Pixiudgave Danmark i forandring Udvikling i lokal balance
2
3 Indhold Forord 4 Sammenfatning 6 1. Befolkningen rykker mod byerne det forskyder demografi og økonomi 10 2. Bolig og bosætning forskellige ønsker og forskellige muligheder 22 3. Dansk vækst og iværksætterlyst i slæbegear 26 4. Markante forskelle i danskernes beskæftigelses- og uddannelsesniveau på tværs af landet 32 5. Befolkningsforskydningerne udfordrer kommunerne forskelligt på børne- og skoleområdet 38 6. Social ulighed i sundhed og blandt børnefamilier 42
4 Forord I Danmark, som i hele verden, flytter folk fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Danmark er, sammen med Sverige, et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. 22 pct. af den danske befolkning bor i storbyområder, og siden 2007 er det tal steget med godt 6 pct. Som land er vi ikke karakteriseret ved, at vi bor i megabyer, men ved, at vi bor i store og mellemstore byer. 71 pct. af befolkningen bor i store og mellemstore byområder. Som land er vi også økonomisk set stærkt internationaliseret. Danmark er en lille åben økonomi med en erhvervs struktur, der domineres af små og mellemstore virksomheder. De seneste år er vores økonomiske vækst i stigende grad udfordret, bl.a. af en meget lav vækst i produktiviteten. Både befolkningsforskydningerne og de små vækstrater har betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Både by- og landkommuner er udfordret af udviklingen. Med et faldende folketal følger vigende skatteindtægter, og en opgave med at tilpasse serviceudgifterne. Det er typisk de erhvervsaktive, som ikke i så høj grad forbruger de kommunale service ydelser, der forlader kommunen. Med befolkningsafgangen ændres også bybilledet. Flere huse og butikker står tomme, og realkreditinstitutterne er i stigende grad tilbageholdende med at give lån til boligkøb. For bykommunerne betyder befolkningstilvæksten, at efterspørgslen på offentlig service stiger. I moderne internationale samfund er metropolerne knudepunkter i forhold til de globale markeder. Stærke metropoler er centrale for de enkelte landes vækst og evne til at tiltrække internationale investeringer. 36 pct. af Danmarks indbyggere bor i metropolen (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland), og de skaber 43 pct. af Danmarks BNP. Men i international sammenhæng ligger hovedstadens BNP pr. indbygger ifølge OECD lavt sammenlignet med andre metropoler, herunder Stockholm, Helsinki og Hamborg. Metropolen er med andre ord ikke i front i kapløbet om at blive dynamoen i Nordeuropa. At styrke væksten og produktiviteten både i hovedstadsområdet og resten af landet er derfor en fælleskommunal udfordring. Et fortsat lavt gear, og måske særligt i hovedstaden, vil
5 have negative konsekvenser for hele Danmarks velstand og den offentlige velfærd. Hvis Danmarks hovedstad hægtes af i kapløbet om at blive Nordeuropas vækstcenter og dermed ikke fungerer som en stærk vækstmotor for hele landet - så vil det sundhedssystem, uddannelsessystem, og de sociale tilbud, som danskerne møder, blive relativt ringere. I sammenligning med vores nordiske naboer har vi relativt korte geo grafiske afstande. Det muliggør i højere grad pendling til studier og arbejde på tværs af kommunegrænser, og det mindsker forskellene mellem hovedstadsområdet og den øvrige del af landet. Godt 40 pct. af de beskæftigede i Danmark arbejder i en anden kommune end deres bopælskommune, og pendlingen er stigende. Pendlingen forbedrer matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Pendlingen betyder også, at væksten, der sker i bykommunerne, også skabes af de erhvervsaktive, der bor i landkommunerne. Pendlingen knytter kommunerne sammen. Det udgør et væsentligt potentiale for et fælles løft af en fælles udfordring. Derfor er befolkningsforskydningerne og den økonomiske udvikling i Danmark noget, KL s bestyrelse forholder sig til. KL har derfor igangsat et analyse arbejde, der afdækker de økonomiske og strukturelle udfordrin ger for kommunerne og deres betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Vi skal blive klogere på udviklingen og dens betydning for alle landets kommuner. Det skal analyserne i KL s publikation Danmark i forandring bidrage med fakta om. Denne pjece præsenterer et udpluk af publikationens væsentligste analyser. Analyserne viser et Danmark i forandring. Men det er et nuanceret Danmarkskort, vi ser. Det er forskellige udfordringer, kommunerne står med. Den stigende urbanisering splitter ikke Danmark i en øst/vest akse. Nye politiske initiativer for at styrke Danmarks vækst og balance skal derfor formuleres, så de imødekommer de nuancerede udfordringer, kommunerne har. Der er bl.a. behov for initiativer, der styrker danskernes muligheder for at bosætte sig udenfor de største byer, så de stadig kan nå på arbejde inden for rimelig tid. Adgang til bredbånd i hele landet kan også forbedre muligheden for at vælge bopæl. Der kan også være brug for politiske initiativer, der fjerner nogle af de lovgivningsmæssige barrierer for, at kommunerne, også i yderområderne, kan skabe vækst og bæredygtige lokalsamfund. Formuleringen af politiske initiativer, der understøtter Danmarks vækst og balance er derfor en opgave, som KL s bestyrelse vil tage fat på i 2014. Erik Nielsen Formand for KL Kristian Wendelboe Adm. Direktør, KL
6 Sammenfatning Alle ruster sig til fremtidens udfordringer, men hvordan ser udfordringerne ud? Hvad er fakta? Går udviklingen entydigt kun i én retning, eller kan den gå i en anden retning? KL sætter med denne publikation fokus på en række parametre, der belyser befolkningsforskydningerne og de afledte effekter for landets kommuner. KL s analyser tegner et aktuelt billede af et Danmark i hastig forandring. Analy serne peger på en stigende skævvridning af kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Men det er et nuanceret Danmarkskort vi ser. Det er forskellige udfordringer, kommunerne kæmper med.
7 Hovedtendenser Befolkningen flytter til byerne De største byer i Danmark, uddannelsesbyerne, oplever i disse år en stor vækst i folketallet. Samtidig flytter borgerne indenfor kommunegrænserne fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Urbaniseringen tager fart i Danmark I europæisk sammenhæng har Danmark en relativt lille andel af befolkningen bosat i de største byer. Men Danmark er sammen med Sverige et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. De unge (kvinder) flytter efter uddannelse Især de unge under uddannelse og kvinder flytter sig. Der bliver relativt færre med længere uddannelse udenfor byerne og relativt flere indenfor. Erhvervsstrukturen er under forandring De erhverv, der trækker på højtuddannede, samler sig omkring byerne. Siden 2009 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. De er især forsvundet inden for industri, byggeri og anlæg samt handel. Lav vækst over hele landet Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Det er en udfordring for alle landsdele. Et nuanceret Danmark men nogle områder er hårdt udfordret Kommunerne i det vestlige og sydlige Sjælland, -Falster og Nordvestjylland er udfordret på en meget stor del af de sundheds-, arbejdsmarkeds-, social og uddannelsesparametre, rapporten belyser. Omvendt placerer en række af kommunerne i den vestlige del af Jylland sig relativt stærkt på uddannelse og beskæftigelse. De største uddannelsesbyer og kommunerne omkring dem har en gunstig udvikling på stort set alle parametre. De socialeog sundhedsmæssige problemer er flyttet på landet De danske kommuner med en høj middellevetid findes primært i de kommuner, hvor borgerne har høje indtægter, er veluddannede og i beskæftigelse, mens borgere med de laveste middellevetider findes i de kommuner, hvor det omvendte gør sig gældende. På det sociale område er der især kommet flere udsatte børnefamilier i land- og yderkommunerne, mens bykommuner i hovedstaden har fået færre. Tilsvarende viser sundhedsdata, at rygning og overvægt er en udfordring for yderkommunerne.
8 Øvrige konklusioner Dobbelt urbanisering Selv om urbaniseringen har taget fart, og den danske befolkning i stadig stigende grad bosætter sig i byerne, så er der ikke blot tale om et stort ryk til de store byer, men nærmere en stigende grad af fortætning. Der sker lige nu en slags dobbelt urbanisering, hvor mange flytter til de store uddannelsesbyer som fx og, men også inden for kommunerne flytter borgere fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Nogle kommuner oplever derfor befolkningstilvækst i lokale bycentre, selvom kommunen som sådan får færre indbyggere. Danskerne flytter ikke langt væk, når de først har slået sig ned Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. Flytningerne sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelse og skilsmisse. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med øvrige flytninger. Den geografiske mobilitet blandt unge i Danmark er relativt høj, mens den for resten af befolkningen er relativt lav. Unge flytter efter muligheder for uddannelse og job, mens langt de fleste øvrige flytninger sker lokalt. Med mindre den sociale tilknytning til den oprindelige hjemegn er meget stor, er det sjældent, at de unge flytter tilbage til deres oprindelseskommune, når de først har slået sig ned. Det gælder for ca. 14 pct. Lav vækst og tabte arbejdspladser Den lave økonomiske vækst i Danmark har ligesom urbaniseringen været et rammevilkår gennem de senere år. Danmark har længe været blandt de rigeste lande i verden, men vores vækst og velstand er under pres. Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Finanskrisen har sat sit tydelige aftryk på antallet af arbejdspladser i kommunerne. Kun otte kommuner har ikke oplevet et fald i antallet af arbejds pladser siden 2009. Foruden er det kun kommuner tæt på, hvor der netto er skabt nye arbejds pladser. Arbejdspladserne er især forsvundet inden for industri, byggeri og anlæg samt handel. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje arbejdsplads i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Krisen har også sat sine spor på den danske iværksætteraktivitet. Siden 2008 er antallet af selvstændige faldet med knap 5 pct. svarende til hver 20. Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhand len og transport. Geografisk er det alle kommuner, på nær og Kommuner samt flere kommuner i sområdet, der har oplevet et fald i antallet af selvstændige. Hovedstaden udfordret som international metropol 36 pct. af Danmarks indbyggere bor i metropolen (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland), og de skaber 43 pct. af Danmarks BNP, jf. OECD. Hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland spiller derfor en særlig rolle for dansk økonomi, og som generator for hele landets vækst. Hovedstaden er imidlertid udfordret. Målt på BNP pr. indbygger og produktivitet ligger hovedstaden markant lavere end andre større nordeuropæiske metropoler, som Stockholm, Helsinki, Oslo. Det er en selvstændig udfordring for alle landets kommuner, hvis landets største vækstlokomotiv ikke skaber nok fremdrift, og derigennem er med til at sprede vækst og velstand i hele Danmark. Omvendt har Danmark et godt afsæt sammenlignet med vores nordiske naboer i forhold til at sikre en udvikling i lokal balance. De kortere afstande i Danmark muliggør i højere grad pendling til studier og arbejde
9 på tværs af kommunegrænser end i fx store dele af Norge og Sverige. Samtidig har vi i Danmark relativt små forskelle mellem hovedstadsområdet og den øvrige del af landet sammenlignet med vore nabolande. Stigende pendling men max en times transporttid Arbejdskraftsoplandene bliver større, og pendlingen er stigende. Øget pendling og forbedrede pendlingsmuligheder er med til at forbedre matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Men der pendles typisk ikke over en time om dagen. Den gennemsnitlige danske pendlingstid målt pr. arbejdsdag er 53 minutter og 43 km i 2012. Pendlingstiden har stort set været uændret de seneste 100 år. DTU har med sine transporttidsstudier vist, at pendlingstiden mellem hjem og arbejde, én vej, i 1911 og igen i 1945 var 19 minutter. I 2002 var den på 21 minutter. Store forskelle i udgiftsbehov Kommunernes forskellige udfordringer afspejler sig helt naturligt også i deres udgiftsbehov. De københavnske vestegnskommuner, -Falster, Vestsjælland og dele af nordvest- og Sønderjylland har de største udgiftsbehov pr. indbygger. De laveste udgiftsbehov ses omkring og i s omegn. Kommuner med mange ældre og børn og/eller mange uden for arbejdsstyrken har ofte et større udgiftspres end andre kommuner. Forskellige udfordringer på børne- og skoleområdet Befolkningsforskydningerne udfordrer kommunerne forskelligt på børne- og skoleområdet. For kommuner med befolkningstilvækst betyder udviklingen, at udbuddet af daginstitutionspladser og skoler skal tilpasses. For kommuner med befolkningstilbagegang betyder et faldende børnetal, at der skal nedlægges daginstitutionspladser og foretages skolelukninger og skolesammenlægninger. Social ulighed i sundhed på tværs af landet Borgernes sundhedstilstand har stor betydning for de kommunale udgifter, hvor middellevetiden er en afgørende indikator for befolkningens sundhed. De danske kommuner med en høj middel levetid findes primært i de kommu ner, hvor borgerne har høje indtægter, er veluddannede og i beskæftigelse, mens borgere med de laveste middellevetider findes i de kommuner, hvor det omvendte gør sig gældende. Fortsætter udviklingen? Befolkningsforskydningerne fra land til by ses ikke kun i Danmark. Det er et fænomen, som gør sig gældende på verdensplan. Det tyder i sig selv på, at befolkningsforskydningerne også i fremtiden vil gå i denne retning. Men ingen kan som bekendt spå om fremtiden. Mange faktorer kan påvirke udviklingen, fx boligprisudviklingen og internationale konjunkturer. den [Vælg Dato]
10 Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Tal pr. 1. januar 2012 1. Befolkningen rykker mod byerne det forskyder demografi og økonomi Island Fin I Danmark er vi i disse år vidne til et markant befolkningsryk mod byerne. Især de fire største byer:,, og har befolkningstilvækst. Den udvikling er vi ikke alene om. Det er en global trend, som vores europæiske nabolande i langt højere grad end os har mærket til. Ifølge Eurostat bor 22 pct. af danskerne i storbyområder. Til sammenligning bor 74 pct. af den britiske befolkning i storbyområder. Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er Danmark det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i storbyer. Norge Figur 1.1 Andel af befolkningen, der bor i byområder (pct.), 1. januar 2012 E Tal pr. 1. januar 2012 L Island Irland Storbritannien 0 25 % Norge 25 50% Holland 50 75% Belgien Slova Ungar Letland Schweiz LItauen Frankrig Irland Kroatien 0 25 % 25 50% Tjekkiet Estland Liechtenstein 75 100% * Tal fra 2011 **Tal fra 2010 Polen Finland Tyskland* Luxembourg Sverige Storbritannien Selv om Danmark altså er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, så er vi et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Den procentvise stigning i antallet af borgere, der bor i storbyområder, er godt 6 pct. siden 2007. Den danske udvikling overgås kun af Norge, Sverige, Schweiz og Tjekkiet. Sverige Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Holland Polen Tyskland* Italien Belgien Portugal 50 75% Spanien* Luxembourg Tjekkiet Liechtenstein 75 100% Frankrig Slovakiet Ungarn Schweiz * Tal fra 2011 **Tal fra 2010 Kroatien Rumænien Bulgarien Cypern Italien Portugal Makedonien Spanien* Grækenland Cypern Anm.: Alle områder er kategoriseret som enten by-, mellem- eller landområder. Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat. Malta** Malta** Tyrkiet
11 Hvis Eurostats definition på mellemområde medtages i beregningerne, bor 71 pct. af den danske befolkning i et byområde. Det er relativt højt i EU. Danmark er dermed ikke karakteriseret ved megabyer, men derimod af, at befolkningen bor i store og mellemstore byer. Siden 2008 er der sket en markant befolkningsfremgang i bykommunerne, mens især yderkommunerne mister indbyggere. Figur 1.2 Befolkningsudviklingen på kommunetype, 1980-2014 Figur 1.2 til Pixibogen 1980 = 100 120 115 110 105 100 95 90 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1988 1987 1986 1985 1984 1983 1982 1981 1980 Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Anm.: Kommunetyperne følger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters gruppering. Kilde: Danmarks Statistik.
12 Dobbelt urbanisering Rykket mod byerne sker også internt i kommunerne. Flere kommuner oplever befolkningstilvækst i de lokale bycentre samtidig med, at kommunen som helhed har tilbagegang i folketallet. Til eksempel sker der i s Kommune en stigende koncentration af befolkningen i Års by, mens der i kommunen ellers opleves befolkningstilbagegang. Befolkningstilbagegang rammer kommuner i både øst og vest I disse år er der både kommuner i Øst- og Vestdanmark, som oplever befolkningstilbagegang. Det gælder i særdeleshed kommunerne med størst afstand til henholdsvis og. I Jylland er det især kommuner på vestkysten og de sydlige kommuner, der har befolkningstilbagegang. Men også fynske kommuner har tilbagegang, kun og Kommuner har i øjeblikket befolkningsfremgang på Fyn. I Østdanmark skiller -Falster sig ud sammen med, og Kommuner. Ø-kommunerne har også mistet indbyggere. Figur 1.3 Befolkningsudvikling fra 2010 til 2014-8,2-1,5-8,2-1,5-1,5 0,0 0,0 1,5 1,5 7,8-1,5 0,0 0,0 1,5 1,5 7,8 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F Albert V Is Halsnæ Frede Le Ringste Kilde: Danmarks Statistik. Vo Guldborg
13 Befolkningsforskydningerne forstærker demografisk sårbarhed Figur 1.4 Antal demografiske udfordringer, 2013 I takt med en aldrende befolkning stiger kommunernes udfordringer, og dermed deres demografiske sårbarhed. For kommuner, der også oplever befolkningsnedgang, som følge af forskydningerne fra land til by, forstærkes deres udfordringer. Det skyldes, at det især er de unge, der flytter fra land til by for at uddanne sig. Det betyder, at disse kommuner oplever at have flere ældre, færre erhvervsaktive og lavere fødselstal. Tyndtbefolkede områder har ofte flere demografiske udfordringer, mens mere urbaniserede områder har færre demografiske udfordringer. Antal 0 2 3 4 5 7 8 10 Antal 0 2 3 4 5 7 8 10 Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Anm.: De demografiske udfordringer er målt ud fra 10 parametre: Lav fødselsrate, høj dødsrate, nettofraflytning, relativt få borgere i aldersgrupperne 0-14 år, 15-24 år, 25-54 år, relativt mange borgere i aldersgrupperne 55-64 år og 65 år og derover, skæv kønsfordeling med få kvinder og relativt få kvinder i den erhvervsaktive alder. Kilde: KL s egne beregninger Eged Høje Tå G H F Rin Næstv Gul
14 Store forskelle i udgiftsbehov Figur 1.5 Udgiftsbehov pr. indbygger, 2013 Kommunernes forskellige demografiske udfordringer afspejler sig helt naturligt også i deres udgiftsbehov. Vestegnskommunerne, -Falster, Vestsjælland og dele af Nordvest- og Sønderjylland har de største udgiftsbehov pr. indbygger. De laveste udgiftsbehov ses omkring og i s omegn. Kommuner med mange ældre og børn og/eller mange uden for arbejds styrken har ofte et større udgiftspres end andre kommuner. Indeks (landsgnsn. = 100) Under 93 93 100 100 107 Over 107 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Vo Guldborg
15
16 Disponible indkomster højere i de større byer Borgerne i kommunerne omkring og har de højeste gennemsnitlige disponible indkomster. Der er dog også sket visse forskydninger. Enkelte kommuner er gået fra et relativt lavt niveau for den disponible indkomst til et endnu lavere niveau. Det gælder fx,, og Guldborgsund Kommuner. Borgerne i Kommune har den laveste gennemsnitlige disponible indkomst svarende til 16 pct. under landsgennemsnittet. De fem kommuner med den højeste gennemsnitlige disponible indkomst befinder sig alle nord for s Kommune. Det drejer sig om,,, Lyngby-Taarbæk og Kommuner. Borgerne i disse kommuner har siden 2000 samtidig øget forspringet i forhold til landsgennemsnittet. Figur 1.6 Gennemsnitlig disponibel indkomst i forhold til landsgennemsnittet 2000 og 2012 (modstående side) Indeks (landsgnsn. = 100) 90 90 95 95 100 100 105 105 115 115+ Indeks (landsgnsn. = 100) 90 90 95 95 100 100 105 105 115 115+ Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Allerø Albert V Is Halsnæ Frede Le Ringste Vo
17 Lyngby-Tårnbæk Vallensbæk Albertslund Glostrup Hvidovre Furesø Gribskov Helsingør Roskilde Faxe Horsens Frederiksberg Kilde: Danmarks Statistik.
18 har flest fattige Siden 2001 er andelen af fattige mere end fordoblet og særligt på Sjælland har stigningen i fattigdom været stor. Der bor flest fattige i landets store byer, men samtidig er koncentrationen af fattige i byerne mindre markant end tidligere. s Kommune er fortsat den kommune, der har den største andel fattige. Andelen af fattige i s Kommune er på knap 2 pct. og er således omkring dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Figur 1.7 Andel økonomisk fattige 2011 og udviklingen i antallet af økonomisk fattige fra 2001 til 2011 (modstående side) 0,3 0,6 0,3 0,6 0,6 0,7 0,7 0,9 Over 0,9 0,6 0,7 0,7 0,9 Over 0,9 Allerø Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Alberts V Is Frede F Halsnæ Le Ringste Vo Guldborg
19-0,6 0,3 0,3 0,4-0,6 0,3 0,4 0,5 Over 0,5 0,3 0,4 0,4 0,5 Over 0,5 Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013).
20 Prognoserne holder ikke nødvendigvis Om denne udvikling vil fortsætte, kan der ikke gives et fuldstændigt sikkert bud på. Lige nu forventer Danmarks Statistik, at rykket mod de store byer fortsætter. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger er dog behæftet med usikkerhed. Internationale konjunkturer, boligpriserne mv. har betydning for flyttemønstrene. Omkring finanskrisen i 2008 forventede Danmarks Statistik, at kommunerne i Vestsjælland og på Fyn ville opleve en befolkningsvækst på over 5 pct. frem til 2030. I 2013 viser befolkningsfremskrivningen et meget andet billede for disse områder. Danmarks Statistik forventer nu i stedet et befolkningsfald. Figur 1.8 Befolkningsfremskrivning fra 2008-2030 fra 2008 og fra 2013 (modstående side) Under -5-5 0 Under -5 0 5 5 10 Over 10-5 0 0 5 5 10 Over 10 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Vo Guldborg
21 Lyngby-Tårnbæk Vallensbæk Albertslund Glostrup Hvidovre Furesø Gribskov Helsingør Roskilde Faxe Horsens Frederiksberg Kilde Danmarks Statistik (2008) og Statistikbanken.
22 2. Bolig og bosætning forskellige ønsker og forskellige muligheder Selvom befolkningsforskydningerne fra land til by tager til, er danskernes geografiske mobilitet relativ lav. Langt de fleste flytninger sker lokalt. Hver fjerde flytning sker inden for samme by. To ud af tre flytninger sker inden for en afstand på under 10 kilometer. To ud af tre unge flytter fra oprindelseskommunen for fx at uddanne sig eller arbejde. Af dem er det ca. hver syvende, der igen bor i oprindelseskommunen, når de er i starten af 30 erne. Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. Flytningerne sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelse og skilsmisse. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med øvrige flytninger. Figur 2.1 Andel unge, der som 33-årige, er flyttet tilbage til oprindelseskommunen 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 16,0 22,5 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 16,0 22,5 Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Frede Le Ringste Anm.: Analysen bygger på 1979-fødselsårgangen. Oprindelseskommunen er defineret som bopælskommunen ved indgangen til 1995, hvor de var 15 år, der sammenholdes med bopælskommunen ved indgangen til 2013, hvor de var 33 år. Allerø F Alberts V Is Halsnæ
23 Folk har forskellige ønsker til bosætning Forskellige befolkningsgrupper har forskellige præferencer, når de skal bosætte sig. Præferencerne afhænger bl.a. af familiesituation, alder Figur og livsstadie 2.2 samt til pixi indkomst, ressourcer, normer og værdier. For unge singler under 30 år har nærhed til bylivet den største betydning for bosætning, mens de fysiske og sociale faktorer slet ingen rolle spiller. Børnefamilier vægter forhold for børn samt de sociale forhold højest, mens de er relativt indifferente på de resterende præferencegrupper. Ældre par over 60 år vægter fysiske forhold, oprindelsessted eller områder, der har en homogen befolkningssammensætning højt. Figur 2.2 Præferencer for omgivelser og placering Score 60 40 20 0-20 -40-60 -80-100 Undgå social belastning Betingelser for bøn Social homogenitet Tæt på natur Socialt netværk Tæt på byliv Unge singler under 30 år Par med børn Ældre par over 60 år Kilde: Skifter Andersen, H., (2011).
24 Overbelånte boliger i Vest- og Sydsjælland Figur 2.3 Andel overbelånte boliger, 2011 De danske ejerboliger er højt belånte. I gennemsnit er godt halvdelen af boligernes værdi belånt. Gældsandelen har været stigende de seneste år som følge af faldende boligpriser. For en del boligejere betyder det, at realkreditgælden overstiger 80 pct. af ejendommens handelsværdi, der er maksimum, når lånet indgås. De er med andre ord teknisk insolvente, og et salg vil for mange betyde, at de kommer ud af boligmarkedet med gæld. Under 31 31 40 Under 31 31 40 41 50 Over 50 41 50 Over 50 Allerø Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Alberts V Is Frede F Halsnæ Le Ringste Kilde: Nationalbanken: Finansiel stabilitet 2013. Vo Guldborg
25 Flest tvangsauktioner på Figur 2.4 Andel tvangsauktioner, 2013 Enkelte kommuner skiller sig ud med meget høje tal for tvangsauktioner. Værst ser det ud i Kommune, hvor der sælges 6 boliger på tvangsauktioner, hver gang, der sælges 10 på almindelige vilkår. Ligeledes er andelen af tvangsauktioner høj i Guldborgsund,,,,, og Kommuner. 0 4,9 5 9,9 10 14,9 0 4,9 15 19,9 5 9,9 20 37 10 14,9 15 19,9 20 37 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Eged Høje Tå Gr H F Rin Næstv Anm.: Andel på tvangsauktion i forhold til det samlede boligsalg i perioden 4. kvt. 2012 3. kvt. 2013. Kilde: Realkreditforeningen og Nordea Kredit/ JP 21. januar 2014. Guld
26 3. Dansk vækst og iværksætterlyst i slæbegear Danmark er et af de OECD-lande, hvor væksten pr. indbygger siden midten af 1990 erne har været lavest. Den primære forklaring er, at produktiviteten, værdiskabelsen pr. time, er steget langsommere i Danmark end i de fleste andre lande. Figur 3.2 Figur 3.1 Gnsn. årlig vækst i BNP opdelt på vækst i produktivitet og beskæftigelse, 2001-2011 BNP Produktivitet (BNP pr. time) Beskæftigelse (timer) 2,0 2 1,5 1 0,5 0-0,5 OECD Region Hovedstaden Region Midtjylland Hele Landet Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Kilde: Erhvervsstyrelsen (2013).
27 Figur 3.4 Figur 3.2 BNP pr. indbygger i OECD metropoler 2010 ($) Hovedstadsområdet spiller en afgørende rolle for hele Danmarks økonomi. 75 pct. af alle nye job i Danmark i perioden 1999-2009 blev skabt i hovedstadsregionen. 80 pct. af Danmarks højteknologiske virksomheder samt 70 pct. af den private forskning og udvikling ligger i hovedstadsregionen. Alligevel er hovedstadens konkurrenceevne under pres. Selvom hovedstadsregionen i sammenligning med landets øvrige regioner har et højt BNP pr. indbygger, så har andre storbyer i verden højere vækst, højere BNP pr. indbygger og højere produktivitet. Det gælder fx Stockholm, Helsinki og Oslo. NewYork München Paris Frankfurt Stockholm Dublin Oslo Zürich London Bruxelles Bratislava Hamborg Milano Edinburgh Helsinki Prag Wien Amsterdam Warszawa Tokyo Toronto Rom Ljubljana Madrid Athen Lissabon Berlin Budapest Seoul Talinn 57.534 51.350 49.498 48.802 48.364 48.182 48.180 48.128 46.532 45.749 45.414 44.934 44.453 43.380 43.082 42.543 40.107 39.596 37.456 37.432 37.022 35.553 35.442 34.870 34.735 34.460 30.784 29.971 28.417 26.243 25.005 0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 Kilde: OECD Metropolitan Database.
28 Tabte stillinger i finanskrisens kølvand. Finanskrisen har sat sit tydelige aftryk på antallet af arbejdspladser i kommunerne. Siden 2009 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. Kun otte kommuner,,,, Vallensbæk,, Frederiksberg, og, har haft stigning i antallet af stillinger efter finanskrisen. har tabt flest arbejdspladser. Med lukningen af Lindøværftet mistede kommunen 29 pct. af sine stillinger. Udover er det,,,, og, der har mistet flest stillinger. De danske job er især forsvundet inden for landbrug, industri, byggeri og anlæg samt handel. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje stilling i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Figur 3.3 Udviklingen i antallet af stillinger, 2009-2013 -29,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 0,0 4,3-29,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 0,0 4,3 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Kilde: Danmarks Statistik Vo Guldborg
29 De selvstændige i urbaniserede områder har klaret krisen bedst Figur 3.4 Udviklingen i antallet af selvstændige, 2009-2013 Krisen har også sat sine spor på den danske iværksætteraktivitet. Siden 2008 er antallet af selvstændige faldet med 4,8 pct. svarende til næsten hver 20. Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhandlen og transport. Geografisk er det alle kommuner på nær, og kommuner samt flere kommuner i sområdet, der har oplevet et fald i antallet af selvstændige. -18-5 -5 0-18 -5-5 0 0 20 0 20 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Eged Høje Tås Gre Ha F Rin Næstv Kilde: Væksthus Sjælland 2014. Guld