6.5 Udredning af familiære forhold



Relaterede dokumenter
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Lille mand stor biobank big data

BRCA mutationer og brystkræft

Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM)

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Kutant primært malignt melanom

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Komorbiditet og operation for tarmkræft

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?

Hvad træning kan føre til

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

19 Genetisk udredning, rådgivning og molekylærgenetisk analyse

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Status -virker rehabilitering efter kræft

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis)

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

Pigmenterede modermærker (nævi)

Genetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Traumatologisk forskning

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

Malignt melanom HUDKRÆFT. Robert Gniadecki, Hans Christian Wulf & Jens Schiersing Thomsen

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?


Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii

Hvor mange har egentlig kræft?

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

1 Arbejdsgruppens sammensætning

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit Kl

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

Formålet med retningslinjen er at beskrive, hvorledes patienter med Birt-Hogg-Dubéfølges på CAKS, OUH.

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

MPH specialmodul i biostatistik og epidemiologi SAS-øvelser vedr. case-control studie af malignt melanom.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA og IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3):

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Fysiske arbejdskrav og fitness

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

14. Okulære melanomer

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Statistik for MPH: 7

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Specifikke forløb Arvelige og komplekse sygdomme


Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Transkript:

6.5 Udredning af familiære forhold Karin Wadt, Anne-Marie Gerdes, Krzysztof T. Drzewiecki Ansvarlig: Anne-Marie Gerdes. Opdateret: 26-03-2012 Hos 5-10 % af patienter med melanom er der familiær forekomst og ofte ses ligeledes dysplastiske nævi.[1] Hos hovedparten af familierne er der tale om få tilfælde af melanom, som typisk skyldes et samspil af genetiske og miljømæssige faktorer.[2-5] I disse familier er der øget risiko for melanom (under 10 gange øget risiko). Der er 2 højrisiko-gener (CDKN2A og CDK4), hvor mutation i et af disse gener disponerer til udvikling af melanom. I internationale opgørelser findes forandring i et af disse gener i ca. 20-40 % af familier med 3 eller flere tilfælde af melanom. Således vil en del familier blive vurderet til øget risiko for melanom på baggrund af familieanamnesen, selvom der ikke er fundet forandringer i et af de kendte højrisiko gener. Såfremt nedarvningsmønsteret er foreneligt med autosomal dominant arvegang af ukendt højrisiko-gen, vil 1. gradsslægtninge til melanom patienter blive vurderet til en 10 gange øget risiko for melanom i forhold til baggrundsbefolkningen. Der foreligger ikke opgørelser over livstidsrisikoen for melanom for denne gruppe. Derudover kan melanom indgå i andre cancersyndromer bl.a. arvelig mamma-ovariecancer, arveligt retinoblastom, Li-Fraumeni s syndrom og xeroderma pigmentosum.[6] Uvealt melanom og kutant melanom kan ses i et selvstændigt syndrom eller i forbindelse med arvelig mamma-ovariecancer og mutationer i BRCA1 eller BRCA2 generne.[7] Ved mutation i CDKN2A er det uafklaret, om der er øget risiko for andre cancere, som f.eks. pancreascancer. Tabel 6.5a. Fænotypiske risikofaktorer Relativ risiko (95 % konfidensinterval) Relativ til Referencer 5 eller flere atypiske nævi 10,5(5,1-21,8) Personer med ingen atypiske nævi 2, 3 Tidligere primært kutant melanom 8,6 (8,3-8,9) Ikke tidligere kutant melanom 4 100 eller flere nævi 6,9 (4,6-10,3) Personer med < 15 nævi 3,7 Hud type I* 2,1 (1,7-2,6) Personer med hudtype IV* 2 Mange fregner 2,1 (1,8-2,5) Personer med få fregner 2 Tidligere solskoldning med vabler 2,0 (1,7-2,4) Personer, som ikke tidligere er solskoldet 5 Blå øjne 1,5 (1,3-1,7) Personer med mørke øjne 2 *Baseret på Fitzpatricks inddeling i hudtype I-VI på baggrund af hud-,hår-,øjenfarve og reaktion på sollys. Hudtype I: Hvid hud, fregner, ofte rødt hår, blå-grønne øjne, bliver altid solskoldet og aldrig brun. Hudtype IV: Lys brun hud, mørkt hår, brune øjne. Bliver sjældent solskoldet og altid brun. Side 1 af 5

Tabel 6.5b. Familiære risikofaktorer Relativ risiko Relativ til Referencer En førstegradsslægtning med melanom 3,1 Intet melanom hos førstegradsslægtning 6 To førstegradsslægtninge med melanom 8,9 Intet melanom hos førstegradsslægtning 6 Definition: 1. gradsslægtning: Forældre, søskende, børn. 2. gradsslægtning: Bedsteforældre, forældres søskende, søskendes børn, børnebørn. Tabel 6.5c. Højrisiko personer Livstidsrisiko for udvikling af melanom Referencer Mutation i CDKN2A eller CDK4 30-75 % 8 1.gradsslægtninge i højrisiko-familier (3 tilfælde af melanom, blandt 1. eller 2. gradsslægtninge og uden fund af mutation i CDKN2A eller CDK4) 10 x øget (ift baggrundsbefolkningen) 1, 9 Hos familier med ophobede tilfælde af melanom, kan genetisk udredning, i form af verificering af familieoplysninger, gentestning og rådgivning anbefales. Kriterierne for genetisk udredning er bestemt af om der er tale om en høj-/ moderat-risiko population eller en lavrisiko population.[10] Udredning af potentielle højrisiko personer/familier varetages af Klinisk Genetiske afdelinger. Nedenstående ses vejledende kriterier for henvisning til Klinisk Genetisk afdeling: 1. Familier med 3 tilfælde af melanom eller pancreascancer blandt 1. eller 2. gradsslægtninge 2. 2 tilfælde af melanom blandt 1.gradsslægtninge, hvor den ene enten er <40 år eller har multiple primære melanomer 3. Personer med multiple primære melanomer 4. Påfaldende ophobning af cancer Personer med høj risiko for melanomudvikling henvises til specialafdeling mhp årlig hudkontrol. Ved klinisk indikation kan kontrollen foregå hyppigere. Definitioner af risikogrupper for melanomudvikling: Personer med høj risiko for melanomudvikling har over 10 x øget risiko herfor.[9, 11] Side 2 af 5

Personer med moderat risiko for melanomudvikling har under 10x øget risiko herfor, se tabel 6.5a og 6.5b. Ovennævnte personer skal undervises i selvundersøgning af huden og informeres om hensigtsmæssig soladfærd.[12-14] Screening og landtidsfollow-up kan overvejes idet flere prospektive studier har vist, at regelmæssig klinisk follow-up af højrisiko individer medfører at de fundne primære tumorer har en nedsat tumortykkelse, og derved bedre prognose.[15, 16] Der foreligger ikke evidens for hyppigheden af klinisk kontrol eller hvilke undersøgelser der skal foretages. De endelige kriterier for genetisk testning og rådgivning i Danmark er under udarbejdelse. Tabel 6.5d. Evidens for højrisiko individer Evidensniveau Referencer Regelmæssig klinisk follow-up af højrisiko individer medfører at de fundne primære tumorer har nedsat tykkelse, og derved bedre prognose. Der foreligger ikke evidens for hyppigheden af klinisk kontrol eller hvilke undersøgelser der skal foretages III 12-6 Personer med 3 eller flere tilfælde af melanom eller pancreas-cancer skal tilbydes henvisning til Klinisk Genetisk afdeling mhp genetisk udredning. Familier med to tilfælde, især hvis en person har multiple primære har muligvis også gavn heraf II 10, 17 Tabel 6.5e. Anbefaling for højrisiko personer Højrisiko personer anbefales selvundersøgelse af huden en gang om måneden. Personen og pårørende skal undervises i undersøgelse af huden. Årlig klinisk helkrops hudkontrol på special-afdeling Udredning ved Klinisk Genetisk afdeling anbefales ved familier med 3 tilfælde af melanom eller pancreascancer blandt 1. eller 2. gradsslægtninge eller ved 2 tilfælde af melanom blandt 1.gradsslægtninge, hvor den ene enten er < 40 år eller har multiple primære melanomer. Derudover anbefales udredning hos personer med multiple primære melanomer eller hos familier med påfaldende ophobning af cancer Anbefalingsgrad C B - D Reference List 1. Newton JA, Bataille V, Griffiths K, Squire JM, Sasieni P, Cuzick J et al. How common is the atypical mole syndrome phenotype in apparently sporadic melanoma? J Am Acad Dermatol 1993; 29(6): 989-996. 2. Bradford PT, Freedman DM, Goldstein AM, Tucker MA. Increased risk of second primary cancers after a diagnosis of melanoma. Arch Dermatol 2010; 146(3): 265-272. Side 3 af 5

3. Gandini S, Sera F, Cattaruzza MS, Pasquini P, Picconi O, Boyle P et al. Meta-analysis of risk factors for cutaneous melanoma: II. Sun exposure. Eur J Cancer 2005; 41(1): 45-60. 4. Gandini S, Sera F, Cattaruzza MS, Pasquini P, Zanetti R, Masini C et al. Meta-analysis of risk factors for cutaneous melanoma: III. Family history, actinic damage and phenotypic factors. Eur J Cancer 2005; 41(14): 2040-2059. 5. Gandini S, Sera F, Cattaruzza MS, Pasquini P, Abeni D, Boyle P et al. Meta-analysis of risk factors for cutaneous melanoma: I. Common and atypical naevi. Eur J Cancer 2005; 41(1): 28-44. 6. Hemminki K, Zhang H, Czene K. Familial and attributable risks in cutaneous melanoma: effects of proband and age. J Invest Dermatol 2003; 120(2): 217-223. 7. Abdel-Rahman M,., Pilarski R, Cebulla CM, Massengill JB, Christopher BN et al. Germline BAP1 mutation predisposes to uveal melanoma, lung adenocarcinoma, meningioma, and other cancers. J Med Genet 2011; 48(12): 856-859. 8. Begg CB, Orlow I, Hummer AJ, Armstrong BK, Kricker A, Marrett LD et al. Lifetime risk of melanoma in CDKN2A mutation carriers in a population-based sample. J Natl Cancer Inst 2005; 97(20): 1507-1515. 9. Thompson JF, Scolyer RA, Kefford RF. Cutaneous melanoma. Lancet 2005; 365(9460): 687-701. 10. Leachman SA, Carucci J, Kohlmann W, Banks KC, Asgari MM, Bergman W et al. Selection criteria for genetic assessment of patients with familial melanoma. J Am Acad Dermatol 2009; 61(4): 677-14. 11. Bishop JN, Harland M, Randerson-Moor J, Bishop DT. Management of familial melanoma. Lancet Oncol 2007; 8(1): 46-54. 12. Berwick M, Begg CB, Fine JA, Roush GC, Barnhill RL. Screening for cutaneous melanoma by skin self-examination. J Natl Cancer Inst 1996; 88(1): 17-23. 13. Carli P, de G, V, Palli D, Maurichi A, Mulas P, Orlandi C et al. Dermatologist detection and skin self-examination are associated with thinner melanomas: results from a survey of the Italian Multidisciplinary Group on Melanoma. Arch Dermatol 2003; 139(5): 607-612. 14. Hamidi R, Peng D, Cockburn M. Efficacy of skin self-examination for the early detection of melanoma. Int J Dermatol 2010; 49(2): 126-134. 15. Masri GD, Clark WH, Jr., Guerry D, Halpern A, Thompson CJ, Elder DE. Screening and surveillance of patients at high risk for malignant melanoma result in detection of earlier disease. J Am Acad Dermatol 1990; 22(6 Pt 1): 1042-1048. 16. van der Rhee JI, de Snoo FA, Vasen HF, Mooi WJ, Putter H, Gruis NA et al. Effectiveness and causes for failure of surveillance of CDKN2A-mutated melanoma families. J Am Acad Dermatol 2011; 65(2): 289-296. Side 4 af 5

17. Kasparian NA, Meiser B, Butow PN, Simpson JM, Mann GJ. Genetic testing for melanoma risk: a prospective cohort study of uptake and outcomes among Australian families. Genet Med 2009; 11(4): 265-278. Side 5 af 5