TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse fokusere på? HANNE KRONBORG, LEKTOR MPH PH.D. INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SEKTION FOR SYGEPLEJE Hvad har betydning for at indsatsen lykkes? 1 2 Eksperimentelle studier - vedrørende tidlig udskrivelse Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning? Sammenligner hospitalspleje efter fødslen med tidlig udskrivelse med hjemmebesøg med støttende vejledning McKeever. Home versus hospital breastfeeding support for newborns: a randomised controlled trial. Birth, 2002 Boulvain. Home-based versus hospital-based postnatal care: a randomised trial, BJOG, 2004. Bashour. Effect of post postnatal home visits: a randomized controlled trial. PHN, 2008. Sammenligner hospitalsbaseret vejledning med hjemmebaseret vejledning efter tidlig udskrivelse. Escobar: A randomized comparison of home visits and hospital-based group. Pediatrics, 2001. Gagnon. Randomized trial of postpartum care after hospital discharge. Pediatrics, 2002. 3 4 Eksperimentelle studier - vedrørende tidlig udskrivelse Studierne viser ingen forskel på sundheds udfald eller ammevarighed Studierne er behæftet med metodiske svagheder, som gør resultaterne mindre pålidelige Der er forskellige variationer i definition af tidlig udskrivelse Forskellige tilbud om fødselsforbedelse og støtte hjemme efter tidlig udskrivelse Brown. Early postnatal discharge from hospital for healthy mothers. Cochrane, 2002. Eksperimentelle studier - vedrørende tidlig udskrivelse Hvad er den bedste måde at følge op på efter tidlig udskrivelse? Svagheden og de store forskelle i studierne med hensyn til, hvad der er testet gør - at der ikke entydigt kan peges på en indsats, som er afgørende bedre end en anden Timingen af vejledning og støtte efter tidlig udskrivelse er måske mere væsentligt end typen. Goulet. Type and timing of services following postnatal discharge: Do they make a difference. Women & Health, 2007. 6 1
Tidlige udskrivelse påvirker ikke nødvendigvis amning eller sundhedsudfald, såfremt der sker opfølgning Ukendt hvilken type af opfølgning, som er mest effektiv Timingen for opfølgning kan være vigtig Kan vi forberede - forældrene på tidlig udskrivelse? 7 8 UNDERSØGELSE FORBEREDELSE I GRAVIDITETEN Fødsels og forældreforberedende kursus: Et lodtræknings studie Formål At vurdere om et fødsels- og forældreforberedende kursus har indflydelse på viden, tiltro til at kunne amme, ammeproblemer og ammevarighed. UNDERSØGELSE Studiet foregik på Skejby Sygehus Alle førstegangsfødende blev inviteret til at være med fra maj 2006 07 18 år eller ældre, gravid med et enkelt barn, forstår og taler dansk Dataindsamling foregik ved spørgeskema til kvinderne i 24. & 36. graviditetsuge, 6 uger & 1 år efter fødslen Kronborg, Maimburg. Antenatal training to improve breastfeeding. Midwifery, 2011. Kronborg, Maimburg. Antenatal training to improve breastfeeding. Midwifery, 2011. 10 UNDERSØGELSE Lodtrækningsstudie: 1193 førstegangsfødende blev ved lodtrækning fordelt til Forældre- og fødselsforberedende kursus: KLAR TIL BARN 603 mødre fik 3 moduler a 3 timer (1) Om fødselsprocessen (2) Om barnepleje og amning (3) Om forældrerollen og forholdet mellem kvinden og hendes partner RESULTATER Resultater af afprøvning af KLAR TIL BARN Der var ingen forskel på Varigheden af amning mellem de to grupper Tiltro til at kunne amme efter fødslen Oplevelse af at have ammeproblemer efter fødslen Sædvanlig indsats 590 mødre Kronborg, Maimburg. Antenatal training to improve breastfeeding. Midwifery, 2011. Kronborg, Maimburg. Antenatal training to improve breastfeeding. Midwifery, 2011. 2
RESULTATER Resultater af afprøvning af KLAR TIL BARN Mødrene, som fik kurset Bevarede mere tiltro til at kunne amme gennem graviditeten havde mere tilstrækkelig viden om amning 6 uger efter fødslen Tilstrækkelig viden havde sammenhæng med længere ammevarighed for de mødre, der havde modtaget kurset INTERVIEW OM Interview studie af 10 mødre for at afdække deres opfattelse af nytten af forberedende kursus i forhold til amning Kurset var udbytterigt for førstegangsfødende til at lære de praktisk færdigheder, som er nødvendige for at påbegynde amning Forberedende kursus var ikke tilstrækkelig til at reducere nervøsiteten eller støtte deltagernes selvtillid til at kunne amme deres nyfødte Kronborg, Maimburg. Antenatal training to improve breastfeeding. Midwifery, 2011. 13 Craig & Dietsch. Too scary to think about: first time mothers perceptions of the usefulness of antenatal breastfeeding education. Women Birth 2010 EN MORS KOMMENTAR TIL Fra en mors beretning i: Tidligt ammeophør kan det forebygges? Vi fik meget info om amning til fødselsforberedelse. På det tidspunkt synes jeg, at det var lidt tilovers, for det er svært at sætte sig ind i situationen, når man er førstegangsfødende Da jeg var i gang med at amme, gav den baggrundsviden en vis ro og en større selvtillid Forberedelse i graviditeten Kan øge kvindernes tiltro til at amme i graviditeten og give brugbar viden om amning efter fødslen Det er ikke tilstrækkeligt til at øge tiltro til at kunne amme efter fødslen, eller hjælpe på ammeproblemer eller forlænge ammevarigheden Kronborg. Tidligt ammeophør kan det forebygges. Ph.d. afhandling. Aarhus Universitet, 2006 Det kræver en indsats efter fødslen 15 16 Hvad skal indsatsen - efter udskrivelse fokusere på? 17 MØDRES TIDLIGE OPLEVELSE AF AMNING I en metasyntese af 17 kvalitative studier beskrives forventninger til amning at stå i kontrast til realiteterne, når man skal til at amme Forventninger Amning er bedst og mest naturligt Gode mødre ammer Realitet Det er vigtig at få fat i, hvordan man ammer - for amning er ikke så let som det ser ud Amning er krævende - og kræver udholdenhed Jeg følte mig skyldig, da jeg holdt med at amme - jeg følte mig som en fiasko Burns. A meta-ethnografic synthesis of women s experince of breastfeeing. Maternal Child Nurt, 2009 3
MØDRES BEKYMRING Hvad er mødres forventning til og oplevelse af den tidlige periode efter fødslen Fokusgruppeinterview med 42 australske mødre og 2 fædre Mødrene var generelt bekymrede for det nyfødte barns sikkerhed Specielt de førstegangsfødende nervøse og manglede tillid til at kunne sørge godt nok for den nyfødte Kontakten til sundhedsprofessionelle medvirkede til at dulme bekymringerne og hjalp forældrene på vej i forældreskabet. 19 Forster. The early postnatal period: Exploring women s views, expectations and experinces. BMC, 2008. MØDRES OPLEVELSE AF SIKKERHED Hvad øger mødres oplevelse af sikkerhed i den første uge efter fødslen Interview undersøgelse med 14 svenske mødre Ifølge mødrene havde de brug for At blive mødt individuelt og modtage relevant information At være forberedt på tiden efter fødslen og have nogen at spørge tæt på At få sikkerhed for at eget helbred er ok og have planlagt opfølgning på barnet efter udskrivelsen Persson. Mothers sense of security in the first postnatal week: Interview study. JAN, 2010 20 DANSKE KVINDER ØNSKER AT AMME Første periode en sårbar periode Amning og tæt kontakt med barnet er ofte vævet ind i hinanden Amning og tidlige ammeproblemer medvirker let til at skabe bekymring Nybagte forældre skal mødes med individuel - og for dem relevant støtte, som kan hjælpe dem på vej i forældreskabet til at opbygge sikkerhed 95-98 % starter amning af fødslen 88% udtrykte, at det havde stor betydning for dem at amme 59% lykkedes i at amme til 4 måneder Kronborg. Tidligt ammeophør kan det forebygges. Ph.d. afhandling. Aarhus Universitet, 2006 21 AMME- FREKVENSER Amning i 14 kommuner Årsrapport 2008 & 2009 www..si-folkesundhed.dk FAKTORER AF BETYDNING FOR AMNING Faktorer, som knytter sig til amme-adfærd Ubegrænset mor barn kontakt Effektiv ammeteknik Barnet regulerer mælkemængden 23 Bramson, J Human Lact. 2010. Ramsay, J Anat. 2005. Daly, Exp Physiol 1996. Kronborg Birth 2009. 4
FAKTORER AF BETYDNING FOR AMNING Psyko - sociale faktorer, som knytter sig til moren Intention om at ville amme Tiltro til at kunne amme Usikkerhed med hensyn til ikke at kende mælkemængden Tidligere erfaring med amning Viden Kronborg & Væth, Scand Public Health, 2004 HJEMMEBESØG Hjemmebesøg en støttende sundhedspleje efter fødslen med det formål at imødekomme familiens behov for vejledning efter udskrivelsen Hjemmebesøg, almindelig praksis i en række lande 26 Et standardiseret sundhedsplejerske program Afprøvet i randomiseret studie med positivt effekt på ammevarigheden Tidligt første besøg 1-3 besøg indenfor de første 5 uger En pjece Effektiv ammeteknik og lære barnet at kende Selvregulerende amning - og tyde barnets signaler Mælk nok - og samspil med barnet Kronborg, Acta Pediatrica, 2007 Sundhedsplejerske besøgsprogrammet er afprøvet i et lodtrækningsstudie med deltagelse af 109 sundhedsplejersker og 1597 mødre 22 kommuner 109 Sundheds plejersker Interventions gruppen 11 kommuner Sammenlignings gruppen 11 kommuner Nye program Sædvanlig praksis Studiet dokumenterer: at programmet har positiv effekt på varigheden af fuld amning Enkelte elementer Tidligt besøg efter familien er udskrevet fra sygehuset Observere en amning i første besøg Lade aftale om fremtidige besøg være afhængig af morens Tidligere erfaring med amning Hendes tiltro til at hun kan amme denne gang Hendes usikkerhed overfor, ikke at kende mængden af mælk barnet får Kronborg. Early breastfeeding cessation. Validation of a breastfeeding score. Acta, pædiatrica, 2007 Tage afsæt i morens perspektiv Være åben overfor, hvad mor/forældre ønsker at få drøftet Spørge til morens opfattelse og hendes mening om, hvordan tingene hænger sammen Se morens ressourcer og anerkende hendes udsagn og handlinger Amning og tidlig kontakt, Manual for sundhedsplejersker, 4. udg. 2011. 5
Tilbyde praktisk ammeoplæring - guide moren frem såvel i forhold til ammeteknik som tolkning af barnets signaler, så hun opnår erfaring Balancen går mellem at guide og træde tilbage og lade forældrene tage over og på den måde hjælpe dem frem til selv at mestre amningen Tilbyde praktisk viden om hvordan man ammer - give relevant viden i forhold til, hvad forældrene allerede ved og udtrykker behov for at vide Knytte den viden som formidles til konkret den ammepraksis Amning og tidlig kontakt, Manual for sundhedsplejersker, 4. udg. 2011 31 Lokalisere vanskelige situationer og finde gensvar Bruge målsætning som motiverende faktor - ved ammeproblemer og give feedback Mobilisere støtte fra det nære netværk - involvere faren, så han oplever sig selv som en ligeværdig forælder og en central person i forhold til amning og tidlig kontakt med barnet Amning og tidlig kontakt, Manual for sundhedsplejersker, 4. udg. 2011 32 Sætte fokus på relationen mellem det nyfødte barn og dets forældre Tage et individuelt afsæt Bekræfte forældrene i, at de gør det godt Sikre barn og mor er tæt sammen Sammen med forældrene observere, at barnet har effektivt fat Lære forældrene tidlige tegn på trivsel Guide forældrene frem ved behov Benytte sundhedspædagogiske metoder, der skaber deltager involvering og øger mesteringsevne 33 TILYKKE MED DEN NYE AMMEPOLITIK - I REGION SYDDANMARK 34 OPDATERET VIDEN HOS - DE SUNDHEDSPROFESSIONELLE Hvad har betydning for - at indsatsen lykkes? I et tværsnitsstudie blev spørgeskemasvar fra 146 sundhedsplejersker matchet med de besøgte børns sundheds journaler Undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem om sundhedsplejersken havde deltaget i uddannelse om amning indenfor de sidste to år og om mødrene i distriktet, som ammede ved første besøg også ammede ved det andet besøg eller gav flaske. 35 Rappin. The effect of health visitors on breastfeeding in Glasgow. Int. Breastfeeding, 2006 36 6
OPDATERET VIDEN HOS - DE SUNDHEDSPROFESSIONELLE I et dansk lodtrækningsstudie med spørgeskema besvarelse fra 109 sundhedsplejersker blev data matchet med svar fra 1302 besøgte mødre Der var signifikant sammenhæng mellem At mødrene havde modtaget mere praktisk og informerende støtte, når sundhedsplejersken havde mere viden & var mere sikkerhed Der var ingen sammenhæng mellem At sundhedsplejersken havde positive intentioner om at støtte amning og at mødrene fik mere oplysning om støtte 37 Kronborg. Health visitors and breastfeeding support: influence of knowledge and self-efficacy. Eur. Public Health, 2007 ENSARTET VEJLEDNING FRA SUNDHEDSPROFESSIONELLE 6 måneder efter fødslen fortæller mødre om deres ammeforløb I starten tynget af det store ansvar for den lille nyfødte, samtidig med at de forsøger at amme Mange havde i denne periode modtaget modstridende oplysninger Det gjorde dem usikre og bragte dem i ekstra vildrede fordi de ikke var i stand til at kunne vælge Kronborg. First time mothers experiences of breastfeeding their newborns for the first months. Unpublished., 2012 38 HVAD KAN VI KONKLUDERE Opdateret viden der kan omsættes til en forståelig og handlingsanvisende praksis En fælles strategi på tværs af faggrupper, så modstridende vejledning undgås 39 Tidlig udskrivelse påvirker ikke nødvendigvis amning eller sundhedsudfald, såfremt der sker hensigtsmæssig opfølgning Forberedelse i graviditeten kan øge kvindernes tiltro til at amme i graviditeten og give dem brugbar viden om amning efter fødslen Amning og tæt kontakt er ofte vævet ind i hinanden, hvor tidlige ammeproblemer medvirker til at skabe bekymring Nybagte forældre skal mødes med individuel forståelse Sundhedspædagogiske metoder, der skaber deltager involvering og øger mesteringsevne skal medvirke til at sikre, at barn og mor er tæt sammen, at forældrene bekræftes i, at de gør det godt, og at forældrene lærer tidlige tegn på trivsel hos barnet 40 Opdateret viden hos sundhedsprofessionelle skal sikre at forældrene guides frem ved behov og modtager ensartet vejledning TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED 41 7