Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Københavns Universitet Næstformand i Alzheimerforeningen Dias 1
Nationalt Videnscenter for Demens Begrebsforvirring Demens: syndrom en samling af symptomer, uanset årsag Demenssygdom: Sygdom, som forårsager demens (Alzheimers sygdom, Parkinson demens, Lewy body demens, pandelapsdemens) Alzheimers sygdom: De forandringer, som ses i hjernen ved sygdommen Alzheimers demens: demenssyndrom forårsaget af Alzheimers sygdom Dias 2
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom (Alzheimer s Disease, AD) er den hyppigste årsag til demens hos personer over 65 år Ca. 50.000 mennesker i Danmark har AD Ca. 8.000 nye tilfælde hvert år Om mindre end 30 år vil disse tal være fordoblet Alois Alzheimer (1864-1915) 34 millioner mennesker i verden har Alzheimer, om 40 år vil der være 120 millioner Beskrev i 1906 symptomer og fund hos kvinde med tidligt indsættende demens, som senere fik navnet Alzheimers sygdom Dias 3
% af befolkningen Forekomst af demens stiger i hele verden Nationalt Videnscenter for Demens 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomsten af demens i befolkningen Mænd Kvinder 60-6465-6970-7475-7980-8485-8990-94 95+ Aldersklasser (år) Hvorfor bliver der flere demente? Vi bliver flere og flere ældre Hyppigheden af demens stiger voldsomt med alderen Alzheimers sygdom vigtigste årsag Dias 4
Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skyldes Alzheimers sygdom? 1. Genetik arvelig sygdom og arvelig tilbøjelighed 2. Belastninger gennem livet alder, livsstil, andet? Fælles for de fleste sygdomme Livsstil spiller en rolle, men Alzheimers sygdom er ikke en livstilssygdom, alle kan få Alzheimer 01. november 2013 Dias 5
Arvelighed ved Alzheimers sygdom Arvelig sygdom: Hvis 1 forælder har sygdommen, så vil halvdelen af børnene få den 2-3% af alle tilfælde (få familier i DK) sygdommen kan ikke springe en generation over typisk tidligere debut (40-50 års alderen) "Én eller flere i hver generation med tidlig indsættende demens Arvelig tilbøjelighed: Optræder hyppigere i nogen familier end andre Meget almindeligt Ændrer risikoen moderat Kun få arvelige faktorer er kendte i dag (bla APOE4)
Nationalt Videnscenter for Demens Demenssygdomme og proteinophobning Alzheimer Lewy body demens Pandelapsdemens Proteinaflejring ved fremadskridende demenssygdomme - årsag til sygdom eller blot tegn på sygdom?? Dias 7
Proteinophobning ved Alzheimers sygdom Beta-amyloid ophobes pga. overproduktion eller manglende bortskaffelse af et naturligt protein i hjernen Beta-amyloide (Aβ) plaques
Beta-amyloid spreder sig fra hukommelsesområder til hele hjernen
Alzheimers sygdom Tau tangles Tau proteiner holder sammen på transportrør, som bryder sammen Celletransport stopper Neuronet mister plasticitet og funktion, mister udløbere og dør til sidst Fyldes med tau-"tangles"
Nervecelleødelæggelse rammer først hukommelsesområder Inderside af tindingelap ( hippocampus ) Efter Braak and Braak
Billeddannelse af Aβ ophobning i hjernen Nationalt Videnscenter for Demens Positron Emission Tomografi (PET) scanner Første Aβ scanninger på Rigshospitalet, marts 2008 01. november 2013 Dias 12 Benytter radioaktive sporstoffer med halveringstider på min til timer, som derfor skal produceres på stedet
Nationalt Videnscenter for Demens Aβ ophobning findes hos en stor del af den raske ældre befolkning Studie n Alder Aβ positive Aizenstein et al., 2008 43 74 21% Morris et al., 2010 (Washington University Cohort 2004-2008) 241 75 26% Jagust et al., 2010 19 78 47% Villemagne et al., 2011 (Melbourne Healthy Aging Study, 2004-) Kantarci et al., 2012 (Mayo Clinic Aging study 2009-2010) Vos et al., 2013 (CSF) (Washington University Cohort 1998-2011) 185 73 33% 408 79 34% 311 73 31% Tegn på at man flere år senere vil udvikle AD?? Dias 13
Nationalt Videnscenter for Demens Beta-amyloid ophober sig årtier før symptomer på demens optræder (beta-amyloid hypotesen) Nervecelle ødelæggelse Demens Aβ Dias 14 10-30 år (Jack et al., 2013)
Nationalt Videnscenter for Demens normal hjerne Amyloidophobning hyppigere i personer med arvelig tilbøjelighed Forandringer er uundgåelige med alder, hos raske 80 år: 30% normal hjerne 25% beta-amyloid 20% nervecelleødelæggelse 25% begge dele beta-amyloid beta-amyloid + nervecelleødelæggelse nervecelleødelæggelse
Alzheimers sygdom udvikler sig gennem hele livet? Vedvarende belastning af hjernen gennem hele livet medfører til sidst sygdom hos personer med større arvelig tilbøjelighed Belastning (=risikofaktorer): manglende motion, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, blodpropper, sukkersyge, stress, depression, manglende intellektuel stimulation, alder i sig selv?? Arvelig tilbøjelighed + Belastninger Alzheimerforandringer Demens 20 40 60 år 80 90
Nationalt Videnscenter for Demens Aβ hypotesen en forklaring på, hvordan Alzheimers sygdom opstår Aβ ophobning Alder, køn, arvelighed Blodkarsforandringer Konsekvenser: Betændelsesreaktioner Svær Alt handler ikke Nervecellekontakter om beta-amyloid! ødelægges depression 1. Skader i hjernen Mitokondrie medvirker dysfunktion måske til ophobning af Oxidativt beta-amyloid stress 2. Kan belastning Nerveceller undgås, kan går skader til grunde (Tau) måske forebygges 3. Større fokus på risikofaktorer Hjerte-kar risikofaktorer forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge, blodpropper, rygning, manglende motion Dias 17 Demens
Nye undersøgelser af forekomsten af demens Flere undersøgelser af befolkninger i vesten tyder på: 1. Antal nye tilfælde af demens blandt ældre er faldende Incidens: nye tilfælde pr 1000 ældre i fx 90-95 års alder 2. Ældre fulgt i 5 år fra 1990 sammenlignet med ældre fulgt i 5 år fra 2000: nye antal demente faldt med 30% fra første til sidste gruppe (Holland) sidste gruppe havde mere sukkersyge, forhøjet blodtryk og kolesterol, de var federe Men: de fik bedre behandling for deres sygdomme og de var bedre uddannede 3. +90-årige født i 1915 er bedre intellektuelt fungerende end +90-årige født i 1905 (i DK)
Hvor meget stiger antallet af demente i fremtiden??
Kan vi forebygge Alzheimers demens? Antal personer, som ikke får demens, hvis vi kan reducere risikofaktorer med 10 eller 25% Beregnet ud fra risiko for demens i befolkningsstudier (Barnes og Yaffe, 2011)
1200 personer med høj risiko for demens pga. livsstilsfaktorer 2 års forsøg: kostvejledning; fysisk træning; kognitiv træning og sociale aktiviteter; behandling af blodtryk, kolesterol, diabetes, m.m. Efter 2 år sås bedring i intellektuelle funktioner i forhold til kontrolgruppe
De sygdomme, hvor der med sikkerhed er evidens for, at fysisk aktivitet virker forebyggende, er hjertesygdom, type 2-diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft, men en lang række andre tilstande og sygdomme som f.eks. osteoporose, depression, demens, prostata-, testikel-, lunge- og brystkræft viser også klare sammenhænge med fysisk aktivitet.
Hvorfor er der en sammenhæng mellem uddannelse og demens? 1. Fordi veluddannede opbygger stærkere hjerner, som kan modstå Alzheimerforandringer? 2. Fordi veluddannede lever sundere og får færre Alzheimerforandringer?
Undersøgelse af 872 hjerner efter døden, halvdelen fra demente: Højtuddannede havde lige så mange forandringer i hjernen som lavtuddannede, men de blev ikke demente i samme grad Uddannelse beskytter ikke mod forandringer i hjernen, men gør at personen fungerer bedre med forandringerne (hjernen kan klare et større pres)
Aktiviteter, som indeholder sociale og intellektuelle elementer beskytter mod kognitiv aldring Funktion At være i arbejde -3 Gå på kursus, tage ny uddannelse -3 Deltage i foreningsarbejde eller hjælpe familie og venner Motion mere end 1 x ugen -1,5 Leve sammen med andre -1 Tage sig af syg pårørende 0 (Adam et al., 2013) Års aldring modvirket -2 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse og at være i arbejde, men mere at bruge sin hjerne
Nedsæt din risiko for demens - fem gode råd: 1. Hold hjernen aktiv - lær nyt og hold dig i gang hele livet 2. Vær social - dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie 3. Bevæg dig - motion er sjovt og godt for både hjernen og vægten 4. 4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt - det er godt for hele dit helbred 5. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte Evidens: www.videnscenterfordemens.dk
Nationalt Videnscenter for Demens Konklusioner Alzheimers demens er resultat af arvelig tilbøjelighed og risikofaktorer Alzheimers sygdom deler risikofaktorer med blodkarssygdom i hjernen Proteinophobning (beta-amyloid) er et vigtigt element i udviklingen af Alzheimers demens Beta-amyloid ophober sig 10-30 år før man får symptomer åbner mulighed for forebyggende behandling? Sammenhængen mellem risikofaktorer og ophobning af beta-amyloid er kun delvist afklaret Mere fokus på at reducere risikofaktorer påvirker antallet af demente i fremtiden Kontrol af risikofaktorer hos personer, som har demens kan muligvis bremse udviklingen af sygdommen? 01. november 2013 Dias 30