Erik Håkonsson. En ekstra chance. inspirationen fra Reading Recovery

Erik Håkonsson En ekstra chance inspirationen fra Reading Recovery

Erik Håkonsson En ekstra chance inspirationen fra Reading Recovery

En ekstra chance inspirationen fra Reading Recovery indgår i serien Læringsarenaer. 2002 Alinea A/S, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Sven Jeppesen Grafisk tilrettelægning og omslag: Svend Erik Andersen Omslagstegning: Simone T. Christensen. Tryk: P.J. Schmidt Grafisk produktion, Vojens 1. udgave, 1. oplag 2002 ISBN 87-23-04817-4

Indhold Indledning 7 Noter......................................... 15 Kapitel 1. Reading Recovery er et program 17 Skolen er en del af systemet.......................... 18 Der er bestandig supervision......................... 19 Reading Recovery er forskningsrelateret.................. 20 Reading Recovery-programmets effekt................... 21 Lærernes uddannelse.............................. 22 Et eksempel på et lektionsforløb......................... 24 Hovedtemaer i Reading Recovery-undervisningen........... 27 Kort oversigt over arbejdsprogrammet................... 28 Kapitel 2. Læsesyn og læringssyn i Reading Recovery-modellen 31 Læsning og skolegang................................ 36 Læring og undervisning i Reading Recovery................ 39 Noter......................................... 42 Kapitel 3. Undervisningsmaterialet 43 Tilegnelsesfaser..................................... 45 Læsningens strategier................................. 51 Læsningens tilegnelsestrin............................. 52 Refleksioner over udviklingen af en praktisk model for læsbarhed 52 Pøhler/Hatcher-modellen.............................. 53 Book Band-modellen og Reading Recovery-modellen........ 56 Book Band, den overordnede kategorisering af læsbarhed...... 56 Udkast til en dansk model............................. 68 Om en model til nivellering af bøgers læsbarhed............ 69 Et dansk RR-læsbarhedsindeks....................... 70 Kvantitative vurderinger............................ 71

Kvalitative vurderinger............................. 72 Overvejelser i forbindelse med en konkret nivellering......... 77 Noter......................................... 78 Kapitel 4. Forudsætninger for programmet 79 Første klasse i november, et billede......................... 79 Uddannelse til lærere i Reading Recovery-programmet....... 85 Udvælgelsen.................................... 85 Uddannelsens indhold.............................. 86 Grundprincipperne................................ 87 Det holdningsmæssige.............................. 88 Programmet er krævende............................ 88 Registrering..................................... 89 Andet møde med Amalie. Observation Survey................ 90 Omkostninger................................... 94 Om testning og registrering.......................... 94 Observation Survey.................................. 94 Running Record..................................... 98 Kapitel 5. Arbejdsprogrammet i Reading Recovery 102 Faser i programmet............................... 103 Tredie møde med Amalie. Roaming around the known.......... 104 Arbejdsproceduren i Reading Recovery................. 110 Fjerde møde med Amalie.Træningen er startet................ 112 Programmet progression over tid....................... 120 Anvisninger i forhold til programmet.................... 121 Punkt 1: Retningsforståelse...................... 121 Punkt 2: Identifikation af grafikken................ 122 Punkt 3: Disposition af pladsen................... 122 Punkt 4: Hvordan ser man på skrift?............... 123 Punkt 5: Elevens egne historier.................... 123 Punkt 6: Den fonologiske lydidentifikation............ 125 Femte møde med Amalie............................... 128 Punkt 7: Sammensætning af de opklippede historier (cut-up historier)...................... 134 Punkt 8: Læsning af en ny bog.................... 134

Punkt 9: Undervisning i en variation af strategier....... 137 Punkt 10: Lyd-sekvenser og bogstav-sekvenser skal knyttes sammen................... 139 Punkt 11: Opdeling af ordene som en strategi i læsning... 141 Sjette møde med Amalie............................... 143 Punkt 12: Flydende læsning med frasering........... 150 Punkt 13: Sekventeringsproblemet................. 151 Punkt 14: Indarbejdede færdigheder, der kan blokere for ny læring......................... 152 Punkt 15: Når eleverne ikke kan huske.............. 152 Punkt 16: Børn, der har vanskeligt ved at sætte tempoet op 153 Afsluttende bemærkning om dette kapitel................ 154 Noter........................................ 154 Kapitel 6. Børns forskellighed 155 Undervisning kan både hjælpe og skade................ 156 Skrivning støtter læsetilegnelsen og kræver fonemisk opmærksomhed................. 157 Børn lærer ved at gøre, ikke ved at lytte................ 160 Det metalingvistiske er sekundært..................... 161 Børns forskellighed............................... 163 Noter........................................ 164 Kapitel 7. Den forskningsmæssige baggrund 165 Kritikken kommenteret.............................. 172 Lad os et øjeblik kigge lidt nærmere på lærerne i programmet.. 179 Myter om Reading Recovery.......................... 180 Noter........................................ 182 Kapitel 8. Reading Recovery i Danmark 183 Hvorfor Reading Recovery?......................... 183 Den danske skole er anderledes....................... 185 Læreruddannelsen:............................... 185 Skolestrukturen................................. 186 Skolens opgave og læse-skrivetilegnelsen................. 187 En ekstra chance................................... 189

Inspiration i Danmark............................ 191 To danske pilotprojekter.............................. 192 Om min egen baggrund........................... 192 Det første pilotprojekt............................. 192 Erfaringerne fra undervisningsforløbet................... 202 Den jyske gruppe, andet år......................... 206 Sammenfattende erfaringer fra projektet................. 206 Det Sjællandske projekt............................ 207 Samarbejdet med klasselærerne...................... 211 Lærernes uddannelse............................. 211 Afsluttende overvejelser............................ 212 Noter........................................ 215 Litteratur 217 Bilag 223 Stikordsregister 236

Indledning Inden for det sidste tiår har diskussionen om læsning og læseundervisning taget et vældigt opsving over hele den vestlige verden. De store internationale undersøgelser har sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af undervisningen i mange lande, Danmark ikke undtaget. Danske undersøgelser bekræfter, at der er grund til at beskæftige sig med problemet og selv om de seneste undersøgelser (Nordlæs, Danlæs, PISA etc.) kan påvise en vis effekt af den kursusaktivitet, de første undersøgelser affødte, er der stadig en stor del af de danske elever, der synes at få alt for lidt udbytte af læseundervisningen. Forklaringerne herpå har været mange. Næsten alle undersøgelser peger på, hvor stor betydning, hjemmet og hjemmets holdning har for læsetilegnelsen, ligesom elevens socioøkonomiske baggrund ofte tillægges væsentlig betydning. Betydningen af den undervisning, eleverne får, har kun i ringe grad været gjort til genstand for dyberegående undersøgelser, selvom Nordlæs-undersøgelsen 1 mere end antydede nogle karakteristika ved dansk undervisning, som måske kunne forklare de svage resultater, men dels var undersøgelsen ikke tilstrækkeligt omfattende, dels var dens kategorier ikke tilstrækkeligt gennemanalyseret. Hvis man dertil lægger, at undervisningen og især den enkelte lærers arbejdsform har været belagt med en slags tabu, der vanskeliggør en nærmere analyse, er der ikke noget at sige til, at vi fortsat står uden velafprøvede redskaber til forbedring af standarden. Heraf følger at antallet af elever, der må indstilles til specialundervisning bliver alt for stort. Da vi i Danmark ydermere har et alt for ringe kendskab til specialundervisningens konkrete form og effekt, sidder vi tilbage med en fornemmelse af magtesløshed over for fænomenet, og megen urimelig kritik kan ikke tilbagevises. I NDLEDNING 7