Hva er det alternativ behandling gir som ikke skolemedisin gir i tilstrækkelig grad? NSHs konference Oslo 9.12.2004. Laila Launsø



Relaterede dokumenter
AT SIGE VERDEN RET FARVEL

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

POWERFUL LEADERSHIP UDDANNELSEN - ELLER HVAD LEDER DU EFTER?

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Sundhedspolitik

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

Information Tinnitus

Psykiatri- og misbrugspolitik

Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Alsidig personlig udvikling

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

assistent Om formål, temaer og mål

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Fagprofil - sygeplejerske.

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Symptombehandling. Kommunikation

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

visioner for fremtiden

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Region Sjælland-politiker vinklen

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Når jeg bliver gammel

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Strandgårdens værdier

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber

Recoveryskolen Psykiatriens Hus Randers Kursuskatalog

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Fakta om spiseforstyrrelser

Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid

Vi skal også blive skarpere på hvordan vi vil integrere det. Flere forskellige niveauer hvor dette kan ske på.

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Mission Værdier Visioner

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave


Maglebjergskolens seksualpolitik

Mentaltræning. Karsten Lillelund

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Velkommen til vuggestuen

Workshop 2 Opsamling på input til temaer/emner

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

SUNDHEDSPOLITIK

Vertikal Healing 5-trinsmodel Vertical Healing er udviklet af den tyske læge Dr. Klinghardt

Performance via Engagement. Partner Lone Storgaard Duerlund

Inklusion. hvad er det????

Datafangst. Hvorfor?

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Social kapital & Den attraktive organisation

Inspirationsmateriale til undervisning

Anne Illemann Christensen

Politik for socialt udsatte borgere

Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation

Transkript:

Hva er det alternativ behandling gir som ikke skolemedisin gir i tilstrækkelig grad? NSHs konference Oslo 9.12.2004 Laila Launsø Seniorforsker, mag.scient.soc.; dr.scient.soc. Nasjonalt Forskningssenter innen Komplementær og Alternativ Medisin NAFKAM

Det sen moderne samfund Autoritetspluralisme Egne formål styrer/ Bruger- autonomi Selv-regulering Selv-refleksion Selv-evaluering Skolemedicin KAM Alternativ behandling Public shaping of health-care knowledge (For)brugeres værdier og livsstil. Forbrug er primært forbrug af symboler og værdier (mening). Forbrug er et nøgle aspekt i konstruktionen af selvidentitets processer. Kroppens centrale betydning.

Hvad giver alternativ behandling udøvet af alternative behandlere, Brugere fortæller: som er positivt for brugerne? En oplevelse af at blive mødt som et helt menneske og ikke som en sygdom/en diagnose. If you have to prove you are ill, you cann t be healed! Italesættelse af mulighed for at blive helbredt. Italesættelse af et større diagnoserum og et større handlerum: * ændringer i forståelse af sygdom, * plads til en aktiv bruger, der er med til at styrke kroppen, * hjælp til at ændre uhensigtsmæssige måder at leve på, * opmærksomhed på at behandling og sundhedsfremme kan integreres.

Sammenhænge mellem den fysiske krop, tanker, handlinger, kost og selv- identitet tillægges betydning i udvikling af friskgørelsesstrategier Brugeres erfaringer og viden tillægges betydning.

Berøring Varme hænderklassisk musik Æstetik Får defineret sygdom ind i et socialt og kommunikativt rum. Rum for transformative øjeblikke og processer: der kan rumme at kroppen bliver et site for muligheder i stedet for at være en forhindring; der signalerer potentialer og hjælper til at se sig selv og omverdenen gennem nye øjne ; der giver positive ændringer i ens generelle velbefindende; der giver mulighed for imagination, becoming og empowerment. (Kilde : Tine Tjørnhøj-Thomsen, Århus 2004 (præsentation) og Mulkins & Verhoef, 2004)

Betydningen af deltagelse og indflydelse i behandlingsforløb

Behandlingsforløb, som udviklings- og læringsprocesser, der kræver: psykiske ressourcer, fysiske ressourcer, selvindsigtskompetence, afkodningskompetence, dekonstruktionskompetence, konstruktionskompetence.

Læger, der arbejder med ukonventionelle behandlinger, fortæller om følgende svagheder og begrænsninger ved skolemedicinske behandlinger: den gængse symptombehandling af udbredte helbredsproblemer giver ikke en helbredende effekt, der er i det etablerede behandlingsvæsen en manglende tillid til at kroppen kan helbrede sig selv, mennesker skal passes ind i diagnoser, som så behandles.

Den ukonventionelle behandlingspraksis muliggør for lægerne efter deres opfattelse: At patienten opfattes som en medkonstruktør i arbejdet med at forstå og handle over for symptomer og bagvedliggende årsager. Dette betyder for disse læger, at symptomer må flyttes fra udelukkende at tilhøre et fysisk rum til også at tilhøre et socialt og kommunikativt rum. Symptomer, der defineres inden for det fysiske rum, kalder på den eksterne ekspert og en løsning udefra i form af f.eks. et lægemiddel mens symptomer, der også defineres inden for et socialt og kommunikativt rum, kalder på den indre ekspert (patienten selv) og dennes helbredende ressourcer.

Det individuelle princip, behandlingen designes til det enkelte menneske, som opfattes som unikt. Behandling betragtes som en kompleks, relationel proces, som må kobles til patientens livshistorie, situation og det øvrige miljø. Motivationsprincippet er væsentlig for behandlingen. En effektiv behandling er en behandling der mobiliserer patientens egen indsats og ressourcer og derigennem styrker patientens selvhelbredelse.

Hvordan imødekommer behandlere inden for skolemedicinen de samfundsmæssige udviklinger, som alternativ behandling er et svar på? Ved undgåelsesstrategier (avoidance)? Ved at korrigere en lille smule? - single-loop learning Ved at etablere et samarbejde med respekt for forskellige behandlingsmodeller - brobygning? - double-loop learning. Hvad vil give de mest optimale behandlingsresultater?

Tak for Jeres opmærksomhed Nasjonalt Forskningssenter innen Komplementær og Alternativ Medisin NAFKAM