Lokalplan 45 For et område ved Klausdalsbrovej og Gammelgårdsvej Lokalplan 45 Teknisk Forvaltning, Plan & Byg
Redegørelse Lokalplan Indhold Ifølge planloven skal der tilvejebringes en lokalplan med tilhørende redegørelse, 1) når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og 2) før der gennemføres større udstykninger, større bygge- og anlægsarbejder og væsentlige ændringer i anvendelsen af bygninger eller ubebyggede arealer. Afgørende er blandt andet, om de påtænkte forandringer medfører sådanne ændringer i det bestående miljø, at de bør ses i en større sammenhæng, og at borgerne bør tages med på råd. Lokalplanens bestemmelser tinglyses på de ejendomme, som planen omfatter, og de er bindende for den enkelte borger. I henhold til planloven er overtrædelse af bestemmelserne strafbar. En lokalplan fastlægger bestemmelser for den fremtidige anvendelse, bebyggelse og udformning af det pågældende område i kommunen. Den medfører dog ikke handlepligt. Eksisterende, lovlige forhold må fortsætte uforandret. Men enhver ændring af de eksisterende forhold skal være i overensstemmelse med lokalplanen. I kapitlet om lokalplanens retsvirkninger kan man læse mere om lokalplanens betydning, herunder om mulighederne for dispensation, ekspropriation og erstatning. Lokalplanens kort og tegninger 1-5 er en grafisk fremstilling af lokalplanens bestemmelser, og disse kort og tegninger har bindende virkning. Derimod viser illustrationerne 6, 7 og 8 kun eksempler på en mulig udformning af området i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen i denne lokalplan består af dels den løbende grå margen og dels en grå bilagsdel bagest i hæftet. I den grå margen står bemærkninger og forklaringer til lokalplanens forskellige bestemmelser. I bilagsdelen kan man blandt andet læse, om lokalplanen forudsætter en ændring af kommuneplanen. Man kan også læse, om virkeliggørelsen af lokalplanen forudsætter særlige tilladelser. Lokalplan 45 Lokalplanens kapitler 1. Lokalplanens formål... 2 2. Områdets afgrænsning og zonestatus... 3 3. Områdets anvendelse... 3 4. Udstykning... 4 5. Vej, sti og parkering... 4 6. Ledningsanlæg... 6 7. Bebyggelsens omfang og placering... 6 8. Bebyggelsens ydre fremtræden... 10 9. Ubebyggede arealer... 12 10. Støjdæmpning... 14 11. Tilsynsbestemmelse... 15 12. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse... 15 13. Grundejerforening... 16 14. Servitutter og deklarationer... 16 Lokalplanens retsvirkninger... 17 Vedtagelsespåtegninger... 19 Lokalplanens kort og tegninger 1. Lokalplanområdets afgrænsning, matrikelkort 2. Delområder 3. Lokalplanområdets anvendelse 4. Princip for byggefelter 5. Udstykningsplan 6. Situationsplan, illustration 7. Bebyggelsen, illustration 8. Bebyggelsen, illustration 9. Lokalplanområdets beliggenhed i Herlev 10. Eksisterende forhold Redegørelse, bilagsdel A Eksisterende forhold... 21 B Lokalplanen... 23 C Anden planlægning... 25 D Nødvendige tilladelser... 27 1
Lokalplan Redegørelse I henhold til lov om planlægning lov nr. 388 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i lokalplanens bestemmelse 2.1. nævnte område: 1. Lokalplanens formål Lokalplanens formål er - at overføre området til byzone. - at sikre, at området kun anvendes til boligformål. - at sikre, at boligbebyggelsen inden for området kun opføres som en tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse. - at forbeholde den sydøstlige del af området til ældreboliger. - at opnå et arkitektonisk karakterfuldt boligområde med et nært samspil mellem boligerne og grønne opholdsarealer. - at sikre, at hele bebyggelsen fremtræder som én ensartet helhed. - at sikre, at bebyggelsen placeres som 4 blokke, der er orienteret mod sydøst, og at boligerne ligger forskudt for hinanden. - at sikre velfungerende friarealer og at friholde disse for uplanlagte småbygninger m.v. og for småbygninger, der afviger fra helheden. - at sikre en visuel og støjmæssig afskærmning mod Klausdalsbrovej. - at sikre en klar og grøn afgrænsning af området ud mod Gammelgårdsvej. - at sikre trygge, velfungerende adgangs og parkeringsforhold. 2
Redegørelse Lokalplan 2. Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på kort 1 og omfatter del af matr. nr. 29 n samt matr. nr. 28 d, Hjortespring samt alle parceller, der efter den 8. marts 2000 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2. Lokalplanområdet opdeles i delområde A og B, som vist på kort 2. Ad 3.1. Inden for lokalplanområdet må der ikke drives erhvervsvirksomhed. Men uanset lokalplanens bestemmelser er det umiddelbart tilladt at drive erhverv i boliger, når virksomheden drives af personer, som bebor den pågældende ejendom, virksomheden drives uden udefra kommende ansatte eller medhjælp, virksomheden efter kommunalbestyrelsens vurdering er af en sådan art og drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, og områdets karakter af boligområde ikke brydes, herunder ved skiltning, virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende, herunder trafik og parkeringsgener. 2.3. Lokalplanområdet er beliggende i landzone og overføres til byzone ved lokalplanens endelige vedtagelse. 3. Områdets anvendelse 3.1. Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål i form af helårsbeboelse. 3.2. Delområde A må kun anvendes til enfamilieboliger i form af tæt lav rækkehuse. 3.3. Delområde B må kun anvendes til ældreboliger i form af tæt-lav dobbelthuse. 3.4. Inden for delområde A må rækkehusbebyggelsen omfatte i alt højst 14 boliger. Bebyggelsen må opføres med terrasseoverdækninger. 3.5. Inden for delområde B må dobbelthusbebyggelsen omfatte i alt højst 4 boliger. Bebyggelsen må opføres med terrasseoverdækninger. Ad 3.7. Små, lukkede containere til opsamling af genstande til genbrug som for eksempel papir og glas er ikke omfattet af denne bestemmelse, men må jr. bestemmelse 9.11. opstilles udover de tilladte bygninger/ anlæg. 3.6. Inden for delområde A og B må der ud over den under bestemmelse 3.2.-3.5. nævnte bebyggelse opføres højst 2 småbygninger pr. bolig til følgende formål: Udhus, drivhus, havepavillon og legehus. Yderligere bebyggelse, herunder de i Småhusreglement 98 nævnte småbygninger, må ikke opføres inden for delområderne. Jfr. dog bestemmelse 3.7., 3.8. Se endvidere afsnit 7. Bebyggelsens omfang og placering. Jfr. Bestemmelse 7.11 7.13 3
Lokalplan Redegørelse 3.7. Inden for delområde A og B må der udover den under bestemmelse 3.2.-3.6. nævnte bebyggelse opføres fællesbebyggelse for områdets beboere til følgende formål: Udhus, åben havepavillon, drivhus og legehus. Der må opføres i alt højst 3 sådanne småbygninger. Herudover må der etableres skure, overdækninger eller indhegninger til opsamling og afhentning af genstande til genbrug og storskral fra de individuelle husholdninger samt af haveaffald. Der må etableres i alt 2 sådanne bygninger/ anlæg. 3.8. Inden for delområde A og B må der ud over den under bestemmelse 3.2.-3.7. nævnte bebyggelse opføres en højst 8 m 2 stor transformerstation til lokalplanområdets forsyning. 4. Udstykning 4.1. Delområde A må udstykkes til en selvstændig ejendom. 4.2. Inden for lokalplanområdet må yderligere udstykning end nævnt under bestemmelse 4.1. kun finde sted i overensstemmelse med princippet, som fremgår af udstykningsplanen, kort 5. Ad 4.1. Det vil sige, at delområde A, der er en del af en større ejendom, må skilles matrikulært fra den del af ejendommen, der ligger uden for lokalplanområdets afgrænsning. Ad 4.2. Der henvises til princippet i udstykningsplanen, da planen ikke er målsat. Ad 4.4. Bestemmelsen tager ikke mindst sigte på situationen efter lokalplanens realisering. Eventuel tilladelse meddeles efter planlovens regler ( 19 og 20) om dispensation. 4.3. Inden for lokalplanområdet må ingen grund udstykkes mindre end 100 m 2. 4.4. Sammenlægninger og arealoverførsler må kun finde sted mellem ejendomme inden for lokalplanens afgrænsning, kun når bestemmelserne 4.2. og 4.3. respekteres, og kun efter Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 5. Veje, stier, pladser og parkering Tilkørsel, veje, stier og pladser 5.1. Adgang til lokalplanområdet må kun etableres fra Gammelgårdsvej. 4
Redegørelse Lokalplan Der må etableres højst 2 vejtilslutninger til lokalplanområdet. Ad 5.2. Arealudlægget er ikke målsat og den viste dimensionering af arealet må justeres, når lokalplanens øvrige bestemmelser overholdes. Baggrunden herfor er at tage højde for unøjagtigheder i kortgrundlaget og for tilpasning af de forskellige arealreservationer til forholdene og til hinanden. Mindre skal derfor forstås som nogle få meter. Ad 5.3. Stierne må anlægges bredere og længere, hvis lokalplanens andre bestemmelser og forholdene i øvrigt tillader det. Ligeledes må der anlægges flere stier inden for lokalplanområdet end de, som udlægges i lokalplanen. Stiernes beliggenhed på grunden må justeres. Hensigten hermed er at tage højde for unøjagtigheder i kortgrundlaget og for tilpasning af de forskellige arealreservationer til forholdene og hinanden. Mindre skal derfor forstås som nogle få meter. De udlagte stiers udstrækning må dog ikke reduceres, og lokalplanens øvrige bestemmelser skal fortsat overholdes. Tilslutning af vejadgang må ikke placeres nærmere lokalplanområdets nordlige afgrænsning/ skel mellem Klaudsalsbrovej og matr. nr. 29 n end 50 m og nærmere lokalplanområdets sydlige afgrænsning/ skel mod Gl. Klausdalsbrovej end 20 m. Vejtilslutninger til lokalplanområdet må ikke placeres med en indbyrdes afstand, der er mindre end 20 m. Vejadgang for motortrafik må ikke anlægges med en mindre kørebanebredde end 5 m. 5.2. Inden for lokalplanområdet udlægges arealer til vejadgang og parkering som vist på kort 3. Inden for disse arealer må der ikke opføres nogen form for bebyggelse. Jr. dog bestemmelse 7.12. Arealudlæggets dimensionering er principiel sådan at forstå, at en mindre justering heraf må finde sted. Ved den nærmere dimensionering og udformning af vejadgangs og parkeringsarealerne inden for delområde A skal der sikres adgangs og vendemulighed for et mindst 12 m langt køretøj ved en hastighed af mindst 5 km i timen. Adgangs og parkeringsarealerne udlægges som fællesarealer for hele lokalplanområdet. 5.3. Inden for lokalplanområdet udlægges arealer til adgangsstierne a-a, b-b, c-c, d-d, e-e og f-f som vist på kort 3. Stierne a-a, b-b og c-c udlægges i en bredde af 2 m. Stierne d-d, e-e og f-f udlægges i en bredde af 1,50 m. Ad 5.6. Dimensionering af parkeringspladser Stiernes beliggenhed er principiel sådan at forstå, at en mindre justering heraf må finde sted. Stiarealerne udlægges som fællesarealer for hele lokalplanområdet. 5.4. Mellem sti og hver enkelt tilgrænsende boligenhed må der etableres højst én stiadgang. Låger må kun åbne ind over boligenhedens areal. 5
Lokalplan Redegørelse 5.5. Inden for delområde B skal der ved den nærmere udformning af veje, stier og pladser (herunder ved valg af belægning) tages hensyn til muligheden for færdsel med kørestol. 5.6. De i medfør af bestemmelse 5.2. udlagte vejadgangs og parkeringsarealer skal udformes med plads til mindst 1½ parkeringsplads pr. bolig. Inden for delområde A og B skal der således sikres plads til henholdsvis 21 parkeringspladser og 6 parkeringspladser. Parkeringsanlæg må ikke udformes mindre end angivet i dimensioneringstabellen, figur 1. Manøvrearealet/ kørebanearealet skal dog anlægges mindst 6 m bredt og den enkelte parkeringsplads skal anlægges mindst 2,4 m bred. Endvidere skal mindst 2 parkeringspladser inden for delområde B dimensioneres som handicapplads. 6. Ledningsanlæg 6.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning, samt andre forsyningsledninger må kun fremføres som jordkabler. P-bås. P-bås. Manøvreareal. P-plads i alt. 2,40 m* 5,00 m 6,40 m 11,40 m 2,50 m* 5,00 m 6,00 m 11,00 m 2,60 m 5,00 m 5,60 m 10,60 m 2,70 m 5,00 m 5,20 m 10,20 m 2,80 m 5,00 m 4,80 m 9,80 m 2,90 m 5,00 m 4,40 m 9,40 m 3,00 m 5,00 m 4,00 m 9,00 m * Handicap plads: 3 m Figur 1. Ad 7.1. Byggelinien pålægges i overensstemmelse med den ved dokument 11875 tinglyst den 2. juli 1970 eksisterende vejbyggelinie. På strækningen langs Klausdalsbrovej ligger byggelinien 20 m fra vejudlæggets midte. Se også bestemmelse 9.3. 7. Bebyggelsens omfang og placering Byggelinier inden for lokalplanområdet 7.1. Der pålægges en byggelinie - byggelinie 1 - langs Klausdalsbrovej og langs Gammelgårdsvej som vist på kort 3. Inden for arealet mellem vejskel og byggelinien må der ikke opføres nogen form for bebyggelse. Byggeliniearealet udlægges som fællesareal. 7.2. Der pålægges en byggelinie - byggelinie 2 - langs Gammelgårdsvej i en afstand af 5 m fra vejskel som vist på kort 3. Inden for arealet mellem vejskel og byggelinien må der ikke Ad 7.4. Byggefelternes beliggenhed på grunden er ikke målsat, og den må justeres, når lokalplanens øvrige bestemmelser overholdes. Hensigten hermed er først og fremmest at tage højde for for- 6
Redegørelse Lokalplan hold som unøjagtigheder i lokalplanens opføres nogen form for bebyggelse. 7.3. Der pålægges en byggelinie - byggelinie 3 - langs lokalplanområdets grænse/ naboskel mod syd og vest i en afstand af 2,50 m fra grænsen/ skellet som vist på kort 3. Inden for arealet mellem lokalplangrænsen/ skellet og byggelinien må der ikke opføres nogen form for bebyggelse. Byggefelter inden for lokalplanområdet 7.4. Der udlægges de på kort 3 viste byggefelter I, II og III. Inden for delområde A udlægges to byggefelter kaldet I. Inden for delområde B udlægges to byggefelter kaldet II. Inden for såvel delområde A og B udlægges byggefelt III i umiddelbar tilknytning til henholdsvis byggefelt I og byggefelt II langs byggefelternes sydlige side. Figur 2 kortgrundlag og lignende. I mindre omfang skal derfor forstås som nogle få meter. Byggefelternes udstrækning må dog ikke justeres. Fælles for de to byggefelter 1 og 2 er en drejning hvorved der fremkommer en rombe hvis vinkler er henholdsvis ca. 69 o og 111 o. Byggefelternes beliggenhed på grunden er i øvrigt principiel sådan at forstå, at beliggenheden må justeres i mindre omfang Byggefelt I udgøres af 7 sammenhængende rektangler placeret inden for en rombe, hvis øst-vestgående sider er 38 m lange, nord-sydgående sider er 14 m lange. Byggefelterne inden for delområde A er placeret parallelt med lokalplanområdets nordlige grænse. Byggefelt II udgøres af 2 sammenhængende rektangler placeret inden for en rombe, hvis øst-vestgående sider er 13 m lange, nord-sydgående sider er 15 m lange. Byggefelterne inden for delområde B er placeret parallelt med lokalplanområdets østlige grænse og fremtræder med facaderne parallelt til Gammelgårdsvej. Byggefelt III udlægges som et 1 m bredt bånd, der ved de hjørner, der dannes, hvor rektanglerne mødes, forøges med det ene rektangels halve bredde. Se figur 2/ kort 4. Indenfor byggefelt 3 må der etableres overdækket terrass. Overdækningen må max. Rage 3 meter ud fra bygningens sydfacade og højst 2.5 meter fra nabobygningen. 7
Lokalplan Redegørelse For teresseoverdækningernes udformning se 8.4 og 8.9 Byggefelterne inden for delområde B er placeret parallelt med lokalplanområdets østlige grænse. Byggefelternes beliggenhed på grunden er i øvrigt principiel sådan at forstå, at beliggenheden må justeres i mindre omfang. De i medfør af bestemmelse 7.1. 7.3. pålagte byggelinier må dog ikke overskrides derved. Samhørende byggefelt I og III og samhørende byggefelt II og III må dog ikke flyttes i forhold til hinanden. Rækkehusene, dobbelthusene og terrasseoverdækninger 7.5. Inden for delområde A og B må den i medfør af bestemmelse 3.2.-3.5. tilladte bebyggelse (rækkehuse og dobbelthuse samt terrasseoverdækninger) kun opføres inden for de udlagte byggefelter I, II og III. Inden for byggefelt III må kun opføres terrasseoverdækning. Enhver bygningsdel (inklusiv tagudhæng) skal holdes inden for byggefelterne. Tagudhæng på bebyggelsen inden for byggefelt I og II må dog række ind i byggefelt III. 7.6. Inden for delområde A må den i medfør af bestemmelse 3.2. tilladte bebyggelse (rækkehuse) ikke opføres med mere end 2 hele etager uden trempel. Bebyggelsen må opføres med kælder, såfremt kælderen har loftet beliggende højst 1,25 m over det omgivende terræn. 7.7. Inden for delområde B må den i medfør af bestemmelse 3.3. tilladte bebyggelse (dobbelthuse) ikke opføres med mere end 1 etage uden trempel. Udnyttelig tagetage må ikke etableres. Bebyggelsen må ikke opføres med kælder. 7.8. Inden for delområde A og B må intet punkt af den under bestemmelse 7.6. og 7.7. nævnte bebyggelses ydervæg eller tagflade gives en højde, der overstiger 8,50 m over terræn målt efter reglerne i bygningsreglementet. 7.9. Inden for delområde A og B må den under bestemmelse 7.6. og 7.7. nævnte bebyggelses tage ikke gives en hældning, der er mindre end 8 o og større end 30 o. Retningen for taghældningen skal være nord syd. 8
Redegørelse Lokalplan 7.10. Inden for delområde A og B skal højden på den i medfør af bestemmelse 3.4. og 3.5. tilladte terrasseoverdækning afstemmes arkitektonisk med husfacadens opdeling, således at der opnås en harmonisk helhedsvirkning. Lukkede tage på terrasseoverdækninger må ikke gives en hældning, der er større end 30 o. Private og fælles småbygninger 7.11. De private og fælles småbygninger, der i medfør af bestemmelse 3.6.-3.7. er tilladt opført, må kun opføres inden for det i medfør af bestemmelse 9.1. udlagte opholdsareal. Småbygningerne må ikke overskride de i medfør af bestemmelse 7.1.-7.3. pålagte byggelinier. De private småbygninger, der i medfør af bestemmelse 3.6. er tilladt opført, må endvidere kun opføres inden for den del af det i medfør af bestemmelse 9.1. udlagte opholdsareal, der etableres som privat have for den enkelte boligenhed. Ad 7.14. 7.15. Der fastsættes ikke nærmere bestemmelser for omfanget og udformningen af den tilladte, 8 m 2 store transformersteation (3.8.), idet det forudsættes, at der i givet fald er tale om et af de små standardskabe. Af de i alt 3 tilladte private småbygninger pr. bolig, må højst 1 placeres ved boligernes indgangsside (mod nord) og højst 2 placeres i det private haveareal. De private småbygninger ved boligernes indgangsside skal placeres ens i forhold til alle boligerne inden for samme boligblok/ byggefelt. 7.12. De i medfør af bestemmelse 3.7. tilladte fælles affaldsanlæg og den i medfør af bestemmelse 3.8. tilladte transformerstation må placeres inden for arealet mellem byggelinierne 1, 2 og 3 uanset lokalplanens øvrige arealreservationer, når det er foreneligt med opfyldelsen af de funktioner, som de respektive arealer er reserveret til i kraft af lokalplanens bestemmelser. 7.13. I medfør af bestemmelse 3.6. tilladte private småbygninger må i alt omfatte højst 15 m 2 pr. bolig. Der må opføres 1 udhus nord for boligerne og enten 1 udhus eller 1 drivhus syd for boligerne. Småhuse syd for boligerne må kun placeres så den skygge de kan kaste kun falder på egen grund. 7.14. De i medfør af bestemmelse 3.7. tilladte fælles småbygninger må hver i sær opføres højst 30 m 2 store og må til- 9
Lokalplan Redegørelse sammen omfatte højst 100 m 2. 7.15. Intet punkt af de i medfør af bestemmelse 3.6.-3.7. tilladte private og fælles småbygningers ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 3 m over terræn målt efter reglerne i bygningsreglementet. Småbygningernes facadehøjde må ikke overstige 2,50 med mindre taget udføres med ensidig hældning. Bygningernes tage må ikke gives en hældning, der er mindre end 10 o og større end 30 o. 8. Bebyggelsens ydre fremtræden Stil og udformning, generelt 8.1. Bebyggelsen må kun fremtræde som én, samlet bebyggelse, og alle bygninger og bygningsdele skal arkitektonisk fremtræde i samme stil og tilpasset helheden. Ad 8.2. Småbygninger og terrasseoverdækninger skal udformes i samme formsprog som række og dobbelthusene. Ad 8.3. og 8.4. Der henvises til bestemmelse 11.1. Småbygninger og terrasseoverdækninger må ikke etableres, før der er indsendt projekt herfor. Med hensyn til udhuse og terrasseoverdækninger skal det anbefales, at der som følge af kravene om ensartethed udarbejdes og indsendes ét fælles projekt for alle udhuse henholdsvis terrasseoverdækninger for alle boligenheder selvom ikke alle ønsker byggearbejderne udført på det givne tidspunkt. Bebyggelsen skal udformes, så den fremtræder enkel, let og harmonisk. Illustrationerne, tegning 7 og 8, viser et eksempel på den tilsigtede udformning og stil. 8.2. De i medfør af bestemmelse 3.6. og 3.7. tilladte småbygninger og de i medfør af bestemmelse 3.4. og 3.5. tilladte terrasseoverdækninger må kun opføres, så de arkitektonisk fremtræder som en integreret del af den samlede bebyggelse. 8.3. Alle fælles småbygninger til samme formål bortset fra legehuse skal udformes, så de fremtræder ens. Alle private småbygninger til samme formål bortset fra legehuse og drivhuse skal udformes, så de fremtræder ens. Dog må der sondres mellem de småbygninger, der ligger nord for boligerne (på indgangssiden) og de, der ligger syd for boligerne (i haven). Ad 8.5. Der skal gøres opmærksom på, at Småhusreglement 1998 indeholder bestemmelser om støj i boliger. Uanset bestemmelserne om støjdæmpning i lokalplanens kapitel 10 kan det vise sig nødvendigt at isolere bebyggelsen eller dele af den mod trafikstøj fra Klausdalsbrovej. Disse bestemmelser gælder også med hensyn til materialeog farvevalg. Farven på private småbygningers ydervægge og trætage må dog varieres fra boligenhed til boligenhed, når alle småbygninger, der hører til samme boligenhed, gives samme 10
Redegørelse Lokalplan farve og farvevalget sker efter en samlet plan for hele boligblokken. Legehuse og drivhuse er fortsat undtaget. 8.4. Alle terrasseoverdækninger skal udformes ens. Facader og gavle 8.5. Bygningers ydervægge (drivhuse dog undtaget) må kun fremstå i enten træ eller gule teglsten eller farvebehandlet, pudset/ vandskuret mur. Til farvebehandling af ydervægge må der kun anvendes sort, hvid og dæmpede farver. Enkelte facadepartier (samt drivhuse) skal dog fremstå i ufarvet glas. Ad 8.8. Eventuel tilladelse meddeles efter planlovens regler om dispensation. Anvendelse af de nævnte materialer anses kun for arkitektonisk velbegrundet, hvis der er tale om en veldefineret arkitektur med et klart, gennemtænkt samspil mellem konstruktion og materialer. Med hensyn til småbygninger henvises i øvrigt til bestemmelse 8.3. 8.6. Vinduer og yderdøre må kun udføres i træ og/eller aluminium, der er malet. Tage 8.7. Tage på rækkehuse og dobbelthuse (jr. bestemmelse 3.2. og 3.3.) må kun dækkes med enten tegl eller tagpap. Farven på disse tagflader må kun være sort, grå, brun, teglrød eller teglgul. Skinnende og reflekterende materialer/ overfladebehandling må ikke anvendes. Tage på mindre bygningsdele og bygningsfremspring - for eksempel karnapper må dog dækkes med kobber, zink eller stål. Alle tage på rækkehuse og dobbelthuse skal være dækket med samme materiale og skal fremstå i samme farve. Dog må tage på mindre bygningsdele dækkes med andet materiale og fremstå i anden farve inden for de ovennævnte rammer, men ens bygningsdele skal have ens tage i hele bebyggelsen. Tage på småbygninger (jr. bestemmelse 3.6 og 3.7.) - bortset fra drivhuse må kun dækkes med tagpap eller træ. Der henvises i øvrigt til bestemmelse 8.3. 8.8. Til tage på rækkehuse, dobbelthuse og småbygninger 11
Lokalplan Redegørelse må zink eller stålplader uanset bestemmelse 8.7. anvendes efter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse og anvisninger i hvert enkelt tilfælde. Tilladelse kan dog kun meddeles, hvis anvendelsen af disse materialer efter Kommunalbestyrelsens vurdering er arkitektonisk velbegrundet. Terrasseoverdækninger 8.9. Terrasseoverdækninger må kun opføres som en let trækonstruktion eller en let, farvebehandlet metalkonstruktion. Terrasseoverdækningers sider må hverken helt eller delvis lukkes. Dog må der mod nabo mod øst og vest opsættes hegn i overensstemmelse med bestemmelse 9.6. Overdækningers tag må kun dækkes med tagpap, glas eller træ. Øvrige generelle bestemmelser Ad 9.1. Arealudlægget er ikke målsat og den viste dimensionering af arealet må justeres, når lokalplanens øvrige bestemmelser fortsat overholdes. Baggrunden herfor er at tage højde for unøjagtigheder i kortgrundlaget og for tilpasning af de forskellige arealreservationer til forholdene og til hinanden. Mindre skal derfor forstås som nogle få meter. 8.9. Udvendige konstruktioner, der er nødvendige for at forsyne en ejendom med en alternativ energiform, må kun udføres på eller i forbindelse med en bygning og kun efter Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 8.10. Skiltning og reklamering ud over almindelige husnummer- og navneangivelse og ud over trafikskiltning efter vejbestyrelsens anvisning må ikke finde sted. 8.11. Antenner må ikke monteres udvendigt på bygningerne i området. 8.12. På bygningernes sydfacade tillades det at opsætte sammenklappelige stofmarkiser. 9. Ubebyggede arealer 9.1. Der udlægges arealer til udendørs ophold som vist på kort 3. Arealudlæggets dimensionering er principiel sådan at forstå, at en mindre justering heraf må finde sted. Ad 9.2. Således må for eksempel trækroner ikke komme til at dække nogen del af adgangsvejen fra Gammelgårdsvej til delområde A. Jr. bestemmelse 5.2. og 7.12. må den tilladte transformerstation og de tilladte affaldsanlæg placeres inden for arealerne, når bebyggelsen/ anlæggene kan indpasses uden at tilsidesætte lokalplanens øvrige bestemmelser for arealerne. Jr. bestemmelse 5.2. må arealerne i øvrigt ikke bebygges. Ad 9.3. Med hensyn til arealet inden for byggelinie 2 og 3 henvises til bestemmelse 5.1.-5.2., 5.5.-5.6., 9.2. og 9.5. samt bestemmelse 9.1. 12
Redegørelse Lokalplan Opholdsarealerne må kun anlægges og anvendes som have med beplantning. Dog må de i medfør af bestemmelse 3.6.- 3.8. tilladte småbygninger opføres inden for arealerne som beskrevet under bestemmelse 7.11. og 7.12. Inden for opholdsarealerne skal der i den sydvestlige del af lokalplanområdet reserveres plads til et sammenhængende, mindst 600 m 2 stort, fælles opholdsareal. Ad 9.5. Hegnet langs den nordligste del af Gammelgårdsvej erstattes af beplantning i forbindelse med støjafskærmningen. Inden for det sammenhængende, fælles opholdsareal må der etableres en sø. Adgangs og parkeringsarealer 9.2. De i medfør af bestemmelse 5.2. udlagte adgangs og parkeringsarealer må kun anlægges i overensstemmelse med bestemmelse 5.1.-5.2., 5.5.-5.6. og 9.5. Arealerne må kun anlægges med fast belægning. Beplantning må indpasses, men kun på en sådan måde, at beplantningen ikke vil kunne hæmme adgangen og manøvreringen for køretøjer (herunder udryknings og renovationskøretøjer for delområde A s vedkommende). Se også bestemmelse 9.5. Byggeliniearealer 9.3. Arealet mellem vejskel og den i medfør af bestemmelse 7.1. pålagte byggelinie 1 må kun anlægges med græs eller anvendes til udvidelse af Klausdalsbrovej. Ubebyggede arealer inden for byggefelter Ad 10.1. Trafikstøjen på Klausdalsbrovej er foreløbigt beregnet til 70 db(a). Med hensyn til grænsen for niveauet for trafikstøjen målt indendørs i boligerne henvises til reglerne i Småhusreglement 1998. Ad 10.2. Arealets bredde muliggør på den bredeste strækning en jordvold, der er højst 1,50 m over kørebanens niveau. Det kan derfor vise sig nødvendigt at supplere jordvolden med en støjskærm - 9.4. Ubebyggede arealer inden for de i medfør af bestemmelse 7.4. må kun anlægges og anvendes som have som beskrevet under bestemmelse 9.1. Hegn 9.5. Langs lokalplanområdets vestlige og sydlige grænse er der mulighed for at etablere et hegn. Hegnet langs områdets østlige grænse må dog ikke etableres inden for arealet mellem byggelinie 1 og skel. Hegnet må kun etableres som levende hegn. Hegnet langs områdets østlige grænse må kun etableres som hæk. 13
Lokalplan Redegørelse Hegnene skal opnå en højde af mindst 1,20 m. Hegn i form af hæk må endvidere ikke opnå en højde over 1,80 m. 9.6. Hegn mellem naboer og hegn mod vej, sti, parkeringsplads og fælles opholdsarealer inden for de under bestemmelse 9.5. omtalte hegn langs områdets grænser må kun etableres som levende hegn. Faste hegn mellem naboer skal udføres efter fælles retningslinier. Belysning 9.7. Inden for lokalplanområdet må belysning af veje, stier og fællesarealer kun udføres med afskærmet belysning udført som parklamper med en lyshøjde på ca. 2,5 m eller som væglamper placeret på gavle og facader. Figur 3 Arealernes fremtræden, herunder oplag 9.8. Alle ubebyggede arealer skal til stadighed fremtræde sømmelige og vedligeholdte. 9.9. Udendørs oplagring må med de i bestemmelse 9.10. og 9.11. nævnte undtagelser ikke finde sted inden for lokalplanområdet. Forbudet gælder også henstilling af uindregistrerede køretøjer og både. 9.10. Inden for de i medfør af bestemmelse 9.1. udlagte opholdsarealer må nedennævnte udendørs oplagring finde sted, når byggelinie 2 og 3 og bestemmelse 9.8. respekteres, og oplaget ikke er til ulempe eller virker skæmmende i forhold til omgivelserne: I øvrigt lovlig kompostering af eget have og husholdningsaffald til eget forbrug. Stabling af brænde til eget forbrug. Henstilling af materialer og redskaber til den almindelige drift og vedligeholdelse af ejendommen. Figur 4 eller at reducere volden til en terrænregulering og at støjdæmpe med en støjskærm. Der findes forskellige eksempler på grønne støjskærme. Figur 1 og 2 viser to. 9.11. Inden for lokalplanområdet må der etableres pladser til opsamling og afhentning af haveaffald samt af genstande til genbrug og storskral fra de individuelle husholdninger. Pladserne må kun etableres som fællespladser for lokalplanområdets beboere. Pladserne må endvidere kun etableres, når de afskærmes. 14
Redegørelse Lokalplan Dog må små, lukkede containere til opsamling af genstande til genbrug som for eksempel papir og glas opstilles uden yderligere afskærmning. Jr. bestemmelse 3.7. og 7.12. 10. Støjdæmpning 10.1. Det skal ved etablering af støjdæmpende foranstaltninger sikres, at trafikstøjen fra Klausdalsbrovej ikke overstiger 55 db(a) målt udendørs på opholdsarealerne. 10.2. Der udlægges det på kort 3 viste areal langs Klausdalsbrovej til etablering af støjdæmpende foranstaltninger i form af en jordvold og/ eller en støjskærm. Arealet udlægges som fællesareal. En jordvold må kun anlægges med en tæt og ugennemtrængelig beplantning. En støjskærm må kun etableres således, at den er skjult af beplantning hele året. 11. Tilsynsbestemmelse 11.1. Før noget byggeri påbegyndes eller en ejendoms hidtidige anvendelse ændres, skal der med mindre Kommunalbestyrelsen ansøges om byggetilladelse i henhold til byggeloven forelægges Kommunalbestyrelsen tegninger, der viser grunden og dens omgivelser samt bygningernes beliggenhed på grundene og deres størrelse, form og indretning, ligesom den påtænkte anvendelse af bygningerne og grunden skal oplyses, således at Kommunalbestyrelsen kan påse overensstemmelsen med lokalplanen. 12. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 12.1. Samtlige bygninger med rumopvarmning skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning i form af naturgas. Bebyggelsen 15
Lokalplan Redegørelse må ikke tages i brug, før denne tilslutning har fundet sted. 12.2. Før ny bebyggelse tages i brug, skal den være tilsluttet kabeltv. 12.3. Før ny bebyggelse tages i brug skal følgende være etableret: Den under bestemmelse 10.1. og 10.2. nævnte støjafskærmning med beplantning. De under bestemmelse 5.6. foreskrevne parkeringspladser. Det under bestemmelse 9.1. foreskrevne fælles opholdsareal. Anlæg af arealet mellem byggelinie 1 og vejskel med græs jr. bestemmelse 9.3. 12.4. De antikvariske myndigheder foreslår arkæologiske udgravning for anlægsarbejdets igangsættelse. Idet der er begrundet formodning om tilstedeværelse af arkæologiske levn inden for lokalplanområdet. De formodede fortidsminder vil ved nybygning og anlægsarbejder i givet fald være omfattet af museumslovens ( lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. August 1989 ) 26. Ad 14.1. På ejendommen matr. nr. 29 n er desuden dokument nr. 14939 om kabelanlæg m.v. tinglyst den 26.05.1999 og dokument nr. 11438, Byplanvedtægt 30, tinglyst den 11.05.1976. Dokumenterne vedrører kun den del af ejendommen, der ligger nord for Klausdalsbrovej, uden for lokalplanområdet. I øvrigt er Byplanvedtægt 30 afløst af Lokalplan 19 i 1985 for den pågældende del af ejendommen. 6295. Byggelinie langs Gammel Klausdalsbrovej (amtsvej). 11875. Byggelinie langs Klausdalsbrovej (kommunevej). 13. Grundejerforening 13.1. Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet. 13.2. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når flere end ét ejerforhold ved tinglyst adkomst er etableret inden for lokalplanområdet. 13.3. Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af fællesbebyggelse samt de jr. bestemmelse 9.1. og 12.3. foreskrevne fællesarealer. 13.4. Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. 13.5. Grundejerforeningen er pligtig til efter udstykning inden for lokalplanområdet at tage skøde på fællesarealer. 14. Servitutter / deklarationer Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget. I henhold til 17 i planloven må de ejendomme, der er omfattet af et forslag til lokalplan ikke anvendes, udstykkes, bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan forgribe indholdet af den endelige plan. Når offentlighedsfasen er udløbet, kan kommunalbestyrelsen imidlertid give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter planforslaget. Det er dog en forudsætning, at planforslaget er overensstem- 16
Redegørelse Lokalplan Retsvirkninger mende med kommuneplanen, at der ikke er tale om at påbegynde et lokalplanpligtigt forhold, og at der ikke er fremsat indsigelse mod planforslaget fra en offentlig myndighed. De midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af planforslaget til den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort dog højst 1 år. Ændringer i planforslaget Ved den endelige vedtagelse af lokalplanforslaget kan Kommunalbestyrelsen foretage ændringer i det offentliggjorte lokalplanforslag, jævnfør 27, stk. 3 i lov om planlægning. Ændringer i lokalplanforslaget, der fører til, at forslaget helt skifter karakter, således at der reelt foreligger et helt nyt forslag, kræver efter 27, stk. 3 i planloven, at der afholdes en ny offentlighedsfase om lokalplanforslaget. 14.1. Følgende tinglyste servitutter og deklarationer på ejendommene matr. nr. 29 n og matr. nr. 28 d, begge Hjortespring:vedrører arealerne inden for lokalplanområdet: Dokument nr. 3456 tinglyst den 06.08.1924 om hegn, hegnsmur m.v. Dokument nr. 6295 tinglyst den 06.10.1932 om byggelinier m.v. Dokument nr. 11875 tinglyst den 02.07.1970 om byggelinier m.v. 14.2. Følgende af de under 14.1 nævnte dokumenter ophæves af lokalplanen: Dokument nr. 3456 tinglyst den 06.08.1924 om hegn, hegnsmur m.v. 14.3. Følgende af de under 14.1 nævnte dokumenter vil blive søgt aflyst af tingbogen ved kvittering: Dokument nr. 6295 tinglyst den 06.10.1932 om byggelinier m.v. Ad erstatning. I øvrigt medfører bestemmelserne i en lokalplan som altovervejende hovedregel ikke erstatningspligt for kommunen. 15. Lokalplanens retsvirkninger Efter planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, når Kommunalbestyrelsen har foretaget offentlig bekendtgørelse af planens endelige vedtagelse. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af den bebyggelse og de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Ligeledes må eksisterende lovlige forhold fortsætte som hidtil. Men ved ændring af anvendelsen af bygninger og ubebyggede arealer, ved opførelse af ny bebyggelse eller nye anlæg og ved større om- og tilbygninger træder lokalplanen i kraft over for den enkelte grundejer og bruger. Fravigelser, dispensation. Planlovens 19 giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele dispensation til mindre væsentlige fravigelser fra lokalplanens bestemmelser. fravigelser, der vil stride mod planens principper, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 17
Lokalplan Vedtagelsespåtegning Redegørelse I henhold til planlovens 20 forudsætter dispensation som hovedregel forudgående orientering af berørte ejere, brugere m. fl. Servitutter. Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens indhold, fortrænges af planen. Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens formål, ophæves af lokalplanen, hvis ophævelsen udtrykkeligt er anført i planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. Ekspropriation. I henhold til 47 i planloven kan kommunalbestyrelsen ekspropriere private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme. En forudsætning er dog, at ekspropriationen har væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. Erstatning. I henhold til 48 i planloven kan ejeren af en private ejendomme, der udlægges til offentligt formål, forlanges overtaget af kommunen mod erstatning. En forudsætning er dog, at den pågældende ejendom ikke længere kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse. 18
Redegørelse Lokalplan Vedtagelsespåtegning Foreløbig vedtagelse Forslag til Lokalplan 45 er i henhold til planlovens 24 vedtaget af Herlev Kommunalbestyrelse, den 08.03.2000. På vegne af Herlev Kommunalbestyrelse Kjeld Hansen Borgmester Ib Skovgaard Teknisk direktør 19
Lokalplan Redegørelse Forslag til Lokalplan 45 er offentligt bekendtgjort den 15.03.2000. Endelig vedtagelse Lokalplan 45 er i henhold til planlovens 27 vedtaget endeligt af Herlev Kommunalbestyrelse den 30.05 2000. Kjeld Hansen Borgmester Helle Søeberg Teknisk direktør 20
Redegørelse Lokalplan På vegne af Herlev Kommunalbestyrelse den 11.08 2004 21
Redegørelse A Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter arealerne vest for Gammelgårdsvej mellem fra Gammel Klausdalsbrovej i syd og Klausdalsbrovej i nord. Området udgør ca. 6.300 m 2. 1 2 3 Områdets placering Lokalplanområdet ligger midt i kommunens nordlige halvdel i bydelscentret i Hjortespring, som er kommunens næststørste eksisterende og udlagte centerområde. Lokalplanområdet ligger ligesom en stor del af hele Hjortespring bydelscenter stadig i landzone, men har siden den første kommuneplan været planlagt overført til byzone i forbindelse med en udvikling af bydelscentret. Lokalplanområdets omgivelser er præget af blandet bebyggelse. Mod øst har lokalplanområdet kulturcentret Gammelgård (1) som nabo. Mod vest en forhenværende gård (12) samt Gamle Hjortespringskole (13, 14). Omkring Gammel Klausdalsbrovej består bebyggelsen vest for lokalplanområdet i øvrigt af enfamiliehuse med og uden tilknyttet erhverv. Syd for Gammel Klausdalsbrovej, lige over for lokalplanområdet, er en ny andelsboligbebyggelse beregnet for ældre under opførelse. Øst for denne nye bebyggelse ligger Hjortespringcentret (6, 7), der blandt andet indeholder supermarked, postindlevering og bibliotek. Syd for den nye andelsboligbebyggelse og Hjortespringcentret ligger børneinstitutionerne Perikumhaven og Kildespring og syd herfor etageboligbebyggelsen Lille Birkholm (5, 6, 7). Lige øst for Hjortespringcentret ligger Hjortespring Skole. Gammel Klausdalsbrovej er forsynet med 3 busruter, der giver området forbindelse til både Herlev Station, Ballerup Station, Hareskovens Station og Buddinge Station. Busserne har stoppested blandt andet ved Gammelgårdsvej. 4 Området Lokalplanområdet består af 2 dele: den nordlige (matr. nr. 29 n) som er ubebygget og den sydlige del (matr. nr. 21
Redegørelse 28 d), som omfatter en parkeringsplads samt en Grillbar. Det nordlige område har et noget lavere terrænniveau end Klausdalsbrovej Grillbaren ligger ud til Gammel Klausdalsbrovej og har forbindelse til den bagvedliggende parkeringsplads. Parkeringspladsen har tilkørsel fra Gammelgårdsvej. Billedserien Billedserien viser billeder fra området og omgivelserne. 5 Billede 1 og 2 viser Gammelgård og parkanlægget ved Gammelgård øst for lokalplanområdet. Billede 3 og 4 viser grillbaren i lokalplanområdets sydlige del ved Gammel Klausdalsbrovej samt Gammel Klausdalsbrovej set fra grillbaren mod vest. Billede 5 viser den syd-østlige del af lokalplanområdet med grillbaren set fra Gammelgårdsvej. I baggrunden ses boligbebyggelsen Lille Birkholm, der ligger syd for Gammel Klausdalsbrovej og Hjortespringcentret. 6 Billede 6 og 7 viser Hjortespringcentret syd for Gammel Klausdalsbrovej. Billede 8 viser Gammelgårdsvej set fra syd mod nord. Billede 9 viser parkeringspladsen bag grillbaren i den sydlige del af lokalplanområdet. Billede 10 og 11 viser krydset Gammelgårdsvej- Klausdalsbrovej samt den nordlige del af lokalplanområdet. På billede 11 skimtes langs den nordlige side af Klausdalsbrovej solfangeranlægget på støjvolden ved boligbebyggelsen Tubberupvænge. 7 Billede 12 viser den forhenværende gård syd-vest for lokalplanområdet. Billede 13 og 14 viser Gamle Hjortespringskole. 8 22
Redegørelse B Lokalplanen Baggrunden Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at imødekomme efterspørgselen på alternative boliger til både familier og ældre i Herlev og at styrke Hjortespring bydelscenter. 9 Planens indhold i korte træk Formålet med lokalplanen er at overføre lokalplanområdet til byzone og at udlægge området til boligformål i form af en lav rækkehusbebyggelse med 14 familieboliger og 4 ældreboliger. Det er hensigten, at området skal have et markant grønt præg, som giver bebyggelsen karakter af en haveby. Bebyggelsesformen er i lokalplanen fastlagt til at være rækkehuse i højst 2 etager med lav taghældning på max. 30. Rækkehusene udlægges som øst-vestgående stænger, og husene forsættes, således alle boliger får udsyn både til syd og vest. Inden for området må foruden boliger også opføres individuelle og fælles udhuse m.v. efter nærmere retningslinier. Bygninger skal opføres af træ og/ eller tegl med facadepartier i glas, og tagene skal som hovedregel dækkes med enten tegl eller pap. Zink eller stålplader kan dog også tillades ved dispensation, hvis det er arkitektonisk velbegrundet. I det hele taget gælder det, at bebyggelsen skal udformes således, at den fremstår som en harmonisk helhed. Bebyggelsen skal omgives af grønne friarealer, der kan anlægges dels som individuelle haver og dels som fælles opholdsarealer. I den sydvestlige del af området skal der dog anlægges et sammenhængende fælles opholdsareal eventuelt med en sø. Kørende adgang til området må kun finde sted fra Gammelgårdsvej, og området disponeres med tilkørsler og 23
Redegørelse parkeringspladser langs Gammelgårdsvej. Langs Klausdalsbrovej skal der etableres en beplantet støjafskærmning. Denne kan udformes med en mindre jordvold, der optager terrænforskellen til vejen. Lokalplanområdet ligger ca. 1 m under vejens niveau. Foreløbige beregninger tyder dog på, at den jordvold, der er plads til, ikke er tilstrækkelig til at dæmpe trafikstøjen til det foreskrevne højeste støjniveau på friarealerne, og at en jordvold derfor må suppleres med en støjskærm. Inden for området må udstykning kun finde sted efter en udstykningsplan, der fastlægges i lokalplanen. Forinden noget byggeri påbegyndes eller områdets anvendelse ændres, skal der indsendes tegninger til kommunen, så kommunen kan påse, at lokalplanen overholdes. Dette skal ske, uanset om anvendelsesændringen eller byggearbejdet efter byggeloven må udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse. 24
Redegørelse C Kommuneplanens rammer Lokalplanområdets beliggenhed Anden planlægning Lokalplanens forhold til kommuneplanen Arealet har hidtil været udlagt som en del af kommuneplanens enkeltområde C 3. I rammebestemmelserne er anvendelsen af enkeltområde C 3 fastlagt til en blanding af centerfunktioner, boliger, mindre håndværksprægede erhvervsvirksomheder og institutioner. Dog må der ikke gives yderligere mulighed for selvstændige boliger ud over, hvad der var gældende primo 1981. Enkeltområde C 3 For enkeltområde C 3 (eksisterende bolig og centerområde) fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: 1. at områdets anvendelse fastlægges til centerformål (butikker, kontor-, restaurations og servicevirksomhed, liberale erhverv samt mindre, - ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner, kirke, skole, grønt område, beplantningsbælte, støjafskærmning samt parkeringsareal), 2. at der ikke gives yderligere muligheder for selvstændige boliger, udover hvad der gælder pr. 1.1.1981, 3. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 25, 4. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager, 5. at maksimalt 25% af området anvendes til rene centerformål, 6. at mindst 10% af området anvendes til offentligt tilgængelige grønne områder af forskellig karakter fælles for området, 7. at der ved opførelse af ny bebyggel- Lokalplanen forudsætter derfor, at kommuneplanen ændres. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen for enkeltområde C 3 samt de relevante, generelle rammer er gengivet i den hvide spalte. Tillæg 6 til kommuneplanen Ændringen af kommuneplanen sker ved Tillæg 6 til kommuneplan 1996-2005. Forslag til tillægget offentliggøres samtidig med forslag til Lokalplan 45. Baggrunden for planændringen Det er konstateret, at der i kommunen - og specielt i Hjortespringområdet - mangler haveboliger til både familier og ældre. Indpasningen af sådanne boliger i området vil støtte områdets karakter af et selvstændigt, velfungerende lokalsamfund. Hertil kommer, at det pågældende areal er velegnet til formålet på grund af sin centrale beliggenhed med bl.a. supermarked, postekspedition, bibliotek, skoler, børneinstitutioner og kulturcenter som genbo. Regionplanen Regionplanen foreskriver stationsnær placering af nye boligbebyggelser. Det vil sige i princippet inden for 1000 m fra en jernbanestation. Lokalplanområdet ligger ikke stationsnært. Begrundelsen for at fravige regionplanen på dette punkt ligger blandt andet i manglen på ældreboliger og haveboliger, bebyggelsens begrænsede omfang, 25
Redegørelse og at det ikke umiddelbart er muligt at indpasse den pågældende boligbebyggelse inden for det stationsnære område. Kommunalbestyrelsen henviser derfor til følgende afsnit på side 18 i regionplanen: En forøgelse af den ikke-stationsnære boligrummelighed kan i givet fald kun ske i meget begrænset omfang og skal begrundes i særlige planlægningsmæssige forhold, f. eks. behov for specielle boliger o.lign.. Spildevandsplanlægningen Lokalplanområdet er omfattet af Herlev Kommunes Spildevandsplan. Varmeplanlægningen Lokalplanområdet er omfattet af kommunens varmeplan. I følge varmeplanen skal lokalplanområdet forsynes med naturgas. Lokalplanen giver varmeplanen bindende virkning for området. se eller nyindretning af eksisterende bebyggelse skal udlægges areal til parkering svarende til mindst 1 plads pr. 25 m 2 butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2 kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan tillade parkeringsbehovet dækket på fælles og/ eller offentlige parkeringspladser, 8. at der ved arealernes anvendelse og bygningernes placering tages størst muligt hensyn til forebyggelse af støj og anden forurening, således at støjfølsom bebyggelse og støjfølsomme opholdsarealer placeres længst muligt væk fra Klausdalsbrovej, eller at der på anden måde opnås et acceptabelt støjniveau, 9. at der langs Klausdalsbrovej udlægges et beplantningsbælte, hvis bredde afhænger af de bagvedliggende arealers udnyttelse. Generelle bestemmelser Støj i byzone I lokalplanlægningen må der ikke udlægges arealer til: a. støjfølsom anvendelse i områder, der er belastet med et støjniveau over 55 db(a) fra vejtrafik. For offentlig og privat administration, liberale erhverv m. v. er den tilsvarende grænseværdi dog 60 db(a). Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984, Trafikstøj i boligområder. 26
Redegørelse D Nødvendige tilladelser Realiseringen af lokalplanen forudsætter ikke særlige dispensationer eller tilladelser. Bemærk dog For forhold, der ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementerne. Byggelovgivningens krav om byggetilladelse og anmeldelse samt krav til konstruktioner og brandforhold gælder uanset lokalplanen. Museumslovens 26 indeholder pligt til at standse jordarbejder, hvis man under arbejderne støder på jordfaste fortidsminder. Loven indeholder desuden pligt til at anmelde fund til rigsantikvaren. Lov om forurenet jord, 71 medfører pligt for ejeren af en ejendom, for bygherre og for de ansvarlige firmaer, der deltager i et bygge eller anlægsarbejde til at standse bygge og jordarbejdet, hvis der under arbejdet konstateres jordforurening. Miljøbeskyttelseslovens 21 medfører pligt til at underrette kommunen om den konstaterede jordforurening. 27
Redegørelse 28