Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse har været kendt som et IKT-redskab i udlandet i mange år (speech to text). I oktober 2006 udkom det første danske talegenkendelsesprogram, Dictus - til brug med individuelle privat og erhvervslicenser. I de godt 7 år der nu er gået siden Dictus kom på markedet er der sket meget med talegenkendelsesteknologierne. Dictus har gennemgået mange opgraderinger og findes nu i en version 4.2 med en væsentlig bedre genkendelse end da programmet udkom. Der er ligeledes tilføjet nye funktioner, som f.eks. at ordbogen lettere kan tilpasses den enkelte brugers forudsætninger og behov. Nuance påstår at fejlgenkendelsesprocenten er faldet med 18% om året siden 2009. I praksis betyder dette: I 2009 kunne 81 ord ud af 100 ord genkendes korrekt. I 2012 kunne 91 ord ud af 100 genkendes korrekt. Siden Dictus så dagens lys i Danmark er talegenkendelse også udviklet til håndholdte enheder. Således er det nu muligt at lave talegenkendelse på sin smartphone eller tablet på en lang række forskellige sprog.
Talegenkendelse er ikke udviklet til ordblinde eller mennesker med funktionsnedsættelser, der forhindrer dem i at taste. Talegenkendelse er udviklet fordi det ganske enkelt er hurtigere at lave talegenkendelse end at taste. Stemmestyring er ligeledes en ny teknologi. Stemmestyring indgår ofte sammen med talegenkendelse i en given applikation. Det er vigtigt at man som bruger lærer at skelne mellem hvad der er genkendelse og hvad der er styring. Den ordblinde skal ikke lære stemmestyring men koncentrere sig om at lave genkendelse. Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme Talegenkendelse på håndholdte enheder sammenholdes ofte med Dictus til computer. Prisen på Dictus til computer er væsentlig højere end talegenkendelsesprogrammerne til smartphones og tablets, hvor teknologien kan findes gratis. Man skal dog være helt klar på at besparelsen har sine anvendelsesmæssige omkostninger. På smartphones er man helt afhængige af at have en god netforbindelse. På smartphones kan man ikke tilpasse ordbogen til sine aktuelle skriftlige kontekst. Man er derfor helt afhængig af om ordene ligger i ordbogen for at kunne skrive. Dette er en usikker vej i forbindelse med uddannelse og faglige kontekster, hvor man ønsker at anvende talegenkendelse. Talegenkendelse til smartphones og tablets er dog en rigtig fin og let tilgængelig mulighed til daglig brug af skriftlig kommunikation. En anden diskussion jeg ofte støder ind i er: Hvilken platform eller app laver den bedste genkendelse? Alle tilgængelige platforme, inklusive Dictus til computer, er bygget over den samme motor fra Nuance. Så diskussionen er lidt håbløs med mit meget begrænsede tekniske perspektiv og viden. Alle apps og programmer har samme mulighed for genkendelse. Indpakningen er forskellig. Man skal dog være særlig opmærksom på det væld af forskellige talegenkendelses apps til smartphones og tablets, der efterhånden findes på f.eks. app store på Itunes. Disse apps har forskellige brugerflader. Nogle bedre og mere tilpassede end andre. Fælles er dog at alle kun giver mulighed for 20 transaktioner (genkendelser) i døgnet. Dette gives der ikke oplysning om når man vælger dem. Ofte tænker man heller ikke over dette, når man tester dem. Undtagelserne er Dictus Mobile til Android, der giver mulighed for 400 transaktioner i døgnet. Helt undtaget for begrænsninger er Nuance egne talegenkendelsesapplikationer: Dragon Dictation og Dragon Search. Ligeledes har Nuance købt rettighederne til Swype som er et tastatur til Android, hvor Nuance har indbygget talegenkendelse.
Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse At kunne bruge sin tale fremfor tastaturet, når der skal foregå en skriftlig produktion åbner en port for skriftlig deltagelse for ordblinde. Porten der åbner sig er både med hensyn til mulighed for uddannelse og arbejdsfunktioner men også i den generelle daglige deltagelse. Teknologien bruges af mange. Men mange ordblinde kender stadig ikke teknologien. Jeg oplever lærere, fagfolk og forældre fortælle at: De kender teknologien, men at den fungerer for dårligt. Genkendelsen er for ringe. At deres elever har for gode eller dårlige forudsætninger til at bruge talegenkendelse. At man ødelægger skriftsproget hvis det bliver gjort til talesprog. At det er snyd og man lærer ikke at skrive og stave rigtigt, hvis man bruger teknologien. Jeg vil påstå at ingen af ovennævnte udtalelser holder vand. Jeg vil stå på mål for at stort set alle kan lære at bruge talegenkendelse. Dette i samme omfang som at påstå at alle svaner er hvide selvom jeg ved at der er undtagelser og der også findes sorte svaner. Simon fra 4. klasse fortalte den anden dag at Dictus fungerer rigtig fint for ham, men: Der er dog nogle forhindringer og bøvl, der skal overstås før det fungerer godt. Talegenkendelse er anderledes end alle andre programmer og apps vi er vant til at bruge, da talegenkendelse bl.a. skal lære ens stemme at kende før det fungerer. Alene det faktum er med til at udfordre implementeringen. Gennem de opgaver der er adgang til på hjemmesiden udfordres, imødekommes og trænes de problemer en implementering uden grundig programkendskab kan forårsage. Men det er vigtigt at fastslå: Talegenkendelse er et værktøj. Et værktøj som kan få elever i skriftsproglige vanskeligheder til at: Øge den skriftlige mængde af tekstproduktion uden øget trætbarhed Mindske brug af synonymer ved tekstproduktion Blive deltagende og inkluderet Men talegenkendelse får begrænset ordforråd til at være begrænset ordforråd hvad enten det tastes eller dikteres. Det er først når værktøjet talegenkendelsesteknologi håndteres, at der er forudsætninger for at en skriftsproglig udvikling gennem undervisning kan finde sted.
Målgruppen Jeg er ofte blevet spurgt hvem der kan bruge Dictus. Svaret er som tidligere nævnt, at alle kan lære at bruge det. På Kompetencenter for læsning i Århus Kommune, implementerer man Dictus til elever fra 3. klasse. Studerende på ungdomsuddannelser og erhvervs skoler har jeg implementeret Dictus. Ordblinde på mellemgående og videregående uddannelser har også lært at bruge Dictus. Ligesom en personer i arbejdssituationer, hvor der er sket et øget krav til skriftlighed, har lært at bruge Dictus i et arbejdsfastholdelsesperspektiv. Men nogen får det aldrig rigtigt implementeret selvom de har fået det bevilget og fået instruktion i tilpasset brug og anvendelse. Årsagerne kan være flere,men skal bl.a. findes i at de ikke havde støtte og adgang til hjælp og support i den periode, hvor der var bøvl med at vænne sig til programmet. Man skal nemlig være indstillet på at selvom man har lært programmets funktioner skal man også fortsat lære at: Udvikle sproglig opmærksomhed Udvidet Dictus ordbogen så det passer til den kontekst man arbejder i. At skelne mellem hvad der er talegenkendelse og stemmestyring Opnå gode arbejdsvaner og rutiner med at sikre, at der er overensstemmelse mellem det man tror man har skrevet og det man faktisk har skrevet Kognitivt at håndtere form og indhold af det der ønskes skrevet Gode arbejdsvaner ved forkert genkendelse mv. Så går der en periode på op til et halvt år. Dette er meget individuelt og kommer selvfølgelig an på hvor meget programmet tages i anvendelse. Nogle klarer at gøre Dictus til et personligt skriveredskab i løbet af en måneds tid. Men det kommer meget an på Det er dog sikkert: De elever der har det største behov og de elever der er stædige og fastholdende - er dem der får størst udbytte af programmet. Genkendelsen af enkeltord er blevet så god, at man kan bruge Dictus, som et ordforslagsprogram. De studerende og andre, der skal lære ikke at anvende synonymer, kan med få instruktioner lære at få succes i deres skriftlige arbejde især hvis de samtidig har gode it forudsætninger og i forvejen gør brug af kompenserende programmer som f.eks. oplæsningsprogrammer. Målgruppen er ikke en gruppe af ordblinde, som skal lære kun at bruge talegenkendelse, når der skal produceres tekst. Talegenkendelse er for mig et digitalt redskab alle ordblinde bør have adgang til. Der er situationer, hvor talegenkendelse egner sig til brug. Mens der er andre situationer hvor der er for meget uro, eller ikke vil være passende eksempelvis klasserumsundervisning, referatskrivning under mødevirksomhed mv.
Det er meget individuelt hvordan, hvornår og hvor den enkelte, vælger at bruge talegenkendelse. Talegenkendelse er et værktøj blandt flere. Jeg plejer at fortælle, at når jeg skal på arbejde så kan jeg konstatere, at der i min indkørsel både står en knallert, cykel og en bil. Men at jeg også har mulighed for at gå få hundrede meter, før jeg også kan benytte mig af tog og bus for at komme på arbejde. Det ene transportmiddel er ikke mere rigtigt at bruge end andet. Jeg har mine favoritter og nogle gange skifter jeg afhængig af hvad jeg skal foretage mig på arbejde og hvor hurtigt jeg har brug for at komme frem. Det samme gør sig gældende med Dictus og talegenkendelse det bør være et blandt flere skriveredskaber til alle ordblinde og personer i skrivevanskeligheder.