Tilsynsrapport Lycée Français Prins Henrik, grundskolen, skoleåret 2015-16 Skolens navn: Prins Henriks Skole / Lycée Français Prins Henrik Skolekode: 147019 Tilsynsførende: Leon Aktor Tilsynsperiode: 18. 29. januar 2016 Dansk: Andre fag: Tilsynets elementer: Maternelle grand section (bh.kl. ældste gruppe) DLE (dansk som fremmedsprog for begyndere) + DLM (dansk som modersmål) CP (1.kl.) DLM (dansk som modersmål) CE1 (2. kl.) DLE (dansk som fremmedsprog for begyndere) CE1 (2. kl.) DLM (dansk som modersmål) CE2 (3. kl.) DLM (dansk som modersmål) CE2 (3. kl.) DLI (dansk som fremmedsprog på vej ) CM2 (5. kl.) DLE (dansk som fremmedsprog for begyndere) CM2 (5. kl.) DLI (dansk som fremmedsprog på vej ) CM2 (5. kl.) DLM (dansk som modersmål) 6e (6. kl.) DLM (dansk som modersmål) 4e (8. kl.) DLM (dansk som modersmål) 3e (9. kl.) DLE/DGD (dansk som fremmedsprog for begyndere) 3e (9. kl.) DLI (dansk som fremmedsprog på vej ) 3e (9. kl.) DLM (dansk som modersmål) CE2 (3. kl.) matematik 6e (6. kl.) matematik 3e (9. kl.) engelsk 5e (7. kl.) historie/geografi forberedende møder og møder undervejs med pædagogisk leder overværelse af 1-2 times undervisning i hver af de ovennævnte klasser og efterfølgende korte samtaler med nogle af de involverede lærere afsluttende møder med pædagogisk leder og involverede lærere Skolens struktur følger det franske undervisningssystems firdelte opbygning: école maternelle (førskole), école primaire (CP-CM2 dvs. 1.-5. klasse), école secondaire/collège (6e-3e dvs. 6.-9. klasse), lycée (gymnasium). 1
Dansk Undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og atmosfære Undervisningen i dansk tager udgangspunkt i elevernes forskellige danskniveauer. Yderpunkterne er elever som er nybegyndere, og andre der har dansk som modersmål. Undervisningsholdene, som kan bestå af elever fra mere end en klasse, er derfor sammensat ud fra elevernes danskforudsætninger. Der opereres med fire niveauer: DGD danois grands débutants (dansk for nybegyndere der kun har været kort tid i landet; kun for collège (6.-9. klasse); undervises på DLE-hold) DLE danois langue étrangère (dansk som fremmedsprog/andetsprog for begyndere) DLI danois langue intermédiaire (dansk som fremmedsprog/andetsprog på vej ) DLM danois langue maternelle (dansk som modersmål) Timetal for dansk DGD DLE DLI DLM maternelle 0 1 0 1 CP 0 2 0 2 CE1 0 2 2 2 CE2 0 3 3 3 CM1 0 3 3 3 CM2 0 3 3 3 6e 3 3 4 4 5e 3 3 4 4 4e 3 3 4 4 3e 3 3 4 4 Der er mulighed for at skifte niveau undervejs i skoleforløbet, men der er ikke faste regler herfor. Dog er skolen i gang med at opbygge et testsystem der måler både mundtlighed og skriftlighed, og som bygger på beskrivelser af færdigheder i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Elever på DLMniveau arbejder ud fra Fælles Mål Dansk, http://www.emu.dk/omraade/gsk-%c3%a6rer/ffm/dansk. De bliver i 3e (9. kl.) bedømt med danske karakterer og aflægger folkeskolens prøve i dansk (FP9). Elever på DLE- og DLI-niveau aflægger i 3e (9. kl.) en intern, obligatorisk prøve i dansk som fremmedsprog. Der dannes nye danskhold fra skoleår til skoleår. Dette er betinget af den store elevudskiftning som er en konsekvens af forældrenes vekslende arbejdssituation, men også holdenes indre dynamik og særlige fagkombinationer for de ældre elevers vedkommende kan medvirke til holdændringer. På DLE- og DLI-niveau varetages undervisningen både af dansksprogede lærere og af fransksprogede lærere der behersker dansk på højt niveau. Undervisningen på DLM-niveau varetages af lærere med dansk som modersmål og med gode sproglige franskkompetencer. En stor del af den overværede undervisning foregik fra tavlen i forbindelse med gennemgang af dagens lektie, fælles opgaveløsning og instruktion til nyt stof. Det betød undertiden at eleverne på de bagerste rækker på store hold fik mindre læreropmærksomhed end eleverne på de forreste. Når eleverne arbejdede individuelt med opgaver, bevægede lærerne sig rundt i lokalet og var således hele tiden i kontakt med 2
de enkelte elever. En del af elevernes selvstændige opgavearbejde foregik parvis. På et enkelt hold arbejdede eleverne i firemandsgrupper med et emne om København. Undervisningens indhold var i høj grad tilrettelagt efter de aktuelle elevers dansksproglige niveau og alderstrin. Lærerne virkede i alle tilfælde grundigt forberedte, og den plan de havde lagt for hver enkelt time, blev gennemført. Uanset om eleverne havde det nemt eller svært med det danske sprog, udviste de generelt godt engagement og kunne i lange periode ad gangen klare at koncentrere sig fuldt ud. Det gjaldt også de elever som kun havde været ganske kort tid i Danmark selv om de ubetinget var i den sværeste situation. Al undervisning foregik på dansk, men sådan at lærerne ved passende lejligheder belyste et sprogligt fænomen på dansk ved at sammenligne med fransk. For eleverne på DLE- og DLI-niveau foregik en stor del af deres indbyrdes snak på fransk hvilket må siges at være både realistisk og rimeligt. På disse hold havde undervisningen især fokus på ordforråd, begrebsdannelse, grammatik, stavning, udtale og kulturog samfundsforhold. På DLM-niveau talte eleverne primært dansk indbyrdes, og de arbejdede med tekstforståelse og -tolkning. Tilsynet gav ikke mulighed for at få et indtryk det skriftlige arbejde. Undervisningen foregik i en venlig atmosfære præget af lærernes omsorg, nærvær og engagement. Også eleverne behandlede gennemgående hinanden med gensidig respekt. De lærere som underviste i dansk som fremmedsprog, udviste stor forståelse for at opgaven for eleverne ikke var let. Kombinationen af lærernes målrettede tilrettelæggelse og undervisning, den gode atmosfære og elevernes motivation befordrede en samlet undervisningssituation som giver løfter om et godt resultat. Dog bør det bemærkes at specielt for elever hvis skolehverdag foregår i et fremmedsprogligt miljø, gælder at det er ekstra vigtigt at materialerne er tilpasset elevernes udviklingsmæssige og sproglige niveau. Elevernes standpunkt Den vældige spredning i elevernes dansksproglige forudsætninger sætter selvfølgelig meget forskellige rammer for hvor langt hver enkelt elev kan nå med sit dansk. På baggrund af den overværede undervisning vil DLM-eleverne uden tvivl kunne leve op til de nationale mål i Fælles Mål Dansk. Blandt de øvrige elever vil mange kunne nå et brugbart niveau på dansk i forhold til fortsat skolegang og uddannelse i det danske uddannelsessystem. Skolen gør i hvert fald sit til at eleverne vil kunne klare sig fornuftigt videre frem. Sværest er situationen for de ældste elever som kun har været her ganske kort tid. Sandsynligvis har den hjemlige attitude i familierne over for dansk sprog og kultur en afgørende betydning for hvor langt den enkelte elev vil kunne nå. Fransk, matematik, engelsk, geografi Undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og atmosfære Som det ses af oversigten over de besøgte klasser, gav dette tilsyn kun få muligheder for at danne sig et samlet indtryk af den franske del af undervisningen. Den overværede undervisning var af høj kvalitet. Fx foregik al kommunikation i engelsktimen i 3e konsekvent på engelsk. Hver enkelt time var nøje struktureret med tydeligt formulerede mål og præcis tilrettelæggelse af skiftende aktiviteter. Lærerne holdt sig nøje til det de havde planlagt, men evnede også at reagere med den nødvendige fleksibilitet når der opstod uforudsete situationer. Fælles for lærerne var deres store engagement, faglige kompetence og nærvær. Stort set al undervisning foregik fra tavlen i forbindelse med gennemgang af dagens lektie, fælles opgaveløsning og instruktion til nyt stof. Da læreren det meste af tiden stod ved tavlen, medførte det i nogle tilfælde en tendens til at lærerne overså eller glemte de elever som sad bagerst i klassen. 3
Et bemærkelsesværdigt træk ved den overværede undervisning var lærernes konsekvente insisteren på sproglig præcision når eleverne svarede på spørgsmål eller forklarede noget for læreren eller klassen. Udflydende, upræcis tale baseret på hvad den pågældende elev fornemmede, troede, anede, syntes og følte, blev ikke accepteret med mindre konteksten lagde op til det. Dette krav om sproglig præcision indebærer en vis grad af udenadslære hvilket for nogle elever er en tung opgave, men gevinsten er at både lærere og elever får en tydelig oplevelse af om stoffet er forstået. Lærerne holdt tydeligt fokus på undervisningens faglige indhold og var for det meste bevidste om at få alle elever aktivt med. Undervisningen var generelt præget af elever som gerne ville bidrage, og dette ønske imødekom lærerne. De mere tilbageholdende elever lykkedes i nogen grad med at holde sig i baggrunden. Kontakten mellem lærer og elever var præget af tryghed, god tone og gensidig respekt. Tiltaleformerne var forskellige i klasserne. I en klasse tiltalte lærer og elever indbyrdes hinanden med De, og i andre brugte man indbyrdes tiltaleformen du. Uanset tiltaleform var omgangsformen mellem elever og lærere i alle tilfælde venlig og respektfuld. Arbejdsdisciplinen var gennemgående imponerende og viste sig bl.a. ved ro og lydhørhed selv om koncentrationen godt kunne være dalende mod timens slutning. Elevernes standpunkt Elevernes faglige niveau i fokusfagene engelsk og matematik er temmelig tilfredsstillende og ligger sandsynligvis over gennemsnittet i folkeskolen. Naturligvis er der i hver klasse en vis faglig spredning, men det virker ikke som om nogle elever slet ikke er på niveau med resten af klassen. Selv om skolen skal følge det franske program for undervisningens indhold og progression, er der tilsyneladende ingen problemer med også at opfylde normerne i forhold til det danske undervisningssystem. Generelle rammer for undervisningen I langt de fleste klasser sad eleverne på rækker så alle havde ansigtet vendt mod læreren. I primaireafdelingen (CP-CM2 1.-5. klasse) var det praktisk at eleverne kunne have en del af deres ting i et fladt rum under bordpladerne. Der forekom store forskelle på hvordan de forholdsvis små lokaler var udsmykket. I nogle lokaler var væggene pyntet med oversigter til brug for undervisningen, praktiske informationer, geografiske kort, plakater og elevtegninger. Farverne på de ophængte ting medvirkede til at skabe en inspirerende ramme om undervisningen. Andre lokaler havde helt bare, hvide vægge, måske med et enkelt opslag på et A4- ark. Disse lokaler virkede upersonlige og uinspirerende. Lokalerne er gennem de seneste år blevet bedre udstyret. I alle de lokaler som tilsynet omfattede, var de gamle tavler til kridt nu blevet udskiftet med white board eller smart board, dog kun for nogles vedkommende også med tilhørende projektor. De fleste lokaler havde en stationær computer på lærerens bord, men nogle lærere valgte at have deres egen bærbare computer med i undervisningen. Skolen var i dette skoleår i gang med at udstyre alle lokaler med smart board og projektor samt at opdatere og modernisere it-lokalet. Desuden havde alle lærere tilbud om at låne en bærbar computer af skolen. Med disse it-hjælpemidler får lærerne betydelig bedre muligheder for at gennemføre en fleksibel og dynamisk undervisning. Som nævnt ovenfor var undervisningen præget af tavleundervisning hvor lærerne varierede arbejdsformen med pararbejde og i enkelte tilfælde med grupper på tre-fire elever. Dette giver god mening på baggrund af de relativt små lokaler. Større gruppearbejder vanskeliggøres af mange mennesker og møbler i små lokaler. Det var samtidig mit indtryk at skolen er dårligt forsynet med grupperum i rimelig nærhed af klasselokalerne. 4
Ledelsens styrkede fokus på danskundervisningen gennem de senere år, fx med et samlet øget timetal, har tydeligvis båret frugt. Dels står danskundervisningen stærkere i skolens samlede undervisningsflade, dels fornemmes en betydelig større forståelse for nytten af at skolens elever bliver så dygtige som muligt til dansk. Med gode danskkundskaber opnår eleverne både en brugbar kompetence i deres videre uddannelsesforløb og en nemmere adgang til det omgivende danske samfund. Elevtallet på de sammensatte danskhold var svingende. På DLM-holdene svingede elevtallet mellem 12 og 21 mens DLE/DGD- og DLI-holdene ikke var på over 10. Det var mit indtryk at de små holdstørrelser på DLE/DGD- og DLI-niveau fungerede godt fordi det gjorde undervisningen intensiv og med god mulighed for hver enkelt elev for at være aktiv på dansk. Generelt er det vigtigt at undervisningen på DLE/DGD- og DLI-niveau foregår på små hold. Det er en god service for forældre og andre at hjemmesiden indeholder en kort præsentation af alle fire danskniveauer og et link til Fælles Mål Dansk. Der er desuden et link til Fællesmål for faget dansk som modersmål og Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog i henhold til Friskoleloven og dateret 2009, men da den gældende friskolelov er fra 2014, bør skolen gennemlæse og opdatere disse link. Jævnlige skriftlige prøver inden for alle fag er en fast del af undervisningen, men dette tilsyn gav ingen mulighed for at overvære en prøve. Timelængde, pauser og antallet af skoledage følger de franske regler. En time varer således 55 minutter. Konklusion Skolens undervisning ser ud til at være præget af høj kvalitet. Lærerne planlægger systematisk og professionelt i forhold til de opstillede mål. Eleverne når et niveau der i forhold til de af skolen og af myndighederne krævede mål for undervisningen er meget tilfredsstillende. Skolens normsæt, traditioner og omgangsform virker formidlende for en god interaktion mellem lærere og elever. Eleverne forekommer glade og tilfredse, og den positive atmosfære virker til gavn for elevernes indlæring. Udbyttet ser ud til på særdeles tilfredsstillende måde at stå mål med skolens formål og med hvad der kræves i den danske folkeskole, herunder at eleverne bliver godt forberedt på et liv i Danmark med hvad dette indebærer af frihed under ansvar og deltagelse i demokratiet. Det er glædeligt at ledelsen fortsat prioriterer bestræbelsen på at forbedre danskundervisningen. Det er vigtigt både at fastholde fremskridtene og skabe yderligere forbedringer. Ledelsen bør dog ajourføre de oplysninger på hjemmesiden som vedrører dansk. København, d. 11. februar 2016 5