2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. Samtidig har Folketinget besluttet, at det endelige mål er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Fremskrivninger af udviklingen af den danske arbejdsstyrke viser, at der inden for de kommende 20 år bliver en markant mangel på medarbejdere med en erhvervsuddannelse (faglærte). Regeringen, DA, LO og KL bør derfor i fællesskab tage initiativ til en række ændringer i den kommunale vejledning og erhvervsuddannelserne med henblik på at sikre, at flere unge kan afslutte en erhvervsuddannelse og for at dække behovet for faglært arbejdskraft. I dag er det sådan, at alle unge, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, har adgang til en erhvervsuddannelse. Dette er også tilstrækkeligt, fordi de fleste elever forlader 9. klasse med gode kompetencer. Imidlertid er der en lille gruppe af unge, der mangler de nødvendige faglige og personlige kompetencer for at gennemføre en erhvervsuddannelse. DA og LO lægger op til, at optagelse på EUD, for de ansøgere, der ikke umiddelbart forventes at kunne gennemføre uddannelsen, skal bygge på en fremrykket kompetenceafklaring på erhvervsskolerne, der inddrager alle forhold faglige, personlige og sociale kompetencer samt valg af uddannelse. For at påbegynde grundforløbet på en erhvervsuddannelse skal denne kompetenceafklaring vise, om disse elever har de grundlæggende kompetencer til at gennemføre erhvervsuddannelsen, eller om erhvervsskolerne f.eks. gennem et tilpasset grundforløb kan bibringe ansøgerne de fornødne kompetencer til at gennemføre uddannelsen. Ansøgere til erhvervsuddannelserne, som umiddelbart mangler forudsætninger for at begynde en given erhvervsuddannelse, skal endvidere i folkeskolen og i UU sikres en tidligere og bedre vejledning samt relevante supplerende uddannelsestilbud, der fører frem til, at de unge kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Folkeskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og erhvervsskolerne skal i højere grad vejlede de unge om den fremrykkede kompetenceafklaring på erhvervsskolen og de supplerende uddannelsestilbud. En erhvervsskole der vurderer, at en ansøger, efter en konkret kompetencevurdering, ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse, skal bistå Ungdommens Udannelsesvejledning med at lave en uddannelsesplan, der fører ansøgeren til en anden uddannelse end den søgte enten en anden erhvervsuddannelse eller en uddannelse i andet regi. Samtidigt med dette finder DA og LO, at der skal etableres en uddannelsesgaranti til de elever, som erhvervsskolen vurderer ikke vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på nuværende tidspunkt, og som derfor ikke optages. Disse elever skal garanteres en anden uddannelse gennem bopælskommunen enten produktionsskole, EGU, brobygning eller kompetenceopbyggende uddannelse. Uddannelsen, som kan tilrettelægges i samarbejde med erhvervsskolen, skal føre til, at den pågældende elev 1
på et senere tidspunkt kan påbegynde en erhvervsuddannelse med udsigt til at blive færdig. Samarbejdet med erhvervsskolen vil medvirke til, at uddannelsen har perspektiv for både de unge og kommunen, fordi den vil føre til en erhvervsuddannelse. Det forstærkede samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, folkeskolen og erhvervsskolen har også stor betydning for eleverne i 9. og 10. klasse, der efter en kompetencevurdering på erhvervsskolen skal have tilbudt supplerende undervisning i folkeskolen inden starten på erhvervsuddannelsen. DA og LO foreslår en løbende overvågning af de nye reglers konsekvenser i forhold til de unge, der har behov for vejledning og supplerende undervisning fra kommunen, og som visiteres til en anden uddannelse end den ønskede. Der skal foretages en vurdering og revision af ordningen efter et år. Nedenfor uddyber DA og LO ovennævnte forslag, idet vi samtidig opfordrer til, at forslaget om optag og fremrykket kompetencevurdering hurtigt udredes nærmere, således at ændringerne tager højde for forskelligheder mellem uddannelserne. 2SWDJDIHOHYHUSn(8'RJNRPSHWHQFHYXUGHULQJLGDJ Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter Folkeskoleloven, har i dag krav på at blive optaget i et grundforløb efter eget valg. Optagelsen sker normalt efter 9 års skolegang. Erhvervsskolen skal i dag lave en personlig uddannelsesplan for eleven ved begyndelsen af grundforløbet. Til brug for uddannelsesplanen skal erhvervsskolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for supplerende undervisning. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet. Reglerne om optag, uddannelsesplan og kompetencevurdering bygger i dag på det princip, at alle elever skal optages på et grundforløb. Elever med svage eller manglende forudsætninger skal enten tilbydes supplerende undervisning eller kan udskifte svære fag ud med et fag på et lavere niveau. Eleven skal i yderste fald vejledes til et andet grundforløb, der bedre modsvarer elevens kompetencer. Der er i dag ikke mulighed for at visitere en elev på en erhvervsuddannelse til et egnet tilbud, i tilfælde af at eleven ikke har de nødvendige kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse. 1\HUHJOHURPRSWDJSnHUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH DA og LO foreslår, at unge, som af erhvervsskolen vurderes til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, skal optages i grundforløbet. De unge, der ikke umiddelbart vurderes til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, skal modtage vejledning og tilbud om uddannelsesforløb af Ungdommens Uddannelsesvejledning, der hurtigst muligt fører til, at de kan påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. UU og erhvervsskolen der har vurderet, at eleven ikke kan gennemføre erhvervsuddannelsen, skal samarbejde om en uddannelsesplan. DA og LO lægger til grund, at den overvejende del af de unge, der afslutter folkeskolens 9. og 10 klasse, har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. De kan påbegynde en erhvervsuddannelse i umiddelbar forlængelse af folkeskolen. I forhold til en lille gruppe unge gør der sig en uheldig kombination af faglige og personlige problemer gældende. Disse unge har brug for ekstra vejledning og uddannelse, før de kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Denne gruppe unge skal identificeres og hjælpes, inden de optages på en erhvervsuddannelse. 2
'HQIUHPU\NNHGHNRPSHWHQFHYXUGHULQJ Parterne foreslår derfor en fremrykket kompetencevurdering på erhvervsskolerne for at understøtte, at flere unge gennemfører en uddannelse. Erhvervsskolerne skal have lov til at fremrykke den nuværende kompetencevurdering til et tidspunkt, der ligger inden uddannelsesstart. Det er for at undgå, at en gruppe elever på erhvervsuddannelserne, som det er tilfældet i dag, må opleve et nederlag ved at opgive den uddannelse, som de har påbegyndt som følge af manglende faglige eller personlige forudsætninger. Formålet med den fremrykkede kompetencevurdering er, at de unge, der vil have en erhvervsuddannelse, ikke tilføjes et ekstra nederlag, men i stedet straks kan få tilbudt vejledning og uddannelsesforløb, der sætter dem i stand til at gennemføre uddannelsen og således oplever et meningsfuldt og sammenhængende uddannelsesforløb. Den fremrykkede kompetencevurdering skal endvidere sikre fornøden tid til, at skolen og eleven kan drøfte supplerende undervisning og hjælp i den ønskede uddannelse eller en anden erhvervsuddannelse, der passer bedre til elevens kompetencer. Fordelen ved denne procedure vil være, at eleven i flere tilfælde end i dag på et tidligere tidspunkt optages på et bedre indgangsniveau, og elevens behov for supplerende uddannelsesforløb bliver hurtigere fastlagt. DA og LO foreslår, at: Ansøgere, som har indgået en uddannelsesaftale på en uddannelse, optages. Erhvervsskolen skal ikke lave en fremrykket kompetencevurdering for disse elever, da de allerede har en uddannelsesaftale. Kompetencevurderingen gennemføres som hidtil 2 uger efter uddannelsens start. Ansøgere, der kommer direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse, skal optages, såfremt folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning ud fra en vurdering af indsats, motivation og faglige resultater er enige om, at eleven må forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Erhvervsskolen skal dog have mulighed for at gennemføre en fremrykket kompetencevurdering, såfremt der på baggrund af elevens ansøgning om optag er berettiget tvivl om, i hvilket omfang eleven kan gennemføre uddannelsen. Det giver også mulighed for, at eleven i perioden mellem kompetencevurderingen og uddannelsens begyndelse får tilbudt supplerende undervisning i folkeskolen, så eleven efterfølgende optages. Ansøgere, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, hvor folkeskolen og/eller UU vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse, skal have tilbudt den fremrykkede kompetencevurdering på erhvervsskolen med henblik på, at eleven i den sidste del af skoleåret modtager supplerende undervisning, så eleven kan optages på en erhvervsuddannelse. UU og erhvervsskolen samarbejder om en plan for, hvordan den unge kan blive klar til at gennemføre uddannelsen. For alle øvrige ansøgere, dvs. elever der har afsluttet 9. eller 10. klasse mere end 12 måneder før ansøgningen, eller har afsluttet anden ungdomsuddannelse, skal erhvervsskolen på basis af elevens ansøgning vurdere, om han/hun umiddelbart kan forventes at gennemføre uddannelsen. Erhvervsskolen skal gennemføre den fremrykkede kompetencevurdering og understøtte Ungdommens Uddannelsesvejledning med at lave en uddannelsesplan, der fører til en erhvervsuddannelse. Vurderingen sker på grundlag af elevens oplysninger om beskæftigelse siden folkeskolen, evt. anden uddannelse og tidligere skoleundervisning. DA og LO vurderer, at den fremrykkede kompetencevurdering alene bliver aktuel for en mindre gruppe af de elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse. Til brug for erhvervsskolernes vurdering af ansøgerne udvikles retningslinjer for kompetencevurderingen, således at systemet fremstår retfærdigt og gennemskueligt for den enkelte elev. Det skal også sikre, at kompetencevurderingen bliver ensartet på alle erhvervsskoler og skal sikre, at erhvervsskolerne ikke opstiller uberettigede krav til optagelse på erhvervsuddannelserne. 3
Ændringen vil i forhold til i dag være, at en given elev efter en kompetencevurdering ikke kan optages, hvis skolen vurderer, at eleven ikke er egnet til at gennemføre den uddannelse, som eleven har søgt. I denne vurdering skal skolen være forpligtet til at godtgøre, at den grundigt har vejledt eleven om de muligheder, der findes inden for erhvervsuddannelsessystemet, herunder supplerende undervisning, mentorstøtte, psykologibistand m.fl. Det er i denne forbindelse afgørende vigtigt, at skolerne dels sikres den fornødne økonomi til at videreføre disse aktiviteter, dels udnytter disse muligheder maksimalt. Elever, der ikke optages på de(n) søgte erhvervsuddannelse, skal have administrativ klageadgang på tilsvarende måde som på gymnasieuddannelserne. +YLONHHOHYHUIRUXGV WWHU'$RJ/2KHUHIWHUEOLYHURSWDJHW" Det store flertal af elever, der er i gang med eller har forladt 9. klasse med almindelige gode kundskaber eller har aflagt folkeskolens afgangsprøver, skal optages uden videre af erhvervsskolen og bliver det også, fordi erhvervsskolen har en interesse i at få elever til uddannelserne. Det samme gælder elever, hvis problemer i begrænset omfang er rent faglige, f.eks. læse- eller staveproblemer som resultat af ordblindhed eller manglende boglig flair, fordi erhvervsskolen gennem supplerende undervisning kan bringe eleven op på et godt fagligt niveau godt understøttet af de gode personlige kompetencer, som eleven måtte have. Nogle motiverede elever med en flerhed af problemer af faglige og personlig karakter bør også blive optaget, fordi erhvervsskolen vil være i stand til at skrue et forløb sammen bestående af supplerende undervisning, tilpasset grundforløb og mentorhjælp. Undtagelsen vil være elever, der har en utilfredsstilende historik bestående af et eller flere afbrudte grundforløb som resultat af manglende interesse og fremmøde kombineret med svage faglige og personlige kompetencer. Den fremrykkede kompetencevurdering vil i nogle tilfælde føre til, at eleven vælger at påbegynde en anden erhvervsuddannelse, hvor han/hun på grundlag af en revideret ansøgning og et tilsagn om optag begynder i stedet. Det lille antal elever, der i fremtiden ikke påbegynder en erhvervsuddannelse i første forsøg, og som i stedet gennem anden uddannelsesindsats skal gøre sig klar til dette, vil have en flerhed af sociale, faglige og personlige problemer, ofte kombineret med forudgående frafald på grund af utilstrækkelige faglige og personlige kompetencer. 8GYLGHWUHWIRUHOHYHUWLODWEOLYHNYDOLILFHUHWWLODWSnEHJ\QGH(8' Ovenstående forslag vil efter parternes vurdering understøtte såvel skolernes kvalitetsarbejde som arbejdet med at begrænse frafaldet. Det vil medvirke til, at så mange unge som muligt får en erhvervsuddannelse. Imidlertid er det afgørende vigtigt, at der samtidig med nye regler for optag og den fremrykkede kompetencevurdering tilbydes vejledning og uddannelsesforløb i Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU skal støtte og klargøre de unge, der ikke umiddelbart kan starte på en erhvervsuddannelse eller efter erhvervsskolens kompetencevurdering har behov for supplerende undervisning i den sidste del af 9. og 10. klasse, der gør dem personligt og fagligt parate til at påbegynde erhvervsuddannelsen. DA og LO foreslår, at de nuværende regler om vejledning og uddannelsesplan skal suppleres med en ret for eleven til at gennemføre et kommunalt uddannelsesforløb, der kan give adgang til en erhvervsuddannelse. Formålet er hermed at sikre, at et afslag på optag på en eller flere erhvervsuddannelser kan konverteres til et optag på en erhvervsuddannelse på et senere tidspunkt, når eleven er blevet opkvalificeret i 10. klasse, ungdomsskole, produktionsskole eller på anden måde. Samtidig skal det understøtte, at eleverne i 6.-9. klasse kvalificeres til at blive optaget på en ungdomsuddannelse, fordi folkeskolen og 4
UU vil have mere fokus på, at eleverne skal udvikle deres kompetencer for at gennemføre en erhvervsuddannelse. 5