Administrative medarbejderes uddannelsesbehov på klinikker inden for Kiropraktik, Fysio- og ergoterapi samt komplementær og alternativ behandling

Uddannelsesnævnet Administrative medarbejderes uddannelsesbehov på klinikker inden for Kiropraktik, Fysio- og ergoterapi samt komplementær og alternativ behandling HAKL analyse projektnummer 122 485 Marts 2011

Indhold Sammenfatning... 4 Udviklingstendenser... 4 Målgruppen... 5 Jobfunktioner... 5 Kompetenceudvikling... 5 Kursusønsker... 5 Baggrund for analysen... 6 Formål... 6 Metode... 6 Kvantitativ analyse... 6 Kvalitativ analyse... 6 Analysens faser... 7 Vidensindsamling og afgrænsning... 7 Målgruppeanalysen... 8 Antal med administrative jobfunktioner... 8 De skjulte administrative medarbejdere... 8 Alderen på de administrative medarbejdere... 8 Køn... 9 Uddannelse... 9 AMU kursus aktivitet... 9 Rundbordssamtale og interviews... 9 Præsentation af de udvalgte brancher... 10 Kiropraktorer... 10 Fysioterapeuter... 11 Zoneterapeuter... 11 Portrætter af sekretærer og klinikker inden kiropraktik, fysioterapi og sundhed... 11 Fysioterapiklinik... 11 Sundhedsklinik... 12 Kiropraktorklinik 1... 12 Kiropraktorklinik 2... 12 Marts 2011 Side 2

Vurdering af udviklingstendenser... 12 Antal klienter og klinikker... 13 Antal ansatte på klinikkerne og organisation... 13 Teknologianvendelse... 14 Påvirkning af udviklingen inden for branchen... 14 Uddannelsesbaggrund og vigtigste arbejdsopgaver... 15 Uddannelsesbaggrund... 15 Hovedvægt i arbejdsopgaver... 15 Behov for kompetenceudvikling og uddannelsesønsker... 15 Kompetenceudvikling... 15 Uddannelsesønsker... 16 Formidling af analysens resultater... 16 Litteraturliste... 16 Bilag 1: Temaer og spørgeguide til rundbordssamtale og interviews... 17 Bilag 2: Resumé af rundbordsamtale, 2.december 2010... 19 Bilag 3: Referat af fire interviews med kliniksekretærer gennemført 13.- 18. januar 2011... 24 Bilag 4: Projektbeskrivelse af 26. oktober 2010... 36 Appendiks: Analyse af ansatte med administrative jobfunktioner indenfor Fysio- og ergoterapi, kiropraktorer og alternative behandlere, Rapport, Damvad 18. januar 2011... 39 Marts 2011 Side 3

Sammenfatning Midler til denne analyse blev ansøgt af HAKL og bevilliget af Undervisningsministeriet i 2009. Analysen er gennemført i efteråret 2010. Ønsket var at undersøge uddannelsesbehov hos de administrative medarbejdere, kaldet kliniksekretærer, som er ansat uden for det offentlige sundhedsvæsen på private klinikker inden for kiropraktik, ergo- og fysioterapi samt alternativ behandling så som zoneterapi og akupunktur. Årsagen var, at området er i vækst med en større tilgang af patienter/klienter og et øget antal behandlere. Tendensen til at de privatpraktiserende klinikker slutter sig sammen i større klinikfællesskaber for at spare omkostninger ved bl.a. at ansætte fælles administrative medarbejdere har været til stede i en årrække. Hensigten var derfor at vurdere udviklingstendenserne, at kortlægge målgruppen af privatansatte kliniksekretærer og at afklare om gruppen har særlige uddannelsesbehov, som ikke var dækket eller kunne dækkes af de eksisterende administrative efteruddannelsesområder. Der blev nedsat en styregruppe t, som bestod af Jørgen Dan Pedersen HK/Danmark, Marianne Kragh, Dansk Erhverv, Jacob Overgaard, UVM samt Birgit Thorup, HAKL. Sidstnævnte har forestået vidensindsamling og udført den kvalitative del af analysen. Konsulentfirmaet DAMVAD v/ Jesper Sørensen har forestået den kvantitative del af analysen. Udviklingstendenser Der har været vækst i antallet af arbejdspladser inden områderne, og anvendelsen af behandling er steget - især som følge af udbredelsen af private sygesikringer. Yderligere vækst i antallet af behandlinger vil ske inden for det private område, og her vil andre typer af behandlinger, der mere omhandler velvære og forebyggelse også kunne komme på tale. Behandlingerne inden for den offentlige sygesikring er reguleret i overenskomster og vil som sådan næppe stige ret meget. Antallet af klinikker vil sandsynligvis ikke stige inden for kiropraktik og fysioterapi. Der ses fortsat tendens til klinikfællesskaber også på tværs af brancher af administrative og økonomiske årsager. Væksten foregå dog langsomt. Om væksten fører til en øget efterspørgsel af administrativt personale kan være vanskeligt at vurdere. Netop klinikfællesskaberne, rationaliseringer af det administrative arbejde og større brug af it-administration kan fastholde antallet af administrative medarbejdere på samme niveau. Inden for Fysioterapi kan store grupper af behandlere klare sig med få kliniksekretærer, fordi forløbene er længere og fysioterapeuterne klarer en del af det administrative arbejde selv, især i ydertimerne. Inden for alternativ behandling vil der forsat være tale om mange små klinikker med en behandler, der selv administrerer. Marts 2011 Side 4

Målgruppen Antallet af kliniksekretærer er i den kvantitative analyse fastlagt til knap 500 i 2008. På baggrund af analysen kan der udarbejdes en karakteristik af en typisk kliniksekretær: Hun er mellem 30-59 år og har enten en erhvervsfaglig udannelsen inden for handel og kontor eller er tillært inden for området evt. med en anden erhvervsfagliguddannelse bag sig. Hun bruger kun i ringe grad amu som efteruddannelsesmulighed. Hvis hun har brugt amu, er hun sandsynligvis ansat inden for fysioterapi og har været på et IT-kursus. Jobfunktioner Hovedvægten i jobfunktionerne ligger på booking af aftaler, patientkontakt og information om behandling. Derefter følger indberetning til myndigheder, forsikringsselskaber mv. og endelig bogføring og regnskab. Opdatering af hjemmesider og andre it-opgaver fylder ikke ret meget, anslået til mindre end 5 %. Kliniksekretæren beskæftiger sig således med de samme jobfunktioner som mange andre sekretærer inden for det private område. Der er ikke tilsyneladende ikke behov for udvikling af særlige sundhedsfaglige eller behandlingsmæssige kompetencer, da kliniksekretæren ikke assisterer behandleren som lægesekretæren eller tandklinikassistenten. Dog kan der være behov for at arbejde med patientkommunikation i lighed med andre ansatte inden for sundhedssektoren. Kompetenceudvikling De 2 vigtigste områder inden for kompetenceudvikling anses af branchen for at være patientkontakt, fx psykologi, positiv kommunikation, krise- og konflikthåndtering. Også personlig udvikling, fx teamsamarbejde, personlig kommunikation er prioriteret. Andre vigtige områder er administration, styring og planlægning, IT, økonomi og regnskab og skriftlig kommunikation. Kursusønsker Af konkrete kursusønsker blev følgende foreslået: Kommunikationskursus om patientkontakt for nyansatte Kommunikationskursus om dialog med den meget syge patient Konflikthåndtering og samarbejde på en lille arbejdsplads, gerne et kursus både for klinikejer og administrative medarbejdere. Kurser om personlig udvikling Kursus i økonomi og regnskab Introduktionskursus for nyansatte om lovgivning og patientrettigheder De ovennævnte kurser findes næsten alle inden for det eksisterende kursusudbud i HAKL og kan således let knyttet til FKB en Administration i sundhedssektoren. Et relevant udbud af kurser kan derfor stilles til rådighed for målgruppen inden for en kort tidshorisont. Marts 2011 Side 5

Baggrund for analysen Kiropraktiske klinikker, ergo- og fysioterapeutiske klinikker, sundheds- og helseklinikker, samt klinikker for alternativ behandling og terapi er arbejdspladser med administrative medarbejdere, der er omfattet af HAKL s 2237 FKB Administration i sundhedssektoren. En undersøgelse foretaget af Danske Regioner i Kort fortalt i 2007, viser, at antallet af arbejdspladser inden for terapeutområdet er steget markant indenfor de sidste 10 år næsten en fordobling. Det gælder f.eks. fysioterapeuter (1.707), kiropraktorer (340), ergoterapeuter (3.500) og fodterapeuter (1.011). Området alternativ behandling vurderes at være et vækstområde, idet der er sket en markant stigning i brugen af behandling. En undersøgelse foretaget af Videns- og forskningscenter for alternativ behandling (ViFAB), som er en selvejende institution under Indenrigs- og sundhedsministeriet, viser, at 14 % af befolkningen frekventerede de alternative behandlere i 1994. Inden for de sidste år er denne procentandel steget til 21 %. De hyppigst anvendte behandlingsformer er massage, osteopati eller andre manipulative teknikker samt zoneterapi og akupunktur. Formål Formålet med analysen er at undersøge om målgruppens karakteristika i relevante brancher og udviklingstendenserne afføder særlige kompetencekrav og dermed efteruddannelsesbehov for de administrative medarbejdere, der arbejder i kiropraktiske klinikker, ergo- og fysioterapeutiske klinikker, sundheds- og helseklinikker samt klinikker for alternativ behandling og terapi. Metode Der er anvendt følgende metoder: Kvantitativ analyse I samarbejde med DAMVAD er der indhentet og bearbejdet data fra Danmarks Statistik mhp. vurdering af relevante brancher, jobfunktioner og målgruppens størrelse og uddannelsesbaggrund samt målgruppens brug af AMU-kurser. Se appendiks: Analyse af ansatte med administrative jobfunktioner indenfor Fysio- og ergoterapi, kiropraktorer og alternative behandlere, Damvad 18. januar 2011. Anvendte metoder til statistisk bearbejdning fremgår af rapportens metodeafsnit Kvalitativ analyse Gennemførsel af rundbordssamtale med repræsentanter for udvalgte brancher og ansatte på baggrund af spørgeguide. Se bilag 1: Temaer og spøgeguide til rundbordssamtale og interviews og bilag 2: Resumé af rundbordssamtale af 2. december 2010 Marts 2011 Side 6

Gennemførsel af telefoninterviews med ansatte kliniksekretærer inden for udvalgte brancher på baggrund af spørgeguide. Se bilag 1: Temaer og spøgeguide til rundbordssamtale og interviews og bilag 3: Referat af fire interviews med kliniksekretærer gennemført i perioden 13. til 18. januar 2011. Analysens faser Analysen blev inddelt i følgende faser 1. Vidensindsamling og målgruppeanalyse 2. Forberedelse og gennemførsel af interview og rundbordssamtale 3. Vurdering af udviklingstendenser og uddannelsesbehov 4. Udarbejdelse af rapport og formidling af analysens resultater Faserne 1 og 2 har været gennemført sideløbende til gensidig inspiration. Vidensindsamling og afgrænsning Allerede ved den indledende kontakt med brancherne stod det klart at analysens titel Administrative sundhedsmedarbejderes uddannelsesbehov inden for området alternativ behandling var misvisende. Kiropraktorer og Fysioterapeuter betragter sig ikke som hørende til den alternative del af branchen, da hovedparten af behandlerne er autoriserede af Sundhedsstyrelsen og har overenskomst med den offentlige sygesikring. Zoneterapeuterne som er den største gruppe inden for såkaldt alternativ behandling foretrækker at kalde behandlingen for komplementær og alternativ. Analysens titel er derfor justeret til Administrative medarbejderes uddannelsesbehov på klinikker inden for Inden for området af alternative behandlere findes en branchegodkendelse, som hedder RAB. (Registreret Alternativ Behandler) RAB behandlere er registreringsgodkendte behandlere, der er medlem af registreringsgodkendte brancheforeninger - og dermed behandlere, som opfylder kravene i lov nr. 351 af 19. maj 2004 om den brancheadministrerede registreringsordning for alternative behandlere og derfor må benytte den beskyttede titel "Registreret Alternativ Behandler, RAB". Under vidensindsamlingen blev det undersøgt via hjemmesider om de RAB-godkendte behandlere sluttede sig sammen i større klinikfællesskaber og ansatte administrative medarbejdere. Denne hypotese kunne dog ikke bekræftes ved vidensindsamlingen i de brancheforeninger, der godkender til RAB. Det antages, at på de fleste klinikker med alternativ behandling, klarer behandlerne selv administrationen. Dette blev også bekræftet ved rundbordsamtalen. (se bilag 2) Marts 2011 Side 7

Ved vidensindsamlingen blev brancheforeningerne inden for ergoterapeuter og fodterapeuter afsøgt på foreningernes hjemmesider og kontaktet. Ingen af brancheforeningerne brugte kliniksekretærer i større udstrækning ergoterapeuterne er kun i ringe omfang privatpraktiserende og fodterapeutklinikker består i høj grad kun af terapeuten. Styregruppens organisationer har undersøgt området internt og HK/privats branchesektion Sundhed og Velvære har bidraget med oplysninger om området og kontakt til kliniksekretærer inden for Kiropraktik og Fysioterapi. Målgruppeanalysen Styregruppen indledte et samarbejde med konsulentfirmaet DAMVAD for at få gennemført en statistisk kortlægning af målgruppens størrelse, køn, alder og uddannelsesmæssig baggrund samt brug af amu-kurser. I samarbejde med styregruppen har DAMVAD udvalgt de relevante brancher uden for hospitalsvæsenet og tilrettelagt undersøgelsen i forhold til muligheder for data fra Danmarks Statistik. DAMVAD skriver i sammenfatningen på side 1 af målgruppeanalysen: Denne analyse har et særligt fokus på de administrative medarbejdere indenfor fysio- og ergoterapi, kiropraktik og komplementær/ alternativ behandling og de ting som karakteriserer dem. Området afgrænses af tre overordnede brancher fysio- og ergoterapi, kiropraktorer og sundhedsvæsen i øvrigt, hvor den sidste er en blandet branche med nogle delbrancher fra alternativ behandling. I forbindelse med analysen er de vigtigste hovedkonklusioner: Antal med administrative jobfunktioner Inden for området er der 443 personer med en administrativ jobfunktion svarende til 4,7 pct. af den samlede beskæftigelse i brancherne med oplyst jobfunktion. Det svarer til, at der for hver gang der er ca. 20 ansatte med andre jobfunktioner så er der behov for en administrativ medarbejder. De skjulte administrative medarbejdere Hvis der medregnes de personer som ikke har en oplyst jobfunktion, men som kan estimeres til at have en administrativ stilling så er der tale om 569 personer. Alderen på de administrative medarbejdere De administrative medarbejdere er mere modne rent aldersmæssigt i sammenligning andet administrativt personale. Omkring 85 pct. af de ansatte er således mellem 30-59 år. Kun 7 pct. er mellem 15-29 og de resterende 8 pct. er 60 år eller ældre. Der kan ikke registreres større forskelle på tværs af de tre brancher. Marts 2011 Side 8

Køn De administrative jobfunktioner er normal domineret af kvinder og i forhold til den samlede beskæftigelse med administrative jobfunktioner, så er der hele 72 pct., der er kvinder. Indenfor kiropraktorer, fysio- og ergoterapeuter og alternativ behandling er denne forskel endnu mere udtalt da hele 96 pct. af de administrative personale er kvinder. Sammenlignet med den samlede beskæftigelse på tværs af brancher så er 53 pct. af alle ansatte mænd. Inden for området er det især fysio- og ergoterapeuter og kiropraktorer som har mange kvinder blandt de ansatte med administrative jobfunktioner. Indenfor disse to grupper er andelene henholdsvis 98 og 99 pct. Uddannelse Det administrative personale indenfor området har oftest en erhvervsfagliguddannelse indenfor handel og kontor. Det er tilfældet for 45 pct. af de ansatte mens det er tilfældet for 42 pct. af alle ansatte med administrativ jobfunktion. Det administrative personale adskiller sig en del fra det personale som udfører behandlingen, hvor erhvervsuddannelser indenfor sundhed (14 pct.) og mellemlange videregående uddannelser indenfor sundhed (39 pct.) især er udbredte. AMU kursus aktivitet I 2008 var andelen af administrativt ansatte, som tog et AMU kursus begrænset. Indenfor fysio- og ergoterapeut branchen tog godt 3 pct. et AMU kursus mens det indenfor kiropraktorer og sundhedsvæsen i øvrigt var på henholdsvis under 1 pct. og godt 6 pct. Sundhedsvæsen i øvrigt indeholder også delbrancher som ikke hørerunder komplementær og alternativ behandling og dette tal skal tolkes derefter. De kurser som blev anvendt af AMU kursisterne er mest af alt kurser som udvikler/videreudvikler kompetencer indenfor brugen af elektronisk tekstbehandling. Dog var der også gang i brugen af kurser som f.eks. kropsbehandling der indikerer at det administrative personale også skal forståkundernes efterspørgsel efter behandling. For uddybning og yderligere præcisering se appendiksen, hvor hele DAMVADs analyse er gengivet. I analysen er der også data om ansatte Sundhedsservicesekretærer, da denne uddannelse bl.a. blev udviklet til beskæftigelse inden for de private klinikker. Rundbordssamtale og interviews Ved valg af repræsentanter af brancheforeninger, som skulle deltage i rundbordsamtalen, blev de største foreninger prioriteret. Årsagen var ønsket om at drøfte udviklingstendenser og uddannelsesbehov med brancherepræsentanter, der have erfaring med større klinikker med ansatte kliniksekretærer. Af samme årsag deltog kliniksekretærer, der kunne bidrage med flere års erfaring inden for et eller flere områder. Ved udvælgelse til interviews blev kliniksekretærer på større klinikker, der var geografisk spredte, prioriteret. Marts 2011 Side 9

Præsentation af de udvalgte brancher Nedenfor gengives branchebeskrivelser som er et uddrag af resuméet fra rundbordssamtalen med brancheforeninger og kliniksekretærer, se bilag 2. Kiropraktorer Kiropraktorer er autoriserede af Sundhedsstyrelsen. Efter afslutning af den 5-årige kandidateksamen fås en lille autorisation, der giver grundlag for at virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik, begge steder under en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor. Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor opnås efter yderligere 1 års supplerende praktisk uddannelse (turnustjeneste). Uddannelsen foregår på Syddansk universitet (SDU). Der optages ca. 65 studerende om året på uddannelsen, hvor ca. halvdelen er danske studerende, og de øvrige studerende kommer hovedsagelig fra Norge og Sverige. Bacheloruddannelsen er stort set sammenfaldende med medicinstudiets bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen fører til at den studerende bliver cand. manu og derefter modtager autorisation som kiropraktor. Titlen kiropraktor er forbeholdt personer, der har autorisation som kiropraktor. Forskning inden for det kiropraktiske område udføres både på SDU og Nordisk Institut for Kiropraktik og Biomekanik (NIKKB). Kiropraktorers har ret til at drive praksis for sygesikringen er reguleret i landsoverenskomst om kiropraktik. Det er regionerne der bestemmer hvor mange kiropraktorer, der kan praktisere efter overenskomsten. Ydernummeret er et identifikationsnummer, som en alment praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, psykolog eller fodterapeut får tildelt som yder for den offentlige sygesikring som betingelse for honorarafregning med sygesikringen. Tildelingen af ydernumre er typisk begrænset af behovet inden for et bestemt lokalområde. Der er ca. 230 kiropraktorklinikker med ydernummer. Klinikkerne kan frit ansætte kiropraktorer. Derudover er der 20 klinikker, som ikke har ydernummer og dermed overenskomst med sygesikringen. Der er i alt ca. 500 kiropraktorer beskæftiget i privat praksis. Der er ca. 35 kiropraktorer (omregnet til fuldtidsstillinger) ansat i sygehusvæsenet, på SDU og NIKKB. Faget er praktisk talt uden arbejdsløshed. Kiropraktorerne samarbejder i det daglige kliniske arbejde med bl.a. de praktiserende læger. Siden autorisationen blev indført i 1992, og uddannelsen blev etableret i Danmark i 1994, har der været en rivende udvikling i faget. Brancheforeningen har arrangeret enkelte kurser for kliniksekretærer, der giver indblik i kiropraktorens arbejde. Marts 2011 Side 10

Fysioterapeuter Fysioterapeutuddannelsen er en videregående sundhedsuddannelse, der tager 3½ år. Der gives autorisation af Sundhedsstyrelsen som giver ret til titlen professionsbachelor i fysioterapi og til at arbejde som fysioterapeut. Uddannelsen udbydes flere steder i Danmark. Der er ikke stor arbejdsløshed inden for faget, og der uddannes op til 500 fysioterapeuter om året. Fysioterapeuterne kan ansættes i stat, region eller kommune, kan virke som privatpraktiserende eller ansættes i virksomheder. Der ca. 5-600 privatpraktiserende klinikker med ydernummer. En klinik bestå typisk af en fysioterapeut, der er klinikejer og en eller flere fysioterapeuter. Andelen af selvstændige fysioterapeuter uden ydernummer vokser og klinikker profilerer sig mod fagområder og segmenter fx mod sportsbranchen. Der er ikke administrativt personale på alle klinikker. Zoneterapeuter Forenede Danske Zoneterapeuter har sekretariat og pt. 1200 medlemmer, hvoraf 600 er RAB godkendt. Der er ca. 2700 zoneterapeuter, der har faget som hovederhverv og området er dermed det største inden for alternativ behandling. Foreningen bruger betegnelsen komplementær og alternativ behandling. Der er 4 andre foreninger af alternative behandlere, som også RAB godkender zoneterapeuter. Det er målet på længere sigt at samle foreningerne og fx udvikle en ny fælles fagbeskrivelse. Uddannelsen til zoneterapeut er privat og koster ca. 70.000 kr. og foregår på forskellige skoler. Skolerne skal sikre, at uddannelseskrave lever op til kravene i loven og RAB-registreringen. Uddannelsen kan have flere profiler, og der arrangeres løbende efteruddannelseskurser Zoneterapeuten arbejder typisk alene på en klinik. Tendensen er, at flere behandlere går sammen på en klinik, fx zoneterapeut, massage, kranio-sakral terapi, men udviklingen går meget langsomt. I klinikfællesskaber kan der på sigt være bruge for kliniksekretærer, men lige nu er det de færreste der har råd til administrativ arbejdskraft. Portrætter af sekretærer og klinikker inden kiropraktik, fysioterapi og sundhed Nedenfor ses 4 portrætter af kliniksekretærer og den klinik, som de arbejder på. Portrætterne er uddrag af de telefoninterviews, der er gengivet i bilag 3. Fysioterapiklinik Kliniksekretæren er 46 år og både uddannet ekspedient og revisorassistent. Har været ansat i 6 år på klinikken og har været inden for butik, kontor og receptionsarbejde før denne ansættelse. Klinikken er beliggende i Midtjylland i en mindre provinsby og har 6-7 fysioterapeuter og en zoneterapeut/massør, samt 1 sekretær på 30 timer. 1 fysioterapeut er indehaver, 5 er ansatte og 1 er Marts 2011 Side 11

selvstændig og lejer sig ind på klinikken i 3 dage om ugen. Åbningstiden varierer og der er telefontid fra kl. 8-12. Der er henvises fra læger i området. Sundhedsklinik Kliniksekretæren er 47 år og socialrådgiver. Har været ansat i 7 år på klinikken, som betegner sig selv som en sundhedsklinik. Klinikken er beliggende i nord for København og har 5 fysioterapeuter, hvor en er indehaver, en kliniksekretær på fuld tid, 2 læger og en lægesekretær samt en psykoterapeut. Åbningstiden er 8 20. Der er tilknyttet et træningscenter, hvor kliniksekretæren også arbejder i nogle timer, 3 dage om ugen. Fysioterapeuterne udfører en del af det administrative arbejde selv. Kiropraktorklinik 1 Kliniksekretæren er 40 år og uddannet sundhedsservicesekretær fra 2006, oprindelig uddannet frisør. Sundhedsservicesekretæruddannelsen er god, hvis man har joberfaring i forvejen. Har været vikar hos fysioterapeut under uddannelsen. Oprindeligt ønske om at være lægesekretær hos alment praktiserende læge. Har været ansat i 3 ½ år og er nu på vej til et job hos fysioterapeutklinik Klinikken er beliggende i en større by i Nordjylland og har 3 kiropraktikere og 3 sekretærer, dette er typisk hos kiropraktor med flere administrative, da der er et hurtigt flow af patienter. I det nye job hos fysioterapeuterne er der 3 sekretærer til 24 fysioterapeuter. Arbejdet er her mere varieret, behandlingerne er længere, så der er mere tid til arbejdsopgaverne. Der er vægt på forebyggelse, holdtræning og der er flere aftaler med kommunen, som skal koordineres og der skal udarbejdes statistik. Kiropraktorklinik 2 Kliniksekretæren er 57 år og kontoruddannet. Har været ansat i 8 år på klinikken og har været inden for service og kontor med kundekontakt før denne ansættelse. Klinikken er beliggende i en større by i Midtjylland og har 4 kiropraktikere og en massør, der også kan give kranio sakral terapi samt 4 sekretærer, der alle er på deltid. 2 af kiropraktorer er indehavere, 2 er ansat. Der er vagtplan, så den daglige åbningstid på 12 timer dækkes. Der holdes ikke sommerferielukket. Der er aftaler om henvisning til/fra andre kiropraktorer i nærområdet efter behov. Vurdering af udviklingstendenser Nedenfor gengives de vigtigste konklusioner fra den kvantitative og kvalitative analyse: I DAMVADS rapport skrives følgende om udviklingstendenserne: Marts 2011 Side 12

Det seneste årti har vist en markant vækst i antallet af arbejdspladser inden området. Sideløbende er anvendelsen af behandling steget kraftigt især som følge af udbredelsen af private sygesikringer, som omfatter behandlingstilbud. Området kan forventes at vokse endnu mere i de kommende år, hvilket antageligt vil fører til en øget efterspørgsel efter gruppen af administrativt personale inden for branchen. Dog kan indgåelse af klinikfællesskaber, rationaliseringer af det administrative arbejde og større brug af it-administration fastholde efterspørgslen på samme niveau. (Indledning side 3.) Fra rundbordssamtalen og interviews kan der opsummeres følgende: Antal klienter og klinikker Antallet af klienter/patienter vil stige, dels pga. sundhedsforsikringer som i stigende grad inkluderer kiropraktik, fysioterapi og alternativ behandling, dels af mere kulturelle årsager, da især den yngre befolkning ikke vil have ondt, men søger behandling for at få ordnet smertetilstande. Behandlingerne inden for den offentlige sygesikring er reguleret i overenskomster og vil som sådan næppe stige ret meget. Væksten i behandlinger vil sandsynligvis ske inden for det private område og inden for dette område vil andre typer af behandlinger, der mere omhandler velvære og forebyggelse også kunne komme på tale. På sigt kan forstille sig, at forsikringsselskaber vil bremse antallet af behandlinger af økonomiske årsager. Antallet af klinikker vil sandsynligvis ikke stige. Der ses fortsat en tendens til klinikfællesskaber også på tværs af brancher af administrative og økonomiske årsager. Væksten foregå dog langsomt. Inden for fysioterapi vil der sandsynligvis ske en stigning i klinikker uden ydernummer, som er tværfaglige eller monofaglige. En kliniksekretær fra et interview fortæller, at der er planer om en klinik og genoptræningscenter med 18 fysioterapeuter i en naboby. Andre sekretærer fra interviewene nævner, at der spares mange omkostninger ved de store klinikfællesskaber, og at patienterne er glade for de store klinikker med lang åbningstid og åbent i ferierne. Antal ansatte på klinikkerne og organisation For kiropraktorer og fysioterapeuter ses en svag stigning i antallet af administrative medarbejdere. Der er mange deltidsansatte. Ansættelsen af administrative medarbejdere er konjunkturafhængig klinikken skal være i vækst før det sker. Inden for fysioterapi ansættes typisk først flere fysioterapeuter, og når klinikken er i vækst, ansættes en administrativ medarbejder. For kiropraktorer er det væsentligt at have administrative medarbejdere, så kiropraktoren kan koncentrere sig om behandlingerne, herunder også modtagelse af akutte patienter. For zoneterapeuterne sker vækst i ansættelse af administrative meget langsomt. Det er ofte først muligt i et klinikfællesskab med andre behandlere. Marts 2011 Side 13

En kliniksekretær fra et interview peger på, at der sandsynligvis bliver flere sekretærer i de store klinikfællesskaber, men det er nemt for fysioterapeuterne selv at varetage administrationen med de rigtige IT-systemer. En anden kliniksekretær fra et interview vurderer, at antallet af administrative ansatte sandsynligvis vil stige dog er mange på deltid og der arbejdes med forskudt arbejdstid i vagter, da der satses på, at behandleren behandler og ikke administrerer. Teknologianvendelse Inden for kiropraktikken er der et lovkrav om at der føres patientjournaler, journalerne føres typisk elektronisk, så der kan udveksles data fx med læger/sygehus. Det er kiropraktoren, der fører journalen. Største administrative opgave er booking af tider, og her er det fortsat vigtigt med personlig kontakt med patienten/klienten. Der er mange faldgrupper i internetbaseret booking, hvor patienten selv vælger tid. Ofte giver det mere administrativt arbejde og kræver medarbejdere med kompetencer inden for IT/Internet. Inden for zoneterapi arbejdes der dog med online-booking, da der ikke er mange sekretærer. En kliniksekretær fra et interview peger på dobbeltheden ved brug af IT-systemer til booking: De administrative medarbejdere kan i stigende grad undværes, da IT-systemerne bliver bedre og nemmere at betjene, så behandleren kan selv nemt booke mv. Dog er der også vigtig med god service overfor klinikkens brugere og en kliniksekretær kan skabe et bedre patientflow En anden sekretær fortæller at uddannelse inden for IT ofte er leverandørkurser af kortere varighed, der foregår på klinikken. Indberetning til den offentlige sygesikring hos kiropraktorer og fysioterapeuter er tidskrævende og kræver kendskab til IT-systemerne. Der udliciteres ikke mange administrative opgaver inden for brancherne, som fx bogholderi. Derfor skal de administrative medarbejdere i mange klinikker kunne løse alle typer opgaver. Dog købes der typisk ekspertise til udvikling af hjemmesider. Påvirkning af udviklingen inden for branchen Udvikling inden for brancherne påvirkes af konjunkturerne, befolkningens opfattelse af hvad der skal behandles og hvordan der skal betales. Hvad angår finansiering af behandlinger har indførsel af sundhedsforsikringer haft stor betydning. En kliniksekretær fra et interview nævner at et godt forhold til lægerne i lokalområdet og lægernes holdning til anden behandling også har betydning for om strømmen at patienter vokser. Marts 2011 Side 14

Uddannelsesbaggrund og vigtigste arbejdsopgaver Nedenfor gengives de vigtigste konklusioner fra den kvantitative og kvalitative analyse: Uddannelsesbaggrund I DAMVADs rapport skrives der på side 16: Det fremgår at erhvervsuddannelsen indenfor handel og kontor er den suverænt mest udbredte uddannelse og hele 53 pct. har denne som højeste fuldførte uddannelsen hvis der administrativt personale indenfor fysio- og ergoterapeut. Samtidigt ses det, at langt de fleste har en uddannelse indenfor det som typisk er målgruppen for AMU-kurser og det synes derfor at være et relevant sted at tilbyde uddannelser, der matcher de administrative medarbejderes behov. Af rundbordssamtale og interviews fremgår det, at det er ikke afgørende hvilken uddannelse den administrative medarbejder har, bare man har kompetencerne til at løse arbejdsopgaverne. De personlige egenskaber er meget vigtige: Medarbejderen skal kunne kommunikere, klare pres og skal kunne løse konflikter. Der ansættes gerne lidt ældre personer med livserfaring. Det er ikke vigtigt om personen har en sundhedsfaglig baggrund, da det handler om at kunne løse de administrative opgaver. Hovedvægt i arbejdsopgaver Følgende opgaver har hovedvægt i faldende orden: 1. Booking og opdatering af klientdata 2. Patientkontakt og information om behandling 3. Indberetning til myndigheder, forsikringsselskaber mv. 4. Bogføring, regnskab, inkasso Opdatering af hjemmesider og andre it-opgaver fylder ikke ret meget, anslået mindre en d 5 %. En kliniksekretær fra et interview nævner, at der også er mange praktiske opgaver, som indkøb til klinikken, men tidsmæssigt er det af mindre omfang. Behov for kompetenceudvikling og uddannelsesønsker Nedenfor gengives de vigtigste konklusioner fra den kvalitative analyse: Kompetenceudvikling Følgende 2 områder blev anset for at være de vigtigste områder for kompetenceudvikling: 1. Patientkontakt, fx psykologi, positiv kommunikation, krise- og konflikthåndtering 2. Personlig udvikling, fx teamsamarbejde, personlig kommunikation Andre vigtige områder: Administration, styring og planlægning IT, fx tal eller tekstbehandling, journalisering, Internet Marts 2011 Side 15

Økonomi og regnskab Sprog, fx skriftlig kommunikation eller fremmedsprog Uddannelsesønsker Introduktionskursus om lovgivning og patientrettigheder Kommunikationskursus om patientkontakt for nyansatte Kommunikationskursus om dialog med den meget syge patient Konflikthåndtering og samarbejde på en lille arbejdsplads, gerne et kursus både for klinikejer og administrative medarbejdere. Kurser om personlig udvikling Kursus i økonomi og regnskab Formidling af analysens resultater Denne rapport indeholder en beskrivelse af analysen og dens resultater med vurdering af efteruddannelsesbehov. Formidling af analysens resultater vil ske ved offentliggørelse på siden Udviklingsprojekter på www.emu.dk, HAKL s hjemmeside og ved drøftelse med repræsentanterne inden for områderne. Samtlige deltagere i rundbordsamtale og interviews får rapporten tilsendt. Litteraturliste Besøgte hjemmesider Branchesektionen Sundhed og Velvære www.hk.dk Dansk kiropraktorforening, www.danskkiropraktorforening.dk Danske fysioterapeuter, www.fysio.dk Forenede Danske Zoneterapeuter, www.fdz.dk Landsforeningen af danske statsautoriserede Fodterapeuter, www.lasf.dk Ergoterapeutforeningen, www.etf.dk Sundhedsstyrelsen, Tilsyn og patientsikkerhed/alternativ behandling/rab, www.sst.dk Publikationer og rapporter Kort fortalt, Danske Regioner 2007 Undersøgelse af behov for Sundhedsservicesekretærer, Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser, oktober 2008 Marts 2011 Side 16

Bilag 1: Temaer og spørgeguide til rundbordssamtale og interviews Tema 1: Udviklingen inden for branchen i den private sektor inden for de næste 5 år 1a. Antal klienter og klinikker Tror du/i, at antallet af klienter vil stige, falde eller være det samme? Tror du/i, at der vil være flere, færre eller samme antal klinikker inden for jeres område? Tror du/i, at antallet af klinikfællesskaber vil stige, falde, være det samme? 1. b. Antal ansatte på klinikkerne og organisation Tror du/i, at antallet af ansatte vil stige, falde eller være det samme? Hvem ansættes? Fx En eller flere med samme uddannelse som klinikindehaveren, fx en kiropraktor? Kliniksekretærer/administrative medarbejdere? Hvis klinikkerne ansætter administrative medarbejdere er det så på deltid eller fuldtid? 1. c. Teknologianvendelse Hvad betyder udviklingen inden for it for klinikkens administrative arbejde? Fx smsbooking, hjemmesider mv.? Betyder udviklingen at der ansættes administrative medarbejdere? Eller kan klinikejeren løse de administrative opgaver selv? Er der administrative opgaver der udliciteres? Fx regnskab? 1.d. Hvad påvirker udviklingen inden for branchen? Giv et bud eller flere på hvad der påvirker brugen af behandlere uden for det offentlige sundhedsvæsen? Er det konjunkturerne, medierne eller noget helt andet? Tema 2: De administrative medarbejderes uddannelsesbehov 1. a. Hvilken uddannelsesbaggrund har kliniksekretæren/ den administrative medarbejder typisk? Kontoruddannet Tillært med erfaring inden for kontor Sosu-uddannet Sundhedsservicesekretær Lægesekretær Andet 1.b. Hvilke arbejdsopgaver har hovedvægt for kliniksekretæren? Prøv at sætte % på følgende arbejdsområder: Marts 2011 Side 17

Patientkontakt og information om behandling Booking og opdatering af klientdata Indberetning til myndigheder, forsikringsselskaber mv. Journalføring Bogføring og regnskab Opdatering af hjemmesider og andre it-opgaver Indkøb af materialer til klinikken Planlægning og intern kommunikation på klinikken Assistance ved behandling 1. c. Er der arbejdsopgaver, som ikke er nævnt eller nye fremtidige opgaver? 1. d. Er der behov for kompetenceudvikling hos de administrative medarbejdere inden for følgende områder? Patientkontakt, fx psykologi, positiv kommunikation, krise- og konflikthåndtering Sprog, fx skriftlig kommunikation eller fremmedsprog IT, fx tal eller tekstbehandling, journalisering, Internet Administration, styring og planlægning Økonomi og regnskab Salg, service og markedsføring Personlig udvikling, fx teamsamarbejde, personlig kommunikation Almene kompetencer, fx dansk og regning Andet 1.e. Har du/i konkrete kursusforslag? Tema 3: Relevante emner eller problemfelter som vi ikke har berørt! Marts 2011 Side 18

Bilag 2: Resumé af rundbordsamtale, 2.december 2010 Deltagere Kliniksekretær Anne Sølvtofte Kliniksekretær Gunvor Sunesen Formand for HK s Branchesektion Sundhed & Velvære, Bonnie Blirup Faglig sekretær og uddannelseskonsulent i HK/Privat, Claus Agø Hansen Forhandlingskonsulent Marc Risvang, Danske Fysioterapeuter Chefkonsulent Annette Bonne, Dansk Kiropraktor Forening Sekretariatschef Hanne Møller, FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter Styregruppe Faglig sekretær Jørgen Dan Pedersen HK/Danmark Chefkonsulent Marianne Kragh, Dansk Erhverv Uddannelseskonsulent Birgit Thorup, Uddannelsesnævnet Afbud Sekretær Trine Ipsen, Ergoterapeutforeningen, Sekretariatschef Mogens Andersen Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter Fuldmægtig Jakob Overgaard Jørgensen, Undervisningsministeriet Præsentation af brancherne Kiropraktorer Kiropraktorer er autoriserede af Sundhedsstyrelsen. Efter afslutning af den 5-årige kandidateksamen fås en lille autorisation, der giver grundlag for at virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik, begge steder under en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor. Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor opnås efter yderligere 1 års supplerende praktisk uddannelse (turnustjeneste). Uddannelsen foregår på Syddansk universitet (SDU). Der optages ca. 65 studerende om året på uddannelsen, hvor ca. halvdelen er danske studerende, og de øvrige studerende kommer hovedsagelig fra Norge og Sverige. Bacheloruddannelsen er stort set sammenfaldende med medicinstudiets bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen fører til at den studerende bliver cand. manu og derefter modtager autorisation som kiropraktor. Titlen kiropraktor er forbehold personer, der har autorisation som kiropraktor. Forskning inden for det kiropraktiske område udføres både på SDU og Nordisk Institut for Kiropraktik og Biomekanik (NIKKB). Kiropraktorers har ret til at drive praksis for sygesikringen er reguleret i landsoverenskomst om kiropraktik. Det er regionerne der bestemmer hvor mange kiropraktorer, der kan praktisere efter overenskomsten. Ydernummeret er et identifikationsnummer, som en alment praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, psykolog eller fodterapeut får tildelt som yder for den offentlige sygesikring som betingelse for honorarafregning med sygesikringen. Tildelingen af ydernumre er typisk begrænset af behovet inden for et bestemt lokalområde. Marts 2011 Side 19

Der er ca. 230 kiropraktorklinikker med ydernummer. Klinikkerne kan frit ansætte kiropraktorer. Derudover er der 20 klinikker, som ikke har ydernummer og dermed overenskomst med sygesikringen. Der er i alt ca. 500 kiropraktorer beskæftiget i privat praksis. Der er ca. 35 kiropraktorer (omregnet til fuldtidsstillinger) ansat i sygehusvæsenet, på SDU og NIKKB. Faget er praktisk talt uden arbejdsløshed. Kiropraktorerne samarbejder i det daglige kliniske arbejde med bl.a. de praktiserende læger. Siden autorisationen blev indført i 1992, og uddannelsen blev etableret i Danmark i 1994, har der været en rivende udvikling i faget. Fysioterapeuter Fysioterapeutuddannelsen er en videregående sundhedsuddannelse, der tager 3½ år. Der gives autorisation af Sundhedsstyrelsen som giver ret til titlen professionsbachelor i fysioterapi og til at arbejde som fysioterapeut. Uddannelsen udbydes flere steder i Danmark. Der er ikke stor arbejdsløshed inden for faget, og der uddannes op til 500 fysioterapeuter om året. Fysioterapeuterne kan ansættes i stat, region eller kommune, kan virke som privatpraktiserende eller ansættes i virksomheder. Der ca. 5-600 privatpraktiserende klinikker med ydernummer. Og ca. En klinik bestå typisk af en fysioterapeut, der er klinikejer og en eller flere fysioterapeuter. Andelen af selvstændige fysioterapeuter uden ydernummer vokser og klinikker profilerer sig mod fagområder og segmenter fx mod sportsbranchen. Der er ikke administrativt personale på alle klinikker. Zoneterapeuter Forenede Danske Zoneterapeuter har sekretariat og pt. 1200 medlemmer, hvoraf 600 er RAB godkendt. Der er ca. 2700 zoneterapeuter, der har faget som hovederhverv og området er dermed det største inden for alternativ behandling. Foreningen bruger betegnelsen komplementær og alternativ behandling. Inden for området af alternative behandlere findes branchegodkendelsen RAB. (Registreret Alternativ Behandler) RAB behandlere er medlem af registreringsgodkendte brancheforeninger - og dermed behandlere, som opfylder kravene i lov nr. 351 af 19. maj 2004 om den brancheadministrerede registreringsordning for alternative behandlere og derfor må benytte den beskyttede titel "Registreret Alternativ Behandler, RAB". Der er 4 andre foreninger af alternative behandlere, som også RAB godkender zoneterapeuter. Det er målet på længere sigt at samle foreningerne og fx udvikle en ny fælles fagbeskrivelse. Uddannelsen til zoneterapeut er privat og koster ca. 70.000 kr. og foregår på forskellige skoler. Skolerne kan sikre at uddannelseskrave lever op til kravene i loven og RAB-registrering. Uddannelsen kan have flere profiler og der arrangeres løbende efteruddannelseskurser Zoneterapeuten arbejder typisk alene på en klinik. Tendensen er at flere behandlere går sammen på en klinik, fx zoneterapeut, massage, kranio-sakral terapi, men udviklingen går langsomt. I klinikfællesskaber kan der på sigt være bruge for kliniksekretærer, men lige nu er det de færreste der har råd til administrativ arbejdskraft. Marts 2011 Side 20

Tema 1: Udviklingen inden for branchen i den private sektor inden for de næste 5 år 1a. Antal klienter og klinikker Antallet af klienter/patienter vil stige, dels pga. sundhedsforsikringer som i stigende grad inkluderer kiropraktik, fysioterapi og alternativ behandling, dels af mere kulturelle årsager, da især den yngre befolkning ikke vil have ondt, men søger behandling for at få ordnet smertetilstande. Behandlingerne inden for den offentlige sygesikring er reguleret i overenskomster og vil som sådan næppe stige ret meget. Væksten i behandlinger vil sandsynligvis ske inden for det private område og inden for dette område vil andre typer af behandlinger, der mere omhandler velvære og forebyggelse også kunne komme på tale. På sigt kan forstille sig, at forsikringsselskaber vil bremse antallet af behandlinger af økonomiske årsager. Antallet af klinikker vil sandsynligvis ikke stige. Der ses fortsat en tendens til klinikfællesskaber også på tværs af brancher af administrative og økonomiske årsager. Væksten foregå dog langsomt. Inden for fysioterapi vil der sandsynligvis ske en stigning i klinikker uden ydernummer, som er tværfaglige eller monofaglige. 1. b. Antal ansatte på klinikkerne og organisation For kiropraktorer og fysioterapeuter ses en svag stigning i antallet af administrative medarbejdere. Der er mange deltidsansatte. Ansættelsen af administrative medarbejdere er konjunkturafhængig klinikken skal være i vækst før det sker. Inden for fysioterapi ansættes typisk først flere fysioterapeuter, og når klinikken er i vækst ansættes en administrativ medarbejder. For kiropraktorer er det væsentligt at have administrative medarbejdere, så kiropraktoren kan koncentrere sig om behandlingerne, herunder også modtagelse af akutte patienter. For zoneterapeuterne sker vækst i ansættelse af administrative meget langsomt. Det er ofte først muligt i et klinikfællesskab med andre behandlere. 1. c. Teknologianvendelse Inden for kiropraktikken er der et lovkrav om at der føres patientjournaler, journalerne føres typisk elektronisk, så der kan udveksles data fx med læger/sygehus. Det er kiropraktoren, der fører journalen. Største administrative opgave er booking af tider, og her er det fortsat vigtigt med personlig kontakt med patienten/klienten. Der er mange faldgrupper i internetbaseret booking, hvor patienten selv vælger tid. Ofte giver det mere administrativt arbejde og kræver medarbejdere med kompetencer inden for IT/Internet. Inden for zoneterapi arbejdes der dog med online-booking. Marts 2011 Side 21

Indberetning til den offentlige sygesikring hos kiropraktorer og fysioterapeuter er også tidskrævende kræver kendskab til IT-systemerne. Der udliciteres ikke mange administrative opgaver inden for brancherne, som fx bogholderi. Derfor skal de administrative medarbejdere i mange klinikker kunne løse alle typer opgaver. Dog købes der typisk ekspertise til udvikling af hjemmesider. 1.d. Hvad påvirker udviklingen inden for branchen? Udvikling inden for brancherne påvirkes af konjunkturerne, befolkningens opfattelse af hvad der skal behandles og hvordan der skal betales. Hvad angår finansiering af behandlinger har indførsel af sundhedsforsikringer haft stor betydning. Tema 2: De administrative medarbejderes uddannelsesbehov 1. a. Hvilken uddannelsesbaggrund har kliniksekretæren/ den administrative medarbejder typisk? Det er ikke afgørende hvilken uddannelse den administrative medarbejder har det vigtigste er de personlige egenskaber. Medarbejderen skal kunne kommunikere, klare pres og skal kunne løse konflikter. Der ansættes der gerne lidt ældre personer med livserfaring. Det er ikke vigtigt om personen har en sundhedsfaglig baggrund, da det handler om at kunne løse de administrative opgaver. 1.b. Hvilke arbejdsopgaver har hovedvægt for kliniksekretæren? Følgende opgaver har hovedvægt i faldende orden: 5. Booking og opdatering af klientdata 6. Patientkontakt og information om behandling 7. Indberetning til myndigheder, forsikringsselskaber mv. 8. Bogføring, regnskab, inkasso Opdatering af hjemmesider og andre it-opgaver fylder ikke ret meget, anslået mindre en d 5 %. 1. c. Er der arbejdsopgaver, som ikke er nævnt eller nye fremtidige opgaver? Alle arbejdsopgaver er nævnt ovenfor 1. d. Er der behov for kompetenceudvikling hos de administrative medarbejdere inden for følgende områder? Følgende 2 områder blev anset for at være de vigtigste områder for kompetenceudvikling: Marts 2011 Side 22

3. Patientkontakt, fx psykologi, positiv kommunikation, krise- og konflikthåndtering 4. Personlig udvikling, fx teamsamarbejde, personlig kommunikation Andre vigtige områder, som ikke blev prioriteret, var Administration, styring og planlægning IT, fx tal eller tekstbehandling, journalisering, Internet Økonomi og regnskab Sprog, fx skriftlig kommunikation eller fremmedsprog 1.e. Har du/i konkrete kursusforslag? Der blev fremsat følgende kursusforslag: Introduktionskursus om lovgivning og patientrettigheder Konflikthåndtering og samarbejde på en lille arbejdsplads, gerne et kursus både for klinikejer og administrative medarbejdere. Marts 2011 Side 23

Bilag 3: Referat af fire interviews med kliniksekretærer gennemført 13.- 18. januar 2011 Interview med kliniksekretær ansat på en fysioterapeutklinik Sekretæren er 46 år og både uddannet ekspedient og revisorassistent. Har været ansat i 6 år på klinikken og har været inden for butik, kontor og receptionsarbejde før denne ansættelse. Klinikken er beliggende i Midtjylland i en mindre provinsby og har 6-7 fysioterapeuter og en zoneterapeut/massør, samt 1 sekretær på 30 timer. 1 fysioterapeut er indehaver, 5 er ansatte og 1 er selvstændig og lejer sig ind på klinikken i 3 dage om ugen. Åbningstiden varierer og der er telefontid fra kl. 8-12. Der er henvises fra læger i området. Tema 1: Udviklingen inden for branchen i den private sektor inden for de næste 5 år 1a. Antal klienter og klinikker Tror du/i, at antallet af klienter vil stige, falde eller være det samme? Tror du/i, at der vil være flere, færre eller samme antal klinikker inden for jeres område? Tror du/i, at antallet af klinikfællesskaber vil stige, falde, være det samme? Tilgang af patienter kan falde, da kommunen også har en klinik og et genoptræningscenter. Meget afhænger af om kommunen vil udliciterer genoptræning.. Antallet af klinikfællesskaber vil vokse - i en naboby er der planer om en klinik og genoptræningscenter med 18 fysioterapeuter. 1. b. Antal ansatte på klinikkerne og organisation Tror du/i, at antallet af ansatte vil stige, falde eller være det samme? Hvem ansættes? Fx En eller flere med samme uddannelse som klinikindehaveren, fx en kiropraktor? Kliniksekretærer/administrative medarbejdere? Hvis klinikkerne ansætter administrative medarbejdere er det så på deltid eller fuldtid? Der bliver sandsynligvis flere sekretærer i de store klinikfællesskaber, men det er nemt for fysioterapeuterne selv at varetage administrationen. 1. c. Teknologianvendelse Hvad betyder udviklingen inden for it for klinikkens administrative arbejde? Fx smsbooking, hjemmesider mv.? Betyder udviklingen at der ansættes administrative medarbejdere? Eller kan klinikejeren løse de administrative opgaver selv? Er der administrative opgaver der udliciteres? Fx regnskab? Marts 2011 Side 24

Der er kommet flere IT- løsninger, der betyder at det er nemt for behandlere at ordne de administrative opgaver. Dog er der en bedre planlægning og service via en sekretær og der bliver frigivet ti til behandling. Klinikken har ikke hjemmeside og sms-service er droppet, fordi det blev for dyrt. 1.d. Hvad påvirker udviklingen inden for branchen? Giv et bud eller flere på hvad der påvirker brugen af behandlere uden for det offentlige sundhedsvæsen? Er det konjunkturerne, medierne eller noget helt andet? Sundhedsforsikringer har betydning af antallet af patienter og kommunens planlægning og udbud af fysioterapi har i høj grad indflydelse. Tema 2: De administrative medarbejderes uddannelsesbehov 1. a. Hvilken uddannelsesbaggrund har kliniksekretæren/ den administrative medarbejder typisk? Kontoruddannet Tillært med erfaring inden for kontor Sosu-uddannet Sundhedsservicesekretær Lægesekretær Andet Der er mange kontoruddannede og også en del tillærte. 1.b. Hvilke arbejdsopgaver har hovedvægt for kliniksekretæren? Prøv at sætte % på følgende arbejdsområder: 1. Patientkontakt og information om behandling 2. Booking og opdatering af klientdata 3. Indberetning til myndigheder, forsikringsselskaber mv. 4. Bogføring og regnskab 5. Opdatering af hjemmesider og andre it-opgaver 6. Indkøb af materialer til klinikken 7. Planlægning og intern kommunikation på klinikken Hovedvægten af opgaverne ligger på nr. 1 og 2 og er ligeligt fordelt på resten. Der er også mange praktiske opgaver. Sekretærerne fører ikke journal og assisterer ikke behandleren 1. c. Er der arbejdsopgaver, som ikke er nævnt eller nye fremtidige opgaver? Nej Marts 2011 Side 25