KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere på, hvordan vi skaber mennesker, der er i stand til at lære. Asterisk, sept. 2015
AKTUEL UDDANNELSESPOLITIK Formål optimering af den nationale konkurrence-evne flere skal uddannes mere og bedre Ideologi i formålsbeskrivelserne indgår også ideologiske formuleringer om deltagernes personlige, kulturelle og demokratiske udvikling m.v. - som søges varetaget indirekte gennem fagrækken og særlige indholdsbestemmelser
DET CENTRALE PROBLEM KONKURRENCESTATEN SKELNER IKKE MELLEM UDDANNELSE OG LÆRING - uddannelse er den ydre rammesætning - læring er hvad der sker hos deltagerne Uddannelse fører ikke altid til den tilsigtede læring, og der læres også altid noget utilsigtet
UDDANNELSE Uddannelse forstås som tilegnelse af det foreskrevne faglige indhold ( faglighed ) Denne tilegnelse opfattes som en slags produktion, der kan optimeres gennem styring, rationalisering, incitamenter, kontrol, målinger m.v. For at kontrollere og sikre fagligheden foretages omfattende målinger gennem tests, karaktergivning, prøver og eksamen
LÆRING Læring sker gennem individuelle tilegnelses- og rekonstruktionsprocesser, der altid omfatter en integreret helhed af det indholdsmæssige, det personlige og det sociale Ved at satse ensidigt på det indholdsmæssige (bl.a. gennem målingerne) får de personlige og sociale dimensioner en tilfældig karakter, der ofte er i modsætning til det, der formelt tilsigtes
PERSONLIG UDVIKLING I det aktuelle både alment og erhvervsmæssigt foranderlige samfund, er der et stærkt behov for udvikling af samfundsmedlemmernes identitet, fleksibilitet, socialitet, empati, engagement m.v. Ved at prioritere fagligheden sker der imidlertid en indordning af denne almene personlige udvikling og selvforståelse under det faglige indhold Denne indordning styrkes kraftigt gennem målingerne
IDENTITET For at kunne styre sin tilværelse og sine præferencer må moderne mennesker opbygge en identitet en oplevelse af, hvem de er, hvem de gerne vil være, og hvordan de gerne vil opfattes af andre I barneårene har denne udvikling karakter af identifikationer, mens den egentlige identitetsudvikling starter med puberteten, afrundes midt eller sidst i tyverne, men aldrig fastlægges helt En brugbar identitet skal være både stabil og fleksibel
FLEKSIBILITET I en verden, hvor alting er under konstant forandring, er det nødvendigt at være fleksibel, dvs. at kunne ændre sig, samtidig med at kerne-identiteten fastholdes I debatten anvendes ofte begrebet omstillingsparathed, men det er ikke helt det samme, fordi det i højere grad er relateret til de ydre krav, mens fleksibilitet i højere grad relaterer til den personlige holdning
SOCIALITET OG EMPATI Identiteten og fleksibiliteten er altid noget, der realiseres gennem samspillet med andre og de aktuelle rammebetingelser I dette samspil er der både et samfundsmæssigt og et individuelt behov for socialitet og empati, dvs. for at kunne fungere i et samspil med andre og forholde sig til andres identitet og adfærd
ENGAGEMENT Læringsmæssigt er den lærendes engagement helt afgørende for læringens kvalitet og holdbarhed, dvs. hvad den kan bruges til i praksis, og i hvilke sammenhænge den kan aktiveres Engagement består i en personlig mobilisering af mental energi og kan ikke direkte styres udefra I øvrigt er underviserens engagement i både indholdet og de lærende også generelt den mest afgørende faktor for undervisningens gennemslagskraft
KOMPETENCEBEGREBET I konkurrencestaten skal uddannelseslæring have karakter af KOMPETENCE-UDVIKLING Det afgørende er ikke, hvad der læres, men hvad det lærte kan bruges til i aktuel og fremtidig praksis Dette indebærer principielt, at kompetencer ikke kan måles (kun begrænsede og oftest mindre væsentlige kompetence-elementer) Dermed kommer konkurrencestatens læringsideal i modsætning til dens målingsideal