Handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme November 2003 Regeringen

Handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme November 2003 Regeringen

Forord Alle mennesker er født til frihed og lige værdighed og ret. Sådan står der i de indledende betragtninger til FN s Racediskriminationskonvention. Sætningens centrale budskab er respekten for det enkelte menneske. Alle medborgere har, uanset race, etnisk oprindelse eller overbevisning, lige rettigheder og pligter, og alle har krav på at blive beskyttet mod racisme og usaglig forskelsbehandling. Det er klassisk liberalisme. Det er regeringens politik. Med FN s verdenskonference mod racisme, der blev afholdt i Sydafrika i 2001, understregede en lang række af verdens lande, herunder Danmark, at det er nødvendigt med resolut handling for at bekæmpe enhver form for racisme, racediskrimination, fremmedhad og beslægtet intolerance. Handlingsplanen er en direkte udløber heraf. Princippet om ligebehandling udelukker, at der gøres urimelig forskel. Men princippet om ligebehandling betyder ikke, at vi skal behandle alle ens. Det gammelnordiske udtryk frihed for Loke såvel som for Thor indeholder vel et princip om ligebehandling, men fortæller samtidig, at vi ikke er ens, og at vi ikke skal ensrettes. Ligebehandling er den nødvendige betingelse for demokrati, og demokrati er igen betingelsen for frihed. Men demokrati forudsætter ikke, at vi er ens. Forskellighed er tværtimod betingelsen for al demokratisk dialog. Regeringen fremsætter med denne handlingsplan en række initiativer, der skal medvirke til at sikre ligebehandling af alle, uanset race, etnisk oprindelse m.v. Et moderne velfærdssamfund bygger efter regeringens opfattelse på frisind, forskellighed og et rummeligt fællesskab. Et fællesskab, hvor der under hensyntagen til samfundets grundværdier er plads til personlig udfoldelse og frihed til forskellighed. Vi skal være tro mod vore egne værdier, men vi skal samtidig være åbne for impulser udefra. Retsfilosoffen Alf Ross skrev i 1946 og altså kort tid efter 2. verdenskrig at i al humanisme lever den ånd, at mennesket er helligt. Modsætningen hertil er den foragt for mennesket, der er fascismens åndelige kerne. Alf Ross postulat fik desværre gyldighed også for eftertiden; der findes fortvivlende talrige eksempler på forbrydelser mod menneskeheden på grund af race eller etnisk oprindelse. Den etniske udrensning i det tidligere Jugoslavien og folkedrabet i Rwanda er eksempler på ekstremer, der bærer racismens og intolerancens navn. Fascismen har heldigvis trange kår i Danmark, som også den rendyrkede racisme har det. Men samtidig viser undersøgelser, at forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse eller overbevisning er et reelt problem i dagens Danmark, om end omfanget af problemet er svært at afdække fuldt ud. 1

Uanset omfanget må vi anerkende, at intet samfund er fri for racisme. Vi må også erkende, at lovgivning om forbud mod forskelsbehandling ikke er tilstrækkeligt. I Danmark har vi gennemført et finmasket sæt af regler, der forbyder forskelsbehandling. Senest har Folketinget i juni 2003 vedtaget lov om etnisk ligebehandling, der forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. De juridiske rammer er med andre ord på plads, men det er væsentligt at have for øje, at lovgivning i en vis forstand fokuserer på problemer snarere end på muligheder og fremadrettede løsninger. Selv den bedst forarbejdede ramme behøver et indhold. Det kender vi fra lande, hvis forfatninger indeholder mange smukke intentioner om lighed og ligebehandling, men hvor virkeligheden er en anden. Derfor kan den juridiske indsats ikke stå alene. Hvordan skaber vi så fremadrettede løsninger? Først og fremmest ved at indse, at det at blive behandlet lige ikke er noget, man kan besidde ved hævd, men er et gode, der hver dag må tilkæmpes på ny. Vi må også skabe de nødvendige forudsætninger for, at alle har lige muligheder uanset race eller etnisk oprindelse. Mennesker, der lever under ulige vilkår, tænker ulige. Den vilje til samfundsforståelse, der er demokratiets forudsætning, truer med at briste, hvis kårene er for ulige. Indsatsen mod racisme og ulovlig forskelsbehandling er således foruden at være et mål i sig selv en nødvendig forudsætning for at sikre, at alle uanset race, etnisk oprindelse eller overbevisning har mulighed for at deltage i og bidrage til samfundslivet på lige fod med andre borgere. Det er afgørende for et dynamisk samfund, at mennesker ikke bliver låst fast af bestemte fordomme, og at enhver har mulighed for personlig udvikling. En indsats for fremme af mangfoldighed kan ydermere give konkret udbytte i form af ny viden, nye kompetencer, nye muligheder. Og en indsats for fremme af mangfoldighed og tilskyndelse til dialog kan i sig selv bidrage til at undgå forskelsbehandling. Bertel Haarder 2

Kapitel 1. Baggrund og begreber Handlingsplanen indeholder først og fremmest en række nye initiativer til fremme af ligebehandling og mangfoldighed. Sigtet med handlingsplanen er derfor ikke i detaljer at beskrive de ganske mange offentlige og private tiltag, der allerede er iværksat på statsligt, regionalt og lokalt niveau til bekæmpelse af racisme, intolerance og ulovlig forskelsbehandling. Fakta Begreber Ved etnisk oprindelse forstås generelt tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, kultur eller kulturel baggrund, sprog, geografisk oprindelse m.v. Racisme henviser generelt til den anskuelse, at raceforskelle 1 bør bestemme forskelle i politiske eller sociale rettigheder 2. Ulovlig forskelsbehandling er i lov om etnisk ligebehandling defineret som direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse m.v. vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse m.v. er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Begrebet mangfoldighed handler i denne sammenhæng om at se det enkelte menneske som unikt og om at betragte forskelle mellem mennesker som en ressource og som kilde til udvikling og fornyelse, såvel på arbejdsmarkedet som i samfundet generelt. Det bemærkes, at der ikke er tale om endegyldige definitioner, men derimod om en gengivelse af de enkelte begrebers indhold, som dette almindeligvis kommer til udtryk eller forstås. 1.1 FN s verdenskonference mod racisme Som et led i bestræbelserne på at bekæmpe racisme vedtog FN s Generalforsamling i 1997 at afholde en verdenskonference om racisme, racediskrimination, fremmedhad og beslægtet intolerance. FN s verdenskonference mod racisme blev afholdt i Durban i september 2001. 1 Anvendelsen af udtrykket race indebærer ikke en accept af teorier, der søger at fastslå, at der findes forskellige menneskeracer. 2 Se Politikens Nydansk Ordbog, 1999, Politikens Forlag A/S. 3

Fakta Nationale handlingsplaner Verdenskonferencen blev afsluttet med vedtagelsen af en deklaration og et handlingsprogram til bekæmpelse af racisme. Det fremgår blandt andet af handlingsprogrammet, at verdenskonferencen opfordrer staterne til at etablere og gennemføre nationale politikker og handlingsplaner til bekæmpelse af racisme. En sådan national handlingsplan skal efter handlingsprogrammet have til formål at fremme mangfoldighed, lighed og ligebehandling, at sikre mulighed for deltagelse på lige fod i samfundets politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv og at fremme demokrati og politisk deltagelse på alle niveauer. Bekæmpelse af racisme og fremme af mangfoldighed m.v. på nationalt niveau skal efter handlingsprogrammet opnås ved bl.a. lovgivning, anden statslig regulering og administration, udbredelse af politikker og praksis på bestemte områder samt uddannelse og oplysningsmæssige aktiviteter. FN s verdenskonference mod racisme indgår naturligt som én blandt flere grunde til, at regeringen har valgt at fremlægge en handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed. 1.2 Regeringens vision og strategier for bedre integration I juni 2003 fremlagde ministergruppen om bedre integration 114 forslag til konkrete initiativer på integrationsområdet. I udspillet Regeringens vision og strategier for bedre integration fremhæves det bl.a. som et grundlæggende princip, der er fælles for den integrationspolitiske dagsorden, strategierne og de konkrete initiativer i udspillet, at vi skal give plads til forskelligheden og lære at drage fordel af den. Udarbejdelsen af en handlingsplan indgår som initiativ 7 i udspillet, der findes på Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk. 1.3 Alle er omfattet Handlingsplanen er ikke begrænset til at omfatte enkelte grupper. Enhver person er omfattet af beskyttelsen mod ulovlig forskelsbehandling eller racisme, og indsatsen for fremme af mangfoldighed og tolerance omfatter naturligt alle dele af det danske samfund. Uanset dette viser undersøgelser, at navnlig personer med etnisk minoritetsbaggrund bosat i Danmark udsættes for ulovlig forskelsbehandling eller racisme. En række af handlingsplanens initiativer vil derfor være specifikt målrettet gruppen af personer med etnisk minoritetsbaggrund. Ud over at personer med etnisk minoritetsbaggrund udsættes for forskelsbehandling på grund af deres etniske oprindelse, kan der også forekomme forskelsbehandling på 4

grund af deres køn, alder, seksuelle orientering, helbred m.v. Initiativer i forhold til disse kriterier inddrages, hvor det måtte være særskilt relevant, men denne handlingsplan indeholder ikke initiativer, der ensidigt fokuserer på disse kriterier. Det er samtidig klart, at også personer med etnisk minoritetsbaggrund kan optræde racistisk og intolerant over for andre grupper end deres egen. Flere af handlingsplanens initiativer skal tillige ses i lyset heraf. Fakta Lovgivning Dansk ret indeholder et finmasket sæt af regler, der forbyder forskelsbehandling, racistiske udtalelser m.v. Visse af grundlovens bestemmelser indeholder et forbud mod forskelsbehandling, nemlig 70 om ligebehandling uanset trosbekendelse eller race og 71 om den personlige frihed. Offentlige myndigheder er bundet af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, der indebærer, at lige forhold skal behandles lige for loven. Udbredelse af racistiske udtalelser m.v. er efter straffelovens 266 b eller racismeparagraffen, som bestemmelsen ofte mere populært kaldes strafbart. Bestemmelsen forbyder endvidere udbredelse af racistisk propaganda. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. eller diskoteksloven, som loven ofte mere populært kaldes indeholder et forbud mod forskelsbehandling på to områder: Dels betjening med varer eller andre ydelser, dels adgang til visse lokaliteter eller begivenheder. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. indeholder et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Loven, der alene finder anvendelse på arbejdsmarkedet, indebærer, at den, der er blevet krænket, kan tilkendes en godtgørelse. Forbuddet gælder i forbindelse med ansættelsen, under ansættelsen og i forbindelse med afslutningen af et ansættelsesforhold og omfatter både direkte og indirekte forskelsbehandling. Lov om etnisk ligebehandling, der omfatter forhold uden for arbejdsmarkedet, indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse samt forbud mod chikane og instruktion om at forskelsbehandle. Herudover indeholder loven bestemmelser om delt bevisbyrde og forbud mod repressalier. Overtrædelse af loven sanktioneres ved krav om godtgørelse. Institut for Menneskerettigheder kan behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod 5

forskelsbehandling. Instituttet kan give udtryk for sin opfattelse af, om der i enkeltsager er sket en overtrædelse heraf. Instituttet kan i sådanne sager henstille, at der meddeles fri proces. Efter lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder har Institut for Menneskerettigheder endvidere til opgave at bistå ofre for forskelsbehandling, indlede uafhængige undersøgelse af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Disse beføjelser omfatter forhold såvel på som uden for arbejdsmarkedet. 6

Kapitel 2. En indsats for mere viden om racisme og forskelsbehandling 2.1 Hvad ved vi om racisme og forskelsbehandling i Danmark? Vores viden om omfanget af forskelsbehandling og racisme i Danmark er begrænset, og der foreligger kun få egentlige undersøgelser på området. Undersøgelser vanskeliggøres af, at det er svært at måle, hvornår der finder forskelsbehandling sted. Dog findes der undersøgelser, som på forskellige måder søger at belyse forekomsten af forskelsbehandling af etniske minoriteter i Danmark. Forskelsbehandling af etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked er blandt andet blevet undersøgt ved at lade en gruppe unge med de samme kvalifikationer, men med forskellig etnisk baggrund, søge de samme stillinger (Hjarnø og Jensen 1997). Dette forsøg viste, at personer med dansk baggrund har lettere ved at blive indkaldt til jobsamtaler end etniske minoriteter. At unge med etnisk minoritetsbaggrund har vanskeligere ved at få en praktikplads end unge med dansk baggrund kan også være en indikation på, at unge med etnisk minoritetsbaggrund bliver forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet. Omfanget af forskelsbehandling af etniske minoriteter i Danmark er desuden blevet undersøgt ved at spørge de etniske minoriteter selv, om de føler sig udsat for forskelsbehandling. En sådan undersøgelse af oplevet diskrimination blandt de største grupper af etniske minoriteter i Danmark viser, at hver tredje føler sig udsat for forskelsbehandling i forbindelse med jobsøgning, og at hver fjerde oplever forskelsbehandling, når de handler i forretninger (Møller og Togeby 1999). Flere af de adspurgte oplever også forskelsbehandling på gaden, i offentlige transportmidler og ved adgang til diskoteker. Omfanget af oplevet forskelsbehandling varierer meget mellem de forskellige nationaliteter, der er blevet spurgt. Når der ses bort fra oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet, er det de mest ressourcestærke og de bedst integrerede etniske minoriteter, der oplever mest diskrimination. En ny undersøgelse viser, at andelen af indvandrere og flygtninge, der føler sig diskrimineret, er faldet kraftigt i løbet af de seneste tre år: Fra over 40 pct. til under 25 pct. af de adspurgte (CATINÈT Research 2003). Antallet af henvendelser til Dokumentationsog Rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) kan også give et billede af omfanget af oplevet forskelsbehandling. Mellem 1997 og 2002 havde 1.100 personer henvendt sig til DRC, fordi de følte sig udsat for diskrimination. Oplevelsen af forskelsbehandling er subjektiv, og omfanget af oplevet forskelsbehandling behøver derfor ikke stemme overens med antallet af hændelser, hvor der objektivt set er tale om en illegitim og ulovlig forskelsbehandling af etniske minoriteter. På den ene side vil nogle tilfælde af illegitim forskelsbehandling ikke blive opfattet som sådan af de personer, der bliver udsat for dem. På den 7

anden side er hændelser, der kan blive opfattet som illegitim forskelsbehandling, ikke nødvendigvis udtryk for intolerance, men kan også være begrundet i saglige forhold, f.eks. i utilstrækkelige sproglige eller faglige kompetencer. Omfanget af forskelsbehandling hænger naturligt sammen med danskeres holdninger til udlændinge i Danmark. Her tegner sammenligninger med borgere fra andre lande ikke noget sort-hvidt billede. Sammenlignet med EU-gennemsnittet er danskere på en og samme tid både mere intolerante og mere tolerante. Eksempelvis finder næsten hver tredje dansker, at personer med en anden religion er generende for deres daglige liv. Omvendt mener et flertal af danskere, at etniske mindretal er berigende for den danske kultur. Sammenligninger over tid viser, at danskernes racisme er faldet. Over 60 pct. erklærede sig enige i et racistisk udsagn i 1970 mod knap 30 pct. i 2001 (Rockwool Fondens Forskningsenhed juni 2002, Togeby 1997). Vores viden om antallet af racistiske handlinger mod etniske minoriteter er også begrænset. Ser man på antallet af hændelser, hvor det ved en domstol er blevet bevist, at der var tale om racistiske ytringer, er omfanget lille. Rigspolitiet har således registreret et sted mellem 24 og 65 sager om overtrædelse af straffelovens racismeparagraf om året de seneste seks år. Det er dog næppe alle tilfælde af racediskrimination, der anmeldes, og politiets tal kan derfor ikke bruges som noget præcist mål for omfanget af racistiske handlinger i Danmark. Man får altså meget forskellige billeder af, hvor udbredt forskelsbehandling af etniske minoriteter er, alt efter hvem man spørger, og hvordan man måler. Men selvom der ikke kan sættes klare tal på omfanget af forskelsbehandling og racisme i Danmark, er der ingen tvivl om, at der er tale om reelle problemer. Litteratur: CATINÈT Research: IntegrationsStatus 1999-2003. 5 år i et integrationsperspektiv, juli 2003. Hjarnø, Jan og Torben Jensen: Diskrimineringen af unge med indvandrerbaggrund ved jobsøgning. Dansk national rapport efter oplæg fra ILO. Papers, Migration nr. 21, Dansk Center for Migration og Etniske Studier, Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg 1997. Nielsen, Hans Jørgen: De udenlandske rapporter om danskernes uvilje mod fremmede i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed juni 2002. Møller, Birgit og Lise Togeby: Oplevet diskrimination. En undersøgelse blandt etniske minoriteter, Nævnet for Etnisk Ligestilling 1999. Togeby, Lise: Fremmedhed og fremmedhad i Danmark. Teorier til forklaringer af etnocentrisme, Colombus 1997. 8

2.2 Hvordan får vi mere viden om racisme og forskelsbehandling? For at kunne bekæmpe racisme og forskelsbehandling er det afgørende at vide, hvor og hvordan den foregår. Derfor må den eksisterende dokumentation og viden om forskelsbehandling løbende opdateres og udbygges. Der findes i dag en del dokumentation af de juridiske sager om forskelsbehandling blandt andet hos politiet og andre steder, f.eks. i regeringens periodiske indberetninger til FN. Dokumentationen eksisterer imidlertid ikke i samlet, opdateret, let tilgængelig og sammenlignelig form. En sådan samlet dokumentation vil øge vores viden om omfanget af forskelsbehandling. Et godt eksempel Dokumentation af forskelsbehandlingen i Danmark Institut for Menneskerettigheder, der ifølge lov om etnisk ligebehandling blandt andet har til opgave at indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og skal fungere som klageinstans, vil i fremtiden varetage opgaven med løbende at udarbejde, opdatere og offentliggøre statistik over anmeldelser og domme i sager om forskelsbehandling, både efter dansk lovgivning og efter internationale konventioner. Registrering af anmeldelser og domme i sager om forskelsbehandling og racisme er imidlertid ikke tilstrækkelig til at få overblik over omfanget af forskelsbehandling i Danmark. Omfanget af forskelsbehandling må også afdækkes på anden vis. Som led i en styrket dokumentation af forskelsbehandling ønsker regeringen især at styrke den eksisterende viden om, hvorvidt etniske minoriteter bliver mødt med intolerance på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, og om der her stilles unødvendige krav eller eksisterer praksisser, der rammer etniske minoriteter hårdere end den øvrige befolkning. For at afdække dette er det væsentligt, at de etniske minoriteter selv har mulighed for at komme til orde. Denne mulighed har regeringen taget initiativ til gennem oprettelsen af en såkaldt hotline. Et godt eksempel Undervisningsministeriets hotline for etniske minoriteter I Regeringens vision og strategier for bedre integration fra juni 2003 tages der initiativ til at oprette en hotline hos Undervisningsministeriet. Indvandrere og efterkommere kan ringe til denne hotline i tilfælde, hvor de er i tvivl om, hvorvidt uddannelsesinstitutionerne ikke i tilstrækkelig grad udnytter de muligheder for at tage hensyn til etniske minoriteter, som findes i reglerne for uddannelserne. 9

For at belyse omfanget af indirekte og direkte forskelsbehandling i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet vil regeringen desuden igangsætte undersøgelser inden for nogle konkrete problemstillinger. Det er i dag et stort problem, at alt for mange unge indvandrere og efterkommere falder fra og aldrig bliver færdige med en uddannelse. Årsagerne til det udbredte frafald trænger til i højere grad at blive belyst, herunder om frafaldet hænger sammen med direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det kan eksempelvis tænkes, at etniske minoriteter på grund af intolerance har sværere ved at blive en del af læsegrupper eller på andre måder bliver marginaliseret i forhold til de sociale fællesskaber på uddannelserne. Initiativ 1: Plads til forskellighed på uddannelserne Regeringens Tænketank vil iværksætte en undersøgelse af, hvad der får etniske unge til at falde fra deres uddannelse. Regeringen vil opfordre til, at undersøgelsen også omfatter en kortlægning af, i hvilket omfang frafaldet skyldes, at unge med anden etnisk baggrund bliver udsat for forskelsbehandling eller mødes med intolerance på uddannelserne. En anden barriere for, at etniske minoriteter kan få en uddannelse, der kvalificerer dem til arbejdsmarkedet, er, at de ofte ikke opfylder de krav om danskkundskaber, som uddannelsesinstitutioner stiller ved optagelse. Når etniske minoriteter ikke kan opfylde kravene, kan det være udtryk for, at de reelt mangler de fornødne danskkundskaber, der er nødvendige for at kunne gennemføre uddannelsen. I nogle tilfælde kan det imidlertid også være udtryk for, at der bliver stillet for høje krav til danskkundskaber i forhold til den jobfunktion, uddannelsen retter sig imod. Der er behov for mere og præcis viden på dette felt. De videregående uddannelsesinstitutioner peger således selv på et behov for at få klargjort, om de stiller de rigtige krav til udlændinges danskkundskaber. På den ene side skal kravene til danskkundskaber være tilstrækkelige, således at udlændinge undgår at starte på en uddannelse, de ikke kan gennemføre på grund af sprogvanskeligheder. På den anden side skal kravene være nødvendige, så kravene til danskkundskaber ikke i sig selv udgør en barriere for udlændinge, der ønsker at uddanne sig. Initiativ 2: Lettere adgang til uddannelsessystemet Regeringen vil iværksætte undersøgelser af overgangene mellem danskundervisningen af udlændinge og det øvrige uddannelsessystem med henblik på at lette adgangen til uddannelse for etniske minoriteter. Regeringen vil for det første kortlægge mulighederne for at lette overgangen fra Danskuddannelse 2 (danskundervisning af udlændinge med en kort uddannelse fra hjemlandet) til er- 10

hvervsuddannelser og AMU-kurser. Blandt andet skal behovet og mulighederne for dansksproglig støtte til at gennemføre de erhvervsrettede uddannelser undersøges. For det andet vil regeringen iværksætte en undersøgelse af overgangen fra Studieprøven (danskundervisning af udlændinge med en lang uddannelse fra hjemlandet) til de videregående uddannelser. Undersøgelsen skal afdække, om de krav, der bliver stillet til udlændinges danskkundskaber ved optagelse på en uddannelse, er nødvendige og tilstrækkelige for at kunne gennemføre uddannelsen. I forhold til arbejdsmarkedet ved vi, at forskelsbehandling kan være en af grundene til de store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem etniske minoriteter og den øvrige befolkning. Et andet symptom på forskelsbehandling af etniske minoriteter kan være, at etniske minoriteter kommer til at bestride jobfunktioner, de er overkvalificerede til. Den eksisterende viden på dette felt er imidlertid begrænset. Initiativ 3: Mere viden om kompetencer og jobfunktioner Regeringen vil igangsætte en undersøgelse af, hvorvidt og i givet fald hvorfor etniske minoriteter har beskæftigelse, de er overkvalificerede til. Undersøgelsen skal også indeholde bud på, hvordan man kan bygge bro over kløfterne mellem kompetencer og jobfunktioner, således at vi undgår spild af ressourcer, både for den enkelte og for samfundet. Som nævnt er omfanget af racisme og forskelsbehandling ganske vanskeligt at måle. Vi finder nok aldrig et præcist mål for, i hvilket omfang der finder forskelsbehandling sted. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi kan styrke den eksisterende viden på dette felt især når det drejer sig om forskelsbehandling og intolerance, der medfører barrierer for de etniske minoriteters integration på uddannelser og på arbejdsmarkedet. Ved at opnå mere viden om mekanismerne bag den direkte og indirekte forskelsbehandling, der finder sted i dag, håber regeringen, at det er muligt at fremme lighed og mangfoldighed i det danske samfund. 11

Kapitel 3. Mangfoldighed og tolerance gennem dialog og debat 3.1 Indledning Regeringen ønsker at sætte fokus på ligebehandling, mangfoldighed og bekæmpelse af racisme. Regeringen kan imidlertid kun udstikke rammerne for dette arbejde. Ligebehandling, mangfoldighed og tolerance fremmes ikke alene ved, at regeringen stiller nogle overordnede krav, eller ved, at lovgivningen sikrer nogle generelle rettigheder. Det er afgørende, at befolkningen tager aktiv del i indsatsen for at skabe et samfund, der inkluderer alle og respekterer og tolererer forskellighed. I vores møde med andre mennesker må vi derfor bestræbe os på at være åbne og tolerante. Vi skal være bedre til at udveksle meninger og holdninger, så vi sammen kan skabe en platform for gensidig forståelse. Gennem en fordomsfri dialog bekæmper vi den uvidenhed, der skaber intolerance og splid mellem mennesker. Dialog fremmer accepten af det, der er anderledes, og modvirker udviklingen af et opsplittet samfund. Vi skal holde op med at tale om hinanden og i stedet begynde at tale med hinanden. Mødet mellem mennesker og den demokratiske dialog foregår mange steder: i det offentlige rum og gennem politisk deltagelse, på arbejdspladsen og i boligområdet, i skoleog uddannelsessystemet, i medierne og på internettet samt i kultur- og fritidslivet. Regeringen vil fremme mangfoldighed og tolerance gennem dialog og debat. Regeringen gør allerede en indsats for at knytte vore nye borgere tættere til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, fritids- og foreningslivet, og boligområdet og inddrage dem i den offentlige debat. Men vi ønsker at gøre mere endnu. Det skal samtidig understreges, at det i høj grad er den enkelte flygtnings og indvandrers ansvar aktivt at medvirke til sin egen integration kulturelt, politisk, beskæftigelsesmæssigt og socialt i det danske samfund. 3.2 Offentlig debat og dialog Meninger brydes, hvor mennesker mødes. Civilsamfundet spiller derfor en vigtig rolle med hensyn til at skabe opmærksomhed om ligebehandling, mangfoldighed og bekæmpelse af racisme. I den forbindelse har organisationer, indvandrerforeninger og arbejdsmarkedets parter en væsentlig funktion. De kan bidrage til den målrettede indsats for at inkludere etniske minoriteter i samfundet og har også et medansvar for at skabe øget respekt og tolerance i befolkningen. Inddragelse af civilsamfundet, støtte til den offentlige dialog mellem befolkningsgrupper samt oplysning vil derfor udgøre en betydningsfuld del af regeringens indsats på området. Regeringen vil eksempelvis tilskynde til debat og dialog med relevante interessenter, f.eks. religiøse samfund, foreninger, organisationer m.v. 12

Initiativ 4: Oplysningskampagne om mangfoldighed og ligebehandling For at forhindre forskelsbehandling og bekæmpe racisme er det nødvendigt at skabe bevidsthed om principperne for ligebehandling og mangfoldighed. Regeringen vil derfor igangsætte en oplysningsindsats i form af en offentlig kampagne rettet mod relevante målgrupper, herunder fagfolk, sagsbehandlere og etniske minoritetsgrupper. I den forbindelse vil regeringen blandt andet foranledige, at der udarbejdes oplysningsmateriale om lov om etnisk ligebehandling og muligheden for at klage til Institut for Menneskerettigheder over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling. Initiativ 5: Lokale arrangementer med fokus på mangfoldighed I forlængelse af regeringens oplysningskampagne om mangfoldighed og ligebehandling vil regeringen afsætte midler til at støtte lokale arrangementer, der sætter fokus på fordele ved og de potentielle barrierer for et tolerant samfund med plads til forskellighed. Det kan f.eks. foregå på folkeskoler, i gymnasier og andre undervisningsinstitutioner, i kommuner, i foreninger, i organisationer og på arbejdspladser, der ønsker at sætte fokus på de normer og værdier, som etniske minoriteter har bragt med sig her til landet, og de normer og værdier, som det danske samfund er baseret på. Mangfoldighedsarrangementerne skal sætte fokus på mødet mellem mennesker et møde, der kan være med til at nedbryde fordomme og skabe gensidig forståelse for ligheder og forskelle. 3.3 Fælles ansvar for nuanceret debat For at undgå en øget polarisering af samfundet er det væsentligt at fremme en offentlig debat, der tager afsæt i et nuanceret billede af alle samfundets borgere. Dette har vi alle et ansvar for især politikere, meningsdannere, fagfolk og andre debattører. Den offentlige debat foregår blandt andet gennem medierne, og medierne har derfor også et ansvar for at fremme tolerancen og forståelsen mellem mennesker. Det er i den henseende vigtigt at øge bevidstheden hos journalister, mediefolk og hos befolkningen i øvrigt om, hvordan valg af sprogbrug påvirker den herskende opfattelse af særlige befolkningsgrupper. Initiativ 6: Fokus på mangfoldighed og gode eksempler Regeringen vil i sit samarbejde med 13

medierne sætte fokus på de gode eksempler på integration og mangfoldighed, hvor respekten mellem mennesker og det ligeværdige medborgerskab er i højsædet. Et godt eksempel Etnisk journalistuddannelse Den nyoprettede toårige diplomuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole, der er rettet mod personer med etnisk minoritetsbaggrund, har haft stor søgning, og det første hold studerende påbegyndte deres uddannelse i september 2003. De nye journalister kan med deres kulturelle baggrund være med til at fremme et mediebillede, som i højere grad svarer til samfundets sammensætning, og som kan give en mere nuanceret dækning af de samfundsmæssige spørgsmål. De kommende journalister kan endvidere give medierne og befolkningen indsigt i, hvad der rører sig blandt de etniske minoriteter i samfundet. Et godt eksempel Kampagnen Brug for alle unge Integrationsministeriet har igangsat kampagnen Brug for alle unge med det formål at bryde den negative sociale arv for unge etniske minoriteter. Som led i kampagnen besøger rollemodeller skoler i udvalgte områder af Danmark. Rollemodellerne er unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har valgt et for indvandrere og efterkommere utraditionelt erhverv. Rollemodellerne skal motivere og inspirere unge i deres uddannelsesvalg og besvare spørgsmål om uddannelses- og erhvervsvalg. Kampagnen omfatter desuden etablering af frivillige lektieordninger, målrettede kampagner til elevansættelse i det offentlige og andre uddannelsesområder, fremskaffelse af praktikpladser og job samt udvikling af samarbejdet mellem skolevejledere og klubmedarbejdere. 3.4. Tolerancen skal gå alle veje I debatten om diskrimination og intolerance overses det ofte, at disse fænomener også forekommer i etniske minoriteters egne rækker. Der er problemer mellem grupper af etniske minoriteter og inden for grupper af etniske minoriteter, ligesom der findes intolerante holdninger blandt etniske minoriteter over for majoritetsbefolkningen. Eksempelvis bliver nogle personer fra etniske minoriteter chikaneret af andre fra samme minoritet, hvis de er blevet for velintegrerede eller lever efter de normer, der gælder i Danmark. Der er eksempler på, at der blandt visse minoritetsgrupper hersker den opfattelse, at kvinder ikke skal have de samme muligheder og rettigheder som mænd, og der opleves undertrykkende og diskriminerende adfærd i form af f.eks. tvangsægteskaber og kvindelig omskæring. 14

Der har endvidere været eksempler på, at unge 2. generations indvandrere har kastet sten og andet skyts mod homoseksuelle, og fundamentalister i Danmark er kommet med trusler, grove forhånelser og opfordring til drab på andre minoriteter. Frihed til forskellighed betyder ikke, at alt er tilladt, og at alt er lige godt. Friheden for den enkelte borger begrænses af hensynet til andre. Vi må aldrig undskylde undertrykkende adfærd som racisme, kvindelig omskæring eller tvangsægteskaber hverken med kultur eller med noget andet. Friheden til forskellighed kan kun trives, hvis der i samfundet er en udbredt tilslutning til de fælles, grundlæggende demokratiske værdier om frihed, ligeværdighed, ansvar, pligter og aktiv deltagelse. Værdier, som bidrager til samfundets velfærd og udvikling, og som lægger op til et samarbejde for at løse samfundsmæssige problemer. I Regeringens vision og strategier for bedre integration fra juni 2003 har regeringen allerede igangsat en lang række initiativer, der skal tydeliggøre de grundlæggende forpligtelser, som alle må påtage sig i et demokratisk og mangfoldigt samfund. Det demokratiske samfundssystem er den naturlige ramme om det gensidige ansvar, der sikrer, at minoritetsgrupper har frihed og respekt fra omverdenen. Derfor er det et paradoks, at der er grupper i samfundet, som direkte tager afstand fra det selv samme demokratiske system, som yder dem beskyttelse. Det er et paradoks ikke alene når det gælder antidemokratiske kræfter blandt nynazister, islamister eller andre grupperinger, men i høj grad, også når vi taler om almindelige mennesker. Hvorfor er det sådan, at nogle blandt de etniske minoriteter vælger at vende det danske samfund ryggen? Hvorfor isolerer nogle sig i lukkede miljøer i boligområder, muslimske friskoler og lignende? Kan svaret være, at vores samfund ikke repræsenterer et troværdigt alternativ for de etniske minoritetsgrupper? Er det sådan, at samfundet, trods de gode intentioner i vort demokrati, i mange sammenhænge opfattes som lukket land? Støder samfundet minoritetsgrupperne fra sig, når velkvalificerede unge har svært ved at få en praktikplads eller et job, når mennesker ikke møder accept af deres religiøse overbevisning, eller når det er svært at finde en passende gravplads, når ens nærmeste dør? Og er minoritetsgrupperne selv med til at øge afstanden yderligere, når de som reaktion isolerer sig i traditionalisme og fundamentalisme eller udviser mangel på respekt for de normer og værdier, som ellers er almindelige? Meget tyder på, at der er tale om en ond cirkel en cirkel, som regeringen ønsker at bryde. 15

Dette skal efter regeringens opfattelse ske ved: at højne kvaliteten af den dialog, der foregår mellem grupper i samfundet. at sætte fokus på det ansvarlige medborgerskab og de fælles demokratiske værdier, så etniske minoriteter i højere grad ser demokratiets og integrationsprocessens fordele. at arbejde for, at samfundet bliver bedre til at rumme og håndtere mangfoldigheden. Det er ikke alt, der kan eller skal reguleres gennem lovgivningen. Lovgivning er naturligvis et nødvendigt værn mod antidemokratiske kræfter, terrorisme, diskrimination, racehad, tvang, vold og lignende. I vores dagligdag er det imidlertid i langt højere grad vores fælles bevidsthed om rigtigt og forkert, der hjælper os til at omgås hinanden. Problemet er, at der i dag ofte synes at være en mindre klar opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, end der har været tidligere. I mange situationer savnes viden om eller respekt for, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd. Det bliver tydeligt, når nogle mennesker opfører sig sådan, at andre føler sig krænket. Det kan f.eks. være, når der bliver råbt skældsord efter én på gaden, eller når man på grund af sit køn eller sin hudfarve ikke bliver respekteret i sit job. Det kan også være, når nogen brænder et flag af offentligt, eller når nogen omtaler grupper i samfundet på en nedsættende måde. Disse eksempler handler både om krænkelser på det personlige plan og om krænkelser af vores kollektive opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Et spørgsmål, der optager regeringen i den forbindelse, er, om vi i fællesskab kan finde frem til nogle almenmenneskelige værdier på tværs af blandt andet religion, kultur og sproglig baggrund, som kan udgøre nogle faste pejlemærker i vores samfund. Om vi sammen kan lægge grunden til et værdifællesskab, der kan være med til at skabe mere gensidig respekt i samfundet. Det danske samfund er som nævnt allerede grundlagt på en række værdier om f.eks. demokrati, frihed og ligebehandling. Dem skal vi stå fast ved. Men vi skal også lære at forstå de demokratiske værdier bedre, så vi kan omsætte dem i praksis, gøre dem konkrete i dagligdagen og argumentere for de krav, vi stiller til mennesker, der ikke er vokset op i et demokrati. Samtidig er det rimeligt at spørge, om vi ved nok om de værdier, der udspringer fra andre kulturer. For at kunne tage debatten om f.eks. tørklæder, halalkød og omskæring skal vi både være godt forankret i de demokratiske værdier og have kendskab til værdierne i de forskellige kulturer i samfundet. Tør vi lade os udfordre og indgå i åben dialog, eller vil vi bare vende ryggen til? 16

Initiativ 7: Dialog om demokrati, medborgerskab og mangfoldighed Regeringen vil igangsætte en proces, der skal skabe dialog om demokrati, medborgerskab og mangfoldighed. Det er vigtigt, at dialogen ikke kun føres på centralt plan mellem politikere, embedsmænd og eksperter. Debatten skal også udbredes blandt lokalsamfundene og befolkningen i bred forstand, hvor normer og værdier i praksis mødes, udfordres og påvirkes. Her kunne regeringen forestille sig, at de kommunale integrationsråd eller koordinationsudvalg bliver inddraget i debatten sammen med kommunalbestyrelser, skoler, virksomheder, trossamfund, foreninger m.v. Som et led i indsatsen skal vi endvidere øge vores viden om, hvordan værdier skabes, formidles og brydes. Ikke mindst er vores viden om diskrimination og intolerance blandt minoritetsgrupper indbyrdes og over for grupper i majoritetsbefolkningen begrænset. Initiativ 8: Undersøgelse af normbestemte integrationsproblemer i Danmark og andre lande Regeringen vil igangsætte et forskningsprojekt om etniske minoriteters kendskab til samfundsforhold, grundlæggende værdier og normer samt formidlingen heraf i Danmark og andre udvalgte lande. Undersøgelsen skal endvidere belyse den måde, de valgte lande håndterer normdannelse og normkonflikter i integrationsprocessen. Ud over en styrket dialog med samfundets institutioner er et af de centrale områder, regeringen ønsker at tage fat på, den formidling af værdier, der foregår blandt etniske minoritetsgrupper indbyrdes. Forældrene, der har hovedansvaret for børneopdragelsen, præsterne i de forskellige trossamfund og lærerne i de frie grundskoler har alle et stort medansvar for, at integrationsprocessen lykkes. Regeringens arbejde vil derfor have særligt fokus på bedre dialog om ansvar, pligter, rettigheder og gensidig respekt. 3.5 Aktiv deltagelse i det politiske liv Respekt for mindretal er en grundsten i det demokratiske samfund. Men hvis vores demokrati fortsat skal bestå, skal det være stærkt og kunne forsvare sig mod dem, der tager afstand fra det demokratiske system. Det betyder, at arbejdet for at udvide og styrke de demokratiske institutioner og traditioner, herunder den politiske deltagelse fra alle samfundets borgere, er helt centralt. Demokratiet bygger på deltagelse, samtale og gensidig forståelse. Regeringen tror på, at 17

ønsket om at have indflydelse på beslutninger, der vedrører ens liv og hverdag, er noget alment menneskeligt, som forener, og som er stærkere end det særlige, der adskiller. Deltagelse er at tage stilling at være medansvarlig. Politisk deltagelse styrker fællesskabet, tolerancen og respekten for andre mennesker. Initiativ 9: Dialogmøder om politisk deltagelse Integrationsministeriet vil yde økonomisk støtte til, at f.eks. lokale integrationsråd eller koordinationsudvalg kan arrangere dialogmøder, som sætter fokus på politisk deltagelse blandt etniske minoriteter. Dialogmøderne kan både arrangeres i lokalområdet i f.eks. medborgerhuse, biblioteker og foreninger og centralt som større arrangementer. Dialogmøderne skal blandt andet informere om muligheder for politisk deltagelse lokalt og centralt, ligesom de skal skabe forståelse for, hvad deltagelse betyder for det enkelte menneske og for demokratiet. Dialogmøderne skal endvidere bygge bro mellem politiske partier og foreninger på den ene side og etniske minoriteter på den anden. Initiativ 10: Pjece om aktiv deltagelse i lokalsamfundet Integrationsministeriet vil udarbejde en pjece om mulighederne for politisk engagement i hverdagen. Pjecen skal sætte fokus på det lokale demokrati og aktiv deltagelse i lokalsamfundet gennem f.eks. brugerbestyrelser på daginstitutioner og skoler samt forenings- og fritidslivet. Pjecen skal være et supplement til håndbogen Medborger i Danmark og skal udleveres ved ankomsten til kommunen. Pjecen skal oversættes til en række sprog og skal udformes således, at den kan anvendes af forskellige målgrupper og skal f.eks. tage hensyn til nye borgere, der ikke har lært at læse og skrive. 3.6 Arbejdsmarkedet Det er regeringens opfattelse, at arbejdsmarkedstilknytning er nøglen til en vellykket integration. Gennem beskæftigelse opnår vore nye medborgere både selvrespekt og respekt fra omverdenen. På arbejdspladsen får de kendskab til dansk kultur og forbedrer deres danskkundskaber, og fordomme mellem danskere og etniske minoriteter nedbrydes. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra tredjelande det vil sige lande uden for Norden, EU og Nordamerika er alt for lav. Kun 53 pct. af de 16-66-årige udlændinge fra tredjelande er i dag en del af arbejdsstyrken mod 80 pct. af danskerne. Blandt de indvandrere og efterkommere, der er en del af arbejdsstyrken, er ledigheden i gennemsnit næsten tre gange så høj som blandt danskere. 18

Der er flere forklaringer på den lavere beskæftigelse blandt indvandrere. En del af forklaringen kan være indvandrerbefolkningens sammensætning med hensyn til uddannelsesbaggrund og sprogkundskaber. En anden forklaring kan være, at nogle danske virksomheder holder fast i gamle rutiner og organiserer arbejdet på en måde, der vanskeliggør indvandreres fodfæste på arbejdsmarkedet. Barrierer for etniske minoriteters arbejdsmarkedstilknytning er et samfundsproblem. Det er spild af både faglige og menneskelige ressourcer. Samtidig er det dyrt for samfundsøkonomien, når etniske minoriteter går ledige. De kommende års aldersforskydninger i befolkningen vil tillige føre til et markant fald i arbejdsstyrken. En hurtig og mere effektiv integration på arbejdsmarkedet både i det private erhvervsliv og i det offentlige rummer et betydeligt potentiale for arbejdsstyrken, beskæftigelsen og dermed også for væksten i samfundet. Erfaringer viser desuden, at forskellighed blandt medarbejdere kan hæve kompetenceniveauet og stimulere udviklingen i virksomhederne. En styrkelse af nyankomne og herboende flygtninge og indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet er en af regeringens væsentligste prioriteter. Regeringen indgik den 24. maj 2002 en aftale med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Aftalen bygger på regeringens integrationsudspil fra marts 2002 og understreger det fælles ansvar for, at nyankomne udlændinge får en aktiv start og så hurtigt som muligt kommer i arbejde primært via en kombination af danskundervisning og tilknytning til en arbejdsplads. Som led i aftalen fra 24. maj 2002 er det endvidere aftalt at etablere regionale videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere. Centrene vil blive etableret fem steder i landet i løbet af 2004. Formålet med videnscentrene er at sikre, at alle myndigheder har adgang til kvalificeret viden og rådgivning om kompetenceafklaring. Centrene skal supplere og kvalificere den indsats, der allerede ydes i kommunerne og AF. Arbejdsmarkedets parter har tilkendegivet, at de vil arbejde for at aftale løsninger i overenskomsterne om løn- og ansættelsesvilkår, som sikrer, at integrationen kan foregå efter en trinvis model for integrationsforløb. Det betyder, at der på den enkelte arbejdsplads indgås lokalaftaler om de konkrete arbejdsvilkår, eksempelvis i form af en lavere startløn eller et nedsat timetal. Aftalerne betyder, at virksomheder og kommuner kan indgå aftaler om, at flygtninge og indvandrere gennemgår et sammenhængende integrationsforløb i tæt tilknytning til en arbejdsplads. Regeringen har endvidere fået gennemført, at kommunerne fra 1. januar 2004 får økonomisk gevinst i form af resultattilskud på 30.000 kr. for hver udlænding, der kommer i ordinær beskæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode. Virksomhederne kan 19

efter aftale med kommunerne få dækket udgifter til nye medarbejderes faglige opkvalificering og danskundervisning. Med henblik på at forenkle udvalgsstrukturen i den lokale integrationsindsats er den arbejdsmarkedsrettede del af integrationsrådenes arbejde flyttet til koordinationsudvalgene. Koordinationsudvalgene styrkes i den forbindelse med en repræsentant fra de lokale integrationsråd. Med reformer af integrations- og beskæftigelsesområdet har regeringen fået gennemført de lovgivningsmæssige tiltag, som baner vejen for en hurtig og effektiv arbejdsmarkedsintegration. Det er nu op til kommunerne, virksomhederne og medarbejderne at gribe muligheden og skabe rum på landets arbejdspladser for de etniske minoriteter. Initiativ 11: Den mangfoldige arbejdsplads Regeringen ønsker at nedbryde de barrierer, der holder etniske minoriteter ude fra arbejdsmarkedet. Regeringen vil tage initiativ til en drøftelse med arbejdsmarkedets parter om behovet for en holdningsbearbejdende kampagne med fokus på etniske minoriteters særlige faglige og kulturelle ressourcer og kompetencer. Kampagnen skal sætte fokus på fordelene ved den mangfoldige arbejdsplads, hvor forskelligheder ikke alene accepteres, men imødekommes, værdsættes og anvendes til at højne kvaliteten i virksomhedens produkter samt til at skabe et udviklende og udfordrende kollegialt netværk blandt medarbejderne i virksomheden. Kampagnen skal endvidere bidrage til at øge virksomhedernes og medarbejdernes kulturelle beredskab i forbindelse med modtagelse af kolleger med minoritetsbaggrund. Initiativ 12: Oplysningskampagne om årsager til eksklusion og intolerance på arbejdsmarkedet Regeringen vil med arbejdsmarkedets parter endvidere drøfte behovet for at igangsætte en oplysningskampagne, der sætter fokus på de mulige årsager til eksklusion og intolerance på arbejdsmarkedet. I forbindelse med en sådan oplysningskampagne skal der gives gode råd om og eksempler på, hvordan forskelsbehandling på arbejdsmarkedet kan undgås. Kampagnen skal blandt andet oplyse om, hvordan ansættelses- og rekrutteringsprocesser, organisering af arbejdet, det kollegiale samvær m.v. kan inkludere etniske minoriteter på arbejdspladsen på lige fod med andre. 20

Et godt eksempel LO s og DA s indsats for integration på arbejdsmarkedet LO og DA har igangsat projektet Hele familien på arbejde. Projektet skal motivere små kommuner til at samarbejde om at fremme arbejdsmarkedsintegration. Projektet skal udvikle nye vejledningsmetoder og værktøjer, der tager udgangspunkt i hele familien (husstanden). Ideen er, at familien ikke slippes, før alle husstandens medlemmer enten er i arbejde eller under uddannelse. LO har i 2001 udarbejdet publikationen Ta teten i integrationsindsatsen stilet mod tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere. Publikationen indeholder blandt andet redskaber til integration på arbejdsmarkedet og gennemgår virksomhedernes gode og mindre gode erfaringer med integration af etniske minoriteter. LO har endvidere igangsat et Guideprojekt, som skal støtte og rådgive unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har problemer med at finde vej fra folkeskolen til uddannelse eller job. Gennem projektet tilbydes de unge en frivillig personlig voksenguide med indsigt i det danske arbejdsmarked og et bredt socialt netværk, som stiller sig til rådighed med råd og vejledning. Et godt eksempel Mangfoldig medarbejdersammensætning Der er mange penge i at have medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Ansætter virksomheden mennesker med særlige forudsætninger for at yde service til kunder med etnisk minoritetsbaggrund, kan virksomheden få adgang til et voksende marked og måske opnå ubetalelig markedsføring. Dette har flere danske virksomheder indset. TDC har startet en tyrkisk kundeservice, og Dansk Supermarked ønsker, at deres ansatte skal afspejle befolkningssammensætningen, så otte pct. af alle med job i Føtex, Bilka og Netto har anden etnisk minoritetsbaggrund. 3.7 Boligområdet Hverdagslivet i lokalområderne spiller en vigtig rolle for etniske minoriteters muligheder for at blive integreret i det danske samfund. Generelt er kontakten mellem danskere og etniske minoriteter begrænset. Dette skyldes blandt andet de forskellige befolkningsgruppers bosætningsmønstre. Mange etniske minoriteter bor forholdsvis koncentreret omkring storbyerne, typisk i etageboliger i almene boligområder. Der er tale om mere eller mindre isolerede områder i samfundet, der er præget af arbejdsløshed, sociale problemer og ungdomskriminalitet. De velfungerende og ressourcestærke beboe- 21

re flytter fra disse udsatte boligområder, og problemerne forstærkes. Herved udebliver den hverdagsbaserede, uformelle integration af etniske minoriteter, der kunne finde sted i boligområdet gennem kontakt til danske naboer. Det er med til at isolere etniske minoriteter fra det omgivende samfund. Der findes mange muligheder i boligområderne for at styrke de sociale netværk, eksempelvis gennem aktiviteter i nærmiljøet, sports- og fritidsaktiviteter eller frivilligt tværkulturelt arbejde. Attraktive og utraditionelle tilbud om idræts- og foreningsaktiviteter i lokalområdet giver mulighed for at mødes på lige fod og opnå bedre kendskab til hinandens kulturer, værdier og normer. Dette giver samtidig disse boligområder et bedre ry og gør dem mere attraktive. Initiativ 13: Integrationsfremmende aktiviteter i boligområderne Regeringen vil arbejde for at fremme en mere varieret beboersammensætning, især i de større, udsatte almene boligområder, blandt andet gennem et salg af de almene boliger. Regeringen vil samtidig støtte initiativer, der sætter fokus på sociale og beboerdemokratiske aktiviteter i boligområderne, der skal fremme samværet og kontakten mellem danske beboere og beboere med anden etnisk baggrund. Dette kan være initiativer som f.eks. venskabsfamilier, nabohjælp, netværk, som hjælper nye beboere på plads i boligområdet, samt aktiviteter, der informerer om beboerdemokratiets målsætning og organisering. Der kan også gives støtte til projekter, som får de etniske beboere ud af boligområdet og ind i eksempelvis kulturelle, sportslige eller politiske aktiviteter i det omgivende lokalsamfund. Et godt eksempel Multikulturel Forening i Kvarterløft Nordvest I kvarterløftsområdet i den nordvestlige del af København er der dannet en multikulturel forening. Foreningen tager initiativ til integrationsfremmende aktiviteter såsom debataftener og aktiviteter, der skal informere om de forskellige kulturer og styrker mødet mellem danskerne og de etniske minoriteter. Multikulturel Forening har også taget initiativ til et teaterprojekt, hvis sigte dels er at fremme tolerancen mellem danskere og indvandrere, dels at styrke deltagernes sociale kompetencer og sprogfærdigheder. Et godt eksempel Blind Date Community Middagsaftaler og kulturel indsigt I forbindelse med URBAN-programmet i Århus-bydelene Gellerup, Hasle og 22