomisk råderum på 2,65 mio. kr. allerede i 2015 og yderligere et råderum på 10,68 mio. kr. over 2 år med udgangspunktet i strategierne: at tilbyde mindst indgribende foranstaltning, der tilgodeser borgerens behov at støtte i at forblive i egen bolig frem for at flytte i botilbud at have en indsats, der har fokus på udvikling og tilpasning af indsatsen, således at borgernes egne ressourcer understøttes, og/eller at sikre, at borgernes færdigheder vedligeholdes For at understøtte det faglige arbejde i forhold til de overordnede strategier omkring borgerne tages der udgangspunkt i følgende faglige strategi: Styrkelse af myndighedsfunktionen Kompetenceudvikling af medarbejderne Det gode købmandskab Det er forvaltningens vurdering, at der ved vedtagelse af de nævnte strategier og handlinger skabes grundlag for at iværksætte de nødvendige indsatser og dermed skabe økonomisk råderum på området. Forvaltningen vil allerede nu påbegynde: Genforhandling af tidligere indgåede aftaler Side 15 af 17
Kritisk gennemgang af borgernes tilbud med henblik på at opnå mindst indgribende foranstaltninger Undersøgelse af muligheden for at omlægge flest mulige tilbud til eget regi Undersøgelse af muligheden for at skabe midlertidige boliger i eget regi Gennemgang af borgernes ydelser med henblik på en eventuel omlægning og/eller ophør af ydelser Ovennævnte indsatser iværksættes i henhold til gældende lovgivning. Det vil sige med respekt for den individuelle konkrete vurdering, men med udgangspunkt i en såvel faglig som økonomisk bæredygtig betragtning. Borgere, hvor ydelser og/eller tilbud ændres, vil modtage en ankevejledning, hvor det er påkrævet i henhold til lovgivningen. Side 16 af 17
Det økonomiske skøn i forhold til indsatser Dette skema indeholder et overblik over de forventede økonomiske råderum på indsatsområderne Reduktioner der kan realiseres umiddelbart som konsekvens af ændrede handlinger på ydelsesområder Beløb for helårsvirkning Indsatser som kan iværksættes løbende ved tildeling af boliger og fremlæggelse af analyser Skøn over helårsvirkning Genforhandling af tidligere indgåede aftaler Omlægning af tilbud til eget regi, herunder misbrugsbehandling Gennemgang af borgernes tilbud i henhold til målet om mindst indgribende foranstaltning Eventuel omlægning og/eller ophør af ydelser. 500.000 kr. Boliger indenfor seks måneder ( 107 tilbud) 1.250.000 kr. Boliger indenfor de kommende to år ( 107 tilbud) 400.000 kr. Overflytning til billigere tilbud 500.000 kr. Boliger til 109 / 110 Brug af kommunal ejendom til midlertidige boliger Flytning til andet botilbud og genforhandling pris 107 2.400.000 kr. 3.600.000 kr. 2.000.000 kr. 1.680.000 kr. 700.000 kr. 300.000 kr. 2.650.000 kr. 10.680.000 kr. Side 17 af 17