Vandrette oplevelser 6 2010inspirationshæfte...
DGI svø Dette hæfte er skrevet og redigeret af: Julie Dohn (f.1981): Har været aktiv træner siden 1995 og aktiv i DGI siden 2002. Er DGI-underviser og sidder i svømmeudvalget i DGI Roskilde Carsten Jokumsen (f. 1975): Har været aktiv træner siden 1995. Medlem af Vandidrætsudvalget i DGI Storkøbenhavn og DGI s landsudvalg i svømning. Fra 2001-2004 svømmeskoleleder for Svømmeklubben København. Redaktør af Vandrette Oplevelser siden 2005. Med bidrag fra: Margit Bak Grønnegaard, Simon Grønlund, Thomas Christiansen og René Thomsen Fotos: Mick Anderson, Carsten Jokumsen, Jens Astrup og Colourbox Layout: DGI kommunikation, Marianne Kristensen Tryk: Grafisk Centrum 2 Vandrette oplevelser
mning Legen i centrum Nye lege, nye aktiviteter, nye input det er det, vi gerne vil videreformidle til erfarne såvel som uerfarne svømmeundervisere. I dette nummer af inspirationshæftet Vandrette Oplevelser kan du finde mange forskellige lege og aktiviteter. Nogle kender du sikkert, men andre vil med al sandsynlighed være nye. Fælles for dem alle er, at de tager udgangspunkt i glæden ved vand og fornøjelsen ved at lege og have det sjovt. Aktiviteterne er sjove, og i hænderne på alle jer dygtige instruktører på bassinkanterne over hele landet, er legen et vigtigt instrument i undervisningen. I dette nummer af Vandrette Oplevelser kan I læse om: Trænerguiden hvad er det, og hvem kan bruge den? DGI svømnings fornemmeste opgave er at formidle løbende inspiration og udviklingsmuligheder til instruktørerne i landets svømmeklubber. Trænerguiden er det seneste tiltag på den front. Her får I en kort introduktion til dette nye værktøj. 10 lege fra DGI Trænerguiden DGI svømnings Trænerguide er et onlinekatalog med inspiration, artikler og lege til instruktører, der trænger til inspiration til den daglige undervisning. Her kan du stifte bekendtskab med 10 lege alle hentet fra legedatabasen. Videoklip hvordan anvendes videoklip i undervisningen? Videoklip bliver stadig oftere brugt som inspiration for undervisere og udøvere inden for mange forskellige sportsgrene. Der er mange forskellige måder at anvende videoklip på, og ikke alle måder er lige hensigtsmæssige men det afhænger af den måde, man anvender klippene på, og den funktion, man tildeler videoklippene. De undervisere, der ønsker at være mere bevidste om, hvordan forskellige videoklip kan anvendes i diverse undervisningssituationer kan her få nogle overvejelser til videre refleksion. Når der kun er plader og vinger at lege med hvad gør man så? Ikke alle svømmehaller er propfyldt med alt mulig forskelligt udstyr til leg og træning. I nogle svømmehaller findes blot det allermest almindelige udstyr til god gammeldags svømning: Plader, bælter, vinger og pullbuoys. Men dette behøver ikke forhindre instruktøren i at lave sjove lege og udfordringer for børn og voksne. Her er inspiration til at komme i gang og selv videreudvikle i forhold til netop det udstyr, der findes i din svømmehal, og den aldersgruppe, du underviser. Vandvittige aktivitetsdage med våde venner Mangler I ideer til vandvittige aktivitetsdage med våde venner, så har DGI svømning løsningen. En gruppe unge instruktører har lagt hovederne i blød, og resultatet er et praktisk anvendeligt katalog over forskellige former for aktivitetsdage. Her får I en smagsprøve. God fornøjelse! Husk, du kan følge Vandrette Oplevelser på Facebook, hvor du også har mulighed for at deltage i debatter og spørge andre instruktører til råds. Bare søg efter Facebookgruppen Vandrette Oplevelser. Har du kommentarer til hæftet eller forslag til emner, du synes skal med næste gang, kan du benytte samme gruppe eller sende en mail til vandoplevelser@dgigroupcare.dk Vandrette oplevelser 3
Trænerguid - Hvad er det - DGI svømnings fornemmeste opgave er at formidle løbende inspiration og udviklingsmuligheder til instruktørerne i landets svømmeklubber. Trænerguiden er det seneste tiltag på den front. Trænerguiden er nemlig et sted, hvor alle instruktører kan finde inspiration og vejledning til aktiviteter og øvelser, som kan anvendes i den daglige svømmeundervisning. Hvem henvender Trænerguiden sig til? Den typiske instruktør i en forening er ansat eller frivillig i foreningens svømmeskole. Svømmeskolens formål er primært at lære børn at svømme, og typisk er svømmeskolen i en svømmeklub opbygget af flere forskellige hold inddelt efter børnenes færdigheder og alder. Trænerguiden skal ses som en inspirationskilde til både nye og erfarne instruktører, men den skal ligeledes være med til at klæde de nye og mindre rutinerede instruktører på til at løfte opgaven som underviser. Derfor håber vi i DGI svømning, at Trænerguiden kan være med til at inspirere og motivere erfarne instruktører samt at skabe tryghed omkring nye aktiviteter og lege for nye og mindre erfarne instruktører. Hvad kan man forvente af Trænerguiden? Formålet med trænerguiden for DGI svømning er at skabe et let og overskueligt værktøj, der inspirerer og motiverer instruktører/hjælpeinstruktører i deres virke i foreningernes svømmeskoler. Indholdet i trænerguiden opdateres løbende, og der vil være både lege og tekniske øvelser. Disse vil altid være forklaret på skrift, og teksten kan printes ud i et praktisk format lige til at tage med i svømmehallen. Nogle af øvelserne vil også være illustreret med videooptagelser. Der vil primært være tale om optagelser, der skal vise aktiviteten eller øvelsen i den konkrete undervisningssituation. Videoklippene skal derfor ses som et supplement til den skriftlige beskrivelse. Videoklippene skal inspirere til at bruge øvelserne, men den enkelte instruktør har mulighed for at tilpasse til eget hold og niveau. 4 Vandrette oplevelser
en og hvem kan bruge den? Hvordan kommer man videre med materialet? Man kan bruge materialet på to måder. Man kan enten søge efter aktiviteter med bestemt indhold eller bestemt formål, fordi man har et hul eller to, man ønsker at fylde ud i et givent program. Eller man kan søge på må og få i Trænerguiden og måske falde over en aktivitet eller øvelse, som dels inspirerer til brug på et givent hold, men som forhåbentlig kan sætte gang i en idé-række, der gør, at netop den dags program er lettere at få lavet. Sidst, men ikke mindst har man mulighed for at printe et lille arsenal af øvelser (og evt. laminere dem), således at man altid kan hive en leg eller en aktivitet op af tasken, hvis behovet opstår. Det giver en ro og en ekstra tryghed, når man står på kanten i undervisningssituationen. På de følgende sider kan man finde 10 øvelser fra Trænerguiden og på den måde få en fornemmelse af, hvilken type indhold og aktiviteter sitet indeholder. Find Trænerguiden her: www.traenerguiden.dgi.dk/svoemning Vandrette oplevelser 5
Øvelser f træn DGI svømnings Trænerguide er et onlinekatalog med inspiration, artikler og lege til instruktører, der trænger til inspiration til den daglige undervisning. Her kan du stifte bekendtskab med 10 lege alle hentet fra legedatabasen. Der er mange flere på Trænerguiden, som du kan finde her: www.traenerguiden.dgi.dk/svoemning Surf fangeleg Emne: Vand og fysisk træning Søgeord: Fangeleg, leg, bevægelse, svømmefødder, svømmebælte, plader. Deltagere: 4 eller flere. Målgruppe: Børnesvømmere fra begyndere til øvede svømmere på 6-7 år Rekvisitter: Svømmeplader og svømmebælter. Formål: Opøvelse af balance og bevægelse i vand. Beskrivelse: Alle deltagere har en plade spændt fast på maven med et svømmebælte. Alle befinder sig i den lave ende af bassinet - fangerne surfer rundt for at fange de frie. Den eller de, der bliver fanget, bliver nye fangere. Variation: 1. Fangerne kan hænge sammen parvis, og kun den ene bliver fri, når nogen fanges. 2. Alle kan bruge svømmefødder. 3. Hele bassinet kan bruges, og der må ikke røres ved bund eller kanter. Ballonbold Emne: Vand og kamp. Søgeord: Boldspil, ballon, badebold, leg. Deltagere: 6 eller flere. Målgruppe: Alle aldersgrupper og niveauer. Rekvisitter: En badebold eller en ballon. Formål: Samarbejde og koordination med andre samt lære at bevæge sig og føle sig tryg i vandet. Beskrivelse: Hold med 3-4 spillere på hvert hold spiller mod hinanden på tværs af bassinet. Spillerne på hvert hold danner par med enkelt håndfatning. Hvert hold forsvarer en bassinkant. Det gælder nu for hvert hold om at få skubbet eller slået ballonen/badebolden over til modstandernes bassinkant. Ballonen/- badebolden må ikke gribes. Ballonen/badebolden må ikke komme ned på vandet - så skal den overlades til modstanderholdet. Der startes altid fra midten af bassinet. Variation: Flyt spillet ud på dybt vand. Legen kan også bruges til større børn. Her kan børnene selv holde pladen under maven uden brug af bælte. 6 Vandrette oplevelser
ra erguiden 10 lege fra DGI Trænerguiden Boldkrig Emne: Vand og kamp. Søgeord: Boldspil, bolde, bold, kamp, leg. Deltagere: 6 eller flere. Målgruppe: Fra 5 år og opefter. Kan anvendes på alle niveauer. Rekvisitter: Alle mulige forskellige bolde. Formål: Lære at bevæge sig og føle sig tryg i vandet og samtidig have det sjovt. Beskrivelse: Deltagerne deles op på 2 lige store hold. Hvert hold skal forsvare en halvdel af bassinet. Mange bolde fordeles ligeligt på begge banehalvdele, der er delt med et tov. Boldene skal ligge på vandoverfladen fra start. Begge hold skal nu rense egen boldbane for bolde ved enkeltvis at kaste boldene fra egen halvdel over på modstanderens halvdel. Vinder er det hold, der kan få egen halvdel fri for bolde, eller det hold, der har færrest bolde på egen banehalvdel, når spillet efter forudbestemt tid fløjtes af. Ingen spiller må være i berøring med mere end en bold ad gangen. Variation: Hvis en spiller, der har kastet en bold, bliver grebet ud, skal vedkommende hurtigst muligt op på land og røre nærmeste væg, før vedkommende må være med igen. Find et par Emne: Vand og fysisk træning. Søgeord: Kortspil, leg, kort, kanten, lavt vand. Deltagere: 2 eller flere Målgruppe: Fra 5 år og opefter. Kan målrettes alle niveauer Rekvisitter: Et spil kort (vandfast el. lamineret) Formål: Opøvelse af bevægelse og tryghed, mens børnene har det sjovt. Kan målrettes specifik svømmetræning (se variationer). Beskrivelse: Alle deltagere arbejder alene. Et spil kort placeres med bagsiden opad på langsiden af bassinet. (Ved den lave kant kan man bruge bænke eller andet langs kanten). På bagsiden af kortene har man med vandfast skrift skrevet tallene fra 1-52. Deltagerne svømmer/løber nu over til kanten, kigger på 2 kort og husker, hvilket kort der gemmer sig under et bestemt nummer fx nr. 3 var ruder dame, og nr. 27 var klør es. Deltagerne skal tilbage til egen kant, før de må svømme over for at kigge 2 nye kort. Dysten går ud på, hvem der først finder et par, altså fx ruder dame og hjerter dame. Kortene tages med tilbage til egen kant, når man har fundet et par. Vandrette oplevelser 7
Variation: Der arbejdes parvis. A svømmer over og vender 2 kort. Derefter tilbage og aflægge rapport. Så er det B s tur. Hvem finder først 3 ens? (fx 3 damer). Hvem finder først 4 kort i rækkefølge? Efter 3 forsøg skifter holdene placering. Sæt regler for, hvordan svømmerne skal krydse bassinet. Fx kun crawl, som delfiner, under vandet, kun brug benene osv. På den måde kan underviseren styre, hvilken svømning der øves, mens børnene leger. Hvem har bomben? Emne: Vand og fysisk træning. Søgeord: Pullbuoy, fangeleg. Deltagere: 4 eller flere. Målgruppe: Fra let-øvede svømmere på 6 år eller ældre. Rekvisitter: En pullbuoy. Formål: Opøvelse af balance og bevægelse i vand. Beskrivelse: For hver 5 deltagere er der én, der skal svømme rundt med en pullbuoy mellem lårene. Svømmeren med pullbuoy en mellem benene forsøger at fange de andre frie. Når fangeren fanger en, slippes pullbuoy en, og fangeren flygter. Den nye fanger kan først fange andre, når han/hun har fået pullbuoy en placeret mellem lårene. Variation: Lav flere fangere. Hest og rytter-bold Emne: Vand og kamp. Søgeord: Boldspil, bold, leg, kamp, samarbejde. Deltagere: 8 eller flere. Målgruppe: Øvede svømmere på 8 år og opefter. Rekvisitter: Plader og stor bold. Formål: Leg med fokus på bevægelse, koordination og samarbejde. Beskrivelse: Deltagerne deles i 2 hold, og på hvert hold dannes par - hest og rytter dvs. at den ene svømmer svømmer i vandet, mens den anden sidder på svømmerens ryg. Det er kun rytterne, der må kaste til hinanden, og det gælder om at score ved at vælte et par skråtstillede plader på modstanderens bassinkant. Det par, som scorer, skal op på kanten og reparere målet, før de igen kan deltage i spillet. Hest og rytter skal bytte roller løbende. Variation: Der kan etableres flere mål på bassinkanten. Antallet af afleveringer, uden at modstanderen har rørt bolden, tæller som en scoring for hver fjerde aflevering. Dog kun hvis der afsluttes med scoring. Der tillades kropstacklinger, men ikke skub med hænder. Træstammestafet Emne: Vand og kamp. Søgeord: Træstammestafet. Deltagere: 6-8 eller flere. Målgruppe: Let øvede svømmere fra 5 år og opefter. Rekvisitter: Stor plastpølse, stor plade, rør eller lign. Formål: Stafet med fokus på balance, koordination og bevægelse i vand. Beskrivelse: Deltagerne deles op i hold på 3-4 på hvert hold. 2 fra hvert hold sidder oven på en oppustelig plastpølse eller lignende. Den eller de sidste på holdet skubber nu træstammen over til den modsatte side. Her bytter en af personerne plads med en af de andre nede i vandet. Sådan fortsættes hver gang, man når til en bassinkant. Hvilket hold får først flyttet træstammen 10 ture på tværs? Variation: Specificér, hvordan der skal svømmes med træstammen, fx kun crawlben, på ryggen, der må kun skubbes med fødderne osv. Tunnelarbejde Emne: Vand og fysisk træning. Søgeord: Bold, samarbejde, spil, stafet. Deltagere: 6 eller flere. Målgruppe: Fra let øvede, 5 år og opefter. Rekvisitter: Bolde, gerne forskellig størrelse. Formål: Opøvelse af balance, koordination og samarbejde i vand. Beskrivelse: Deltagerne deles op i grupper på 3-6 svømmere, der står bag hinanden på række på lavt vand. Den forreste i hver række har en bold (jo større, desto sværere). På givent signal starter bolden med at vandre mellem benene fra den forreste til den bagerste. Den bagerste svømmer/løber op foran, når han/hun har fået bolden. Legen/stafetten er færdig, når den første igen er blevet forrest. Variation: Øvede svømmere bruger flere kræfter, hvis de arbejder på dybt vand. Vand-stereolangbold Emne: Vand og kamp. Søgeord: Boldspil, kamp, samarbejde. Deltagere: Min. 8. Målgruppe: Fra øvede, 8 år og opefter. Rekvisitter: En bold og en plade. Formål: Lære at bevæge sig og føle sig tryg i vandet samtidig med, at det er sjovt for den aktive. Beskrivelse: Hold med 4-8 spillere på hvert hold spiller mod hinanden. 8 Vandrette oplevelser
Der spilles med et indehold og et udehold. Indeholdet består af et par, der kaster bolden op til hinanden og slår den ud på spilleområdet med pladen. Herefter skal parret hurtigst muligt komme ud til vendelinjen og tilbage igen over baglinjen uden at blive berørt af bolden. Parret svømmer hver for sig. Der må gerne ventes ude ved vendelinjen, til næste par har slået. Udeholdet er fordelt på spillepladsen mellem baglinje og vendelinje. De skal forsøge at berøre de 2 svømmende fra indeholdet med selve bolden. Dette kan kun gøres mellem baglinjen og vendelinjen. Bolden må ikke kastes på de svømmende. Der skiftes, når udeholdet har fået berørt 3 spillere på indeholdet. Variation: Sæt evt. forhindringer ud på banen, brug fantasien, sæt regler for, hvordan der skal svømmes. Zonebold Emne: Vand og kamp. Søgeord: Boldspil, bold, leg. Deltagere: Min. 8. Målgruppe: Fra øvede, 8 år og opefter. Rekvisitter: Bold, tov el. lign., polohuer. Formål: Lære at bevæge sig og føle sig tryg i vandet og samtidig have det sjovt. Beskrivelse: Deltagerne deles op i 2 hold med tydelig markering af holdene (polohuer). Svømmebassinet er ved hjælp af tove eller lignende delt op flere zoner. En eller to spillere fra hvert hold placeres i hver zone. Der etableres to scoringsmuligheder i hver ende af bassinet. Det kan fx være kurve, spande eller plader. Kun spillerne, der er placeret i de enkelte zoner, må røre og spille bolden i det pågældende område. Variation: Bolden skal spilles igennem alle zoner, inden der må forsøges at score. Spillerne på det scorende hold skal efter scoring bytte til anden zone, inden de må være med igen. Der kan spilles med 2 bolde. Spillerne må bytte plads, men der skal hele tiden være det samme antal i hver zone. Ingen scoring i enderne, men man får et point, hvis holdet kan lave 5 afleveringer mellem de forskellige zoner, uden at modstanderne får bolden. Vandrette oplevelser 9
Videoklip - hvordan anvendes videoklip Af Carsten Jokumsen Videoklip bliver stadig oftere brugt som inspiration for undervisere og udøvere inden for mange forskellige sportsgrene. DGI svømning har netop introduceret Trænerguiden, hvor videoklip også kommer til at spille en væsentlig rolle med tiden. Der er mange forskellige måder at anvende videoklip på, og ikke alle måder er lige hensigtsmæssige men det afhænger af den måde, man anvender klippene på, og den funktion, man tildeler videoklippene. Denne artikel er henvendt til de undervisere, der ønsker at være mere bevidste om, hvordan forskellige videoklip kan anvendes i diverse undervisningssituationer. Ønsker man som underviser at inddrage videoklip i undervisningen, skal nogle afgørende overvejelser på plads først: Hvem er videoklippet henvendt til - underviseren eller udøveren? Hvis videoklippet er henvendt til underviseren, giver det ikke meget mening at vise videoklippet for svømmerne. I det tilfælde vil det være bedst at anvende videoklippet som inspiration til egen undervisning. Hvis videoklippet derimod er henvendt til udøveren, kan man vælge at bruge oplysningerne som inspiration til ens egen måde at formidle stoffet på, eller man kan vælge at vise det for den eller de relevante svømmere og lade forevisningen følge af egne kommentarer. Hvad er formålet med videoen? Inspiration (dvs. formidling af ideer) eller instruktion (dvs. sådan skal det gøres)? Man kan som oftest afgøre, om et videoklip er ment som inspiration eller instruktion ved at lytte til den medfølgende speak. Instruktionsvideoklip vil oftest være fulgt af en forklarende speak, der, mens videoklippet kører, kommer med en udlægning/forklaring af det, der sker i klippet. Et videoklip med inspiration for øje derimod, kan godt være fulgt af speak, der forklarer, hvad der sker, men ofte får billederne også lov at stå ukommenteret hen. Brug billedsiden til at få ideer til din egen undervisning. Hvor meget er overladt til videre bearbejdelse? Kun lidt (der er meget forklaring i klippet) eller meget (der er ingen eller kun lidt forklaring)? Afhængig af mængden af visuel og auditiv information i et givent klip vil der være lidt eller meget viden udeladt. Jo mere viden, der er udeladt af et givent videoklip, desto mere skal underviseren selv byde ind med. Det er især en fordel, hvis klippet skal anvendes til inspiration. Når man har afklaret, hvem videoklippet er henvendt til, hvad formålet er, og hvor meget man selv skal byde ind med, kan underviseren gå videre. 10 Vandrette oplevelser
i undervisningen? Næste skridt er inddragelse af klippet i undervisningen eller i programlægningen: Direkte eller indirekte anvendelse. Det første, man må gøre op med sig selv, er: Kan jeg bruge det, jeg har set, direkte? Nogle gange kan en given aktivitet kopieres og fungere fint på underviserens eget hold, men ofte vil der finde en grad af tilpasning sted. Aktiviteten justeres, så den passer bedre til holdets alder, niveau eller sammensætning. Jo mere tilpasning, der finder sted, desto mere kan man tale om, at videoen har inspireret underviseren. Krydderi eller hovedingrediens Det er vigtigt at afgøre med sig selv, hvor man får sin inspiration fra, og hvilke modeller man ønsker at sammensætte programmerne efter. Har man adgang til uanede mængder af inspirerende videooptagelser, er det fint at lade inspiration fra disse indgå som hovedingrediens i programlægningen, men hvis omfanget er begrænset, så løber man tør på et tidspunkt, og så fanger bordet. I det tilfælde er det bedre at basere sine primære kilder på andet materiale og så anvende de inspirerende videooptagelser som ekstra krydderi. Teknik eller struktur Sluttelig er det meget vigtigt at være afklaret med, om man har brug for inspiration til tekniske elementer eller strukturelle elementer. Tekniske elementer er oftest bedst formidlet via instruktionsvideoer og ekspert -instruktion,dvs. videoklip, hvor en ekspert fortæller eller forklarer, hvordan vedkommende mener, at et givent teknisk element skal udføres. Det er med den slags videoklip vigtigt, at instruktøren på forhånd er afklaret med, hvad og hvorfor et givent videoklip ønskes inddraget ellers er det svært at undgå, at ens egen undervisning blot bliver en svag kopi af ekspertens undervisning. Strukturelle elementer er oftest bedst formidlet via inspirationsvideoer, hvor et givent klip viser en leg eller en aktivitet, og hvor instruktøren kan betragte klippet og efterfølgende kopiere visse strukturelle elementer i undervisningen - fx at bruge en tagfat-leg som ramme for crawl-undervisning. Min personlige erfaring er, at instruktionsvideoer kun i begrænset omfang kan levere brugbar inspiration for hold med mindre børn, mens de kan være gode og brugbare, jo mere specialiseret undervisningen skal være. Inspirationsvideoer (og andet inspirationsmateriale) kan til gengæld med fordel anvendes på alle niveauer også for de store børn på før-konkurrence og konkurrencehold her vil alternative strukturer som indpakning af mere traditionel svømmeundervisning ofte være et kærkomment afbræk. DGI svømnings Trænerguide leverer videoklip (og skriftligt materiale), der kan dække de fleste underviseres behov for inspiration. Langt det meste af indholdet kræver, at man som instruktør forholder sig til nogle af ovenstående overvejelser for at få det optimale ud af materialet. Vandrette oplevelser 11
Bas Når der kun er plader og vinger Af Julie Dohn Ikke alle svømmehaller er propfyldt med alt mulig forskelligt udstyr til leg og træning. I nogle svømmehaller findes blot det allermest almindelige udstyr til god gammeldags svømning, det være sig plader, bælter, vinger og pullbuoys. Men dette behøver ikke forhindre instruktøren i at lave sjove lege og udfordringer for børn og voksne. Her er inspiration til at komme i gang og selv videreudvikle i forhold til netop det udstyr, der findes i din svømmehal og den aldersgruppe, du underviser. Børn og voksne i forskellige aldre kan bruge tingene forskelligt, eksemplerne i det følgende er fordelt, så der er lidt for de forskellige aldre. De fleste basisting i en svømmehal er opdriftsmidler af den ene eller anden slags. En klassisk måde at anvende dem på kunne derfor være at forsøge at få dem til bunds, altså en omvendt dykkerleg. Flere af basistingene kan bruges som andre ting, fx kan både vinger og pullbuoys bruges som alternativ til bolde. De er lidt sværere at kaste med og kan ikke dribles, derfor giver det fordele for børn, der ikke er gode til bold, da alle kaster kort og skævt. Plader Plader er et rigtig godt legeredskab, der med lidt fantasi kan omdannes til både bil, juletræ eller kano. Især børn har megen fantasi, så brug den endelig til at omdanne den flade plade til et sø-monster, der skal fragtes til den anden side, eller til at transportere en skat. Bygge tømmeflåde Formål: Fantasi, samarbejde. Børn i næsten alle aldre kan bygge skibe, tømmerflåder eller andre konstruktioner. Disse kan bruges som transportredskaber af personer eller som alternativ plade. Der kan bygges den flotteste, den største eller den længste konstruktion og gerne i grupper. Gå på vandet Formål: Balancetræning, motorik. En leg for de mindre børn, som har voksne med i bassinet. De voksne danner en løbebane, hvorpå børnene kan gå, kravle, møve sig hen over pladerne. Løbebanen dannes ved, at de voksne står på to rækker over for hinanden og holder pladerne imellem sig, to og to. Afhængig af børnenes størrelse anvendes en eller to plader. 12 Vandrette oplevelser
isudstyr at lege med - hvad gør man så? Speedbåd Formål: Balancetræning, samarbejde, fantasi. Deltagerne går sammen to og to, to lidt større børn eller barn og voksen. Den ene sidder på pladen, som er omdannet til speedbåd, denne person er styrmand, den anden person skubber bag og er motor. Styrmanden bestemmer retning og fart. Variation: Næsten samme udgave, men her er det motoren, der bestemmer retning og fart, og dermed bliver speedbåden til en vogn i en rutsjebane i et tivoli. Kano Formål: Balancetræning, vandføling, fantasi. Alle er indianere og har hver sin kano (plade) og paddel (plade eller hænder). Der padles rundt i bassinet, trænes drejninger, hastighed og at bakke. Der laves grønlændervendinger, kolbøtter og leges radiobiler, når børnene begynder at have styr på deres kano. Pladeræs Formål: Vandføling, balancetræning, samarbejde. Kan laves med mange aldersgrupper, de små kan få støtte af deres forældre. Alle deltagere har en plade, aktiviteten skal være på så dybt vand, at der ikke kan bundes, når man befinder sig på pladen. Prøv at sidde på pladen og bevæge dig forlæns/baglæns rundt/ slå kolbøtter stå på pladen og bevæge dig forlæns/baglæns/rundt stå på et ben bytte plade med en makker hvor mange plader kan du sidde/stå på? lege tagfat siddende på pladen lave kædedans siddende på pladen Alternativ til de mindre børn, dér hvor de kan bunde: Gå/svømme med pladen på hovedet, der kan gås forlæns/baglæns/til siden. Transportér skatten Formål: Samarbejde, svømmetræning, vandføling, fantasi. Skatten kan fx være en plade. Hold på 4-5 stykker. Alle skal røre skatten. Den skal så fragtes fra kant til kant. Variationer og muligheder for begrænsninger: Alle skal røre med højre hånd, to på holdet skal røre skatten med fødderne, ingen må røre bunden, der er hele tiden mindst en fra holdet, der skal have hovedet under vand, skatten skal holdes over vand eller under vand, der skal synges imens, og find selv på flere... Vendespil Formål: Vandføling, svømmetræning, samarbejde. Hvis man er så heldig at have plader med to forskellige farvesider, kan der spilles vendespil. Så mange plader som muligt lægges på kanten eller rundt i bassinet lige mange med hver farve opad. Deltagerne deles i to hold, fx hold gul og hold grøn, der sættes en tidsgrænse, og spillet startes. Formålet er at forsøge at få flest mulige plader med ens holdfarve. Vandrette oplevelser 13
Pullbuoys og vinger Pullbuoys kan bruges til meget andet end hård svømmetræning, og vinger er ikke blot til børn, der ikke kan svømme. De kan bruges som staffetstav, som markering i fangeleg eller som anderledes bold. Skub med... Formål: Vandtilvænning, motorik, samarbejde, vandføling. Hver deltager har en vinge eller pullbuoy. Skub med næse Skub med hånd Skub med maven Skub med ryggen Flyt den uden at røre den Pust den til en makker og byt med denne Prøve at stjæle den fra de andre uden at miste din egen. Det er ikke tilladt at holde fast i sin egen. Kan varieres ved, at det ikke er tilladt at stjæle ved at tage med hænderne. Mave-bold Formål: Vandtilvænning, motorik, samarbejde, vandføling. Boldspil, hvor der anvendes vinge eller pullbuoy som bold. Spillet spilles, hvor deltagerne kan bunde. Spillerne inddeles i hold. Bolden må kunne flyttes med maven/brystkassen. Der scores ved, at bolden rører modstanderholdets bagvæg eller banetov. Boldspil med regelændringer Formål: Samarbejde, svømmetræning, vandføling Deltagerne deles i to hold. Vinger og pullbouys anvendes som bold. Der opstilles mål i hver banehalvdel. Målene kan fx laves af to plader, der stilles på kanten og hælder mod hinanden, så de danner et A. Det gælder om at score mål hos modparten. Hver gang der er scoret et mål, skal der laves en ny regel eller ophæves en regel. Det er det hold, der er blevet scoret mod, der bestemmer den nye regel eller fjerner en tidligere opdigtet regel. Eksempel: Alle på holdet skal have rørt bolden inden scoring. Snøvsen-fanger Formål: Balancetræning, vandføling, fantasi, udholdenhed Alle deltagere har en pullbuoy mellem benene. Nu gælder de samme regler som for en almindelig fangeleg, blot med den ændring, at der skal hoppes som snøvsen. Det er vigtigt, at området er lille, da det ellers er meget hårdt for fangeren. Når det hele er i spil Til nogle lege skal der bruges flere og mange redskaber, her er et par eksempler, som kan leges med både plader, vinger og pullbuoy. Kryds og bolle Formål: Samarbejde, bevægelse i vand Der sættes to hold af 3-6 personer. De to hold står ved kanten på den ene side af bassinet, på den modsatte kant ligger en kryds og bolle-plade. Pladen kan opbygges af 9 små plader, der lægges 3x3. I vandet ligger to forskellige ting, fx pullbuoys og vinger og selvfølgelig flere af hver slags. Det ene hold skal bruge pullbuoys som brikker, det andet vinger. En fra hvert hold svømmer eller løber ud og henter deres ting og fortsætter over til modsatte kant, hvor markeringen lægges på et af felterne på kryds og bolle-pladen. Personen svømmer tilbage og sender en ny person af sted. Når den 4. person ankommer med en markering, lægges denne på pladen, og en af de andre fjernes, således at der hele tiden er højst tre pullbuoys og tre vinger på pladen. Det hold, der først får tre på stribe, har vundet. Variation: Har man ringe til rådighed, kan disse anvendes til at træne dykning, enten på lavt eller dybt vand. I den dybe ende kan der startes fra kanten. Ludo Formål: Svømmetræning Der lægges små plader hele vejen langs kanten og en stor plade som start- og slåfelt. Hver deltager får sin egen brik. Reglerne er de samme som i almindelig ludo; der skal slås en 6 er for at komme ud og herefter et slag, der viser, hvor mange felter man må rykke. Er der en anden, der lander på det felt, hvor man står, bliver man slået hjem. Variationer: Bliver man slået hjem, skal man svømme en runde. På nogle af felterne kan der ligge opgaver, man skal udføre, før man kan slå igen. Hvis en deltager konstant bliver slået hjem, kan denne få bonusbrikken og kan ikke slås hjem de næste tre kast. Og til sidst den lille leg, der er let at have med i sin taske, og et lille fif: Halefanger Formål: Vandføling En nem og sjov lille leg er halefanger. Til dette skal der bruges en plastikspose, der er klippet op i lange strimler. Hver deltager får udleveret en hale, der anbringes synligt i kanten af badetøjet. Det gælder nu om at stjæle haler fra de andre, mens man passer på sin egen hale. Der må kun stjæles en hale ad gangen fra hver person. Den, der har flest haler, efter tiden er udløbet, har vundet. Halerne kan snildt ligge i en lille pose i trænertasken og tages op, når man lige mangler en god leg. Blå overtræksfutter som hjælpemiddel Overtræksfutter kan anvendes som markering af hold. De bliver ikke siddende, når man dykker, men er ellers ganske glimrende, hvis man ikke har andet at bruge. Har deltagerne briller på, kan disse med fordel sættes uden på hætten, således at hætten fastholdes. 14 Vandrette oplevelser
VandVittige Aktivitetsdage Af Margit Bak Grønnegaard og Simon Grønlund Mangler I ideer til vandvittige Aktivitetsdage*, så har DGI svømning løsningen. En gruppe unge instruktører har lagt hovederne i blød, og resultatet er et praktisk anvendeligt katalog over forskellige former for aktivitetsdage. Her får I en smagsprøve. Pirattema 3-dages arrangement Tre dage fra 9.00-15.00 1. dag fra kl. 8.30 11.30 Den halve time før og efter bruges til omklædning og klargøring/oprydning. 2. dag fra kl. 11.30 14.30 Den halve time før og efter bruges til omklædning og klargøring/oprydning. 3. dag fra kl. 9.30 12.30 Den halve time før og efter bruges til omklædning og klargøring/oprydning. Eksempel på 3 dage uden overnatning: Hvis man synes, kan der være overnatning med, så kan der være midnatssvømning den første nat og diskotek den anden aften. Ved overnatning skal I huske at booke svømmehallens lokaler om aftenen. I skal beslutte, om klubben giver frokost og frugt, eller om børnene selv skal have det med. Tidspunkt Dag 1 Dag 2 Dag 3 09.00-10.00 Udspring i svømmehal Overlevelsesstrategi i naturen Klargøring til skattejagten 10.00-11.00 Lav dit eget sørøvertøj Skattejagt i vandet 11.00-12.00 Omklædning og spisepause Omklædning og spisepause 12.00-13.00 Fægtning/øksekast Sørøver-sanglege og andre lege Spisepause og omklædning til skattejagten i svømmehallen 13.00-14.00 Rundbold/håndbold Skattejagt 13.55-14.05 Frugtpause Snobrødsbagning 14.05-15.00 Rundbold/håndbold Omklædning, frugtpause og info om morgendagen Skattejagt Vandrette oplevelser 15
Aktiviteterne fungerer således: 1. dag Kl. 9-11: Kl. 12-13: Kl. 13-14: 2. dag Kl. 9-10: Kl. 10-11: Kl. 12-14: Lær at gå planken ud, spring fra et skib, spring over en haj. Her kan livredning komme med ind, da det er vigtigt at kunne redde en med-pirat der er gået planken ud. Da alle pirater skal kunne slås med konkurre- rende pirater, er det vigtigt både at kunne fægte og kaste økser efter et andet skib. Hertil bruges bolde og bat til at kaste med. Da pirater skal kunne skyde, så er rundbold og håndbold gode spil. I rundbold skal man skyde langt, og i håndbold skal man skyde præcist forbi målmanden. Spillene spilles efter de kendte regler. Da det er vigtigt at kunne finde mad i natu- ren, når man er pirat, skal de på orienterings- løb, hvor de skal indsamle ingredienser til en lagkage. X antal poster, alt efter hvor meget, der skal være i lagkagen. Minimum 4 poster med 1: bunde, 2: bananer, 3: creme/syltetøj, 4: flødeskum. Hver deltager har medtaget noget brugt tøj, som kan laves om til pirattøj ved at rive, flå og skære i tøjet. Start samlet med at snakke om, hvordan pirattøj ser ud. Brug kul til at tegne på tøjet (hvis ikke kul så sorte tusser). Lad deltagerne sætte deres personlige præg på tøjet. Her øves nogle af posterne til i morgen: Hævning af skat. (spand på bunden tynget ned med lodder, hent spejlæg på kanten og fyld i spanden, når der er nok, flyder spanden til overfladen) Bjærgning af skatten (hvor mange gange kan I bjærge en kammerat frem og tilbage?) Memory med skattekort så man kan genken- de sit eget, hvis det bliver stjålet. I skal som instruktører have fundet på en dans, som I kan lave til 15 mand på en død mands kiste i vandet. Blind skattejagt: Deltagerne skal være sammen 2 og 2, hvor den ene er i vandet, og den anden er på land. Personen i vandet har bind for øjnene. Makkeren på land skal guide den blinde svømmer rundt i bassinet mellem alle de flydende rekvisitter, der er i vandet. Hvert par får at vide af en instruktør, hvilken 3. dag Kl. 9-10: Kl. 10-12: genstand den blinde skal finde og bringe til makkeren på kanten. Når genstanden er afleveret til makkeren på kanten, så bytter makkerparret roller. Sanglege: Vælg et par sanglege, som I føler jer trygge ved, og lav teksten om, så den passer til pirattemaet. Kanonkugleskydning: Et spil for to hold. En vandpolobold fungerer som kanonkugler, som skal skydes med præcision op på mod- standerens skat (en kurv, som står på kanten). Rammer bolden i kurven, får pirathol- det et point. Kanonkuglen må kunne holdes af en person i maks 5 sekunder, ellers eksplode- rer den og gives til det andet hold. Deltagerne inddeles i grupper. Hver gruppe skal sammen lave et sørøverflag, hvor grup- pens selvvalgte logo er på. Tiden frem til kl. 10 skal også bruges på, at deltagerne tager deres pirattøj på. Hvis de har tid til overs, så kan de lave et kampråb. Skattejagt i vand. Post 1: Hvor mange succesfulde gåsespring kan holdet lave på x antal minutter? (Spring hvor man ikke får hovedet under vand, så man hele tiden kan holde øje med fjenden). Post 2: Hævning af skat. (Spand på bunden tynget ned med lodder, hent spejlæg på kanten og fyld i spanden, når der er nok, flyder spanden til overfladen). Post 3: Bjærgning af skatten. (Hvor mange gange kan I bjærge en kammerat frem og tilbage?). Post 4: Memory med skattekort, så man kan genkende sit eget, hvis det bliver stjålet Post 5: Forhindringsbane i hele bassinet, hvorigennem man skal fragte den skat, man har fået stjålet fra de andre. (Brug hele bassinet, gælder om at få flest muligt igennem fra holdet på et bestemt tidsrum. Inkludér flest mulige af de udfordringer, de har lært i løbet af dagene: dyk, elementskift, spring, bevægelse etc.). Kl. 13-13.55 og 14.05-15: Skattejagt på land: Post 1: Lær 2 vers 15 mand på en død mands kiste. Post 2: Lær en sørøverdans Post 3: Skyd fjendens skjul ned med kanonkugler og håndgranater. (En stabel af dåser bliver skudt med bat og tennisbold/håndbold). 16 Vandrette oplevelser
Post 4: Madlavning i naturen. Post 5: Kampen om skatten! (2 hold på en bane med 2 banehalvdele. Bag begge baglinjer ligger skatten i form af en masse guldbarrer (bolde el. lign.). Det gælder om at hente guldbarrer bag fjendens baglinje, MEN hvis man bliver rørt af fjenden på fjendtligt territorium, bliver man holdt som fange bag baglinjen. For at blive befriet, skal en person fra ens eget hold hente en, og så holder man i hånden tilbage til eget territorium, man kan ikke blive taget, når man bliver fragtet tilbage til eget land.) Legen slutter enten efter et bestemt tidsrum, eller når det ene hold har fået stjålet hele sin skat. Til ikke -svømmehals-aktiviteter skal I bruge: Rundboldbat, tennisbolde, håndbolde, hvide lagner til flag, farvekridt/kul til dekorering af flag, gammelt tøj der må klippes i til sørøvertøj, en skat (slikposer) CD med Sebastians skatteøen, CD-afspiller. Synlige plakater, forskellige stempler til hver post som bevis for, at de har været der. Ved nogle poster til skattejagten, skal der være vagter. Til skattejagten i vand skal I bruge: Spande, lodder, spejlæg, memory-spil, ting til forhindringsbanen. 10 minutter til hver post, 5 minutter til at skifte post og få forklaret opgaven. Idékataloget: VandVittige Aktivitetsdage kan hentes på DGI svømnings hjemmeside. Se øvrige svømmematerialer på http://www.dgi.dk/butikken/svoemning.aspx Vandrette oplevelser 6 2010 Vandrette oplevelser 17
6 vandrette Af Thomas Christiansen og René Thomsen Undervandsleg og sanseoplevelser Vi afslutter inspirationshæftet med leg og oplevelse via sanserne i centrum gennem en række dykkeaktiviteter. Under vandoverfladen er oplevelsen i vandet helt særlig. En nærmest vægtløs tilstand kan opnås, og balancen ændres, når overfladespænding eller bassinbund slippes. Under vandet sløres synet, hvis ikke der bruges svømmebriller, lyde forstærkes og andre svækkes. Vandet slutter tæt om kroppen, og vejrtrækningsfærdigheden sættes på prøve. Undervandsgalleri Med åbne øjne skal deltagerne nu finde et lærred (faneblad) og med deres medbragte undervandsblyanter male de ting, som de fandt. Deltagerne bliver udfordret, når de skal male på lærrederne, der hænger på bassinvæggen, på bunden og på undersiden af svømmeplader. Læringsspørgsmål: Hvad gør deltagerne for at holde sig på bunden, når de maler? I aktiviteterne herunder udfordres deltagerne til at eksperimentere med balance og orientering under vand inden for de givne rammer. Aktiviteterne er tænkt som trei-en, men fungerer også som enkeltstående aktiviteter. Sværhedsgrad og vanddybde skal tilpasses deltagernes færdighedsniveau, og der skal tages hensyn til sikkerheden ved nogle af aktiviteterne. De fleste aktiviteter vil med mindre øvede svømmere med få justeringer kunne gennemføres endog gående/stående på bassinbunden, så alle kan være med. Memory Når billederne er færdige, er der fernisering i undervandsgalleriet. Deltagerne skal nu forsøge at få billeder og tingene i bassinet til at passe sammen, få parret dem på rette vis. Redskaber: Forskellige ting som synker (fx tøjklemmer, balloner med vand i, dykkeringe, plasticdyr), faneblade, undervands-blyanter (kan købes i boghandlen - spørg efter blyanter til at skrive på glas). Kims leg Deltagerne svømmer rundt med bind for øjnene eller et par strimler plastic under svømmebrillerne. Underviseren har på forhånd placeret forskellige ting i vandet og på bunden. Deltagerne skal finde nogle af disse og forsøge at gætte og huske, hvad de har fundet. Lad evt. deltagerne følge en snor, hvorpå tingene er fastgjort. Legekammerater Aktiviteter med en makker har mange kvaliteter: Sammen kan deltagerne fx hjælpe eller udfordre hinanden samt snakke sammen om, hvad der er på spil. Aktiviteter, der sædvanligvis udføres alene, får nyt liv i mødet med en anden. Redskaber: Plasticposestrimler, diverse genstande, evt. snor. 18 Vandrette oplevelser
oplevelser Vandret balance med vejrholdning Parvis sammen. Den ene slipper en dykkering i vandoverfladen, som den anden neddykket søger at gribe på forskellige måder med forskellige kropsdele i forskellige kropspositioner. Kan ringen transporteres til overfladen i gribepositionen? Kan du få din kammerat til at makke (vand)ret? Luk øjnene på skift eller samtidig. Lykkes I? Redskaber: Dykkeringe. Læringsspørgsmål: Hvordan holdes balancen i aktiviteterne? Svøm efter lyden Den ene lukker øjnene og kaster sin dykkering ud i bassinet. Alle deltagere kaster samtidig fra samme sted af sikkerhedsmæssige hensyn. Makkeren dykker til ringen og laver med redskaber aftalte lyde, så den blinde kan forsøge at finde frem til ringen. Lydene laves i stigende tempo, når tampen brænder. Lytte til pulsen under vand Apropos lytte. Kan I så høre hinandens puls under vandet? Lyt ved at placere hovedet på ryggen af makkeren. Få pulsen højt op og prøv igen. Måske behøver I slet ikke røre for at høre kammeratens hjertebanken!? Hold evt. et rørstykke mellem krop og øre. Redskaber: Et afpudset plastrør. Læringsspørgsmål: Kan du høre/fornemme din makkers puls under vand? Hvad er det, legen kan? I legen, som vi oftest forbinder med det at eksperimentere, er målet at undersøge fx den grundfærdighed, der er fokus på. Gennem leg, improvisation, fantasi og frihed til at afprøve søges mod nye erkendelser og ny læring. Som underviser er det en af dine fornemme opgaver at skabe rum til denne form for erfaringsbaseret læring blandt deltagerne. Rigtig god fornøjelse! Redskaber: Dykkeringe, lydredskaber fx to pudsede rustfrie metalstænger/hårdttræ, en ringeklokke eller tomme, hårde plastflasker. Læringsspørgsmål: Kan man overhovedet retningsbestemme lyd under vand? Vandrette oplevelser 19
Vandrette oplevelser 6 2010inspirationshæfte... 20 Vandrette oplevelser