Miljø- og teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Auning Kro Dato: Tirsdag den 17. december 2013 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 14:45 Medlemmer: Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Olaf Krogh Madsen (L) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Fraværende: Norddjurs Kommune
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Indholdsfortegnelse Side 1. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo november 2013...1 2. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan 2013...5 3. Håndtering af huller i mobil- og bredbåndsdækningen...6 4. Handleplan for bæredygtig energi...8 5. Bag Klitten 7, Grenaa - lovliggørelse...10 6. Udlejningsregler for B45's afdeling 41, Åhavevej i Grenaa...12 7. Godkendelse af vedligeholdelsesniveau for usolgte grunde...14 8. Affaldsforebyggelse i kommunale institutioner...16 9. Letbanesamarbejdet i Østjylland...19 10. Godkendelse af bestillingskontor, ansvarlig leder samt vedtægter for Grenaa Taxa bestillingskontor...21 11. Ansøgning om takstforhøjelse for taxikørsel på Anholt...23 12. Meddelelser / efterretninger...25 Bilagsoversigt...29 Norddjurs Kommune
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 1. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo november 2013 00.30.10.S00 13/650 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 16,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo november 2013 viser, at der forventes et mindreforbrug på 11,8 mio. kr. ekskl. overførte midler. Af de overførte driftsmidler på 11,3 mio. kr. forventes et forbrug på 6,6 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Der forventes en mindreudgift på kollektiv trafik på 1,8 mio. kr., som dels skyldes busudgifter (busudgifterne er større end á conto beløbet til Midttrafik), der vil blive opkrævet som efterregulering i 2014 samt ikke forbrugt budget afsat til flexordning. Det ikke forbrugte beløb i 2013 forventes overført til 2014 til rådighed for efterregulering vedr. 2013 samt til forventet stigning i udgifter vedr. skolebuskørslen som følge af skolereformen. Projekt Hovedgaden, Allingåbro, mindreudgift p.g.a. planlagt udsat færdiggørelse 0,7 mio. kr., grundet årstiden, som forventes overført til 2014. Det skal bemærkes, at 1,0 1
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 mio. kr. af de 2,0 mio. kr. afsat til projektet, finansieres over anlægsbudgettet og for nuværende er næsten disponeret. Kabellægningsarbejder vedr. gadebelysning i Alingåbro er udsat til 2014 som følge af uafklarede forhold med Allingåbro Fjernvarmeværk. Drift af gadebelysningen udviser en forventet mindreudgift i 2013 som følge af slutafregninger i første kvartal 2014 samt problemstillinger med entreprenøren, der foretager vedligeholdelsearbejderne på gadebelysningen. Indkøb af materiel til til vejvæsenet er udskudt til 2014. Lønudgiften for chefen for vej og ejendom er tidligere ført sammen med vejmandskabets lønninger på kto. 02. Denne løn føres nu over kto. 6, administration. Projekterne vedr. renovering af broer er blevet 1,2 mio. kr. billigere end budgetteret. Mindreudgiften søges overført til 2014. På diverse øvrige konti indenfor vej og parkområdet forventes der en mindreudgift på ca. 2,8 mio. kr. Mindreudgiften søges overført til 2014. Af puljen på 8,0 mio. kr. til bygningsrenovering, solceller og energi er der afsat 2 mio. kr. til opsætning af solceller. Som følge af en uafklaret lovgivning på området, forventes beløbet overført til 2014. Anlæg Der forventes et mindreforbrug vedr. følgende projekter i indeværende år, 2013: Projekt: Mio. kr. Bemærkninger: Sekretariat, udviklingsdirektør Letbane, Grenaa havn -1,0 Overføres til 2014 Vej og ejendom: Cykelsti Auning-Ø.Alling- Tårup -0,3 Overføres til 2014 (afhængig af vejrliget) Indsats tomme boliger 2012-0,7 Overføres til egenfinansiering i 2014 Indsats tomme boliger 2013-1,0 Ov Overføres til egenfinansiering i 2014 2
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Omfartsvej nord for Grenaa -1,0 Overføres til 2014 Stiprojekt Allingåbro-Ørsted -2,6 Overføres til 2014 (incl. tilskud) Energimærkning af bygninger -0,1 Overføres til 2014 Kyst og strand pulje -0,2 Overføres til 2014 Kabellægninger -0,5 Overføres til 2014 Renovering af det gamle rådhus -0,2 Overføres til 2014 (udvendig renovering) Hjælpemiddeldepot, nyt tag -1,0 Overføres til 2014 Kattegatskolen, tilgængelighed -0,1 Overføres til 2014 Byg og miljø: Revision af vandløbsregulativer -0,2 Overføres til 2014 I alt -8,9 Opmærksomhedspunkter: Der er p.t. 1,0 mio. kr. til rest for vintertjenesten i december md.. Randers Fjords Færgefart har haft faldende billetindtægter, hvorfor der forventes en mindreindtægt på ca. 0,2 mio. kr. Mindreindtægten forsøges udlignet ved besparelser på udgiftsiden, og det forventes derfor, at det budgetterede driftstilskud kun vil blive overskredet i begrænset omfang. Det fælleskommunale redningsberedskab har konstateret merudgifter på budgettet for personale som følge af kraftigt stigende uddannelsesudgifter pga. store løbende udskiftninger i styrken. Lønbudgettet er endvidere under pres som følge af et større ressourceforbrug ved udrykninger til brande m.v. end indarbejdet i budgettet. Det forventes derfor, at totalbudgettet for det fælleskommunale redningsberedskab vil blive overskredet med ca. 0,6 mio. kr., som finansieres af øget betaling fra kommunerne. For Norddjurs Kommunes vedkommende forventes det, at Norddjurs Kommunes andel af merudgiften kan finansieres indenfor overførslen fra 2012 på 0,3 mio. kr. Redningsberedskabets kursuscenter Moselund er i gang med en istandsættelse af bygningerne, hvilket forventes afsluttet i 2014. Under normale omstændigheder kan kursuscentrets budget hvile i sig selv år for år, men på grund af udgifterne til istandsættelse er dette ikke muligt i 2014. Der forventes derfor en overskridelse i 2014 på ca. 0,3 mio. kr., som overføres til udligning de efterfølgende 3 år. 3
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 101,6 89,8-11,8 Overførte driftsmidler 11,3 6,6-4,7 Drift i alt 112,9 96,4-16,5 Anlæg 32,6 23,7-8,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning for MTU, ultimo november 2013.pdf 162569/13 2 Åben Anlæg budgetopfølgning ult. nov 2013 161828/13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen godkendt. 4
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 2. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan 2013 00.01.00.P35 13/2956 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget i 2013. Af arbejdsplanen for miljø- og teknikudvalget fremgår miljø- og teknikudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i miljø- og teknikudvalget i 2013. Arbejdsplanen for 2013 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan godkendes. Bilag: 1 Åben Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 17. december 2013 160248/13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen godkendt. 5
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 3. Håndtering af huller i mobil- og bredbåndsdækningen 01.00.00.P22 13/8898 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har den 12. november 2013 vedtaget mastepolitik for Norddjurs Kommune. Mastepolitikken er beregnet som et arbejdsredskab for Norddjurs Kommunes administration i forbindelse med tilladelser til opsætning af mobilmaster. Mastepolitikken er også et arbejdsredskab for de selskaber, der søger om tilladelse til opstilling af master til mobildækning. Mastepolitikken skal dermed gøre proceduren for at få tilladelse til opstilling af master i henhold til de retningslinjer lettere. Der har i forbindelse med vedtagelsen af mastepolitikken været afholdt en høring. Med baggrund i de høringssvar blandt andet om dårlig mobildækning, der blev modtaget i høringsfasen, besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle arbejdes videre med at etablere mulighed for fortsat at kunne registrere. hvor der er manglende mobildækning, samt hvordan det videre arbejde skulle foregå. Forvaltningen foreslår, at der åbnes mulighed for at indmelde huller i mobildækningen samt mangelfuld bredbåndsforbindelse via kommunens hjemmeside. Herved opnås et større overblik over, hvor udfordringerne er. Muligheden for at indmelde huller i mobildækningen via kommunens hjemmeside medfører en udgift til indkøb af software, der beløber sig til ca. 30.000 kr. Det forventes at det indkøbte modul også kan anvendes i forbindelse med fx indmeldelse af huller i vejene. Det foreslås, at muligheden for at indmelde huller i mobildækningen evalueres efter 3 måneder, hvorefter der tages kontakt til mobilselskaberne med henblik på dialog om den manglende mobildækning og med opfordring til etablering af mobilmaster. Såfremt dette ikke giver resultat, optages sagen til vurdering for en videre proces.. 6
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Såfremt miljø- og teknikudvalget vælger, at igangsætte arbejdet med registrering af huller i mobildækning, vil dette blive kommunikeret via pressen og kampagne-site på kommunens hjemmeside. Økonomiske konsekvenser 0,030 mio. kr. til indkøb af software Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. Der indkøbes software til kommunens hjemmeside, sådan at borgere kan registrere huller i mobil- og bredbåndsdækning.. 2. Der efter 3 måneder tages kontakt til de respektive mobilselskaber med henblik på dialog om mobildækningen i de områder, hvor der er problemer. 3. Der indkøbes software for 0,030 mio. kr. finansieret af midlerne til GIS. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen godkendt. 7
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 4. Handleplan for bæredygtig energi 01.02.03.P20 12/6771 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen traf den 13. marts 2012 beslutning om at underskrive EU s Borgmesterpagt og forpligtede derved Norddjurs Kommune til at arbejde for at nedbringe CO2-udledningen i kommunen som geografisk areal med mindst 20 % inden 2020. Som en del af Borgmesterpagten skal kommunen opstille en baseline-opgørelse over CO2- udledningen samt udarbejde en politisk vedtaget Handleplan for bæredygtig energi, der beskriver hvordan målet nås. Handleplanen skal som udgangspunkt sendes til EU senest 1 år efter beslutningen om at underskrive aftalen blev truffet, med mindre der ansøges om fristforlængelse. Norddjurs Kommune har fået forlænget fristen med 9 måneder (som er den maksimale fristforlængelse) og skal derfor indgive handleplan senest den 13. december 2013. På baggrund af en opgørelse for udledningen fra kommunen i 2011 (basisåret) har udviklingsforvaltningen udarbejdet vedlagte forslag til handleplan, med henblik på at opfylde Borgmesterpagtens forpligtelse. Baseline-opgørelsen og handleplanen skal - sammen med en række øvrige faktuelle oplysninger - indberettes til sekretariatet for Borgmesterpagten, der herefter vurderer og godkender planen. Efter godkendelse vil planen fremgå af Norddjurs Kommunes profil på Borgmesterpagtens hjemmeside. Handleplanen omfatter indsatser, der enten har potentiale for at nedbringe CO2-udledningen eller som bidrager til en produktion af vedvarende energi. Indsatserne er enten igangværende eller planlagte indsatser i kommunen, hvor det har været muligt for forvaltningen at få oplysninger om forventet energibesparelse og/eller produktion af vedvarende energi. Med implementering af de beskrevne indsatser vil der ifølge beregningerne kunne ske en reduktion af CO2-udledningen fra Norddjurs Kommune på ca. 55 % inden 2020, hvilket er langt over målopfyldelsen på min 20 % inden 2020. Det skal dog bemærkes, at størstedelen af reduktionspotentialet findes i kraft af en markant forøgelse af vindkraft samt en omstilling af varmeproduktionen i Grenaa. Opfyldelse af målet forudsætter således en realisering af store 8
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 dele af kommunens vindmølleplan samt en omstilling af varmeproduktionen i Grenaa til vedvarende energi. Idet Borgmesterpagten kun omfatter de energirelaterede sektorer, er det kun indsatser inden for disse sektorer, der er omfattet af denne handleplan. Udviklingsforvaltningen arbejder sideløbende med en række øvrige indsatser, der kan bidrage til CO2-reduktion, og forventer på den baggrund at kunne præsentere et oplæg til en bredere klimahandleplan i starten af 2014. Forvaltningen foreslår, at der i den forbindelse lægges op til en drøftelse af fokus og ambitionsniveau inden for klima- og energiområdet. Norddjurs Kommune har forpligtet sig til at opnå en CO2 reduktion. Handleplanen sandsynliggør hvordan CO2 reduktionen opnås, men giver ikke i sig selv en handlepligt. Hvor de enkelte handlinger i planen kræver politisk godkendelse og prioritering, vil dette blive forelagt løbende, ligesom den samlede handleplan løbende vil blive tilrettet. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at handleplanen godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til handleplan til politisk behandling dec2013 165225/13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen godkendt. 9
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 5. Bag Klitten 7, Grenaa - lovliggørelse 02.34.02.K00 13/22273 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget en klage vedrørende ejendommen beliggende Bag Klitten 7, 8500 Grenaa. Klager er ejer af en højere beliggende ejendom, Bag Klitten 2A. Klager angiver, at det nye hus på Bag Klitten 7 bygges for højt, at han - som følge af højdeforøgelsen på byggeriet - har mistet en del af sin havudsigt, og at lokalplanen for området er overtrådt. Ejeren af Bag Klitten 7 har oplyst, at det er korrekt, at bygningens kiphøjde er højere end det oprindelige byggeri, fordi det var nødvendigt for at opnå en tidssvarende rumhøjde og fordi tagkonstruktionen anno 2013 kræver mere isoleringstykkelse. Af ansøgning om byggetilladelse fremgår intet om højden på byggeriet, ud over hvad der kan udledes af de vedlagte bilag. Det fremgår af byggetilladelse, udstedt af Norddjurs kommune den 28. august 2012, at tilladelsen meddeles som ansøgt, og på betingelse af, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser. Det har ikke været muligt for forvaltningen at fastslå præcist hvilken overskridelse af bygningshøjden, der er tale om. Ud fra upræcise fotos, historiske oplysninger og ansøgning om byggetilladelse har forvaltningen skønnet, at der er tale om en overskridelse af bygningshøjden på ca. 40 cm. Forvaltningen vurderer, at byggeriet er opført i overensstemmelse med det ansøgte. Udviklingsforvaltningen vurderer, at der er tale om et ulovligt forhold, som kommunen er forpligtet til at lovliggøre, da forholdet ikke har underordnet betydning. Lovliggørelse kan ske enten retsligt, det vil sige ved at meddele dispensation fra lokalplanen, eller fysisk, det vil sige at bygningens højde reduceres. Lokalplan 119 gælder for området. Af lokalplanens pkt. 3.2 fremgår, at der ikke (udover hvad der fremgår af planens øvrige bestemmelser) må opføres nyt byggeri inden for området, men nedbrændte sommerhuse med videre dog kan genopføres i samme størrelse efter godkendelse 10
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 af Grenaa Kommune. Bestemmelsen indeholder en vis fleksibilitet og giver derfor Norddjurs Kommune hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen. En dispensation til bygningsforhøjelsen vil heller ikke være i strid med principperne i planen. Behovet for dipsensation er begrundet i hensynet til en tidssvarende isolering og udformning af byggeriet. Forvaltningen vurderer, at der er tale om en forholdsvist begrænset overskridelse, som efter forvaltningens umiddelbare vurdering ikke vil medføre et væsentligt tab for klager i form af værdinedgang på hans ejendom. Det kan desuden oplyses, at der tidligere er meddelt dispensation fra bygningshøjden i området til en højdeforøgelse på 30 centimeter. Uanset hvilken for form for lovliggørelse der vælges, skal parterne høres inden der træffes endelig beslutning i sagen. Ejer er part i sagen. Forvaltningen har desuden vurderet, at klager skal betragtes som part, uanset at det er usikkert om, at han berøres væsentligt og individuelt af byggeriet. Dette gælder også, hvis der bliver giet en lovliggørende dispensation. Når partshøring er gennemført vil sagen på ny blive forelagt miljø- og teknikudvalget sammen med parternes høringssvar. Økonomiske konsekvenser Eventuelle fejl, enten materielt i forhold til selve indholdet af en afgørelse, eller formelle sagsbehandlingsfejl, kan konkret medføre erstatningsansvar for kommunen. Erstatningsansvaret er dog forudsat, at der er lidt et tab som følge af forløbet. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det i forbindelse med en partshøring meddeles parterne, at udvalget er sindet at give lovliggørende dispensation til byggeriet. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Tilbagesendes forvaltningen med henblik på dialog med parterne. 11
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 6. Udlejningsregler for B45's afdeling 41, Åhavevej i Grenaa 03.10.04.G00 10/6810 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Boligselskabet B45 har henvendt med forslag til udskydelse af evaluering af udlejning efter særlige regler godkendt af kommunalbestyrelsen den 7. september 2010. Der er tale om et seniorbofællesskab, og de særlige regler skal blandt andet sikre en social sammensætning af beboere, sikre at bofællesskabets tankegang videreføres samt sikre en høj grad af selvhjulpenhed. Årsagen til ansøgningen skyldes, at der kun har været få udlejninger efter særlige regler. Boligforeningen foreslår at evaluering udsættes i yderligere 3 år. Afdelingsbestyrelsen er enig i boligselskabets anmodning om udsættelse af evaluering. I henhold til lov om almene boliger m.v. 60 stk. 2 kan kommunalbestyrelsen og boligorganisationen tage aftaler indgået efter 60 stk. 1 op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. de særlige udlejningsregler for B45 s afdeling 41 Åhavevej i Grenaa fortsætter 2. udlejningsreglerne evalueres om 3 år. Bilag: 1 Åben Brev fra B45 152985/13 12
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen tiltrædes. 13
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 7. Godkendelse af vedligeholdelsesniveau for usolgte grunde 04.01.11.G01 13/20218 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling På gruppeformandsmøde den 11. juni 2013 blev der fremsat ønske om, at de usolgte grunde skal fremstå med et acceptabelt præg, som virker indbydende for interesserede købere. Valget af indsats er taget ud fra hensyn til eksponering og helhedsindtryk samt bebyggelsesgrad. Eksponering og helhedsindtryk Der hvor der kommer mange forbipasserende, bliver grundene klippet flere gange for at give et positivt indtryk af området som helhed. Grunde, der nærmer sig at være naturlignende med krat og skov, passes ikke, men henligger som naturgrunde. I en del udstykninger er der valgt at klippe en kant på et antal meter langs veje og stier af hensyn til kantsten, belægninger og fremtoning. Dette gøres ud over det fastlagte niveau. Af hensyn til naboer holdes der også en klippet kant ind mod hække. Bebyggelsesgraden der hvor en udstykning er ved at være tæt bebygget - lægges et højere niveau set i forhold til en mere spredt bebyggelse. Græsset betragtes primært som fælledgræs. Det betyder, at det er en grov græstype, hvor indblanding af anden flora er tilladt, og afhængigt af antallet af klipninger kan grundene fremstå mere eller mindre naturagtige. Konkret er der lavet en differentiering i 5 niveauer spændende fra niveau 0 - ingen klipning, til niveau 4, hvor græsset slås 5 gange. Der er vedlagt kort som bilag 1 og en prioriteringsbeskrivelse af de enkelte grunde på bilag 2. Økonomiske konsekvenser På gruppeformandsmødet den 11. juni 2013 er det besluttet, at forvaltningen vedligeholder arealerne på ubebyggede grunde og registrerer udgifter. Disse udgifter modregnes 1 gang årligt indtægter ved grundsalg. Hvis der ikke er indtægter, kan dette udløse et merforbrug. 14
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Hvis det foreslåede godkendes forventes et årligt forbrug på 270.000 kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det foreslåede niveau for fremtidig drift af usolgte grunde godkendes. Bilag: 1 Åben Kort over alle usolgte grunde med niveauangivelse 160955/13 2 Åben Prioriteringsbeskrivelse usolgte grunde 160918/13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen tiltrædes. 15
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 8. Affaldsforebyggelse i kommunale institutioner 07.17.00.P20 13/21064 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Bestyrelsen for Reno Djurs I/S anmoder kommunalbestyrelsen i både Norddjurs og Syddjurs Kommuner om at godkende, at Reno Djurs I/S igangsætter et projekt om affaldsforebyggelse i kommunens institutioner. Formålet med projektet er at forebygge affaldsdannelse samt at optimere affaldshåndteringen og ressourceudnyttelse i institutionerne. Et blandt flere mål i affaldsplan 2009-2020, der er udarbejdet i et fællesskab mellem Reno Djurs I/S samt Nord- og Syddjurs Kommuner, er, at der skal gennemføres et pilotprojekt om affaldsforebyggelse i kommunernes egen drift. Med dette udgangspunkt igangsatte Reno Djurs I/S i 2012 et pilotprojekt om affaldsforebyggelse i kommunale institutioner. Pilotprojektet, som omfattede 4 kommunale institutioner (folkeskole, plejehjem, rådhus og entreprenørafdeling), er netop afrapporteret. Rapporten er vedlagt som bilag. På baggrund af det gennemførte pilotprojekt vurderede de deltagende institutioner såvel som Reno Djurs I/S, at der samlet set er et stort potentiale for affaldsforebyggelse/forbedret affaldshåndtering i kommunale institutioner. Udover at der hermed kan opnås miljømæssige fordele, vil bedre affaldshåndtering og begrænsning af affaldsdannelse også ofte resultere i økonomiske besparelser. Erfaringer fra pilotprojektet viser endvidere, at - Mulighederne for affaldsforebyggende aktiviteter og forbedret affaldshåndtering næppe vil blive realiseret af sig selv. - Selv på institutioner, der i forvejen har fokus på god affaldshåndtering, er der et stort potentiale for forbedringer. 16
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 - Gode resultater kræver samspil mellem ildsjæle på den enkelte institution og sagkyndige. Endvidere kræver mange forbedringstiltag, at projektet er forankret og understøttet af ledelsen. - Gode resultater kræver konkret gennemgang og vurdering af den enkelte institutions status og muligheder. De deltagende institutioner såvel som Reno Djurs I/S vurderer samtidig, at en systematisk og samlet tilgang til alle de kommunale institutioner understøttet af institutionsejerne (kommunerne) vil give større effekt. En samlet koordinering af viden giver desuden langt bedre muligheder for at dele gode erfaringer og tiltag fra institution til institution og dermed udbredelse af best practice. Bestyrelsen i Reno Djurs I/S er indstillet på at anvende ressourcer til at fortsætte projektet i fuld skala, således at principielt alle kommunale institutioner omfattes. Reno Djurs I/S er tovholder og inspirator, videnformidler og proceskonsulent og tilbyder de kommunale institutioner et gratis servicetjek samt rådgivning. Institutionerne træffer selv beslutning om igangsættelse af konkrete aktiviteter. Projektet forudsætter, at de kommunale institutioner involverer sig aktivt og stiller en eller flere nøglepersoner til rådighed i processen. Af netop denne grund finder Reno Djurs bestyrelse, at projektet kræver en principiel stillingtagen og forankring i kommunalbestyrelserne. Økonomiske konsekvenser Indsatsen fra Reno Djurs I/S er finansieret over affaldsgebyrerne. Den enkelte institution skal afse ressourcer til at involvere sig aktivt i projektet. Til gengæld må det forventes at korrekt affaldshåndtering medfører et potentiale for at spare på udgifter til affaldsbortskaffelse. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at projektet igangsættes. 17
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Bilag: 1 Åben Rapport affaldsforebyggelse.pdf 150809/13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen tiltrædes. 18
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 9. Letbanesamarbejdet i Østjylland 13.05.16.P20 13/23103 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Der har henover efteråret i den politiske følgegruppegruppe for letbanesamarbejdet, været fremsat et ønske om at ændre organiseringen af letbanesamarbejdet. I den forbindelse har det været drøftet, hvordan Odder, Syddjurs og Norddjurs Kommuner skal inddrages i beslutninger om fremtidig drift og investeringer på letbanen, og dels om hvilke anbefalinger følgegruppen har til organiseringen af arbejdet i den kommende valgperiode. Det ligger fast, at Norddjurs, Syddjurs og Odder Kommuner inviteres med til interessentskabsmøder i det nyoprettede drifts- og infrastrukturselskab, Aarhus Letbane Drift I/S. Den politiske følgegruppe ønskede, at Letbanesekretariatet skulle arbejde videre med en konstruktion for et letbaneråd med mere strategiske opgaver, og at Midttrafik og Aarhus Letbane Drift I/S arbejdede videre med en konstruktion for særlig administrativ procedure for direkte dialog mellem bestillerne og Norddjurs, Syddjurs og Odder Kommuner vedrørende tilkøb og drift. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til "Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra 1. marts 2014". Det foreslås, at aftalen erstatter den tidligere Aftale om samarbejde om Letbane i Århus gældende fra 1. januar 2007. Forslaget til ny aftale er justeret på baggrund af de opnåede resultater i perioden 2007 2013 og er tilpasset de opgaver, der skal løses i forhold til det videre arbejde med udbygningen af letbanen i det østjyske område. 19
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Forslaget har været behandlet i Letbanesamarbejdets styregruppe og i den afgående politiske følgegruppe, som indstiller forslaget til godkendelse hos Letbanesamarbejdets parter. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen på sit konstituerende møde den 11. december 2013 udpegede Jan Petersen til medlem af den politiske styregruppe. I den nye aftale betegnes dette Letbanerådet. Økonomiske konsekvenser Forslaget medfører ikke yderligere omkostninger for Norddjurs Kommune Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at man kan tilslutte sig den nye samarbejdsaftale. Bilag: 1 Åben Følgebrev til forslag om ny samarbejdsaftale.pdf 167502/13 2 Åben Underskrevet samarbejdsaftale, Letbanen.pdf 167510/13 3 Åben Udkast til opdateret samarbejdsaftale_4.pdf 167525/13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen tiltrædes. 20
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 10. Godkendelse af bestillingskontor, ansvarlig leder samt vedtægter for Grenaa Taxa bestillingskontor 22.11.05.G00 13/19574 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Ifølge taxilovgivningen skal kommunalbestyrelsen godkende oprettelse og drift af et bestillingskontor, og godkendelsen er betinget af, at bestillingskontoret har en ansvarlig leder og vedtægter, som også skal være godkendt af kommunalbestyrelsen. Godkendelse kan højst ske for en periode af 10 år. Grenaa Taxa har søgt om godkendelse af opdaterede vedtægter samt godkendelse af vognmand Henning Præst som ny ansvarlig leder. Betingelserne for godkendelse er opfyldt. Forvaltningen foreslår derfor, at godkendelse sker som ansøgt. De opdaterede vedtægter er vedlagt dagsordenen. Da der jævnligt er ønske om ny ansvarlig leder for bestillingskontoret, foreslår forvaltningen desuden, at godkendelse af den ansvarlige leder fremover kan ske administrativt. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. Grenaa Taxa bestillingskontor med vedtægter og Henning Præst som ny ansvarlig leder godkendes for en 10 årig periode, og 2. at forvaltningen bemyndiges til fremover, at godkende en eventuel ny ansvarlig leder for bestillingskontoret med samme gyldighedsperiode som godkendelsen af bestillingskontoret. 21
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Bilag: 1 Åben Vedtægter Grenaa Taxas Bestillingskontor 2013.doc 160194/13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen godkendt. 22
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 11. Ansøgning om takstforhøjelse for taxikørsel på Anholt 22.11.26.G00 12/24924 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Anholt Taxi har fremsendt en ansøgning om forhøjelse af taksterne for taxikørsel på Anholt. Der ansøges om en takstforhøjelse voksen fra 65 kr. til 70 kr. og børn 0-12 år fra 30 35 kr. barn. Anholt har et særskilt takstreglement, tilpasset de specielle forhold for Anholt. Takstreglementet er godkendt af kommunalbestyrelsen 4. september 2007 til ikrafttrædelse januar 2008. Taksterne har ikke været reguleret siden. Takstreglementet gældende i Norddjurs Kommune på fastlandet reguleres administrativt 2 gange årligt efter taxiindekset for 1. og 3. kvartal. Forvaltningen foreslår, at også taksterne på Anholt fremover reguleres automatisk, men kun én gang årligt. Taxiindekset tager højde for omkostninger til løn, reparation og vedligeholdelse, brændstof (inkl. afgifter og moms), administration, forsikring, kapitalomkostninger (biler inkl. afgifter). Forvaltningen har foretaget en ny beregning af taksterne på Anholt efter taxiindekset pr. 1. kvartal 2013 i forhold til taksterne gældende fra 1. januar 2008. Beregningen viser, at takstforhøjelsen, der søges om, er mindre end stigningen i forhold til taxiindekset. På baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet et nyt forslag til maksimaltakster for kørsel med taxi på Anholt Uden taximeter Takst Ansøgning om og forslag til ny takst Fra eller til havnen/flyvepladsen Voksen 65,00 70,00 Barn 4-15 år, ændres til 0-12 år (begge inkl.) 30,00 35,00 Ventetidstakst pr. time Dag 294,00 335,00 Nat 298,00 340,00 Transport af cykel 10,00 11,00 23
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Patientbefordring, hvor den pågældende passager kræver særlig hjælp, eller patientbefordring i tidsrummet kl. 23.00-03.00 til/fra lægehuset 200,00 228,00 Kommunalbestyrelsen skal fastsætte de såkaldte maksimaltakster, men den enkelte vognmand kan vælge at køre til andre takster, så længe disse ikke overstiger de godkendte takster. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. forslag til takstreglement godkendes til ikrafttrædelse 1. februar 2014, og 2. taksterne fremover reguleres af administrationen 1 gang årligt i henhold til Danmarks Statistiks indeks for taxiområdet for 2. kvartal, dog således at taksterne afrundes til nærmeste hele kroner. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen godkendt. 24
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 12. Meddelelser / efterretninger 00.01.00.I00 13/836 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Fra udvalgets medlemmer Fra udviklingsdirektøren Orientering ombyggesager (mundtlig orientering). Orientering om trafikforhold i Øster Alling by (mundtlig orientering). 05.00.00G00 08/9979 Hastighed langgade Vivild Norddjurs Kommune har modtaget en henvendelse fra en borger i Vivild, der klager over høj hastighed på Langgade. Forvaltningen har nu foretaget en trafiktælling som viser, at gennemsnitshastigheden er 39 km/t og 85 % af trafikanterne kører med en hastighed på 53 km/t og derunder. Det målte hastighedsniveau er ikke højere end på lignende lokaliteter i kommunen. Dog er der landsbyer med betydelige højere hastighedsniveau. Forvaltningen tager henvendelsen med under borgerhenvendelser i trafiksikkerhedsplanen. 05.01.08G00 11/24655 Hovedgaden Allingåbro Arbejdet med renovering af Hovedgaden i Allingåbro skrider planmæssigt frem. Indtil videre er nyt fortov og stiareal etableret, ny gadebelysning opstillet, og plantebede er færdige. Inden årsskiftet vil træer og bøgepur blive plantet. Etableringen af cykelstier og plantebede har givet den ønskede indsnævring af vejarealet, men samtidig er der også sket en reduktion af antallet af parkeringspladser. Under anlægsfasen har dette givet mindre problemer med parkering. Det forventes at problemer med parkeringsmuligheder løser sig, når anlægsarbejdet er afsluttet. Efter ønske fra en række 25
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 erhvervsdrivende i Hovedgaden, etableres der desuden halv times parkering på strækningen med det største antal butikker. Allingåbro Fjernvarmeværk ønsker at udskifte en ledning på en strækning af Hovedgaden, denne opgave er endnu ikke færdigprojekteret. Det kan betyde, at yderligere fortov bør udskiftes og at etableringen af heller bliver forsinket. Det er planlagt, at slidlag og endelig afstribning færdiggøres i forsommeren 2014. Det anmeldte arbejde med fjernvarmeledninger kan dog betyde forsinkelse af færdiggørelsen på en delstrækning. 05.01.00P20 12/24905 Udviklingsforvaltningen arbejder i øjeblikket med 3 stiprojekter, Auning Alling Kærvej, Auning Tårup og Allingåbro Ørsted. Cykelstien mellem Auning og Alling Kærvej er stort set færdig og afleveret fra entreprenør til kommune. I 2014 udlægges der slidlag på stien. (ca maj måned). Stien opstribes og muld afrettes. Med hensyn til ekspropriation har to lodsejere ønsket at indbringe deres sag for taksationskommissionen. Taksationen har været afholdt, dog er de endelige erstatninger ikke meddelt endnu. Cykelstien Auning Tårup ligger nu i stabilgrus. Stien asfalteres først næste år, hvor den sidste afretning også foretages. (ca. maj måned). Udviklingsforvaltningen har fået tilskud fra Statens Cykelpulje til at forlænge stiprojektet, cykelstien Allingåbro Ørsted, videre op igennem Hovedgaden i Allingåbro. I Hovedgaden etableres der dels cykelsti, cykelbane og gennemgående fortov. 05.01.02P05 12/5788 Vejprojekt Glesborg. For at sikre koordinering med kloakeringsprojekt blev vejprojekt Glesborg udsat fra 2013 til 2014. Udviklingsforvaltningen har bearbejdet det projekt, der blev præsenteret på borgermøde i 2012 og rettet det til efter borger input. I efteråret 2013 har Vej & Ejendomme i samarbejde med AquaDjurs udarbejdet det nødvendige udbudsmateriale. Licitation finder sted inden jul 2013. AquaDjurs afholder borgermøde om kloakprojektet i januar 2014. Udviklingsforvaltningen deltager på borgermødet så eventuelle spørgsmål til vejprojektet kan behandles. 26
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 05.09.00G01 13/17080 Private parkeringstilladelser på offentlig parkeringsplads Norddjurs Kommune har modtaget en ansøgning fra Advokaterne Passagen i Grenaa, om permanent parkeringstilladelse på offentlig parkeringsplads. Firmaet har p.t. 9 ansatte og ønsker at reservere 4 parkeringspladser ved Museumsgården / Kannikegade. Parkeringspladsen rummer i dag ca. 40 tidsbegrænsede (2 timer) pladser og 30 langtidspladser. Efter 92 i færdselsloven kan vejmyndigheden (kommunen) med samtykke fra politiet, kun reservere parkeringsplads til personer med handicap. Ansøger henviser til, at da Passagen 2 og 4 blev opført, blev der indbetalt til parkeringsfonden efter gældende regler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at parkeringsfonden efter de gældende bestemmelser kun bliver brugt til at anlægge offentlige parkeringspladser (uden mulighed for særlig reservation). Norddjurs Kommunes egen parkeringsbekendtgørelse åbner mulighed for fritagelse for tidsbegrænsning. Denne fritagelse gives dog kun midlertidigt, normalt 1-2 døgn og ofte til håndværkere. 09.17.18P19 12/22099 Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Grønnevej 1, 8500 Grenaa. 09.17.16P19 13/5602 Tilladelse til udvidelse af dyrehold, Munkehusevej 31, Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller ovennævnte til efterretning. 27
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Bilag: 1 Åben Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Grønnevej 1 152084/13 2 Åben Tilladelse til udvidelse af dyrehold Munkehusevej 31 156361/13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 17-12-2013 Indstillingen godkendt. 28
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Bilagsoversigt 1. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo november 2013 1. Bilag til budgetopfølgning for MTU, ultimo november 2013.pdf (162569/13) 2. Anlæg budgetopfølgning ult. nov 2013 (161828/13) 2. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan 2013 1. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 17. december 2013 (160248/13) 4. Handleplan for bæredygtig energi 1. Forslag til handleplan til politisk behandling dec2013 (165225/13) 6. Udlejningsregler for B45's afdeling 41, Åhavevej i Grenaa 1. Brev fra B45 (152985/13) 7. Godkendelse af vedligeholdelsesniveau for usolgte grunde 1. Kort over alle usolgte grunde med niveauangivelse (160955/13) 2. Prioriteringsbeskrivelse usolgte grunde (160918/13) 8. Affaldsforebyggelse i kommunale institutioner 1. Rapport affaldsforebyggelse.pdf (150809/13) 9. Letbanesamarbejdet i Østjylland 1. Følgebrev til forslag om ny samarbejdsaftale.pdf (167502/13) 2. Underskrevet samarbejdsaftale, Letbanen.pdf (167510/13) 3. Udkast til opdateret samarbejdsaftale_4.pdf (167525/13) 10. Godkendelse af bestillingskontor, ansvarlig leder samt vedtægter for Grenaa Taxa bestillingskontor 1. Vedtægter Grenaa Taxas Bestillingskontor 2013.doc (160194/13) 12. Meddelelser / efterretninger 1. Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Grønnevej 1 (152084/13) 2. Tilladelse til udvidelse af dyrehold Munkehusevej 31 (156361/13) 29
Miljø- og teknikudvalget 17-12-2013 Underskriftsside Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Olaf Krogh Madsen (L) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) 30
Bilag: 1.1. Bilag til budgetopfølgning for MTU, ultimo november 2013.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 162569/13
Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo november 2013 for miljø- og teknikudvalget. Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 101,6 89,8-11,8 Overførte driftsmidler 11,3 6,6-4,7 Drift i alt 112,9 96,4-16,5 Anlæg 32,6 23,7-8,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 104,9-3,3 101,6 Anlæg 7,5 25,1 32,6 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forventet forbrug Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år af overførte beløb beløb Drift 11,3 6,6 4,7 Drift På miljø- og teknikudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo november 2013 et forventet mindreforbrug på ca. 16,5 mio. kr. inkl overførte driftsmidler. Fra 2012 til 2013 er der en driftsoverførsel på 11,3 mio. kr., hvoraf der forventes et samlet forbrug på 6,6 mio. kr.
(Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2013 Forbrug ultimo november 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Sekretariat, udviklingsdirektør 38,1 35,3 36,3-1,8 Vej og ejendom 53,7 35,8 43,7-10,0 Byg og miljø 9,8 7,5 9,8 0,0 Fælleskomm. redningsberedskab 0,0-1,4 0,0 0,0 I alt 101,6 77,3 89,8-11,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Sekretariat, udviklingsdirektør Vej og ejendom Byg og miljø Fælleskomm. redningsberedskab I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 4,1 3,1 1,0 2,3 2,3 0,0 4,9 1,2 3,7 0,0 0,0 0,0 11,3 6,6 4,7 Det forventede forbrug af overførte midler skyldes hovedsagelig udgifter til de i overførselsredegørelserne angivne formål, herunder vintertjeneste, vejbelysning, vejafvandingsbidrag, busdrift, kommunale ejendomme og renovering af kursuscenter Moselund. Afdeling/område Sekretariat for udviklingsdirektør Afvigelser ekskl. overførsler (Mio. kr.) 2013 Effekt på 2014 og overslagsår Forventet tillægsbevillings behov Bemærkning Busdrift -1,8 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Afdeling/område i alt -1,8 0,0 0,0 Årsager Der forventes en mindreudgift på kollektiv trafik på 1,8 mio. kr., som dels skyldes busudgifter (busudgifterne er større end á conto beløbet til Midttrafik), der vil blive opkrævet som efterregulering i 2014 samt ikke forbrugt budget afsat til flexordning. Det ikke forbrugte beløb
i 2013 forventes overført til 2014 til rådighed for efterregulering vedr. 2013 samt til forventet stigning i udgifter vedr. skolebuskørslen som følge af skolereformen. Vej og ejendom Afvigelser ekskl. overførsler (Mio. kr.) 2013 Effekt på 2014 og overslagsår Forventet tillægsbevillings behov Bemærkning Hovedgaden, Allingåbro -0,7 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Kabellægning af gadelys -0,5 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Drift af gadelys -1,0 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Ørsted midtby -0,5 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Indkøb af materiel -0,5 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Lønninger, chefløn ovf. til kto. 6-0,8 0,0 0,0 Ovf. til kto. 6/2014 Renovering af broer -1,2 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Øvrige vej og park områder -2,8 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Bygningsrenov., solceller, energi -2,0 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Afdeling/område i alt -10,0 0,0 0,0 Ovf. til 2014 Årsager Projekt Hovedgaden, Allingåbro, mindreudgift p.g.a. planlagt udsat færdiggørelse 0,7 mio. kr., grundet årstiden, som forventes overført til 2014. Det skal bemærkes, at 1,0 mio. kr. af de 2,0 mio. kr. afsat til projektet, finansieres over anlægsbudgettet og for nuværende er næsten disponeret. Kabellægningsarbejder vedr. gadebelysning i Alingåbro er udsat til 2014 som følge af uafklarede forhold med Allingåbro Fjernvarmeværk. Drift af gadebelysningen udviser en forventet mindreudgift i 2013 som følge af slutafregninger i første kvartal 2014 samt problemstillinger med entreprenøren, der foretager vedligeholdelsearbejderne på gadebelysningen. Indkøb af materiel til til vejvæsenet er udskudt til 2014. Lønudgiften for chefen for vej og ejendom er tidligere ført sammen med vejmandskabets lønninger på kto. 02. Denne løn føres nu over kto. 6, administration.
Projekterne vedr. renovering af broer er blevet 1,2 mio. kr. billigere end budgetteret. Mindreudgiften søges overført til 2014. På diverse øvrige konti indenfor vej og parkområdet forventes der en mindreudgift på ca. 2,8 mio. kr. Mindreudgiften søges overført til 2014. Af puljen på 8,0 mio. kr. til bygningsrenovering, solceller og energi er der afsat 2 mio. kr. til opsætning af solceller. Som følge af en uafklaret lovgivning på området, forventes beløbet overført til 2014. Opmærksomhedspunkter: Der er p.t. 1,0 mio. kr. til rest for vintertjenesten i december md.. Randers Fjords Færgefart har haft faldende billetindtægter, hvorfor der forventes en mindreindtægt på ca. 0,2 mio. kr. Mindreindtægten forsøges udlignet ved besparelser på udgiftsiden, og det forventes derfor, at det budgetterede driftstilskud kun vil blive overskredet i begrænset omfang. Det fælleskommunale redningsberedskab har konstateret merudgifter på budgettet for personale som følge af kraftigt stigende uddannelsesudgifter pga. store løbende udskiftninger i styrken. Lønbudgettet er endvidere under pres som følge af et større ressourceforbrug ved udrykninger til brande m.v. end indarbejdet i budgettet. Det forventes derfor, at totalbudgettet for det fælleskommunale redningsberedskab vil blive overskredet med ca. 0,6 mio. kr., som finansieres af øget betaling fra kommunerne. For Norddjurs Kommunes vedkommende forventes det, at Norddjurs Kommunes andel af merudgiften kan finansieres indenfor overførslen fra 2012 på 0,3 mio. kr. Redningsberedskabets kursuscenter Moselund er i gang med en istandsættelse af bygningerne, hvilket forventes afsluttet i 2014. Under normale omstændigheder kan kursuscentrets budget hvile i sig selv år for år, men på grund af udgifterne til istandsættelse er dette ikke muligt i 2014. Der forventes derfor en overskridelse i 2014 på ca. 0,3 mio. kr., som overføres til udligning de efterfølgende 3 år.
Anlæg Korrigeret Forbrug ultimo Forventet Afvigelse* vedtagne budget november 2013 regnskab 2013 (Mio. kr.) 2013 Sekretariat, udviklingsdirektør 1,0 0,0 0,0-1,0 Vej og ejendom 31,4 15,7 23,7-7,7 Byg og miljø 0,2-0,4 0,0-0,2 I alt 32,6 15,2 23,7-8,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Forventet mindreforbrug ialt ca. 8,9 mio. kr. i indeværende år, 2013. Kommunalbestyrelsen har den 20. august 2013 bevilget 9,5 mio. kr. på miljø- og teknikudvalgets område til igangsætning af yderligere anlægsarbejder. Beløbene indgår i ovenstående oversigter og fremgår endvidere af vedlagte bilag med forventet forbrug på anlægsprojekter. Der forventes et mindreforbrug vedr. følgende projekter i indeværende år, 2013: Projekt: Mio. kr. Bemærkninger: Sekretariat, udviklingsdirektør Letbane, Grenaa havn -1,0 Overføres til 2014 Vej og ejendom: Cykelsti Auning-Ø.Alling-Tårup -0,3 Overføres til 2014 (afhængig af vejrliget) Indsats tomme boliger 2012-0,7 Overføres til egenfinansiering i 2014 Indsats tomme boliger 2013-1,0 Ov Overføres til egenfinansiering i 2014 Omfartsvej nord for Grenaa -1,0 Overføres til 2014 Stiprojekt Allingåbro-Ørsted -2,6 Overføres til 2014 (incl. tilskud) Energimærkning af bygninger -0,1 Overføres til 2014 Kyst og strand pulje -0,2 Overføres til 2014 Kabellægninger -0,5 Overføres til 2014 Renovering af det gamle rådhus -0,2 Overføres til 2014 (udvendig renovering) Hjælpemiddeldepot, nyt tag -1,0 Overføres til 2014 Kattegatskolen, tilgængelighed -0,1 Overføres til 2014 Byg og miljø: Revision af vandløbsregulativer -0,2 Overføres til 2014
I alt -8,9 Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.
Bilag: 1.2. Anlæg budgetopfølgning ult. nov 2013 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 161828/13
Anlægsbudget ult. november 2013 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Forventet regnskab 2013 UdvalgProjekt Forbrug Korr. budget Afvigelse i alt * Overføres til 2014* Lægges i kassen* ØKU Arealerhvervelser 500 500 500 Byggemodning, pulje 321 250 250 Fuglsang/ Hessel, vejanlæg 1.859 2.925 954 75 879 Hestehaven, færdiggørelse af stamvej 721 721 721 Indtægter boligformål jordforsyning -990-990 -990 Indtægter erhvervsformål jordforsyning -881-881 -881 Erhvervsparcel Århusvej-Ringvej Grenaa -229-229 0 Salg 2013 af sommerhusområde vest Grenaa -784-784 0 Møgelbjerg, Grenaa etape 3-1.289-1.289 0 Industriparken/Stålvej, Allingåbro 13 13 0 Hvedevænget, Nørager etape 3-233 -233 0 Sommerhusgrunde v. Grenaa Strand 2013 513 513 0 Salg af diverse ejendomme 2013-1.526-1.526 0 Borgervenlig selvbetjening 1.464 2.050 0 Kapitaltilførsel B45-Trustrup 180 180 180 Implementering af ESDH 1.452 0 Rolshøjvej, Grenaa 623 623 0 Renoveringer adm.bygn. Arbejdsmiljørelaterede 1.000 0 Elektronisk byggesagsarkiv 1.564 1.564 1.564 Moselunden, Auning - etape 5-338 -338 0 Åbyen - etape 2 17 70 0 ØKU Total 90 5.662 2.299 2.860-561 BU Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen 363 1.577 1.214 900 314 Børnehave Glesborg 57 153 0 Daginstitution i Allingåbro 289 2.999 2.510 2.510 It-dagtilbudsområdet 356 750 152 152 It-folkeskolen 1.680 3.832 1.234 1.234 Ny daginstitution (Auning) 336 7.976 7.290 7.290 Overbygning Auning 5.652 8.914 2.762 2.762 Overbygning Søndre Skole 4.243 5.951 1.458 1.458 Ung Norddjurs Allingåbroskolen 30 500 420 420 Totalrådgivning helhedsplanen 918 1.000 82 82 Udbygningsplan skole- og dagtilbud -1 0 Distrikt Allingåbro - multibane 150 0 Distrikt Vivild - dræn af legeplads 104 150 0 Indretning af tandklinik - Søndre skole 7 233 200 200 Tandplejen - nyt IT-system 200 200 200 Rådgivning vedr. børnebyer Toubro/Rougsø 0 0 Ombygning køkkener - madordning 3.200 3.050 3.050 Omlægning dag og døgntilbud børn og unge 368 0 30119 Søndre skole-renovering af tag -325-325 -325 Etabl. Af ventilationsanlæg Auning skole 33 550 200 200 Ny daginstitution (Østre Skole) 704 9.192 8.475 8.475 BU Total 14.445 47.695 28.923 28.651 271 KUU P-plads ved Grenaa Idrætscenter 114 1.300 0 Udstillingsfacilit. Anholt Havmøllepark 4 0 Ungdomsunivers - fysisk anlæg 550 550 550 Renovering haller og idrætsanlæg mv 2012 1.155 1.274 0 Kulturhuset Pavillionen, scene mv. 13-118 -131-131 Banestien Allingåbro-Ryomgård 524 342 0 Projekt Voer Brohoved -908-855 53 53 Renovering haller og idrætsanlæg mv 2013 0 1.091 300 300 Naturpark Randers Fjord 125 125 125 P-plads ved Ørum aktivitetscenter 367 376 9 9 Velfærdsfaciliteter Djursland Rideklub -153 0 Multihus ved Nørre Djurs Hallen 415 1.000 585 585 Bygningsovertagelse Djursland Museum -23-45 -22-22 Ny boldbane v.auning idræts- og kulturc 747 1.000 150 150 Porten til Naturpark Randers Fjord 450 450 450
UdvalgProjekt Forbrug Korr. budget Afvigelse i alt * Overføres til 2014* Lægges i kassen* KUU Nørager Multihus 1.000 170 170 Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering 1.100 1.060 1.060 KUU Total 2.409 8.437 3.298 3.220 78 MTU Bygningsrenoveringspulje 2012 51 74 0 Cykelpendler pladser 300 0 Cykelsti pulje Auning -Ø. Alling -Tårup 2.691 4.400 300 300 Hovedgaden i Allingåbro omlægning 1.078 925 0 Indsats tomme boliger 2012 177 930 753 753 Indsats tomme boliger 2013 1.000 1.000 1.000 Indsats vedr. tomme boliger 2010 814 801-13 -13 Kystsikring Anholt 220 0 Legepladser, kommunale og v. institution 256 500 0 Omfartsvej nord for Grenaa 1.142 2.232 1.000 1.000 Stiprojekt Allingåbro - Ørsted 212 1.914 2.600 2.600 Ombygning af Hedebo-Centret 17 21 4 4 Kvalitetsfondsmidl. 2012 bygningsrenov. 2.797 2.861 0 013055 Energimærkning bygninger 2009-10 99 99 99 Indsats tomme boliger 2011 892 2.354 0 Kyst og strandpulje 200 200 200 Vådområde ved Øster Alling -424-444 -20-20 Revision af vandløbsregulativer mv. 396 200 200 Kabellægning 500 500 500 Kabellægning af gadelys 49 49 49 Diverse belægninger mv. 2012 1.832 1.803-29 -29 Letbane - forlængelse til Grenaa Havn 1.000 1.000 1.000 Renovering af det gamle rådhus i Grenaa 500 200 200 Anlæg af vej ved SOSU-skolen 337 360 0 222038 Ny vej, Digterparken 99 0 Allingåbroskolen - asfalt i skolegård 199 150-49 -49 Overgang ved Violskrænten 70 0 Auning hallerne - asfalt parkeringsplads 63 50-13 -13 Bygningsrenovering ekstrapulje 2013 1.105 5.350 0 Hjælpemiddeldepotet - nyt tag 1.000 1.000 1.000 Asfaltarbejder 2013 - ekstra pulje 1.531 1.500-31 -31 Ørsted midtby - etabl. af sikker overgang 41 70 0 Kattegatskolen-Tilgængelighed 150 150 150 Legepladser bhv. Skoler og offentlige 346 780 0 Toubroskolen - dræn legeplads 50 0 Grenaa Idrætscenter udvidelse kontor 34 329 0 MTU Total 15.191 32.593 8.900 9.051-151 VPU Nyt Aktivitetscenter Ørsted 48 600 477 477 STU-kollegium 500 500 0 Varmtvandsbassin 29 94 65 65 532091 Etablering af nyt storkøkken 141 5.219 5.078 5.078 IT indenfor socialområdet 800 800 800 Frivillighus på Hedbocentret 300 300 300 VPU Total 718 7.513 6.720 6.655 65 Hovedtotal 32.853 101.900 50.140 50.437-297 +=mindreforbrug/merindtægt, -=merforbrug/mindreindtægt
Bilag: 2.1. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 17. december 2013 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 160248/13
Acadre nr. 13/2956, løbenr. 160248, dok. 19 3. december 2013 Miljø- og teknikudvalget arbejdsplan for 2013 Tirsdag den 29. januar 2013 Torsdag den 28. februar 2013 Tirsdag den 9. april 2013 Budgetopfølgning Budgetopfølgning Budgetopfølgning Arbejdsplan 2013 Sektorbeskrivelse, miljø- og teknikudvalget 2012 Forslag til idekatalog til budget 2014-2017. Udmøntning pulje naturgenopretning Lokalplan 047-707 endelig vedtagelse møller Hevring Ådal Kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik Forslag til sundhedspolitik i Norddjurs Kommune Arbejdsgruppe vedrørende Bønnerup Havn Lukket møde: Bavnhøjmast overdragelse til Telia, fastsættelse af leje grenaas-net Tilbud vedr. mulige udliciteringer indenfor vej- og parkområdet Efterretning: Renovering af Ørbæk bro Etablering af fodersilo, Revnvej 40, Allelev, 8570 Trustrup Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Ashøjvej 35, 8570 Trustrup. Ren Dag 2013 Miljøgodkendelse af husdyrbrug Bendsvej 8, Ørsted I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 1
Afgørelse om udvidelse af dyrehold Tørslevvej 3, Ørsted Orientering om politianmeldelse af overproduktion af salgtesvin Etablering af cykelsti langs Hovedvej 16 Afgørelse om udvidelse af dyrehold Stenaltvej 2, Ørsted Tirsdag den 30. april 2013 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2013 Genoptages Forslag til idekatalog til budget 2014-2017 Salg af CO2 besparelser Naturgenopretning ved Kragsø Energiinvesteringspuljer kriterier for prioritering af projekter Energiinvesteringspuljer BUU forespørgsel om finansiering Forskønnelse af Grenaa Midtby Forslag til kommuneplan 2013 Fredningsforslag for Anholt Slidlag kørebaner Cykelsti, Auning Øster Alling og Auning-Tårup Renovationssække udskiftes med spande og revision af affaldsregulativer Reno Djurs I/S Årsrapport 2012 Reno Djurs I/S gebyrblad for 2014 Godkendelse af takster - Vandcenter Djurs amba Status på anvendelse af silogrunden i Ørsted Efterretning: Renoveringsbehov af bygværker Bro over Alling å, resultat af totalentreprise Etablering af ikke-godkendelsespligtig ensilagesilo, Fuldbækgaard, I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 2
Teglværksvej 12, Grenaa Tirsdag den 28. maj 2013 Budgetopfølgning Orientering om forslag til idékatalog til budget 2014-2017 på Miljø- og teknikudvalgets område. Budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 prioritering af anlæg Arbejdsplan 2013 Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 for omfartsvej nord om Grenaa. Endelig vedtagelse af lokalplan 049-707 Daginstitution ved Kattegatskolen Skolebakken i Grenaa Udbud af skovdrift Kystsikring på Anholt Anlægspulje Legepladser Godkendelse af prioriteringsliste AT påbud Vestre Skole Lukket Kondemnering af bolig Hovedgaden 37, Øster Alling Efterretning Miljøgodkendelse af udspredningsarealer, ejendommen beliggende Hevringvej 5, 8950 Ørsted. Miljøgodkendelse af udspredningsarealer, ejendommen beliggende Lindegårdsvej 4. Miljøgodkendelse af udbringningsarealer, ejendommen Thornhøjgård, beliggende Stokkebro 99, Gjerrild, 8500 Grenaa. Miljøgodkendelse af husdyrbrug på ejendommen beliggende Lyngbyvej 22 / 28, 8570 Trustrup. Afgørelse om etablering af kornsilo på ejendommen beliggende Kristiansmindevej 1, 8500 Grenaa. I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 3
Status på udarbejdelse af handlingsplaner på klimaområdet 2013. Landbrugsgruppen politianmelder en svineavler for overproduktion i gødningsåret 2011 / 2012. Deltagelse i tværkommunalt projekt vedr. Strategisk Energi Planlægning. Bemærkninger til teknisk forhøring af vandplanerne 2013 Tirsdag den 25. juni 2013 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2013 Forslag til vejledende retningslinjer for Norddjurs Kommunes administration af råstofloven Det gamle Rådhus, Grenaa Renoveringsprojekt Økonomi for anlæg af omfartsvej nord for Grenaa Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Tillæg til spildevandsplanen for daginstitution ved Kattegatskolen Analyse af mulighederne for ind-/udliciteringer indenfor vej- og parkområdet Anlægsregnskab for Udbyhøj Kabelfærge og færgelejer Styrket indsats i forhold til byggerådgivning og energi Efterretning Afgørelse fra NMKN i sag om landzonetilladelse til velfærdsbygning, tørlager, lysmaster og udvidelse af virksomhed på Århusvej 56, 8963 Auning Orientering om Pulje til Landsbyfornyelse samt status for nedrivningspuljer Asfaltudbud 2013 Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af husdyrbrug, ejendommen beliggende Rødeled Vej 23, Rimsø, 8500 Grenaa Miljøgodkendelse af udspredningsarealer, ejendommen beliggende Rimsø Bygade 10, Rimsø, 8500 Grenaa I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 4
Miljøgodkendelse af udspredningsarealer, ejendommen beliggende Fjeldholmvej 15, Gjerrild, 8500 Grenaa Miljøgodkendelse af kyllingefarm, Søbyvej 31, 8570 Trustrup Ikke-godkendelsespligtig udvidelse af gyllelagune, Skansevej 3, Kni, 8586 Ørum Djurs. Tirsdag den 21. august 2013 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2013 Forslag til værdikortlægning som del af klimatilspasningsplan Vedtagelse af mastepolitik Totalrenovering af dobbelthuset på Ådiget 1 og 3, Grenaa B45 afdeling 22 Renovering af boliger på Bakkehegnet, Grenaa B45 afdeling 8 Frigivelse af midler til passager- og pendlerfaciliteter ved Trustrup station Udskiftning af renovationssække med spande Midttrafiks budgetforslag for 2014 til politisk høring Beredskabskommissionen, godkendelse af leasingaftaler Efterretning Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbrug på ejendommen beliggende Fævejlevej 8, 8570 Trustrup. Miljøgodkendelse af husdyrbrug på ejendommen Bakkegaarden beliggende Dolmervej 29, 8500 Grenaa Miljøgodkendelse af husdyrbrug på ejendommen beliggende Nyhusvej 1 A, 8585 Glesborg Tillæg nr. 4 til miljøgodkendelse af husdyrbrug på ejendommen beliggende Grønnevej 11 og 13, 8500 Grenaa Opgørelse af C02-udledning fra kommunen som virksomhed 2012 Afrapportering til DNs Klimakommuneaftale Landbrugsgruppen har den 20. juni 2013 politianmeldt en I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 5
landmand for overproduktion af slagtesvin. Norddjurs Kommune har påklaget Arbejdstilsynets påbud til Norddjurs Kommune om valg af renovationssystem. Forvaltningen har undersøgt omfanget af kommunale aktiviteter på Norddjurs Kommunes private fællesveje. Tirsdag den 24. september 2013 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2013 Dispensation fra krav om affaldsskakter i etageboligbyggeri Administration af Boligreguleringsloven Konvertering af oliefyr til varmepumpe Vedligeholdelse af det private vandløb Hegedal Bæk Salg af 2 boligparceller ved Nyvangsvej i Auning Anlægsbevilling til færdiggørelse af fortov ved udgangsvejen i Åbyen 17. Risikobaseret dimensionering. Forslag til erhvervspolitik 2013-2016 Opkrævning af gebyr for kopi af ejendomsskattebillet. Forslag til ny handicappolitik Randersegnens Boligforening Regnskab 2011 for afdeling 83 Norddjurs Endelig godkendelse af deltagelse i Elena-ansøgning Efterretninger Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse, Ballevej 30 / Århusvej 115, Trustrup. Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse, Skansevej 3, Ørum Djurs Miljøgodkendelse, Fuglsangvej 28, Grenaa. Tilladelse til ikke-godkendelsespligtig skift i dyretype, Overskovvej 4, V. Alling, Auning. I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 6
Orientering om afgørelse efter vandløbsloven Orientering om status på forundersøgelse vedrørende genopretning af Kragsø. Orientering om status på byggesagsbehandling Auning Skole kapacitet i busserne. Onsdag den 30. oktober 2013 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2013 Vedtagelse af mastepolitik vejledende retningslinjer for opstilling af mobilantenner og master. Igangsætning af debatfase for klimatilpasningsplan, tillæg til kommuneplanen. Omfartsvej ved Grenaa endelig vedtagelse af tillæg nr. 23 til kommuneplan 09 Samarbejde med lokale foreninger om vedligehold af grønne arealer i landsbyerne. Udvidelse af deponeringsanlægget hos Reno Djurs, Glatved Tildeling af tilladelse til taxikørsel Lukket møde Køb af areal til sammenlægning med eksisterende ejendom. Mageskifte af jord i Ørsted. Efterretninger Miljøgodkendelse husdyrbrug, Allestrupvej 3, Allingåbro Miljøgodkendelse af udspredningsarealer, Kastbjergvej 15, Glesborg. Miljøgodkendelse, Hammelevvej 57, Grenaa Miljøgodkendelse, Kanalvej 24, Grenaa Tilladelse til test af avisdistribution via buslæskærme. I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 7
Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse, Nyhusvej 1A, Glesborg. Fejl i Midttrafiks indtægtsfordeling for 2011 og 2012. Onsdag den 27. november 2013 Budgetopfølgning Godkendelse af aftaleholdere 2014 Arbejdsplan 2013 Forslag til lokalplan 052-707 samt kommuneplantillæg nr. 26 Forslag til ophævelse af lokalplan nr. 45 for plejehjem i Rimsø Vådområde ved Drammelstrup Enge Omfartsvej ved Grenaa endelige vedtagelse af tillæg nr. 23 til kommuneplan 2009 Ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af husstandsvindmølle på ejendommen Batterivej 8, Gjerrild Pulje til landsbyfornyelse. Kystbeskyttelse på Anholt, godkendelse af projektforslag Ensretning af trafikken i centerområdet i Auning Reno Djurs I/S, nye gebyrer for tømningsordninger VVM-screening vedr. forlængelse af letbanen i Grenaa Grenaa Lystbådehavns Fond Budget 2014 Grenaabanens passagerpotentiale ved opgradering af strækningen Ryomgaard-Grenaa og indførelse af halvtimesdrift på strækningen mellem Aarhus og Grenaa, når banen overgår til letbanedrift AquaDjurs A/S, takster 2014 og betalingsvedtægt. Plan for indretning af silogrunden i Ørsted Det gamle rådhus, Grenaa Orientering om renoveringsprojekt Godkendelse af leasingaftaler, fælleskommunalt redningsberedskab Lukket I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 8
Kondemnering af bolig Efterretningssager Orientering om byggesager Høring af udkast til vandplaner 2013 Orientering om udmøntning af puljer til legepladser Vintertjeneste 2013-14 Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse, Allelevvej 11, Trustrup Miljøgodkendelse af minkfarm, Glesborg Kærvej 42, Glesborg Tirsdag den 17. december 2013 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2013 Bag Klitten lovliggørelse af ulovligt opført byggeri Forslag til handleplan for bæredygtig energi Borgmesterpagten Ansøgning om takstforhøjelse for taksikørsel på Anholt. Godkendelse af bestillingskontor, ansvarlig leder samt vedtægter for Grenaa Taxa bestillingskontor Udlejningsregler for B45 s afdeling 41, Åhavevej i Grenaa Affaldsforebyggelse i kommunale institutioner Håndtering af huller i mobil- og bredbåndsdækningen Godkendelse af vedligeholdelsesniveau for usolgte grunde. Efterretning Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Grønnevej 1 Tilladelse til udvidelse af dyrehold, Munkhusevej 31 Status Hovedgaden i Allingåbro 3 stikprojekter, Auning-Allingkærvej, Auning-Tårup, Allingåbro-Ørsted Vejprojektet Glesborg. I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 9
Hastighed på Langgade i Vivild Private parkeringstilladelser på offentlig parkeringsplads I:\Acadre\126659-13_v1_Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan - 30. oktober 2013.DOCX 10
Bilag: 4.1. Forslag til handleplan til politisk behandling dec2013 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 165225/13
HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013
Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4 Sustainable Energy Action Plan (SEAP)...4 Beskrivelse af indsatser og forudsætninger...5 Redegørelse...6 Målet kan nås...6 Hvor skal reduktionen findes?...6 Norddjurs Kommunes fortsatte arbejde med CO2-reduktion...6 Borgmesterpagtens afgrænsning og metode for opgørelse...8 Øvrige indsatsområder...9 Kortlægning af CO2-udledning med CO2-beregneren...9 Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune-aftale...9 Strategisk Energiplanlægning...9 Bilag 1: Handleplan for bæredygtig energi... 11 Bilag 2: Oversigt over forudsætninger... 13 Bilag 3: Grafisk fremstilling af, hvorfra CO2-reduktionen kommer... 17-2 -
Indledning Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune traf den 13. marts 2012 beslutning om at underskrive EU's Borgmesterpagt og derved forpligte sig til at arbejde for en markant reduktion af udledningen af CO2 fra kommunen som geografisk areal. Borgmesterpagten er et centralt EU-initiativ, der forener lokale og regionale myndigheder i en fælles forpligtelse til at bidrage til at nå EU's klima- og energimål 20-20-20. Ved hjælp af energieffektive tiltag og investering i vedvarende energikilder forpligter underskriverne af borgmesterpagten sig til at nedbringe CO2-udslippet i deres område med mindst 20 % inden 2020. Som en del af Borgmesterpagten forpligter underskriverne sig til at opstille en baseline-opgørelse over CO2-udledningen samt at indgive en Handlingsplan for bæredygtig energi ( Sustainable Energy Action Plan - SEAP), der beskriver hvordan 20-20-20-målet nås i det geografisk afgrænsede område. Nærværende handleplan er udarbejdet med henblik på at opfylde Borgmesterpagtens forpligtelse om at udarbejde en sådan Handlingsplan for bæredygtig energi. Ifølge de beregninger, der ligger til grund for handleplanen vil der med implementering af de planlagte indsatser kunne ske en reduktion af CO2-udledningen fra Norddjurs Kommune på ca. 55 % inden 2020, hvilket er langt over målopfyldelsen på min. 20 % inden 2020. Som det fremgår af handleplanens afsnit Øvrige indsatsområder medtager denne handleplan alene de energirelaterede sektorer, idet det alene er disse sektorer, der er omfattet af borgmesterpagten. Derudover arbejder vi i Norddjurs Kommune også for at reducere CO2-udledningen fra en række øvrige indsatsområder og forventer i løbet af 2014 at fremlægge en klimahandleplan, der også omfatter andre områder som f.eks. arealanvendelse. Vi agter i den forbindelse at fastsætte bredere og mere ambitiøse mål for CO2-reduktionen end Borgmesterpagtens reduktionsmål inden for de energirelaterede sektorer. - 3 -
Introduktion til handleplanens elementer Handleplanen består af følgende elementer: - Baseline-opgørelse - SEAP (Sustainable Energy Action Plan) - Beskrivelse af indsatser og forudsætninger De forskellige elementer beskrives kort herunder. Baseline-opgørelse Som basis for handleplanen skal opstilles en grundopgørelse over CO2-udledningen, en såkaldt baselineemission. Den forventede reduktion af CO2-udledningen frem mod 2020 skal ses i forhold til udledningen i året for baseline-opgørelsen. Året for baseline-opgørelsen bør i henhold til Borgmesterpagten være det år tættest på 1990, hvor det er muligt at indhente tilstrækkelige og pålidelige data. Norddjurs Kommune har imidlertid valgt 2011 som basisår, hvilket beror på et ønske om at anvende så valide data som muligt i baseline-opgørelsen. Forpligtelsen om at nedbringe CO2-udledningen med min. 20 % skal således ses i forhold til år 2011. Baseline opgørelsen er et værktøj til at få overblik over de primære kilder til CO 2 -udledningen samt de tilsvarende reduktionspotentialer. Selve opgørelsen er ikke bilagt denne handleplan, men er indberettet til Borgmesterpagtens via en dertil beregnet skabelon på pagtens hjemmeside. Sustainable Energy Action Plan (SEAP) En Sustainable Energy Action Plan er en plan for hvilke handlinger, der skal føre til en reduktion af CO2-udledningen fra Norddjurs Kommune på min. 20 % inden år 2020. Bilag 1 indeholder en oversigt over de indsatser, der tilsammen udgør Norddjurs Kommunes SEAP /handleplan. Udover en ganske kort beskrivelse af indsatserne findes i handleplanen oplysninger om følgende forhold for hver enkelt indsats: - Initiativ/ansvar for implementering af indsatsen - Tidspunkt for forventet implementering af indsatsen - Estimeret omkostning (findes ikke for alle indsatser) - Forventet energibesparelse og/eller forventet produktion af vedvarende energi - Forventet CO2-reduktion som følge af indsatsen En engelsk version af handleplanen indberettes via Borgmesterpagtens hjemmeside og det vil herefter være muligt at se information om handleplanen under Norddjurs Kommunes profil på http://www.borgmesterpagten.eu/about/signatories_da.html?city_id=6289 I Bilag 3 findes en grafisk fremstilling af, hvor meget de forskellige indsatser i handleplanen bidrager til den forventede CO2-reduktion. - 4 -
Beskrivelse af indsatser og forudsætninger Som baggrund for handleplanen, er udarbejdet en oversigt, hvor indsatserne beskrives nærmere. Oversigten redegør desuden for, hvilke forudsætninger, der ar lagt til grund for beregningerne af effekterne af de enkelte indsatser. Denne oversigt findes som Bilag 2. - 5 -
Redegørelse Målet kan nås Udledningen af CO2 fra Norddjurs kommune er ifølge baseline-opgørelsen opgjort til 256.540 tons i basisåret 2011. Det svarer til en udledning på knap 6,8 tons pr. indbygger. Ifølge de beregninger, der ligger til grund for handleplanen, vil der med implementering af de planlagte indsatser kunne ske en reduktion af CO2-udledningen på op til godt 140.000 tons/år inden 2020, svarende til en reduktion på 55 % i forhold til 2011. Hvor skal reduktionen findes? Som det kan ses af bilag 1 findes de helt store bidrag til reduktion inden for følgende to sektorer: - Forøgelse af produktion af VE-el i form af en markant forøgelse af vindkraft. - Omstilling af varmeproduktionen i Grenaa til vedvarende energi. Etablering af store vindmøller i henhold til Norddjurs Kommunes vedtagede vindmølleplan (Vindmølleplan 2011) tegner sig således for godt 100.00 tons/år, svarende til ca. 70 % af reduktionspotentialet. Konvertering af fjernvarmen i Grenaa til biomassebaseret tegner sig for godt 28.000 tons/år svarende til ca. 20 % af reduktionspotentialet. De resterende 10 % af reduktionspotentialet udgøres primært af en forventet produktion af VE-el fra det planlagte biogasanlæg nord for Grenaa. Hovedpartens af handleplanens øvrige indsatser har så lille effekt, at de hver i sær tegner sig for en forventet reduktion på under 1 % af det samlede reduktionspotentiale. Indsatserne inden for vindkraft og omstilling af varmeproduktionen i Grenaa, og i særdeleshed etablering af store vindmøller i de udpegede områder, er således afgørende for opfyldelse af Borgmesterpagtens mål. Norddjurs Kommunes fortsatte arbejde med CO2-reduktion Som det fremgår af handleplanens afsnit om Øvrige indsatsområder medtager denne handleplan alene de energirelaterede sektorer, idet det alene er disse sektorer, der er omfattet af borgmesterpagten. Udover de indsatser, der indgår i denne handleplan, arbejder vi i Norddjurs Kommune også med tiltag inden for en række andre områder, hvor reduktion af CO2 også er et formål. Inden for de sektorer, der er omfattet af Borgmesteraftalen, arbejder vi bl.a. med projekter som: - Etablering af letbane på strækningen Århus-Grenaa (transport) - Etablering af net af ladestandere til el-biler (transport) - Borgerrettede kampagner om energirenovering og besparelser (arbejde med borgere og interessenter) - Erhvervsrettede projekter om energirenovering (arbejde med borgere og interessenter) Indenfor andre sektorer beskæftiger vi os bl.a. med: - Etablering af skov (arealanvendelse) - Etablering af vådområder (arealanvendelse) Sideløbende har vi også fokus på, hvad Norddjurs Kommune som virksomhed selv kan gøre for at nedbringe CO2-udledningen fra vores egne aktiviteter. I den forbindelse arbejder vi med: - 6 -
- Fortsat forbedring af de kommunale ejendomme (bygninger, udstyr/anlæg og industrier) - Mulighed for at udskifte en større del af den kommunale flåde til elbiler (transport) På baggrund af alle de igangværende indsatser samt planerne om at igangsætte endnu flere indsatser, forventer vi i løbet af 2014 at kunne fremlægge en større og bredere klimahandleplan, der retter sig mod flere sektorer og som har mere ambitiøse mål for CO2-reduktionen end EU's 20-20-20-mål. - 7 -
Borgmesterpagtens afgrænsning og metode for opgørelse Som nævnt i indledningen er Borgmesterpagten et centralt EU-initiativ, der forener lokale og regionale myndigheder i en fælles forpligtelse til at bidrage til at nå EU's klima- og energimål 20-20-20. Borgmesterpagten omfatter alene energirelaterede sektorer, hvilket betyder at sædvanlige ikkeenergirelaterede sektorer og aktiviteter ikke indgår som en del af aftalen. Pagten medtager således ikke opgørelser fra landbruget og arealanvendelse. Inden for transportsektorer medtages heller ikke alle områder, idet indenrigsflytrafik, skibsfart, fiskeri og ikke-vejgående trafik eksempelvis ikke indgår i opgørelsen. Desuden medtages kvotebelagte (ETS) virksomheder ikke i rapporteringen af elproducerende anlæg, fordi disse virksomheder i forvejen er reguleret. Det modsatte kan være tilfældet for varmeproducerende anlæg. Ved rapportering til Borgmesterpagten anvendes faste emissionsfaktorer, således at emissionsfaktoren i basisåret og i 2020 er ens. Herved bliver det muligt, at dokumentere de reelle effekter af den enkelte myndigheds indsatser i handleplanen (SEAP). - 8 -
Øvrige indsatsområder Kortlægning af CO2-udledning med CO2-beregneren Norddjurs Kommune har sideløbende med udarbejdelse af baseline-opgørelsen til Borgmesterpagten fået udarbejdet en såkaldt CO2-kortlægning ved anvendelse af CO2-beregneren. CO2-beregneren er et værktøj, der er udviklet af Kommunernes Landsforening og Klima- og Energiministeriet til brug for kommunerne i deres kortlægning og planlægning af klimaindsatsen. CO2-kortlægningen er en opgørelse over den årlige CO2-udledning i år 2011, og har således mange ligheder med den baseline-opgørelse, der anvendes ved indberetning til Borgmesterpagten. CO2- beregneren medtager imidlertid, og i modsætning til Borgmesterpagtens opgørelsesmetode, udledning og optag af CO2 fra alle typer aktiviteter inden for kommunegrænsen. CO2-beregneren kan således ses som en bredere opgørelsesmetode end Borgmesterpagtens baselineopgørelse, mens Borgmesterpagten populært sagt omfatter en delmængde af CO2-kortlægningen udført med CO2-beregneren. Som nævnt i afsnittet om Norddjurs Kommunes fortsatte arbejde med CO2-reduktion vil vi udarbejde en klimahandleplan, der retter sig mod flere sektorer end Handleplan for bæredygtig energi. Udgangspunktet for denne handleplan forventes at være kortlægningen udført ved hjælp af CO2- beregneren. Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune-aftale Norddjurs Kommune indgik den 8. marts 2012 klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvorefter kommunen forpligter sig til at arbejde for et bedre klima gennem foreningens klimakommunekoncept. Med aftalen skal Norddjurs Kommune inden for egen virksomhed nedsætte sit C02-udslip med mindst 2 % årligt frem til år 2017. Som for Borgmesterpagten er 2011 også valgt som basisår for opgørelse og afrapportering i henhold til klimakommuneaftalen. Aftalen omfatter alene CO2-udledning fra kommunens egne aktiviteter og omfatter følgende indsatsområder: - Energiforbrug i kommunale bygninger - Transport, herunder færgedrift - Gadebelysning - Forsyningsselskabet Aqua Djurs as Strategisk Energiplanlægning Norddjurs Kommune ønsker, som et led i klimaarbejde, at arbejde med strategisk energiplanlægning for kommunen. Kommunen deltager på nuværende tidspunkt i et projektsamarbejde med flere andre kommuner samt en række øvrige aktører om at skabe et grundlag for arbejdet med energiplanlægning i det midtjyske område. I dette samarbejde fokuseres primært på fremtidige udfordringer med energiforsyningen i det åbne land. - 9 -
Herudover agter vi at arbejde strategisk med varmeforsyningen i Grenaa by, der er kommunens største by. Vi er i den forbindelse ved at opstarte et strategisk samarbejde mellem de lokale energiaktører og den lokale industri med henblik på at kortlægge og planlægge den fremtidige energiforsyning. - 10 -
BILAG 1: HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI - SUSTAINABLE ENERGY ACTION PLAN (SEAP) Sektor Handling/indsats Ansvar Implement ering af indsats Bygninger, udstyr/anlæg og industrier Kommunale Planlagte indsatser i årene 2014-2016 bygninger og udstyr (varmebesparelse i fjernvarmeforsynede bygninger) Kommunale bygninger og udstyr Øvrige offentlige bygninger Planlagte indsatser i årene 2014-2016 (varmebesparelse i olieforsynede bygninger) Projekt byggeri - Viden Djurs, erhversskole (elbesparelse) Norddjurs 2014-2016 Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Norddjurs 2014-2016 Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Viden Djurs 2013-2014 Estimeret omkostnin g Forventet energibes parelse, MWh/år 20.200.000 1.205 Forventet VEproduktio n, MWh/år Forventet CO 2 reduction, tons/år Reduktion i forhold til baseline, % 4.000.000 112 43 0,0 42 12 0,0 Kommunalt ejet selskab Aqua Djurs as (Besparelser på el-forbrug) Aqua Djurs as 2012-2015 175 48 0,0 Private bygninger/udstyr Kommunal gadebelysning Transport Kommunal flåde Effekt af projekt om energitjek hos landmænd (elbesparelse) Besparelser på gadebelysning Udskiftning af konventionelle biler til elbiler i Udviklingsforvaltningen Lokal VE-elproduktion Vindkraft Etablering af 33 store vindmøller Norddjurs Kommune, afdeling for Byg og Miljø Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme 2014-2015 2017-2020 Norddjurs 2014-2017 Kommune, Udviklingsforvaltnin gen 100.000 85 33 0,0 6.000.000 1.333 367 0,1 210.000 11 0,0 2015-2020 Private investeringer 367.000 100.925 39,3-11 -
Vindkraft Etablering af husstandsvindmøller Private initiativer 2013-2020 Private investeringer 400 110 0,0 Solenergi Installation af solcelleanlæg hos private Private initiativer 2013-2020 Private investeringer + Installation af større kollektive anlæg, 10.825 2.977 1,2 herunder på landbrugets staldanlæg. Solenergi Energirenovering i kommunale bygninger, planlagte indsatser 2014-2016 6.000.000 285 78 0,0 Solenergi Projekt byggeri - Viden Djurs, erhversskole (etablering af 2013-2014 solcelleanlæg) 166 46 0,0 Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa, produktion af VEel 2017-2018 Privat investering 24.000 6.600 2,6 Kraftvarme Reno Djurs: Biogasproduktion 2016-2017 1.620 446 0,2 Lokal varmeproduktion Fjernvarme Konvertering af affalds- og oliebaseret fjernvarmeproduktion 2017-2018 til flisbaseret 69.000 10.452 4,1 Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa: Udfasning af 2017-2018 fjernvarme fra kul-kv og oliekedler 23.000 5.855 2,3 Kraftvarme Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KVværk 2017-2018 51.000 12.170 4,7 Samlet forventet CO2 reduktion for anvendte handlinger 140.173 Samlet CO₂-emission 2011 256.540 Reduktion i % 55-12 -
BILAG 2: BESKRIVELSE AF INDSATSER OG FORUDSÆTNINGER Sektor Handling/indsats Beskrivelse af indsats Initiativ/ansvar for implementering af indsats Bygninger, udstyr, virksomheder Kommunale bygninger og udstyr Energirenovering i kommunale ejendomme: Afdeling for Vej og Ejendomme planlægger en række indsatser i de kommunalt ejede ejendomme. Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Varmebesparelse i olie- og fjernvarmeforsynede bygninger. Planlagte indsatser i årene 2014-2016 Handleplanen medtager indsatser, der er planlagt i årene 2014-2016 og som indgår i den handleplan som kommunen har fremlagt i forbindelse med deltagelse i en ansøgning om tilskud til energiinvesteringer i regioner og kommuner under det fælles EU-program ELENA. Indsatserne omfatter energirenoveriger, der medfører varmebesparelser i både olieforsynede og fjernvarmeforsynede bygninger. I handleplanen differentieres mellem disse to typer, idet en reduktion af olieforbrug bidrager med en større CO2-reduktion end en reduktion i fjernvarmeforbrug. Tilsammen forventes energirenoveringer at bidrage med en varmebesparelse på 1317 MWh/år. Derudover vil etablering af et solcelleanlæg bidrage til lokal produktion af VE-el, jf. indsats under Solenergi. Øvrige offentlige bygninger Projekt byggeri Viden Djurs, erhvervsskole (elbesparelse) Endelig finansiering af alle indsatser er ikke på nuværende tidspunkt politisk vedtaget og finansiering og tidspunkt for gennemførelse er således stadig uklar for en række af indsatserne. I forbindelse med renovering af og udvidelse af erhvervsskole foretages en række energibesparende tiltag (renovering, afinstallering af AC-anlæg og servere). Herved forventes en besparelse på elforbrug på ca. 50.000 kwh/år. Derudover vil etablering af et solcelleanlæg bidrage til lokal produktion af VE-el, jf. indsats under Solenergi. Viden Djurs, erhvervsskole Kommunalt ejet selskab Aqua Djurs as - Besparelser på elforbrug Aqua Djurs har i de seneste år gennemført energieffektiviseringer på ca. 190.000 kwh/år. Selskabet forventer at der med planlagte tiltag i 2012-2015 årligt vil spares ca. 5 % af selskabets samlede el-forbrug i forhold til 2011. Dette svarer til ca. 175.000 kwh/år. Aqua Djurs as Selskabets planer omfatter perioden 2012-2015. Private bygninger/udstyr Effekt af projekt om energitjek hos landmænd (elbesparelse) Planlagt projekt/projektidé: Elforbruget i landbruget er generelt meget stort og der er et tilsvarende stort besparelsespotentiale. Kommune vil tilbyde energirådgivning samt energitjek på et antal landbrug med henblik på at motivere landmænd til at foretage besparelser på og optimering af deres el-forbrug. Norddjurs Kommune, afdeling for Byg og Miljø. Evt. i samarbejde med lokal landboforening. Beregningen er lavet ud fra en forventning om at der gennemføres energitjek på 10 ejendomme og at landmanden efterfølgende gennemfører tiltag, der medfører en besparelse på 5 % af elforbruget. Ud fra gennemsnitligt forbrug for både kvæg og svinebesætninger (konventionelle og økologiske) er en 5 % -besparelse skønnet til ca. 8525 kwh pr. landbrug. Projektet forventes gennemfært i 2014 eller 2015 og en besparelse forventes at slå igennem i - 13 -
2016. Kommunal gadebelysning Besparelser på elforbrug til gadebelysning Renovering af kommunens gadebelysning er ikke politisk vedtaget, men der er løbende debat om emnet. Et forsigtigt skøn kan være Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Ikke vedtaget, forsigtigt skøn for tidspunkt for gennemførelse: 2017-2020 Foreløbige beregninger viser, at der vil kunne spares 1.333 MWh/år Transport Kommunal flåde Udskiftning af konventionelle biler til elbiler i Udviklingsforvaltningen Anskaffelse af 5 elbiler der, hver kører 15.000 km om året. De 5 biler forventes indkøb i 2014. Anskaffelse af yderligere el-biler planlægges efterfølgende. Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Lokal VE-elproduktion Vindkraft Etablering af 33 store vindmøller Kommunens vindmølleplan udgør plangrundlag for at opsætte op til 33 store (125-150 m høje) vindmøller i kommunen. Investering og realisering: Privat Vindkraft Solenergi Beregningen af effekten forudsætter at der opsættes møller svarende til det maksimale potentiale, jf. vindmølleplanen. Etablering af husstandsvindmøller Der er i 2011-2012 ansøgt om opsætning af 10 stk. 6 kw husstandsvindmøller. Installation af solcelleanlæg hos private samt af større kollektive anlæg, herunder på landbrugets staldanlæg Beregningen er lavet ud fra en forventning/skøn om at der i årene 2013-2020 vil blive opsat i gennemsnit 5 stk. 6 KW-husstandsmøller pr. år og at møllerne vil producere ca. 10.000 kwh/år pr. stk. Forventning/skøn af samlet produktion fra solceller i årene 2013-2020: 2013: Opsætning af solceller svarende til en produktion på i alt 275.000 kwh/år (ca. 50 mindre private anlæg) 2014-2015: Opsætning af solceller svarende til en produktion på i alt 1.150.000 kwh/år (ca. 45 mindre private anlæg + 3 større årligt). 2016-2020: Opsætning af solceller svarende til en produktion på i alt 1.650.000 kwh/år (ca. 30 mindre private anlæg + 5 større årligt). Beregningen lavet ud fra skøn af antallet af: 1. Mindre anlæg, effekt på ca. 6 KW svarende til en produktion på knap 6.000 kwh/år pr. anlæg. 2. Større fælles anlæg, effekt på ca. 300 kw svarende til en produktion på ca. 300.000 kwh/år pr. anlæg Det forventes at der i årene frem mod 2020 vil komme større fokus og deraf bedre tilskudsordninger til etablering af større fælles solcelleanlæg. Fordelingen mellem mindre >< større anlæg kan ændres afhængig af tilskudsordninger mv. - 14 - Yderligere plangrundlag, miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Investering og realisering: Privat Landzonetilladelse mv.: Norddjurs Kommune, Byg og Miljøafdelingen Investering og realisering: Privat Miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsafdelingen
Solenergi Etablering af solcelleanlæg på kommunale ejendomme. Afdeling for Vej og Ejendomme planlægger en række indsatser i de kommunalt ejede ejendomme. Norddjurs Kommune, afdeling for Vej og Ejendomme Planlagte indsatser i årene 2014-2016 Handleplanen medtager indsatser, der er planlagt i årene 2014-2016 og som indgår i den handleplan som kommunen har fremlagt i forbindelse med deltagelse i en ansøgning om tilskud til energiinvesteringer i regioner og kommuner under det fælles EU-program ELENA. Indsatserne omfatter etablering af solcelleanlæg, der producerer lokal VE-energi. Tilsammen forventes solcelleanlæggene at producere 285 MWh/år. Derudover vil en række energibesparende tiltag bidrage til en el-besparelse, jf. indsats under Bygninger, udstyr, virksomheder mv.. Ikke alle indsatser er på nuværende tidspunkt politisk vedtaget og finansieringen er således stadig uklar. Solenergi Projekt byggeri Viden Djurs, erhvervsskole (etablering af solcelleanlæg) I forbindelse med renovering af og udvidelse af erhvervsskole etableres et solcelleanlæg, der forventes at producere 166 MWh/år. Derudover vil en række energibesparende tiltag bidrage til en el-besparelse, jf. indsats under Bygninger, udstyr, virksomheder mv.. Viden Djurs, erhvervsskole Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa (produktion af VE-el) Djurs Bioenergi planlægger at etablere et biogasanlæg nord for Grenaa. Anlægget vil producere både VE-el og varme. Anlægget forventes at stå færdigt i 2018, evt. tidligere. Anlæggets forventede el-produktion er ca. 24.000 MWh/år. Derudover forventes en varmeproduktion på ca. 23.000 MWh/år, jf. indsats under Lokal varmeproduktion. Investering og realisering: Djurs Bioenergi Yderligere plangrundlag, miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Kraftvarme Reno Djurs IS udnyttelse af biogas fra deponi i Glatved Affaldsselskabet Reno Djurs udnytter allerede i dag en mindre del af den gas, der afgives fra deponiet i Glatved til biogasbaseret el-produktion. Selskabet har planer om at etablere yderligere indvindingsanlæg med henblik på at øge produktionen af VE-el. Investering og realisering: Reno Djurs IS Beregninger er foretaget ud fra oplysninger fra Reno Djurs om undersøgelser af potentialet for en udnyttelse af biogassen. Den forventede el-produktion vil være ca. 1620 MWh/år. Lokal varmeproduktion Fjernvarme Grenaa Varmeværk - Konvertering til biomassebaseret fjernvarmeproduktion Grenaa Varmeværk planlægger at konvertere den del af produktionen, der i dag kommer fra affaldsforbrænding (Grenaa forbrænding) og fra olie (nødanlæg) til biomassebaseret produktion, formentlig flis. Grenaa Varmeværk A.m.b.A. Den forventede biomassebaserede varmeproduktion forventes at være ca. 69.000 MWh/år. Kraftvarme Etablering af biogasanlæg nord for Grenaa (Varmeproduktion til Grenaa Fjernvarmeværk) Djurs Bioenergi planlægger at etablere et biogasanlæg nord for Grenaa. Anlægget vil producere både VE-el og varme. Anlægget forventes at stå færdigt i 2018, evt. tidligere. Anlæggets forventede varmeproduktion er ca. 23.000 MWh/år. Det forudsættes i beregningerne, - 15 - Investering og realisering: Djurs Bioenergi Yderligere plangrundlag,
Kraftvarme Grenaa Kraftvarmeværk Udfasning af kul, omstilling til biomasse at den producerede varme vil blive anvendt af Grenaa Fjernvarmeværk, hvor den vil bidrage til udfasning af fjernvarme fra fossile brændsler. Derudover forventes en VE-elproduktion på ca. 24.000 MWh/år, jf. indsats under Lokal VEelproduktion. Grenaa KV-værk anvender i dag både kul og halm. Ved en udfasning af kul/omstilling til biomasse forventes en biomassebaseret produktion på ca. 51.000 MWh/år. Grenaa KV-værk producerer også el, men da anlægget er ETS-registreret kan en omlægning til VE-el ikke indgå i beregningerne til Borgmesteraftale. miljøgodkendelser mv.: Norddjurs Kommune, Udviklingsforvaltningen Verdo - 16 -
BILAG 3: GRAFISK FREMSTILLING AF, HVORFRA CO2-REDUKTIONEN KOMMER Figur 1: Den procentvise reduktion som følge af indsatserne, set i forhold udledningen i 2011 (baseline). Etablering af 33 store vindmøller 0,02 0,02 0,17 0,14 1,16 4,07 0,01 0,00 0,05 0,04 Biogasanlæg nord for Grenaa (produktion af VE-el+udfasning af jernvarme fra kul-kv og olie) Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KV-værk Konvertering af affalds- og oliebaseret fjernvarmeproduktion til flisbaseret 4,74 Installation af solcelleanlæg hos private (både enkelte og kollektive anlæg) Reno Djurs: Biogasproduktion 4,85 Gadebelysning 39,34 Viden Djurs, erhversskole (elbesparelse+solceller) Aqua Djurs as (Besparelser på elforbrug) Energitjek hos landmænd (elbesparelse) Elbiler i Udviklingsforvaltningen Indsatser i kommunale bygninger 2014-2016 (varmebesparelse +solceller) Etablering af husstandsvindmøller - 17 -
Figur 2: Indsatsernes procentvise bidrag til den samlede forventede CO2-reduktion i 2020. Etablering af 33 store vindmøller 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 8% 9% Biogasanlæg nord for Grenaa (produktion af VE-el+udfasning af jernvarme fra kul-kv og olie) Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KV-værk Konvertering af affalds- og oliebaseret fjernvarmeproduktion til flisbaseret Installation af solcelleanlæg hos private (både enkelte og kollektive anlæg) Reno Djurs: Biogasproduktion 9% Gadebelysning 72% Viden Djurs, erhversskole (elbesparelse+solceller) Aqua Djurs as (Besparelser på elforbrug) Energitjek hos landmænd (elbesparelse) Elbiler i Udviklingsforvaltningen Indsatser i kommunale bygninger 2014-2016 (varmebesparelse +solceller) Etablering af husstandsvindmøller - 18 -
Bilag: 6.1. Brev fra B45 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 152985/13
PC100521 adry69t 18 11 2013 08 52 SEPBARCODE 0U4 Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Torvet 3 8500 Grenaa Att.: Borgmester Jan Petersen NORDDJL'nr KOMMUNE Borgerservice 1 8 NOV. 2013 INDGÅET B45 Boligudlejning Grenaa, den 15. november 2013 Evaluering af udlejningsreglerne i B45's afdeling 41 - Åhavevej, Grenaa Idet vi henviser til vedlagte brev af 10/9 2010 godkendte Kommunalbestyrelsen for Norddjurs Kommune, at boligselskabet kunne fravige de almindelige udlejningsregler og leje boligerne ud efter særlige kriterier. Samtidig med godkendelsen blev det præciseret, at der skulle ske en evaluering efter 3 år, hvor der så blev mulighed for at drøfte om reglerne skulle revurderes. Der har stadig kun været få udlejninger efter særlige regler og vi mener, at det er for lidt til at foretage en forsvarlig evaluering på. Vi vil derfor foreslå, at evalueringen udsættes i yderligere 3 år. Vi har forelagt sagen for afdelingsbestyrelsen, som er helt enige med boligselskabet om udsættelsen af evalueringen. Med Y^nlig hilsen B4' Ancférs Lv vad Direktør B45 Engdalen 2, Telefon Telefax E-mail Hjemmeside 8500 Grenaa 87 58 10 00 87 58 10 09 mail@b45 dk www B45 dk
PC100521 adry69t 18-11-2013 08:52 SEPBARCODE: 0U4 KOPI -MJJ n/norddjurs kommune B45 Engdalen 2 8500 Grenaa MODTAGET 2 O SEP. 2010 Direktionssekretariatet Dato: 10-09-2010 Reference: Kim Bruun Nielsen Direkte telefon: 89 59 10 41 E-mail: kbn@norddjurs.dk KL-journalnr: 03.10.04 Sagsnr.: 10/6810 Aftale om udlejningsregler for B45's afd. 41 Åhavevej i Grenaa. Boligselskabet B45 har henvendt sig med forslag om ændring af udlejningsreglerne i afdeling 41 i Grenaa. Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i, at de gældende regler er evalueret i henhold til det tidligere Grenaa byråds beslutning fra den 13. december 2006 om at der skal gennemføres en evaluering af ordningen. Kommunalbestyrelsen har på møde den 7. september 2010 godkendt, at der indgås en aftale om udlejningsregler for afdeling 41 som beskrevet i B45's brev af 17. maj 2010. Herunder har kommunalbestyrelsen godkendt, at de nye udlejningsregler evalueres om 3 år. Med venlig hilsen in Petersen Drgmester )éf Kaas konmunaldirektør Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk CVR nr. 29 18 99 86 Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 8.30-15.00 Torsdag: 8.30-17.00 Fredag: 8.30-12.00
Bilag: 7.1. Kort over alle usolgte grunde med niveauangivelse Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 160955/13
Bilag: 7.2. Prioriteringsbeskrivelse usolgte grunde Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 160918/13
Bilag: 8.1. Rapport affaldsforebyggelse.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 150809/13
Oktober 2013 Freja Lerche Claus Petersen Econet AS Affaldsforebyggelse - i Syddjurs- og Norddjurs kommuner
Indhold 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning og konklusion... 3 3. Definition og afgrænsning... 6 4. Internationale erfaringer og potentielle barrierer for affaldsforebyggelse... 8 5. Metode... 12 6. Introduktion til testvirksomheder... 13 Kolind Centralskole... 13 Plejeboligerne Rosengården... 14 Materielgården i Norddjurs (Vej- og parkafdelingen)... 14 Rådhuset i Grenaa... 15 7. Idékatalog for pilotprojektets testvirksomheder... 16 8. Idékatalog: Forslag til yderligere initiativer... 23 9. Læring fra pilotprojektet... 32 Generel læring... 32 Perspektiver... 33 10. Referencer... 36 1
1. Indledning Det indgår i den fælles affaldsplan for Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune, at Reno Djurs I/S sammen med kommunerne vil gennemføre et pilotprojekt om affaldsforebyggende aktiviteter i kommunernes egen drift. Denne rapport samler resultaterne fra det gennemførte pilotprojekt om affaldsforebyggelse. Affaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i mængden af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Affaldsforebyggelse kan ske i forskellige faser af et produkts livscyklus. Direkte genbrug, hvor et produkt bruges igen i sin oprindelige form og til sit oprindelige formål er affaldsforebyggende. Aktiviteter, der gør affald mindre farligt, kan også ses som affaldsforebyggelse. Projektet har til formål at afdække potentialet for at igangsætte og udbrede affaldsforebyggende aktiviteter i kommunernes egen drift. Kommunerne er store arbejdspladser tæt på borgerne og med en væsentlig affaldsproduktion. Det er samtidig kommunerne, der har ansvar for at planlægge og styre borgernes affald gennem regulativer og affaldsordninger. Derfor har god affaldshåndtering og forebyggelse af affald i kommunernes egen drift stor betydning, og kommunerne kan derved gå foran med gode eksempler. Pilotprojektet har med Reno Djurs I/S som tovholder involveret fire testvirksomheder fra Syddjurs og Norddjurs kommuner. De fire virksomheder repræsenterer forskellige sider af de kommunale virksomheder. Econet A/S har været konsulent og projektleder på pilotprojektet. Hver af de fire testvirksomheder har udpeget en kontaktperson. Kontaktpersonen har det daglige ansvar for affaldshåndteringen. De fire kontaktpersoner er: Nils Abrahamsen, Kolind centralskole; Mette Lund Møller Christensen, plejeboligerne Rosengården; Klaus Dahlin, Grenå Rådhus og Per Møgelvang, Materielgården 1. Kontaktpersonernes erfaringer og inputs undervejs har i høj grad bidraget til rapportens konklusioner. Der har deltaget repræsentanter fra de kommunale miljøafdelinger i pilotprojektets workshops, som konkret har bidraget med viden og perspektiver fra myndighedssiden. Derudover er repræsentanter fra indkøbsafdelingerne i de to kommuner 1 Hver testvirksomhed, samt udvælgelseskriterier, beskrives i afsnit 5, metode. 2
interviewet undervejs i projektet, hvilket har givet viden om muligheder og barrierer for at indarbejde affaldsforebyggelse i forbindelse med indkøb til de kommunale institutioner. 2. Sammenfatning og konklusion I pilotprojektet er der arbejdet med potentialet for affaldsforebyggelse og bedre affaldshåndtering ud fra følgende overordnede muligheder: Minimering af spild ved produktion og drift optimal udnyttelse af råvarer Mindre forbrug Forbrug af produkter med længere levetid og virksomhedens mulighed for at påvirke levetid gennem drift og vedligeholdelse Forbrug af produkter, der ved produktion og brug har lav miljøbelastning og affaldsdannelse Genbrug til samme formål Reparation Refurbished produkter Korrekt sortering og håndtering, når produkterne og spildet bortskaffes som affald Pilotprojektets kortlægning af og fokus på affaldsforebyggelse har gjort en forskel i testvirksomhedernes affaldsforebyggende initiativer og affaldshåndtering. Eksempelvis er madspild på skolen blevet mindsket som følge af pilotprojektets initiativer. På baggrund af det gennemførte pilotprojekt vurderer de deltagende institutioner såvel som Reno Djurs I/S, at der samlet set er et stort potentiale for affaldsforebyggelse/forbedret affaldshåndtering i kommunale institutioner. Pilotprojektet har herudover vist, at: Virksomheder har fokus på deres kernedrift ikke på affaldsforebyggelse Det kan være svært at se isoleret på affaldsforebyggelse uden også at inddrage affaldshåndtering. Forebyggelse og håndtering bør tænkes ind i en sammenhæng, da den praktiske håndtering giver viden om mulighederne for affaldsforebyggelse. Affaldsforebyggende initiativer, der allerede er igangsat, har ofte haft et andet hovedformål såsom ressourcebesparelse eller økonomi. Der er derfor potentiale for, at økonomi og ressourceudnyttelse kan fungere som primær katalysator for affaldsforebyggende initiativer. 3
Affaldsforebyggelse kan sjældent måles og vejes, og da det er en betegnelse for noget, der ikke skabes, kan det være et diffust begreb at arbejde med. Der er muligheder for at øge affaldsforebyggelsen og at forbedre affaldshåndteringen i alle virksomhederne også de, hvor en nøgleperson har fokus på affald Gode erfaringer og tiltag kan udbredes til andre virksomheder (f.eks. god praksis for affaldsforebyggelse og håndtering på folkeskoler). Udveksling af gode erfaringer virker. Viden om affald, øget affaldsforebyggelse og forbedret affaldshåndtering kommer ikke i virksomhederne af sig selv og information er ikke nok! Affaldsforebyggelse involverer mange interessenter. Pilotprojektet konkluderer, at der er behov for, at forskellige nøglepersoner arbejder sammen om affaldsforebyggelse. Det er nødvendigt at forholde sig til den enkelte virksomheds lokale kontekst og inddrage de personer, der skal udføre initiativerne i praksis. Affaldsforebyggelse skal ofte ske via frontlinjepersoner, men det er afgørende, at der er politisk, ledelsesmæssig og kollegial opbakning og prioritering for at sikre de rette betingelser og muligheder. For at sikre et fortsat fokus på affaldsforebyggelse, vil det være hensigtsmæssigt at forankre de (viden)opsamlende, (viden)formidlende samt udviklende aspekter i en tovholderfunktion. Hvis affaldsforebyggelse ikke er standardiseret, vil affaldsforebyggende tiltag primært ske via ildsjæle eller tilfældigt. Standardisering kan modvirke afhængigheden af enkelte ildsjæle. Der kan eksempelvis vedtages politisk bestemte retningslinjer, der kan stille formelle krav til affaldsforebyggelse og modvirke en eventuel lokal nedprioritering. 4
Ved affaldsforebyggelse kræves på én gang fokus på muligheder, holdninger og viden. Affaldsforebyggelse kan videreudvikles ved fokus på disse punkter. Muligheder: o Indkøbsmuligheder: Affaldsforebyggelsen kan ske i indkøb af produkter. Kriterier som kvalitet og reparationsvenlighed bør så vidt som muligt indgå (eller kunne tilvælges) i kommunernes indkøbsaftaler. o Praktiske muligheder: Der skal forefindes muligheder for at virksomhederne kan sortere sit affald, herunder beholdere til specifikke fraktioner og i de rigtige størrelser. Det skal gøres så nemt for virksomhederne som muligt. o Organisatoriske muligheder: Organisatorisk skal der være muligheder for at understøtte de praktiske muligheder, eksempelvis skal der være velfungerende indsamlingsordninger. o Kendskab til muligheder: Den enkelte virksomhed skal have kendskab til de tilgængelige affaldshåndterings- og affaldsforebyggelsesmuligheder, eksempelvis at der kan skaffes den rette størrelse container til indsamling, o.lign. Muligheden for sparring med en tovholder, der kan hjælpe med at identificere problemerne og har kendskab til tilgængelige løsninger vil understøtte dette. Holdninger: o Politisk holdning: Affaldsforebyggelse omfatter og involverer mange interessenter, og det kræver politisk vilje og prioritering at implementere; i kommunen som helhed og også i de enkelte virksomheder. o Interessenternes holdning: Det er især vigtigt, at initiativerne bliver prioriteret af den lokale ledelse og de ansvarlige personer på alle niveauer. Viden: o Lokal viden: Der kræves stort kendskab til den enkelte virksomhed og dennes affaldsproduktion og -ordning. Her kan kontaktpersonen opfattes som en videnbank. Desuden kan det i visse virksomheder være værdifuldt at få viden om affaldets sammensætning, for at få kendskab til de egentlige udfordringer. o Viden på tværs: De lokale erfaringer kan hensigtsmæssigt samles i et idékatalog eller en værktøjskasse som kan udbredes på tværs af virksomhederne. 5
o Perspektiver for viden: Affaldsforebyggelse kræver en viden om affaldets sammensætning, herefter identificeres og videndeles erfaringer og potentialer. En udefra kommende tovholder med saglig viden om affaldshåndtering og forebyggelse vil understøtte dette. En sådan tovholder, der følger virksomheden løbende og giver mulighed for løbende sparring, vil være hensigtsmæssig. 3. Definition og afgrænsning Det indgår i EU's målsætning på affaldsområdet, at affaldsproduktion i videst muligt omfang skal undgås. Ved hjælp af affaldshierarkiet formidles det, hvordan håndteringen af affald skal prioriteres i medlemslandene, og her har affaldsforebyggelse den højeste prioritet. Affaldshierarkiet er formet som en pyramide, hvor forskellige former for affaldshåndtering prioriteres. Medlemslandene skal så vidt muligt håndtere affaldet efter metoderne højest i hierarkiet. Affaldsforebyggelse prioriteres højest og derefter kommer forberedelse til genbrug, forberedelse til genanvendelse, forbrænding med udvindelse af ressourcer, forbrænding og til sidst som laveste prioritet deponering. I affaldshierarkiet er forebyggelse og forberedelse til genbrug to forskellige kategorier. Genbrug kan dog ses som et led i forebyggelse, selvom det omfatter reparationer eller en anden form for bearbejdning inden det bruges igen. I denne rapport vil direkte genbrug og reparationer, der kan føre til genbrug også forstås som et led af affaldsforebyggelse, da det er med til at forhindre, at affald opstår. Hvad er affaldsforebyggelse? Begrebet affaldsforebyggelse kan ikke omsættes til ét enkelt initiativ eller én måde at forebygge affald på. Affaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i mængden af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Affaldsforebyggelse kan ske i forskellige faser af et produkts livscyklus. Der er med EU-reglerne kommet en ny fælles definition af begrebet affaldsforebyggelse, der præciserer, hvad affaldsforebyggelse dækker over: foranstaltninger, der træffes, inden stoffer, materialer eller produkter bliver til affald, og som mindsker: 1) affaldsmængden, herunder via genbrug af produkter eller forlængelse af produkternes levetid, 2) de negative konsekvenser, som 6
det producerede affald har for miljøet og menneskers sundhed, eller 3) indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter 2 Det vil sige, at affaldsforebyggelse dels dækker over 1) de handlinger der kan iværksættes når produkter skal til at kasseres. Her er særligt genbrug og reparation, som kan forlænge produktets levetid, relevant. Sådanne tiltag kræver i høj grad en holdnings- og adfærdsændring, der skal bryde den gængse brug-og-smid-væk kultur. Genbrug og reparation er betinget af, at der allerede i starten af produktets livscyklus overvejes; muligheder for reparation og udskiftning af reservedele, samt kvalitet og levetid for produktet. På den måde kan genbrug og reparation ses som en form for affaldsforebyggelse. Affaldsforebyggelse dækker også over 2) initiativer til at reducere affaldets negative virkning på miljøet og menneskers sundhed. Det kan f.eks. omfatte den mængde af materialer, der bruges i produktionen af et bestemt produkt, eller et øget fokus på at producere effektive produkter. På den måde kan bevidsthed om og retningslinjer for design og produktion af produkter ses som en form for affaldsforebyggelse. Affaldsforebyggelse dækker ligeledes over 3) indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter. Mængden af giftige stoffer kan minimeres i produkterne for at skabe bedre betingelser for genanvendelse, kompostering og energigenvinding. Det skal sikre, at affaldshåndteringen kan foregå så højt i affaldshierarkiet som muligt. Affaldsforebyggelse dækker således over flere typer af initiativer. Der findes ligeledes forskellige måder at iværksætte initiativer, der skal forebygge, at affald opstår. En rapport fra EU identificerer tre forskellige måde at arbejde med strategier for arbejdet med affaldsforebyggelse 3 : Informationsstrategier; med det formål at ændre holdning og derigennem adfærd, ved at fokusere på bevidsthed og forståelse. Informationsstrategierne kan både henvende sig til individer og til virksomheder, og omfatter f.eks. oplysningskampagner, uddannelsesprogrammer, etc. 2 Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10, p.11 3 European Commision: Preparing a Waste Prevention (2012), p.36-41 7
Reklamestrategier; har til formål at fremme initiativer eller samfundsbevægelser, der fokuserer på affaldsforebyggelse, for på den måde at skabe incitament til adfærdsændring. Det kan f.eks. være at yde finansiel og logistisk støtte til initiativer, som f.eks. støtte til frivillige aftaler, fremme af genbrug og reparation, fremme forskning og udvikling, etc. Regulative strategier; med det formål at håndhæve regler for affaldsproduktion og pålægge miljøkriterier. Det kan f.eks. være miljøskatter, miljøpolitik om udvidet producentansvar eller grønne offentlige indkøb, krav til miljøvenligt design, etc. For at få succesfulde affaldsforebyggelsesprogrammer kræver det et vist samspil mellem de strategiske tilgange, som ikke forstås som isolerede tilgange som hvert medlemsland skal vælge imellem. I pilotprojektet fra RenoDjurs kan primært iværksættes informations- og reklamestrategier, da regulative strategier kræver autoritet til at indføre lovgivning. Affaldsforebyggelse er et stort og omfattende område med mange forskellige indgange og elementer. Det kræver, at mange aktører er i spil, både lovgivere, producenter, indkøbere og forbrugere. Udover de forskellige strategiske tilgange skal tiltagene også målrettes flere niveauer over en længere periode. Affaldsforebyggelse skal ikke forstås som et projekt der kan afsluttes, men skal derimod forstås som en løbende proces, der hele tiden skal vurdere mulighederne for yderligere initiativer og vidensdeling på området. 4. Internationale erfaringer og potentielle barrierer for affaldsforebyggelse Hvordan reguleres affaldsforebyggelse? Affaldshierarkiet og kravet om affaldsforebyggelse er en del af EU-direktivet om affald 4. Alle medlemslande er blevet pålagt at udarbejde programmer for affaldsforebyggelse, i henhold til affaldshierarkiet, senest december 2013. Programmerne skal indeholde affaldsforebyggelsesmål og skal kortlægge eksisterende forebyggelsesforanstaltninger, samt identificere potentialer for nye initiativer. Programmerne må gerne være en del af større miljøpolitiske programmer, men det er et 4 European Commision: Directorate-General Environment: Preparing a Waste Prevention Programme (2012) 8
krav, at forebyggelsestiltagene omhandlende affaldsforebyggelse klart kan identificeres 5. Det er op til det enkelte medlemsland at prioritere og formulere affaldsstrategier mere præcist. I Danmark har Miljøstyrelsen skrevet affaldsforebyggelse ind i den nationale affaldsstrategi for 2009-2012. I 2010 udkom anden del af denne affaldsstrategi, og her blev affaldsforebyggelse i henhold til affaldshierarkiet identificeret som ét af to nye centrale fokusområder 6. Erfaringer med affaldsforebyggelse Der er i hele EU et voksende fokus på affaldsforebyggelse, og der er derfor også gjort erfaringer i flere lande. De fleste rapporter på området har fokus på madspil og emballage som fremtidige potentialer for affaldsforebyggelse, men der findes også rapporter om fordele og muligheder for genbrug af forskellige produkter 7. De fleste nationale og internationale rapporter og casebeskrivelser Econet A/S har fundet frem til, er enten udformet meget generelt omkring affaldsforebyggelse eller opbygget om meget detaljerede beskrivelser og erfaringer med et konkret affaldsforebyggende initiativ, som kan være svære at overføre til en anden kontekst. Affaldsforebyggelse kan involvere mange aktører, og kan derfor ikke udelukkende iværksættes vha. en overordnet forkromet plan. Forebyggelsen består af mindre skridt, der hver især skal føre på rette vej, hvilket dette pilotprojekt også fokuserer på. EU anbefaler, at man i udarbejdelse af affaldsprogrammer undgår at styre processen udelukkende som en top-down proces. Det er et afgørende element i affaldsforebyggelse, at identificere de affaldsforebyggende tiltag, der allerede er iværksat decentralt, hvad enten de har haft affaldsforebyggelse som primært formål eller ej, og kortlægger erfaringerne og vidensdeler dem, så andre kan blive inspireret (EU: kap 3: 22). Men da affaldsforebyggelse som hovedregel sker gennem flere helt lokale tiltag, der er tilpasset den enkelte kontekst, kan det være svært at overføre andres initiativer direkte. Irland er et af de lande, der har været hurtigt ude med affaldsforebyggelse, og erfaringerne herfra bruges ofte som forbillede for andre lande 8, men også de irske rapporter er vanskelige at bruge som direkte inspiration i et projekt 5 Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10 (2010), p.12. 6 Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10 (2010) 7 Eksempel på en sådan rapport er: Økologisk Råd (2006) 8 Affald og Ressourcer: #14 2013 9
som RenoDjurs. Det skyldes bl.a., at Irland ser affaldsforebyggelse som en del af en større bæredygtighedsplan, hvor affaldsforebyggelse også opfattes som en økonomisk investering, der skal bidrage til at skabe store besparelser 9. Den irske plan er generel og indeholder ikke cases, der direkte kan overføres til RenoDjurs testvirksomheder. Barrierer og muligheder i affaldsforebyggelsen Der kan være nogle typiske barrierer i arbejdet med affaldsforebyggelse. Det er allerede beskrevet, hvordan affaldsforebyggelse er bredt defineret og involverer mange aktører, hvilket i sig selv kan gøre affaldsforebyggelse i den enkelte sektor, kommune, etc., uhåndgribelig og svær at implementere. Når der er flere producenter i et produkts livscyklus er det svært at skabe sig det fulde overblik over affaldsforebyggelsen i forbindelse med produktet. Det kan ligeledes være en udfordring, at affaldsforebyggelse dækker over så meget, da det kan gøre det sværere for de involverede aktører at skabe overblik og dermed også sværere at prioritere affaldsforebyggelse. Derudover betyder det brede arbejde med affaldsforebyggelse også, at der potentielt er flere fronter og niveauer, hvor der kan opstå barrierer og udfordringer. Det er desuden vanskeligt at måle den reelle affaldsforebyggelse som resultat af en affaldsplan. En måling kræver en før-efter måling i forbindelse med konkrete affaldsforebyggende aktiviteter, men samtidig en vurdering af det affald, der ikke er blevet skabt, hvilket er vanskeligt. Nogle affaldsforebyggende tiltag, der omfatter papir, emballage og madspild, vil muligvis hurtigt kunne se et direkte fald i affaldsproduktionen, mens effekten af kvalitetsindkøb og reparationsvenlighed ikke vil kunne vurderes eller måles med det samme. En gennemgående barriere for affaldsforebyggelse kan derudover være konkurrence med andre logikker, som eksempelvis økonomi. Det gælder både i indkøb af et konkret produkt, men også hvis der eksempelvis er færre omkostninger ved at købe nyt end ved at reparere brugt. Ved indkøb i husholdninger, kommuner, virksomheder, etc. vil der altid ske en afvejning af fordele og ulemper ved at købe et bestemt produkt. Hovedparten af de kommunale og statslige indkøb er styret af et koordineret udbud, og samlet i SKI (Staten og Kommunernes Indkøb Service A/S). Her forhandles, 9 Rapport fra Irland: National Waste Prevention Programme (NWPP) Annual Report 2012: http://www.epa.ie/pubs/reports/waste/prevention/nwpp%202012_web.pdf 10
koordineres og administreres kommunernes indkøbsaftaler. SKI indhenter tilbud fra forskellige leverandører ud fra en række kriterier, og forhandler de faste offentlige indkøbsaftaler på baggrund heraf, hvor pris, kvalitet og andre ting altså på forhånd er blevet behandlet. Da en del af affaldsforebyggelse omhandler kvalitet, reparation og materialer i produkter, kan disse indkøbsaftaler have stor indflydelse på graden af affaldsforebyggelse i kommunale virksomheder. Indkøb af produkter med mulighed for reparation, udskiftning af reservedele, indpakket i et minimum af emballage, osv., er kriterier som relaterer sig til affaldsforebyggelse, men disse forhold er i konkurrence med andre parametre og faste standarder. Eksempelvis vil en kommunes indkøbsafdeling både skulle tage stilling til pris, tilgængelige indkøbsaftaler, funktionalitet, og ved affaldsforebyggelse derudover også; reparationsvenlighed, kvalitet, emballage, produktion og produktets livscyklus. I en virkelighed med mange led i produktionen, faste indkøbsaftaler og måske tilbudsvarer er hensynet til affaldsforebyggelse ikke nødvendigvis den største prioritet. De mange kriterier, der relaterer sig til affaldsforebyggelse, betyder også, at indkøbskriterierne hurtigt kunne risikere at blive for komplekse og svære at vurdere konkret i en indkøbssituation, og derudover svære at verificere. Det er dog ikke nok, at selve de indkøbte materialer er af en kvalitet, der sikrer lang levetid og mindre affaldsproduktion. Det handler også om behandlingen af disse produkter i de kommunale virksomheder efter de først er anskaffet. Indkøbsaftaler kan ikke ændre ved vanen om jævnligt at anskaffe nyt før det gamle er brugt op, eller ændring af trends, eller manglende vilje eller viden til at få udført reparationer. Disse forhold handler i højere grad om en holdnings- og adfærdsændring hos institutionerne og medarbejderne på de kommunale arbejdspladser. En omfattende del af affaldsforebyggelse handler således om adfærdsændring. Holdnings- og adfærdsændring er altid en udfordring, det gælder også selvom alle parter muligvis både kan indse og acceptere, at der skal en adfærdsændring til. Det kræver som udgangspunkt en langsigtet indsats at ændre rutiner på arbejdspladsen eller forbrugeres vaner. På trods af de forskellige barrierer, der kan opstå i arbejdet med affaldsforebyggelse, vil der også være nogle muligheder. Affaldsforebyggelse er ikke nødvendigvis blot en forebyggelse af affald, da de forskellige tiltag også kan have andre positive sideeffekter. En af de ting, der blev nævnt som en mulig barriere for igangsættelse af bevidst affaldsforebyggelse er økonomi og konkurrence, men ved affaldsforebyggelse kan der ofte også opnås besparelser. Et eksempel på dette er reduktion af 11
papir- eller emballageaffald. Hvis der identificeres og implementeres nye arbejdsgange, der skal forebygge papir- og emballageaffald, kan effekten være, at man i længden sparer penge i indkøb af disse materialer. Men en sådan besparelse kræver, at der først iværksættes en holdnings- og adfærdsændring, hvis affaldsforebyggende- og økonomisk effekt måske ikke nødvendigvis er tydelig med det samme. Opsamling Foreløbig er begrebet affaldsforebyggelse blevet præsenteret, samt måder hvorpå man kan arbejde med netop affaldsforebyggelse. Derudover er der bl.a. på baggrund af erfaringer fra andre lande blevet identificeret barrierer, men også en mulig positiv sidegevinst ved at iværksætte affaldsforebyggelse. I det kommende afsnit præsenteres det aktuelle pilotprojekt, herunder de enkelte testvirksomheder. 5. Metode Pilotprojektet om affaldsforebyggelse i RenoDjurs opland har taget udgangspunkt i kommunernes egne virksomheder/arbejdspladser for dels at dokumentere omfanget af affaldsforebyggende aktiviteter, dels at anvise muligheder for at øge andelen af sådanne aktiviteter. Projektet løb fra primo 2012 til medio 2013. Pilotprojektets fire testvirksomheder 10 er valgt inden for områderne 1) skole/undervisning, 2) kommunal entreprenørvirksomhed, 3) administrativ arbejdsplads og 4) institution, således at projektet har et bredt udsnit og erfaringer fra forskellige typer virksomheder, da det var afgørende i udvælgelsen af testvirksomhederne, at de skulle være så repræsentative for de kommunale virksomheder som muligt. De virksomheder, der deltog i pilotprojektet, var udvalgt af RenoDjurs og er beliggende i Norddjurs og Syddjurs kommuner. 10 De kommunale arbejdspladser kan opdeles i følgende hovedtyper: A. Administrative arbejdspladser f.eks. på rådhuset B. Skoler og andre undervisningssteder C. Institutioner. Børne-, ungdoms-, ældre- og specialinstitutioner D. Entreprenøraktiviteter som f.eks. kommunens vejafdeling 12
Nogle af de valgte testvirksomheder havde allerede arbejdet mere eller mindre med affaldsforebyggende initiativer, selvom de ikke var iværksat med den begrundelse. Et kriterium i udvælgelsen af testvirksomhederne var, at de så vidt muligt allerede havde gjort erfaringer med affaldsforebyggelse. Ved projektets start blev der aflagt besøg hos alle fire testvirksomheder for bl.a. at vurdere deres håndtering af hhv. indkøb, primær drift, tilberedning og spisning af mad, reparation og vedligeholdelse og affaldsbortskaffelse. Det viste sig her, at der var behov for at lave en sortering af affald fra skolen og plejeboligerne, for at få overblik over indholdet af affaldet. Der er i projektets faser løbende foretaget besøg i testvirksomhederne, hvor der er gennemført interviews, og i forbindelse med projektets opstart og projektets afslutning er ligeledes gennemført fælles workshops med deltagere fra testvirksomhederne, RenoDjurs og kommunernes miljøafdelinger, for at informere og idéudvikle om projektets initiativer. 6. Introduktion til testvirksomheder Der gives her en kort introduktion til projektets fire testvirksomheder. Formålet er, at læseren på forhånd har kendskab til testvirksomhederne, og kan danne et sammenligningsgrundlag til andre virksomheder. Kolind Centralskole Skolen ligger i Syddjurs kommune og er udvalgt som pilotprojektets testvirksomhed inden for skole/undervisning. Kolind Centralskole er en folkeskole med ca. 440 elever fordelt på børnehaveklasse til 9.klasse. Skolen har ca. 50 ansatte, hvoraf ca. 36 er lærere 11. Da denne testvirksomhed er en skole omfatter arbejdsopgaverne undervisning af børn i dagtimerne. På baggrund af affaldsanalyse ses det, at ca. halvdelen af affaldet fra skolen består af madaffald fra skolekantine, madpakker og skolemælk. Derudover udgør affald fra klasseværelser, toiletter, mv. 11 http://www.kolindskole.skoleintra.dk/infoweb/designskabelon8/rammeside.asp?action=&side=&klasse= &Id=&Startside=&ForumID= 13
ca. en tredjedel af den samlede mængde affald. Der er ved projektets start allerede iværksat forskellige affaldsforebyggende initiativer. Større elever laver nye elevkasser til børnehaveklasserne. Det betyder at produkter fra sløjdtimer anvendes samtidig med at der spares spild af dårlige plastkasser. Derudover genbruges frugtkasser og der sker en reparation af møbler og inventar og desuden købes møbler også brugt. Plejeboligerne Rosengården Plejeboligerne ligger i Syddjurs kommune og er udvalgt som pilotprojektets testvirksomhed inden for institution. Plejeboligerne Rosengården omfatter i alt 64 boliger. De fleste boliger er almene plejeboliger, men enkelte er primært for psykisk udviklingshæmmede og en anden del er for demente borgere. Der arbejder både social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejerske og rengøringsmedhjælpere. Plejeboligerne får leveret mad udefra til tre daglige måltider 12. På baggrund af affaldsanalysen ses det, at hovedparten af affaldet består af brændbart affald, hvortil der i dag ikke findes andre behandlingsformer end forbrænding. Samlet udgør papir og madaffald dog en femtedel af den samlede mængde affald. Det skal bemærkes, at affaldsanalysen alene omfatter to dages produktion af affald, og at der er grund til at tro, at det gennemsnitlige affald indeholder en større mængde af papiraffald, da beboerne samlet set f.eks. modtager en stor mængde adresseløseforsendelser (reklamer). Denne type papiraffald blev ikke fundet i affaldet, selvom plejecentret ikke har en særskilt ordning for opsamling af papiraffald. I plejeboligerne er der iværksat initiativer omkring direkte genbrug, f.eks. stilles gamle møbler til rådighed for andre. I øvrigt købes lokalt med fokus på lavt energiforbrug og lang holdbarhed, hvilket bl.a. gælder indkøb af hårde hvidevarer. Materielgården i Norddjurs (Vej- og parkafdelingen) Materielgården ligger i Norddjurs kommune og er udvalgt som pilotprojektets testvirksomhed inden for kommunal entreprenørvirksomhed. Materielgården udfører en række opgaver såsom reparation af veje, beskæring, vedligeholdelse af grønne områder, snebekæmpelse, etc. En del opgaver er i dag helt eller delvist udliciteret. Materielgården er delt op i en række afdelinger, såsom gartnerafdeling, 12 http://www.syddjurs.dk/indhold/plejeboligerne-roseng%c3%a5rden 14
asfaltafdeling, vinterbekæmpelse, osv. Materielgården ligger lige ved siden af forbrændingsanlæg, hvilket har betydning for den måde hvorpå affaldet bortskaffes. Materielgården havde allerede inden pilotprojektets start iværksat flere affaldsforebyggende initiativer. På baggrund af et oplæg fra kommunen spares der på papiret ved at benytte dobbeltsidet kopiering. Derudover afhentes mange indkøb direkte hos lokale leverandører, således at transport og emballage spares. Der købes ofte brugte reservedele til Materielgårdens vogne. Inventar er normalt genbrug fra administrationen. Derudover sker der en genbrug af sten, asfalt, mv. fra reparationer. Der er fokus på at reducere mængden af farligt affald og olier, kemikalier, mv.. Der er på Materielgården affaldsprodukter, der kræver en særlig håndtering. Typen af affald er også forskellig, så der er flere steder, hvor affaldet afsættes. Rådhuset i Grenaa Rådhuset ligger i Syddjurs kommune og er udvalgt som pilotprojektets testvirksomhed inden for administration. På rådhuset i Grenå er der generelt fokus på at aflevere affald til genbrug og genanvendelse. Rådhuset i Grenaa har reduceret mængden af papiraffald kraftigt ved bl.a. at gå over til dobbeltsidet kopiering, færre printere, udskrivning der først kan aktiveres ved printere, jobkø slettes én gang dagligt, samt udlevering af ipads til byrådsmedlemmer. Derudover indsamles og opbevares møbler og inventar, der kan anvendes, når nye kontorer eller institutioner mangler tilsvarende udstyr. Desuden er alle indkøb så vidt muligt baseret på Svanemærkede produkter. Der er desuden fokus på genbrug af service og frugtkasser. 15
7. Idékatalog for pilotprojektets testvirksomheder Som beskrevet tidligere er der gennem pilotprojektet foretaget interviews og afholdt workshops med kontaktpersoner fra de fire testvirksomheder. Der er herigennem indsamlet historier og erfaringer om forskellige affaldsforebyggende initiativer i de fire kommunale virksomheder. De forskellige erfaringer er samlet i et fælles idékatalog, der ud fra nogle kategorier beskriver erfaringerne med projekterne. Der er løbende gennem pilotprojektet ligeledes udviklet nye idéer til affaldsforebyggende initiativer. Nogle af idéerne kommer direkte fra kontaktpersonerne, andre er blevet til i sparring og andre igen er opstået på baggrund af affaldsanalyser, der afslørede affaldets faktiske sammensætning. Det samlede idékatalog har til formål at skabe overblik over nogle af de mange initiativer der allerede eksisterer, samt idéer til nye initiativer, der måske forholdsvis nemt kunne iværksættes. Det gøres dels for at illustrere pilotprojektets erfaringer og dels for at skabe inspiration til at videre arbejde for idékataloger på tværs af de kommunale virksomheder. I den første del af idékataloget beskrives de affaldsforebyggende tiltag, der allerede var implementeret i testvirksomhederne ved pilotprojektets start. For hvert initiativ beskriver kataloget først selve det iværksatte initiativ og efterfølgende, hvad der har været dets formål. Herefter følger en gennemgang af de eventuelle udfordringer, der kan knytte sig til at implementere initiativet. Afslutningsvis beskrives eventuelle muligheder for at udvide det pågældende initiativ i selve testvirksomheden eller i lignende kommunale virksomheder. 16
Kolind skole Skolen havde inden pilotprojektets start iværksat affaldsforebyggende initiativer inden for genbrug og reparation af møbler, samt genbrug af andre produkter. Iværksat initiativ Mål og resultat Eventuelle udfordringer Mulighed for udvidelse i fremtiden Produkt fra sløjdtimer: nye elevkasser til BH.klasserne Målet er at udnytte materialer og produkter fra sløjdtimer anvendes. Samtidig spares spild af dårlige plastkasser. Initiativet kan i øvrigt være med til at øge elevernes bevidsthed om affald og affaldsforebyggelse. Desuden støtter det godt op om buddie-ordning mellem små og større elever. Hvis sløjd bliver tilvalgsfag for større klasser kan der komme fokus på at reparere ting hjemmefra. Der er allerede skabt opmærksomhed omkring materialebruget til billedkunst; mindre lærred til malerier, osv. Reparation af gamle møbler og inventar Reparation der betyder længere holdbarhed for produkter. På nuværende tidspunkt er der ingen fastsatte procedurer omkring reparationer, og kan derfor risikere blot at være personbåret. Det kan være en fordel at skabe nogle mere faste procedurer omkring reparationer for også at sikre, at det finder sted i fremtiden. Opkøb af brugte møbler Målet er bl.a. at genbruge skolens egne møbler. Der kan være udfordringer ved pladsbegrænsninger og den tid der skal bruges på indsamling og koordinering. Konceptet kunne eventuelt udvides til andre skoler eller institutioner. Genbrug af frugtkasser Virksomhederne benytter kasser til emballering af frugt, og denne emballage kan returneres og bruges igen, dog kun til andre formål. Papkasserne til frugt må af hygiejnemæssige årsager ikke genbruges til frugt, men kan returneres til andre funktioner. Man kunne forestille sig, at der kunne arbejdes på brug af et materiale som kan sikre, at der kan anvendes direkte genbrug af frugtkasser. 17
Plejeboligerne Rosengården Plejeboligerne havde inden pilotprojektets start iværksat affaldsforebyggende initiativer inden for genbrug af møbler og affaldsforebyggende overvejelser i forbindelse med nye indkøb. Iværksat initiativ Mål og resultat Eventuelle udfordringer Mulighed for udvidelse i fremtiden Gamle møbler stilles til rådighed for andre gennem, eksempelvis velgørende organisationer Genbrug af funktionelt inventar. Det betyder færre indkøb og dermed mindre produktion af nye møbler. Den direkte affaldsforebyggelse vil ses både hos privatpersoner der overtager møbler og hos plejeboligerne. Rene, tidssvarende og trendy møbler har nemmest ved at blive omsat. Det er nemt for forbrugere at anskaffe møbler meget billigt, og det kan risikere at mindske efterspørgslen Overvejelser ved indkøb: Lokalt og kvalitet med lang holdbarhed Indkøb af produkter med længere holdbarhed betyder færre udskiftninger. Der er ingen direkte målbar effekt, men har sandsynligvis betydet, at produkterne holder længere. Kommunens økonomi kan være en betydelig udfordring. Der kræver, at der er tilgængelige indkøbsaftaler, der tillader at prioritere lokalt og kvalitet. Hvis kvalitet og lokalt indkøb ikke indgår som et fast standardiseret kriterium ved indkøb, kan det være svært systematisk at konkurrere med andre parametre som f.eks. pris. Øget standardisering omkring kvalitetsindkøb. Ud over kvalitet og lokalt indkøb kan også reparationsvenlighed tilføjes som kriterium ved indkøb. Gode erfaringer kan muligvis spredes til flere kommunale virksomheder. 18
Materielgården Materielgården havde allerede inden pilotprojektets start iværksat affaldsforebyggende initiativer inden for områderne papiraffald, genbrug, reduktion af farligt affald, samt emballageminimering. Iværksat initiativ Mål og resultat Eventuelle udfordringer Mulighed for udvidelse i fremtiden Dobbeltsidet kopiering Iværksat efter opfordring i et oplæg fra kommunen for at reducere papirforbrug og papiraffald. Det kræver at arbejdsplads og medarbejdere ændrer vaner og rutiner, hvilket i sig selv kan være en udfordring. Reservedele hentes ofte direkte hos lokale leverandører Besparelse af emballage og transport. De lokale indkøb er ikke nødvendigvis standardiserede og konsekvente. De lokale leverandører skal ligge på ruten, da afhentningen ellers drukner i udgifter til transport og tidsforbrug. En øget formalisering af afhentning hos lokale leverandører. Det kunne f.eks. være en øget koordinering af afhentningen, hvor kollegaer også kan afhente reservedele for hinanden på deres respektive ruter. Køb af brugte reservedele, inventar er som regel genbrug fra administrationen Undgå at købe nyt, udnytte genbrug af fungerende produkter. Det betyder mindre affaldsproduktion, da inventar ikke er skaffet fra nyt. Giver også en økonomisk besparelse. Uden egentlig formaliserede retningslinjer på området, risikerer kulturen omkring indkøb af brugte produkter at være personbåret og dermed sårbart på længere sigt. Øget standardisering omkring indkøb af brugte reservedele. Der kan eksempelvis nedskrives en procedure omkring undersøgelse af indkøb af brugte reservedele som en del af arbejdsgangen ved reparationer. Nye medarbejdere kan også formelt introduceres til dette ved start på arbejdspladsen. Genbrug af sten, asfalt, mv. fra reparationer Fokus på at reducere mængden af farligt affald / Olier, kemikalier, Undgå køb af nyt. Giver også en økonomisk besparelse. Der sker i dag en sortering af farligt affald, ligesom mængden af farligt affald så vidt muligt Genbrug af sten og asfalt kan ske når reparationen foregår på stedet og materialerne kan bruges direkte. Denne form for genbrug kræver således at det er muligt at reparere på stedet. Det vil sandsynligvis være for tidskrævende og besværligt, at køre rundt med denne type affald til det senere måske kan genbruges. Det kræver at alle medarbejdere kender til disse procedurer og arbejdsgange. 19 I dag udnyttes næsten det hele på stedet, og derfor er det ikke umiddelbar muligt at forbedre effektiviteten på dette punkt.
mv. indsamles. reduceres. 20
Grenaa rådhus Rådhuset havde på forhånd gode resultater med affaldsforebyggelse inden for papiraffald, desuden havde de erfaringer fra forskellige former for genbrug. Iværksat initiativ Mål og resultat Eventuelle udfordringer Mulighed for udvidelse i fremtiden Centrale printere, dobbeltsidet kopiering, udskrivning der først aktiveres ved printere, jobkø der slettes én gang dagligt. Iværksat for at reducere papirforbrug og papiraffald. Samlet set har initiativerne betydet at rådhuset har 50 % mindre papiraffald. Holdnings- og vaneændring Det kan blive en udfordring fortsat at holde fokus på at forebygge affaldsproduktionen uden at medarbejderne kører surt i det. Der bør fortsat idéudvikles på. De gode erfaringer med forebyggelsen af papiraffald kan evt. overføres til andre kontorer i og udenfor RenoDjurs. Udlevering af ipad til alle byrådsmedlemmer Iværksat for at reducere papirforbrug og papiraffald. Da der ikke længere printes dagsordener mv. til byrådsmøder, har det medvirket til den store reduktion af papiraffald. ipad til byrådsmedlemmer har betydet mindre papiraffald efter byrådsmøder, men på sigt kan det skabe mere elektronikaffald, særligt hvis der ikke etableres gode reparationsmuligheder for elektronik. Udlevering af ipads til arbejdsbrug kan muligvis udvides til flere personalegrupper på rådhuset. For at undgå at det resulterer i unødigt høj stigning af elektronikaffald, bør det etableres samarbejde omkring reparation på rådhuset eller ved lokal samarbejdspartner. Reparationspriserne bør være så lave, at det også økonomisk kan betale sig at få dem repareret. Indsamling og opbevaring af kasserede møbler og inventar Møbler og inventar skal anvendes når der skal indrettes nye kontorer, eller kommunens institutioner mangler tilsvarende udstyr. Flere af kommunens institutioner undgår at købe nyt, og de gamle møbler bliver ikke til affald før de mangler funktionalitet. Pladsbegrænsning kan blive en udfordring, da opbevaring af møbler kræver både plads og organisering. Derudover kræver det tidsressourcer at koordinere et sådant lager med både indsamling og udlevering. Indkøb baseret på Svanemærkede produkter Reduktion af kemikalier og farligt affald. At der allerede er fokus på indkøb Svanemærkede produkter kan måske betyde, at det blive nemmere også at lade affaldsforebyggende 21
parametre være en del af indkøbsaftaler i kommunen. Genbrug af Service og Frugtkasser Reduktion af emballageaffald. Papkasserne til frugt må af hygiejnemæssige årsager ikke genbruges til frugt, men kan returneres til andre funktioner. Man kunne forestille sig, at der kunne arbejdes på brug af et materiale som kan sikre, at der kan anvendes direkte genbrug af frugtkasser. 22
8. Idékatalog: Forslag til yderligere initiativer I den anden del af idékataloget beskrives yderligere forslag til affaldsforebyggende initiativer i hver af de fire testvirksomheder. Nogle af initiativerne har været diskuteret på workshops og i interviews, enkelte er således også afprøvet i løbet af pilotprojektperioden. Skemaet tager udgangspunkt i de affaldsfraktioner det ønsker at nedskrive/forebygge i fremtiden og beskriver herefter, hvilke initiativer der kunne iværksættes for at imødekomme udfordringerne. Der gives yderligere en beskrivelse af den ændring initiativet forventes at skabe, samt eventuelle udfordringer ved at iværksætte det pågældende initiativ. Der redegøres i øvrigt for eventuelle tidligere erfaringer fra andre lignende initiativer i Danmark eller udlandet. 23
Kolind skole På skolen var der særligt problemer med mad- og papiraffald. De foreslåede initiativer har derfor alle fokus på forebyggelse af affald i netop disse to kategorier. Desuden har alle elever udleveret ipads til undervisningen. For på sigt at forebygge elektronikaffald og produktion af ny elektronik, er reparation af ipads også præsenteret i skemaet. Hvad er problemet? Muligheder for fremtidige initiativer Hvilken ændring skal initiativet skabe? Eventuelle udfordringer ved det pågældende initiativ Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer Madspild fra madpakker med fokus på emballagen Temadage: affaldsfri frokost. Frokoster på skolen (i klasserne), hvor der er tema omkring affaldsfrie madpakker. Fælles idéudvikling i hver klasse: hvordan kan vi sikre mindre affald til frokost i fremtiden. Holdningsændring; info til elever og indirekte forældre. Det er kendetegnende for et projekt som dette, at én enkelt dag ikke rykker noget, men skal være en del af en større langsigtet holdnings- og adfærdsændring hos elever og forældre. Svært med holdningsændring. Kræver en involvering fra lærere og der skal afsættes tid til kommunikation med forældre og elever. I Portugal har de erfaringer med "frokost uden affald" i skolerne. Projektets formål var at reducere emballageaffald fra skoleeleverne. Hver elev modtog en "affaldsfri frokostpakke" bestående af en madkasse, et krus og en stofserviet. Herudover blev der afholdt seminarer for elever og forældre om madpakkernes miljømæssige påvirkning. 5 skoler og i alt 355 personer deltog i 2007-2008. Fra de 5 skoler blev emballageaffaldet fra madpakkerne reduceret med 50 % (www.lipor.pt) Madspild fra madpakker med fokus på maden Temadage: affaldsfri frokost (udvidelse af projektet fra Portugal). En del af dette initiativ kan også være at få elever i alle klassetrin til selv at få ansvar for egen madpakke og på den måde sikre at eleverne ikke får mad med, som de ikke vil spise og som derfor alligevel bliver smidt ud og ender som madaffald. Holdnings- og adfærdsændring, hvor der skal sikres et varigt fokus på ikke at medbringe/tage mere mad end man vil spise. Den ønskede adfærdsændring gælder både lærere, elever og forældre. Kræver tid og koordination fra skolen, både for den enkelte affaldsfrie frokost og for et vedvarende fokus. Kræver muligvis ekstra tid og ressourcer for forældre, hvis eleverne selv skal være involveret i at smøre egen madpakke. Emballage til skolemælk Indsamling af plastlåg til genanvendelse hos Arla. Ændre vaner i klasseværelset. 24 Idéen bygger ikke på direkte affaldsforebyggelse, Arla har i 2013 iværksat en indsamling af alle plastlåg til genanvendelse, som et led i
Idéen har flere formål: 1) genanvendelse og 2) skabe bevidsthed hos eleverne om affaldsforebyggelse og fokus på miljøet og 3) mælken bliver drukket. Ændre elevernes bevidsthed om affald. men kan bruges som et led i skolens arbejde med affaldsforebyggelse gennem holdningsændring for elever og forældre. reduktionen af emballageaffald: http://www.landbrugsavisen.d k/landbrugsavisen/2013/5/3/f oreningerogskolerskalsamlema elkelaag.htm Papiraffald fra klasseværelse r Indkøb af kladdehæfter med færre sider, da der sjældent bruges et helt kladdehæfte i hvert fag. Endnu bedre med udlevering af løst papir som eleverne kan organisere i egen mappe her er kun det papir der bruges. Rutiner i klasseværelset og i indkøb til skolen. Skolen kan have lager af papir, eller være bundet af fast indkøbsaftale. Econet har ikke kendskab til undersøgelser/erfaringer omkring indkøb af kladdehæfter og papir til undervisning. Det anbefales i øvrigt, at det i alle klasser er muligt at aflevere papiraffald i en særlig indsamlingsordning. Eleverne opfordres i øvrigt løbende til altid at tage noter på begge sider af papiret. Lærere og elever opfordres til så vidt som muligt at bruge ipad til noter/opgaver. Store mængder papiraffald fra klasseværelse r Print mindst muligt til undervisningen. Alle lærere opfordret løbende til at printe mindst muligt til undervisningen. Eksempel: indførelse af automatisk dobbeltsidet print. I de større klasser kan opgaver og tekster til klasseundervisning så vidt som muligt sendes elektronisk. Kulturændring for lærere. Praktiske printerindstillinger; alle printere på skolen indstilles til som udgangspunkt at lave dobbeltsidet print, hvilket kun kan fravælges manuelt. - Kræver at nogle lærere ændrer arbejdsgange. - Kræver en indstilling af skolens printere. Testvirksomheden Rådhuset har haft gode erfaringer med reduktion af papiraffald, bl.a. vha. dobbeltsidet print. Skolekantine: madaffald fra produktion Tilberedning af færre retter, således at der kun kan vælges mellem enkelte retter, på den måde kan Det kræver, at der skal ændres arbejdsgange i Hvis antallet af retter reduceres kan det gå ud over den oplevede service ved minimalt Econet A/S har ikke kendskab til undersøgelser fra andre skolekantiner, hvor der er iværksætte et tilsvarende 25
undgås madaffald fra mange forskellige madretter. kantinen. udbud. Det kan kræve at der modtages forslag til, hvilken mad elever og lærere ønsker at kunne købe i kantinen. initiativ. Skolekantine: madaffald fra tallerkener Fokus på portionsammensætning og portionsstørrelse, ved f.eks. tallerkenstørrelse og portionsanretninger (se under: Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer ). Det kræver, at der skal ændres arbejdsgange i kantinen. Det kan evt. kræve flere betjeninger og logistik, hvis det skal være muligt at tage flere små portioner mad frem for én stor portion, eller at eleverne selv skal øse op. Det kræver evt. nyt service, som er en økonomisk investering, der muligvis først bliver tjent hjem efter noget tid. Der findes flere erfaringer med adfærdsændringer med minimering af madaffald fra buffettallerkener: - Mindre tallerkener skal sikre mindre portioner. - Små portionsanretninger, der skal sikre, at ingen skal skrabe de sidste rester fra en buffet det er altid mere lækkert at tage det første stykke laks end det sidste. Udleveret et stort antal ipads: kan gå i stykker og har en vis levetid Initiativ til service for reparation af de ipads skolen har udleveret. Skolen kan indgå aftale med lokal reparatør af tablets. Her kan aftales en fast, fordelagtig pris for forskellige reparationer af alle skolens ipads. Med lav starttakst og alle de typiske reparationer kan foretages lokalt. Det gøres således overskueligt for forældrene at sende til reparation frem for at skifte ipaden ud. Der skal ændres vaner omkring behandling af elektronik hos børn og forældre i skolen. Der er endnu ikke registreret høj mængde elektronikaffald, men med ipads til alle elever vil der på sigt opstå behov for reparationer og bortskaffelse. - Det kræver at skolen tager initiativ til kontakt med reparatør og forhandler priser for reparation af skolens ipads. - Det kræver at forældrene kan se muligheden i reparation af ipads, udover affaldsforebyggelse kan der være økonomiske incitament for forældrene. Bl.a. har Økologisk Råd i 2006 udarbejdet i rapport om reparation som affaldsforebyggelse. Denne rapport fokuserer på møbler og elektronik. Rapporten konkluderer, at for at reparation af elektronik skal slå igennem, skal der være lave starttakster. Der er flere fordele ved lokale reparatører med eget værksted. Ifølge rapporten kan kommunen samarbejde med lokale reparatører, og hjælpe godt på vej mod affaldsforebyggelse. 26
Generel viden omkring affaldsforebyggelse Temadage og undervisningsforløb i klasserne, hvor der er fokus på affald og affaldsforebyggelse. Idéen er at lave tværfaglige forløb eller et gennemgående tema/eksempler for alle fag i en periode af skoleåret, hvor affaldshåndtering kan integreres i matematik, sprogfag, historie, dansk, geografi, osv. Initiativet skal skabe en større bevidsthed omkring affald og affaldsforebyggelse blandt eleverne. Det er meget omfattende at engagere et stort antal lærere og deres undervisning. Initiativet kræver et stort koordinerende arbejde, og en realisering vil sandsynligvis først være realistisk, hvis det sker når der alligevel skal planlægges temauger og tværfaglige forløb. Der er allerede udviklet flere værktøjer til at understøtte undervisning i folkeskolen med affald som tema. Et eksempel: http://renuge.dk/4- klasse/quiz.aspx Bl.a. har Helsingfors også haft succes med undervisningsmateriale der ikke kun kan bruges til temauger, men også i den generelle undervisning i forskellige fag. 13 13 Miljøstyrelsen: Idékatalog til affaldsforebyggelse (2010), produceret af Copenhagen Ressource Institute 27
Plejeboligerne Rosengården Det har ved plejeboligerne været svært at identificere, hvilket affald der kan reduceres yderligere i fremtiden. Vi har dog på baggrund af undersøgelsen en formodning om, at der hver uge forekommer forholdsvis meget papiraffald. Derudover forekommer der en større mængde madaffald der på nuværende tidspunkt indsamles i grisespande til behandling andetsteds. Hvad er problemet? Muligheder for fremtidige initiativer Hvilken ændring skal initiativet skabe? Eventuelle udfordringer ved det pågældende initiativ Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer Reduktion af uadresserede forsendelser (reklamer) Man kan som forbruger fravælge at modtage reklamer, hvis man aktivt melder sig fra ordningen. På plejegården kunne der laves en ordning, hvor beboerne automatisk blev frameldt ordningen, med mindre de aktivt ønskede fortsat at modtage de adresseløse forsendelser. Skal reducere mængden af overflødigt papiraffald gennem ændrede procedurer. En afgørende barriere for en sådan særordning kan være de retningslinjer postvæsenet har for automatisk tilmelding til at modtage reklamer. Inden man iværksætter et sådant initiativ bør man i øvrigt være opmærksom på om der er risiko for at komme til at umyndiggøre beboerne og træffe et personligt valg for dem. Madspild efter måltider (mad leveret udefra) Større fokus på madspild i hele madproduktionskæden til plejecentret, bl.a. ved fokus på individuel portionsstørrelse. Ændring af arbejdsgange og rutiner omkring standard portionsstørrelser, bl.a. hos madleverandøren. 28 Det er ved dette initiativ en udfordring, at maden ikke er produceret inden for huset, men leveres udefra. Med mad udefra følger ændret behov for madmængde, svært at udnytte rester, osv. Det ville være tids- og ressourcekrævende for plejegårdens personale løbende at melde tilbage til madleverandørerne om ændrede behov, Miljøstyrelsen har i deres idékatalog omkring affaldsforebyggelse fra 2010 beskrevet, at de danske regioner på forskellig vis arbejder med affaldsforebyggelse. Eksempelvis har Hvidovre hospital omlagt hele deres madproduktion, ved at køkkenet nu arbejder mere som en restaurant, hvor patienterne bestiller deres mad fra et menukort til den tid de ønsker. Omlægningen har her sikret en højere kvalitet indenfor den samme
ligesom at leveranceaftaler og aftalt og forhandlet på forhånd. økonomiske ramme og samtidigt spares 40 tons madaffald om året. (Dagens Medicin 2008) 14 14 Miljøstyrelsen: Idékatalog til affaldsforebyggelse (2010), produceret af Copenhagen Ressource Institute 29
Materielgården Materielgården har allerede flere arbejdsgange, der medvirker til affaldsforebyggelse. En af de udfordringer der er blevet identificeret, er den forholdsvis korte levetid for Materielgårdens maskiner. Derudover modtager de på Materielgården en del produkter udefra og har som resultat heraf en del papaffald fra emballage. Hvad er problemet? Muligheder for fremtidige initiativer Hvilken ændring skal initiativet skabe? Eventuelle udfordringer ved det pågældende initiativ Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer For kort levetid på maskiner, og ikke opmærksomhed på, hvornår der kræves reparationer Indførelse af superbrugere, hvor hver (type af) maskine får tilknyttet en medarbejder som har det primære ansvar for vedligeholdelse. Det skal derudover defineres, hvor det går galt i vedligeholdelsen. Arbejdsgange, eventuel ændring af jobbeskrivelser. Ansvarliggørelse: Det kan betyde, at medarbejderne får større ejerskab over de enkelte maskiner, der bliver derfor passet på dem, opmærksomhed på vedligeholdelse. Kan potentielt skabe A- og B-hold på arbejdspladsen. Kræver en ændring af jobbeskrivelser. Jobskift eller simpel jobrotation i åbningstiden kan betyde, at en superbruger er fysisk fraværende. Vi har ikke data fra andre virksomheder, hvor der er indført superbrugere. For meget papaffald Affald fra grene transporteres væk til behandling Leverandøren tager pap og emballage retur til pakning/levering af andre produkter. Grenaffald kunne flises på stedet, hvorved affald kunne undgås. Det kræver ændring af arbejdsgange, både for Materielgården, men primært for dens leverandører. Ændring af rutiner på arbejdspladsen. Det kræver en del logistik at transportere og opbevare emballage til senere brug. Nogle gange vil emballagen være fremstillet specifikt til et enkelt produkt som det er svært at finde tilsvarende. Det kan i øvrigt være et problem, hvis andre kunder til leverandørerne ikke ønsker at modtage deres produkter i direkte genbrugsemballage. Vi har set erfaringer med retursystemer for emballage for skolens og rådhusets frugtkasser fra frugtordningerne. Det forebygger noget affald, men har også nogle udfordringer, da kasserne ikke nødvendigvis kan genbruges til en tilsvarende funktion, og derfor skal der findes en anden anvendelse. Dette kunne også være tilfældet ved levering i bestemte papkasser. 30
Grenaa rådhus På rådhuset er allerede iværksat en bred vifte af affaldsforebyggende initiativer. En af de største udfordringer i den forbindelse er, at der ikke findes tilstrækkelige nedskrevne procedurer omkring de forskellige initiativer. Hvad er problemet? Muligheder for fremtidige initiativer Hvilken ændring skal initiativet skabe? Eventuelle udfordringer ved det pågældende initiativ Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer Ikke tilstrækkelige nedskrevne procedurer omkring affaldsforebyggelse Nedskrivning af procedurer omkring kopiering og særligt udlevering af materialer og genbrugsprodukter. Der skal skabes en formalisering, der sikrer at de gode initiativer ikke ender med at blive personbårne. Svært at finde tid og engagement til at nedskrive rutiner og arbejdsgange, særligt for arbejdsgange der længe har været praksis som f.eks. opbevaring og udlevering af inventar. Papaffald ikke retur til leverandører Leverandøren tager pap og emballage retur til pakning/levering af andre produkter. Det kræver ændring af arbejdsgange, både for Rådhuset, men primært for dens leverandører. Det kræver en del logistik at transportere og opbevare emballage til senere brug. Nogle gange vil emballagen være fremstillet specifikt til et enkelt produkt som det er svært at finde tilsvarende. Det kan i øvrigt være et problem, hvis andre kunder af leverandørerne ikke ønsker at modtage deres produkter i direkte genbrugsemballage. Vi har set erfaringer med retursystemer for emballage for skolens og rådhusets frugtkasser fra frugtordningerne. Det forebygger noget affald, men har også nogle udfordringer, da kasserne ikke nødvendigvis kan genbruges til en tilsvarende funktion, og derfor skal der findes en anden anvendelse. Dette kunne også være tilfældet ved levering i bestemte papkasser. 31
9. Læring fra pilotprojektet På baggrund af research, interviews, workshops og erfaringer fra idékatalog, er der igennem pilotprojektet opnået læring på flere fronter. Der gives på baggrund af de samlede erfaringer og inputs fra forløbene i testvirksomhederne afslutningsvis en række perspektiver for at udvide affaldsforebyggende initiativer i de kommunale virksomheder. Generel læring Først og fremmest er det blevet helt tydeligt, at affaldsforebyggelse dækker over flere forskellige typer af initiativer. Flere lande har allerede gjort sig erfaringer med affaldsforebyggelse, og de afprøvede tilgange og resultater kan inspirere andre lokale projekter. Det er nødvendigt at forholde sig til den enkelte virksomheds lokale kontekst og inddrage de personer, der skal udføre initiativerne i praksis. En central læring fra beskrivelsen af de affaldsforebyggende initiativer, der allerede var iværksat i testvirksomhederne er, at de ikke i første omgang er iværksat med affaldsforebyggelse som hovedmål, men er iværksat ud fra andre rationaler, såsom økonomi eller udnyttelse af ressourcer. Som hovedregel har affaldsforebyggelse blot været en positiv sidegevinst. Det betyder, at der er potentiale for at økonomi og ressourceudnyttelse kan fungere som primære trækplastre i igangsættelse af initiativer, der også skal føre til affaldsforebyggelse. Ud fra flere af de igangværende initiativer i testvirksomhederne er det gennemgående, at affaldsforebyggende tiltag eksisterer i kraft af ildsjæle. En øget standardisering af procedurer vil kunne sikre, at gode fremskridt ikke udelukkende er personbårne. Men der ligger i forlængelse af dette en anden central læring i projektet, der netop viser, at der kan være brug for sådanne ildsjæle, eller i hvert fald kontaktpersoner, for at få skudt affaldsforebyggende tiltag ordentligt i gang. Selv i dette projekt hvor der har været en kontaktperson på affaldsforebyggelse, har det været svart at få flere initiativer igennem. Og uden en kontaktperson eller engagerede ildsjæle ville det sandsynligvis være svært at skabe de nødvendige ændringer. I projektets testvirksomheder har kontaktpersonerne alle været frontlinjepersoner. Erfaringerne fra dette pilotprojekt viser dog, at det er vigtigt at involvere hele arbejdspladsen, og især ledelsen i initiativerne, da ledelsen i sidste ende skal lede og prioritere arbejdet, og mange forebyggende 32
aktiviteter involverer og berører mange andre end frontlinjepersonalet. Der bør således være fokus på at inddrage såvel ledelsen som frontlinjepersoner i de affaldsforebyggende initiativer. Ud fra projektets idékatalog kan man få det indtryk, at det kan være mere oplagt at igangsætte affaldsforebyggende initiativer i nogle typer af kommunale virksomheder end i andre, da der eksempelvis foreslås flere initiativer i skolen end på plejecentret. Samtidig er det dog tydeligt, at alle fire testvirksomheder allerede har implementeret initiativer, og at de alle har potentiale til at udvide igangværende initiativer og implementere endnu flere initiativer i fremtiden. Selvom udgangspunktet for pilotprojektet er affaldsforebyggelse, er indgangsvinklen alligevel ofte den konkrete sortering og håndtering af affald på testvirksomhederne. Også enkelte løsningsforslag fra idékataloget bærer mere præg af affaldshåndtering end affaldsforebyggelse, eksempelvis bortskaffelse af farligt affald på Materielgården. Pilotprojektet viser, at man teoretisk kan skille begreberne Affaldsforebyggelse og Affaldshåndtering ad, men praksis vidner om, at virkeligheden er mere blandet. Og erfaringerne viser især, at nye affaldsforebyggende aktiviteter starter med viden om den konkrete affaldssammensætning og måden affaldet håndteres på. Derved bliver affaldsforebyggelse og god affaldshåndtering i praksis ofte to sider af samme sag. Perspektiver Pilotprojektet har været med til at skabe en bevidsthed om affaldsforebyggelse dels i de fire testvirksomheder og dels i kommunernes miljø- og indkøbsafdelinger. Overordnet vurderer deltagerne i pilotprojektet, at der samlet set er et stort potentiale for affaldsforebyggelse/forbedret affaldshåndtering i kommunale institutioner. Det gælder både de virksomheder, der har fokus på god affaldshåndtering og virksomheder, hvor affaldshåndtering kun har haft et mindre fokus. Rapportens idékatalog giver nogle forslag til, hvordan tiltag potentielt kan udvikles, men det er mindst lige så relevant, hvordan erfaringerne kan bruges i andre kommunale virksomheder, der ikke har deltaget i dette pilotprojekt. Det er forsøgt at tage et repræsentativt udsnit af testvirksomheder, men selvom eksempelvis en skole er repræsenteret, kan der være stor forskel på, hvordan forskellige skoler kan håndtere de samme tiltag eller udfordringer. Skolen i dette pilotprojekt har eksempelvis igangsat et affaldsforebyggende initiativ omkring produktionen i sløjdtimerne. Måske vil andre skoler opleve nogle lokale barrierer, der betyder, at et lignende initiativ ikke lige så nemt kan iværksættes, men vil til gengæld kunne iværksætte initiativer, der ikke var mulige på skolen fra 33
pilotprojektet. Det er afgørende, at der er plads til lokal tilpasning, og at der er mulighed for nytænkning omkring affaldsproduktion og plads til at inspirere og lade sig inspirere af andres idéer og erfaringer. Deltagerne vurderer, at en systematisk og samlet tilgang til alle de kommunale institutioner med en samlet koordinering af viden giver langt bedre muligheder for at dele gode erfaringer og tiltag fra institution til institution (udbredelse af best practice ), end hvis de enkelte institutioner skal stå på egne ben. Projektet har betydet en udvikling på de involverede testvirksomheder. Eksempelvis er der sket en udvikling i skolens affaldsproduktion, som ifølge kontaktpersonen er direkte afledt af pilotprojektet. Analysen af sammensætning af skolens affald viste et højt madspild og mælkeaffald fra skolemælk. Skolen afholdt efterfølgende en temauge med fokus på madspild, hvor det blev tydeligt for børn, lærere og forældre, hvor omfattende madspildet var, da mange børn smed urørte skolemælk og hele eller halve madpakker ud. Der har sidenhen været et fald i forældrenes bestilling af skolemælk, og det forventes at mælkeaffaldet derfor vil falde. Dette eksempel viser ligeledes, at det ikke er tilstrækkeligt at have ildsjæle placeret i de forskellige kommunale virksomheder, da skolen ikke ville have iværksat et sådant initiativ uden at få analysen i forbindelse med pilotprojektet. Ildsjælene skal have den rette sparring, viden og muligheder, samt eksterne ressourcer til at stille skarpt på muligheder og udfordringer. Man kan identificere potentialerne for affaldsforebyggelse ved at have kendskab til hvilken affaldsproduktion, der finder sted og at have fokus på god sortering og håndtering. Her har projektet vist, at en udefrakommende tovholder, der kan se virksomhedens affaldsproduktion og potentialer for affaldsforebyggelse giver gode resultater. I løbet af projektet har det vist sig, at der kan findes praktiske problemer som begrænser mulighederne for testvirksomhederne. Men det viser sig samtidig, at der findes simple, og tilgængelige, løsninger på flere af udfordringerne, som f.eks. affaldsbeholdere af den rigtige størrelse. Det er derfor ikke nok, at affaldsløsningerne eksisterer. Det kræver tillige, at der er det nødvendige saglige kendskab lokalt. Der er enighed fra deltagerne i pilotprojektet om, at det er en fordel at få en udefra kommende tovholder med denne saglige viden, der kan besøge virksomhederne. De deltagende virksomheder finder, at en sådan tovholder ikke bør slippe virksomheden helt efter et enkelt besøg, men skal følge virksomheden løbende f.eks. en form for opfølgning hvert år ligesom muligheden for løbende sparring vil være hensigtsmæssig. 34
For at affaldsforebyggelse skal lykkes i de enkelte kommunale virksomheder, kræver det dels kortlægning af den aktuelle situation på virksomheden, og dels at der fokuseres på både god affaldshåndtering og på muligheder for forebyggelse. Der kræves også ledelsesmæssig forankring (kommunalbestyrelser), således at affaldsforebyggelse bliver en naturlig del af det at lede en kommunal virksomhed som f.eks. et rådhus eller en institution. 35
10. Referencer Affald og Ressourcer: #14 2013: http://www.affaldogressourcer.dk/db/documents/issue14.pdf EPA: National Waste Prevention Programme Annual report 2012 (Irland). European Commision Directorate-General Environment: Preparing a Waste Prevention Programme (2012): http://ec.europa.eu/environment/waste/prevention/pdf/waste%20prevention%20guidelines.pdf Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10 (2010) Miljøstyrelsen: Idékatalog til affaldsforebyggelse (2010), udformet af Copenhagen Ressource Institute: http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2010/978-87-92617-57-6/pdf/978-87-92617-58- 3.pdf Økologisk Råd: Fremme af produktion et led i affaldsforebyggelse (2006). 36
Bilag: 9.1. Følgebrev til forslag om ny samarbejdsaftale.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 167502/13
Letbanesamarbejdet i Østjylland Til Region Midtjylland Aarhus Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune Midttrafik Dato 16. december 2013 Journalnummer 1-70-1-1-13 Kontaktperson Ole Sørensen Vedr. aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland Mail os@midttrafik.dk Direkte telefon 87 40 82 55 Hermed fremsendes forslag til "Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra 1. marts 2014". Det foreslås, at aftalen erstatter den tidligere Aftale om samarbejde om Letbane i Århus gældende fra 1. januar 2007. Forslaget til ny aftale er justeret på baggrund af de opnåede resultater i perioden 2007 2013 og er tilpasset de opgaver, der skal løses i forhold til det videre arbejde med udbygningen af letbanen i det østjyske område. Forslaget har været behandlet i Letbanesamarbejdets styregruppe og i den afgående politiske følgegruppe, som indstiller forslaget til godkendelse hos Letbanesamarbejdets parter. Parterne bedes give en tilbagemelding om tilslutning til forslaget om ny samarbejdsaftale senest d. 6. februar 2014. Venlig hilsen Formand for den politiske følgegruppe Mads Nikolajsen Formand for styregruppen Jens Erik Sørensen Bilag: Forslag til aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra d. 1. marts 2014 Aftale om samarbejde om Letbane i Århus gældende fra 1. januar 2007 Letbanesamarbejdet i Østjylland er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Midttrafik og 8 østjyske kommuner, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Odder og Aarhus
Bilag: 9.2. Underskrevet samarbejdsaftale, Letbanen.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 167510/13
Bilag: 9.3. Udkast til opdateret samarbejdsaftale_4.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 167525/13
Letbanesamarbejdet Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra d. 1. marts 2014 2
Letbanesamarbejdet Baggrund Letbanesamarbejdet blev etableret i 2007. Formålet med samarbejdet er at samle kræfterne om virkeliggørelse af visionen om letbanen i Østjylland og at gennemføre planlægningen af etape 1 af Aarhus Letbane. Siden 2007 er der sket følgende omkring letbaneprojektet. I perioden 2008 2010 blev der gennemført en VVM-undersøgelse for letbanens etape 1, som resulterede i endelig vedtagelse i Aarhus Byråd af et kommuneplantillæg om letbane i Aarhus-området - etape 1. Den 29. januar 2009 blev der i en aftale mellem partier i Folketinget, En grøn transportpolitik, afsat 500 mio. kr. til etablering af etape 1 af letbanen i Aarhus. Den 26. november 2010 blev der indenfor det samme forlig afsat yderligere 200 mio. kr. til etapen i aftalen Bedre mobilitet. Den 8. maj 2012 vedtog Folketinget Lov om Aarhus Letbane. Den 12. juni 2012 blev der i aftalen Bedre og billigere kollektiv trafik fra staten reserveret 100 mio. kr. til at sikre fuld elektrificering af Grenaabanen. Den 30. august 2012 blev anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S stiftet, og ansvaret for udbud og etablering af etape 1 overgik til selskabet. Den 30. september 2013 stiftedes Aarhus Letbane Drift I/S. Selskabet har i henhold til lov om Aarhus Letbane ansvaret for driften af letbanen. I november 2013 blev der i forligskredsen bag aftalen Bedre og billigere kollektiv trafik aftalt at finansiere opgradering af hastigheden mellem Ryomgård og Grenaa og skabe forudsætningen for ½ timedrift på strækningen ved etablering af en krydsningsstation i Trustrup. I 2011 blev der udarbejdet en fase 1-undersøgelse af udvalgte udbygningsetaper. På baggrund heraf er det besluttet at igangsætte konkret planlægning af to udbygningsetaper, Aarhus C Brabrand og Lisbjerg Hinnerup. I forbindelse med den statslige Togplan DK og statens strategiske analyser af de trafikale udbygningsmuligheder i Østjylland er der udarbejdet et forslag, Samspil 2025, som er et udspil til samarbejde med staten om en overordnet plan for bane og letbaneudbygning i Østjylland. Parterne har på den baggrund fundet behov for opdatering af aftalen fra 2007. Parter i samarbejdet 1 Aftalen fastlægger rammer for samarbejde og interessevaretagelse i forbindelse med udvikling og udbygning af letbanen i Østjylland og letbanens sammenhæng med trafikterminaler, Parker & Rejs-anlæg samt de statslige banestrækninger og udbygningen heraf. Aftalen er indgået mellem: Region Midtjylland 3
Letbanesamarbejdet Aarhus Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune Midttrafik Stk. 2. Andre kommuner kan optages i samarbejdet. De nærmere vilkår og økonomiske forpligtelser i forbindelse med optagelsen i samarbejdet skal godkendes af Letbanerådet. Stk. 3. Transportministeriet og Trafikstyrelsen inviteres til at deltage i samarbejdet i forbindelse med den videre planlægning af letbaneudbygningen og i udarbejdelse af VVM-redegørelser for letbanens udbygningsetaper. Stk. 4. Der kan optages observatører i Letbanesamarbejdet efter beslutning i letbanerådet. Formål 2 Formålet med samarbejdet er at arbejde for en fælles plan for udvikling og udbygning af letbanen i Østjylland og letbanens sammenhæng med trafikterminaler, Parker & Rejs-anlæg, regional og lokal bustrafik i Østjylland, de statslige banestrækninger og udbygningen heraf. Planer for udbygning og udvikling af letbanens etape 1 indgår i arbejdet. Samarbejdet skal sikre, at parterne over for staten står sammen om en fælles strategi på disse områder. Målet er at styrke mobiliteten og udviklingsmulighederne i Østjylland gennem forbedringer af den kollektive trafik, som øger den kollektive trafiks andel af persontrafikken i Østjylland, herunder især i det sammenhængende byområde omkring Aarhus. Med en konkurrencedygtig, attraktiv kollektiv trafik skal presset på vejnettet reduceres, så der samlet opnås en bedre mobilitet. Stk. 2. Udbygning af letbanen skal koordineres med kommunernes byudviklingsplaner for at sikre, at letbanen og byudviklingen gensidigt understøtter brugen af kollektiv trafik. Stk. 3. Udbygning af letbanen skal koordineres med planerne for udvikling af den kollektive trafik i Region Midtjylland. Stk. 4. Letbanen skal være en integreret del af Midttrafiks trafiknet. Stk. 5. Letbanen skal koordineres med og understøtte den statslige togtrafik m.h.p. forbedring af den samlede rejse til og fra rejsemål i Østjylland. Gode terminal- og omstigningsforhold for tog, letbane og busser er en vigtig del af udbygningen. Stk. 6. I udbygningen af letbanen skal der være særlig fokus på kombinationsrejser i form af Parkér og Rejs-anlæg og cykelparkering ved standsningsstederne. Dette skal koordineres med kommunerne og staten. 4
Letbanesamarbejdet Stk. 7. Samarbejdet skal sikre at planerne for letbanens udbygning forankres i by- og regionsråd, og at der er en bred viden om planerne både lokalt og nationalt. Samarbejdet skal arbejde på at udbygningen optages i statslige investeringsplaner. Samarbejdsområder 3 Samarbejdet omfatter: 1. Organisatoriske og administrative områder: Et politisk letbaneråd bestående af ledende politiske repræsentanter for alle aftaleparterne Et fælles letbanesekretariat forankret i Midttrafik En administrativ styregruppe bestående af ledende administrative repræsentanter for alle aftaleparterne og evt. Transportministeriet Ad. hoc.-projektgrupper bestående af administrative repræsentanter for aftaleparterne afhængig af opgaver Løbende samarbejde og gensidig informationsudveksling med Aarhus Letbane I/S, Aarhus Letbane Drift I/S og Midttrafik 2. Videreførelse af arbejdet med etableringen af letbanens udbygningsetaper i Østjylland, som tager udgangspunkt i det udredningsarbejde, som Letbanesamarbejdet har gennemført i perioden 2007-2013 3. Udarbejdelse af overordnet plan og strategi for udbygning af letbanen samt løbende justeringer af strategioplæg 4. Underbygning og konsolidering af plan for udbygning (herunder Samspil 2025, som løbende kan revideres af letbanerådet), gerne i samarbejde med Transportministeriet/Trafikstyrelsen 5. Gennemførelse af VVM-undersøgelser i samarbejde med berørte kommuner for projektets udbygningsetaper under anvendelse af nødvendig konsulentbistand 6. Koordinering af letbanens etape 1 og udbygningsetaper, herunder i samarbejde med Aarhus Letbane I/S at sikre, at der i anlægget af etape 1 tages højde for en fremtidig udbygning af letbanen 7. Information, herunder: Presse og borgerinddragelse Hjemmeside og nyhedsbrev 8. Koordineret indsats i forhold til Folketingets Trafikudvalg, Folketingspolitikere valgt i regionen/østjylland m.h.p. at opnå statslig finansiering til VVM og anlæg af nye etaper Stk. 2. Deltagerne i samarbejdet er forpligtet til løbende at bidrage med økonomiske data, planlægningsdata mv. for de busruter og banestrækninger, der vil blive påvirket af etableringen af en letbane, at bistå ved gennemførelsen af tællinger og passagerundersøgelser samt indgå i arbejdsgrupper i nødvendigt omfang. 5
Letbanesamarbejdet Organisation 4 Samarbejdet ledes af et letbaneråd med en repræsentant fra hver af de i 1 nævnte deltagende parter. Region Midtjyllands repræsentant er regionrådsformanden. Stk. 2. Letbanerådet har en rådgivende funktion i forhold til parterne i Letbanesamarbejdet. Stk. 3. Regionrådsformanden er formand for letbanerådet. Letbanerådet vælger en næstformand. Stk. 4. Der afholdes et årligt ordinært møde i letbanerådet i april måned, hvor rådet orienteres om status, hvor regnskab og budget fremlægges, og hvor årsplan og fremtidige mål og strategier for Letbanesamarbejdet fastlægges. Stk. 5. Letbanerådet indkaldes ekstraordinært, hvis styregruppen finder behov for at forelægge væsentlige spørgsmål vedr. Letbanesamarbejdet eller dets samarbejdsområder, eller hvis en af rådets deltagere anmoder om det. Stk. 6. Letbanerådet er kun beslutningsdygtig, når Midttrafik, Aarhus Kommune og Region Midtjylland er repræsenteret. Alle beslutninger kræver som minimum enighed mellem disse tre parter. Desuden skal der være simpelt flertal blandt de fremmødte i letbanerådet. Stk. 7. Hvis de faste medlemmer af letbanerådet er forhindrede i at deltage i et møde, kan der sendes en stedfortræder. 5 Samarbejdet styres af en administrativ styregruppe inden for de rammer, der fastlægges af letbanerådet, herunder overholdelse af de aftalte økonomiske rammer og øvrige betingelser. Stk. 2. Hver deltagende part udpeger et medlem (på direktør-/chefniveau) til styregruppen. Stk. 3. Direktøren for Midttrafik er formand for styregruppen. Styregruppen vælger en næstformand. Styregruppen afgør omfanget af formandens bemyndigelser. Stk. 4. Styregruppens formand skal sikre, at Midttrafiks bestyrelse løbende er orienteret om Letbanesamarbejdets planer og sikre koordinering med den regionale trafikplan, Midttrafik er forpligtet til at udarbejde i henhold til Lov om trafikselskaber. Stk. 5. Der afholdes møde i styregruppen mindst en gang hvert kvartal, eller når et medlem af styregruppen anmoder om det. Stk. 6. Hvis de faste medlemmer af styregruppen er forhindret i at deltage i et møde, kan der sendes en stedfortræder. 6 De daglige funktioner i forbindelse med samarbejdet varetages af et letbanesekretariat. Letbanesekretariatet fungerer ligeledes som initiativtager og tovholder og sikrer fremdriften af projektet. Stk. 2. Letbanesekretariatet er placeret hos Midttrafik, der varetager personaleadministrationen for medarbejderne i sekretariatet. Lokaleudgifter, kontorholdsudgifter mv. dækkes af Letbanesamarbejdet efter nærmere aftale. Stk. 3. Letbanesekretariatet er under daglig ledelse af Midttrafiks direktion. 6
Letbanesamarbejdet Stk. 4. Lederen af Letbanesekretariatet refererer til formanden for styregruppen, men følger i praktiske spørgsmål vedr. sekretariatets drift forholdene hos Midttrafik. Letbanesekretariatet indplaceres som et selvstændigt team, forankret under Midttrafiks direktion. Stk. 5. Letbanesekretariatet støttes af ad. hoc.-projektgrupper bestående af administrative repræsentanter for aftaleparterne afhængig af opgaver. Årsplan, afrapporteringer, budget og regnskab 7 Letbanesekretariatet udarbejder årsplaner, som beskriver, hvilke projekter der forventes igangsat, og hvilke projekter der forventes afsluttet med klare succeskriterier og en tidsplan. Stk. 2. Afrapporteringer i forbindelse med årsplanen godkendes løbende af styregruppen, imens årsplanen og en samlet afrapportering herfor godkendes af letbanerådet. 8 Letbanesekretariatet udarbejder hvert år et budget og et årsregnskab for fællesomkostningerne i forbindelse med samarbejdet. Forslag til budget og regnskab godkendes af letbanerådet. Stk. 2. Forslag til regulering af budgettet, som ligger uden for den almindelige budgetprocedure, skal godkendes af letbanerådet og parterne i Letbanesamarbejdet. Stk. 3. Budget og regnskab følger kalenderåret. Et forslag til budget for det kommende år skal forelægges Letbanerådet senest den 1. marts. Budget og regnskab for Letbanesamarbejdet følger Midttrafiks samlede budget og regnskab. Stk. 4. Regnskabet revideres af revisionen hos Midttrafik, efter det her gældende regulativ. Stk. 5. Et overskud på et årsregnskab kan overføres til det efterfølgende år. Finansiering 9 For fællesomkostninger i forbindelse med samarbejdet fastlægges en budgetramme og en fordeling af omkostningerne mellem de deltagende parter. Fordelingen beregnes ud fra følgende fordelingsnøgle: Region Midtjylland: 40 % Midttrafik: 10 % Anden halvdel af udgifterne fordeles mellem Aarhus Kommune og de øvrige kommuner i samarbejdet efter befolkningstallet 1. januar 2013. De øvrige kommuners andel fordeles ligeligt med 1/7 til hver kommune. Fordelingen af betalingen fra kommunerne bliver herefter: Aarhus Kommune: 22 % Favrskov Kommune: 4 % Norddjurs Kommune: 4 % Odder Kommune: 4 % Randers Kommune: 4 % Silkeborg Kommune: 4 % Skanderborg Kommune: 4 % 7
Letbanesamarbejdet Syddjurs Kommune: 4 % Stk. 2. Omkostninger til større analyseopgaver og lignende, eksempelvis udarbejdelse af VVM, afholdes særskilt af den eller de parter, der måtte ønske dette arbejde igangsat. 10 Hvis samarbejdet udvides med flere parter, fastlægges forslag til økonomiske vilkår i forbindelse med udvidelsen i styregruppen før det forelægges letbanerådet. Nye deltagere indgår i øvrigt på samme vilkår som de øvrige deltagere. 11 De deltagende parter har fuld indsigt i alle samarbejdets forhold. Retten til indsigt udøves først og fremmest via deltagernes repræsentanter i styregruppen og gennem deltagere i arbejdsgrupper. Disse personer kan til enhver tid kræve oplysning om ethvert fælles forhold, uanset om oplysningen foreligger skriftligt eller mundtligt. Styregruppen og udviklingskontoret er forpligtet til at imødekomme sådanne forespørgsler uden unødigt ophold. Gyldighed og opsigelse 12 Aftalen gælder med virkning fra den 1. marts 2014 og indtil videre. Stk. 2. Ønsker en part at trække sig ud af samarbejdet, kan dette ske med et års varsel til 1. januar. Den (for Region Midtjylland) Den (for Aarhus Kommune) Den (for Favrskov Kommune) 8
Letbanesamarbejdet Den (for Norddjurs Kommune) Den (for Odder Kommune) Den (for Randers Kommune) Den (for Silkeborg Kommune) Den (for Skanderborg Kommune) Den (for Syddjurs Kommune) Den (for Midttrafik) 9
Bilag: 10.1. Vedtægter Grenaa Taxas Bestillingskontor 2013.doc Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 160194/13
Vedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa Grenaa Taxa s økonomiske forening har i henhold til Lovbekendtgørelse om taxikørsel m.v. nr. 107 af 30. januar 2013 og Bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 bestemt nedenstående vedtægter for foreningens vognbestillingskontor:
1 Stk. 1. Bestillingskontorets navn er Grenaa Taxa. Stk. 2. Bestillingskontorets hjemsted er Norddjurs Kommune. 2 Stk. 1. Enhver indehaver af en tilladelse til taxikørsel i Norddjurs Kommune kan tilsluttes bestillingskontoret. Dette gælder dog ikke, såfremt tilladelsesindehaveren i henhold til lov om taxikørsel m.v. er fritaget for pligten til at være tilsluttet et bestillingskontor, eller kommunalbestyrelsen i henhold til bekendtgørelse om taxikørsel har lukket for tilgangen af nye tilladelsesindehavere til kontoret. Stk. 2. Optagelsen er betinget af, at tilladelsesindehaveren betaler en forholdsmæssig andel af de med kontorets etablering og drift forbundne udgifter. Stk. 3. Forud for optagelsen i bestillingskontoret udleverer ledelsen et eksemplar af vedtægten til tilladelsesindehaveren. Stk. 4. Optagelse kan nægtes, hvis tilladelsesindehaveren tidligere har været tilsluttet og udelukket (ekskluderet) af kontoret, jævnfør 23 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 405 om taxikørsel m.v. 3 Stk. 1. Såfremt en tilladelsesindehaver ikke rettidig berigtiger sine betalingsforpligtelser i henhold til vedtægten, forrentes restancen fra forfaldsdagen at regne med den maksimale rente i henhold til renteloven. Stk. 2. Såfremt en tilladelsesindehaver ikke inden 1 måned efter påkrav ved anbefalet brev har berigtiget restancen, kan ledelsen udelukke ham fra kontoret. Ledelsen underretter straks kommunalbestyrelsen om udelukkelsen. 4 Stk. 1 Bestillingskontorets ledelse skal sikre, at bestillinger på kørsel, der indgår til bestillingskontoret, fordeles ligeligt blandt de tilsluttede tilladelsessindehavere. 5 Stk. 1. Bestillingskontorets ledelse kan midlertidig nægte tilladelsesindehaveren eller en chauffør, der optræder på dennes vegne, adgang til at modtage bestillinger på kørsel,
der indgår til kontoret (radiolukning), såfremt tilladelsesindehaveren eller chaufføren på tilladelsesindehaverens vegne, ikke overholder vedtægtens bestemmelser. Afgørelsen om radiolukning kan indbringes for kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, at radiolukningen skal ophøre, såfremt den findes uberettiget. 6 Stk. 1. Ledelsen kan udelukke en tilladelsesindehaver fra kontoret, såfremt tilladelsesindehaveren eller en chauffør, der optræder på dennes vegne groft eller gentagne gange har overtrådt vedtægten, jævnfør 23 i taxibekendtgørelsen. Stk. 2. Forinden ledelsen træffer afgørelse om udelukkelse af en tilladelsesindehaver, skal ledelsen have truffet mindre vidtgående foranstaltninger overfor tilladelsesindehaveren (radio-lukning eller eventuelt pålæg af disciplinærbod) i tilfælde af overtrædelse af vedtægterne. 7 Stk. 1. Udtræden af kontoret sker ved udgangen af den måned, hvor tilladelsesindehaveren afleverer sin / sine tilladelser til Norddjurs Kommune. Stk. 2. Tilladelsesindehaverens udmeldelse af bestillingskontoret skal ske ved anbefalet brev til kontoret med mindst 6 måneders forudgående varsel til ophør ved regnskabsårets udgang. Stk. 3. Bestillingskontoret underretter straks Norddjurs Kommune om en tilladelsesindehavers udtræden eller udmeldelse af kontoret. Bestillingskontoret underretter endvidere Norddjurs Kommune i tilfælde af tilladelsesindehaverens død. 8 Stk. 1. Ved udtræden af kontoret påhviler det tilladelsesindehaveren bestillingskontorets navn og eventuelle andre kendetegn fra sine vogne. at fjerne Stk. 2. Ved tilsidesættelse af denne forpligtelse er kontoret berettiget til ved umiddelbar fogedforretning at kræve nedlagt fogedforbud mod benyttelse af kontorets navn og kendetegn. 9 Stk. 1. Enhver tilladelsesindehaver, der er optaget i bestillingskontoret, er forpligtet at betale en forholdsmæssig andel af de med kontorets drift forbundne udgifter, således som de foreligger opgjort i det for bestillingskontoret udfærdigede årsregnskab.
Stk. 2. Fordelingen af udgifter på de enkelte tilladelsesindehavere finder sted forholdsmæssigt på basis af antallet af den enkelte tilladelsesindehavers tilladelser til taxikørsel i Norddjurs kommune, i forhold til det samlede antal tilladelser tilsluttet bestillingskontoret. Stk. 3. Enhver tilladelsesindehaver er forpligtet til i forhold til sin andel i bestillingskontorets udgifter at betale det af Grenaa Taxa s økonomiske forenings generalforsamling med simpel majoritet til enhver tid i henhold til budgettet fastsatte a conto driftsbidrag. Budgettet fremsendes til alle tilladelsesindehavere straks efter vedtagelsen. Stk. 4. A contodriftsbidraget forfalder til betaling hver den 1. i måneden og månedsvis forud, idet sidste rettidige indbetalingsdag er den 7. i måneden. Falder denne dato på en dag, hvor administrationen ikke har åben, er sidste rettidige indbetalingsdag førstkommende hverdag herefter. Stk. 5. Såfremt det fastsatte a contodriftsbidrag til bestillingskontoret i henhold til budgettet ikke dækker de løbende udgifter, kan Grenaa Taxa s økonomiske forenings ledelse i årsbudgettet forhøje a contodriftsbidraget, hvilket i så fald skal meddeles alle tilladelsesindehavere skriftligt med mindst 1 måneds varsel. Stk. 6. Ved regnskabsårets udløb opgøres den enkelte tilladelsesindehavers andel pr. tilladelse i bestillingskontorets udgifter i forhold til den periode af regnskabsåret, hvor han / hun har været tilsluttet. Tilbagebetaling af for meget erlagt a contodriftsbidrag respektive indbetaling af eventuelt resttilsvar for det forløbne regnskabsår, berigtiges kontant senest 1 måned efter at årsregnskabet er fremlagt og godkendt af Grenaa Taxa s økonomiske forenings generalforsamling. Stk. 7. Tilhører kontoret et enkeltmandsfirma eller et selskab, hvor ikke alle tilsluttede tilladelsesindehavere har indflydelse på kontorets beslutning, kan tilladelsesindehavere, der ikke har denne indflydelse, indbringe kontorets beslutning om størrelsen af de løbende bidrag til dækning af kontorets driftsudgifter for kommunalbestyrelsen til endelig administrativ afgørelse. 10 Stk. 1. Ved tilslutning til bestillingskontoret erlægger tilladelsesindehaveren - hvis han / hun ikke er medlem af Grenaa Taxa s økonomiske forening - endvidere et depositum, der skal tjene som sikkerhedsstillelse overfor tilladelsesindehaverens økonomiske forpligtelser i henhold til vilkårene for tilslutning til bestillingskontoret.
Stk. 2. Depositummet udgør et beløb svarende til 4 måneders a contodriftsbidrag for hver af tilladelsesindehaverens tilsluttede tilladelser. Depositummet skal til enhver tid opfylde ovenstående. Stk. 3. Ved udmeldelse af bestillingskontoret afregnes 2/3 depositum til den udmeldte senest 1 måned efter udtrædelsen med fradrag af eventuel modregning af tilladelsesindehaverens tilsvar til bestillingskontoret. Den resterende 1/3 depositum afregnes til tilladelsesindehaveren senest 1 måned efter bestillingskontorets årsregnskab for det pågældende år er endelig godkendt i henhold til vedtægtens 9, stk. 6. 11 Stk. 1. Bestillingskontoret ledes af bestyrelsen i Grenaa Taxa s økonomiske forening, hvorunder det henhører. Stk. 2. Såfremt ikke andet er meddelt kommunalbestyrelsen, er det altid formanden, der er ansvarlig leder. Det er dog en forudsætning, at kommunalbestyrelsen kan godkende vedkommende som ansvarlig leder ifølge taxilovens regler herom. Ved formandsskift meddeles kommunalbestyrelsen omgående dette pr. brev. Den ansvarlige leder har sammen med den øvrige ledelse ansvaret for, at bestillingskontorets vedtægter, lov om taxikørsel med tilhørende bekendtgørelse, det af Norddjurs Kommune udstedte kørselsreglement samt øvrige reglementer efterleves. Stk. 3. Ledelsen antager den til bestillingskontorets drift nødvendige lønnede arbejdskraft og fastsætter vilkårene herfor. Stk. 4. Ledelsens løn fastsættes af Grenaa Taxa s økonomiske forenings generalforsamling og indeholdes i det udarbejdede budget i henhold til 9, stk. 2 og 3. Stk. 5. Formanden for bestyrelsen repræsenterer foreningens bestillingskontor udadtil og indadtil. Søgsmål mod bestillingskontoret rettes mod formanden på vegne af Grenaa Taxa s økonomiske forening. 12 Stk. 1. Formanden har sammen med den valgte ledelse ansvaret for bestillingskontorets regnskab samt regnskabsførelse, der skal foretages i overensstemmelse med bogføringslovens bestemmelser. Bestillingskontorets regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2. I kassen må kun bero det til den daglige drift fornødne beløb. Det overskydende indsættes på bestillingskontorets bankkonto. Beløb fra bankkontoen kan hæves efter rekvisition af formand, næstformand, kasserer eller ledende medarbejdere, der af ledelsen har fået meddelt prokura, dog altid 2 i forening. Stk. 3. Ledelsen har pligt til at kontrollere regnskabet så ofte, den finder det fornødent. Stk. 4. Ledelsen har ansvaret for, at der bliver udarbejdet et årligt regnskab over indtægter og udgifter samt status, som i trykt stand udsendes til tilladelsesindehaverne senest 14 dage efter vedtagelsen på Grenaa Taxa s økonomiske forenings generalforsamling. Tilladelsesindehavernes indbetalte depositum skal - for så vidt disse ikke er medlem af Grenaa Taxa s økonomiske forening - fremgå selvstændigt af status. Stk. 5. Såfremt en tilladelsesindehaver, der ikke er medlem af Grenaa Taxa s økonomiske forening, ønsker at gøre indsigelse mod det godkendte årsregnskab, skal indsigelsen sendes til Grenaa Taxa s økonomiske forening senest 14 dage efter fremsendelsen (af regnskabet til tilladelsesindehaverne). Såfremt en tilladelsesindehaver ikke finder redegørelsen fra Grenaa Taxa s økonomiske forening tilfredsstillende, kan han gøre indsigelse til Norddjurs Kommune, der træffer den endelige afgørelse. 13 Stk. 1. Revisionen af årsregnskabet udføres af en registreret eller statsautoriseret revisor, der antages af ledelsen i henhold til reglerne herfor i Grenaa Taxa s økonomiske forening. Revisor skal forsyne det reviderede regnskab med revisionspåtegning. Stk. 2. Revisionsprotokollen skal være tilgængelig for alle til bestillingskontoret tilsluttede tilladelsesindehavere.
14 Stk. 1. Vognmænd tilsluttet Grenaa Taxa s bestillingskontor har ligelig ret til at deltage i al kontokørsel. Den enkelte vognmand kan dog bede sig fritaget herfor. Stk. 2. Bestillingskontoret påtager sig at fakturere og opkræve regningsbeløb med bistand fra Grenaa Taxa s økonomiske forening og mod betaling af et administrationsbidrag til dækning af omkostningerne herved. Stk. 3. Det er ikke tilladt enkelte vognmænd tilsluttet Grenaa Taxa at lave aftaler om fast kørsel uden om Grenaa Taxa. 15 Stk. 1. En tilladelsesindehaver kan af bestillingskontorets ledelse pålægges en diciplinærbod, såfremt tilladelsesindehaveren 1) udebliver fra en vagt uden lovligt forfald, 2) undlader at deltage i eller medvirke til andre foranstaltninger, som bestillingskontoret etablerer af hensyn til betjeningen af offentligheden, eller 3) på anden måde udviser en optræden, der er ødelæggende for samarbejdet mellem de tilsluttede tilladelsesindehavere. Stk. 2. En tilladelsesindehaver kan endvidere pålægges diciplinærbod for forhold udvist af chauffører, der er ansat af tilladelsesindehaveren, såfremt tilladelsesindehaveren må anses for medansvarlig for de pågældende chaufførers forhold. Stk. 3. Det er en forudsætning for pålæggelse af diciplinærbod, at forholdet ikke er af en sådan karakter, at det af myndighederne behandles som en overtrædelse af taxilovgivningen. Stk. 4. Diciplinærbodens størrelse fastsættes under hensyn til forseelsens grovhed. Diciplinærboden kan højst fastsættes til 1.500 kr. Beløbet reguleres i overensstemmelse med taxibekendtgørelsens 40 stk. 2. Stk. 5. Inden der træffes afgørelse om diciplinærbod, skal tilladelsesindehaveren gøres bekendt med sagens oplysninger og have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Stk. 6. En afgørelse om diciplinærbod skal meddeles tilladelsesindehaveren skriftligt med oplysning om adgangen til at få sagen behandlet ved voldgift eller ved domstolene, jævnfør stk. 9-10.
Stk. 7. En diciplinærbod skal være betalt inden 14 dage efter modtagelsen af den skriftlige meddelelse om afgørelsen, medmindre tilladelsesindehaveren forinden har udtaget stævning mod bestillingskontoret eller forlangt sagen behandlet ved voldgift, jævnfør stk. 9-10. Om ikke rettidig betaling af diciplinærbod gælder i øvrigt reglerne i 3. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal underrettes om pålæg af diciplinærbod. Stk. 9. Tilladelsesindehaveren kan indbringe en afgørelse om diciplinærbod for domstolene efter almindelige regler ved udtagelse af stævning mod bestillingskontoret. Stk. 10. Tilladelsesindehaveren kan vælge i stedet at forlange sagen behandlet ved voldgift. Voldgiftsretten består af 2 voldgiftsmænd, hvoraf hver af parterne vælger én, samt en af parterne i forening udpeget opmand, der skal være jurist. Som voldgiftsmænd og opmænd kan ikke vælges personer, der har en økonomisk eller personlig interesse i sagens udfald. Om voldgiftsrettens nedsættelse og voldgiftssagens behandling m.v. gælder i øvrigt reglerne i lov om voldgift. 16 Stk. 1. Forinden et medlem af foreningen ansætter chauffør / chauffører på sin / sine vogne, skal medlemmet sikre sig, at de pågældende chauffører er godkendt af bestillingskontoret og af Norddjurs Kommune. 17 Stk. 1. Ingen medlemmer eller de hos dem beskæftigede chauffører må modtage eller udføre bestillinger på kørsel over private hjemmetelefoner, eller på lignende måde udenom bestillingskontoret sikre sig kørsel forud for andre medlemmer.
18 Stk. 1. Den ansvarlige leder skal udfærdige rullende vagtplaner, som sikrer, at bestilling på kørsel hurtigst muligt kan efterkommes på enhver tid af døgnet. Den ansvarlige leder skal udsende vagtplanerne til tilladelsesindehaverne i passende tid forud for vagterne. Stk. 2. Tilladelsesindehaverne har pligt til nøje at efterleve vagtplanerne. Det påhviler tilladelsesindehaverne, såfremt en vogn kører i vagtdøgn, at skaffe afløser/kollega til pasning af tildelt vagt ved sygdom/forfald. Grove eller gentagne forsømmelser med hensyn hertil vil kunne medføre, at den pågældendes tilladelse vil kunne blive tilbagekaldt af tilladelsesmyndigheden (kommunen). 19 Stk. 1. Det påhviler enhver tilladelsesindehaver at tilse, at førerne af hans vogn / vogne tilsluttet bestillingskontoret overholder det af Norddjurs Kommune efter ansøgning fra Grenaa Taxa godkendte uniformsregulativ. Stk. 2. Overtrædelser af uniformsregulativet behandles efter reglerne i 15. 20 Stk. 1. De tilsluttede tilladelsesindehavere er forpligtet til at forsyne deres hyrevogne med bestillingskontorets navn og telefonnummer. Udformningen samt placeringen heraf fastsættes af Grenaa Taxa s økonomiske forening. Herudover er tilladelsesindehaveren uberettiget til at benytte bestillingskontorets navn og øvrige kendetegn. Stk. 2. Såfremt en tilladelsesindehaver, der ikke er medlem af Grenaa Taxa s økonomiske forening, ønsker at udføre kontokørsel, skal dette skriftligt tilkendegives overfor bestillingskontorets ledelse. Samtidig hermed skal tilladelsesindehaveren tilkendegive, om han / hun ønsker at lade Grenaa Taxa s økonomiske forening forestå administrationen heraf, på de i en særlig aftale herom indeholdende vilkår. Stk. 3. Såfremt tilladelsesindehaveren ikke tilkendegiver ønske om udførelse af kørsel på kredit, kan det pålægges tilladelsesindehaveren at modtage de af bestillingskontoret godkendte betalingsmidler, såfremt disse umiddelbart efter modtagelsen af tilladelsesindehaveren kan forlanges indløst hos bestillingskontoret, således at den økonomiske risiko ved kredit-ordningen og de administrative omkostninger i forbindelse hermed er tilladelsesindehaveren uvedkommende.
Bilag: 12.1. Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Grønnevej 1 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 17. december 2013 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 152084/13
Miljøgodkendelse af husdyrbrug Grønnevej 1, 8500 Grenaa Tilhørende Per Høeg Grønnevej 4 8500 Grenaa Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Miljøgodkendelse af husdyrbrug efter 12 i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr. 1486 af 4. december 2009. Husdyrbrugets navn: Art: Svin, smågrise og slagtesvin CVR nr.: 19459772 CHR nr.: 27455 Ejendoms nr.: 7070024151 Matr. nr.: 28a, Hammelev, Grenaa Jorder Ejer af husdyrbruget: Per Høeg E-mail: per.hogh@djurs.net Driftsansvarlig: Per Høeg Godkendelsesparagraf: 12 Tilsynsmyndighed: Norddjurs Kommune Tidsfrister og perioder: Meddelt godkendelse den 15. november 2013 Miljøgodkendelsen annonceres uge 47, 2013 Klagefristen udløber den 18. december 2013 Søgsmålsfristen udløber den 20. maj 2014 Retsbeskyttelsesperioden udløber den 20. november 2021 Godkendelsen skal revurderes mindst hvert 10. år og første gang efter 8 års forløb. Journal nr.: 12/22099 Skema nr.: 46.609 Reference: Kirsten Haugaard Wermuth /bc Telefon: 8959 4016 E-mail: khw@norddjurs.dk Kirsten Haugaard Wermuth Miljømedarbejder, biolog 3
INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Læsevejledning... 6 1. Oplysninger om husdyrbruget... 7 1.1. Kort uddrag af husdyrbrugets ansøgning... 7 1.2. Ikke teknisk resumé... 7 1.2.1. Godkendt dyrehold... 7 1.2.2. Ammoniakbelastning og særligt værdifuld natur... 9 1.2.3. Oversigt over husdyrgødning i ansøgt drift... 9 1.2.4. Andre miljøpåvirkninger... 9 1.3. Miljøteknisk beskrivelse og BAT (Bedst tilgængelige teknologi) for den ansøgte produktion... 9 2. Godkendelse... 16 2.1. Vilkår for godkendelsen - Miljøvurdering... 17 2.1.1. Drift... 17 2.1.2. Staldsystem... 17 2.1.3. Produktionsniveau... 17 2.1.4. Placering og udformning af anlæg... 18 2.1.5. Ammoniakfordampning fra anlæg... 18 2.1.6. Foderkorrektion... 19 2.1.7. Opbevaringsanlæg... 19 2.1.8. Gødningshåndtering... 19 2.1.9. Transport... 20 2.1.10. Spildevand og overfladevand... 20 2.1.11. Støj... 20 2.1.12. Lugt og støv... 21 2.1.13. Vand og energi... 21 2.1.14. Lys... 21 2.1.15. Skadedyr... 22 2.1.16. Oplag af olie... 22 2.1.17. Bekæmpelsesmidler og medicin... 22 2.1.18. Affald... 22 2.1.19. Afsætning af husdyrgødning... 23 2.1.20. Bedste tilgængelige teknik/renere teknologi/optimering... 23 2.1.21. Uheld og risici... 23 2.1.22. Egenkontrol... 24 2.1.23. Ophør... 24 3. Norddjurs Kommunes miljøvurdering - Sammenfatning... 25 3.1. Sammenfattende miljøvurdering anlæg... 25 3.2. Bedste tilgængelige teknik/renere teknologi/optimering... 25 4. Tilsyn... 27 5. Lovgrundlag... 28 6. Underretning om offentliggørelse og klagevejledning... 29 6.1.1. Underretning... 29 6.1.2. Klagevejledning... 29 6.1.3. Søgsmål... 30 7. Liste over sagens bilag... 31 4
7.1. Oversigtkort... 32 7.2. Oversigt over udvidelse... 33 7.3. Plan over udvidelse med nummerering og plan over afløb... 34 7.4. Plan over udvidelse i perspektiv... 35 7.5. Beregninger fra ansøgning... 36 7.6. Beredskabsplan... 40 5
0. LÆSEVEJLEDNING Denne godkendelse er opbygget således, at der indledes med et kort resumé af det, der ansøges om. Uddrag af ansøgningen er vedlagt som bilag. I andet afsnit er selve godkendelsen, de vilkår, som godkendelsen meddeles på samt Norddjurs Kommunes vurdering af det enkelte vilkår. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet der, hvor godkendelsesmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående/mere præciseret end de generelle regler er udtryk for. Afsnittet er bygget op, så vilkår står i venstre side. I højre kolonne beskrives den enkelte miljøpåvirkning og Norddjurs Kommunes begrundelse for, hvordan vilkåret sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af natur, miljø og naboer m.v. eller hvorfor de generelle regler er tilstrækkelige. I tredje afsnit findes Norddjurs Kommunes samlede miljøvurdering af det ansøgte. 6
1. OPLYSNINGER OM HUSDYRBRUGET Der søges om miljøgodkendelse efter 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 for husdyrbruget Grønnevej 1. 1.1. KORT UDDRAG AF HUSDYRBRUGETS ANSØGNING Der søges om godkendelse til udvidelse af eksisterende smågriseproduktion på ejendommen Grønnevej 1, som ejes og drives af Per Høeg, Grønnevej 4, 8500 Grenaa. Ansøgningen er indkommet til Norddjurs Kommune den 21. november 2012. Der er givet miljøgodkendelse til ejendommen i 2010, som nu er bortfaldet på grund af manglende udnyttelse. Denne godkendelses nudrift er derfor baseret på det tilladte dyrehold, der var på ejendommen, før der blev givet godkendelse til ejendommen i 2010. Det tilladte dyrehold var før godkendelsen i 2010 på: 14.000 smågrise samt 1.750 polte, i alt 109,56 DE (dyreenheder). Der ønskes nu en udvidelse til en årsproduktion af 75.000 stk. smågrise samt 1.500 stk. polte, i alt 416,67 DE. I forbindelse med etableringen vil der blive opført to nye stalde magen til den eksisterende smågrisestald (jvf. situationsplanen bilag 2). Der skal desuden opføres to gyllebeholdere på hver 5.000 m 3, 2 fodersiloer samt et maskinhus. Den ene af gyllebeholderne etableres med fast overdækning. Der indgår ikke arealer i denne ansøgning, da al husdyrgødningen afsættes til Grønnevej 4, 8500 Grenaa. 1.2. IKKE TEKNISK RESUMÉ Under de efterfølgende punkter opsummeres indholdet af miljøgodkendelse og de miljømæssige påvirkninger af den ansøgte produktion. 1.2.1. GODKENDT DYREHOLD Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Smågrise, toklimastald, delvis spaltegulv Smågrise, toklimastald, delvis spaltegulv Stald nr. jf. ansøgning ST-155020 (stald 2 ny) ST-155021 (stald 3 ny) Vægt / aldersgrænse Antal årsdyr / producerede dyr Stipladser DE 7,3 32 kg 25.000 3.675 125 7,3 32 kg 25.000 3.676 125 Slagtesvin (polte) ST-155022 32-107 kg 1.500 375 41,67 Smågrise, toklimastald, delvis spaltegulv ST-155023 (stald 1 eksisterende) 7,3 32 kg 25.000 3.676 125 Dyreenheder i alt 416,67 1 Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med efterfølgende ændringer. 7
Fleksibilitet Der er ikke søgt om fleksibilitet. Der kan dog accepteres ændringer i afgangsvægten, så længe produktionen ikke overstiger det tilladte antal dyreenheder for henholdsvis smågrise og slagtesvin. Der gøres opmærksom på, at dyreenhederne kan ændre sig fra gødningsår til gødningsår og ved ændringer af dyreenhedsberegningerne er det altid antallet, dyretyper og vægtintervallet, der er det gældende tilladte dyrehold. Tilbygning I forbindelse med udvidelsen bygges der to nye stalde, der svarer til den eksisterende smågrisestald. Der er i 2012 givet tilladelse til at opføre en foderlade på ejendommen. Her vil der blive blandet foder. Derudover opføres der i forbindelse med godkendelsen to kornsiloer. Øst for de eksisterende bygninger og i tilknytning til disse, bygges et maskinhus og nord for den eksisterende gyllebeholder bygges to nye gyllebeholdere. Den ene beholder overdækkes med fast overdækning. Vilkår til byggeriet fremgår af punkt 2.1.4. Placering af bygningerne kan ses på 7.2. Lugt Beskrivelse af ændringer i lugt: Område Andre ejendomme med mere end 75 DE (antal) Beregningsmodel Samlet ukorrigeret (i meter) Korrigeret geneafstand (ansøgt drift) Korrigeret geneafstand (nudrift) Vægtet gennemsnitsafstand Genekriterie overholdt Eksisterende eller fremtidig byzone 0 Ny 811,64 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/ byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Samlet bebyggelse 0 Ny 608,41 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/ byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Enkelt bolig 0 Ny 263,97 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end vægtet gennemsnit I det elektroniske ansøgningssystem er der beregnet den ukorrigerede geneafstand i ansøgt drift for områderne eksisterende eller fremtidig byzone, samlet bebyggelse og enkelt beboelse. Nærmeste byzone er Hammelev by, mens samlet bebyggelse udgøres af det sydligste af Sangstrup by og nærmeste enkelt beboelse uden landbrugspligt er Tangen 4. Den korrigerede geneafstand i ansøgt drift og geneafstanden i nudrift beregnes ikke, når den faktiske afstand er over 1,2 gange geneafstanden. Alle genekriterierne er overholdt for ansøgt drift ifølge ansøgningssystemet. 8
1.2.2. AMMONIAKBELASTNING OG SÆRLIGT VÆRDIFULD NATUR Den ansøgte produktion opfylder de generelle krav til reduktion af ammoniakfordampningen. Der er to søer ca. 1.000 meter fra anlægget. Søerne er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Det nærmeste naturområde derudover er en eng ca. 1.200 meter fra anlægget. Det er vurderet, at naturområderne ikke påvirkes væsentligt på grund af afstanden. 1.2.3. OVERSIGT OVER HUSDYRGØDNING I ANSØGT DRIFT Gødningstype Svinegylle Egen produktion Egen produktion Afsættes Kg kvælstof Kg fosfor Udnyttelseskrav procent Grønnevej 4, 8500 Grenaa DE 38.004,7 11.020.09 75 416,67 De anførte dyreenheder er beregnet efter norm gældende fra 1. august 2012. Ved en senere ændring af beregningen af dyreenheder må indhold af kvælstof og fosfor ikke overskrides. 1.2.4. ANDRE MILJØPÅVIRKNINGER Landskabelig påvirkning Ejendommen ligger i kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere byggeri. Nødvendigt landbrugsbyggeri i tilknytning til eksisterende byggeri er dog udtaget. Det vurderes ikke, at den planlagte tilbygning vil forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. Det vurderes derfor, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke interesserne i kystnærhedszonen væsentligt. 1.3. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG BAT (BEDST TILGÆNGELIGE TEKNO- LOGI) FOR DEN ANSØGTE PRODUKTION Særlige transportforhold Det vurderes ikke, at transporten vil medføre væsentlige gener. Typen af transporten vil ikke blive ændret væsentligt i forhold til den nuværende drift. Arbejdskørsel med foder og dyr til og fra ejendommen sker ad Grønnevej mod Hammelev. Nedenstående tabel viser det skønnede antal transporter. Det skal bemærkes, at antal og kapacitet pr. læs ikke er bindende. Transporter Før udvidelsen (transporter pr. år) Efter udvidelsen (transporter pr. år) Tidsrum (kl.) Foder (beregnet ud fra normtal) 60 123 7-17 Gylle 250 450 5-22 Døde dyr 52 52 6-17 Levering af dyr 12 12 7-17 9
Afhentning af dyr 102 156 5-17 I alt 476 793 Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra ca. 476 til 793 årligt. Der er valgt de mest hensigtsmæssige transportveje for produkter til og fra gården. Der er gode oversigtsforhold ved udkørsel fra Grønnevej 1. Transportveje for gylleudbringning ses i miljøansøgning for Grønnevej 4, hvor arealdelen er beskrevet. Særlige støjforhold Husdyrbrugets bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i skel til nabobeboelse udenfor ejendommens område i det åbne land må i intet punkt overstige: Dag Mandag fredag Kl. 07.00-18.00 55 db(a) Referencetid 8 timer Lørdag Kl. 07.00-14.00 55 db(a) Referencetid 7 timer Lørdag Kl. 14.00-18.00 45 db(a) Referencetid 4 timer Søn- og helligdage Kl. 07.00-18.00 45 db(a) Referencetid 8 timer Aften Alle dage Kl. 18.00-22.00 45 db(a) Referencetid 1 time Nat Alle dage Kl. 22.00-07.00 40 db(a) Referencetid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 db(a) ved boliger. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter i 1,5 meters højde over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Ejendommens støjkilder er fremover hovedsageligt fra kornblæser, korntørringsanlæg, fodermølle, højtryksrenser, ventilationsanlæg, brug af traktor, læsning af dyr og transporter til/fra ejendommen. Ventilationsanlæg er stationære og kører altid. Alle andre støjkilder er periodiske. Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde, der går udover dagtimerne. Transporter til og fra ejendommen samt læsning af dyr foregår ligeledes primært mellem kl. 5-17. Alle stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne, hvilket betyder, at der ikke er anlæg, der forårsager støjgener i naboskel. 10
Der foregår ikke tørring af korn, da kornet opbevares i gastætte siloer. Foderladen er isoleret og lukket, således at der ikke kommer støj herfra. Såfremt blandeanlægget bruges, vil dette ikke øge støj til omgivelserne. Der er ingen naboer, der vil kunne blive generet af støj fra selve ejendommen. Støj fra transport vil primært komme fra lastbiler i forbindelse med levering af foder samt levering og afhentning af dyr. Herudover vil der være transporter ved udbringning af gylle. Lastbiltransport vil foregå ad Grønnevej i vestlig retning. Denne støj vil normalt foregå i dagtimerne og være en del af almindelig periodisk trafikstøj. Støv I forbindelse med levering af foder kan der opstå støvgener ved aflæsning, hvilket dog er af begrænset karakter, da det foregår i et lukket system. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da foderet i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil der derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen. Desuden vil den støv, der kommer dels fra staldanlægget og dels fra håndtering af foder hurtigt blive opblandet i luften. Porten til foderladen vil normalt være lukket, hvorved støv til omgivelserne minimeres. Såfremt blandeanlægget anvendes, vil dette ikke øge støv til omgivelserne væsentligt. Da der sker en stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme mere transportstøv lige omkring ejendommen. BAT generelt Ved udvidelse og ændring af husdyrhold stilles der krav om at anvende den bedst tilgængelige teknologi for at reducere miljøbelastningen og for at optimere ressourceudnyttelsen. For at en teknologi regnes som BAT, skal den ud over at sikre en lav miljøbelastning være tilgængelig for ansøgeren. Det vil sige, at teknologien skal være kendt i Danmark. Samtidig skal meromkostningen ved at indføre teknologien stå i forhold til pågældende type bedrifts betalingsevne. Krav om anvendelse af BAT er ikke afhængig af den enkelte ansøgers økonomi eller af lokale miljøforhold. Kravet til anvendelse af BAT skal i stedet ses som en branchenorm. For husdyrbrug der godkendes efter 12 i lov om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug stilles der krav til anvendelse af BAT inden for områderne, staldindretning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning. For den konkrete ansøgning vurderes kravet til anvendelse af BAT at være opfyldt ved følgende tiltag: - Staldindretning: Delvis spaltegulv for nye stalde og overdækning af den ene nye gyllebeholder. - Foder: Reduceret mængde fosfor og råprotein i foderet hos smågrisene. Under afsnit 2.1 er der opstillet vilkår om anvendelse af BAT og bedriftens opfyldelse af kravene er vurderet under afsnit 3. 11
Staldanlæg De eksisterende stalde er renoveret i henholdsvis 1998 og 2006. De vil senest blive renoveret i henholdsvis år 2018 og 2026. Gulvsystemet er delvis spaltegulv, som har den laveste fordampning. I forbindelse med renovering vil der blive stillet krav der mindst svarer til de ovenstående, så staldene kommer til at leve op til gældende BAT-standard på renoveringstidspunktet. Management / egenkontrol Når blandeanlægget etableres, vil det være den nyeste teknologi, og foderblandeprocessen vil være støvfri og PC-styret. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer, at der ikke opstår ressourcespild. Rengøring i og omkring bygningerne og siloer foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der bruges mindst mulig vand til overbrusning. Overbrusning bruges som køling af grisene de varmeste måneder af året (nedsætter ammoniakfordampning og energiforbrug til ventilation). Overbrusning bruges ligeledes til adfærdsregulering ved indsættelse i stier samt ved optræk til tilsmudsning i en sti (nedsætter ammoniakfordampning). Der foretages daglige tjek og vedligeholdelse af anlægget. Ventilations-/strømsvigtsalarmer afprøves minimum månedligt. Døde grise bortskaffes 1 gang ugentligt eller efter behov. Affald placeres i minicontainer, der tømmes efter behov. Der er fast aftale med et renovationsfirma. Der er for beboelsen aftale om offentlig renovation. Medarbejderne orienteres om miljøkravene til bedriften og er ligeledes orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt eller når vigtige telefonnumre ændres. Eventuelle medarbejdere holdes løbende ajour med nye krav og regler. Energiforbrug opgøres kvartalsvist i forbindelse med regnskabet. Vandforbrug registreres kvartalsvist. Foder Foder, tilvækst, medicinering, dyr ind og dyr ud af ejendommen planlægges, styres og registreres løbende. Fodringen planlægges i samarbejde med en foderkonsulent, så der kun bruges nøjagtig den mængde foder og de mineraler, dyrene har brug for. Således sker der ikke en overforsyning med foder, som vil ende i gyllen som uudnyttede næringsstoffer. Der føres mængdeopgørelse af medicinforbrug i samarbejde med en dyrlæge. Antal dyretransporter opgøres kvartalsvist fra CHR-registret og vejesedler (E-kontrol) skrives løbende over på lister. Ved modtagelse af foder gemmes indlægssedler. Der er standardfytase i foderet, hvilket betyder, at fosforoptagelsen for dyrene er bedre og at der således ledes mindre mængder fosfor til det omgivne vandmiljø. 12
Energi Der anvendes elektricitet til foderanlæg, ventilation, drift af luftrensningsanlæg samt belysning på ejendommen. Bedriftens årlige energiforbrug forventes at stige fra ca. 362.720 kwh/år til 768.000 kwh/år efter udvidelsen. Belysning i staldene er normalt tændt i tidsrummet kl. 6-15. For smågrise og polte er der lys fra kl. 15-22. Arbejdslys skal manuelt aktiveres og er som regel tændt ca. 1 time ved fodring. Der anvendes kun diesel fra ejendommen 2 måneder af året, da al markdrift foregår fra Sangstrupvej 50 og Grønnevej 4. Der anvendes halmfyr til opvarmning af bedriften. BAT- Energi Der opsættes sensorer på den udendørs belysning ved ramper, indgange og porte, så lyset kun anvendes, når der er behov. Staldbelysningen er så vidt mulig lavenergibelysning og rengøres efter hvert hold, så nytteværdien udnyttes optimalt. Ventilationen rengøres efter hvert hold og serviceres efter aftale med leverandøren således, at der ikke bruges unødigt strøm. Ventilationsanlægget kører med minimumventilation og forbruger dermed mindst muligt energi. Det er planlagt at gennemgå ejendommen med en energikonsulent for vurdering af muligheder for yderligere besparelser. Vand Staldene forsynes af vand fra Vandcenter Djurs. Bedriftens årlige vandforbrug forventes at stige fra ca. 6.000 m 3 /år og til ca. 12.850 m 3 /år efter udvidelsen. Der er indregnet vand til drikkevand, vaskevand og overbrusning. BAT-Vand Der anvendes overbrusningsanlæg i alle nye staldafsnit, som vil sænke temperaturen og styre gødningsadfærden og dermed mindske ammoniakfordampningen fra anlæggene. Ved rengøring sættes staldene i blød og derefter foregår rengøringen med højtryksrenser. Denne rengøringsmetode sikrer et lavt vandforbrug. Under det daglige arbejde i stalden laves visuel kontrol af, om der er utætheder eller andet spild af vand. Alle lækager repareres så vidt muligt med det samme. Spildevand Spildevand fra produktionen udgøres af vandspild, vand fra rengøring af stalde, vaskevand fra vaskepladsen, regnvand i de enkelte gyllebeholdere og vaskepladsen samt sanitært spildevand fra husholdningen. BAT spildevand Spildevandet fra staldene samt vaskepladsen ledes til gyllebeholderne. Tagvand fra bygningerne ledes til faskine og sanitært spildevand fra husholdningen ledes til septiktank. 13
De to nye gyllebeholdere etableres med omfangsdræn og inspektionsbrønd. Det er beregnet, at beholderne har tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Affald Type Opbevaring Bortskaffelse Døde dyr Plast, papir, nylonsække og andet brændbart Døde dyr opbevares i lukket beholder. Se tegningsmaterialet i bilag Affaldesbeholder (ca. 2 trailerlæs pr. måned) DAKA Industriaffald Tom dyrlægeaffald I køleskab i stald Kommunal genbrugsplads Dæk Maskinhus Kommunal genbrugsplads Lysstofrør/glas Tønde i maskinhus Kommunal genbrugsplads Spraydåser Forrum Kommunal genbrugsplads Jern Maskinhus Skrothandler (afhentes 2 gange årligt) Spildolie Maskinhus, 200 l tønde (ca. 2 tønder årligt) Sprøjtekemikalier/emballage Aflåst kemirum (ca. 5 kg pr. år) Afhentes af olieleverandør Kommunal genbrugsplads Husholdningsaffald I affaldsbeholder ved stuehus Offentlig renovation BAT Affald Affald afleveres til godkendte modtagere og opbevares efter forskrifterne for de enkelte fraktioner. Al bortskaffelse af affald dokumenteres med kvitteringer fra de enkelte modtagere. Fluer og skadedyr Der holdes rent og ryddeligt i og omkring stalde og foderopbevaring for at mindske tiltrækning af skadedyr. Pladsen omkring gyllebeholdere holdes ligeledes ren for at mindske fluegener. Ejendommens skadedyrsbekæmpelse af rotter sker i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer og foretages af et professionelt firma. Fluer bekæmpes med rovfluer. BAT - Opbevaring af råvare og hjælpestoffer Foderlade og silo renholdes indvending og udvendig og områderne omkring dem holdes rene og ryddelige for at undgå at tiltrække rotter og andre skadedyr. Kemikalier, herunder sprøjtemidler, opbevares i aflåst kemirum på ejendommen, hvor der ikke kan ske afløb til jord eller grundvand. BAT uheld og driftsforstyrrelser Der er udarbejdet en beredskabsplan, som beskriver, hvordan der skal handles i tilfælde af uheld og driftsforstyrrelser. Alle medarbejdere er bekendt med planen. 14
BAT-fosfor Der afsættes 11.020,09 kg fosfor til Grønnevej 4. Ifølge Miljøstyrelsens notat for BAT for smågrise og slagtesvin på gyllebaserede staldsystemer er BAT-niveauet for fosfor på den pågældende bedrift 11.279,23 kg fosfor. Fosforindholdet, der produceres på ejendommen, overholder dermed Miljøstyrelsens vejledning for BAT på fosfor for slagtesvin og smågrise, som har en grænse på henholdsvis maksimalt 20,5 kg P/DE ab lager og 27,8 kg P/DE ab lager ved udbringning af svinegylle fra 1,4 DE/ha på ansøgers samlede areal. 15
2. GODKENDELSE Norddjurs Kommune godkender hermed husdyrbruget på Grønnevej 1, 8500 Grenaa. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Grønnevej 1, 8500 Grenaa. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktion vedrørende CHR nr. 27455, og ejendommen er desuden tilknyttet CVR nr. 19459772. Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i: - Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr. 1486 af 4. december 2009. - Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009. - Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug (december 2006), det vil sige forhold af betydning for det eksterne miljø. - Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Der gøres opmærksom på, at husdyrbruget til enhver tid skal overholde gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. F.eks. skal den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse overholdes. Inden etablering eller ændring af anlæg som f.eks. stalde, afløb eller anlæg til gødningsopbevaring, skal der ansøges om miljøgodkendelse ved kommunen. Der skal ligeledes ansøges om miljøgodkendelse, inden der foretages ændringer af drift eller dyrehold. Der skal foretages anmeldelse til kommunen, inden der foretages udskiftning af udspredningsarealet. Kommunen tager efterfølgende stilling til, om udskiftningen af udspredningsarealet er godkendelsespligtig. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at det har fundet sted. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato, det vil sige, at bygninger skal være taget i brug, og den første del af det ansøgte dyrehold sat ind. Hvis udnyttelsen af miljøgodkendelsen ophører helt eller delvis i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Dette gælder kun for større fravigelser eller ophør af udnyttelsen ikke for fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: Når besætningen er nået op på 416,67 DE. Besætningens størrelse den 15. november 2015 (2 år efter godkendelsesdato). Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 39 og 40. 16
2.1. VILKÅR FOR GODKENDELSEN - MILJØVURDERING VILKÅR MILJØVURDERING 2.1.1. DRIFT Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængeligt for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift. De stillede vilkår til drift sikrer, at ejendommen drives miljømæssigt forsvarligt. Det påhviler ejeren, at medarbejderne er bekendt med indholdet i miljøgodkendelsen, samt at vilkårene efterleves. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der er angivet i ansøgningen, med mindre andet er angivet i det følgende. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder at stier holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene. 2.1.2. STALDSYSTEM De to nye stalde skal opføres som toklimastalde med delvis spaltegulv. De øvrige stipladser til smågrise skal fortsat være indrettet som toklimastalde med delvis spaltegulv. Gulvet hos poltene skal ændres til drænet gulv med spalter (33/67). Vilkår, om at staldene skal opføres med delvist spaltegulv, sikrer, at staldsystemet svarer til forudsætningerne i beregningerne. Toklimastald regnes for bedste staldsystem. Gulvtypen hos poltene ændres fra fuldspaltegulv til drænet gulv med spalter (33/67). 2.1.3. PRODUKTIONSNIVEAU Oversigt over dyreholdet fremgår af pkt. 1.2.1. Det angivne antal stipladser for hvert staldafsnit angiver det maksimalt tilladte antal dyr på et givent tidspunkt. Der skal være en jævn vægtfordeling, således at den anførte gennemsnitsvægt overholdes. Ændres beregningen af DE, er det det anførte dyrehold, der er gældende. Der tillades en fleksibilitet på op til 5 procents variation mellem andelen af smågrise og polte, så længe det samlede antal DE aldrig overskrides. Vilkår om antal dyr i staldene og vægtfordeling sikrer, at forudsætningerne i lugtberegningerne overholdes. Ved ændring af beregningen af dyreenheder fastholdes det godkendte dyrehold, da det er grundlaget for miljøberegningerne. Vilkåret, for hvornår der må ske udvidelse af smågriseproduktionen, er for at sikre, at produktionen ikke øges, uden at der investeres i BAT. Der må ikke ske udvidelse af smågriseproduktio- 17
VILKÅR MILJØVURDERING nen, før der er etableret overdækning på den ene af de nye gyllebeholdere og fodervilkårene er opfyldt. 2.1.4. PLACERING OG UDFORMNING AF AN- LÆG Placeringen samt grundplan af den nye stald, maskinhus samt gyllebeholder og siloer skal svare til vedhæftede beliggenhedsplan (7.2). De nye staldbygninger skal have et grundplan på maksimalt 26 x 80 meter hver som anført. Højden fra jord til tagryg må højest være 9 meter. Grundplan for det nye maskinhus må maksimalt være 20,0 x 80,0 meter med en højde på 9 meter. Der må ikke anvendes reflekterende materialer til beklædning af facader og tag. De to siloer må højest have en bygningshøjde på 13,5 meter. Det ansøgte anlæg er beliggende inden for kystnærhedszonen. Efter planlovens 36 stk. 1, kræves der ikke særskilt tilladelse til placering af bygninger og andre anlæg i kystnærhedszonen, når det er landbrugsbyggeri i tilknytning til eksisterende, og byggeriet er nødvendigt for landbrugsdriften. Det er vurderet, at den landskabelige påvirkning er begrænset ved, at anlægget holdes samlet. Den planlagte udvidelse sikrer samtidig, at det er muligt at holde byggeriet samlet ved en eventuel senere udvidelse. De nye gyllebeholdere skal placeres som anført på beliggenhedsplanen og opføres, så de hver kan rumme 5.000 m 3 og der skal etableres fast overdækning på minimum den ene af beholderne. De nye bygninger og anlæg skal overholde gældende afstandskrav til skel, dræn, boringer m.v. Tagfarven skal være gåsevingegrå som anført i ansøgningen eller om muligt mørkere, for at minimere bygningernes landskabelige påvirkning. 2.1.5. AMMONIAKFORDAMPNING FRA ANLÆG Der er ikke stillet særlige vilkår til udformning af anlæg i forhold til ammoniakfordampning. De nye stalde er med delvist spaltegulv, hvilket er defineret som bedste staldsystem med hensyn til ammoniakfordampning. Der er ingen naturområder beskyttet efter 7 inden for 1.000 meter af anlægget. Der er to søer godt 1.000 meter øst for staldanlægget samt en eng ca. 1.200 meter vest for anlægget. På baggrund af afstanden til naturområderne er det vurderet, at der ikke er behov for særlige krav til ammoniakreduktion af hensyn til natur- 18
VILKÅR MILJØVURDERING områderne. Det opstillede BAT-krav til ammoniakreduktion i forhold til staldsystem er opnået gennem fodertiltag og overdækning af gyllebeholder. 2.1.6. FODERKORREKTION Der skal som maksimum anvendes 5,2 gram fosfor pr. foderenhed og der skal anvendes maksimalt 1,96 foderenheder pr. smågris. Der er stillet vilkår til mængden af fosfor pr. foderenhed til smågrisene for, at ansøgningen kan overholde BAT-kravet til fosfor i husdyrgødningen. 2.1.7. OPBEVARINGSANLÆG Det skal aktivt sikres, at flydelaget på de to beholdere uden fast overdækning er dannet 1-2 uger efter omrøring, tømning eller lignende. Den faste overdækning på den nye beholder skal være tæt. Eventuelle skader skal repareres straks. Åbninger i teltdugen skal være tillukkede med undtagelse af, når gyllen omrøres/ved udkørsel af gylle. Der må ikke opbevares gylle fra andre produktioner udover fra ansøgers egen, uden godkendelse fra kommunen. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for husdyrgødning svarende til mindst 9 måneders tilførsel. Ifølge erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet er det muligt at opbevare en produktion af gylle fra ca.13 måneder. BAT Den ene af de nye beholdere opføres med fast overdækning, hvilket opfylder kravene til BAT, der er vurderet opfyldt ved flydelag. 2.1.8. GØDNINGSHÅNDTERING Der skal etableres læsseplads ved alle gyllebeholderne med opsamling til en af gyllebeholderne. For at undgå forurening med gylle ved tømning af beholderne er der sat vilkår til læsseplads ved gyllebeholderne. Pladsen og området omkring beholderne skal rengøres for spild af husdyrgødning umiddelbart efter arbejdets afslutning. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Indretning af gyllebeholder, pumperør, pumpeudstyr og tilhørende elforsyning skal foretages i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens regler herom. Pumpeudstyr til fyldning af gyllebeholder skal være udstyret med en anordning (timer), der sikrer, at der højest kan overpumpes gylle svarende til gyllevognens kapacitet. 19
VILKÅR MILJØVURDERING 2.1.9. TRANSPORT Transport af gylle på offentlig vej og privat fællesvej må ikke give anledning til spild. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. Transport af flydende husdyrgødning på offentlig vej på en strækning over 10 km skal foregå i lukkede transportvogne, der ikke anvendes til udspredning af husdyrgødning i marken. De stillede vilkår sikrer, at der ikke opstår væsentlige gener fra transport fra den ansøgte produktion. Det vurderes, at transporten ikke vil blive ændret væsentligt på baggrund af den afsøgte ændring i dyreholdet. 2.1.10. SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND Sanitært spildevand fra produktionsanlægget må ikke sammenblandes med spildevand fra produktionen, men skal ledes til godkendt anlæg. Vand fra vask af stalde kan indeholde rester af foder og gødning. Vandet betragtes som flydende husdyrgødning og skal tilledes opsamlingsbeholder. De stillede vilkår sikrer, at alt vand med husdyrgødning udbringes som husdyrgødning. Vilkårene sikrer endvidere, at der ikke sker en væsentlig miljøpåvirkning ved afledning af spildevand eller vand fra tag/befæstede områder. Vand fra vask af maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester eller rester af bekæmpelsesmidler, skal foregå på tæt betonplads med afløb til opsamlingsbeholder. Vaskepladsen skal placeres, hvor den eksisterende (gamle) vaskeplads befinder sig. Overfladevand fra befæstet areal, hvorpå der foregår transport af foder, skal ledes til opsamlingsbeholder. Udbringning af vaskevand skal foregå i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser for udbringning af husdyrgødning. Der skal indhentes særskilt tilladelse, hvis tagvand ønskes afledt til dræn og vandløb. Der skal indhentes særskilt tilladelse til afledning af vand fra det befæstede areal omkring den nye foderlade/siloer samt vaskeplads. 2.1.11. STØJ Driften skal overholde de støjgrænser, der er beskrevet under punkt 1.3. Husdyrbruget skal på tilsynsmyndighedens forlangende i henhold til begrundet mistanke, dog højst en gang om året, overfor tilsynsmyndigheden dokumentere, at vilkårene om støjgrænser i punkt 2.1.11 ikke overskrides, når virksomheden 20
VILKÅR MILJØVURDERING er i fuld, normal drift. Dokumentationen skal kun omfatte de støjgrænser, der er relevante ifølge tilsynsmyndighedens vurdering af den konkrete sag. Dokumentationen skal ske i form af: - beregninger af støjniveauet efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, eller - måling af støjniveauet, som angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 eller beskrevet i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997. Beregning eller måling skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret eller certificeret til "Miljømålinger - ekstern støj". Vurdering af støjgrænsens eventuelle overskridelse foretages ud fra støjvejledningen nr. 5/1984 eller orientering nr. 9/1997. Husdyrbruget afholder selv omkostningerne til målingerne. 2.1.12. LUGT OG STØV Husdyrbruget skal indrettes og drives således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støvgener for omkringliggende nabobeboelser. Husdyrholdet skal til enhver tid overholde de godkendte antal stipladser og vægtfordeling. De stillede vilkår om lugt og støv sikrer, at husdyrbruget kan drives uden væsentlige gener for omgivelserne. Vilkår om vægt og stipladser sikrer, at lugtpåvirkningen ikke overstiger grundlaget for den beregnede geneafstand. 2.1.13. VAND OG ENERGI Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således, at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. Drikkevandssystemet skal indrettes, så vand fra drikkenipler opsamles. BAT Kravene til BAT i forhold til vand er overholdt ved vilkårene til drikkevandssystemet. De sikrer et lavt forbrug og løbende kontrol for at sikre, at utætheder opdages. BAT-kravet til energi er opfyldt ved anvendelse energibesparende ventilatorer samt ved at opvarmningen foregår med halmfyr. 2.1.14. LYS Udendørs lyskilder ved anlæggene skal påmonteres bevægelsescensor eller automatisk sluk- Vilkåret sikrer, at omgivelserne ikke påvirkes unødigt af lys fra anlægget. 21
VILKÅR MILJØVURDERING teknik. Udendørs lyskilder skal endvidere være afskærmet mod opadgående lysstråler. 2.1.15. SKADEDYR Der skal til enhver tid foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. Der er stillet vilkår om bekæmpelse af skadedyr for at sikre naboer mod væsentlige gener fra skadedyr m.v. 2.1.16. OPLAG AF OLIE Ingen vilkår. Der stilles ingen vilkår til opbevaring af fyringsolie og dieselolie, da de generelle regler vurderes til at være tilstrækkelige til at sikre mod spild af olie til jord og grundvand. 2.1.17. BEKÆMPELSESMIDLER OG MEDICIN Medicin og bekæmpelsesmidler på ejendommen skal opbevares i aflåst giftrum eller skab, på betongulv og uden mulighed for afledning af spild til kloak, dræn eller jord. De stillede vilkår sikrer, at der ikke sker spild og uheld ikke medfører forurening af omgivelserne. Påfyldning af marksprøjte skal ske på den nye læsseplads/vaskeplads ved gyllebeholderne med vand fra en særskilt mellembeholder, så tilbageløb til vandforsyningen forhindres. 2.1.18. AFFALD Farligt affald (f.eks. olie- og kemikalieaffald) skal opbevares under tag, på tæt gulv og uden mulighed for afledning til kloak eller dræn. Der skal være en opkant omkring opbevaringspladsen, så spild fra den største beholder, der anvendes, kan tilbageholdes af opkanten. Der skal foreligge dokumentation for, hvordan farligt affald er bortskaffet (kvittering fra modtager). Opbevaring og håndtering af affald er omfattet af forskellig regulering. Centrale punkter fra denne regulering er anført herunder: Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand, vandløb eller luft. Eventuelt farligt affald skal bortskaffes og anmeldes i henhold til det til enhver tid gældende regulativ for Norddjurs Kommune. Affald skal sorteres efter type, opbevares, transporteres og bortskaffes i henhold til det til enhver tid gældende regulativ for Norddjurs Kommune. Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves, afbrændes eller opbevares sammen med gødning, men skal bortskaffes til godkendt de- 22
VILKÅR MILJØVURDERING struktionsvirksomhed. I tidsrummet indtil afhentning skal døde dyr opbevares på et underlag, så de er hævet i en passende afstand fra jorden og sikret mod ådselædende dyr. Dyrene skal tilmeldes afhentning hurtigst muligt og senest 24 timer efter konstatering af dødsfald. Døde dyr skal i øvrigt opbevares og afhentes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr, for tiden bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011. 2.1.19. AFSÆTNING AF HUSDYRGØDNING Alt produceret husdyrgødning skal afsættes til Grønnevej 4, 8500 Grenaa. Der skal årligt afsættes 416,67 DE svinegylle svarende til 38.004,70 kg N og 11.020,09 kg P. Hvis der ønskes at afsætte husdyrgødning til en anden modtager, skal Norddjurs Kommune informeres om dette og godkende modtagers arealer, inden der må ske afsætning. Der er sat vilkår til, at Norddjurs Kommune skal informeres og godkende ny modtager af husdyrgødning fra produktionen, hvis nuværende modtage skal udskiftes for at sikre, at husdyrgødningen bliver spredt på arealer, som kan bære det. 2.1.20. BEDSTE TILGÆNGELIGE TEK- NIK/RENERE TEKNOLOGI/OPTIMERING Når der foreligger ny viden om renere teknologi i form af ændrede råvarer, nye metoder eller besparelser på materialer og ressourcer skal husdyrbruget undersøge muligheden for at indføre denne renere teknologi med henblik på at miljøbelastningen nedsættes, herunder med særlig fokus på ammoniakfordampning, lugt, energiforbrug og vandforbrug. Indførelse af renere teknologi skal forinden den implementeres forelægges kommunen til vurdering af, om den kan rummes inden for nærværende godkendelsesrammer. BAT for staldsystem, fodring, gødningsopbevaring og udbringning er anført under de respektive punkter. Anlægget bør forberedes til gylleforsuring eller en tilsvarende teknologi, der kan reducere ammoniakfordampningen væsentligt i forhold til bedste staldsystem for at sikre, at anlægget kan leve op til fremtidige krav, særligt i forbindelse med udvidelse af produktionen. Et eventuelt krav om etablering af den ekstra rensning vil blive taget op ved næste revurdering eller i forbindelse med en senere udvidelse. 2.1.21. UHELD OG RISICI Virksomheden skal indrettes og drives således, at spild eller andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges. Alle medarbejdere skal være bekendt med beredskabsplanen og dens indhold. Der er i forbindelse med godkendelsen blevet udarbejdet en beredskabsplan til ejendommen. Denne skal sikre, at alle medarbejdere er informeret om, hvad der skal ske i situationer med uheld m.m. 23
VILKÅR MILJØVURDERING 2.1.22. EGENKONTROL Til kontrol af, at driftsvilkårene overholdes, skal der hvert år føres journal over: Dokumentation for besætningens størrelse, (f.eks. E-kontrol / salgsfakturaer / gødningsregnskaber). Rengøring af stalde. Rengøring og kontrol af ventilationsanlæg (f.eks. kvitteringer fra ventilationsfirmaet). Reparation af gyllebeholder (f.eks. kvitteringer fra reparatør). Logbog over flydelag på gyllebeholder. Dokumentation for bortskaffelse af affald (hvor er det afleveret). Uheld, der har medført risiko for forurening af grundvand eller vandløb. Dokumentation for at der er afsat 416,67 DE til aftager af husdyrgødning. Det påhviler ansøger at udarbejde journaler til egenkontrol. Journalerne skal forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 2.1.23. OPHØR Alle anlæg til opbevaring af husdyrgødning skal tømmes og rengøres straks efter husdyrbrugets ophør. Det stillede vilkår sikrer, at der ikke vil opstå en væsentlig miljøpåvirkning i forbindelse med ophør af produktionen. Såfremt gyllebeholderne ikke længere skal anvendes eller den 10-årige beholderkontrol ikke er gennemført, skal gyllebeholderen gøres uanvendelig til opbevaring af husdyrgødning. 24
3. NORDDJURS KOMMUNES MILJØVURDERING - SAMMENFATNING Ved udarbejdelse af en miljøgodkendelse tager Norddjurs Kommune udgangspunkt i det beskyttelsesniveauet for ammoniak, fosfor, lugt og nitrat der fremgår af lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Kommunen skal dog, jævnfør bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, for hver ansøgning foretage en konkret vurdering jf. 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. 11, stk. 2-4. Dette vil bl.a. være aktuelt, hvis det helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler desuden kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne, også selv om en habitatnaturtype ikke afkaster en bufferzone. Det vil også være aktuelt i forbindelse beskyttelse af sårbare grundvandsressourcer. Ud fra ovenstående og på baggrund af de stillede vilkår og den miljøtekniske vurdering af de enkelte punkter, sammenfattes Norddjurs Kommunes miljøvurdering herunder. 3.1. SAMMENFATTENDE MILJØVURDERING ANLÆG Ejendommen er beliggende i kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere byggeri. Nødvendigt landbrugsbyggeri i tilknytning til eksisterende bygninger er dog som udgangspunkt tilladt. I den konkrete ansøgning er der tale om byggeri i tilknytning til de øvrige bygninger, og det er vurderet, at byggeriet er nødvendigt for landbrugsdriften. Området omkring byggeriet opfattes ikke som en del af kystlandskabet og det er vurderet, at byggeriet ikke påvirker de landskabelige interesser væsentligt samt at det kan tillades indenfor rammerne for kystnærhedszonen. Der er ikke kvælstoffølsom natur i nærheden af anlægget, som vil blive påvirket væsentligt af udvidelsen. Norddjurs Kommune vurderer herefter, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne uacceptable miljøpåvirkninger. 3.2. BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK/RENERE TEKNOLOGI/OPTIMERING I redegørelsen for BAT (1.3) er der (jf. EU-kommissionens referencedokument (BREF)) redegjort for husdyrbrugets anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT) i forhold til godt landmandskab, foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring og udbringning af husdyrgødning. Der er her stillet vilkår om, at husdyrbruget skal holde sig ajour om ny viden om renere teknologi og undersøge muligheden for at indføre renere teknologi. I Norddjurs Kommunes vurdering af BAT-krav til produktionen på Grønnevej 1 er det vurderet, at kravet til staldsystemet er opfyldt ved toklimastald, fodertiltag samt overdækning af den ene af de nye gyllebeholdere. Af den vedlagte beregning af ammoniakberegning fremgår det, at fordampningen samlet vil være på 2.761,63 kg N/år. 25
For håndtering af husdyrgødning er det Norddjurs Kommunes vurdering, at kravene i BREF dokumentet er opfyldt ved efterlevelse af de danske lovkrav til opbevaring og udbringning af gylle. Norddjurs Kommune vurderer på den baggrund, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT. 26
4. TILSYN Norddjurs Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at ovennævnte vilkår overholdes. Tilsynsmyndigheden skal mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene. Afgørelsen herom træffes med hjemmel i lovens 39, jævnfør 41 i loven. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter datoen på denne godkendelse. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 39 og 40. 27
5. LOVGRUNDLAG Der er i godkendelsen truffet afgørelse og omfatter de miljømæssige forhold i henhold til: Husdyrgodkendelsesloven: Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr. 1486 af 4. december 2009. Tilhørende bekendtgørelse: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009. Tilhørende vejledning: Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug (december 2006), det vil sige forhold af betydning for det eksterne miljø. Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse for erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 1695 af 19. december 2006. Bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler: Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler nr. 533 af 18. juni 2003. Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 med senere ændringer. Risikobekendtgørelsen: Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 1156 af 18. november 2005. Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. FMK's lugtvejledning 2002: Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Kaj Boye Frandsen, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. 28
6. UNDERRETNING OM OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING 6.1.1. UNDERRETNING Ansøgningsmaterialet har været i foroffentlighedshøring fra den 6. til den 27. februar 2013. Der er i denne periode en der har henvendt sig for at få tilsendt ansøgningsmaterialet. Udkastet har været til kommentering hos parter i sagen fra den 2. juli 2013 til den 15. august 2013. Der er ikke indkommet nogen kommentarer i partshøringen. Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside uge 47, 2013. Orientering om udkastet til afgørelsen og den endelige afgørelse er sendt til: Ansøger: Per Høeg, Grønnevej 4, 8500 Grenaa Konsulent: Nina Gamby, Gråkjær Miljøcenter Naboer: Torben Krog, Tangen 3, 8500 Grenaa Ole Eeg Nygaard, Tangen 4, 8500 Grenaa Ejner Severinsen, Grønnevej 1, 8500 Grenaa Marianne Press Nielsen, Grønnevej 3, 8500 Grenaa Ole Bech, Grønnevej 6, 8500 Grenaa Inger Greve, Grønnevej 9, 8500 Grenaa Andre høringsberettigede: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N. info@ecocouncil.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV. senord@sst.dk. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dnnorddjurssager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening. norddjurs@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund. ta@sportsfiskerforbundet.dk 6.1.2. KLAGEVEJLEDNING Afgørelsen kan i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug påklages skriftligt til Natur- og Miljøklagenævnet af adressaten, Miljøministeren og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. 29
Klagefristen er 4 uger og evt. klage indgives til Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er den 18. december 2013 kl. 15.00. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Norddjurs Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis - klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, - klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller - klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. 6.1.3. SØGSMÅL Søgsmål til prøvelse af afgørelsen efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen. Fristen for søgsmål er den 20. maj 2014. 30
7. LISTE OVER SAGENS BILAG bilag 1. bilag 2. bilag 3. bilag 4. bilag 5. bilag 6. Oversigtskort Oversigt over udvidelse Plan over udvidelse med nummerring og plan over afløb Plan over udvidelse i perspektiv Beregninger fra ansøgningen Beredskabsplan 31
7.1. OVERSIGTKORT 32
7.2. OVERSIGT OVER UDVIDELSE 33
7.3. PLAN OVER UDVIDELSE MED NUMMERRING OG PLAN OVER AFLØB Vaskeplads 34
7.4. PLAN OVER UDVIDELSE I PERSPEKTIV 35
7.5. BEREGNINGER FRA ANSØGNING Oversigt over dyrehold: 36
Foder: Lugt: 37
Ammoniak: 38