Uiaq Pædagogisk årsplan 2015 2016 1
Indhold Pædagogisk årsplan:... 3 Præsentation af daginstitutionen:... 3 2. Daginstitutionens formål... 3 5. Beskrivelse af børn og deres behov.... 7 6. Daginstitutionens opdragelsesregler/kendetegn og kultur.... 7 7. Vurdering af årsplanerne:... 10 Børnene skal deltage.... 10 Myndighedshavende forældre eller forsørgerpligtige deltog.... 11 Personale... 11 8. Aktiviteter/planer i det nye år, og hverdagsordning:... 12 1. Skikke og særskilt aktiviteter for børnene... 12 2. Samarbejde og aktiviteter med forældrene.... 12 3. Personalets samarbejde, aktiviteter og udvikling.... 12 4. Hvilke særlige projekter skal der være i de kommende år.... 12 2
Pædagogisk årsplan: Præsentation af daginstitutionen: Daginstitution Uiaq Eqqaavimmut aqqut 15 3911 Sisimiut Telefon: 864069 / 382085 mobil 499540 Samtlige 4 stuer har fået separate telefoner i år. Den røde stue: 382086 Den blå stue: 382087 Den grønne stue: 382088 Den gule stue: 382089 E-mail: uiaqsis@greennet.gl Daginstitutionen Uiaq har plads til 64 børn til henholdsvis 24 i vuggestuen og 40 i børnehaven. 1. Daginstitutionens hjemmeside: Daginstitutionen Uiaq har en pjece som gives til nye brugere, hvor pjecen indeholder oplysninger til gavn for brugerne. Hvor daginstitutionen Uiaq ligger, åbningstider, antallet af børn, hverdagsrutiner, regler som personalet anbefaler brugerne til at følge. 2. Daginstitutionens formål Barnets fysiske og psykiske behov prioriteres; barnet skal føle sig tryg i daginstitutionen, og skal læres i følgende. At lade barnet videreudvikle sig efter aldersmæssige evner, lære at have selvtillid, selvværd, demokrati og medansvarlighed. At barnet skal lære sin identitet at kende og udvikle selvstændighed. Tryghed for børnene og brugerne, og lade børnene opleve nærhed og tillid. 3
Der tilbydes aktiviteter i alle årstider, hvor udnyttelse af naturen tilbydes. At lære barnet om respekt og medansvar for naturen og omgivelserne. Pædagogiske målsætninger Vi følger Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen 1: Barnet udvikles sammen med børn og voksne og barnet udvikles ved at blive lyttet til og accepteret. Under barnets selvudvikling skal daginstitutionerne støtte barnet i følgende: At barnet selv kan give udtryk verbalt for sine følelser. At barnet selv skal kunne acceptere sine svagheder og styrker. At barnet får selvtillid. 2: omsorg og respekt, også udvikles færdighederne ved at have kontakt til voksne og de øvrige børn. For at udvikle barnets færdigheder, skal daginstitutionerne som følgende støtte barnet med leg og aktiviteter: At acceptere egne og medmenneskers fysiske og psykiske svagheder. At kunne vise forståelse og respekt for andre. At kunne være sammen med andre. 3: man skal udvikle og styrke barnets sprogegenskaber, for at tydeliggøre følelser, tanker og meninger lærer vi at bruge krop, billeder, skriftligt og verbalt. Til ovennævnte skal daginstitutionerne som følgende støtte: At kunne give udtryk for meninger og følelser. At lade modparter have dialog og lytte og lade barnet deltage i samtalen. At synge, sanglege, og forskellige leg. 4: kroppens sanser, erfaringer, viden, følelser og personlighed og kontakt er grundliggende. Til udviklingen af barnets krop og mobilitet skal daginstitutionen give barnet mulighed for følgende: Sanseudviklende lege. Aktiviteter, der kan udfordre fin- og grovmotorikken. Give barnet fysiske aktiviteter, der kan udfordre barnets tålmodighed. At have sundt madordning efter de 10 kostråd. 5: at lade barnet bruge sine sanser og lade barnet lære naturen at kende ved at lege, udforske, udfordre og ved lærdom. For at barnet kan kende naturen vil daginstitutionen: Tilbyde aktiviteter og gåture i alle årstider. Give børnene mulighed for at møde voksne, der har interesse og viden for brug af naturen. Lære barnet om respekt og medansvarlighed for naturen og omgivelserne. 6: et kultur er viden om sig selv og medmennesker. For at udvikle barnets kulturelle identitet skal daginstitutionen som følgende tilbyde forskellige aktiviteter og leg: Påvirkende til identiteten: traditioner i Grønland og i vores by der handler om hverdagene og maden. Der skal være muligheder for oplysninger af andres kulturopfattelse. Egne kulturelle betydningsfulde meninger er sædvanlige. 4
7: hverdagsbrug af computere i daginstitutionen udvikles ved at bruge og have viden om brug af computere. For at forbedre barnets evner til at bruge en computer, skal daginstitutionen gøre for barnet ved leg og aktiviteter: Lære barnet om at passe godt på computerens redskaber og lære forholdsregler ved computerbrug. F.eks. hvordan man tænder/slukker for computeren, hvordan man kan skrive på lyd/billeder og video, hvordan man spiller og andre alderssvarende ting. Lære resulterende tiltag. 3. Planer i 2015: Januar: musik lave musikinstrumenter. Februar: Sang. Marts: Hvad er nødudgange. April: Udendørsaktiviteter/solbakken. Maj: opfølgning af børnenes udviklingsstadie. Juni: Udflugt i naturen. Juli: Udendørs oprydning. August: Museumsbesøg. September: Forestilling. Oktober: Bøger - oplæsning. November: opfølgning af børnenes udviklingsstadie. December: Santa Lucia, dansen om juletræet. 4. Årsplaner 2015 for personalet. Januar: Afdelingsmøde i 2 timer. Januar: Personaleweekend i 6 timer. Januar: Fællesmøde i 3 timer. Februar: Afdelingsmøde i 2 timer. Februar: fællesmøde i 3 timer. 5
Marts: afdelingsmøde i 2 timer Marts: fællesmøde i 3 timer. Marts: brugerforsamling April: afdelingsmøde i 2 timer. April: fællesmøde i 3 timer. April:personaleweekend i 6 timer. Maj: afdelingsmøde i 2 timer. Maj: fællesmøde i 3 timer. Maj: 2 dages status Juni: afdelingsmøde i 2 timer. Juni: fællesmøde i 3 timer. Juni: 2 dages personaleweekend i 6 timer. August: afdelingsmøde i 2 timer. August: fællesmøde i 3 timer. September: afdelingsmøde i 2 timer. September: fællesmøde i 3 timer. September: brugerforsamling i 3 timer. Oktober: afdelingsmøde i 2 timer. Oktober: fællesmøde i 3 timer. Oktober: personaleweekend Årsplanlægning i 6 timer. November: afdelingsmøde i 2 timer. November: 2 dages status. 6
November: fællesmøde i 3 timer. 5. Beskrivelse af børn og deres behov. Når der er opdragelsesmæssige tvivl, er det vigtigt at finde ud af barnets stadie, og dette bruges som udgangspunkt i afdelingsmøderne vedr. opdragelse og videreudviklinger. Det er vigtigt at lade barnet være tryg i Uiaq, ligesom det er vigtigt at barnet bliver opdraget og udviklet efter behovene. Brugerne giver udtryk for at de trygt kan efterlade deres barn hos personalet, og derudover roser de personalet hvad angår barnets stadie. Alle rum har i år drøftet hver deres mål og lavet en oversigt og hang det op i deres rum. Andre som anses for vigtige er følgende: At barnet ikke skal nedgøres. At barnet skal støttes. At barnet skal støttes til at få selvtillid. Man laver bekæmpelse sammen med børnene for mobning blandt de større børn, og det er tydeligt at de selv begynder at sige fra. 6. Daginstitutionens opdragelsesregler/kendetegn og kultur. Større børn koncentrerer sig nogengange med grønlandsk polka og mange er tydeligvis blevet interesseret, og nogen af dem er begyndt at tage til grønlandsk polka inde i byen. Og når de lærer kendte sange blandt de voksne, synes personalet i rummene at børnene er meget lærenemme. Fastelavn, påske, naturudflugt, jul, er alle traditionen tro med i aktiviteterne. Vi mener at det er vigtigt at man til dagligt følger den gældende lovgivning. Man er begyndt at afprøve Den gode daginstitution, men ikke alle har prøvet det. Alle rum har lavet planer med hver deres mål. Det gule rums formål: Det gule rum, 0-1½årige. At barnet reagerer når navnet råbes op. At barnet lærer enkelte ord, f.eks.: mor, far, vand, mælk, vi skal spise osv. Forklare og vise hvad man laver. F.eks.: hvis man tager vaskeklud så siger man "jeg skal vaske dit ansigt", og når man skal tørre hænderne skal man sige "jeg skal vaske dine hænder". Lære barnet at genkende billeder. man skal udnytte barnets selvstændighed, f.eks.: ved spisning og påklædning. Målet i det grønne rum før optrapning. 7
Barnet skal pottetrænes. Skal have erfaring i at bruge en saks. Skal lære at sove indendørs. Barnet skal have lært sit navn og de andres navne, behøver ikke at være allesammen. Børnene i det grønne rum skal have lært dem inden de flytter. Det grønne rum 1½-3-årige: Skal selv kunne spise og drikke. Skal have lært at tegne lidt selv, og skal kunne håndtere en saks lidt. Skal kunne rydde lidt op. Skal have prøvet at tage tøj på selv, og tage tøj af. Skal kunne sove indendørs. Skal helst kunne bruge smule ord, og forstå dem. Det grønne rums mål: At blive mere verbalt, og fortælling. At være mere fysisk egnet/aktiv. Hygiejne: Mere selvstændig. Blive blefri, lære at bruge toilettet. At lære hvilke som helst betegnelser. Gensidigt respekt. Identitet, at kende sine forældres navne. Før overflytning til det røde rum, skal barnet have begyndt: Det røde rum 3-4½-årige. At lege med bolde / bruge kroppen. At bruge små cykler. At drikke og spise selv, at kunne hælde vand i et glas og øse mad op selv. Skal kunne tage tøj på i rækkefølge (gamacher, strømper, bukser, sko osv.). At kunne lege lidt med puslespil selv. At kunne lave perlearbejde. At kunne tælle til to. At kunne skelne mellem varmt og koldt. At have viden om ettal og flertal. Skal kunne sammenhænge to farver / skal kunne kende en farve. At kunne skelne mellem større og mindre. At vide om køn. Skal kunne bruge en hammer, lege med keramik. Skal kunne rydde op. Undervisning i hygiejne / vaske hænder, vaske ansigt og blive blefri. Sang og oplæsning. At være udenfor uanset vejret. 8
Skal kunne udtrykke følelser, træne ved at være eksemplarisk. At udvikle barnets kulturelle identitet, f.eks. fortælle om fortidens og nutidens forhold, fortælle om barnets identitet. Det røde rums mål: At kunne bruge kroppen, idræt, gåture, klatre i fjelde, kure og svømning. Lege med både store og små bolde. At bruge finmotorikken under spisning og tegning. At kunne tegne former. At kunne selv tage tøj på og tage tøj af. Kende til antal. Skal kunne lege puslespil, huskespil osv. Kende kropsdelene. Kende navnene på farverne. Skal kunne tælle. Skal kunne hælde selv vand, selv øse mad op. Oplæsning, lade som om at læse op og lege rim og ramser. Synge og bruge kroppen. At kunne udtrykke sig selv ved lejlighed. At respektere barnets fantasi og fortælle barnet forskellen mellem hvad der er virkeligt og hvad ikke er. At vaske hænder efter og før måltider og efter toiletbesøg. Skal kunne fortælle og lytte. Lære brug af naturen, samle naturforråd, respekt for naturen, og ren natur (ikke smide skrald over alt). Danne rundkreds: hvordan vejret er, navne, efternavne, adresse, familie, gruppedeling. Hvis børnene oplever deltagelse og opfyldning af deres ønsker og ideer og bliver accepteret, så vil barnet føle sig værdsat og det vil give selvtillid. Før overflytning til det blå rum, skal barnet have begyndt. Det blå rum, 4½ indtil skolestart. Barnet skal have lært sin identitet at kende ved at vide: sit navn, efternavn, alder og sin adresse. Stoppet med middagslure. Skal kunne tælle til 5 eller mere. Skal kunne kende mindst 3 farver. At barnet er sprogligt dygtig. At være i stand til at tage tøj på, f.eks.: skal selv kunne tage bukser, bluse og sokker på, og kan selv knappe bukserne op. Skal have lært at holde farve, blyant og ske rigtigt. Skal have lært sit navn eller starten af det. Skal have lært hvordan en saks skal holdes. Tras + rabo skal være lukket. 9
Det blå rums mål: Skal vide sin identitet, f.eks.: sit navn, efternavn, alder, adresse, forældrenes navne. Skal kunne tælle til 20 eller mere. Skal lære former at kende. Kende mindst 5 farver eller flere. Skal kunne skrive sit navn. At tørre sig selv efter toiletbesøg. Skal kunne tage alle sit tøj på. Skal have lært hvordan man klipper. Hvis barnet ikke er klar til skolen, skal barnet gives speciel opmærksomhed. Tras + rabo skal være lukket. Gruppen fortsætter, der skal de have skiftende aktiviteter såsom: bogstaver, fonetik osv.. Man skal til rundkredsen med det samme snakke om det, der er sket. F.eks. hvis der har været mobning osv.. Holde tæt øje med børnene, f.eks.: åbne vores øjne og ører. Planlægningsuge. Benytte omgivelserne, f.eks.: gåture, besøg, udnytte mulighedstilbud m.m.. Samtlige kollegaer i rummene skal være med til at bestemme. 7. Vurdering af årsplanerne: Det går godt med at følge årsplanen sammen med børnene. De planlagte naturudflugter blev ikke til, men rummene lavede deres egne planer. Børnene skal deltage. Januar: musik lave musikinstrumenter. De større børn er begyndt at lave musikinstrumenter. Februar: Sang. De lavede en forestilling ved at bruge deres selvlavede instrumenter og synge. Marts: Hvad er nødudgange. Større børn blev informeret om brandnødudgangene, og hvad der skal gøres i tilfældet. April: Udendørsaktiviteter/solbakken. Det blev flyttet til maj. Maj: opfølgning af børnenes udviklingsstadie. Planen i april med turen til solbakken blev til, de større børn tog til solbakken. 10
Juni: Udflugt i naturen. Der blev arrangeret løbetur med de større børn mod Kussangasoq. Udflugten blev aflyst. Juli: Udendørs oprydning. Der blev ryddet op omkring daginstitutionen sammen med børnene. Det røde rum tog madpakker med til aktiviteter ved Taseralik. August: Museumsbesøg. Planen blev ikke til. September: Forestilling. Oktober: Bøger - oplæsning. November: opfølgning af børnenes udviklingsstadie. December: Santa Lucia-optog kl 10:00 Dansen om juletræet kl 14:00 Myndighedshavende forældre eller forsørgerpligtige deltog. Under brugermøderne deltager de som regel til årsplanlægningerne, hvor de opdeles til deres børns rum og skriver deres ønsker ned og fremlægger dem ved næste møde. Brugerne er godt tilfredse med fremgangsmåden, personalet og forbrugerne har et godt samarbejde. Hvis barnet viser noget foruroligende bliver forældrene kontaktet omgående, og der er et samarbejde mellem personalet og forældrene med gensidigt forståelse, og hvis det bliver nødvendigt så indkalder man til netværksmøde, der skal man tage hensyn til barnet og lave tidlig indsats. Personale Personalet får forskellige kurser, f.eks.: Repræsentanten er på kursus. I alt 4 ansatte har deltaget i den gode daginstitution. Lederen var på kursus. Vi ansatte en socialmedhjælper i år. De ansatte har arbejdet i 2 dage (personaleweekend) hver enkelte rum har lavet hver deres planer som skal følges. 11
8. Aktiviteter/planer i det nye år, og hverdagsordning: 1. Skikke og særskilt aktiviteter for børnene. Skikke der bliver brugt gennem tiden er: fastelavn, påskeforberedelse, fejre børnedagen, gå ud og se starten af Arctic Circle Race, naturudflugter om sommeren, samle naturforråd, fælles juleklip med brugerne, Santa Lucia-optog, dansen om juletræet. 2. Samarbejde og aktiviteter med forældrene. Fælles morgenmad med brugerne en gang om året, og fælles spisning hvor brugerne selv tager mad med 2 gange om året. Brugerne har mulighed for at arrangere aktiviteter. Der arrangeres fælles juleklip for brugerne, og de kan deltage når børnene skal danse om juletræet og dem der har lyst kan tage mad med. I hverdagene er der tæt samarbejde, forældrene indkaldes efter barnets behov og der samarbejdes tæt med barnet som udgangspunkt. 3. Personalets samarbejde, aktiviteter og udvikling. Personalet er gode til at hjælpe hinanden, og der kommer løsninger når der er personalemangel i rummene. Efter afholdte kurser bredes det nye viden til kollegaerne, og hvis der er noget der handler om brugerne bringes det videre under fællesmøderne. Den gode daginstitution kører, men langsomt. 4. Hvilke særlige projekter skal der være i de kommende år. Hele personalet skal på førstehjælpskursus næste år, det har i flere år været planen, og nu sker det endelig. Vi skal udvikle den gode daginstitution mere intens med de 7 metoder. Man skal have gavn af kurser til udviklingen. 9. Plan for budget 2016 Årlige aktiviteter for året 2016: Januar: Bygge iglo af brugte mælkekartoner udenfor sammen med forbrugerne. Februar: Fastelavnsdag med lidt grønlandske lege. Marts: Hvad er påske. April: Fælles kureture - forbrugerne sørger for at lave sneskulpture udenfor. Maj: Det skal handle om vejtrafikken. Juni: Hele huset skal feste i anledningen af børnedagen. Juli: Svømning. 12
August: Naturudflugt og samle forskelligt. September: Fangster, som fangerne kommer med. Oktober: Fællesaktiviteter med vores ældre fra Inneruulat. November: Genbrug - brugerne skal tage genbrug med i Oktober. December: Juleforberedelser. 10. Personaleplaner for året 2016. 12. januar afdelings+stuemøde kl. 17:30-20:30 16. januar store rengøringsdag kl. 10:00-13:00 28. januar fællesmøde kl. 17:30-20:30 2. februar afdelings+stuemøde kl. 17:30-20:30 Kursister i den gode daginstitution fremlægger 13 februar kl 09:00-15:00 18. februar fællesmøde kl 17:30-20:30 1 marts afdelings+stuemøde kl 17:30-20:30 12 marts førstehjælpskursus 17. marts fællesmøde kl. 17:30-20:30 5. april afdelings+stuemøde kl. 17:30-20:30 28. april fællesmøde kl. 17:30-20:30 10. maj afdelings+stuemøde kl. 17:30-20:30 26. maj fællesmøde kl. 17:30-20:30 7. juni afdelings+stuemøde kl. 17:30-20:30 23. juni fællesmøde kl. 17:30-20:30 16. juli store rengøringsdag kl. 10:00-13:00 2. august afdelings+stuemøde kl. 17:30-20:30 18. august fællesmøde kl. 17:30-20:30 6. september afdelings+stuemøde kl. 17:30-20:30 Den 9. september skal hold 1 både børn og personalet overnatte i daginstitutionen kl 19:00 og børnene hentes lørdag kl. 10:00. Den 16. september skal hold 2 både børn og personalet overnatte i daginstitutionen kl 19:00 og børnene hentes lørdag kl. 10:00. 13
22. september fællesmøde kl. 17:30-20:30 4. oktober afdelings+stuemøde kl. 17:30-20:30 20. oktober fællesmøde kl. 17:30-20:30 8. november afdelings+stuemøde kl. 17:30-20:30 12. november årsplan kl. 09:00-15:00 24. november fællesmøde kl. 17:30-20:30 3. december juleklip kl. 11:00-15:00 11. Plan for budget 2016 30. januar bygge iglo udenfor kl. 10:00-15:00 23. marts brugerforsamling. 13. april fælles morgenmad kl. 07:30-09:00 20. april status. 21. april status. 30. august brugerforsamling. 11. oktober status. 12. oktober status. Fælles juleklip den 3. december kl. 11:00-15:00 Dansen om juletræet den 16. december kl. 14:00 Specielle bemærkninger: Der har været problemer med et bestemt lokales wc og kloak stopper til og heldigvis blev problemet løst i år efter man fjernede gulvet i køkkenet. I løbet af halvt år holdt socialmedhjælperen op på grund af nyt arbejdsplads, i slutningen af året fik souschefen ny stilling og sagde op, det samme med socialmedhjælperen. I daginstitutionen Uiaq Souschef Dorthe: 14