2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det vækstefterslæb, som har præget dansk økonomi siden 2008, udbygget sidste år. Der er dog i 2011 lagt nogle spor ud i retning af en bedre og mere holdbar økonomisk tilstand, blandt andet pga. den vedtagne tilbagetrækningsreform, som implementeres her i 2012. Den økonomiske vækst landede på beskedne 1,0 pct. Krisen har ført til ændret opsparingsadfærd. De senere års stigende disponible indkomster er langt fra slået fuldt igennem på privatforbruget. I 2011 blev Danmarks vækstefterslæb udbygget men der var alligevel positive økonomiske nyheder: Eksporten bliver ved at overraske, og det offentlige forbrug faldt for første gang i 21 år Figur 1 Årlig realvækst i BNP (Bruttonationalproduktet) 2006-2011 4% 3,4% 1,6% 1,3% 1, Økonomisk vækst på 1,0 pct. og nedjusterede vækstrater i de foregående år også - -0,8% -4% -6% -8% -5,8% Den nedadgående beskæftigelseskurve fladede lidt ud i 2011, hvor der på bundlinjen netto gik 17.500 job tabt. Med knap 2,8 mio. personer, er beskæftigelsen tilbage på 2005-niveau. Lavvæksten resulterede i status quo i investeringsomfang på lavt niveau. Den samlede beskæftigelse er faldet med 176.500 personer fra 2008 til 2011 På bundlinjen var det eksporten, som sørgede for den smule vækst, der trods alt var i dansk økonomi 2011. Danmarks eksport er for længst tilbage på førkrise-niveauet. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 01

Dansk økonomi kom heller ikke i 2011 tilbage på sporet BNP-vækst: Bruttonationalproduktet (BNP) voksede i 2011 med beskedne 1,0 pct., jf. figur 1. En lav vækst, der - set i et lidt større historisk perspektiv - ligger betydeligt under den langsigtede trendvækst på ca. 2 pct. af BNP årligt. På bundlinjen blev det aktuelle vækstefterslæb i dansk økonomi udbygget i 2011 På bundlinjen var 2011 således endnu et år med lavvækst. Den lave vækst skal ses på baggrund af negativ vækst på tilsammen 6,6 pct. af BNP i 2008 og 2009 samt yderst moderat vækst i 2010. Dansk Erhverv forventer lidt højere økonomisk vækst i 2012 bl.a. som følge af fremrykkede investeringer og engangsudbetalingen af efterlønsbidraget. Dansk Erhverv forventer en lidt højere BNP-vækst i 2012 Privatforbrug og disponibel indkomst: Det private forbrug udgør ca. halvdelen af BNP. 2011 var et sløjt år for privatforbruget og det var den primære årsag til den meget moderate udvikling i BNP-væksten. 2011 sluttede dog med voksende privatforbrug i 4. kvartal, men det var ikke tilstrækkeligt til at løfte det samlede årsresultat op på en positiv værdi. Det private forbrug udgør omtrent halvdelen af BNP En vigtig rettesnor for, hvordan det private forbrug udvikler sig, er udviklingen i de disponible indkomster. I figur 2 vises de seneste års udvikling i hhv. privatforbrug og reale disponible indkomster. Mod slutningen af seneste højkonjunktur, 2006-2007, voksede privatforbruget kraftigere end den disponible indkomst. Det betyder på jævnt dansk, at en del af forbrugsfesten fandt sted for lånte penge. Til trods for at privatforbruget faldt i 2008, så faldt de disponible indkomster i det år endnu mere. Så også i 2008 forbrugte danskerne i gennemsnit for mere, end indkomstudviklingen i sig selv muliggjorde. Væksten i privatforbruget 2006-2008 var lånefinansieret I 2009 blev krisen dybere og skabte et særdeles markant skifte i forbrugeradfærden. De reelle disponible indkomster faldt med moderate 1,6 pct., men privatforbruget styrtdykkede med 4,2 pct. og bidrog dermed også kraftigt til BNP-faldet. Faldet i privatforbruget var en helt naturlig reaktion i kølvandet på den økonomiske krise og 2009 var jo tilmed en fase af kriseforløbet, hvor det langt fra var givet, hvor slemt det ville gå, og hvorvidt man overhovedet havde ramt bunden endnu. Husholdningerne har siden 2009 og frem til i dag sparet en større del af den disponible indkomst op. Det er et eksempel på, at det, der er fornuftigt set fra den enkelte families synspunkt, ikke altid er det bedste for den samlede samfundsøkonomi. Der er ikke altid overensstemmelse mellem den enkelte families og samfundsøkonomiens interesser DANSK ERHVERV 2

Figur 2 Årlig realvækst i hhv. privat forbrug og disponibel indkomst 2006-2011 4% 3% 3,6% 3, 3,6% Bremsen blev i 2009 trådt hårdt i bund i privatforbruget, 1% 1,6% 1,9% 1, som i 2011 endnu ikke er kommet sig ovenpå krisen -1% -0,4% -0,3% -0, - -1,4% -1,6% -3% -4% -5% -4, * Privat forbrug Disponibel indkomst og Dansk Erhverv beregninger Anm. (*): Udviklingen i disponibel indkomst i 2011 er Dansk Erhvervs skøn. Med en blanding af håb og forventning har der fra tid til anden været snak om en kommende ketchupeffekt i privatforbruget - altså en pludselig fremgang pga. et akkumuleret forbrugsbehov. En sådan er dog foreløbig udeblevet. Som det fremgår af figur 3, er husholdningernes opsparingsandel steget markant fra 2007 til 2011. Set i historisk perspektiv, er en opsparingskvote på over 10 pct. af den disponible indkomst særdeles høj og en vigtig forklaring på den lave økonomiske aktivitet sidste år. Også i 2012 bliver opsparingskvoten et vigtigt nøgletal at holde øje med. Historisk høj opsparingsandel af den disponible indkomst Figur 3 Husholdningernes opsparingsandel 2007-2011 1 1 8% 8, 8, 10,1% 6% 4% 4,8% 5, 2007 2008 2009 2010 2011* Husholdningernes opsparingsandel er på blot tre år fordoblet fra 5 pct. til 10 pct. af den korrigerede disponible bruttoindkomst. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik (Kvartalsvise sektorregnskaber), 2009:577, 2010:587 og 2011:633 Anm. (*): 2011 er gennemsnit for 1-3. kvartal. DANSK ERHVERV 3

Eksport: 2011 var et jubelår for dansk eksport og eksporten var den primære årsag til, at dansk økonomi overhovedet opnåede positiv vækst og undgik recession sidste år. Eksportvæksten var på hele 7,0 pct. i 2011. Samtidig blev importen trukket med op og landede på ligeledes pæne +5,3 pct. i 2011. Idet eksporten steg med 1,7 pct.-point mere end importen, bidrog nettoeksporten på bundlinjen kraftigt til BNP-væksten i 2011. Når Danmark i disse år eksporterer mere, end vi importerer, så er det ikke kun, fordi vi har styrket vores konkurrenceevne og lever højt på en faldende Eurokurs; men i høj grad også fordi der siden 2009 har været mere gang i hjulene på vigtige eksportmarkeder ikke mindst Sverige og Tyskland end på hjemmemarkedet. I figur 4 vises de seneste 6 års eksportudvikling. Eksporten er kommet styrket ud af 2011 og der ventes også moderat fremgang i 2012 Danmarks store overskud i samhandlen med udlandet skyldes bl.a., at der er mere gang i hjulene på vores eksportmarkeder end på hjemmemarkedet Figur 4 Årlig realvækst i dansk eksport 2006-2011 1 8% 6% 4% - -4% -6% -8% -1-1 9, 7, 3,3% 2,8% 3, -9,8% Eksporten er nu tilbage på førkrise-niveauet Investeringer: Den økonomiske vækst i 2010 og 2011 har været så beskeden, at det endnu ikke har været tilstrækkeligt til for alvor at løfte investeringsomfanget. Ganske vist kunne der i 2011 registreres en mikroskopisk vækst i de reale bruttoinvesteringer på 0,3 pct. Men malet med bred pensel, kan man nu se tilbage på fem år med enten tilbagegang eller stilstand i investeringerne, jf. figur 5. Dermed skal man tilbage til 2006 for at finde fremgang af betydning i de faste bruttoinvesteringer, som både dækker de offentlige investeringer og erhvervslivets investeringer i maskiner, transportmidler, software, erhvervsbyggeri mv. Korrigeret for inflation, steg investeringerne 0,3 pct. i 2011 DANSK ERHVERV 4

Figur 5 Årlig realvækst i faste bruttoinvesteringer 2006-2011 15% 14, 1 5% -5% 0,4% -4,1% -3,7% 0,3% Fem år uden fremgang i investeringer -1-15% -13,4% På bundlinjen har det sløje omfang af nye investeringer betydet, at Danmarks samlede kapitalapparat siden 1966 da den nuværende tidsserie i Danmarks Statistik begyndte aldrig har været så nedslidt som nu. er dårligt nyt for det samlede kapitalapparat i Danmark Beskæftigelse: Den beskedne økonomiske vækst i Danmark på 1,0 pct. i 2011 var som ventet ikke nok til at sikre en beskæftigelsesfremgang. Beskæftigelsen holdt dog nogenlunde skindet på næsen med et fald på 0,6 pct. i 2011, svarende til ca. 17.400 personer. En del af det kraftige jobtab i 2010 skyldes en positiv produktivitetsvækst. Det er godt nyt set i lyset af de foregående års meget lave produktivitetsudvikling. Der foreligger endnu ikke produktivitetstal for 2011. Den lave aktivitet på efterspørgselssiden i dansk økonomi betød et fald i beskæftigelsen på ca. 17.400 personer sidste år På bundlinjen er den samlede beskæftigelse nu tilbage på 2005-niveau. Figur 6 Samlet beskæftigelse 2005-2011 (antal personer) 3.000.000 2.951.781 2.900.000 2.902.827 2.800.000 2.767.211 2.824.713 2.855.651 2.792.760 2.775.351 I 2011 faldt beskæftigelsen ikke lige så dramatisk som i 2009/2010 men er samlet set nu tilbage på 2005-niveau 2.700.000 2005 DANSK ERHVERV 5

Offentligt forbrug: I 2011 faldt det reale offentlige forbrug med 0,7 pct., og det offentlige forbrug udgør nu 28,6 pct. af BNP. Det er første gang siden 1990, at der er observeret fald i det årlige offentlige forbrug. Dermed samtidig sagt, at der fortsat er meget lang vej til det langsigtede strukturelle holdbarhedsmål om, at det offentlige forbrug skal udgøre max 26,5 pct. af BNP. Omvendt er det vigtigt for efterspørgselssiden, at det offentlige forbrug ikke falder alt for dramatisk fra år til år. Offentligt forbrug faldt for første gang i 21 år Figur 7 Årlig realvækst i offentligt forbrug 2006-2011 3% 2,8% 2,5% 1,9% 1,3% 1% 0,3% -1% -0,7% Indenlandsk omsætning: I det økonomiske rædselsår 2009 faldt den reale indenlandske omsætning med nærmest astronomiske 343 mia. kr., svarende til et procentvist fald på 14,0. Pga. stigende inflation, var der på bundlinjen ligeledes negativ vækst i den mængdemæssige omsætning i 2010. Så først i 2011 er vi begyndt at indhente omsætningsefterslæbet fra 2009. Tidligst i 2013 vil den mængdemæssige omsætning være tilbage på 2007-niveau og det kræver tilmed et ret optimistisk scenario. Den reale indenlandske omsætning faldt med astronomiske 343 mia. kr. i 2009 Figur 8 Årlig realvækst i indenlandsk omsætning 2006-2011 1 Hjemmemarkedet syv år på 5% 7, 5,1% 4,7% økonomisk pauseknap? -0,8% -0,5% -5% -1-15% -14, De omsatte mængder på hjemmemarkedet ventes først i 2013 eller 2014 at være tilbage på 2007-niveau Kilde: Danmarks Statistik, Generel erhvervsstatistik: Firmaernes køb og salg. Dansk Erhvervs egen deflatering. DANSK ERHVERV 6

Konkurser: Med ca. 6.500 konkurser blev 2010 det år i danmarkshistorien med flest konkurser. I 2011 gik 5.468 virksomheder konkurs. Det er et fald på 15 pct. i forhold til 2010. Der var i 2011 15.700 beskæftigede berørt af konkurserne - mod 19.100 i 2010. 2010: Flest konkurser i danmarkshistorien Figur 9 Sæsonkorrigeret antal konkurser samt berørte af konkurser 2010-2012 600 500 Antal beskæftigede berørt af konkurs (2.akse) Konkurser i alt, sæsonkorrigeret (1. akse) 2400 2000 400 1600 300 200 100 1200 800 400 2011: Færre konkurser og færre beskæftigede omfattet af konkurserne 0 0 Kilde: Danmarks Statistik Nyetablerede virksomheder: Forskellige økonomiske nøgletal er så småt begyndt at pege i positiv retning. Men et af de steder, hvor det virkelig ser slemt ud - og hvor vi på ingen måde har lagt krisen bag os - er antal nyetablerede virksomheder. Figur 10 Antal nyetablerede virksomheder 2005-2011 30.000 25.000 20.000 22.299 27.286 29.870 27.303 18.241 19.116 19.027 Med et niveau på ca. 19.000 nyetablerede virksomheder årligt, er iværksætteriet bombet ca. 10 år tilbage På den ene side indebærer det, at en stor del af fremtidens vækstlag desværre er fraværende 15.000 10.000 5.000 0 Kilde: Experian A/S 2005 Iværksætteriet er bombet ca. 10 år tilbage. I perioden 2009-2011 har antal nyetablerede virksomheder ligget ca. 30 pct. under gennemsnittet for perioden 2005-2008. På den anden side er der næppe tvivl om, at nye virksomheder, der formår at skabe vækst i det aktuelle erhvervsklima, ofte vil have et mere solidt forretningskoncept, end tilfældet var i slutningen af højkonjunkturen DANSK ERHVERV 7

OM DENNE UDGAVE Samfundsøkonomisk status 2011 er 1. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2012. Redaktionen er afsluttet 15. marts 2012. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansvarshavende redaktør), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDER I publikationen er brugt den senest tilgængelige statistik fra www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik. For så vidt angår nationalregnskabstallene, er værdierne for såvel 2010 som 2011 foreløbige tal. Derudover er Dansk Erhvervs økonomiske prognoser samt statistik over nystartede virksomheder mv. fra analysevirksomheden Experian A/S anvendt. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på mail: bsa@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 07. DANSK ERHVERV 8