Kapitel 2. Hvad vil vi med IT?

Kapitel 2 Hvad vil vi med IT?

Hvad vil vi med IT? 2 I kapitel 1 er det blevet belyst, hvorledes menneskers brug af data udgør et væsentligt grundlag for udbredelsen af IT og idéen om at sætte verden på data er en bærende vision. Hvorledes denne vision kommer til udtryk i konkrete IT-systemer vil imidlertid afhænge af beslutninger som tages af mennesker. Informationsteknologien, fører ikke med logisk nødvendighed frem til én bestemt vision, men det er menneskers forestillinger og ønsker, der vil være bestemmende for hvilke IT-systemer der realiseres. Hvad enten, man er bruger eller konstruktør af konkrete IT-systemer, er det de forestillinger vi gør os i forbindelse med IT-systemet, der er drivkraften bag den informationsteknologiske udvikling. Når vi har set en eksplosion i anvendelsen af mobiltelefonen og kommunikation med SMS'er, er der selvklart nogle konstruktører som har konstrueret mobiltelefonen og skabt den tekniske mulighed for at afsende og modtage SMS, men det er i allerhøjeste grad de unges interesse for at bruge denne mulighed, der har accellereret den tekniske udvikling inden for telesektoren. I løbet af de sidste 50 år har mennesker overalt i verden taget informationsteknologien i brug til alle mulige formål. Vi betaler med vores betalingskort; taler i mobilen med vores venner; bestiller koncertbilletter over internettet; henter musik og videoer fra nettet; anvender alverdens apparater - fra ure over kaffemaskiner til flymaskiner som reguleres af datamaskiner; bliver underholdt af computerspil; forbløffes over fantastiske animationer på film; benytter tekstbehandlingssystemer på vores arbejde og sådan kan man blive ved. IT-systemer er overalt og mulighederne for nye anvendelser synes ubegrænset. En så omfattende og konstant påvirkning af en teknologi vil nødvendigvis sætte sit præg på vores tilværelse, ikke alene ved at give os nye handlemuligheder men også ved at præge vor forestillingsverden og tankegang. Man kan forestille sig, at vi er vidne til et gigantisk globalt konstruktionsprojekt, hvor vi søger at konstruere en menneskeskabt og menneskekontrolleret virkelighed, der baserer sig på brugen af datamaskinen. Målet er at regulere naturen på en sådan måde, at menneskers tilværelse i mindst muligt omfang berøres af dens luner. Desuden ønsker vi at kunne regulere menneskers adfærd i henhold til den virkelighed der skabes. I en vis forstand er der tale om et fælles projekt hvor man skaber fælles og ensartede muligheder for mennesker overalt på jordkloden 1. Dette er imidlertid ikke det samme som at mennesker bliver ensrettede

3 og ensartede. Dette vil helt bero på hvorledes de enkelte mennesker vælger at udnytte de muligheder teknologien giver os. Fremvæksten af internettet og mobiltelefonen giver os nye kommunikationsmuligheder. Man kan vælge at udvide sin horisont ved at opsøge ny viden og nye personer, eller man kan vælge at lukke sig ind i sin egen snævre forestillingsverden ved kun at have kontakt med personer som har samme forestillinger som en selv. Valget er op til den enkelte. Man kan vælge at benytte Microsofts styresystem Windows, eller man kan vælge at benytte "open source"-systemet Linux. Windows er et lukket system, som beherskes af ét firma, medens Linux er et åbent system som beherskes af brugerne. I det første tilfælde understøtter man en centraliseret udvikling, hvor magten, kontrollen og økonomien lægges i hænderne på en enkelt virksomhed og nogle få personer. I det andet tilfælde understøtter man en decentraliseret udvikling hvor magten, kontrollen og økonomien lægges i hænderne på brugerne af systemet. Valget er igen op til den enkelte og bestemt af helt andre faktorer end de teknologiske. Den enkelte virksomhed har fået mulighed for at "outsource" arbejdsopgaver til de lande hvor man finder det mest hensigtsmæssigt. Dette har selvklart betydning for de mennesker som enten mister deres arbejde eller får et arbejde. Valget er den enkelte virksomheds, og det er ikke teknologiske forhold der er afgørende for valget. Informationsteknologien giver øgede muligheder for at foretage registreringer og overvågning. Om vi ønsker at benytte os af disse muligheder til at sikre vores hjem og ejendele, vil være den enkelte borgers valg. Hvordan vi ønsker, at det offentlige har bedre kontrol med de enkelte borgere ved registreringer og biometriske data, vil være politikernes valg. Informationsteknologien giver mulighederne, men det er mennesker der bestemmer om og hvordan de vil bruge disse muligheder. Selv om vi gennem projektet "Sætte verden på data" får skabt en fælles ramme for mennesker over hele verden, og selv om det i et vist omfang er nødvendigt med en ensartet tankegang når vi skal håndtere data og konstruere IT-systemer, er det vigtigt at have øje for menneskers forskelligheder. Der er forskel på mennesker som er opvokset i Danmark og mennesker opvokset i Kina. Der er forskel på om man har en højere uddannelse eller en praktisk uddannelse. Der er forskel på mennesker som er uddannet i økonomi på Handelshøjskolen eller i sprogpsykologi på universitetet. Der er forskel på om man er kassedame i Føtex eller direktør for SAS. Der er forskel på om man er "hacker" eller bankmedarbejder. Der er forskel på om man er 15 år eller 60 år. Kort sagt er mennesker forskellige, har forskellige livserfaringer og dermed en forskellig forståelse af og ønsker til den verden de lever og agerer i. Jeg vil i dette kapitel sætte

Hvad vil vi med IT? 4 fokus på menneskers forskellige forståelser og ønsker, fremdrage nogle områder hvor forskellighederne kan komme til udtryk og give anledning til misforståelser eller uenigheder i forbindelse med udvikling og brug af nye IT-systemer. Hermed håber jeg yderligere at forberede læseren på, at den enkelte skal tage stilling og opbygge sin egen forståelse af de mange forskellige emner der bliver behandlet i bogen. Skal vi gøre os håb om at forstå hinanden må vi søge at klargøre vor egen forståelse. Åbenhed overfor nye tænkemåder Informationsteknologien giver mennesker nye handlemuligheder og dermed nye erfaringer. Hermed vil den enkeltes forestillinger og tankegang også blive ændret. I forbindelse med udvikling og brug af IT-systemer vil mennesker som er rodfæstet i vidt forskellige kulturer mødes og udveksle idéer og tanker. Der vil ofte forekomme misforståelser og opstå uenigheder, fordi man ikke taler samme sprog hvad enten det er forskellige nationalsprog eller forskellige fagsprog man benytter sig af. Nogle af problemerne kan opstå på grund af sproglige problemer, men ligeså ofte og mere sandsynligt vil det være et udtryk for, at man simpelthen har svært ved at formidle sin forståelse, og har svært ved at tilegne sig den andens forståelse. Anvender vi et fremmedsprog, er vi som regel opmærksomme på vanskelighederne ved at gøre os forståelige overfor andre, men selv når vi fører samtaler på vort modersmål, kan der være vanskeligheder med at formidle vor forståelse. Om disse vanskeligheder gør sprogpsykologen Jesper Hermann Jesper Hermann sig følgende betragtninger: Forståelsen og dens skuffer "Hvis der er noget jeg godt vil have du prøver at forstå, hvorfor skriver jeg det så ikke bare ligeud? Jo, men hvordan får jeg dig til at læse det, og hvordan undgår jeg du lader dig distrahere? Hvordan kan jeg sikre mig at du forstår det samme ved ordene jeg bruger, som jeg har tænkt ved dem? Hvad er det for noget jeg vil have du forstår? Hvem er du der skal forstå det? Både forståelsens hvad og dens hvem hører med til den sammenhæng, i hvilken forståelsen skal foregå. Men med til den sammenhæng hører det også hvad forståelsen skal bruges til, sigtet med den, og din forhistorie om du før har forstået noget fra den samme skuffe? Hvis du har det, kan forståelsen af dette blive både lettere og vanskeligere: du har jo allerede forud stiftet bekendtskab med skuffens indhold og form, og det er nyttigt for

5 forståelsen af den her slags ting; men jeg risikerer at netop din forforståelse forleder dig til at overse lige den side af sagen, som adskiller det der her skal forstås radikalt fra det af samme slags, som du forstod i sidste uge. Vi forstår jo kun noget, hvis vi kan sætte det i forbindelse med noget andet som vi kender; men nogle gange kan forståelsesarbejdet medføre at vi må lave om på vor forståelse af det, vi troede vi kendte så godt, på selve skuffen vi beskæftiger os med. Den allerførste gang vi ser denne kendte figue fra psykologiens samling af materialer til forsøg, så opdager vi at hvad linjestykkers længde angår, der skal man ikke uden videre tro på det man ser. Den kaldes Müller-Lyers figur. Udformningen af dens endepunkter ændrer vores umiddelbare opfattelse af den samme længde streg. For at få at vide hvor lang linjen virkelig er, så må vi måle den. Figuren viser hvordan vi må udvide vor forståelseshorisont eller ommøblere inden for den ved at ændre på møblernes placering eller form. Men vi kan jo ikke konstant befinde os i et mentalt flytterod, så vi ændrer nødigt på skuffernes placeringer eller former. Her kommer et eksempel på, hvordan vi ofte kan undgå at ændre på vor opfattelse: Jeg kan ikke lide fremmede personer, og Mustafa er en fremmed. Men da han bliver min nabo, viser han sig at være en flink fyr. "Mustafa er altså ikke som de fremmede" ved at tænke sådan, behøver jeg ikke lave om på min opfattelse af dem. Hvis vi skal lave om på vor forståelses skuffes form, så må vi foretage det der i en dansk psykologisk tradition kaldes en tilbagegribende indordning tilbagegribende indordning. Det er svært, for det indebærer at vi må gå tilbage og lave om på den måde vi ellers ved det hele hænger sammen, på den måde det for os er ordnet ind i hinanden. Dette er et uomgængeligt vilkår, hvis vi for alvor vil have noget helt nyt at vide og virkelig blive klogere; hvis vi altså ikke bare vil have noget mere at vide om det vi kender så

Hvad vil vi med IT? 6 godt. Så bliver vi nødt til at se i øjnene, at det altså også kan forstås på en helt anden måde, kan ses i en ganske anden sammenhæng end vi plejer at gøre det." 2 Udbredelsen af IT-systemer indebærer så mange forandringer, at vi tvinges til at ændre vores forståelse af os selv og den verden vi lever i. En væsentlig grund til at ældre mennesker har vanskeligheder ved at tilegne sig færdigheder i forhold til den nye teknologi, kan i et vist omfang forklares ved, at de i forhold til forståelsen af maskiner skal - som psykologerne siger det - foretage en tilbagegribende indordning. Ældre mennesker skal ikke blot ommøblere deres tænkemåde, men i mange tilfælde udskifte hele møblementet. Det er ikke alle mennesker der kan dette og mange mennesker vil ikke. Dette problem gør sig ligeledes gældende for mennesker, når de bliver udsat for indførelsen af ny teknologi i forhold til deres arbejde. Eksempelvis har mange mennesker anskaffet sig en computer i stedet for en mekanisk skrivemaskine, og der kan gå lang tid hvor de kun benytter den som en skrivemaskine. Først når de forstår at computeren er noget andet end en skrivemaskine begynder de at anvende den som en maskine der kan håndtere data i mange udformninger og ikke blot bogstaver. Der er næppe tvivl om, at det er hensigtsmæssigt at opbygge en ny forståelse i takt med at man tager flere og flere IT-systemer i anvendelse. Vores hidtidige erfaringer og vante forestillinger slår ikke til i forhold til den nye virkelighed, vi skal begå os i forhold til. Vores forståelse af penge og lønninger er anderledes i dag end da man fik sin løn udbetalt i en brun lønningspose. For "gør-det-selv"-mekanikeren er det stort set blevet umuligt at reparere sin egen bil. Vor forståelse af universet påvirkes, når vi ser computeranimerede film af satelitter og raketter eller billeder fra Mars. Det er som nævnt vanskeligere at ændre på sin forståelse end at opbygge en forståelse af noget nyt og ukendt. Derfor vil børn og unge ofte kunne bidrage til, at vi i fællesskab kan opbygge en ny forståelse. Som eksempel på dette kan vi se, hvorledes børn opbygger deres forståelse af "det som er levende" i forhold til brugen af computerspil. Et eksempel "Næsten levende" 3 Med udgangspunkt i Jean Piagets teorier om hvorledes børn gennem deres leg konstruerer teorier om rum, tid, tal, årsagssammenhænge, liv og tankegang har sociologen og psykologen Sherry Turkle Sherry Turkle gennem 20 år studeret børn når de legede med elektroniske spil. Sherry Turkle bemærker, at det synes vanskeligt at forstå disse nye computerspil ud fra en tankegang, hvor man kategoriserer

7 "det levende" som udelukkende henhørende til det biologiske, medens alle andre ting kan forstås og forklares ud fra en mekanistisk synsvinkel. Denne kategorisering fungerede tidligere, hvor man kunne opdele og adskille ting i mindre bestanddele og derigennem tilnærme sig en forståelse af det betragtede fænomen. En sådan fremgangsmåde er imidlertid ikke særlig nyttig hvis børn skal tilnærme sig en forståelse af et computerspil. Begynder de at splitte computeren ad vil de finde nogle chips, et batteri og nogle tråde. Dette er en blindgyde i forhold til at opnå en forståelse af computerspil.. Ved at studere børns adfærd og sprogbrug i forbindelse med legen med computerspil bemærkede Sherry Turkle, at børn danner sig en opfattelse af, hvad det vil sige at være levende på baggrund af deres erfaringer med computerspil. Tim en trettenårig dreng siger: "The animals that grow in the computer could be alive cause anything that grows has a chance to be alive." Laurence på femten år fortæller: "The point of this game is to show that you could get things that are alive in the computer. We get energy from the sun. The organism in the computer get energy from the plug in the wall. I know that more people will agree with me when they make a SimLife where the creatures are smart enough to communicate. You are not going to feel comfortable if a creature that can talk to you goes extinct." En syvårig pige Holly spekulerer over robotters "liv": "It's like Pinocchio. First Pinocchio was just a puppet. He was not alive at all. Then he was an alive puppet. Then he was an alive boy. A real boy. But he was alive even before he was a real boy. So I think the robots are like that. They are alive like Pinocchio (the puppet) but not "real boys"." Den 10-årige pige Robbie, der netop har fået et modem: "I think they (the creatures she has evolved in SimLife) are a little alive in the game, but you can turn it off and you cannot "save" your game, so that all the creatures you have evolved go away. But if they could figure out how to get rid of that part of the program so that you would have to save the game and if your modem were on, then they could get out of your computer and go to America Online." Gennem deres leg med computerne opbygger børnene en forståelse som er noget anderledes end deres forældres. En forståelse som er nyttig når man skal forholde sig til en tilværelse præget af IT. Den

Hvad vil vi med IT? 8 ældre generation, som kun har de to kategorier levende og døde ting, har vanskeligt ved at give ordentlige svar på spørgsmål som: Kan vi konstruere intelligente computere? Kan vi skabe kunstigt liv? Den vante forestillingsverden slår ikke til. Uanset hvilken skuffe man placerer computeren i virker det forkert. Dette problem synes ikke at genere de opvoksende børn idet de opbygger en mental forståelse som indeholder 3 kategorier nemlig levende, næsten levende og døde ting. Med denne mentale forståelse er de bedre rustede til at håndtere den IT-prægede virkelighed, da de ikke har vanskeligt ved at skelne mellem figurer i et computerspil og levende mennesker. Udbredelsen af IT-systemer har indvirkning på vores sprog og vores tænkemåde, men der er imidlertid også en anden grund til at vi bør være opmærksomme på vores sprogbrug når vi beskæftiger os med udvikling og brug af IT-systemer. Sproget er som nævnt et redskab hvormed vi har mulighed for at udtrykke og samtale om de forestillinger vi gør os, men det er - som Jesper Hermann belyser det - ikke noget særligt præcist redskab. Det er imidlertid dette redskab vi i vidt omfang benytter os af, også når vi skal udvikle IT-systemer. Der er udviklet mange metoder, teknikker og notationsformer, som vi kan betjene os af i udviklingsarbejdet eller når vi benytter IT-systemerne, men det er sproget som er det bærende fundament. Det er sproget vi benytter os af når vi skal forstå, tilegne os eller forklare disse nye mere formelle redskaber. Og bag sproget ligger vores tankeverden. Det er derfor helt afgørende, at man er opmærksom på de forestillinger man selv bygger på, ligesom man skal stræbe efter at forstå de forestillinger ens mod- og medspillere gør sig i forbindelse med udvikling og brug af IT-systemer. Man skal være opmærksom at man ikke kan tage ordene for pålydende, men man skal som oftest yde en ret stor indsats for at forstå hinanden, specielt hvis man har forskellig erfaringsbaggrund, forskellig uddannelse eller kommer fra forskellige kulturer. I den resterende del af kapitlet vil jeg fremdrage nogle forhold, hvor mennesker ofte vil have forskellige opfattelser og hvor disse kan give anledning til uenigheder og misforståelser i forbindelse med udvikling og anvendelse af IT-systemer. Videnskab og teknologi Igennem den sidste halvdel af det 20. århundrede opstår en stadig tættere kobling mellem videnskab og teknologi videnskab og teknologi. Avanceret teknologi tages i brug inden for stort set alle videnskabelige fagområder, både i mindre skala hvor teknologien anvendes af såvel forskere som studerende, eksempelvis elektronisk apparatur i laboratorierne eller avancerede computermodeller, men

9 også i stor skala som det eksempelvis ses inden for rumforskningen. På den anden side indgår forskningen i stigende omfang som et vigtigt element i udvikling af ny teknologi. Mange store multinationale koncerner har således egne forskningsafdelinger, eksempelvis inden for medicinalindustrien, den kemiske industri, IT-sektoren m.v.. Denne tætte kobling mellem videnskab og teknologi kan give én den tanke, at videnskabelige aktiviteter og teknologisk udvikling er uløseligt forbundet. Men dette er på ingen måde tilfældet. Der eksisterer ikke nogen entydig sammenhæng mellem videnskab og teknologi og langtfra et herre-slave forhold i den forstand at teknologi blot er anvendt videnskab. Teknologi er meget mere og videnskab omhandler meget andet end den viden som kan omsættes til ny teknologi. Selv om der forekommer et vist samspil mellem videnskab og teknologi, er der imidlertid også store forskelle som ofte vil give anledning til uforsonlige stridigheder mellem mennesker, der indtager en videnskabelig position, og mennesker, der indtager en teknologisk position. Beskæftiger man sig med faget datalogi (engelsk: computer science), er man midt i denne konflikt, eftersom dette fag er en videnskab om en bestemt teknologi. Begge positioner er vigtige i faget og den enkelte person vil opleve, at man indtager forskellige positioner i forskellige situationer. Jo bedre man er i stand til at opfange og forstå, hvorvidt eventuelle uenigheder grundlæggende bunder i, at man indtager forskellige positioner, jo bedre er man rustet til at løse uenighederne. Som det blev belyst i kapitel 1 er det en forudsætning, at man kan opbygge en strukturanalytisk model af et fænomen, hvis man vil materialisere det betragtede fænomen i form af et IT-system. Det forudsætter således, at den enkelte forsker anlægger en bestemt betragtningsmåde, hvis han vil omsætte sin forskning til ny teknologi. Der forekommer imidlertid megen forskning hvor man anlægger andre betragtningsmåder. Dette gælder eksempelvis hvis forskerens fortolkning indgår som en væsentlig del af forskningsaktiviteten, som det eksempelvis er tilfældet inden for sprogfag, historie, psykologi, sociologi og antropologi. Når forskningen grundlæggende søger at belyse og forstå de forestillinger og tanker mennesker gør sig, slår den strukturanalytiske metode ikke til. I stedet kan man eksempelvis benytte sig af den hermeneutiske metode, som også omfatter analyser og beskrivelser, men forskerens fortolkninger indgår med en hel anden vægt. Man tvinges til at indgå i dialog med andre og argumentere for sine resultater, da man ikke kan anvende empiriske test på samme måde, som når man anvender den strukturanalytiske metode. Den hermeneutiske metode og den strukturanalytiske metode er to forskellige tilgange til at studere et fænomen, og de er ikke

Hvad vil vi med IT? 10 hinandens modsætninger, men supplerer faktisk hinanden. Dette vil bl.a. blive illustreret i kapitlet "Fortælleteknikker i systemudvikling". Det kan give problemer og forårsage stridigheder, hvis man afviser faglig viden som værende uvidenskabelig, fordi de ikke lever op til éns egne idealforestillinger, og i stedet vil bygge på egne ureflekterede forestillinger og fordomme. Hermed ikke være sagt, at man ikke skal være kritisk og udspørgene i forhold til andre former for videnskabelige resultater, men man bør indgå i en saglig og faglig dialog, hvor man er åben overfor den andens synsvinkel. Læseren vil få rig mulighed for at afprøve sine holdninger og synspunkter, da der i nogle af bogens senere kapitler vil blive præsenteret en del resultater fra forskning, som ikke bygger på den strukturanalytiske metode. Den tættere kobling mellem videnskab og teknologi har ført til, at man er begyndt at skelne mellem grundforskning og anvendt forskning, hvor man kan se universitetsforskeren og ingeniøren, som typiske repræsentanter for de to typer af forskning. Universitetsfoskeren vil indtage den videnskabelige position, mens ingeniøren vil indtage den teknologiske position. En af de helt centrale forskelle er sigtet med forskerens aktiviteter. Ud fra en videnskabelig position vil man søge at opnå en forståelse af de fænomener man betragter, mens sigtet ud fra den teknologiske position vil være at skabe nye handlemuligheder for mennesker. Sagt på en anden måde, kan man sige at universitetsforskeren er i betragterens rolle, der søger at forstå tingene som de er, mens ingeniøren er den, der ønsker at skabe forandringer og ændre det bestående i overensstemmelse med sine idealer og forestillinger: Universitetsforskeren arbejder således ud fra et sandhedsideal, mens ingeniøren arbejder ud fra et nytteideal. I dag vil den enkelte forsker ofte skulle veksle mellem at indtage en videnskabelig og en teknologisk position. Der forekommer så at sige en sammensmeltning mellem universitetsforskeren og ingeniøren. Dette afspejler sig indenfor universitetsverdnen bl.a. ved, at man ændrer navnene på de institutioner hvor man i udpræget grad arbejder med og er orienteret imod anvendt videnskab. Således har Danmarks Tekniske Højskole ændret navn til Danmarks Tekniske Universitet; Danmarks Lærer Højskole hedder nu Danmarks Pædagogiske Universitet og IT-højskolen er omdøbt til IT-universitetet. Dette spil med navne kan ses som et udtryk for politikernes ønske om at prioritere den forskning, som kan omsættes til konkret teknologi. Et synspunkt som også kommer til udtryk når Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i september 2003 udsender en handlingsplan med titlen: "Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura". Denne opfattelse af videnskabens tætte kobling til teknologi

11 er imidlertid et radikalt brud med tidligere tiders opfattelse af videnskabernes rolle og funktion i samfundet. Tidligere var ny erkendelse et mål i sig selv uden tanke på, hvorvidt denne viden havde nogen praktisk anvendelse. Så sent som i 1930'erne var begrebet "anvendt videnskab" ikke noget rigtige videnskabsfolk beskæftigede sig med, og der var videnskabsmænd der brystede sig af, at deres videnskabelige resultater absolut ikke havde nogen praktisk anvendelse 4. Man kan afvise dette synspunkt som værende konservativt og forstokket, men der er i dag mange forskere ved universiteterne, der ønsker at beskæftige sig med den rene forskning (grundforskning) og i forbindelse med deres arbejde anlægger denne synsvinkel. Det ser imidlertid ud til, at det i dag er den anvendte forskning der har vind i sejlene, og man bør i denne sammenhæng være opmærksom på, at forholdet mellem de to idealer sandhedsidealet og nytteidealet bliver uklart. Der er en tendens til at nytteidealet vinder over sandhedsidealet på den måde, at det der er nyttigt også er sandt. Således kan der være en tilbøjelighed til at omsætte sandhed til det der er økonomisk hensigtsmæssigt. Med til billedet af sammenhængen mellem videnskab og teknologi hører også at videnskaberne er i hastig vækst. Ikke alene arbejder et stadigt større antal mennesker med forskning, men der sker også en vækst i antallet af nye fag, som formerer sig ved knopskydning. Således udspringer datalogien fra de matematiske fag, informationspsykologi fra psykologi og nanoteknologi fra fysik. Alt i alt fører dette til en mangfoldighed af nye vidensområder, som det er umuligt for et enkelt menneske at overskue endsige have indsigt i. Den videnskabelige verden er således i dag befolket af specialister som har en dyb indsigt i nogle få og meget begrænsede områder, men ikke nødvendigvis indsigt i og viden om ret meget andet. Den høje grad af specialisering kombineret med den hastige vækst i forskningen fører til ønsket om tværfaglighed. Forskere skal kunne samarbejde på tværs af den faglighed de repræsenterer, eller selv besidde en tværfaglig viden. Dette ønske om tværfaglighed kan imidlertid være vanskeligt at opfylde i vore dage. Der er således stor forskel på tidligere tiders videnskabsmænd og vore dages forskere. Tidligere havde videnskabsmænd viden inden for mange forskellige områder og var i stand til at kombinere og bruge denne viden. Eksempelvis opfandt Leibniz (1646 1716) differential-regningen, konstruerede en regnemaskine der kunne multiplicere og dividere, beskæftigede sig med centrale emner inden for fysikken og udarbejdede en række filosofiske skrifter. 5 I vore dages er forskere som nævnt højt specialiserede mennesker, der kun vanskeligt kan opnå indsigt i andre fag. Den enkelte forsker vil derfor være afhængig af, at han kan etablere et samarbejde med specialister inden for andre områder, og

Hvad vil vi med IT? 12 som jeg diskuterede i afsnittet "Åbenhed overfor nye tænkemåder" er det ikke nemt at gøre sig forståelig, når man refererer til vidt forskellige forestillingsverdener. Endelig skal man være opmærksom på at teknologi som tidligere bemærket er meget mere end anvendt videnskab. Igennem tiderne er langt de fleste teknologier skabt af håndværkere, der trak på deres erfaring og udnyttede deres intelligens til at frembringe værktøjer og teknikker der kunne lette dem i ders arbejde. Selv i de senere tider er det praktikerens snilde og intelligens der udgør det væsentligste grundlag for de teknologiske nyskabelser. Benjamin Franklins opfindelse af lynaflederen udsprang ikke af et videnskabeligt arbejde, men af en tilfældig hændelse og en personlig evne til at reflektere over det fænomen han iagttog. At hans viden også omfattede videnskabelig viden er en anden sag. Tilsvarende kan vi også inden for IT-branchen se, at mange af de teknologiske nyskabelser ikke er frembragt af forskere, men af ihærdige praktikere, der stædigt arbejder på at virkeliggøre deres visioner. Udviklingen af PC'en er et slående eksempel på dette 6. Videnskabelig position eller teknologisk position Beskæftiger man sig med informationsteknologien, hvad enten det er som udvikler eller bruger af IT-systemer, kan det være nyttigt at overveje hvorledes man egentlig betragter det enkelte IT-system. Indtager man en videnskabelig position videnskabelig position eller en teknologisk position teknologisk position. Forskelle på disse to positioner er skitseret i figur 2.1 som er en lettere modificeret udgave Videnskabelig position Teknologisk position Hensigt Forklare, forstå, begrunde: Hvorfor sker det? "Know why" Løse praktiske problemer, mestre konkrete situationer. Hvordan sker det? "Know how" Resultat Idéer, begreber og modeller Materielle genstande, artifakter, ting Fokus Det generelle: Begreber, idéer, love, teorier Det specielle: Det enestående, enkelttilfældet Sprog og Teoretisk og abstrakt Praktisk og konkret tænkemåde Fagdomæne Ren og disciplin-orienteret Anvendt og tværfaglig (også økonomi, psykologi, sociologi osv) Magtbase Forskning, universiteter Industri, erhvervsliv Økonomi Merit Gratis, åben, tilgængelig, universel Kamp om at være først til at gøre ny viden kendt Dyr, patenter, licenser, industrihemmeligheder Kamp for at beskytte og hemmeligholde ny viden

13 af Svein Sjöbergs Svein Sjöberg skema 7. Denne skematiske opstilling kan anvendes som et redskab til at identificere uenigheder som kan henføres til, at man indtager forskellige positioner. Den skarpe markering i figuren skal belyse, at uenigheder for de første fem områder, vil udspille sig som uenigheder mellem individer, mens uenigheder for de sidste tre områder vil udspille sig mellem organisationer. Den tidligere nævnte konflikt omkring styresystemerne Windows og Linux er et typisk eksempel på en konflikt mellem organisationer. Tilhængere af de to produkter vil indtage samme position for de første fem punkters vedkommende, men de vil indtage forskellige positioner i forhold til de tre sidstnævnte punkter tilhængere af Windows vil indtage en teknologisk position, tilhængere af Linux en videnskabelig position. Her er der tale om en modsætning, hvor det er vanskeligt at se hvorledes man skal nå frem til et kompromis. I andre tilfælde kan der være tale om kontraster, dvs. det handler ikke om nogle grundlæggende modsætninger, men mere at man ser forskellige sider af det betragtede fænomen. Dette vil typisk forekomme når man har en forskellig faglig baggrund, f.eks. hvis man skal opbygge en hjemmeside, hvor den ene person anlægger konstruktørens synsvinkel og prioriterer en logisk struktur, medens den anden person lægger vægt på brugerens synsvinkel og formidling som første prioritet. Pointen er at begge synsvinkler er rimelige, og der er ikke tale om et absolut valg men alene om en prioritering. Endelig kan der være tale om almindelige uenigheder ved eksempelvis valg af det programmeringssprog man skal anvende i projektet. Her vil man skulle træffe et valg, men gennem en argumentation vil man kunne nå frem til et kompromis. Videnskabelig position i forhold til faget datalogi Vil man anvende figur 2.1 som en checkliste er det nødvendigt at præcisere nærmere hvad man forstår ved videnskab. Svein Sjöberg anvender begrebet naturvidenskab, og jeg vil i det følgende forstå den viden og forskning som knytter an til datalogi datalogi (computer science). Det interessante ved dette fag er, at det ikke indlysende kan karakteriseres som et naturvidenskabeligt fag, ej heller et humanistisk eller et samfundsvidenskabeligt fag. Det er hverken naturen, mennesket eller samfundet der sættes fokus på når vi arbejder med faget datalogi. Det er datamaskinen der er i fokus, og den viden vi efterstræber er en sådan viden som giver os bedre muligheder for at håndtere datamaskinen og opbygge anvendelige og brugbare ITsystemer. Faget kan bedst karakteriseres som værende en formel videnskabelig disciplin, dvs en disciplin hvor man bygger på nogle grundlæggende antagelser, opbygger en begrebsverden og konstruerer

Hvad vil vi med IT? 14 formelle teorier og modeller. Gyldigheden af begrebsdannelserne, teorierne og modellerne afgøres ud fra formelle kriterier. På sin vis minder faget datalogi således på flere måder om faget matematik. Det adskiller sig dog på et helt afgørende punkt, nemlig at hele fagets berettigelse hænger på, at den videnskabelige viden kan omsættes til velfungerende IT-systemer. Her er der altså tale om et fag, hvor der er en tæt sammenhæng mellem videnskab og teknologi, og viden om naturen, mennesket og samfundet er i allerhøjeste grad vigtig når man indtager en teknologisk position, men ikke når man indtager en videnskabelig position, som det er anført i skemaet under fagdomæne. Det kan være vanskeligt at skelne mellem den videnskabelige og den teknologiske position, fordi den videnskabelige position skal legitimere sig selv ud fra den teknologiske position. Hvis datamaskinen ikke var opfundet ville ingen interessere sig for faget datalogi. Det er dette forhold som fremstår så tydeligt i den engelske benævnelse af faget Computer Science. I den følgende gennemgang af figur 2.1 er den videnskabelige position den datalogiske forskers position. Hensigt Indtager man den videnskabelige position vil man være optaget af hvorledes det enkelte system er opbygget. Man søger at opbygge en forståelse af et IT-system ved at skabe overblik og se det som en helhed. Man kan sige, at fokus er på systemets indre struktur. Man skal kunne forklare hvorledes systemet fungerer, og begrunde hvorfor man netop har valgt én løsning fremfor en anden. Denne tilgang til ITsystemer vil man typisk finde på de forskellige uddannelsessteder. Ud fra en teknologisk position vil man have fokus på den opgave man skal løse. Man vil se IT-systemet som et redskab, og man er interesseret i hvordan man får IT-systemet til at fungere, eksempelvis hvilke knapper skal jeg trykke på for at få systemet til at gøre sådan og sådan? Gennem brugen af systemet opbygger man langsomt en forståelse af IT-systemet, men den omhandler kun de dele af systemet, som man har taget i anvendelse. Vi finder hovedsageligt denne tilgang hos brugere af systemerne og børn og unge vil typisk tilnærme sig ITsystemerne med denne hensigt. Begge positioner er vigtige og ikke udtryk for egentlige modsætninger, men fremstår som kontraster, der kan give anledning til meningsforskelle og irriterende situationer. De fleste kender til den situation, hvor man søger hjælp hos en ekspert, som starter med at forklare hvordan hele systemet hænger sammen i stedet for at komme til sagens kerne og fortælle hvad man konkret skal gøre i situationen.

15 Resultat Ud fra en videnskabelig position vil man stræbe efter at få sammenhængende og konsistente beskrivelser af systemet. Eksempelvis kan man være interesseret i at føre bevis for programmers korrekthed, dvs. man vil være sikker på at programmerne gør det som forventes. Man er tilfreds når man har fået udarbejdet beskrivelser som sikrer, at man har forstået systemets opbygning og man kan forklare dets funktionsmåde. Man vil ofte afvikle testkørsler på en computer, men når først resultaterne er tilfredsstillende vil man ikke nødvendigvis være interesseret i at optimere systemet, så det også kan finde anvendelse i praksis. Ud fra den teknologiske position er man interesseret i at få et system som kan anvendes i praksis. Man har selvfølgelig interesse i at systemet fungerer korrekt, men er ligeså opsat på at få et system som er optimeret med henblik på tilfredsstillende svartider; en operationel og forståelig grænseflade og en ordentlig betjeningsvejledning. I forhold til dette område kan der ofte opstå uenigheder fordi har en vidt forskellig forståelse af systemet og prioriterer forskelligt. Uenigheder kommer tydeligt til udtryk i de tidlige faser af et udviklingsprojekt, hvor man søger at danne sig en forståelse af det system man er ved at udvikle. Brugen af prototyper, dvs forenklede versioner af systemet, synes at være en måde, hvorpå man kan overvinde uenighederne. Fokus Man vil have fokus på de generelle aspekter ved det fænomen man betragter, når man indtager en videnskabelig position. Turingmaskinen er interessant som en model for alverdens computere. Man vil interessere sig for om programmeringssprog er funktionsorienteret eller objektorienteret. Man vil være optaget af at fastlægge teorier og principper for hvor lang tid det vil tage for et program (algoritme) at udføre en opgave, eller hvorledes man bedst organiserer sine data. Selvfølgelig vil man afprøve sine principper og teorier ved at afvikle nogle konkrete programmer, men det er principperne og teorierne der er i fokus, ikke selve den opgave der udføres. Har man en teknologisk position vil man selvklart søge at udnytte de teorier, principper og modeller man har kendskab til, men fokus er på den praktiske opgave IT-systemet skal anvendes til. Hvis man har tilstrækkelig regnekraft, er det ikke et mål at konstruere den algoritme

Hvad vil vi med IT? 16 som afvikler opgaven på den korteste tid, men blot at algoritmen afvikler opgaven indenfor en fastlagt tidsramme. Hvis man har rigeligt med lagerkapacitet er det ikke nødvendigt at organisere sine data så de fylder mindst muligt. Det er på denne måde det specielle det konkrete system og den faktiske situation der er sat fokus på. Her er der god grobund for uenigheder fordi man ved den forskellige fokusering faktisk ser noget forskelligt. I den videnskabelige position indtager man specialistens standpunkt. Man ser på det generelle ved en detalje uden øje for helheden, mens man i den teknologiske position ser det specielle i en større helhed. Den forskellige fokusering vil i høj grad føre til forskellige handlinger. Har man eksempelvis pladsproblemer i forhold til sine data, vil man typisk søge at finde bedre måder, hvorpå man kan strukturere data når man indtager den videnskabelige position, hvorimod man ud fra en teknologisk position eksempelvis vil vælge at skaffe noget mere lagerplads. Der er ikke tale om grundlæggende modsætninger på de to positioner, men de kan give anledning til mange uenigheder i det praktiske udviklingsarbejde. Her kan man vitterlig tale om hver ting til sin tid. Sprog og tænkemåde Vort sprog og tænkemåde er som omtalt tidligere uløseligt forbundet. Det fokus vi anlægger og de resultater vi stræber efter, indgår med stor vægt i vores tanker og vil dermed også afspejle sig i vores sprogbrug. Eftersom man i den videnskabelige position fokuserer på det generelle og stræber efter at danne begreber og opstille teorier vil sprogbrugen være præget af abstrakt tænkning og sprogbrug. Man ser bort fra det specielle med henblik på at fange de vigtige aspekter ved det fænomen man betragter. Man søger at opstille ideelle beskrivelser. Man kategoriserer og bruger generelle begreber også når man taler om konkrete eksemplarer, idet man ser de konkrete objekter som eksemplarer af det generelle. Idealer og generaliseringer er væsentlige træk ved den videnskabelige sprogbrug. Helt anderledes er sprogbrugen når man indtager en teknologisk position. Her har man øje for det konkrete og det specielle ved det fænomen man betragter. Man taler ikke om typer og kategoriserer ikke, men taler om tingene som de fremtræder, og forventer at andre mennesker forstår hvad man siger, uden at de først skal konsultere en ordbog. På dette område er der grundlag for uenigheder fordi man ikke taler samme sprog og tænker forskelligt. Dette kan gøre det næsten umuligt at tale sig frem til et kompromis hvis der opstår uenigheder. Man

17 forstår simpelthen ikke hinanden, fordi man befinder sig i forskellige forestillingsverdener. Man skal være opmærksom på, at man ved at bruge generaliseringer kan virke anstødende på mennesker som relaterer begreberne til det konkrete. I kapitel 11 vil jeg behandle denne problemstilling idet jeg foreslår, at man kan løse nogle af disse problemer ved at inddrage fortællinger som et redskab i systemudvikling. Fagdomæne Som nævnt tidligere er den videnskabelige verden i dag befolket med specialister. Videnskaberne er organiseret i mange forskellige fag som igen er opdelt i en række fagdiscipliner. Ud fra en videnskabelig position ser man verden som værende opdelt i discipliner, og man ønsker at beskæftige sig med ren forskning helt uafhængig af om den vil kunne anvendes til praktiske formål. Dette indebærer, at den enkelte forsker billedligt talt har gravet sig ned i et dybt hul og dermed har et meget begrænset udsyn til omverdenen. Hermed står den videnskabelige position i grel modsætning til den teknologiske position, hvor man jo skal have udsyn og et bredt perspektiv på den virkelighed man befinder sig i. Set ud fra en teknologisk position har man således et problem, idet man har brug for enkelte specialisters viden, men ikke for deres udsyn. Løsningen på dette problem er tværfaglighed. Man har brug for specialister fra mange forskellige fag og fagdiscipliner, og ved at sammenstille og kombinere deres viden får man mulighed for at opnå en helhedsforståelse som vil være anvendelig til det som er éns hensigt, nemlig at løse praktiske problemer. På dette område vil der kunne opstå stærke modsætninger hvor man ikke kan forhandle sig frem til et kompromis, men hvor der vil udspille sig en magtkamp imellem personer der indtager de forskellige positioner. Specielt kan det være et problem, hvis den der indtager en videnskabelig position ikke accepterer specialister fra andre fagområder. En sådan magtkamp kan eksempelvis udspille sig i et udviklingsprojekt, hvor der kan være stor forskel på hvilke aktiviteter man mener der skal udføres i et udviklingsprojekt; hvorledes man skal bemande projektet og i det hele taget hvem der skal være styrende for projektforløbet. Magtbase, økonomi og merit For disse tre områder gælder det, at man ser den enkelte person som tilhørende en bestemt kultur. Det kan være en forskningsinstitution, et

Hvad vil vi med IT? 18 universitetsmiljø, en industri- eller en erhvervsvirksomhed. Det afgørende er, at den enkelte indgår i en større helhed, hvor man er underlagt nogle betingelser og forventes at følge nogle bestemte spilleregler. De uoverensstemmelser, der kan forekomme i forhold til disse områder, vil være udtryk for forskelle mellem de forskellige kulturer. Uenighederne vil derfor ofte være af ideologisk eller politisk karakter og afspejle, at de enkelte organisationer eksisterer under forskellige betingelser, har forskellige mål og bygger på forskellige idealer og traditioner. I hvilket omfang den enkelte vil involvere sig i de konflikter som udspiller sig i forhold til de forskellige positioner vil være afhængig af i hvilket omfang den enkelte ønsker at involvere sig i politiske spørgsmål. Det kan der være mange gode grunde til, bl.a. at den teknologiske udvikling er med til at præge den politiske dagsorden, og politiske beslutninger kan have væsentlig indvirkning på de aktiviteter man kan udføre. Man skal bare være opmærksom på, at det handler om politik. Kampen om Windows eller Linux er en politisk kamp, idet den handler om, hvor man ønsker magten placeret. Hos enkelte personer eller hos de mange. Tilsvarende vil det være en politisk kamp om "nettet" skal være åbent eller lukket. Skal den enkelte programmør kunne tage patent på et program? Skal der lægges afgift på tomme CD'ere? Masser af problemer og spørgsmål hvor svaret ikke kan findes ud fra om man indtager en videnskabelig eller en teknologisk position. Der er imidlertid en anden grund til at være opmærksom på forskellene mellem de to positioner, nemlig at man er bevidst om og har en forståelse af hvilken organisation man aktuelt befinder sig i, og dermed hvilken adfærd man skal udøve. Er man eksempelvis ansat i en virksomhed, hvor der lægges vægt på at hemmeligholde viden, er det uheldigt hvis man er af den opfattelse, at ny viden skal være tilgængelig for alle. Er man af den opfattelse at man skal holde sin viden for sig selv, kan man have vanskeligt ved at begå sig i et forskningsmiljø. Mener man, at ny viden og nye produkter skal stilles gratis til rådighed for andre, vil man have vanskeligt ved at etablere en virksomhed. Der er god grund til at være opmærksom på forskellene mellem universiteterne og erhvervslivet, da de opererer under vidt forskellige betingelser. Erhvervslivet må indordne sig under markedsøkonomien, mens universiteterne eksisterer på andre menneskers godgørenhed. Vi ser i dag en udviskning af de hidtidige skarpe grænser mellem de videnskabelige miljøer og erhvervslivet, hvor man prioriterer den teknologiske position i forhold til den videnskabelige position. Forskere på de danske universiteter er eksempelvis pligtige til at

19 udtage patenter, hvis det er muligt, ellers kan de blive anklaget for tjenstlig forsømmelse. Stadig flere forskningsmidler gives til projekter som bygger på et samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. I denne situation er det vigtigt at være opmærksom på, at de to forskellige positioner vitterlig er forskellige, og hver på sin vis bidrager til at skabe ny viden og indsigt. Den ene kan ikke underordnes den anden, uden at man mister noget væsentligt. Åbenhed og kritisk stillingtagen Der er for mig ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil opleve mange forandringer hvor såvel fysiske som mentale grænser står for fald. Vi vil se en øget kompleksitet i såvel den måde vi organiserer vores samfund på som i de hjælpemidler vi betjener os af. Som en konsekvens af denne udvikling vil vi se en stadig større grad af specialisering med et heraf følgende behov for tværfagligt samarbejde, hvilket yderligere vil medføre, at der stilles store krav til den enkelte om at udvise åbenhed overfor andre mennesker og andre tænkemåder. Under disse forhold er det umådeligt vigtigt, at vi ikke ukritisk tager imod alt nyt med åbne arme, men at vi bruger vores kritiske sans og tager konkret stilling til de nye muligheder vi står overfor. Det er bemærkelsesværdigt, at vi sideløbende med udbredelsen af ITsystemerne ser en øget interesse for det okkulte og alternative. Jeg ved ikke hvorfor den enkelte person fatter interesse for disse emner, men jeg undres. For mig at se, skyldes den vedholdende interesse for disse områder, at mennesker undlader at tage kritisk stilling til emnerne, men lader sig forføre, idet de ser følelser og lidenskaber snarere end fornuften som drivkraften bag menneskelig handling. Det er ikke kun i forhold til tilhængere af det okkulte og alternative jeg undres, også når jeg læser faglitteratur i form af bøger og artikler støder jeg gang på gang på en ukritisk og ureflekteret fremstilling. Dette gælder eksempelvis i skrifter, hvor forfatteren udtrykker en meget optimistisk eller en meget pessimistisk opfattelse af teknologien i almindelighed eller bestemte produkter 8. Dette er formentlig den pris vi må betale i et komplekst samfund, hvor vi ikke kan rumme al den viden som i dag genereres. I en sådan situation er det ikke underligt hvis vi henfalder til at stole på vore følelser og fornemmelser. Vi har imidlertid ifølge filosoffen Karl Popper en valgmulighed. Vi har valgfrihed til at træffe en beslutning om at tro på rationalismen. Striden mellem rationalismen og irrationalismen 9

Hvad vil vi med IT? 20 Denne strid er gammel og kan føres tilbage til det antikke Grækenland. Karl Popper skrev sin bog "Det åbne samfund og dets fjender" under 2. verdenskrig, under indtryk af de totalitære styres fremmarch, og hans overvejelser er i dag i allerhøjeste grad relevante, fordi udbredelsen af IT-systemer medfører så mange ændringer i samfundet, at vi aftvinges en stillingtagen til hvilken samfundsform vi ønsker os. Karl Popper bruger begrebet rationalisme for i grove træk at antyde, en holdning, der søger at løse så mange problemer som muligt ved at henvise til fornuften, dvs. den klare tanke og erfaring, snarere end ved at henvise til følelser og lidenskaber. 10 Modstanderne er irrationalisterne, der beklager eksistensen af et så underlegent væsen som en rationalist. For dem er rationalisterne eller "materialisterne" som de ofte siger og især den rationalistiske videnskabsmand fattige i ånden, dyrker sjælløse og i høj grad mekanistiske aktiviteter, og er fuldstændig uvidende om den menneskelige skæbnes og filosofis dybere problemer. Og rationalisterne gør normalt gengæld ved at afvise irrationalismen som det rene vrøvl. Aldrig før har bruddet været så fuldstændigt. 11 Denne opdeling i rationalisme og irrationalisme er en teoretisk opdeling, som man ikke kan anvende til i praksis at opdele menneskeheden eller til at putte personer i de to kasser. Mennesket er et sammensat væsen, som udmærket formår at leve med en forståelse, der indeholder teoretiske modsætninger. I nogle situationer vil den enkelte således tilslutte sig og agere i henhold til rationalismen og i andre situationer i henhold til irrationalismen. Karl Popper påpeger eksempelvis, at Karl Marx ifølge Poppers opfattelse var rationalist, men hans doktrin om, at vore meninger er bestemt af klasseinteresser underminerede denne tro på rationalismen. Rationalismen Hvorvidt man vil vælge rationalismen rationalismen er ikke et intellektuelt, men et moralsk valg, idet beslutningen vil have dyb indflydelse på hele vor holdning til andre mennesker og til samfundets problemer. Rationalismen er tæt forbundet med troen på menneskehedens enhed, hvor man gennem dialog og argumentation med andre mennesker med tiden kan opnå noget, der ligner objektivitet. Det er udtryk for en holdning, hvor man er parat til at lytte til andre menneskers kritiske argumenter og til at lære af