1. Fra Næstved Dyreklinik, Gallemarksvej 6 Kære Næstved Kommune Tusind tak for et gennemarbejdet oplæg til ny lokalplan for Gallemarkskvarteret. Den ser på mange måder rigtig godt ud. Vi har dog en indsigelse vedr. 8.27 side 32 omkring skiltning for liberalt erhverv. Et skilt i A3 format på huset vil være umuligt at se fra vejen, når vi engang skal sætte nyt skilt op. På nuværende tidspunkt oplever vi fra tid til anden, at vores klienter ikke ser det nuværende skilt på 150*100 cm. Et fremtidigt skilt på A3, mener vi, vil give meget unødig trafik, af klienter der ikke kan finde os. Derfor foreslår vi ændring til minimum størrelsen på nuværende skilt. Det er vanskeligt at drive liberalt erhverv, hvis man ikke kan skilte synligt. Vi er helt på det rene med at vores skiltning skal harmonere med huset. Desuden har vi et spørgsmål vedr. kortbilag 2, hvor der er område 1 og 2. Område 2 er for Gallemarksvej 6, men hvor er det omtalt i lokalplanteksten? Dvs. hvad betyder kortbilag 2? Thorkild Rønhede Mette Bournonville Bjerre Næstved Dyreklinik Gallemarksvej 6 2. Fra Preben G. Larsen, Ejendomsselskabet af 1.3-1975 ApS, Præstøvej 6A, st. tv. Som administrator og ejer af 2 ejerlejligheder på Præstøvej 6A, 4700 Næstved skal jeg herved protestere over ovennævnte forslag. Selvom Præstøvej 6A (jfr. kortbilag 3) ikke er en såkaldt bevaringsværdig bygning, så vil de påtænkte, meget omfattende restriktioner alligevel ramme bygningen, feks. forbud mod skiltning, renovering / ændring af bygningen / facaden pga. ombygning etc. etc. etc. For år tilbage forsøgte Næstved Kommune (heldigvis forgæves) at udføre samme kunststykke i Skafterup og i Hyllinge. Uvist af hvilken grund, så opgav kommunen vel pga. den massive modstand fra de berørte ejere. De implicerede parter blev efterfølgende ikke orienteret om kommunens opgivelse af planerne. Og hermed et konkret spørgsmål: Lærte kommunen da ingenting af sagerne fra Skafterup og Hyllinge???? Side 1 af 7
Mit bærende argument vdr. min protest er, at kommunen via en lokalplan i realiteten udfører og gennemtvinger en partiel ekspropriation til stor skade for de berørte ejendomsejere. Jeg udbeder mig kvittering for modtagelsen af denne mail. Preben G. Larsen, dir. cand. jur.) Ejendomsselskabet af 1.3-1975 ApS Præstøvej 6A, st. tv. 4700 Næstved 3. Fra Jesper Bo Winther, Præstøvej 4 Med henvisning til forslag til Lokalplan 041, kortbilag 3, skal vi bemærke at på ejendommen Præstøvej 4 er Carport (på siden af huset i retning mod Præstøvej 4A) markeret som bevaringsværdig bygning. Det kan næppe være rigtigt, idet denne carport ikke er en del af den oprindelige bygning men opført senere og i andre materialer. Jeg skal derfor anmode om at Carporten fjernes fra bilaget som bevaringsværdig bygning. Jesper Bo Winther Præstøvej 4 tlf. 29166296 4. Fra Gert Lindenskov, Gallemarksvej 15. Indsigelse til lokalplan 041 - Gallemarksvejskvarteret Generelt vil jeg starte med at rose at der bliver taget hånd om problemstillingen & sikkerheden i vores boligkvarter - det glæder mig allerede nu at se at det bærer frugt & specielt den mindre aktivitet i de to "klubhuse". På orienteringsmødet kom der rigtigt mange gode synspunkter frem dels fra de fremmødte men også fra jer der fremlagde forslaget til en nye lokalplan - intentionerne er jeg sikker på er gode. Dog er der bestemmelser i forslaget som koster husejerne penge, & nogle af dem endda mange penge & som jeg ikke kan se hvordan Næstved kommune tænker at ville kompensere beboerne for. Der blev på mødet nævnt at det vil udmønte sig i en øget salgsværdi, men den er jo nok svær at tage i indtægt. Jeg har efter endnu en gennemlæsning følgende kommentarer som jeg selvfølgelig gerne vil kommentere yderligere såfremt der er ønske om det: Side 2 af 7
6.2 + 6.3 Teksten foreslås ændret så det er muligt for bevaringsværdige boliger at etablere solcelle anlæg. Jeg forestiller mig at der kan indføres at der ikke må etableres solcelle anlæg på tagflader der vender mod vej. Solcelle anlæg kunne også "forlanges" nedfældet i tagfladen (integreret i tagfladen). Det der skæmmer mest er når de "ligger ovenpå tagfladen" & jeg tænker også at det er oppe i tiden at producere el til eget forbrug på egen matrikel i henhold til de nationale ønsker. 7.1 Da en bebyggelsesprocent på 30 % stort set er lig med allerede bebygget areal på de mindste matrikler, mener jeg at det vil være formåls tjenligt at ændre teksten til "Grunde på mindre end 500m² maksimalt må bebygges med 150m²". Der skal jo stadigvæk en byggetilladelse til for at øge arealet, & for at gøre boligerne attraktive for børnefamilier tror jeg på at det sagtens kan rummes fornuftigt 7.5 Hvilke retningslinjer er gældende for småbygninger hvor der er store terrænforskelle? Terrænregulering som beskrevet i paragraf 10.1 er svær at gennemføre på f.eks. Gallemarksvej 15, her er terrænforskellen mellem de omkringliggende huse allerede mere end 0,5 meter. Hvis det skal give mening skal det måske beskrives som at terrænet skal reguleres i forhold til de omkringliggende grunde 8.2 Fjerde afsnit - foreslås ændret så det er muligt at anvende andre en "en-på-to" beklædninger, da netop den tids træbeklædninger var mere varierede. For inspiration kan der henvises til TRÆ-55 træfacader pjecer som netop skal vise mulighederne & traditionerne 8.12 Her mener jeg at retningslinjerne bliver lidt for restretive & gør frirummet meget snævert. I min verden er det fuldstændigt ligegyldigt om taghældningen er 45 eller 50 grader. Ved at give et frirum udelukker man heller ikke de huse der har manzard tage, men man sikrer at der er en høj tagrejsning. 8.29 Det foreslås at gøre paragrafen mere lempelig da de eksisterende huse med muret facade nu er ca. 80år gamle & en forventet restlevetid på murstenes "brandhud" mod sydsiden er ved at være udtjent. Eneste alternativ med denne formulering er at udskifte til nye eller nye brugte mursten hvilket er yderst bekosteligt (nedrivning & genopførelse). Jeg mener at enten skal man omformulere teksten til noget i stil med at Næstved Kommune gerne vil i dialog med ejerne såfremt det er tilfældet med henblik på støtte, eller alternativt at acceptere at væggene pudses. 8.32 + 8.33 + 8.34 Såfremt man virkelig ønsker 19mm sprosser & god varmeøkonomi bør der gives tilskud til at gennemføre dette. Jeg tror at både Næstved kommune & arkitekter vil ærgre sig over at se "pålimede" sprosser på store termoruder eller sprosser indlagt mellem de to glaslag i en termorude, så det bør specificeres bedre. Der findes gode muligheder som f.eks. Frovin Side 3 af 7
vinduer der har både 19mm sprosser med udvendig kitfals, udvendige hængsler med hjørnebånd samtidig med at der er en koblet ramme som sikrer termorudens gode egenskaber - men alting har jo sin pris & sådanne vinduer koster ca. det dobbelte af vinduer med "snydesprosser". Jeg har netop selv restaureret de oprindelige vinduer fra 1930 i mit hus, men den går ikke igen en gang til, da hverken malingstyperne eller kemikalierne der var med til at bevare vinduerne tidligere må anvendes i dag. Hvordan tænker man et sådan krav i en lokalplan støtte? 8.31 Punktet mangler muligheden for sålbænke af rul-skifte som flere af de eksisterende huse er udført med, teksten foreslås ændret til: "rul-skifte, rul-skifte med pudset overflade eller naturskifer" 8.36 De eksisterende røde tagsten er oftest dybe falstagsten, & det giver også mere spil i tagoverfladen - så hvis man kan sætte retningslinjer for at det skal være 19mm sprosser kan man vel også sagtens skrive at det skal være dybe falstagsten? Vær opmærksom på at nye røde vingetagsten er så utætte at de kræver undertag, enten som fast undertag eller undertag af banevare. Begge dele vil øge taget i forhold til gesimser med 5-8cm alt efter hvad der vælges af undertag. Det giver større mørtel understrygninger som jo ikke ligefrem bevarer det samme udtryk som husene har i dag. At beskrive at rygningssten skal lægges i mørtel fratager muligheden for at udlufte tagkonstruktionen & bør klart udgå af lokalplanen da det vil give tudsten i tagfladen hvilket jo heller ikke er tidstypisk. 8.39 Jeg mener at det er forkert at fratage beboerne muligheden for at anvende ovenlys da man samtidig har frataget muligheden for at etablere kviste. Boligerne ændre brugsværdi med ovenlys & hvis de placeres med omtanke kan de sagtens passe godt ind i tagfladerne. Den eksisterende spærkonstruktion er udført med 6-8" spærhoved & med en spærafstand som kun giver mulighed for en ovenlysbredde på 66cm uden udvekslinger. Længden af ovenlysene synes jeg ligeledes er forkert anlagt da der fuldstændigt fratager beboerne at få mere lys til rummene i tagetagen. Jeg vil foreslå at teksten ændres til: "Ovenlys skal placeres harmonisk i tagfladen & have en maksimal størrelse på 70x125cm". Jeg er velvindende om at det fratager muligheden for at etablere et ovenlys som samtidig er redningsåbning, men om ikke andet vil et ovenlys som jeg foreslår give lys i tagetagen & ikke nødvendiggøre kviste. Der skal ved ombygninger af tagetager gives dispensation for brandmyndighedernes krav om redningsåbninger eller tillades at udføre facadevinduer der opfylder kravene. 9.1 For de der har forhave på nordsiden af husene kan beplantninger være svære at holde i live. Jordbundsforholdene er udelukkende sandjord & med manglende sol er f. eks græs stort set udelukket. Selv på en sydside er en græsplæne en udfordring at holde i live i en solrig sommer uden at skulle vande meget intensivt. Jeg foreslår at punktet tages op til revision, da det er umuligt at håndhæve. 9.2 Side 4 af 7
Forhavehegn ikke højere end 120cm er helt i orden, men vores var f.eks muret med udfyldning med metal. Det var helt originalt & jeg tænker igen at nærværende lokalplan blot skal sikre at der ikke udføres 150cm høje murede massive hegn, så jeg tænker at formuleringen skal ændres. Smedejerns hegn i hvid farve er nu heller ikke særligt tidstypisk, det er nok nærmere sort eller grøn. 9.3 + 9.4 Jeg synes at det vil være fint om Næstved kommune vil etablere & vedligeholde beplantning langs de nævnte veje af flere årsager. Dels vil det holde farten nede på Gallemarksvej & dels vil det åbne for parkeringslommer. Udfordringen ligger så bare i vintervedligeholdelsen hvor saltsprederen vil kaste salt på træstammerne. Jeg håber at Næstved kommune vil tage dialogen op med beboerne 10.1 Terrænregulering "bag husene" eller i baghaven bør blot beskrives som at de skal tilnærme sig de omkringliggende grunde. På Gallemarksvej 15 er der terrænforskelle på ca. 150cm som kun kan overkommes med støttemur i haven hvis haven eller skal være anvendelig for beboerne. NYT PUNKT Måske vil det også være muligt i sammenhængen med beplantning langs Gallemarksvej at tænke en ny belysning ind - jeg tænker at vejbelysningen ikke er særlig tidstypisk & med de krav som Næstved kommune sætter til beboelserne at de samtidig vil have området til at hænge sammen også med belysningen, kabelskabe, antenneskabe m.m. som flyder ustruktureret rundt på fortovene. Hvis man også kunne se det i sammenhæng med kantsten, fortove, parkeringslommer, kunne det jo være at beboerne også tog stramningerne i den nye lokalplan bedre. Puha, det var så også en længere mail med forslag til ændringer i Lokalplan 041 for Gallemarkskvarteret, men jeg synes at det giver mening, & vil derfor gerne tilbyde yderligere dialog med jer & eventuelt i dialog på stedet hvor vi kan se & debattere forholdene. Hilsen Gert Lindenskov Gallemarksvej 15 4700 Næstved Mail: Lindenskov@mail.dk eller gert.lindenskov@white.dk 5. Fra Prioritetsbestyrelse, Peder Bodils Vej 14 ad. FORMÅL..så arkitekturen i videst muligt omfang bliver tilbageført til den oprindelige.dette læses.. at få de smukke rammer til at passe ind i det moderne Danmark. Arkitekternes intention var ikke Side 5 af 7
ensliggørelse, men netop forskelligartede huse, som sammen skabte et helhedspræget kvarter i Galgemarken. Næstved kommune indfører i lokalplan en skelnen mellem bevaringsværdige og miljøunderstøttende ejendomme. Der åbnes herved for en forskellighed i kravene til de enkelte prioritetsbestyrere i forbindelse med renovering, vedligehold og ombygning som virker uklar, og som ikke på sigt understøtter det erklærede formål. Eksempelvis ved udskiftning af vinduer og tage, samt opsætning af solceller. Dette findes ikke i overensstemmelse med embedsværkets udsagn på Borgermøde den 3. februar 2015, om at den originale vare eller kopi heraf ikke vil være dyrere. Så hvorfor denne forskelsbehandling? ØKONOMISK STØTTE til de lokale skatteborgeres udgifter til at leve op til lokalplanens idégrundlag og materialevalg bør genetableres. Det behøver kun at være så symbolsk som det af staten netop afskaffede servicefradrag. ad VINDUER, DØRE, MURVÆRK Med hensyn til farvevalg. "Hvid dækkende maling eller i samme farve som vinduets originale" (pkt.8.32). Formulering bør følge opremsning (pkt. 8.4) med vægten på "andre klassiske lyse farvenuancer". KVISTE Flunker (pkt 8.23) bør kunne isættes glas. Det er vel netop hovedformålet med etablering af kviste, at lysindtaget forøges. HEGN mod veje. (pkt. 9.2) Farvevalg udbredes fra alene hvid og sort til at omfatte alle klassiske nuancer lyse som mørkere. Eksempelvis dybgrøn. PARKERINGSFORHOLD Kommunens anbefaling af også fremtidigt kun krav om en P plads på matriklen, er ude af trit med det moderne Danmark. Flere huse her er 2-families huse med op til 3 biler inkl. tjenestebiler. Parkering på fortov langs EGEN bolig rækker langtfra. De parkerede biler fungerer naturligvis i en vis udstrækning trafikdæmpende, men absolut ikke støjdæmpende. prioritetsbestyrerne Peder Bodils Vej 14 6. Fra Charlotte Weberg, Rollighedsvej 2. Hej Anja Tak for behagelig telefonsamtale sidste mandag. Side 6 af 7
Nu har jeg læst forslaget til lokalplan 041 og har et par spørgsmål: Jeg påtænker, at lave et skraldespandsskjul i min indkørsel tættere ved vejen er der problemer i det? Jeg tænker, at det ikke varer længe før det bliver et krav, ligesom med postkasserne. Så er jeg lidt forvirret omkring tag på min garage pkt. 8.2 siger at det skal fremstå med traditionelle røde tegl og pkt. 8.36 siger at tilbygninger i 1 etage, garager, carporte og sekundære bygninger kan dækkes med tagpap? Hvorfor må stakitter kun være hvidmalede, som giver et ubehageligt genskin i solskin (f.eks. for genboer) kunne man i kommunen overveje at udvide den farveskala til hvid, grå, sort ligesom at smedejernshegn må være sortmalede?? Hvordan med belægninger i indkørsler og gangstier kan se at i, i opridset siger tegl og brosten, men kan ikke finde noget i selve forslaget? Håber det vil være tilladt med ganske almindelige belægningssten. Vil der komme nogen puljer, at søge hjælp fra, da nogle vedligeholdelsesposter vil blive væsentligt dyrere? Venlig hilsen Charlotte Weberg Rolighedsvej 2 Side 7 af 7