Evaluering af den grafiske formidling i Rigsrevisionens tre beretninger: 19/2014 03/2015 07/2015 Beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik. Beretning om Skatteministeriets økonomistyring. Beretning om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i i forbindelse med udviklingsbistanden.
Om evalueringen overordnet Denne evaluering er bygget op således, at jeg gennemgår brugen og kvaliteten af grafikkerne i de tre beretninger enkeltvis og henviser til, hvor der med fordel kunne være fremstillet grafikker. Gennemgangen af grafikkerne i disse tre beretninger ligger til grund for en sammenfattende konklusion på Rigsrevisionens generelle brug af grafikker. Jeg evaluerede også i 2015 tre beretninger for Rigsrevisionen, hvor jeg anbefalede, at man brugte kommunikatorer der i form af faste elementer/illustrationer skulle citere fra konklusioner i beretningerne. Det har jeg valgt at se bort fra i denne evaluering, hvor jeg i langt højere grad vil gå i detaljer med de eksisterende grafikker, og om de kommunikerer efter hensigten. Jeg har samtidig i min evaluering af de tre beretninger lagt vægt på, om der i forhold til sidste års evalueringer er sket tydelige forandringer og forbedringer i den visuelle formidling, og om hvordan den visuelle formidling kan forbedres yderligere. Disse overvejelser kan opdeles i tre kriterier som ligger til grund for evalueringen: 1. Er grafikkerne tydelige at aflæse? Opstår der misforståelser i grafikkerne? 2. Er antallet af grafikker passende i forhold til beretningens længde og er det de relevante afsnit der bliver fremhævet i grafik? 3. Kan grafikkerne læses selvstændigt uden henvisning til det tilhørende tekstafsnit? 2
Beretning om harmonisering af takster i den kollektive trafik Side 4, figur 1. Her visualiseres kundernes tilfredshed med gennemsigtigheden i taksterne i den kollektive trafik i form af et søjlediagram inddelt i to grupper på x-aksen og graden af tilfredshed på y-aksen. I denne type grafik er det vigtigt, at legenden (skalaen) ikke ligger ude i margen af siden som en note, men i stedet bliver rykket ind i grafikken. Derfor skal graden af tilfredshed fra 1-5 skrives ind på y-aksen, så læseren hurtigt kan se, hvilke værdier det er, man skal aflæse. Så bliver det også tydeligere, at der er en generel utilfredshed med gennemsigtigheden af taksterne. Samtidig skal årstallene placeres lige under de relevante søjler - således at både x- og y-aksen har en tydelig værdi og benævnelse. Det er godt og vigtigt, at det eksakte tal for hvert år står inde i søjlerne - især når de målte værdier ligger tæt på hinanden. Det er samtidig rigtig set, at beretningen indledes med en grafik der tager pulsen på passagerernes holdning til gennemsigtigheden - en slags meningsmåling der illustrerer hele problematikken om den fejlslåede harmonisering, og i de afsnit hvor der er brugerundersøgelser med tydelige resultater der underbygger beretningens konklusion, bør Rigsrevisonen visualisere det i form af grafik. 3
Side 3, figur 2: Et kort over trafikselskabernes geografiske dækningsområde, viser på enkel og fin måde, hvor de enkelte trafikselskaber opererer, dog bør DSB og Arriva også markeres som operatører på kortet- det kunne f.eks være i form af stiplede linjer af Arrivas togstrækninger i Jylland og DSB overordnede net i hele landet. Kortet fungerer fint som et godt overblik og dets placering i beretningen er også velvalgt, fordi læseren får introduceret aktørerne i den kollektive trafik. Som en forbedring bør NT (Nordjyllands Trafikselskab) skrives helt ud, når de andre selskaber også er det. Side 5. sideboks. Selvom det ikke er et grafisk element, er det godt at forklare, hvad takstkompetence er for en størrelse i en selvstændig sideboks. Det giver luft til læseren, som selv kan bestemme, hvornår denne boks kan læses. 4
Side 8, Figur 3: Trafikselskabernes arbejde med en landsdækkende takstharmonisering vises i en tidslinje, hvor overlappet mellem arbejdet med rejsekorttaksterne og og den landsdækkende enkeltbillet fremhæves med to Tuborg-klammer. Grafikken fremstår fersk og der bør være større variation af stregtykkelser i grafikken. Samtidig savner jeg en angivelse af målet i 2006 for indførelse af rejsekortet i 2010 på tidslinjen. Det kan afhjælpes med stiplede lodrette linjer ved 2006 og 2010 på tidslinjen. Side 10: Boks 4: På det store kort over lokale takstområder skal de 14 takstzoner + Bornholm skrives på selve kortet, og ikke som henvisninger i bunden af boksen. Der er for lang transporttid for øjet at skulle finde henvisningernes placering på kortet. Det kan afhjælpes ved at gøre kortet større og tage noget af pladsen i bunden af boksen. Desuden bør Trafikselskabernes navne også figurere på dette kort, ellers bliver læseren forvirret over farveinddelingen. De stiplede linjer der angiver de tværgående takstsystemer skal være kraftigere - evt. med navnebetegnelse skrevet ind langs den stiplede linje. 5
Side 12: Boks 5: Her er et eksempel på en god og tydelig grafik der gør læseren klogere. Den eksemplificerer det paradoksale i, at en kort tur kan være dyrere end en lang på grund af, at den rejsende krydser et takstområde. En god sammenligning af pris, rejsens længde og tid samt mulighed for rabat. Alt sammen listet op på en enkel måde og godt placeret ved togstrækningerne på kortet. Denne grafik vil jeg mene, er en rettesnor for den generelle visuelle formidling i Rigsrevisionens beretninger. Side 13, afsnit 21. Her er det oplagt at bringe en tidslinje igen, da vi her har to processer - den landsdækkende enkeltbillet samt den fulde udrulning af rejsekortet - som var planlagt til at gå i luften på samme tid. Tidsplanens overskridelse med angivelse af årstal kan også vises i denne grafik. 6
Side 14, boks 6: Her visualiseres det ulogiske prisberegningsprincip, hvor rejsen fra Viborg-Randers-Hobro tegnes ind på et kort, og hvor billetpriserne regnes ud. Men hvorfor mangler prisen på en enkeltbillet til Hobro? Det er en mangel, men ændrer ikke ved, at grafikken er god som et eksempel på et ulogisk takstsystem. Den stiplede fugleflugtslinje skal have en navnebetegnelse skrevet ind langs linje. Side 15, boks 7: Denne boks er for teksttung og rummer alt for mange tal. Læseren bliver forpustet. Dette kunne være afhjulpet med et par linjeskift eller et par linjers afstand mellem nogle at tallene. Side 17, afsnit 27-28-29. I disse afsnit udreder Rigsrevisionen, hvordan aktørerne i den kollektive trafik har forsøgt at harmonisere taksterne siden 2007. De forskellige aktørers rolle klarlægges og udfordringerne med at nå til fælles enighed forklares. Her savner jeg et organisationsdiagram, der viser hvordan et offentligt trafikselskab er bygget op og hvilket ansvar de underlagt og af hvem. 7
Side 20, boks 8: Her vises den ulogiske prissætning på Sjælland når den rejsende krydser et takstområde, og viser på en enkel og tydelig måde forskellen på priserne på hhv. rejsekort og en kontantbillet mellem København og Tølløse. Her er der konsekvens og orden og alle elementer i grafikken er forklaret. Det er også fint, at der er fremstillet ikoner- dog kan forskellene på disse gøres tydelige i brug af farver og kontrast, f.eks at rejsekort er blåt og kontantbillet er grønt. 8
Beretning om Skatteministeriets økonomistyring Side 4, boks 1: Som det første grafiske element i denne beretning, vises hvor i beretningen statsrevisorernes spørgsmål besvares - hvilket er en god oversigt, da indholdet i denne beretning er meget omfattende og kompliceret. Side 4, boks 2: I denne boks får læseren et hurtigt og godt overblik over Skats kerneopgaver. Placeringen af denne boks er velvalgt, da det er i starten af beretningen, læseren har brug for denne indføring i Skats opgaver. 9
Side 5, afsnit 8. Et organisationsdiagram over Skat og dets opbygning med departement, afdelinger etc. kan med fordel give et overblik over en stor institution. Side 8, Tabel 1. I tabellen for finanslovens mål og Skats målopfyldelse listes seks mål op på hhv mål og målopfyldelse fra 2011-2014. Nogle af delmålene er angivet i mia. kr. mens andre - f.eks borgernes holdning til Skat er anført uden værdi. Det skaber forvirring, for hvad er 0,54 udtryk for, når man opgør borgernes holdning? Der skal være en tydelig angivelse af, hvilken værdi man anfører tallene i, ellers bør Rigsrevisionen ikke bringe tallene. 10
Side 9, figur 1: I et organisationsdiagram vises Skats målhieraki. Diagrammet mangler konkretisering- hvilket vil sige, at man ikke ud fra diagrammet kan se, hvorfor de enkelte delmål iværksættes. En enkelt linje om, hvad de enkelte delmål betyder, ville gavne aflæsningen. Jeg anbefaler generelt at Rigsrevisionen benytter organisationsdiagrammer af denne type, men så skal det være tydeligt, hvad de enkelte bokse betyder. Side 11, figur 2: I dette diagram vises mål og resultater for Skats styringshieraki, hvor det angives, om målene er opfyldt. Grafisk er det ikke tydeligt nok. Jeg anbefaler et v-ikon eller flueben samt et minus-tegn ved målene, så det er tydeligt, om målene er opfyldt eller ej. Alternativt kan man overveje et simpelt skema udformet som en tjekliste. 11
Side 12, tabel 2: En tredje mulighed for at fremstille en grafik der viser, om målene er opfyldt eller ej, er at skrive Ja eller Nej ud for de enkelte delmål. Det er enkelt og effektivt, og kan tilføjes med en Delvis opfyldt, hvis det er nødvendigt. Det fungerer godt i tabel 2, og er nemt at aflæse. Side 17, boks 6: I boksen Mangelfuld fordeling mellem resurser og opgaver forklares historikken i Skats arbejde med ejendomsvurderinger. Jeg anbefaler, at Rigsrevisonen benytter tidslinjer i de tilfælde, hvor det kan give overblik for læseren. I dette tilfælde er det store forandringer med overflytning af ejendomsvurderinger fra kommunerne til TOLDSKAT, og så skal det også vises i en tidslinje. 12
Side 29, boks 9: Denne boks viser på en overskuelig måde de udfordringer vedr. retssikkerhed og kvalitet på fire områder. Det er godt og overskueligt, men et ikon ud for hvert område ville have klædt boksen. Jeg anbefaler derfor Rigsrevisonen at få fremstillet vignetter/ikoner til de områder (f.eks ejendomsvurderingen og EFI) som går igen i flere steder i beretningen. Side 36, Tabel 5: Dette diagram er et godt eksempel på et afkrydsningsskema der viser, hvad der er blevet drøftet hvornår. Enkelt og effektivt, fordi det viser store huller i drøftelserne på mødet. 13
Beretning om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingssbistanden. Side 3, figur 1. Et verdenskort viser Udenrigsministeriets kontorer og repræsentationer i udlandet. Både byer og lande er markeret med fyldte cirkler - det bør ændres til, at lande markeres som fyldte felter og byer som prikker. Det viser bedre, hvor stor udbredelse repræsentationerne har på verdensplan. Legenden i blå og orange bliver på den måde også tydeligere at afkode. Men ellers er det godt, at Rigsrevisionen introducerer læseren til, hvor der købes konsulentydelser i verden. Hvis kortet skal have en yderligere grafisk effekt, kan der sættes tynde pilestreger fra København ud til de enkelte lande og byer. Side 6, figur 2: Et stort cirkulært diagram viser, hvilke konsulentydelser der købes i Udenrigsministeriets programcyklus. For hvert punkt i cyklussen er der indtegnet et ikon der peger ud på de ydelser der købes - det er godt og overskueligt, men jeg savner en lille tekst for hver ydelse, der kort forklarer, hvad de dækker over. I toppen af cirklen under Forberedelse bør de tre ydelser Udbudsprocesser, Konceptnoter Og Analyser og metodeudvikling grupperes tættere for at vise tilhørsforholdet til programmet Forberedelse. Ikonerne er enkle og lette at aflæse. 14
Side 10, foto: Billedet på side 10 er et godt pusterum fra tekst, bokse og grafikker. Det er samtidig en konkretisering, da billedteksten nøjagtig fortæller, hvor det er taget og i hvilken sammenhæng. Side 13, tabel 1: I tabellen forklares regelgrundlaget for konkurrenceudsættelse med retningslinjer for konkurrenceudsættelse. I dette skema skal der byttes rundt på grænseværdierne, så kontraktværdien Over EU s tærskelværdi står øverst og Under 250.000 kr. står nederst. Side 14, afsnit 35: I dette afsnit afklares ansvaret i indkøbs-strukturen ved konsulentydelser. Her kan et procesdiagram med ikoner der viser, hvem der gør hvad skabe et overblik over indkøbsprocessen. Evt. kan ikonet for Udenrigsministeriets hjemmetjeneste fra side 3 genbruges. 15
Side 15, afsnit 39: I dette afsnit forklares to eksempler i Dhaka og Maputo, hvor der er indgået flere kontrakter end der er registreret i kontrakt-databasen. Der bliver sat nøjagtige tal på de de manglende registreringer af kontrakter og er dermed et rigtig godt eksempel på den kritik som Rigsrevisionen retter i sin beretning. Og derfor skal det naturligvis også vises i en grafik. Jeg anbefaler Rigsrevisonen, at helt konkrete eksempler med nøjagtige tal trækkes ud i en grafik, når det er med til at understrege Rigsrevisonens kritik. Det står jo allerede i teksten - og derfor kan det naturligvis også bringes som en grafik. Side 17/18, sidebokse. På side 17/18 er sideboksene udstyret med lagkagediagrammer der fint understøtter teksten. Det kan Rigsrevisonen sagtens gøre noget oftere, da det er med til at skabe variation i det grafiske udtryk. Dog forstår jeg ikke hvorfor den mindste del af lagkagen (det brune felt) skal trækkes ud. For ikke at skabe forvirring, bør lagkagediagrammer være udbrudt i sin form, med mindre læseren får en forklaring. 16
Side 21, Figur 3. Kurvediagrammet på side 21 er svær at afkode. Både y- og x-akse mangler en label og den blå kurve har heller ingen legende. Hvis jeg læser teksten, forstår jeg, at den blå linje er hver enkelt af de 430 kontrakters placering i forhold til kontraktsummen og de angivne grænseværdier med røde stiplede linjer, men når man fremstiller et kurvediagram af denne type, vil læseren aflæse kurven fra venstre mod højre, altså over tid, hvor kurven topper ved 430. I stedet burde man have regnet procentdelen ud for kontrakter fra 0-250.000 kr. og opefter, og fremstillet procenttallene som en lagkagediagram. Det ville give læseren et bedre overblik over, hvordan budgetteringen af de 430 kontrakter fordeler sig. Som en kuriøs detalje kan læseren foranlediges til at tro, at den blå linje ude i margen- som er et fast designelement - er en legende uden en label fordi den er placeret lige ved siden af grafikken. Side 24, Figur 4: I visualiseringen af Andel af kontrakter med budgetudvidelser går det meget bedre. Her vises opgørelsen i procenter fordelt på kontraktsum. Rigtig godt- men hvorfor ikke vise alle intervaller, altså 250.000-450.000 og 450.000 og 500.000? Det vil give læseren et mere fuldstændigt billede af budgetoverskridelserne. Jeg anbefaler, at Rigsrevisionen tager alle intervaller med i denne type grafikker. Side 27, registerdata. Et tydeligt og overskueligt diagram, hvor tallene er fremhævet med hvid og i alt-tallene er fremhævet med fed tekst. 17
Sammenfattende konklusion på Rigsrevisionens brug af grafikker Ved gennemlæsning af de tre beretninger konkluderer jeg følgende: Rigsrevisionen har overordnet et godt fokus på brug af anvendelse af grafikker og andre grafiske elementer i sine beretninger. I nogle passager - som f.eks i beretningen om Skatteministeriets økonomistyring- er brugen af grafiske elementer nedprioriteret, hvilket må tilskrives de meget komplekse problemstillinger og sagsgange i beretningen som kan være svære at visualisere uden at give køb på seriøsiteten og nøjagtigheden. Andre steder er der tilsyneladende brugt tid og resurser på at fremstille store forklarende grafikker - som i beretningen om Udenrigsministeriets brug af konsulenter, hvilket åbenlyst gavner formidlingen af stoffet i beretningen og øger tilgængeligheden af stoffet, da læseren kan bruge grafikkerne som en indgang til de forskellige afsnit. I forhold til det kvalitative indhold i den visuelle formidling vil jeg fremhæve grafikkerne i beretningen om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik, hvor grafikkerne bringer læseren et overblik og konkret viden på en let og tilgængelig måde. Andre steder går det galt - som f.eks i kurvediagrammer der ikke er udstyret med de nødvendige benævnelser på x- og y- akser og manglende forklaringer på legender (farvekoder). De sidstnævnte anmærkninger bør Rigsrevisionen have fokus på, da manglende forklaringer på akser og kurver i grafikkerne kan stille spørgsmålstegn ved grafikkernes relevans og troværdighed. Det er godt, at Rigsrevisionen har afsat tid og resurser til at få udformet store forklarende grafikker - som f.eks Udenrigsministeriets programcyklus. Jeg fandt i min gennemgang af beretningerne flere passager, hvor der kan anvendes proces-diagrammer (hvem gør hvad). Den type vil overordnet set styrke Rigsrevisionens beretninger, da de ofte indeholder beskrivelser af styrelser, organisationer, ministerier og departementer og hvilken rolle de har i beretningen. I beretningerne er der flere steder gjort brug af bokse, hvor tal og processer remses op uden linjeskift, hvilket tynger aflæseligheden. Jeg anbefaler, at Rigsrevisionen enten trækker tallene ud af disse bokse i selvstændige grafikker, eller bryder dem op i flere sidebokse. Sideboksene fungerer nemlig godt, og det er et godt, at Rigsrevisionen flere steder supplerer sideboksene med grafiske elementer f.eks lagkagediagrammer. Martin Kirchgässner, april 2016 18