Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt



Relaterede dokumenter
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

6. oktober Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Karakteristik af unge under uddannelse

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

3. Det nye arbejdsmarked

BRAIN DRAIN ELLER BRAIN GAIN? ARBEJDSKRAFTVANDRINGER TIL OG FRA DANMARK

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

NYT FRA NATIONALBANKEN

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Velkommen til verdens højeste beskatning

Beskæftigelsen i bilbranchen

Uddannelse. Baggrundsoplysninger

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

Befolkningsregnskab for kommunerne,

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Akademikeres værdi for samfundet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Skift i lønudviklingen

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Kvinder halter bagefter på løn

Indkomster i de sociale klasser i 2012

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Langsigtede udfordringer

Effekter af Fondens investeringer Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Danmark Finland Norge Sverige

Evaluering: Effekten af jobrotation

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Sommerens gymnasiale studenter 2013

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

15. Åbne markeder og international handel

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

6. Børn i sundhedsvæsenet

Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere

Analyserapport. Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Martin Junge. Jan Rose Skaksen

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

2. Den danske jobkrise

Viden viser vej til vækst

Evaluering: Effekten af jobrotation

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Tilfredshed, engagement og passion

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Den sociale afstand bliver den mindre?

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Transkript:

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for vores velstand. Ind- og udvandring af arbejdskraft har stor betydning for kompetenceniveauet i arbejdsstyrken. Vi har i dag et underskud på denne kompetence balance, fordi dem der forlader landet er mere produktive end dem der kommer ind i landet. Det er positivt at få arbejdskraft til landet, men det halter med at tiltrække den mest kompetente arbejdskraft. Lønninger er et godt mål for produktivitet. Udvandrere tjener (før de udvandrer) i gennemsnit over 6.500 kr. mere om måneden end indvandrere. Hvis indvandrere var på samme niveau som udvandrere ville de tjene 6,3 mia. kr. mere. Effekten på BNP vil være endnu større, idet megen forskning viser, at den mest produktive del af arbejdsstyrken påvirker kollegernes produktivitet positiv. Effekten på BNP kunne derfor være op imod det dobbelte. Vi skal derfor være mere ambitiøse, når det drejer sig om at fastholde og tiltrække den mest kompetente del af arbejdsstyrken. Ambitionen bør være at få et overskud på denne kompetence balance, således at den gennemsnitlige indvandrer bidrager positivt til at løfte kompetenceniveauet. Et af de grundlæggende problemer er det danske skattesystem. Den danske samfundsstruktur, hvor vi med et meget højt skattetryk omfordeler og finansierer en række velfærdsydelser, som alle modtager, gør det økonomisk relativt mere attraktivt for indvandrere med et lavt kompetenceniveau at komme til Danmark. Det høje skattetryk gør det tilsvarende relativt mere attraktivt for dem med et højt kompetenceniveau og løn, at rejse til udlandet. Forskerskatteordningen er et positivt element, der allerede i dag medvirker til, at det ikke ser være ud, end det faktisk gør. Men ordningen har dels det problem, at den er midlertidig, og dels kun gælder for indvandret arbejdskraft, og ikke på den arbejdskraft, der måske vil udvandre. En løsning kunne derfor være at sænke topskatten. Analyse Udvandrere tjener i gennemsnit 6.665 kr. mere om måneden end indvandrere. Det skyldes blandt andet, at udvandrere er bedre uddannet og arbejder i funktioner og brancher, hvor lønnen er højere. Hvis indvandrere havde haft samme gennemsnitsløn som udvandrere, ville de tilsammen have tjent 6,3 mia. kr. mere i 2013. SJO Side 1/8

Udvandrere tjener mere end indvandrere Gennemsnitlig månedsløn i kr., 2013 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil Indvandrere Udvandrere Kilde: Danmarks Statistik Faktaboks: sådan har vi regnet Ind- og udvandringer er opgjort på grundlag af vandringsdatabasen i Danmarks Statistik. Resultater er opregnet i forhold til det samlede antal ind- og udvandrere i forhold til Danmark Statistik. Vandringsdatabasen indeholder et stort antal personer, som foretager mange indog udvandringer i løbet af et år. I mange tilfælde er en og samme person beskæftiget i en branche og arbejdsfunktion i en del af året og i en anden branche og arbejdsfunktion i en anden. Ved at opregne resultater i forhold til det samlede antal ind- og udvandrere undgår man at fordelinger bliver fortegnet af personer med flere ind- og udvandringer i løbet af et og samme år. Indkomst, arbejdsfunktion og branche er opgjort på grundlag af eindkomstregisteret i Danmarks Statistik. Som fællesvariabel i forhold til vandringsdatabasen er anvendt pnr. Hvor lønmodtageren har haft flere ansættelsesforhold i løbet af året er indkomst summeret for disse. Indkomst er vægtet med antal præsterede arbejdstimer efter samme principper som anvendes i DA s lønstatistik. Tilsvarende er normalfordelinger og spredningsmål beregnet på grundlag af samlet årsløn (bredt lønbegreb) vægtet med antal præsterede arbejdstimer. Side 2/8

I 2013 var der forholdsvis flest indvandrere med en gennemsnitlig månedsløn under 30.000 kr. Herefter var andelen af udvandrere større. En højtuddannet beskæftiget i Danmark har typisk en startløn på mellem 30.000 og 35.000 kr. om måneden. 28,6 pct. af alle udvandringer i 2013 var personer med en månedsløn på mere end 35.000 kr. Det samme var tilfældet for 20,3 pct. af alle indvandringer. Hvis man anvender løn som indikator for uddannelse, så er andelen af højtuddannede højere blandt udvandringer end blandt indvandringer. Ind- og udvandringer fordelt på gennemsnitlig månedsløn 2013 Procent 2013 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: Danmarks Statistik Indvandringer Udvandringer Hvis indvandrere arbejdede i de samme jobs som udvandrere, ville de i gennemsnit tjene 1.800 kr. mere om måneden. Det svarer til 27 pct. af den samlede indtægtsforskel på indvandrere og udvandrere. Fordeling på arbejdsfunktion forklarer således mere end en fjerdedel af indkomstforskellen. For eksempel er der flere end dobbelt så mange indvandrere beskæftiget med andet arbejde som blandt andet rummer rengøring og manuelt arbejde, hvor lønnen ligger i den lave ende. Modsat er der forholdsvis flere udvandrere beskæftiget med ledelsesarbejde og arbejde som forudsætter viden på højeste niveau inden for det pågældende område, hvor lønnen er forholdsvis høj. Figuren viser en meget høj løn for ledelsesarbejde. De knap 1.000 ledere, der drager til udlandet for at arbejde, er i gennemsnit betydeligt bedre lønnet, end de ledere som kommer fra udlandet til Danmark. Der er flest ind- og udvandrere beskæftiget med arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for det pågældende område. Gruppen rummer blandt andre revisorer, advokater, læger, ingeniører og videnskabsfolk. Denne hovedarbejdsfunktion udgør 27,9 pct. af indvandrerne og 31,0 pct. af udvandrerne. Til sammenligning udgør gruppen 10,3 pct. indberetningerne i DA s Strukturstatistik. Der altså forholdsvis mange højtuddannede som vælger at flytte til et andet land for at arbejde. Side 3/8

Udvandrere er bedre lønnet i samtlige hovedarbejdsfunktioner. Det kan blandt andet skyldes, at der er forskel på uddannelsesniveauet inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner. Hvis indvandrere tjente det samme som udvandrere inden for alle hovedarbejdsfunktioner, så ville indvandrere i gennemsnit tjene 3.000 kr. mere om måneden. Det svarer til 46 pct. af den samlede indkomstforskel. Udvandrere tjener mest i samtlige hovedarbejdsfunktioner Gennemsnitlig månedsløn i kr., 2013 Ledelsesarbejde Højt vidensniveau Mellemhøjt vidensniveau Kontor- og kundeservice Service- og salgsarbejde Landbrug, skovbrug og fiskeri Håndværk Operatør, montering og transport Andet arbejde 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 Indvandrere Udvandrere Kilde: Dansk Erhverv beregninger på grundlag af Danmarks Statistik På samme måde kan en ottendedel af den samlede indkomstforskel kan forklares af, at udvandrere er beskæftiget i andre brancher end indvandrere. Men lønniveauet for udvandrere er højere i alle hovedarbejdsfunktioner og næsten alle brancher. Hvis indvandrere tjente det samme som udvandrere inden for alle hovedarbejdsfunktioner, så ville indvandrere i gennemsnit tjene 3.000 kr. mere om måneden. Det svarer til knap halvdelen af den samlede indkomstforskel mellem indvandrere og udvandrere. Side 4/8

Langt flere indvandrere i ufaglærte arbejdsfunktioner Procent, 2013 Ledelsesarbejde Højt vidensniveau Mellemhøjt vidensniveau Kontor- og kundeservice Service- og salgsarbejde Landbrug, skovbrug og fiskeri Håndværk Operatør, montering og transport Andet arbejde 0% 10% 20% 30% 40% Indvandrere Udvandrere Kilde: Dansk Erhverv beregninger på grundlag af Danmarks Statistik Side 5/8

Flere højtuddannede udvandrere ifølge Danmarks Statistik Uddannelsesoplysninger for ind- og udvandrere fra Danmarks Statistik bekræfter, at der er forholdsvis flere højtuddannede blandt udvandrere end blandt indvandrere. Oplysningerne er desværre mangelfulde, idet der er en stor gruppe af indvandrere, hvis uddannelse ikke er kendt af Danmark Statistik. Figuren viser de ind- og udvandrer, hvis uddannelse er kendt. Ind- og udvandrere fordelt på uddannelse Pct. af samtlige med kendt uddannelse, 2012 Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Bachelor Lang videregående udd. Forskerudd. 0% 10% 20% 30% Indvandrere Udvandrere Kilde: Danmarks Statistik Side 6/8

National strategi for tiltrækning af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft Danmark har ingen national strategi for, hvordan vi skal tiltrække og fastholde højtuddannede udlændinge til arbejde i danske virksomheder. Der er mange internationale studerende ved danske universiteter og handelshøjskoler, men trods ønske om at blive i Danmark, tager langt de fleste tilbage efter endt uddannelse. Der er også mange udenlandske medarbejdere i en række store danske virksomheder. Men ofte bliver de kun i en periode og tager derefter tilbage. Det kan være fordi skatten er meget høj, fordi Danmark i det hele taget er et meget dyrt land at leve i eller af hensyn til familien. Danmark har en klar udfordring i de kommende år. Antallet af udenlandske arbejdstagere fra de nærmeste lande vil falde. Polen, Tyskland og Rumænien, der i 2014 leverede rigtigt mange udenlandske arbejdstagere til Danmark, vil i de kommende år blive udfordret af befolkningsudviklingen. Andelen af 15-64-årige vil falde med mere end 10 pct., hvilket sandsynligvis vil få antallet af udvandrere fra disse lande til at falde. Side 7/8

Side 8/8