Forældretrivsel ved barnets 2 måneders alder, med fokus på inklusion af far

Forældretrivsel ved barnets 2 måneders alder, med fokus på inklusion af far Udviklingsprojekt i sundhedsplejen i Lyngby-Taarbæk kommune, 2014-15 Udarbejdet af ledende sundhedsplejerske Pernille Fabricius, sundhedsplejerske Aase Birk Mortensen og sundhedsplejerske Gunild Høeg. Redigeret af Kirsten Dahlgaard, sundhedsplejerske, MPH.

Indhold Resumé... 3 1 Baggrund for projektet... 4 2 Formål og mål med projektet... 5 2.1 Projektets konkrete mål... 5 2.2 Succeskriterier... 5 2.3 Projektets målgruppe... 6 3 Efterfødselsreaktion og depression.... 6 4 Metode og design af projektet.... 7 4.1 Informationsaften for fædre... 9 4.2 Screening af forældre og den efterfølgende samtale.... 9 4.3 Netværksgruppe for fædre med efterfødselsreaktion.... 10 4.4 Fars Legestue.... 10 4.5 Parsamtaler... 10 4.6 Mor-Far grupper... 11 5 Projektets resultater... 11 5.1 Informationsaften for fædre... 11 5.2 Screening af forældre og den efterfølgende samtale... 12 5.3 Netværksgruppe for fædre med efterfødselsreaktion... 13 5.4 Fars Legestue... 14 5.5 Parsamtaler... 14 5.6 Mor-Far grupper... 15 5.7 Sundhedsplejerskens tilbagemeldinger... 16 5.8 Lyttebesøg... 17 5.9 Svend Aage Madsens forskningsresultater... 17 6 Konklusion... 19 7 Perspektivering... 20 2

Resumé Sundhedsplejen i Lyngby Taarbæk Kommune igangsatte i januar 2014 et 2-årigt udviklingsprojekt omkring efterfødselsreaktioner. Projektet igangsatte tilbud om screening til alle nybagte forældrepar i kommunen (ca. 500 familier pr. år) med efterfølgende tilbud både til mødre, fædre og par, der måtte have behov. Det blev udført i samarbejde med chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet. Projektet kan ikke afvise, at fædre er underdiagnosticerede i forhold til psykiske problemer i forbindelse med efterfødselsreaktion. Projektet viste, at det er vanskeligt at tilrettelægge et tilbud, som fædre vil benytte sig af. Tilbuddet Fars Legestue viste tegn på, at det er et tilbud, som fædre på barsel efterlyser, og ønsker at benytte. Resultatet af screeningen af mødre med efterfødselsreaktion- og depression stemmer overens med, hvad forskningen viser, at 10-14 % af kvinderne udvikler en efterfødselsdepression (ifølge Svend Aage Madsen). Det tyder på, at sundhedsplejen i Lyngby Taarbæk Kommune med screeningen faktisk får kontakt med stort set alle de mødre, der udvikler fødselsreaktion. I samme omfang får sundhedsplejen ikke kontakt til fædre med efterfødselsreaktion eller - depression, på baggrund af niveauet for efterfødselsdepression fra Svend Aage Madsens forskning er repræsentativ for Lyngby-Taarbæks familier. Mange fædre får på den baggrund sandsynligvis ikke den behandling og støtte, som der kan være behov for. Ud fra vores undersøgelse ser det ud til, at fædre med efterfødselsdepressioner efterspørger individuel hjælp fra psykolog. 3

1 Baggrund for projektet I 2013 lavede sundhedsplejen i Lyngby-Taarbæk Kommune et pilotprojekt, hvor man tilbød screening for efterfødselsreaktion til begge forældre ved 2 måneders besøget. Screeningen foregik ved, at forældrene først hver især udfyldte et spørgeskema udarbejdet af chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet og efterfølgende havde en samtale med sundhedsplejersken med udgangspunkt i dette 1. Rigshospitalets fædreforskningsprogram stod for databehandlingen af Lyngby-Taarbæk kommunes udfyldte screeningsskemaer for efterfødselsreaktion. I pilot-fasen deltog i alt fem sundhedsplejersker og ca. 100 småbørnsfamilier i screeningen. Resultatet af pilotprojektet i år 2013 viste, at 22 % af kvinderne scorede 8 eller derover på både EPDS og Gotlandskalaen. For mændene var det 5%, der scorede 8 eller derover på EPDS og 9% scorede 8 eller derover på Gotlandskalaen (iflg. Svend Aage Madsen og sundhedsplejens interne opgørelse). Ved score på 8 og over kan der være symptomer på en efterfødselsreaktion/depression. Sundhedsplejen ønskede på baggrund af resultaterne fra pilotprojektet at udvikle tilbud, der vil rette op på den eksisterende ubalance i tilbuddene til mødre og fædre. Sundhedsplejen i Lyngby-Taarbæk kommune har i flere år haft et gruppetilbud til mødre med efterfødselsreaktion, men intet tilbud til fædre. Lyngby-Taarbæk kommune igangsatte derfor i januar 2014 et 2-årigt udviklingsprojekt med tilbud om screening til alle nybagte forældrepar i kommunen (ca. 500 familier pr. år) og efterfølgende tilbud både til mødre, fædre og par, der måtte have behov. Projektet blev udført i samarbejde med Svend Aage Madsen, der bearbejdede data fra EPDS og Gotland skemaerne. Projektet blev afsluttet i december 2015. Der blev bevilliget finansiering fra Region Hovedstaden. Gennem hele projektperioden har sundhedsplejen i Lyngby-Taarbæk kommune haft et værdifuldt tværfagligt samarbejde med Svend Aage Madsen og projektleder hos Center for Børneliv, Ida Storm. 1 Svend Aage Madsens spørgeskema er sammensat af følgende spørgeskemaer; Edinburgh Post-natal Depression Scale (EPDS), Gotland Male Depression Scale (Gotlandskalaen) og The Masculine Depression Scale 4

2 Formål og mål med projektet Det overordnede formål med udviklingsprojektet var, at afprøve en sammenhængende forebyggende indsats, der mindsker den negative påvirkning hos børn, når forældre udvikler depression i forbindelse med fødsler. Fokus er på; 1) at opdage problemer så tidligt som muligt, ved hjælp af screening af begge forældre, 2) at udvikle samtaler til par, der har vanskeligheder efter de er blevet forældre, så de kan forblive et makkerpar omkring barnet, og 3) at skabe tilbud til fædre, der måtte opleve at have det svært i forbindelse med den nye rolle. Kort sagt; at opdage, at der er problemer, og at have tilbud til de forældre. Lyngby-Taarbæk kommune ønskede desuden at den viden, som blev indhentet i forbindelse med udviklingsprojektet, ville blive brugt til at videreudvikle og målrette tilbud til mænd, der får fødselsreaktion/depression i forbindelse med at blive far. 2.1 Projektets konkrete mål At forebygge, at det at blive forældre udvikler sig til en dårlig oplevelse for forældrene og med en negativ påvirkning af børnene. At forældreskabet bliver et makkerskab, hvor forældrene kan støtte og supplere hinanden og give hinanden plads. At støtte en god relation mellem barn og begge forældre fra fødslen. At de fædre der udvikler negative reaktioner i forbindelse med forældreskabet kan få et for dem relevant tilbud, i lighed med kvinderne, så det ikke bliver en belastning for familien og fører til et brud mellem forældrene. 2.2 Succeskriterier 90 % af alle nybagte mødre og fædre tager imod tilbud om screening ved 2 måneders hjemmebesøg af sundhedsplejersken, i alt 450 deltagere om året. at mindst 80 % af de mødre og fædre, der gives tilbud, tager imod det. at mindst 80 % af de par der tilbydes parsamtaler, tager imod det. at der etableres 2 fædre grupper på frivillig basis i 2014 og 3 i 2015. 5

2.3 Projektets målgruppe Der er ca. 500 fødsler om året i kommunen. Screeningen omfatter dog kun alle nybagte forældrepar, der taler dansk 2 i Lyngby-Taarbæk kommune. Alle ca. 500 nybagte fædre pr år i Lyngby-Taarbæk kommune Ifølge Svend Aage Madsens beregning vil ca. 50 fædre om året udvikle depressioner i Lyngby- Taarbæk kommune. De er målgruppen for netværksgrupper. 18 sundhedsplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune. 3 Efterfødselsreaktion og depression. Forældre med fødselsdepression har tendens til at interagere mindre aktivt med deres børn. De læser, synger og leger f.eks. ikke lige så meget med deres børn, som forældre uden fødselsdepression. Denne sårbare situation kan medføre en mangelfuld relation og tilknytning mellem forældre og barn, som senere kan give barnet adfærds- og følelsesmæssige problemer. I rapporten anvendes begrebet (efter)fødselsdepression og skal forstås ud fra Svend Aage Madsens definition: en lidelse der er brudt ud under svangerskab, omkring fødslen eller i de første måneder efter fødslen, og som består af oplevelsen af en dobbelt følelse af indre, dybtgående forladthed og følelse af magtesløshed udløst af den dynamiske proces ved dannelsen af forældreskabet. Tilstanden kan bestå af krisereaktioner, angsttilstande, depressive tilstande og sommetider tankeforstyrrelser og lignende forstyrrelser. I Lyngby-Taarbæk kommune har sundhedsplejersken i 2 måneders besøget særlig fokus på familiens trivsel og forskellige efterfødselsreaktioner 3. Under besøget udfylder mor og far hver især EPDS og Godtlandskemaerne. Hvis forældrenes score er mellem 8-12, tilbyder familiens sundhedsplejerske et ekstra besøg, lyttebesøg, hvor samtalen vil dreje sig om forældrenes psykiske trivsel og situation med fokus på en eventuel efterfødselsreaktion. Hvis scoren er 12 eller derover henvises mor og/eller far ofte til nærmere udredning og behandling hos f.eks. læge og psykolog for depression. Cut off (grænseværdien), der indikerer fødselsdepression (ref. Svend Aage Madsen): 2 Spørgeskemaerne er udelukkende evidensbaseret til at screene danske forældre 3 Sundhedsstyrelsen. (2011) Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 6

EPDS: For kvinder: mulig depression = 12 eller højere For mænd: mulig depression = 10 eller højere Gotlandskala: For kvinder: mulig depression = 13 eller højere For mænd: mulig depression =13 eller højere I de to skalaer, der er brugt, indgår nedenstående tilstande som indikatorer for depression (ref. Svend Aage Madsen) EPDS ( Traditionel depression) Ikke kunnet le eller være humoristisk Ikke kunnet se frem til ting med glæde Bebrejdet mig selv uden grund for ting der er gået galt Været nervøs og bekymret uden god grund Været angst og panikslagen uden god grund Svært ved at overskue min situation Svært ved at sove fordi jeg har været ulykkelig Været ked af det og ulykkelig Grædt fordi ulykkelig Tænkt på at gøre skade på mig selv Gotlandskala: Lavere stresstærskel/mere stresset Aggressiv, udadreagerende, besvær med selvkontrol Udbrændthed og tomhed Uforklarlig træthed Irritabel, rastløs og frustreret Besvær med at træffe beslutninger i hverdagen Sover for meget/for lidt/uroligt Besvær med at falde i søvn/vågner tidligt Følelse af uro/ængstelse/ubehag Overforbrug af alkohol og piller Overaktiv/arbejder hårdt og rastløst, jogger o.l. Opførsel ændret så du er svær at have med at gøre Følt dig/andre opfattet dig som dyster/negativ Følt dig/ andre set dig som selvmedlidende/klagende 4 Metode og design af projektet. I forbindelse med opstart af projektet havde projektets styregruppe kontakt med specialestuderende Mia Vinderskov (MV) på RUC, der netop ønskede at skrive sit speciale om dette felt. Dette medførte et samarbejde mellem MV og to sundhedsplejersker ansat i kommunen; Aase B. Mortensen (ABM) og Gunild Høeg (GH). Sammen lavede de et semistruktureret fokusgruppeinterview med seks fædre, der havde erfaringer med efterfødselsreaktioner og som derved gav styregruppen yderlig inspiration til projektdesign. 7

Projektet var forankret i Sundhedstjenesten i Lyngby-Taarbæk kommune, og havde sundhedstjenestens leder, Pernille Fabricius som projektleder. Der blev etableret en styregruppe bestående af projektlederen, ABM og GH, der har udviklet projektet i samarbejde med Svend Aage Madsen. Ekstern rådgiver Ida Storm har været meddesigner af Survey til Mor-Far gruppen og til evaluering af forældre screening og samtale ved 2 måneders besøget. Alle arrangementer og tiltag blev holdt i lokalområdet, det vil sige i Lyngby-Taarbæk kommune. Udvikling af forældresamtaler, etablering af mor- far grupper og udvidede samtaletilbud til forældrepar med efterfødselsreaktion blev tilbudt af ABM og GH, som begge har relevant uddannelse med særlig fokus på samtaleforløb. Indsamling af data og evaluering af projektet blev gennemført ved hjælp af interviews, deltager observationer og anonyme spørgeskemaer der blev sendt via Nem ID til familier, der havde fået barn i projektperioden. Af samme grund blev projektet anmeldt til Datatilsynet via Lyngby-Taarbæk kommune juridiske afdeling. Alt materiale blev anonymiseret og opbevaret på en computer beskyttet af personligt password. Udviklingsprojektet bestod af en række konkrete aktiviteter til både mødre og fædre. Skemaet nedenfor viser en oversigt over projektets tiltag, aktiviteter, antal deltagere og evalueringsmetode: Tiltag Aktivitet Antal deltagere Evalueringsmetode Nyt tiltag for Informationsaften for fædre før fødslen. 2014: deltog to fædre og et par Ikke evalueret fædre Med deltagelse af Svend Aage Madsen 2015: kom ca. ti fædre Startede 2013 som et pilotprojekt, og senere en del af udviklingsprojektet Screening af forældrene (EPDS og Gotlandskala) og samtale med forældre og deres sundhedsplejerske. 338 forældrepar og alle kommunens 18 sundhedsplejersker laver screening og efterfølgende samtale Anonymt spørgeskema undersøgelse af forældrene. Spørgeskema undersøgelse af sundhedsplejerskerne Nyt tiltag for Netværksgruppe for fædre med Ingen deltagere fædre symptomer på efterfødselsreaktion. Nyt tiltag for fædre Tilbud om Fars Legestue Tre til fem fædre deltager pr. gang Spørgeskema Nyt tiltag for mor og far Nyt tiltag for mor og far Samtaler med henviste forældrepar, hvor en eller begge udviser depressive symptomer i forbindelse med at være blevet forældre. Etablering af mor-far grupper 2014: ni henviste par 2015: syv henviste par 30 par og to sundhedsplejersker deltog Er ikke blevet evalueret med anonym undersøgelse Anonymt spørgeskema undersøgelse. Sundhedsplejerskernes vurdering 8

Tiltag i forbindelse med projektet Sundhedsplejerskerne blev undervist 2 x temadage i efterfødselsreaktion og screeningsmetoder Alle sundhedsplejersker Ikke evalueret 4.1 Informationsaften for fædre Inden informationsaftenen for fædre, hvor Svend Aage Madsen var oplægsholder, var det vigtigt at information kom ud til så mange fædre som muligt. Derfor blev arrangementet både annonceret på Lyngby-Taarbæk kommunes hjemmeside, i lokalavisen og en anden større avis. Tanken bag informationsaftenen var, at Svend Aage Madsen gennem et oplæg skulle inspirere kommende fædre og sætte ord på nogle af de følelser de måtte have. AMB og GH fungerede som værter for informationsaftenen. Der blev ikke lavet en tilfredshedsundersøgelse af arrangementet. 4.2 Screening af forældre og den efterfølgende samtale. Ved 2 måneders besøget blev forældreparret tilbudt en screening for efterfødselsreaktion med de evidensbaserede skemaer EPDS og Gotland og en efterfølgende samtale om forældrenes trivsel. Ud fra forældrenes svar har sundhedsplejersken en optælling af spørgeskemaernes score, som giver en umiddelbar pejling om, hvordan forældrene har det. Hvis scoren er bekymrende høj, det vil sige over 8, tilbyder sundhedsplejersken en ny samtale lyttebesøg. Her vil fokus være på forældrenes trivsel og relationen med deres nyfødte barn. Samtalen skal være en dialog mellem forældre og sundhedsplejerske. De udfyldte skemaer blev efterfølgende sendt, i anonym form, til Svend Aage Madsen og Rigshospitaltets Fædre forskningsprogram til videre bearbejdning. På årsbasis har Lyngby-Taarbæk kommune ca. 500 fødsler, men det er ikke alle forældrepar, der vil eller kan udfylde EPDS og Gotlandsskemaerne. I nogle familier har far ikke mulighed eller ønsker ikke at deltage. Andre familier er udenlandske og taler ikke dansk og der bruges skemaet selvfølgelig ikke. I december 2015 sendte sundhedsplejen en Survey (= Survey1) ud til 338 forældrepar, der med sikkerhed havde fået tilbudt screeningen og samtale. I Survey havde forældrene mulighed for at skrive personlige kommentarer til spørgsmålene. Ønsket var at få viden om, hvordan forældrene oplevede screening under besøget. Resultatet skulle bruges til sundhedsplejens tilrettelæggelse af tilbud, som borgerne i Lyngby-Taarbæk kommune ønsker dette blev informeret i Survey 9

For at få viden om hvordan familiens sundhedsplejerske oplever screening og efterfølgende samtale, blev de bedt om at besvare et spørgeskema. Dette var et forsøg på, at få en ide og et indblik i de evt. vanskeligheder og udfordringer sundhedsplejersken havde ved screening og den efterfølgende samtale med fokus på familiens trivsel i 2 måneders besøget. 4.3 Netværksgruppe for fædre med efterfødselsreaktion. Sundhedsplejerskerne brugte mange ressourcer på at undersøge om der kunne skabes et samarbejder med Frivillighedscenteret & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk, om at etablere et gruppetilbud til mændene. Landsorganisationen for Frivilligcentre & Selvhjælp i Danmark har sammen med Socialt UdviklingsCenter SUS og Mandecentret i København udviklet et koncept Kom Videre Mand (www.komvideremand.dk), hvor frivillige mænd bliver uddannet til at være mødeledere på 8 ugers forløb. Et af forløbene havde fokus på mænd med fødselsreaktioner. Frivilligcentret i Lyngby- Taarbæk var meget interesseret i et samarbejde og kunne tilbyde afholdelse af forløb, hvor mænd kunne tale om det der var svært med ligesindede og blive styrket, få ny energi i deres far rolle, og få et nyt fællesskab med indhold. Der var tale om et målrettet otte uger langt gruppeforløb for mænd som ville blive ledet af to frivillige mænd uddannede til rollen. 4.4 Fars Legestue. Både i fokusgruppeinterviewene i projektets pilot-fase og i de efterfølgende udsagn fra fædre som ABM og GH var i kontakt med i løbet af projektet, kom det til udtryk, at der var et særligt behov for et målrettet tilbud til fædre med deres børn, hvor samværet var forbundet med en konkret aktivitet. Dette blev yderligere bekræftet efter studiebesøg i Fars Legestue på henholdsvis Nørrebro og på Frederiksberg, som gav god inspiration til opbygning af et lignende tiltag i Lyngby. 4.5 Parsamtaler Idéen med at tilbyde forældrepar ekstra samtaler med ABM og GH var at afprøve, om der i sundhedsplejens eget regi kunne ligge tilbud, der kunne rette op på eventuel mistrivsel hos forældreparrene og afdække eventuelle behov for behandling hos andre faggrupper f.eks. læge, psykolog. Hos de par, der blev henvist til parsamtale, havde deres sundhedsplejerske skønnet et udvidet behov, der rakte ud over det, hun selv kunne give ved et ekstra besøg ( lyttebesøg ). Parret blev kontaktet med henblik på et hjemmebesøg, hvor de med hjælp fra ABM eller GH fik mulighed for, at se nærmere på egne muligheder for at løse deres udfordringer eller nærmere planlægge hvilken hjælp forældrene måtte have behov for. 10

4.6 Mor-Far grupper Idéen med at etablere en Mor-Far-gruppe var et ønske om, at vi som sundhedsprofessionelle skulle henvende os på lige fod til begge forældre, og ikke overvejende til mødre, sådan som det i mange år har været traditionen i sundhedsvæsenet. Derfor fik begge en invitation efter samme princip som til en traditionel mødregruppe, hvor formålet er, 1) at de kunne få nogle hyggelige timer sammen, 2) at skabe mulighed for at drøfte aktuelle emner, 3) at blive inspireret af hinanden og 4) at knytte nye kontakter, og hvor sundhedsplejersken kun deltager ved det første møde. I foråret 2015 blev i alt fem grupper med seks førstegangs-forældrepar fra et afgrænset område af Lyngby inviteret til Mor - Far Gruppe, og hvor ABM og GH deltog ved det første møde, som blev afholdt i sundhedstjenestens lokaler. Derefter fortsatte Mor-Far grupperne på egen hånd. I december 2015 sendte sundhedsplejen Survey (= Survey2) ud til de 30 forældrepar der havde deltaget i Mor-Far gruppen (i alt 60 personer). I Survey var der også mulighed for at skrive personlige kommentarer til spørgsmålene. Ønsket var at få en viden om, hvordan mor og far havde oplevet gruppetilbuddet. Resultatet skal bruges, så sundhedsplejen fremadrettet kan tilrettelægge et tilbud, efter Lyngby-Taarbæk kommune borgers ønsker og behov dette blev informeret i Survey Endvidere blev der planlagt temadage for alle sundhedsplejersker i både 2014 og 2015, for at styrke den faglige viden og interesse for projektet. Ønsket var at styrke sundhedsplejerskernes faglighed omkring familier med efterfødselsreaktion/depression. Samt at styrke evnen til, at føre samtaler hvor både far og mor er centrale personer. 5 Projektets resultater Besvarelsesprocenten på de to forskellige Survey må betegnes som lav. Survey1 blev besvaret med 11%, Survey2 med 23%. De manglende besvarelser skyldes i høj grad tekniske problemer, eventuelle andre årsager er ikke undersøgt. I følgende afsnit vil der alligevel blive fremhævet nogle tendenser fra besvarelserne. Styregruppen er helt klar over, at besvarelserne nødvendigvis ikke er repræsentative for hele forældregruppen. Skriftlige kommentarer fra begge Survey eller andre mundtlige udsagn vil stå med kursiv 5.1 Informationsaften for fædre Der var planlagt to oplæg i både 2014 og 2015. Grundet projektforsinkelse blev der kun afholdt to oplæg: et i henholdsvis efteråret 2014 og 2015. Til trods for PR i de lokale medier og information fra egen sundhedsplejerske, var fremmødet ikke stort. I 2014 deltog tre fædre. I 2015 deltog ti fædre. I 2015 var der ud af de ti fremmødte to mænd, der efterlyste mulighed for at få individuelle 11

samtaler med Svend Aage Madsen, hvilket desværre ikke kunne lade sig gøre. Dette kunne pege på et behov for, at kunne tilbyde psykologsamtaler til fædre. Fædre, der mødte op gav udtryk for at de mente at emnet var meget vigtigt og relevant. Fædrene gav udtryk for, at der skulle være mere fokus på fædre og børn. De fremkom med følgende ønske: At vi (sundhedsplejen) oprettede forældregrupper, således at fædre også havde et netværk, hvis der var ting, der blev svært når man var nybagt forælder 5.2 Screening af forældre og den efterfølgende samtale Survey1 blev sendt ud til 338 forældrepar og der kom 77 anonyme svar retur (heraf 49 mødre, 25 fædre og 3 ikke oplyste). På trods af en lav besvarelsesdeltagelse på 11,4 % kan svarmaterialet give en pejling af hvad nogle borgere ønsker. Den lave svardeltagelse gør det imidlertid svært at lave de store konklusioner. 90% af mødrene og 68% af fædrene tog imod screeningen, men flere skriver i kommentaren at tiltaget er mest relevant ved første barn. Næsten alle svarpersonerne synes, at sundhedsplejerskens indsats i forhold til familiens trivsel er relevant og oplever den efterfølgende samtale som god eller meget god. 63 personer ud af de 77 som svarede på Survey havde taget imod screeningen. Af de resterende 14 har 6 personer ikke ønsket tilbuddet og 8 personer ved ikke, havde ikke tid eller sprang tilbuddet over. Ved mine første børn var jeg glad for tilbuddet, men nu ved mit tredje barn havde jeg ikke brug for det (skrev en mor). Godt udgangspunkt for refleksion (skrev en mor) 66 af svarpersonerne syntes, at det var en god eller meget god samtale, de havde med sundhedsplejersken efter screeningen. 8 personer syntes at samtalen, hvor sundhedsplejersken tog udgangspunkt i forældreparrets trivsel, var mindre god eller dårlig og 3 personer besvarede ikke. Næsten alle forældre som svarede syntes, at sundhedsplejens indsats i forhold til familiens trivsel er relevant. Andet barn, samme sundhedsplejerske. Vi var trygge og hun (shpl.) var god til at lytte og komme med feedback (skrev en far) Vi fandt et konfliktpunkt og fik det vendt en sidste gang (skrev en mor) En god samtale med en kompetent person (skrev en far) 12

Vores sundhedsplejerske er altid meget lydhør og empatisk, og giver samtidig en professionel vurdering af situationen, som er til en stor hjælp (skrev en mor) På spørgsmålet i Survey1 om Mor-Far grupper i stedet for mødregrupper svarede over 50% af svarpersonerne, både af mødre og fædre, at de ikke var interesserede og 20% af forældrene (det vil sige 16 personer) vidste ikke, om de synes det vil være en god ide og 13 personer mente, at det var en god ide. Det var også under dette spørgsmål, der kom flest kommentarer, både positive og negative udsagn. Følgende er et lille uddrag af kommentarerne: Mere relevant hvis man ikke har netværk eller er førstegangsforældre (skrev en far) Jeg ved ikke hvad mor far grupper er. Hvis det er det samme som mødregrupper, men hvor fædrene deltager, så nej! Jeg tror ikke det vil fungere i praksis hvordan skulle man mødes... Men jeg tror, det ville være godt for parforholdet og for fædrene, hvis der etableres mandegrupper, hvor de f.eks. kunne ses en lørdag om måneden med baby. Det giver en anden dynamik at begge forældre er med i gruppen. Det er positivt i forhold til, at nu om dage kan forældrene have forskellige roller. F.eks. mor kan være det travle karrieremenneske og far er mest tid med barnet (skrev en far) Kan ikke se det er relevant og besværligt at planlægge da fædre sjældent har barsel på samme tidspunkt som hinanden (og de respektive mødre). Eller barsel på samme tidspunkt som mødrene (skrev en far) Eftersom faderen tager næsten 3 mdrs barsel kunne det være fint at supplere mødregruppen med et forum hvor han kunne mødes med andre mænd i samme situation. Det behøvede dog ikke at have nogen relation til mødregruppen (skrev en mor) Fra Survey fremgår det, at de fleste forældre ikke kan svare på, hvilket tilbud de vil have behov for, hvis de oplever, at forældrerollen er vanskelig. Dette skyldes nok, at det er svært, at forestille sig hvilken hjælp man har brug for, hvis man får en fødselsdepression. Dog er der enkelte kommentarer: Jeg har haft stor gavn af individuelle samtaler med psykolog (skrev en far) Jeg havde en efterfødselsreaktion i ugerne lige efter fødslen, men kom meget hurtigt ovenpå igen og følte ikke efter 2-3 mdr at jeg havde brug for at deltage i samtalegruppen (skrev en mor) 5.3 Netværksgruppe for fædre med efterfødselsreaktion Det viste sig desværre, at ingen af de fædre med efterfødselsreaktioner der fik tilbudt gruppeforløbet Kom Videre Mand i projektperioden, var interesserede. Derfor blev gruppeforløbet 13

aldrig gennemført og afprøvet af mænd med efterfødselsdepression i Lyngby-Taarbæk kommune. I stedet ønskede fædre, der scorede højt på screeningen, at blive henvist til deres egen læge eller til psykolog. 5.4 Fars Legestue I oktober 2015 startede Fars Legestue. En gang om ugen er der åben i Dagplejens lokaler i 2 timer. Her er det muligt for fædre med børn i 0 3 års alderen at mødes, lege og skabe netværk. Desuden er ABM tilstede. Fædrene er blevet informeret om tilbuddet via lokalavisen, kommunens hjemmeside og sundhedsplejerskerne har udleveret informationspjecer i besøgene. Der er lagt visitkort i relevante butikker og cafeer i lokalområdet. Der er sendt mail til alle Mor-Far grupperne, som startede i første halvdel af 2015. Der er oprettet en Facebook-profil, Fars Legestue Lyngby, hvor interesserede fædre kan kommunikere og hente inspiration om børn. Indtil nu er der over 25 aktiv deltagende på Facebook gruppen. I oktober, november og december 2015 var der i alt 26 deltagende fædre fordelt over 11 gange. I alt deltog 9 forskellige fædre / børn. De fædre der deltog udtrykte glæde ved tilbuddet, og der var meget snak og vidensdeling blandt fædrene. ABM oplevede, at fædrenes fokus på deres børn specielt var inden for ernæring, stimulering, leg og sikkerhed. Fædrene gav udtryk for, at tidspunktet med fordel kunne udvides, f.eks. fra kl. 9.30 til 12.30, så der var mulighed for at spise frokost sammen. Der er også opstået et tværfagligt perspektiv, da pædagogerne i dagplejen er interesserede i at deltage og at vi sammen videreføre dette nye tilbud. 5.5 Parsamtaler I 2014 blev ni forældrepar, på baggrund af screeningen, henvist til yderligere samtale med ABM eller GH og i 2015 blev syv par henvist. Parrene fik tilbudt tre samtaler og det foregik enten i hjemmet eller i sundhedsplejens lokaler. De fleste af samtalerne foregik efter forældrenes ønske i sundhedsplejens lokaler, fordi de fandt det lettere at tale om det problematiske i neutrale lokaler. Problemstillingerne var bl.a. mistrivsel hos den ene eller hos begge parter opstået efter barnets fødsel, voldsomme fødselsoplevelser eller langvarige hospitalsophold. Nogle af forældreparrene oplevede forøget interne konflikter efter barnets ankomst, og havde svært ved at støtte hinanden i forholdet. De havde et ønske om parsamtaler, som kunne hjælpe med at imødegå konflikterne. Forældreparrene har i dette projekt ikke fået mulighed for at give anonymt feedback. 14

AMB og GHs oplevelse var, at samtlige forældre gav udtryk for tilfredshed over tilbuddet. De udtrykte deres oplevelse af forældrenes tilfredshed således: Lettelse over at kunne få sat ord på det, der blev oplevet som problematisk, og det gav dem som par mulighed for at følge op på det, som var svært. Det var ABM og GH indtryk, at mange af parrenes problemstillinger kunne bremses i yderligere at udvikle sig ved hjælp af parsamtaler. 5.6 Mor-Far grupper Survey2 blev sendt ud til 60 personer - det vil sige netop de 30 par, som havde deltaget i Mor-Far gruppen. Der var svar fra 14 personer (7 fædre og 7 mødre). Det gav en besvarelsesprocent på 23%. Både far og mor oplevede at gruppen støtter dem i forældrerollen og giver viden i forhold til deres barn. Derimod var det, at skabe et netværk hverken for mor eller far særlig afgørende. De syv par der svarede gav udtryk for et ønske om at gruppetilbuddet skulle fortsættes. Mor-Far gruppen kan give udfordringer i forhold til plads og tid for forældrene. 8 af de 14 personer var med i gruppen fra starten, hvor 5 af disse personer var fædre. Det fremgår, at der var forskellige årsager til, at man ikke deltog i første mødegang f.eks. uroligt barn, sygdom, forglemmelse. Efter at gruppen blev etableret, har 7 af personerne (heraf 4 mænd) efterfølgende deltaget 4 gange eller mere. De andre 7 har aldrig eller kun få gange mødtes efter gruppestart. Den vigtigste årsag for deltagelse i Mor-Far gruppen er at møde andre forældre, snakke om børn og udveksling af viden: Møde andre i samme situation (skrev en far) Det havde en god effekt, at fædre også blev inviteret med. Desværre nåede vi aldrig at finde en dag, hvor fædrene også kunne komme med efter det første møde, hvor sundhedsplejen deltog. Det er min opfattelse, at ikke alle fædre var lige interesserede, ligesom det gav problemer, at finde tidspunkter, der kunne passe, idet fædrene var på arbejde. (skrev en mor) Det er lærende at se, hvordan andre er forældre (skrev en far) Fordi vi alle er i samme båd (skrev en far) Om Mor-Far gruppen skal fortsætte, mener 5 mødre og 6 fædre ud af de 14 personer, at gruppetilbuddet skal forsættes og 3 personer har sat kryds ved ved ikke. Nogle af kommentarerne er mere tvetydige: Vi fik ikke så meget ud af det, men jeg er sikker på, at det kunne gavne andre (skrev en mor) 15

Det er jo altid svært at vide, hvor mange som vil deltage i sådan en gruppe. Alle 6 par deltager endnu. Det er dog lige i overkanten når alle mødes. 12 voksne og 6 børn. Alle par bor i lejligheder hvilket giver en udfordring mht. de fysiske rammer (skrev en far) Man bør gøre det klart for par, at der forventes en aktiv deltagelse fra fædrene ellers kan man ligeså godt vælge en almindelig mødregruppe (skrev en mor) Et KÆMPE ja til det skal tilbydes. Det har været rigtig rart at have det tilfælles. Hvor både min mand og jeg har kunne søge støtte og viden, om det at være forældre og familie. Det har fungeret super godt at mødes alle sammen én gang om måneden og ses med mødregruppen 1-2 gange om ugen. Skønt at alle har været førstegangsfødende og stået i samme situation som en selv. Tak for dette fantastiske tilbud! Og tak fordi I også sætter mere fokus på vores mænd (skrev en mor) 5.7 Sundhedsplejerskens tilbagemeldinger Første temadag med Svend Aage Madsen havde han fokus på fædres ønske om involvering, samt sundhedsplejerskens tolkning af screeningsskemaerne, og hvornår der er indikationer for henvisning til egen læge ved bekymring for efterfødselsdepression hos familien. Anden temadag i 2014 blev afholdt af en ekstern psykolog. Fokus var på, hvordan sundhedsplejerskerne kunne blive klædt på til forældresamtalen således, at forældreparrene oplever samtalen som værdifuld. Indtrykket var, at sundhedsplejerskerne efterfølgende følte sig klædt på til opgaven. Der blev lagt op til, at forældrene kunne tilbydes 1-2 efterfølgende besøg af egne sundhedsplejerske ( lyttebesøg ) med fokus på deres psykiske trivsel og hvordan det påvirkede samspillet med deres barn. Temadagen med ekstern underviser i 2015 blev rykket og senere aflyst pga. akutte omstændigheder i personalegruppen. Men dagen er nu blevet planlagt til juni 2016 med ekstern psykolog, hvor fokus er på, at samle sundhedsplejerskernes erfaringer og ideer fra samtalerne i en manual til forældresamtalen. Derudover skal der være fokus på, hvordan 2 måneders besøget skal planlægges, så det kan indeholde en grundig undersøgelse af barnet, vurdering af tilknytningen mellem barn og forældre og en forældrescreening for efterfødselsreaktion/depression og efterfølgende forældresamtale. I 2015 besluttede styregruppen at spørge ind til hver enkelt sundhedsplejerskes fornemmelse af forældresamtalerne og de tilbagemeldinger de fik fra forældrene. Dette blev gjort med spørgeskema til alle sundhedsplejerskerne. I stort set alle tilfælde havde sundhedsplejerskerne en god fornemmelse af samtalerne og flere oplevede positiv respons. Eksempelvis: 16

Forældrene mente, at det var brugbart, at få hørt på hinanden og få talt sammen om, hvordan man har det psykisk i denne nye situation og at forældrene satte pris på, at vi (sundhedsplejen) tog initiativ til at være katalysator for samtalen (Samtale genfortalt af sundhedsplejerske) Lederen af sundhedsplejen, kommenterede på resultatet af spørgeskemaet således: Rigtig mange har noteret at forældrene fandt samtalerne brugbare og hjælpsomme Flere sundhedsplejersker har dog efterfølgende nævnt at de dels har haft udfordringer med at få pakket screeningen af begge forældre ind i samtalen, og dels oplevet en udfordring i forhold til at få afgrænset forældresamtalen, så den passer med den afsatte tid. Således at besøget også har fokus på at indeholde en grundig undersøgelse af barnet, samt vurdering af tilknytningen mellem barn og forældre. 5.8 Lyttebesøg Sundhedsplejerskerne har i projektperioden fra 1-7-14 til 31-12-15 aflagt lyttebesøg til: Type Antal par/individer der har modtaget lyttebesøg I alt antal lyttebesøg aflagt af sundhedsplejersken: Forældrepar 48 53 Kun fædre 10 11 Kun mødre 115 150 Total 173 214 Tallene stammer fra sundhedsplejens elektroniske journalsystem Novax. På 18 måneder var der 173 par, fædre og mødre der havde modtaget 214 lyttebesøg. Det fremgår, at der var par eller enkelte personer der havde modtaget mere end et lyttebesøg. Skemaet stemmer i høj grad overens, med hvad sundhedsplejerskerne oplever i deres praksis. 5.9 Svend Aage Madsens forskningsresultater Fra Svend Aage Madsens analyse af screeningssvar fra forældre i Lyngby-Taarbæk kommune i perioden 9. februar 2014 til 27. april 2015 var hovedresultatet: Screeningen for fødselsdepression af 531 forældre, heraf 313 spædbarnsmødre og 218 spædbarnsfædre, peger på, at omkring 11,5 % af mødrene og omkring 5 % af fædrene får en fødselsdepression. Tallene viser følgende fordeling 17

blandt de 531 spædbarnsforældre, der har udfyldt skemaet for fødselsdepression i Lyngby-Taarbæk kommune: EPDS Gotland Fødselsdepression i inklusiv EPDS + Gotland 34 (6,4 %) 36 (6,8 %) 47 (8,9 %) Tallene viser følgende fordeling blandt 313 spædbarnsmødre, der har udfyldt skemaet: EPDS Gotland Fødselsdepression i inklusiv EPDS + Gotland 26 (8,3 %) 28 (8,9 %) 36 (11,5 %) Tallene viser følgende fordeling blandt de 218 spædbarnsfædre, der har udfyldt skemaet: EPDS Gotland Fødselsdepression i inklusiv EPDS + Gotland 9 (4,1 %) 8 (3,7 %) 11 (5,0 %) Til sammenligning er der internationale undersøgelser, som peger på, at 10-14% af kvinder får en fødselsdepression målt med EPDS. Samtidig er der enighed om, at 7 % af fædre får en fødselsdepression målt med EPDS og Gotlandskalaen (ifølge Svend Aage Madsen). Sundhedsplejens resultat af screeningen for kvindernes vedkommende stemmer overens med, hvad forskningen peger på, er udbredelsen blandt kvinder. Hvis vi antager, at procentdelen af fødselsdepressionsramte kvinder i Lyngby-Taarbæk kommune ligger på det internationale niveau, indikerer det, at sundhedsplejen i kommunen med screeningen får kontakt med alle de kvinder, der har fødselsdepression. For mændenes vedkommende, og antaget samme præmis, tyder det på, at mændene i Lyngby-Taarbæk kommune er underdiagnosticerede for psykiske problemer, som følge faderskab. Såfremt man antager at mændene i Lyngby-Taarbæk kommune kan sammenlignes med de resultater af undersøgte mænd fra internationale undersøgelser (ifølge Svend Aage Madsen). så indikerer det at ca. 2 % af mænd i Lyngby-Taarbæk kommune måske ikke får den behandling og støtte de har behov for i hvert fald ikke gennem tilbud fra kommunen. 18

6 Konklusion Udviklingsprojektet bestod af en række konkrete aktiviteter til både nybagte forældrepar og fædre. Der var et særligt fokus på, at der ikke eksisterede et tilbud til fædre med efterfødselsreaktion. Projektet viser, at det har været vanskeligt for sundhedsplejen, at tilrettelægge et tilbud som fædre vil benytte sig af. Til informationsaften for fædre med psykolog Svend Aage Madsen som foredragsholder, var der kun et meget sparsomt fremmøde. Ingen fædre ønskede, at tage imod tilbuddet om at være i netværksgrupper for fædre med efterfødselsreaktion. Ved de udvidede parsamtaler til de familier der scorede højt på EPDS og Gotlandskema, var der 16 forældrepar, der tog i mod tilbuddet. Samtalerne blev som regel holdt i sundhedsplejens lokaler, og tilbuddet gav mulighed for tre samtaler. Sundhedsplejen oplevede, at forældrene udtrykte stor lettelse ved at få sat ord på problematikken, og var generelt tilfredse med tilbuddet. Det er sundhedsplejens indtryk, at mange af forældreparrenes problemstillinger kan bremses i at udvikle sig yderligere, hvis der er en nem adgang til forebyggende parsamtaler. Sundhedsplejerskernes indtryk fra udviklingsprojektet har været, at større fokus på far har betydet, at fædrene har følt sig set og hørt som en ligeværdig partner i det lille barns liv. Flere af de deltagere, som har givet svar har tilkendegivet, at screeningen og selve forældresamtalen har været god og værdifuld. Dog var der en lav svar deltagelse i Survey. Nogle sundhedsplejersker har oplevet et dilemma i forhold til at få afgrænset forældresamtalen, så forældrene får udbytte af samtalen, og så den passer med den afsatte tid og samtidig har fokus på at indeholde en grundig undersøgelse af barnet, samt vurdering af tilknytningen mellem barn og forældre. Derfor planlægges en sidste undervisning dag, hvor vi Derfor er planen, at der afholdes en undervisningsdag, hvor udvikler en manual som kan hjælpe til at målrette samtalen med forældrene. Resultatet af screeningen af mødre ligger helt på niveau med, hvad Svend Aage Madsens forskning viser. Det tyder på, at sundhedsplejen i Lyngby-Taarbæk kommune med screeningen faktisk får kontakt med stort set alle de mødre, der udvikler fødselsdepression. I samme omfang får sundhedsplejen ikke kontakt til fædre med efterfødselsreaktion/depression. Det viser både Svend Aage Madsens undersøgelse og sundhedsplejens udviklingsprojekt. Dette bygger dog på at 7 % af mænd i Lyngby-Taarbæk kommune har fødselsdepression. Vi kan imidlertid ikke være sikre på at dette er korrekt. Gennem hele projektet har der været en lav deltagelse fra mænd i tilbuddene og i 19

Survey svarerne. Det gør det svært at konkludere. Meget tyder på, at vi ikke får kontakt til alle fædre med for psykiske problemer. Det betyder, at nogle fædre sandsynligvis ikke får den behandling og støtte, som der kan være behov og brug for. Ud fra vores undersøgelse ser det ud til, at fædre med efterfødselsdepressioner efterspørger individuel hjælp fra psykolog. Der tegner sig et billede af, at flergangsforældre anser screeningen som unødvendig, specielt hvis det er gået problemfrit ved tidligere barn. Det er kun førstegangsforældre, der har fået tilbudt Mor- Far gruppe og flere fædre har været glade for tilbuddet i forhold til at blive styrket i forældrerollen. Men der var lav svar deltagelse. Det fremgår også, at mødrene ikke oplever, at Mor-Far gruppen kan erstatte en mødregruppe, og der bliver peget på udfordringen med at finde tiden for begge forældre til Mor-Far gruppen. Slutteligt tyder det på at, at hvis man skal have en sådan gruppe til at fungere, bør man afsætte flere faglige ressourcer til at facilitere og fastholde start fasen. Fars Legestue har eksisteret i 5 måneder og udvikles stadig. Fædrene på barsel tilkendegiver, at de er glade for det tilbud og ønsker længere åbningstid. Pædagogerne i dagplejen er også interesserede i, at deltage og samarbejde om at videreføre dette nye tilbud. Kun ni fædre har deltaget. Projektet har givet sundhedsplejerskerne større fokus på at inkludere fædrene ved 2 måneders besøget. Ligeledes har sundhedsplejerskerne opnået en større sikkerhed i brugen af screeningsværktøjer. 7 Perspektivering Selvom mænd får tilbudt den samme form for hjælp som kvinder, gør de nødvendigvis ikke brug af den. Men spørgsmålet er, hvordan sundhedsplejerskerne skal udvikle et tilbud som fædrene aktivt vil benytte sig af. Samtidigt tyder det på, at sundhedspersonalet og andre offentlige instanser skal kommunikere med sårbare fædre/mænd på en bestemt måde og bruge andre metoder, end når de henvender sig til mødre. Det bør udforskes, hvad der ligger bag den markant lavere deltagelse fra mændenes side. Den lavere deltagelse har også betydning for kvaliteten af undersøgelser som denne alene derfor kunne det være interessant at få en større andel af deltager i Surveys. Det vil give os en bedre viden om mændenes faktiske tilstand i kommunen. Det er overraskende, at flere mødre scorer over cut-off på Gotlandskema (fremhæver særlige maskuline symptomer på fødselsreaktion - depression) end på EPDS. Både mødrenes score på Gotland og fødselsreaktioner 20

hos fædrene er vigtige problemstillinger at forfølge i sammenligning med resultater af lignende screeninger i andre projekter. 21