Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse for tekst... 4 Metabevidsthed... 4 Den centrale meningsskabende funktion... 5 Multimodal læsning... 5 Vil du vide mere... 5 Læsetiltag... 5 Læsepolitik i indskolingen... 6 Formål i 0. klasse er:... 6 Formål i 1. klasse:... 6 Formål i 2. klasse:... 7 Faglig læsning i matematik allerede fra 3. klasse... 7 OS 120 SL 60 SL 40:... 7 Formål i 3. klasse:... 7 OS 120 SL 60 SL 40:... 8 Læsepolitik på mellemtrinnet... 8 4. klassetrin... 8 Generelt for læsning på mellemtrinnet... 8 Læsning i andre fag... 9 Natur og teknik... 9 Matematik... 9 Kristendomskundskab og historie... 9 Evaluering:... 9 5. klassetrin... 9 Læsning i andre fag... 9 Natur og teknik... 9 1
Matematik... 10 Kristendomskundskab og historie... 10 Evaluering:... 10 6. klassetrin... 10 Læsning i andre fag... 10 Natur og teknik... 10 Matematik... 11 Kristendomskundskab og historie... 11 Evaluering:... 11 Læsepolitik i udskolingen... 11 Formål med læseundervisningen i udskolingen:... 11 Generelt for læsning i udskolingen:... 11 En læsehuskeseddel kunne f.eks. se ud som følger:... 12 Fagene, 7. klasse:... 13 Matematik:... 13 Geografi, biologi og fysik:... 13 Historie og samfundsfag:... 13 Fagene, 8. klasse:... 13 Matematik:... 13 Geografi, biologi og fysik:... 13 Historie og samfundsfag:... 14 Fagene, 9. klasse:... 14 Matematik:... 14 Geografi, biologi og fysik:... 14 Historie og samfundsfag:... 14 Bilag (Forslag til)... 15 2
Gistrup Skole Handleplan for læsning Formålet med en læsepolitik Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, ind- sigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen af kulturteknikken læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere - som en rød tråd for læseundervisningen. Derfor er læsning ikke kun hægtet op på danskfaget og de naturfaglige fag. På Gistrup Skole er læsning en del af alle fag. Endvidere rækker det at lære at læse videre end lige til klasselokalet. Træningen af læsefærdigheder bør foregå i elevens verden og involvere ikke kun DUS-personale, men så sandelig også forældrene. Lige fra oplæsning og fortælling, over rim og remser, leg med ord, afkodning af tekst i omverdenen, til hjælp med mere faglige tekster og ikke mindst motivation og tilskyndelse til læsning. Det er målsætningen, at læseplanen vil være en hjælp og inspiration til de enkelte team og lærere i arbejdet med læsning. Til hvert klassetrin vil der være mål, aktiviteter og forslag til gode materialer. Et af de centrale elementer i læseprocessen på Gistrup Skole er børnestavning. Et andet element, der bør overvejes, er at vende processen fra at læse sig til skrivning til i stedet at skrive sig til læsning. Læsning En god læser mestrer de to vigtigste sider af læsning afkodning og læseforståelse. Men for at få en bredere forståelse af læsning er Den interaktive læsemodel et godt redskab. Viden om verden Den forståelse der er nødvendig for at kunne gå i dialog med en tekst. At kunne danne sig indre forestillingsbilleder ud fra sin viden om verden er en del af læseforståelsen. Dette omtales ofte som almen viden. 3
Det er lettere at forstå en tekst, der tager udgangspunkt i en kendt verden/omverden/tid/kultur end en ukendt. Ældre tekster kan derfor være svære at forstå, ligesom tosprogede elever ofte får problemer på dette område. Det er ofte en god ide at aktivere elevens forforståelse inden en tekst læses. F. eks. ved at tale om billeder i teksten, forklare svære ord/begreber osv. Viden om sprog Et vigtigt område i læsetilegnelsen. Allerede i 0. klasse arbejdes der meget med sproglig opmærksomhed, f. eks. bogstavernes navn, form og lyd. Viden om sprog handler endvidere om ordenes betydning, sætningsopbygning og sproganvendelse (semantic, syntaks og pragmatic). Viden om tekster Det er vigtigt at have kendskab til genrer som eventyr, noveller, lyrik, fagtekster osv. Når en elev har kendskab til genretræk skabes forventninger til teksten. Dette aktiverer forforståelsen og gør det lettere at forstå en tekst. De fleste elever ved således, at indledningen: Der var engang er starten på et eventyr. Dog skal man være opmærksom på, at genrebrud kan forekomme og virke forstyrrende. Det er vigtigt i skoleforløbet at møde mange forskellige tekster. Gerne med supplerende læsning hjemme (og højtlæsning). Grafem - fonem kendskab Omhandler evnen til at kunne afkode bogstaver, transformere dem til lyd, der samlet giver en udtale et ord. En god afkodningsstrategi er et vigtigt fundament i enhver læseproces. Ikke mindst i begynderundervisningen. Ordkendskab Det er vigtigt løbende at udvide sit ordforråd. Ordkendskab refererer til den ordbog, eleven opbygger i sin hukommelse. Jo større ordforråd, desto nemmere afkodning/forståelse. At udvide ordbogen i takt med den enkeltes parathed er en vedvarende proces, der ofte kræver differentieret undervisning. En erfaren læser skal stimuleres med sværere tekster, mens en begynder, skal møde tekster, der er tilpasset zonen for nærmeste udvikling. Dvs. være så tilpas udfordrende at eleven magter opgaven uden at miste motivation og mening. Det er således en god ide at en klasse ud over fælles læsebøger/tekster løbende arbejder med individuel læsning. Hukommelse for tekst Handler om at kunne fastholde den røde tråd i teksten. Teksthukommelse omhandler dette at kunne huske, hvad man allerede har læst med henblik på videre tolkning og forståelse. For de fleste udvikles dette i takt med erfaring. Det hænder dog, at elever der nok kan afkode, ikke kan få teksten til at give mening. Dette kan skyldes at teksten er for svær eller at eleven f. eks. mangler ordkendskab, viden om verden mm. Metabevidsthed Mening opstår ikke af sig selv. Det kræver en aktiv meningssøgende læser. Det er ikke nok at afkode en tekst (teknisk læsning). Læseren skal være bevidst om, hvad læsning er, og hvad det kræver at kunne læse. Eleven skal være kritisk over for sin egen forståelse. Er den ikke tilfredsstillende, må eleven selv tage alternative læsestrategier i brug, f. eks. genlæsning eller stille spørgsmål til teksten. Det er vigtigt at besidde mange forskellige strategier. Herunder også strategier til skærmlæsning. 4
Den centrale meningsskabende funktion Dette er summen af de forskellige delkomponenter det samlede læseniveau. Hvis én eller flere delkomponenter er svage, påvirker det således elevens læseforståelse. Delkomponenterne arbejder parallelt og samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt løbende at styrke alle områder. De nationale test i læsning sammenholdt med div. interne læsetest kan give elever, forældre og lærere indblik i, hvor der er behov for en særlig indsats på klasseniveau eller individuelt. Multimodal læsning Den interaktive læsemodel skal naturligvis udvides med multimodal læsning. Tekster med lyd, billeder, film, hyperlinks osv. kræver særlige læsekompetencer for at kunne navigere rundt mellem de betydningsbærende elementer. Dette kræver ikke bare en forståelse af sammenhænge, men også krav til læserens kritiske vurdering af afsenderens troværdighed. Endvidere kræves der også ved anvendelse af de multimodale medier en vis viden om teknologi. Vil du vide mere Forslag til materialer der kan give dig indblik i læsning og mere specifikt - faglig læsning. Læseforståelse hvordan og hvorfor af Merete Brudholm. Indeholder bl. a. uddybende teori om Den interaktive Læsemodel, samt moddeler til forståelsesstrategier både til skøn- og faglitteratur. Faglig læsning af Elisabeth Arnbak. Indeholder en teoretisk del om læsning og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning. Opdagende skrivning - en vej ind i læsningen Bogen præsenterer en række gode grunde til at arbejde med opdagende skrivning i børnehaveklassen. Den skitserer teorien bag metoden og giver konkrete anvisninger til, hvordan man kan arbejde med opdagende skrivning. Henvender sig til børnehaveklasseledere, lærere i indskolingen, læsevejledere og studerende på pædagog- og læreruddannelsen, men den kan læses af alle med interesse for børns skriftsproglige udvikling. Læsetiltag Læsebånd: eleverne læser samtidig periodevis i 20 min hver dag. De læser på eget niveau. Alle fag og timeløse fag kan bidrage til læsebåndet. I perioder bør læsebåndet være præget af lystlæsning Faglige læsekurser fra FLS. Et til 3. Klasse, et til 6. Klasse og et til 8. Klasse. 9. årgang deltager i læsebåndet i fuldt omfang, men på baggrund af skoleårets specielle struktur for denne årgang, organiserer årgangens lærere det, således at båndet tilpasses undervisningen og sikrer at alle fag er repræsenteret. En læsningens dag i Gistrup helt ude i skoven Fra tekst til bog med skriveværksteder, marked på PLC, En god bog skal ses i biografen (førlæsning), en forfatter, en illustrator (Tovholdere læsevejleder og PLC) 5
Skriv dig til læsning. En anderledes tilgang til læsning. Et udviklingsprojekt i 0. og 1. klasse. Læsepolitik i indskolingen Formål i 0. klasse er: at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder at gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring Der arbejdes med sproglig opmærksomhed, På vej og Hop om bord i lyd og ord. Kendetegn for en læser på dette niveau: Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner Motorisk screening Tegneiagttagelse Læseevaluering 1-6 Elevgennemgang (juni) Formål i 1. klasse: at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden at stimulere elevernes læse- og skrivelyst Kendetegn for en læser på dette niveau: Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner OS 64 6
Formål i 2. klasse: at eleven fortsat har lyst til at læse og skrive at eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen at eleven har oplevelsen af, at læsning giver oplevelser at eleven bruger læsning til oplysning og information at bruge skrift som egentligt kommunikationsmiddel Faglig læsning i matematik allerede fra 3. klasse Kendetegn for en læser på dette niveau: Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning, læsningen er endnu ikke flydende Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner Nationale test OS 120 SL 60 SL 40: Der er ikke angivet bestemte tidspunkter for prøverne, for tidspunktet er helt afhængigt af formålet med afholdelsen af prøven. Fastlæggelsen af prøvetidspunktet bestemmes af klassens undervisningsbaggrund og elevens/elevernes placering i forhold til denne. Det er således ikke givet, at alle klassens elever skal prøves samtidigt, og/eller alle elever skal have samme prøve. Det bestemmes bl.a. af, hvordan eleven klarede den foregående prøve, for der er en indre sammenhæng mellem prøverne fra IL-Basis til SL 40. Om valg af prøve og prøvetidspunkt: Se den enkelte prøves Håndbog/Vejledning. Formål i 3. klasse: bevare og fortsat udvikle lysten til at læse og skrive få oplevelser og tilegne sig viden gennem læsning af forskellige genrer stifte bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen anvende læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene erfare at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation hente inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra der, der læses høres og ses Kendetegn for en læser på dette niveau: Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. 7
Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner OS 120 SL 60 SL 40: Der er ikke angivet bestemte tidspunkter for prøverne, for tidspunktet er helt afhængigt af formålet med afholdelsen af prøven. Fastlæggelsen af prøvetidspunktet bestemmes af klassens undervisningsbaggrund og elevens/elevernes placering i forhold til denne. Det er således ikke givet, at alle klassens elever skal prøves samtidigt, og/eller alle elever skal have samme prøve. Det bestemmes bl.a. af, hvordan eleven klarede den foregående prøve, for der er en indre sammenhæng mellem prøverne fra IL-Basis til SL 40. Om valg af prøve og prøvetidspunkt: Se den enkelte prøves Håndbog/Vejledning. Læsepolitik på mellemtrinnet 4. klassetrin Formål med læseundervisningen på mellemtrinnet At styrke elevernes lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis med forståelseslæsning. At eleven anvender læsning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene Generelt for læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. Der arbejdes i stigende grad med forståelsesdelen samtidig med, at eleverne skal udvikle en aktiv læseindstilling og bevare læselysten. Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede, trykte og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-, under og efterlæseaktiviteter. Evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Den faglige læsning stiller nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fag-område i hele skoleforløbet. 8
Læsning i andre fag Natur og teknik På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregel for eleverne vil være, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i større omfang i undervisningen. Eleverne kan med fordel producere deres egen ordbog med fagudtryk, lære eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Kristendomskundskab og historie Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lære eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster, dette vil give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenhederne. Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner Nationale Test SL 40 5. klassetrin Formål for læseundervisningen på mellemtrinnet: At styrke elevernes lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis med forståelseslæsning. At eleven anvender læsning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene At eleven anvender læsning både i og uden for skolen At eleven udvikler evner til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art Læsning i andre fag Natur og teknik I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps gøres allerede tidligere, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. 9
Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det arbejdes derfor fortsat med, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk. Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Kristendomskundskab og historie Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Der arbejdes fortsat med tidslinjen og eleverne kan nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Der arbejdes med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner 6. klassetrin Formål med læseundervisningen på mellemtrinnet: At eleverne gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. Eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik på senere analyse, fx læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne inferenser. Læsning i andre fag Natur og teknik I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Eleverne kan selvstændigt begynde at lave mindmaps. I mange naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. Det betyder bare at et udsagnsord er omskrevet (i sjældnere tilfælde et tillægsord) til et navneord. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, og det kan anbefales eleverne, at prøve at tilbagedanne ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståelsen 10
Matematik Fortsæt arbejdet med ordbogen. Udover de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. årgang, vil det på denne årgang være en god idé at fokusere på følgende yderligere kendetegn for sproget i matematik, hvor man ofte anvender bydeform som fx aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn For at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere tekster til fx nutid. Der vil også tit forekomme brugen af passivkonstruktioner. Fx: I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv, men børnene skal vænne sig til både bydeform og passivkonstruktion, så hjælpen skal kun foregå i en kortere periode. Arbejdet med procesnotater fortsætter. Kristendomskundskab og historie Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Når børnene læser lektier bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Eleverne skal stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Man kan lade eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder, herefter kan man samtale om hvorfor oplysningerne er forskellige og hvad der så er mest troværdigt. Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner National Test Læsepolitik i udskolingen Formål med læseundervisningen i udskolingen: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser mange og varierede tekster At skabe læsere med en selvstændig, aktiv læseindstilling At bevare og udvide læselysten, og at eleverne oplever parathed til og udbytte af læsningen af et bredt spektrum af genrer Generelt for læsning i udskolingen: Et væsentligt kendetegn ved læsning i udskolingen er øget fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge 11
hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Gennem læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder: Læserens faglige ordkendskab matcher tekstens ordvalg Læserens genrekendskab matcher de anvendte tekster Læseren evner at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny viden med allerede eksisterende viden Læseren evner at drage følgeslutninger Læseren kan aktivere metakognitive færdigheder i forhold til teksten (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) Læseren har kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster Læseren har evne til at følge den røde tråd i teksterne Denne liste præciseres for de enkelte fag i de mål, som "Fælles Mål 2009" opstiller for undervisningen i folkeskolens ældste klasser. Fælles for alle fag vil vi på Gistrup Skole søge disse mål og formålet med læseundervisningen gennemført gennem følgende tiltag: En tilgang til undervisningen i faglig læsning, der klart præciserer, at denne undervisning er et fælles anliggende for alle fag. På teammøder iværksættes en begrebsafklaring, således at overbygningens teams har kendskab til og kan anvende en læsefagligt funderet kategorisering af teksttyper (berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster), har kendskab til elevens læsehuskeliste og til egnede generelle og fagspecifikke notatteknikker og arbejdsmetoder i forhold til faglig læsning.. Læsevejleder kan her inddrages. Repetition af ovennævnte, samt udveksling af erfaringer sættes på dagsordenen ved starten af hvert efterfølgende skoleår i udskolingen. Undervisningen i faglig læsning inddrages i årsplanen for alle fag, og der tages initiativ til at koordinere indsatsen mellem de enkelte fag. Elevernes udbytte af undervisningen i faglig læsning evalueres i forbindelse med udarbejdelse af elevplan, og denne evaluering danner udgangspunkt for næste periodes undervisning. Læsehuskeseddel hænges op i alle relevante faglokaler. En læsehuskeseddel kunne f.eks. se ud som følger: Når du læser fagtekster, skal du gennem følgende trin: 1a Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter, illustrationer osv. Aktivering af forhåndsviden - f.eks. gennem brug af mindmap / værktøjet Mindmeister. 1b. Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål giv et bud på hvad teksten handler om. 2. Nærlæs nu teksten: Dette kræver altid skrivelæsning, ukendte ord slås op, der læses evt. igen. (Faglæreren kan her vælge at give eleverne en notatteknik) 3. Skriv ned hvad teksten handlede om (fungerer som et slags svar til læseformålet). 12
Fagene, 7. klasse: Der arbejdes i alle fagene med fagbøgernes opbygning med fokus på: indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse, fodnoter etc. Matematik: Arbejdet med ordbog over fagudtryk og procesnotater kan fortsættes. Eleverne skal arbejde med at skelne mellem definitioner og sætninger. Arbejdet med definitioner kan f.eks. tage udgangspunkt i de særlige udsagnsord: Være, hedder, kaldes, benævnes osv., som typisk indgår i definitioner. Eleverne kan arbejde med at lave egne definitioner af ting og bytte definitioner med andre elever. Geografi, biologi og fysik: De tre nævnte fag kunne i samarbejde udarbejde en fælles fagenes ordbog. Lav f.eks. en mappe til alle elever med en masse tomme ordkendskabskort. Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først sammen på teksten, der skal læses, og bliv enige om teksttypen. Repeter for eleverne, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er, og hvordan, der kan arbejdes med de forskellige typer. Historie og samfundsfag: Der arbejdes (fortsat) med den berettende teksttype. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Eleverne skal forholde sig kildekritisk til teksterne - lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. Arbejd med fagenes ordbog. Geografi, biologi og fysik: Fagene, 8. klasse: Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren. Læsehuskelisten bruges nu fast af eleverne. Matematik: I arbejdet med ordbogen skal eleverne nu selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op. Hvilke ord og begreber, der føres ind i fagenes ordbog, bør i højere grad styres af eleverne - læreren er med som vejleder, men omfanget af forklaringer og mængden af ord bør tage udgangspunkt i elevens behov. 13
Historie og samfundsfag: Den berettende teksttype suppleres nu i større omfang med beskrivende og diskuterende tekster. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. Eleverne arbejder med notatteknikken tekstproblemløsning. Fagene, 9. klasse: Eleverne bør nu selvstændigt kunne bruge relevante notatteknikker og værktøjer til de forskellige teksttyper. Matematik: Målene er nu identiske med fagets slutmål. Eleven skal kunne: læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. skelne mellem definitioner og sætninger Geografi, biologi og fysik: Målene er nu identiske med fagets slutmål. Eleven skal kunne: læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og samfundsfag: Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik. 14
Bilag (Forslag til) Gode bøger på biblioteket. Begrebsforklaringer. Forklaring af lixtal. Forklaring af lettal. Beskrivelse af nationale test. Test fra kompetencecentret. (oversigt over hvordan vi tester) Gode råd til forældrene - pjece. På alle klassetrin. Gode oplæsningsbøger. Vi arbejder med romaner liste. Bilag fra PPR Frederiksbergkonferencen og E17 og Nota 15