Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes to prøveformer ved folkeskolens mundtlige afgangsprøve i dansk. Det er besluttet af skolen i samråd med dansklærerne, hvilken prøveform klasserne på 9. & 10. årgang skal op i. Alle elever i klassen skal op i samme prøveform B. Opgivelser og fordybelsesområder Der opgives 80-100 sider, af det eleven har læst i 8. og 9. klasse eller gennem 9. & 10. klasse. Ud fra opgivelserne har læreren sammen med klassen formuleret en række fordybelsesområder. Disse kan f.eks. være en genre, et tema, en forfatter eller en historisk periode som afspejler det klassen har arbejdet med. Hver elev trækker et fordybelsesområde ved en lodtrækning. Det foregår fredag d. 20/4 i foredragssalen. Opgivelserne er individuelle. Hver elev må altså i princippet selv lave sine egne opgivelser. Det er mest relevant for elever, der er kommet ind i klassen i løbet 9. eller 10. klasse, og som derfor ikke har læst det samme som resten af klassen. For alle andre vil opgivelserne være de samme, med mindre en elev udtrykkeligt ønsker at opgive noget bestemt. Eleven skal selv vælge en tekst (eller en film, et billede eller lignende) inden for fordybelsesområdet. Det er den tekst eleven skal op i. Den kendes altså i forvejen, og eleven skal forberede sig på at fremlægge en analyse og fortolkning af teksten. Det som eleven vælger at gå op i, kaldes for prøveoplægget. Det godkendes af læreren. Synopsen Derefter går eleven i gang med at lave en synopse. En synopse er en disposition, for det eleven vil sige om sit prøveoplæg ved selve prøven, f.eks. i form af nogle stikord om hvilke analyser, fortolkninger og perspektiveringer man kan lave. Eleven bliver ikke vurderet på synopsen, men kun på det mundtlige ved selve prøven. Eleven får vejledning af læreren til at lave synopsen. Der afsættes ti dansktimer til arbejdet med den, men man skal også arbejde videre med den derhjemme. Synopsen afleveres i to eksemplarer senest to uger for prøven (ét til læreren og ét til censor). Datoen er mandag d.14. maj inden klokken 15. (Se Vigtige Datoer sidst i dokumentet) 1
Eleven skal ved prøven læse ca. en halv side op. Eleven vælger selv, hvad det skal være, og det angives i synopsen. Forberedelse inden prøven Som forberedelse til prøven kan man: forberede det man vil fremlægge ved prøven øve sig på det oplæsningsstykke som man skal læse op ved prøven læse opgivelserne, også dem uden for ens eget fordybelsesområde lave et noteark om de opgivne tekster inden for fordybelsesområdet. Selve prøven Det er vigtigt at møde til tiden. Hvis man kommer for sent, risikerer man at blive afvist. Selve prøven varer 25 minutter inkl. karaktergivning, det vil sige at man i praksis er inde i ca. 20 minutter. Fremlæggelse Ved prøven skal man lave en fremlæggelse om den tekst eller det materiale, man er oppe i. Man skal fremlægge en analyse og fortolkning, hvor man fremdrager det vigtigste, og dokumenterer det ved at udpege nogle få, vigtige steder i teksten. Herefter vil læreren, og måske også censoren, stille nogle spørgsmål til eleven, og resten af tiden vil forløbe som en samtale om teksten. Her skal eleven trække tråde mellem prøveoplægget og en eller flere af de opgivne tekster. Man må altså meget gerne tale om ting, der er foregået i undervisningen i 8. og 9. klasse eller 9. & 10. klasse, og det vil ske som en del af den fælles samtale om teksten. Oplæsning Herudover skal eleven også læse ca. en halv side op*. Det har eleven allerede selv valgt og forberedt sig på. Det kan f.eks. være et sted i teksten, som man synes har en særlig vigtig betydning. Denne tekst skal man ikke analysere, men kun læse op. Hvis eleven har valgt en film eller et billede som prøveoplæg, har eleven herudover valgt noget tekst, som kan læses op. Oplæsningen kan være det man begynder med, den kan komme som en del af den mundtlige fremlæggelse, eller man kan slutte af med den. Men det er ofte en god ide at lægge oplæsningen tidligt. Det må man have med til prøven sin synopse og sit prøveoplæg (inkl. oplæsningsteksten) noter (og ikke et færdigt manuskript) til brug ved fremlæggelsen Det må man ikke have med til prøven bøger andre hele tekster (f.eks. i kopi) end dem der er med i prøveoplægget afskrifter efter bøger 2
kopier fra undervisningsbøger (som man selv har lavet) computere, telefoner, mp3-afspillere. Det er ikke så vigtigt at have en masse med til prøven. Det kan nogle gange virke mere forvirrende end som en hjælp. Man kan nøjes med synopse, prøveoplæg og nogle stikord til støtte for fremlæggelsen. Det gælder først og fremmest om, at kunne sige noget om den tekst man er oppe i, og det er også det, man bliver bedømt på. Rigtig god fornøjelse. Vedlagt denne skrivelse er også Håndbog i Synopseprøven fra http://www.ebookpp.com/da/dansklf-doc.html Se endvidere EMUs vejlning om eksamenangst. Eksamensangst 3
Håndbog til synopseprøven i dansk Indhold Forløbet i synopseprøven 1. Overblik over årets stofområder i klassen 2. Udarbejdelse af fordybelsesområder inden for årets stofområder 3. Lodtrækning af fordybelsesområde 4. Fordybelsesperiode (ti lektioner) med vejledning 5. Udarbejdelse af synopse 6. Aflevering af synopse herefter er der ingen vejledning 7. Mundtlig prøve og karaktergivning. Vigtige datoer - Se sidst i dokumentet.. Hvad er en synopse? En synopse er en slags udvidet disposition. Den skal være en oversigt, gerne i form af nøgleord, stikord, der danner grundlag for den mundtlige prøve, og som giver lærer og censor indsigt i de overvejelser, du har gjort dig i forhold til fordybelsesområdet. I synopsen skal du beskrive dine overvejelser over, hvordan du vil tilrettelægge din prøve. Det er ikke en skriftlig opgave om fordybelsesområdet, du skal skrive. Du skal ikke skrive alle svarene dem skal du komme med til prøven. Synopsen skal fylde 1-2 sider. Kopien af dit prøveoplæg tælles ikke med. Der afsættes ti lektioner i skoletiden til arbejdet med synopsen, men du skal også regne med at arbejde derhjemme. Du må gerne lave synopsen sammen med andre fra klassen, men du skal under alle omstændigheder op til selve prøven alene. Hvis du vil arbejde sammen med en eller flere andre, skal det aftales med mig. Om synopsen og dens opbygning Synopsen skal betragtes som en form for menukort. Det er her, lærer og censor skal kunne se dine tanker bag valg af prøveoplæg og valg af analysetilgange. Man skal kunne læse, hvad man kan forvente, at du vil fokusere på ved prøven. Det er meget vigtigt, at du arbejder grundigt med din tekst. Du skal gå i dybden med fx genre, fortæller, komposition, sprog og kommunikation samt kunne relatere til klassens opgivelser. Det er vigtigt, at du i din synopse præsenterer den røde tråd, som du har fundet frem til i dit arbejde med prøveoplægget. 4
Synopsen bygges op på følgende måde 1. Forside, som indeholder: Dit navn og prøveniveau Titel på fordybelsesområde Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valg af dette. Med andre ord: Fortæl, hvilken tekst du har valgt, og hvordan dit prøveoplæg hænger sammen med det fordybelsesområde, du har trukket. 2. En side 2, som indeholder: Disposition for den mundtlige prøve. Præsentation af analyse og fortolkningspunkter. Med andre ord: Hvordan har du tænkt dig at analysere det du har valgt? Du skal ikke skrive selve analysen, men fortælle hvordan du har tænkt dig at opbygge din prøve. Tekstarbejdet, dvs. analyse og fortolkning, er meget centralt. Din analyse skal ikke nødvendigvis svare til lærers eller censors, men det er vigtigt, at du kan begrunde din analyse ud fra teksten. Du skal altså kunne slå ned i teksten og vise de steder, du fortolker på. Præsentation af perspektiveringsområder. Med andre ord: Sammenligninger, hvilke tråde kan du drage mellem din valgte tekst, film eller lignende, og det vi har arbejdet med i klassen? Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, du har anvendt i fordybelsesarbejdet. En perspektivering er ikke bare det er ligesom den roman, vi læste i klassen. Du skal kunne vise ligheder og forskelle. Det er desuden vigtigt, at sammenhængen mellem prøveoplægget og dit fordybelsesområde fremgår tydeligt både af din synopse og af den mundtlige prøve. 3. Litteraturliste: Skriv op, hvad du har brugt til udarbejdelsen af din synopse. Film, billeder, cd er osv. er også en slags litteratur, som skal med på listen. Synopsen skal afleveres i TO eksemplarer et til lærer og et til censor. Husk også TO eksemplarer af dit prøveoplæg. Husk også at have et eksemplar til dig selv. 5
Synopsen i sig selv vurderes ikke, men derfor skal du alligevel være omhyggelig i dit arbejde. Den danner grundlag for prøven med dine beskrivelser af dine overvejelser omkring fordybelsesområdet Husk også: Skriv klart og tydeligt ikke for mange, lange og knudrede sætninger Vær opmærksom på stavefejl Sæt ordentlige kommaer Lav et pænt layout. Valg af prøveoplæg Prøveoplægget er en tekst eller en anden udtryksform, der ikke er bearbejdet i undervisningen. Når du har trukket dit fordybelsesområde, undersøger du, hvilke tekster og andre udtryksformer der kan arbejdes videre med i fordybelsesperioden. Du læser en del tekster, ser film og billeder og vælger til slut det prøveoplæg, du vil fordybe dig i. Prøveoplægget skal godkendes af mig, inden du går i gang med at arbejde. Hvis du vælger en spillefilm eller en roman, skal det præciseres, hvilket uddrag der er det endelige prøveoplæg og altså det, du analyserer dybere ved den mundtlige prøve. Sproget i dit prøveoplæg skal være dansk. Det kan godt være en tekst, der er oversat, men det kan eksempelvis ikke være en film, der er på et andet sprog end dansk. I nogle tilfælde kan prøveoplægget være to tekster. Eksempelvis to digte, der modstilles, eller to malerier med samme tema. Der skal være en hensigt med sammenstillingen. Prøveoplæg kan ikke være udformet af dig selv. Oplæsning Du skal ved prøven læse et tekststykke op, der er ca. ½ normalside langt. Du skal begrunde valget af tekststykket, og oplæsningen kan ligge forskellige steder i den mundtlige prøve hvor det passer ind i forhold til din præsentation. Hvis dit prøveoplæg er en anden udtryksform, fx et maleri eller en kortfilm, skal du vælge et tekststykke, der passer til oplægget. Dette stykke læser du op. Det kan fx være en anmeldelse, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende. Oplæsningsstykket kan ikke være noget, du selv har skrevet. En normalside tælles som 1300 anslag (bogstaver). Du kan tælle op i Word, eller du kan tælle op manuelt. 6
Vejledning Lærerens rolle er: at vejlede i valget af prøveoplæg og analysetilgange at vejlede i udformning af synopse at godkende dit valg af prøveoplæg. Læreren vejleder altså ikke i selve analysen og fortolkningen af prøveoplægget, og heller ikke i disponering af fremlæggelsespunkter til prøven. Vejledningen er slut, når synopsen er afleveret. Du arbejder herefter videre på egen hånd frem mod prøven. Den mundtlige prøve Tidsrammen er 25 minutter. De 5 minutter går til votering og karaktergivning, hvilket betyder, at man er inde til selve prøven i ca. 20 minutter. Den mundtlige prøve består af: 1. din præsentation af dit arbejde med oplægget 2. oplæsning af et relevant tekststykke 3. en samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof 4. Du skal desuden kunne perspektivere dit fordybelsesområde. Planlæg ikke mere end halvdelen af tiden til fremlæggelse (dvs. ca. 10 minutter) den anden halvdel skal bruges til samtale med lærer og censor. Du skal ikke bruge lang tid på at referere prøveoplæggets indhold. Et kort resumé kan være en god indgang til analyse og fortolkning og kan hjælpe dig i gang, men det er analyse og fortolkning, der skal fokuseres på. Du må gerne medbringe notater fra dit arbejde til støtte for din fremlæggelse, fx i stikordsform. Det gælder om at være så fri som muligt af notaterne. Oplæsning fra et manuskript vil være til mere skade end gavn, så det er vigtigt, at du er godt inde i stoffet. Som en del af den mundtlige prøve skal der indgå oplæsning svarende til ½ normalside. Du vælger selv, hvilke dele af teksten du vil læse op, og hvornår i fremlæggelsen det sker. Du må gerne dele din oplæsning i flere bidder, som passer ind til den analyse og fortolkning, du viser. Hvis du arbejder med andre udtryksformer, kan oplæsningen være en anmeldelse, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende. 7
Vurdering af den mundtlige prøve Fremlæggelsen skal være godt planlagt. Du skal formulere dig klart og tydeligt. Oplæsningen skal være sikker og vise, at du forstår teksten. Samtalen med lærer og censor skal vise, at du kan lytte opmærksomt og indgå i en samtale om dit fordybelsesområde. Fortolkningen og vurderingen skal bygge på gode analytiske iagttagelser i det valgte område. Du skal vise indsigt og forståelse i fordybelsesområdet. Du skal komme med en vurdering af teksten/teksterne og/eller andre udtryksformer. Du skal perspektivere til forskellige dele af det opgivne. VIGTIGE DATOER: Dato Hvad? Blok A Blok B Fredag d.20. Trække fordybelsesområde 11.30 11.30 Mandag d.23. Onsdag d.25. Torsdag d.26. Fredag d.27. Mandag d.30. Tirsdag d.1. maj Fredag d.11. maj Mandag d.14. maj (A + B)Arbejde med teksten (A)Arbejde med teksten (A + B)Arbejde med teksten(a -Godkendelse) 08.00 09.00 13.15 14.15 09.05 10.05 (B)Arbejde med teksten(b -Godkendelse) (A + B)Arbejde med teksten (A + B)Arbejde med teksten 08.00 09.00 09.05 10.05 (B)Arbejde med teksten 09.05 10.05 08.00 09.00 13.10 14.10 09.05 10.05 08.00 09.00 13.10 14.10 (A + B)Synopsedag (afleveres underskrevet inden kl. 15) 08.00 08.00 Finpudsning og aflevering af synopse i 2 eksemplarer (disposition, tekst, dvd...) Prøvedatoer for de forskellige danskhold: 15.00 15.00 CO - B: 4. - 5. juni CO - A: 11. - 12. juni MM - B: 4. juni TC - A: 11. - 12. juni TV - B: 5. juni TV - A: 11. juni 8