Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Herning HF og VUC Hf Kultur- samfundsfag C/B, Religion C Bjarne Frits Pedersen, Peer Flyvholm & Sidsel Maria Friborg Schwenker 2 o Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Familiens udvikling fra ca. 1550 til i dag Titel 2 Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Titel 3 Kina Titel 4 Velfærdsstaten Side 1 af 11

Titel 1 Indhold Familiens udvikling fra ca. 1550 til i dag HISTORIE BRYLD, CARL-JOHAN: Danmark fra oldtid til nutid. 1997. Side 121-126, 137-140, 159-169, 174-178, 182-184. LØKKE, ANNE m.fl.: Familieliv i Danmark. 1997. Side 13-29, 70-79, 88-118, 120-124. SAMFUNDSFAG JACOBSEN, BENNY m.fl.: Liv i Danmark. 2005. Side 7-15, 17-18. FRIISBERG, GREGERS: Velfærdsstaten i det moderne samfund. 2000. Side 21-23, 26-28, 38-39. Samfundsstatistik 2014. Tabel 2.2., 2.7., 2.12. http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17088 Faktalink. Familien under forandring. Artikler. MADSEN, PETER G.H.: Mænd tager en større tørn med arbejdet hjemme. Politiken. 12.11. 2012. MAINZ, PERNIELLE: En sammenbragt familie er ikke en familie. Politiken. 23.6. 2011.. HEINSKOU, NILAS m.fl.: Er du blevet skilt? Tillykke. Politiken. 26.2. 2012. RINGKØBING, JEANETTE: Vi savner tid med familien eller gør vi? Politiken. 11.4. 2010. JØRGENSEN, PER SCHULTZ: Forandring. Familien er nu en netværksfamilie. Politiken. 13.2. 2012. ROED, KRISTIENE LYKKE m.fl.: Familien krise er større end finanskrisen. Politiken. 14.7.2012. STOCKMANN, CAMILLA m.fl.: Piger er lyserøde og drenge er lyseblå. Politiken. 27.12.2009. RYTAARD, NIKOLAJ: Unge hænger fast i stereotype kønsroller. Jyllands- Posten. 8.3. 2012. Side 2 af 11

BERG, SARAH WARNY: Til tomgang os skiller. Politiken. 21.4. 2013. LØKKEGAARD, ANNE-MARIE: Hjælp os børnefamilier, inden vi segner af stress Politiken. 19.4. 2014. PEDERSEN, POUL AARØE: Drop forestillingen om det perfekte familieliv. Politiken. 22.4. 2014. Omfang 25% RELIGION Madsen, Lene m. fl., Grundbogen til religion C, Systime, 2012. s. 11-20, 49-74. (Brillekursus og Kristendom) Reimick, Sofie m.fl., Kultur og samfunds en materialesamling, Systime, 2011. s. 94-97 (de tre samfundstyper). Dåbsritualet, vielsesritualet, www.kirkeministeriet.dk Skabelses myte 1. Mosebog kap 1-3, Kristendom skiller sig ud Rom 5, 1-21 1. Kor 15, 1-28 Gal. 5, 1-12 Mark. 1, 14-3,6 Mark. 7, 1-23 Ægteskab 5. Mosebog 24,1-4 Matt. 19, 3-10 Mark. 10, 7-12 1. Kor. 7,1-11 Efe. 5, 21-33 Supplerende materiale: Luther og den protestantiske reformation fra Crash Course on History. https://www.youtube.com/watch?v=1o8oielbnxe Diverse klip fra filmen: Luther, instruktion Eric Till, 2003. Særlige fokuspunkter Hovedlinjer i dansk historie med vægt på familien som institution herunder de forskellige værdier som gennem tiden er tillagt familien. Familiens rolle som identitetsskabende i historisk og nutidig lys med vægt på socialisationen. Anvende viden og metoder fra historie, samfundsfag og religion Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Diskuter værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier. Anvende forskellige materialetyper. Formidle faglige sammenhænge såvel mundtligt og skriftligt. Side 3 af 11

Øvelser i tekstlæsning indefra/udefra Indarbejdelse af der relevante faglige termer At bibringe en forståelse af kristendommens udvikling og dens nutidige fremtræden Redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser Redegøre for religiøse fænomener som myte, grundfortælling, ritual, åbenbaring, lære og den måde det påvirker individet Anvende elementær religionsfaglig terminologi i en beskrivelse af familiens plads i identiteten, og i religionen Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning. Gruppearbejde og pararbejde Projektarbejdsform. Informationssøgning på nettet. Udarbejdelse af synopsis. Elevfremlæggelser på klassen. Quiz Arbejde med Google Docs Side 4 af 11

Titel 2 Indhold Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Materiale. Historie. GRUBB, ULRIK: Overblik Verdenshistorie i korte træk. 2005. Side 21-32, 45-46, 48, 56-59, 62-66, 68-71, 73-74, 102-106, 113-115, 119-122. BRØNDUM, PETER m.fl.: Luk samfundet op! 1.udg. 5 oplag. 2012. Side 109-123, 126-139, 141-148. THIEDECKE, JOHNNY: Europa i opbrud. 1453-1799. 2005. Side 126-128. BRYLD, CARL-JOHAN: Danmark fra oldtid til nutid. 1997. Side 144-155, 158, 169-174 LANGEN, ULRIK: Fra oplysningstiden til imperialismen. 2007. Side 78-80 DR. 2. Danskernes Akademi. Indførelsen af enevælden. Samfundsfag. BRØNDUM, PETER m.fl.: Luk samfundet op! 1.udg. 5 oplag. 2012. Side 109-123, 126-139, 141-148. Samfundsstatistik 2011. Figur 10.6. Samfundsstatistik 2012. Tabellerne 10.4, 10.6. UKENDT: Thorning går ind i frikadellekrigen. Metroxpress. 11.8. 2013. LUND, KENNETH: Vestager: Middagen skal være politikfri. Politiken. 17.8. 2013. MOGENSEN, LARS TRIER: Uden forskelle bliver politik ligegyldig. Politiken. 19.1. 2013. HOFFMANN- HANSEN, HENRIK: Den brede værdidebat gavner regeringen. Kristligt Dagblad. 23.5. 2013. DALL, CASPER: Jeg kan og vil ikke love fri bar i velfærd Information. 4.8. 2014. MALTESEN, BO: Ti stille, når retten er sat. Politiken. 6.12. 2014. JESPERSEN, PER MICHAEL: Thorning leflede for vælgerne og tabte. Politiken. 16.4. 2014. SCHØDER, KIM: Opdatering. Her henter vi de politiske nyheder. Politiken. 2.8. 2014. Religion. Madsen, Lene m. fl., Grundbogen til religion C, Systime, 2012. s. 89-117. (Islam) Thiedecke, Johnny, Religion og Samfund fra reformation til nutid, Pantheon, 2012. s. 21-29 Luthers samfundsopfattelse Koranen: Sura 7, 10-30 Sura 3, 64-72 Side 5 af 11

Omfang 25% Supplerende materiale: I Gymnasiet med Allah, Gymnasieskolen, 22. april 2015 (artikel) Klip fra BBC Dokumentaren Hajj 2009. Særlige fokuspunkter Politiske brud i europæisk og dansk perspektiv. Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til 1800 tallet. Demokrati og deltagelsesmuligheder herunder den politiske beslutningsproces i Danmark. Redegør for politiske grundholdninger (ideologier) og deres betydning i historisk og nutidig sammenhæng. Skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering/diskussion. Formidle stoffet via faglige terminologi og kunne argumentere ud fra dette. Øvelser i tekstlæsning Indarbejdelse af div. relevante faglige termer At bibringe en forståelse af islams udvikling og dens nutidige fremtræden Redegøre for grundlæggende sider ved islam, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser, med særligt henblik på dens ideer om en styreform Redegøre for religiøse fænomener som myte, grundfortælling, kosmologi, eskatologi, ritual, åbenbaring, lære og etik Redegøre for grundlæggende sider ved kristendommens valg af styreform, især hierokrati og teokrati Formulere sig om væsentlige problemstillinger vedr. forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Gruppearbejde og pararbejde Projektarbejdsform. Informationssøgning på nettet. Udarbejdelse af synopsis. Elevfremlæggelser på klassen. Arbejde med Google Docs Quiz Side 6 af 11

Titel 3 Indhold KINA Materialer Historie Grundbøger. MADSEN, JENS-PETER FAGE: Ansigt til ansigt med kineserne. 1.udg. 2. oplag. 2011. Side 7-11, 14-16, 42-44 84-98, 100-102, 109-110, 112-128,149-155. REIMICK, SOFIE m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfag på HF. 1. udg. 1. oplag. 2011. Side 209-210 Supplerende materiale. TV. DR2. 12.10. 2012. Kina kapitalistiske revolution. Del 1. DR2. 15.10. 2012. Kina kapitalistiske revolution. Del 2. Samfundsfag. Grundbøger. MADSEN, JENS-PETER FAGE: Ansigt til ansigt med kineserne. 1.udg. 2. oplag. 2011. Side 159-166, 170-175. REIMICK, SOFIE m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfag på HF. 1. udg. 1. oplag. 2011. Side 224, 248-250. THELLE, HATLA: Kina set indefra. 1.udg. 1 oplag. 2000. Side 22-23 BAHRKE, WITOLD: Vækstfilosofi. Kina er pisket til at gå nye veje. Politiken. 28.9. 2012. BOSTRUP, JENS: Kinesere går i en bue uden om Danmark. Politiken. 10.9.2012. OLSEN, NIS: Kina skal lokkes, ikke tvinges. Politiken. 12.9. 2012. JARLNER, MICHAEL: Er det en menneskeret at blive over 74 år? Ja i Kina. Politiken. 16.6. 2012. RANDRUP, JES: Landsbyoprørere smider ledere på porten. Jyllands- Posten. 24.10. 2012. JENSEN, KIM RATHCKE: Lille mand fra byggekontoret fik råd til fabrikshaller, butikker og villaer. Politiken. 23.10.2012. JENSEN, KIM RATHCKE: Kammerat Wen og alle milliarderne. Politiken. 27.10. 2012. OLSEN, NIS: Kritikere: Danmark skal stille krav til Kinas præsident. Politiken. 14.6. 2012.. TV. DR 1. 15.10. 2012. Horisont. Kina: Når rigdom bliver en trussel. DR 2. 11.9. 2012. Kina knald eller fald 1. Hurtigere, højere, stærkere Side 7 af 11

Omfang 25% Religion. Grundbøger. ANDREASEN, ESBEN M. FL.: Religion og kultur -en grundbog. Systime 2005. 2.udg. Side 79-89; 95-97. HØJHOLT, LENE: Buddhas lære og den tibetanske buddhisme. Gyldendal.1999. Side 24-36; 41-47; 79-111 MADSEN, JENS-PETER FAGE: Ansigt til ansigt med kineserne. 1.udg. 2. oplag. 2011. Side 28-35. MADSEN, LENE M. FL.: Grundbogen til religion C, Systime, 2012. s. 173-191; 255-256 Supplerende materiale. BUNDGAARD, VERA: Dalai Lama Tibet er helvede på jord. 2009. The Life of Confucius animation: https://www.youtube.com/watch?v=ldhrhbxonlo Særlige fokuspunkter Skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering/diskussion. Formidle stoffet via faglige terminologi og kunne argumentere ud fra dette. Formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt ved hjælp af fagenes begreber. Skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering/diskussion. Kinesisk religion, Kongfucianisme og daoisme. Særlig fokus på Tibet-konflikten og tibetansk buddhisme. Buddha Karma og samsara Buddhismens udbredelse og hovedretninger Tibets historie Lamaens rolle i det religiøse liv Dalai Lama Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Gruppe- og pararbejde Projektarbejdsform. Informationssøgning på nettet. Udarbejdelse af synopsis. Elevfremlæggelser på klassen. Side 8 af 11

Titel 4 Indhold Velfærdsstaten HISTORIE BRYLD, CARL-JOHAN: Danmark fra oldtid til nutid. 1997. Side 198, 200-203, 228-229, 232-249, 255-269. FRIISBERG, CLAUS: Kilder til det ny Danmark 1914 1992. 1996. Side 106-110. FOGED, EBBE m.fl.: Danmark i opbrud. 1994. Side 62-66, 67-71. FOGES, EBBE m.fl.: Danmark i nyeste tid. Side 22-23 SAMFUNDSFAG BRØNDUM, PETER m.fl.: Luk samfundet op. 1.udgave. 5 oplag. 2012. Side 159-175, 181-196. Artikler. JESPERSEN, PER MICHAEL: Borgerligt vås om de 800.000. Politiken. 19.11. 2014. MADSEN, PETER G.H.: Economist roser os til skyerne. Politiken. 2.2. 2013. PERSERSEN, TORBEN MÖGER: Arbejdstyrken skal opkvalificeres. Politiken. 30.1. 2013. Politiken. 27.9. 2014. OLSEN, MICHAEL: Katastrofen for de lavtlønnede, hvis folkepensionen forsvinder. Politiken. 25.11. 2015. Olsen 2. OLSEN, MICHAEL: 200.000 danskere køber forsikringer mod ledighed og mange flere er på vej. Politiken. 1.6. 2015 POST, BETTINA, ANDERS SAMUELSEN: Vis mig dog de 800.000 klienter, der er parkeret uden for fællesskabet, Anders Samuelsen! Politiken. 14.6. 2014. FLENSBRUG, THOMAS : Folkepensionssalder bliver hævet til 68 år for folk under 53 år. Politiken. 14.11. 2015. PETERSEN, JØRN HENRIK m.fl.: Historie. Fra velfærdsstat til konkurrencestat. Politiken. 25.9. 2015. DR2. 2005. Velfærd fra vugge til grav. Afsnit 5. Fra udvikling til udfordring. Gamle Danmark af Paul Hammerich. Uddrag af afsnit 2, 6, 7, 10. Samfundsstatistik 2015. Tabel 15.2. Side 9 af 11

Omfang 25% RELIGION ANDREASEN, ESBEN M. FL.: Religion og kultur en grundbog. Systime 2005. 2. udg. S. 147-150; 152-160; 166-170. H. FØLNER, S. LINDHARDT, B. LUND: Kuplen, muren, graven. Gyldendal 2002, Den kristne grundmyte s. 161-162 JACOBSEN, JØRGEN VESTERGAARD M. FL.: Kultur- og samfundsfagsbogen, Columbus, 2009. s. 97-99. MADSEN, LENE M. FL.: Grundbogen til religion C, Systime, 2012. s. 11-13, 60-62, 67-69, 76-81 Supplerende materiale: LUKAS 10, 25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner MATTHÆUS 5-7: Bjergprædikenen. 1 MOS 3: Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have BJØRN; ANDERS et al: Når hjernen er død, Sundhedsstyrelsen 1995, s. 53-57 JENSBY, ARNE BANG et al: Idehistoriske tekster, Gyldendal 1980, Bøndernes 12 artikler, s. 122 ff. JENSBY, ARNE BANG et al: Idehistoriske tekster, Gyldendal 1980, Luthers kommentarer til de 12 artikler, s. 125f HAUGE, HANS: Danmark er en evangelisk-luthersk velfærdsstat, Kristeligt Dagblad. 20.04.2005 KHADER, NASER: Det var ikke Stauning, men kirken, der opfandt socialhjælpen, Religion.dk. 19.09.2012 LARSEN, KURT E.: Velfærdsstaten udspringer af kristendommen, Kristeligt Dagblad. 14.10.2006 LINDHARDT, JAN: Pligt eller kærlighed?, Berlingske Tidende. 12.07.1998 LUTHER, MARTIN: Pligten til at tage sig af sit medmenneske, fra www.lutherdansk.dk OSMUNDSEN, POUL: Selvmordshumanisme, Dagbladet Ringkøbing-Skjern. 11.10.2013 PEDERSEN, ANNA RASK: Marie krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste, Kristeligt Dagblad. 06.10.2015 STOLOVITSKAYA, ANASTASIA, Næstekærlighed i frit fald (blog), 2010. Citathistorie fra Fyens Stiftst.: Seniorer scorer kassen, 29.01.2012 Citathistorie fra Information: Voldsom stigning i uligheden i Danmark, 25.08.2011 Citathistorie fra Kristeligt Dagblad: Flere og flere danskere bliver fattige, 24.09.2012 Citathistorie fra Kristeligt Dagblad: Rapport: Tro styrker ikke sammenhængskraft, 17.07.2013 Side 10 af 11

Særlige fokuspunkter Formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt ved hjælp af fagenes begreber. Velfærdsstatens historiske baggrund og udvikling. Herunder den endelige industrialisering af Danmark. Politiske beslutninger og deres betydning for velfærdsstaten. Velfærdsstatens problemer. Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling. Økonomiske balancer og styrings muligheder herunder finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik. Drøftelsen af det gode samfund. Skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering/diskussion. Formidle stoffet via faglige terminologi og kunne argumentere ud fra dette. Jesus død og genopstandelse Kristendommens grundlæggelse Kult og riter dåb og nadver Kristendommens udbredelse og forskellige hovedretninger Kristen etik Nytteetik, pligtetik, situationsetik, konsekvensetik Sekularisering og kristendom Durkheim om sammenhængskraft Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning. Gruppe- og pararbejde Projektarbejdsform. Informationssøgning på nettet. Udarbejdelse af synopsis. Elevfremlæggelser på klassen. Quiz Side 11 af 11