Notat Projekt nr. 20 Konsulent Referent Dato for afholdelse Lene Mehlsen Thomsen Jeppe Ostersen 27. september 2007 Godkendt d. 23. november 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf: Fax: 3397 8233 dasb@r-m.com www.ramboll-management.dk Fremme af sundhed hos mennesker med langvarige sindslidelser i Kildehuset Fountain House i Aalborg - Projekt 20 Dato 2007-09-03 Ref Deltagere Anita Lindholm: Nyansat projektmedarbejder Lars Winter: Nyansat projektmedarbejder John Casse: Medlem af Kildehuset Mette Krog: Repræsentant fra Aalborg Kommune Rikke Nissen: Medarbejder i Kildehusets kontorenhed Svend Sølver Rasmussen: Medarbejder i Kildehuset gennem mange år. Uddannet kok Malene Blok Jørgensen: Medlem af Kildehuset Hanne Juul: Daglig leder. Uddannet Ergoterapeut Niels Rønne Ørtved: Medarbejder i Kildehusets kontor. Uddannet ergoterapeut Camille Thelufsen Jan Tolstrup: Repræsentant fra Servicestyrelsen Målgruppe Sundhedsfremmeprojektet retter sig mod en bred målgruppe, der overordnet set består af personer med sociale og psykiske problemer. Der fokuseres særligt på de allersvageste i denne gruppe dvs. ca 10 personer, der er meget isolerede. Det eneste formelle adgangskriterium til sundhedsfremmeprojektet er, at misbrug ikke er tilladt i huset. Personer med primære alkohol- og stofproblemer er derfor ikke en del af målgruppen. Herudover kan målgruppen beskrives vha. følgende overskrifter:
Side 2 Alder Kildehuset er for personer i aldersgruppen 18 60 år. På nuværende tidspunkt udgør de 40-45-årige dog den største del af husets brugere. Der er fokus på at tiltrække unge brugere, hvilket blandt andet forsøges ved at ansætte unge projektmedarbejdere. Køn På nuværende tidspunkt er der flest mandlige medlemmer af Kildehuset. Dette vil formodentlig også afspejle sig i sundhedsfremmeprojektets kønssammensætning. Sindslidelser De typiske sindslidelser blandt medlemmer af Kildehuset er skizofreni og borderline-personlighed. Antallet af personer, der udviser tegn på borderline-personlighed, er stigende. Personer med neurotisk adfærd udgør i dag et meget lille antal. Misbrug Personer med et primær alkohol- eller stofmisbrug må, som før nævnt, ikke komme i Kildehuset. Der findes dog en gråzone, idet enkelte medlemmer har et forøget alkoholforbrug, der tillades så længe det ikke udgør en trussel mod andre medlemmer. Der er kun meget få stofmisbrugere, der henvender sig i Kildehuset. Dette skyldes måske, at folk ikke opfatter huset som et værested, men som et arbejdsfællesskab. Husets perifere beliggenhed betyder, at der ikke eksisterer et stofmiljø på stedet. Kildehuset arbejder med en bred forståelse af misbrug, der fx indbefatter overforbrug af mad, alkohol eller cigaretter. Derfor har man i perioder iværksat forskellige indsatser for at håndtere og støtte personer med disse overforbrug. Konkret har man samlet brugere i en gruppe (Plusgruppen), der mødtes engang om ugen. Fælles for disse brugere var at de havde overforbrug af forskellige ting fx mad, cigaretter, eller alkohol. Tankegangen var at medlemmerne via erfaringsudveksling selv skulle yde en indsats for at begrænse deres overforbrug, og at huset bakkede op om dette med en ugentlig opfølgende samtale. Bolig Der er pt. ingen hjemløse tilknyttet projektet. De nuværende medlemmer har alle egen bolig, eller bor i forskellige former for bofællesskaber eller kollektiver. Men mange medlemmer har et indholdsløst liv i egen bolig - De opholder sig kun i boligen, i stedet for at leve i boligen. Kontakt til det sociale system Hovedparten af Kildehusets medlemmer er på førtidspension.
Etnisk baggrund Personer med etnisk baggrund udgør en meget begrænset del af Kildehusets medlemmer. Oftest er personer fra denne gruppe kun tilknyttet huset i en kortere periode. Opholdene stopper som regel når det offentlige tilskud til tolkebistand stoppes. Det grundlæggende problem er at hvis man ikke kan begå sig på dansk, så er det meget svært for at opbygge relationer til husets andre medlemmer. Side 3 Erhvervserfaring Nogle af Kildehusets medlemmer har længerevarende uddannelser, og bred erhvervserfaring. Men hovedparten har kun lidt erhvervserfaring fx via aktivering o.lign. Netværk Mange medlemmer har, når de starter i Kildehuset, et meget lille personligt netværk, og i enkelte tilfælde slet ikke et personligt netværk. I Kildehuset skabes der mange relationer mellem medlemmerne, der også ses i fritiden fx ved ture i biograf eller på cafe. Enkelte medlemmer fejrer højtider sammen fx jul og nytår.
Forandringsteori Side 4 Aktiviteter Resultater Virkninger mellemlang sigt Virkninger lang sigt Personlig sundhedsprofil Idrætsaktiviteter Gåture løbehold stavgang cykling svømning Konditionstræning Husholdningsaktiviteter Kogebog Drivhus Køkkenhave Kurser (evt. i hjemmet) Ernæring Fedtfattig indkøb Madlavning Rygestop Sociale aktiviteter i KH Fællesspisning Netværk Fælles KH aktiviteter Olympiade Motion Afprøvning af egne grænser Bedre nattesøvn Større viden og motivation Øget fokus på kost Bedre indkøbsvaner Bedre kostvaner Fællesskab og humør Kontakter med andre Øget samhørighed Fællesskab i det små Mere stabilt fremmøde Brug af aktiviteter i sundhedsfremmeprojektet Bedre kondition Vægttab Mindre medicin Ændrede alkoholvaner Mindre cigaretforbrug Mindre angst Bedre fysisk velvære Selvvurderet fysisk sundhed Større netværk Mindre ensomhed Færre indlæggelser Større selvindsigt og ansvarsfølelse at kunne magte mere Ansvar for sig selv og andre Øget motivation til ændring af livssituation Mere struktur og kontinuitet i hverdagen Større aktionsradius Øget livskvalitet Sundhed Livssituation Struktur Motivation Forbedrede sociale kompetencer Beskæftigelse / uddannelse Vi går med Mentor/bisidder funktion Opsøgende, Motiverende Tilgængelig Større kendskab til div. tilbud i lokalmiljø Brug af andre etablerede tilbud RØD BOKS = indikator
Forklaring af forandringsteori Virkning lang sigt På langt sigt er det projektets og FA II s fælles mål, at målgruppen får en øget livskvalitet, forbedrede sociale kompetencer og kommer tættere på arbejdsmarkedet. Derudover er et langsigtet mål for projektet, at medlemmer i stigende grad benytter andre etablerede tilbud i området. Side 5 Virkning mellemlang sigt Forudsætningerne for at nå de langsigtede mål, er på mellemlang sigt, at en række af virkninger indtræffer. Helt overordnet vil medlemmerne opleve øget fysisk velvære. Dette skyldes en forbedring af medlemmernes kostvaner, kondition, nattesøvn og indkøbsvaner, samt at alkohol- cigaretforbrug reduceres. Herved forbedres medlemmernes selvvurderede sundhed. Medlemmerne får større bevidsthed om egne evner og ressourcer. De får også større netværk og mere struktur i hverdagen. Disse virkninger giver mindre ensomhed, og øget motivation og ansvarsfølelse til ændring af egen livssituation. Projektet kan bevirke at medlemmer har behov for færre indlæggelser, og dermed får en mere stabil hverdag med mindre angst og større aktionsradius. Herved skabes fundamentet for et større kendskab til diverse tilbud i lokalmiljøet. Resultater Forudsætningerne for virkningerne på mellemlang sigt er, at medlemmerne oplever fællesskab og kontakt med andre omkring projektets forskellige aktiviteter, og særligt gennem motion og leg. Herved afprøver og flytter medlemmerne deres personlige grænser i trygge rammer, hvilket giver mod til at afprøve nye grænser. Medlemmerne oplever større selvtillid og at deres viden om fx rygning og usunde spisevaner øges, så de selv kan forstå effekterne af en usund livsstil. Medlemmernes fremmøde bliver også mere stabilt som følge af fællesskabsfølelsen i projektet, og aktiviteterne vil derfor bruges mere end tidligere. Udviklingstrin / Aktiviteter Projektets resultater skabes af en lang række aktiviteter, der er skitseret i ovenstående figur. Det overordnede princip for alle aktiviteterne kan beskrives som en tre-trins raket, hvor aktiviteterne først foregår i huset, herefter foregår aktiviteterne ude af huset, og først til sidst gennemføres udvalgte aktiviteter på egen hånd. Hver enkelt deltager i projektet får indledningsvist udarbejdet en sundhedsprofil og handleplan.
Herefter vil der være aktiviteter indenfor følgende hovedgrupper: Idrætsaktiviteter fx løbehold, stavgang, cykling, eller svømning. Der vil også blive afholdt en stor fælles Olympiade med deltagere fra alle landets klubhuse. Sociale aktiviteter fx fællesspisning. Bredere sundhedsaktiviteter fx pasning af drivhus eller køkkenhave, Kurser fx i fedtfattig indkøb, ernæring eller madlavning. Kurserne kan evt. afholdes hjemme hos medlemmerne. Mentor- og bisidderfunktioner Side 6