Personlige kompetencer Ønskede tilstande: Børnene skal have mulighed for at opleve: Tegn på, at børnene er på vej:

Transkript

1 Efter at børnehaven Kollegieparken blev privatiseret 1. juli 2011, har vi valgt fortsat at benytte de ønskede tilstande som Hjørring kommune har sat som mål for de forskellige områder i læreplanen. Personlige kompetencer Dagtilbuddet skal være det enkelte barns lydhøre og medlevende omverden. Børn skal opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer samtidig med, at de skal lære at se og agere i samspillet med andre og tackle de konflikter, der opstår. De skal kunne mærke og respektere egne og andres grænser og indgå i det større fællesskab. De skal lære at tackle de mange følelser, der opstår i fællesskabet. Børn skal have mulighed for at udfolde sig og afprøve potentialer, skabe egne projekter og projekter sammen med andre, opleve anerkendelse for det og have mulighed for at dele erfaringer med både børn og voksne. at medarbejderne skal kunne aflæse og tolke børnenes udtryk og støtte den hensigtsmæssige adfærd og kommunikation. at institutionen indrettes, så der er plads til individuelle og fælles projekter. at medarbejderne inddrager børnene i evaluering af projekter og etablering af læringsrum. at medarbejderne har et tæt samarbejde med forældrene om deres barn. Børnene skal have mulighed for at opleve: At de dur til noget. At de er værdifulde og bidrager til fællesskabet. At de kan være behjælpelige, tage initiativ og være spontane. At overskride grænser. Tegn på, at børnene er på vej: Når de er aktivt med når vi synger, laver bevægelser til sange, er med i en sangleg. Når de dækker bord. Når de læser historie på madrassen. Når de svarer på svære spørgsmål. Når de rydder op efter madpakke. Når de foreslår sange vi skal synge. Når de synger en sang eller læser historie. Når de lytter og respekterer de kammerater der synger en sang eller læser en historie. Når de hjælper med at dække bord Når de hjælper med at rydde op Når de hjælper deres kammerater med at finde plaster, med at åbne madkassen, med at hælde mælk op, med at finde en voksen. Når de foreslår sange ved frugtbordet. Når de tør lave fjollede bevægelser til en sang. Når de er med i en sangleg. Når de hjælper med at lave mad. Når de smager på noget nyt. Når de prøver noget nyt motorisk, cykle, klatre, røre en snegl. 1

2 At fordybe og koncentrere sig. At erkende følelser, og mulighed for at øve sig i at håndtere skuffelser. Når de leger samme leg i længere tid. Når de husker husreglerne Når de kan lytte til historier. Når de kan koncentrere sig om at spise madpakken. Når de kan huske rækkefølgen i sange. Når de kan forstå en besked. At børnene kan sætte ord på følelser. At børnene kan snakke om skuffelser, når de ikke blev budt op i sanglegen, når de ikke kan bestemme hvilken leg de skal lege med kammeraterne 2

3 Sociale kompetencer Børnene skal have mulighed for og støttes i at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Børnene skal lege og samarbejde om opgaveløsning, så de får mulighed for at udvikle sociale kompetencer såsom empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Børnene skal opleve betydningen af at give og få anerkendelse. Dette betyder: at medarbejderne støtter børnene i at danne venskaber, at samarbejde, at træffe valg, at indgå kompromis og at holde fast i egne følelser og beslutninger. at institutionen indrettes, så børnene kan indgå i mange forskellige fællesskaber og har mulighed for at møde, opdyrke og fastholde venskaber. at medarbejderne støtter og synliggør fællesskabets historie. at medarbejderne har en anerkendende tilgang til børn og kolleger. Det er målet at børnene: Lærer at yde noget til fællesskabet og dermed opleve samhørighed og tolerance Lærer at hjælpe hinanden og indgå i et samarbejde. Lærer at respektere og tage hensyn til andre. Får mulighed for at danne venskaber. Tegn på, at børnene er på vej: Foreslår hvilke sange vi skal synge. Lytter til kammeraterne ved frugtbordet. Er aktiv når vi synger sammen. Viser respekt hvis en kammerat yder noget, læser historie, synger en lille sang. Ved frokostbordet hjælpe en kammerat med at åbne madkasse, hælde mælk op. Når en kammerat har slået sig, finde plaster, hjælpe kammerater hen til en voksen. Hjælper hinanden i garderoben med at få tøj på På legepladsen graver et kæmpe hul, laver en vandkanal. Når børnene leger og spiller spil, overholde aftaler og regler. Ved frugtbordet, række frugtfadet og vandet til hinanden. Tager hensyn til hinanden når vi går ned for at synge, rigtig mange børn bevæger sig på begrænset plads. Når vi sidder tæt sammen giver plads til kammeraterne. Svare når der bliver talt til dem. 3

4 Sprog Barnet skal gennem en udviklingsproces støttes i de mange forskellige sprog, da dette er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Børnene skal støttes i at udvikle det danske sprog ordforråd, begreber og sproglige regler. Gennem sproget skabes, udvikles og trænes dialogen. Børnene skal tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børnene skal have mulighed for og støttes i at udtrykke deres meninger, følelser og tanker. at medarbejderne lytter til børnene og svarer dem med forståelse og anerkendelse. at medarbejderne sikrer, at børnene får mange oplevelser i og udenfor institutionen og giver mulighed for, at disse oplevelser bearbejdes. at medarbejderne i arbejdet med børnene anvender mange forskellige udtryk og fremstillingsformer. at institutionen indrettes så børnene har mulighed for og opfordres til at anvende og udvikle de mange sprog. Børnene skal have mulighed for at: Samtale, at spørge, at argumentere, appellere, beskrive og begrunde, spørge og have mulighed for at udtrykke tanker, følelser og viden. Formulere sig digte, fortælle en historie, de skal opmuntres til at lære sange og til at rime. Kunne forstå en forklaring, lytte og kunne modtage en kollektiv besked. Lære begreber Tegn på, at børnene er på vej: Ved frugtbordet når børnene foreslår sange, når de fortæller om deres oplevelser. Ved konflikter når børnene udtrykker deres følelser. I den daglige samtale med de voksne, når de fortæller om deres tanker, følelse og viden. Når de beder om hjælp. At de svarer når der bliver talt til dem. Sammen med kammeraterne når de leger. Når de har tegnet en tegning som de beder om at få skrevet en historie ned til. Når de spontant synger. Når de forstår at rime, beder om at få rimene skrevet ned. Når vi går fra sang, og fra madrassen til frokost leger vi en leg: alle børn med blå sokker går. I leg og spil, aftale regler og overholde disse. Ved sang og sangleg, huske rækkefølge og hvordan man gør. Når de lytter til historier eller ser teater, og kan fortælle hvad de handler om. Vi bruger begreber i daglig tale. I legen skibet er ladet med er begreber gode 4

5 spørgsmål. Blive ufordret med abstrakt tænkning. Lære andet end det talte sprog, f.eks. kropssprog, tegne, male, forme tanker. I sange og sanglege og i bøger. I konflikter når børnene ser, hvordan den anden har det. Når børnene hjælper hinanden, gør plads for hinanden, lyser op, ser glade ud. Når børnene tegner eller skaber det som optager dem lige her og nu. 5

6 Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Børnene skal præsenteres for varierede kulturmøder for derved at opnå en bredspektret opfattelse af verden, af andre mennesker og deres egne muligheder og potentialer. Børnene skal gennem dagtilbuddet have mulighed for at møde mange udtryk og gennem oplevelser få inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere. De skal have rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. De kulturelle udtryk er for børn, med børn og af børn. Børnene skal præsenteres for andre udtryksformer og kulturer for at udvikle sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker med forståelse for at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. at institutionen indrettes med værksteder, hvor børnene har forskellige materialer og redskaber til rådighed. at medarbejderne præsenterer børnene for børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder m.m. samt deltagelse i kunstneriske arrangementer og udflugter. at medarbejderne opfordrer til og udfordrer børnenes fantasi. at medarbejderne arbejder positivt og aktivt med mødet mellem forskellige kulturer og integration. Børnene skal have mulighed for: kulturelle aktiviteter hver dag: At synge sammen hver dag. At få læst højt hver dag.. At spise sammen. At hilse på hinanden. At udforske og bruge børnehavens inventar At være med til kreative aktiviteter. Kulturelle højtider: Fastelavn. Påske. Jul. Fødselsdage Kulturelle aktiviteter i øvrigt: Biografture for alle børn. Teaterture for de to ældste årgange. Førstehjælpskursus for de kommende skolebørn. Besøg på museer, ture i nærmiljøet Vi taler med dem om verden og forskellige nationaliteter Tegn på læring: At børnene er aktive, og lærer sange. At børnene lytter til historierne. At børnene bruger fantasien og udnytter inventar og materialer. At børnene er med til at lave deres kostumer, at de snakker om, hvad de vil være næste år, at børnene kommer med forslag til tøjet. At børnene er med til påskeaktiviteterne. At børnene laver julegaver, glæden ved at give, holder på hemmeligheder At børnene glæder sig, at de er aktive når kammerater har fødselsdag. At børnene kan fortælle om deres oplevelser. 6

7 Natur og naturfænomener Børnene skal have mulighed for at sanse, opleve, forstå og være i naturen på alle årstider. I naturen hentes førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. I naturen er der rig mulighed for at udvikle det æstetiske sprog. Der skal bygges, skabes, konstrueres, udforskes og bearbejdes. Børnene skal eksperimentere, have svar på stillede spørgsmål og gøre egne erfaringer for derved at opnå viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og forstå sammenhænge, modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølge. at institutionen indrettes, så der er mulighed for at bearbejde og eksperimentere med naturens oplevelser og materialer. at institutionen indrettes så det er muligt for børnene at udvikle deres matematiske og naturvidenskabelige tænkning. at medarbejderne er vidende og medlevende og gør aktivt brug af naturen. at medarbejderne giver børnene mulighed for sanselige, følelsesmæssige oplevelser i naturen. at medarbejderne skaber et grundlag for varig glæde ved og interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Børnene skal have mulighed for: At komme ud og lege hver dag, og selv at bestemme hvornår på dagen. At komme på ture i naturen. På ture til skov, strand, på forskellige årstider i og i forskelligt vejr. At børnene er med til at lave bål og lave mad over bål. At samle insekter og planter/blomster. At eksperimentere med sand og vand. Tegn på læring At børnene har lyst til at komme ud. At børnene elsker at være på tur og udforske de forskellige udflugtsmål. At de ved hvad der skal til for at lave et bål og hvordan det holdes ved lige. At børnene sammenligner, eller finder insekter eller blomster i bøger eller på plancher. At børnene efter leg med sand og vand selv kan forklare eksempelvis, hvor vandet kommer fra og forsvinder hen. Vi giver børnene mulighed for matematisk og naturvidenskabelig tænkning gennem vores valg af legetøj, f.eks. magneter, togbaner, forskellige klodser, kuglebaner m.v. 7

8 Krop og bevægelse Børnenes udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelse styrkes gennem mangfoldige rammer og muligheder og ved at børnene udfordres til at bevæge sig. Børnene skal have viden om og indsigt i, hvordan kroppen fungerer, og hvad den betyder for sundhed og velvære. Børnene skal gennem institutionens alsidige muligheder opleve glæden ved at bruge kroppen og opleve, hvordan kropslighed er en del af det, at være til stede i verden sammen med andre. at institutionen både inde og ude indrettes, så børnene har mulighed for at bruge kroppen på mange forskellige måder. at medarbejderne aktivt medvirker til børnenes sundhed. at medarbejderne inddrager kropslige aktiviteter og muligheder i arbejdet med børnene. Børnene skal have mulighed for at: Udvikle fin- og grovmotorikken Tegn på, at børnene er på vej Når vi spiser, pakker madpakken ud, At løfte, gå balancere for at sætte tallerkenen i opvaskemaskinen. Når vi har maddag, smøre brød, skære agurk, skrælle gulerod. Afstandsbedømmelse, på legepladsen når børnene klatrer. Når de magter at: sy, tegne, klippe, cykle, male, klatre, rulle, gynge, tage tøj af og på, Udvikle evnen til koordinering Udvikle deres kropsbevidsthed Når børnene læser bog, læseretning, når bogen vendes så kammeraterne kan se billederne. Når de tegner, klipper. Rum og retning, når de bevæger sig i den store flok. Når vi sidder tæt når vi synger eller får historie. Spændstighed når vi synger sanglege, når de leger på legepladsen balancerer, klatrer, cykler. Udføre bestemte bevægelser f.eks. i sange med bevægelser. At kunne slappe af, f.eks. når vi får historie. At kunne føle kulde/varme om de er våde, vurdere egen påklædning. 8

9 Handlingsrettede mål: I efteråret 2011 konstaterede vi, at flere af de kommende skolebørn havde store problemer med at holde på blyant og klippe. Efter at have konsulteret vores fysioterapeut igangsatte vi flg. projekt. Læringsmål: Tegn på læring: At børnene lærer at holde rigtigt på en blyant. At skrive med et godt tryk. At lære at holde rigtigt på en saks. At kunne klippe efter en streg. Metoder og aktiviteter: Anskaffe en stor tavle. Anskaffe dupper til blyanterne. Inddele skolebørnene i fire mindre grupper. Finde opgaver, hvor der skal tegnes og klippes. At børnene har lyst til at bruge det indkøbte materiale korrekt. At børnene kan løse skrevne opgaver med en fast streg. At børnene kan klippe de givne figurer ud. Hvem gør hvad: Helle Helle Alle Alle 9

10 Børn med særlige behov. Enkelte børn har særlige forudsætninger, der fordrer skærpet opmærksomhed fra medarbejdernes side, for at barnet skal udvikle sig optimalt. Alle børn skal have mulighed for at udvikle sig mest muligt på alle områder. at institutionen kan identificere og beskrive barnets udviklingsområder. at personalet besidder en vifte af handlemuligheder for at lægge en optimal strategi for børnene. at indretningen af institutionen tager udgangspunkt i de børn, der aktuelt går der. at der afsøges nye muligheder for at give det enkelte barn, de bedste udviklingsmuligheder. Børn med særlige behov: Alle børn har særlige behov, nogle kan have problemer med legerelationer, nogle sproglige problemer, atter andre har helbredsmæssige problemer som kræver særlig pleje. Fælles for alle er det, at der er plads til dem i børnehaven. Vi har tilrettelagt vores dagligdag, således at vi i vid udstrækning har kunnet integrere børn med særlige behov. Vi arbejder med børnene i små grupper, og laver specielt planlagte aktiviteter for at støtte deres udvikling. Vi arbejder med blandede aldersgrupper, så det er lettere for børnene at finde venner på samme udviklingsniveau. Vi arbejder i åbenplan med hjemmegrupper. Det betyder, at der er mange øjne som ser på barnet, det giver primærpædagogerne flere at sparre med. Når vi har børn med særlige behov, som vi ikke umiddelbart kan hjælpe optimalt, trækker vi på ekspertise fra PPR, talepædagoger og psykologer. Vi har i særlige tilfælde fået bevilget en støttepædagog. 10