Rummet skaber bedre liv på jorden

Rummet skaber bedre liv på jorden - Fem gode grunde til en dansk rumstrategi Rumudvalgets rådgivning til udformning af en dansk rumpolitik. December 2011 1

Denne side er med vilje blank 2

Rummet skaber bedre liv på jorden Aktiviteter i rummet har stigende betydning for livet på jorden. Rummet bidrager dagligt og nærmest usynligt til forbedret myndighedsvaretagelse, øget videnskabelig viden, øget vækst og teknologiudvikling, bedre forståelse af vejr, miljø og klima samt bedre undervisning af børn og unge. For at Danmark kan opnå optimal udnyttelse af rummet, har uddannelsesministerens rådgivende Rumudvalg til opgave at tilvejebringe kvalificeret rådgivning om danske kompetencer, interesser og strategiske overvejelser, der kan lede frem til en formuleret rumpolitik 1. Dette indspil er Rumudvalgets bud på, hvordan Danmark kan styrke sin tilstedeværelse i rummet, bl.a. ved at deltage i og udnytte den ruminfrastruktur, der er etableret af Den Europæiske rumorganisation (ESA) og EU, og derved opnå størst muligt udbytte af hidtidige og fremtidige offentlige såvel som private investeringer i rummet. Formålet med en strategi er derfor at identificere klare mål for dansk involvering i rummet og herunder at klargøre, hvor en prioritering er nødvendig og formålstjenlig. Formål: En dansk rumstrategi skal sikre en optimal andel af den fremtidige vækst i udviklingen og udnyttelsen af rummets infrastruktur til gavn for Danmark. En dansk rumstrategi bør rettes mod at fremme og koordinere den offentlige såvel som den private udnyttelse af rummet til gavn for borgerne i Danmark. Rumudvalget ønsker på den baggrund at fremhæve fem gode grunde til dansk deltagelse i rummet: Rummet bidrager til moderne infrastruktur og effektiv offentlig opgavevaretagelse Rummet bidrager i dag til alle former for moderne infrastruktur i form af kommunikation, overvågning, varsling, navigation og geo-information. Rummet bidrager til bedre viden og erkendelse Inden for en række områder er rummet den eneste effektive måde, hvorpå fundamentale videnskabelige spørgsmål kan besvares. Rummet bidrager til økonomisk vækst Udviklingen af rumteknologi og rumbaserede systemer leder til øget innovation og spinoff, der igen skaber højteknologiske arbejdspladser. Rummet bidrager til bedre vejr-, miljø- og klimaforståelse Rumbaserede observationer er en væsentlig forudsætning for overvågning af klima, vejr og miljø. Rummet bidrager til bedre uddannelse og formidling Rummet har et formidlings- og uddannelsespotentiale, som udover at appellere til offentligheden, fungerer som ambassadør for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, områder og investeringer. 1 3 i Kommissorium for oprettelse af nyt rådgivende rumudvalg, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2009). 3

Rummet udgør i dag et centralt element i den moderne infrastruktur og spiller derfor en stor rolle inden for vigtige områder som offentlig opgavevaretagelse, forskning, højteknologisk vækst, overvågning af vejr, miljø og klima samt for undervisning. Dansk deltagelse i rumprogrammer bør derfor ikke længere kun anskues som dansk deltagelse i videnskabelig udforskning af rummet, men i langt højere grad som dansk deltagelse i udviklingen af de teknologier, som fremover giver mere effektive løsninger på udfordringer på jorden. Inden for offentlig myndighedsvaretagelse er behovet for og udbuddet af rumbaserede tjenester inden for overvågning, kommunikation og navigation steget markant den seneste årrække. Behovet for øget maritim sikkerhed i Nordatlanten og behovet for øget klimaovervågning af Arktis 2 er blot to eksempler, hvor en øget rumindsats kan være med til at løfte en række helt konkrete danske behov og myndighedsopgaver, som vanskeligt vil kunne løses på en omkostningsmæssig forsvarlig måde uden anvendelse af rumteknologi. Intelligente transportsystemer, som har stort potentiale for at reducere fremtidens trængsels- og miljøproblemer, vil også skulle basere sig på rumteknologi. Rumområdet bidrager til dansk forskning på højt niveau inden for så forskellige områder som astronomi, kosmologi, sol- og planetfysik, jord-, miljø- og klimaobservation, humanfysiologi, udforskningen af Mars og solsystemet samt teknologi- og instrumentudvikling 3. Udforskning og udnyttelse af rummet driver højteknologien fremad, hvilket leder til øget innovation, spin-off og økonomisk vækst. Rumteknologi er imidlertid ikke kun at bygge løfteraketter og satellitter, men i lige så høj grad at modtage, behandle og videreformidle data fra satellitter til udnyttelse i et stadigt voksende forbrugermarked, der dækker over og muliggør så hverdagsagtige ting som pålidelige vejrudsigter, GPS-modtagere i bilen, kommunikation samt direkte dækning af sport og nyheder i fjernsynet. En væsentlig forudsætning for forståelse og overvågning af naturlige såvel som menneskeskabte vejr-, miljø- og klimaændringer relaterer sig til målinger og observationer fra rummet af jorden og atmosfæren. Derved opnås indblik i de mekanismer, der har betydning for ændringer i og samspillet mellem klimaet, miljøet og naturressourcer og dermed livsbetingelserne på kloden. Endelig virker rummet som ambassadør for de tekniske og naturvidenskabelige områder og er blandt andet med til at øge unges interesse for uddannelser inden for disse områder. Offentlighedens fascination af rummet er en platform for formidling af behovet for investeringer i forskning i almindelighed og i natur- og teknisk-videnskabelige discipliner i særdeleshed. Det er derfor en forældet opfattelse at betragte udforskning og anvendelse af rummet som et politisk prestigeprojekt eller eksotisk raketvidenskab. Rummet er allerede i dag et vigtigt element i løsningen og varetagelsen af vitale samfundsopgaver. Der er få samfundsudfordringer, der kan løses af rummet alene, men samtidig få der kan løses godt og effektivt uden. (Norsk langtidsplan for rummet 2010-2013). 2 Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020, som bl.a. omhandler et stærkt stigende behov for øget maritim sikkerhed i Nordatlanten (kapitel 2.2) samt behov for øget klimaovervågning af Arktis (kapitel 4.1). 3 Blandt andet dokumenteret i Evaluation of the Danish Contributions to Space Research A Peer Review of Danish Space Research, FI 2008. 4

Da rumbaserede teknologier finder anvendelse inden for en lang række områder, er der behov for både at revurdere og prioritere de tilgængelige ressourcer. Dertil kommer den høje grad af internationalisering og specialisering, som fremadrettet vil kræve en øget koordinering af aktiviteterne i Danmark samt af den danske deltagelse i det internationale samarbejde. Rumudvalget har ud fra disse betragtninger opstillet følgende anbefalinger: - Rumprogrammernes meget lange løbetid nødvendiggør, at Danmark sikrer langsigtede strukturelle rammer, der muliggør, at danske virksomheder og forskningsinstitutioner kan foretage de fornødne langsigtede egeninvesteringer og derved opretholde deres konkurrenceevne og kompetenceniveau. Samtidig bør Danmark understøtte udvikling af nye og afledte kommercielle anvendelser af rumbaserede systemer. - Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfora med rummet som omdrejningspunkt, såsom ESA, EUMETSAT 4 eller EU s flagskibsprogrammer Galileo og GMES 5, bør i højere grad koordineres og samstemmes. Dansk medlemskab af disse organisationer er hjørnestenen i den danske indsats på rumområdet, og en aktiv og koordineret deltagelse er helt central for Danmarks fortsatte udnyttelse og udbytte af de europæiske investeringer i rumbaseret infrastruktur. - Danmark bør sikre en aktiv koordinering mellem civile og militære myndigheder i Danmark af samarbejde, behov og ønsker for en fremtidig rumbaseret infrastruktur, f.eks. vedrørende tilgængelighed, beredskab og sikkerhed. Denne koordinering skal dertil have fokus på forbedring af offentlig opgavevaretagelse, hvor satellitdata kan give en ekstra værdi og dimension af områder der inkluderer et løbende behov for kommunikation, varsling, navigation samt miljø-, klima- og geo-data. - Danmark har særlige forpligtigelser og behov i forhold til klima- og miljøovervågning af de arktiske egne. Danmark bør derfor bidrage aktivt og koordineret til fælles initiativer om Arktis og kryosfæren i ESA, EU og andre internationale fora, der beskæftiger sig med rummet. - Dansk udbytte af deltagelsen i ESA s videnskabelige programområder har behov for at blive optimeret. Uden et nationalt funderet rumprogram, i form af følgeforskningsbevillinger eller et nationalt rum- eller instrument-center, er den danske videnskabelige deltagelse i det grundvidenskabelige program gennem de seneste 10 år blevet mere og mere sårbar. Det skyldes at instrumenterne til rummissioner oftest skal finansieres af nationale midler. Udnyttelsen af dansk ESA-medlemskab bør derfor underlægges tilsvarende institutionelle rammer, betingelser og nationale finansieringsmuligheder, som er gældende for øvrige danske forskningsmedlemskaber, som f.eks. CERN og ESO 6. - Initiativer, der fremmer udnyttelsen af rummet i uddannelsesøjemed for børn og unge, bør fremmes og understøttes for at sikre fortsat interesse for STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics). Ud over at fremme mere spændende undervisning i de tekniske og 4 European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites. 5 Galileo er EUs satellitbaserede navigationssystem og GMES er et fælles projekt mellem ESA og EU og står for Global Monitoring for Environment and Security. 6 European Organization for Nuclear Research (CERN) og European Southern Observatory (ESO). 5

naturvidenskabelige fag på uddannelseinstitutionerne, er det vigtigt at sikre fortsat viden i Danmark om skabelse, indhentning og udnyttelse af rumdata. - Danmark har ikke formelt samarbejde på rumområdet uden for ESA. Det er Rumudvalgets vurdering, at der kan opnåes fordele for danske aktører, hvis der åbnes for mere formelle aftaler mellem Danmark og toneangivende lande på rumområdet som f.eks. Indien, Kina, Brasilien, Canada og USA. Aftalerne bør indbefatte såvel forskning som teknologi-, anvendelses- og erhvervsmuligheder samt mulighed for udveksling af forskere og studerende. Billede af den internationale rumstation (ISS) med en tilkoblet amerikansk rumfærge Endeavour til venstre i billedet og det europæiske forsyningsfartøj (ATV) yderst til højre. Billedet er taget fra en russisk rumkapsel d. 24. maj 2011 (Credit: ESA 2011). 6

Rummet bidrager til moderne infrastruktur og effektiv offentlig opgavevaretagelse Forskning og udvikling inden for nye produkter, teknologier og serviceydelser rettet direkte mod brugere og offentlige myndigheder, ofte baseret på en kombination af kommunikation, jordobservation og navigation, er i stadig vækst og udgør i dag en uundværlig del af den moderne infrastruktur. Satellitbaserede systemer giver mulighed for løbende at rekvirere og kombinere data, produkter og serviceydelser til brug inden for områder som geodata, overvågning af skibstrafik, fiskeri og sejladssikkerhed, civilt beredskab, sundhed, transport, arealanvendelse, byudvikling, klima samt teknik og miljø. Indenfor en nær fremtid forventes satellitbaseret navigation desuden at skabe voksende markeder inden for intelligente trafiksystemer, sikkerhed og autentifikation. Satellitobservationer anvendes i stadigt stigende omfang i forbindelse med overvågning og regulering af det åbne land, opmåling og kortlægning, navigation samt overvågning, regulering og varsling af forhold i forbindelse med sikkerhed og naturkatastrofer. Olieudslip og skibstrafik i åbent farvand kan ligeledes overvåges ved hjælp af satellitter. Satellitkommunikation anvendes bredt i det danske samfund. Med den stigende globalisering og Danmarks voksende internationale engagement, for eksempel i forbindelse med deltagelse i kapacitetsopbygningsopgaver og internationale fredsskabende og fredsbevarende operationer i Afrika og Afghanistan, er det afgørende at have robuste og sikre satellitkommunikationssystemer, der muliggør telefoni, internet og en generel overførsel af digital information globalt. Desuden er satellitkommunikation den primære kommunikationskilde for den store danske handelsflåde, hvor skibene ofte er online døgnet rundt. GNSS (Global Navigation Satellite Systems) som GPS 7 og snart Galileo udgør i dag grundlaget for sikker navigation, for logistik og transport samt for landmåling og kortlægning og helt almindelige dagligdags stedbestemmelse i smart-phones, GPS-ure osv. GNSS sikrer således sammen med jordobservation tilgængeligheden af en geografisk infrastruktur som grundlag for varetagelsen af myndighedsopgaver i Danmark. Anvendelse af GNSS sikrer ikke kun navigation på land og i luften, men i særdeleshed også til søs, så sejladssikkerheden styrkes til gavn for operationer og transport samt for det maritime miljø. Lufttrafikken er i stadig større omfang afhængig af satellitter, idet stadigt flere navigations- og kommunikationssystemer bygger på satellitsignaler. Sikker navigation samt kortlægning af og varsling om havisen i de arktiske egne og omkring Grønland er en forudsætning for at udnytte de sejlads- og råstofudvindingsmuligheder, som kan vise sig ved en varig formindsket isdannelse ved Arktis. Desuden er sikker navigation og stedbestemmelse vigtige i forbindelse med suverænitetshåndhævelse samt i beredskabs- og Search and Rescue øjemed ikke alene i danske, men også i grønlandske farvande 8. Geodata, det vil sige data med en geografisk dimension og dermed stort set alle data om jorden, havet og atmosfæren og det fysiske miljø omkring os, kræver et geodætisk grundlag eller et referencenet, som data kan relateres til. Et tidssvarende referencenet samt tilhørende geoidemodel, 7 Global Positioning System GPS er ejet af det amerikanske forsvar, men siden år 2000 stillet tilgængeligt for civilt brug. 8 Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020, som bl.a. omhandler et stærkt stigende behov for øget maritim sikkerhed i Nordatlanten (kapitel 2.2). 7

koordinattransformationer m.m. er således en uundværlig del af infrastrukturen i et moderne samfund. Etablering og vedligeholdelse af geodætiske referencenet udføres i dag hovedsagelig med GNSS. Fremover bliver Galileo, som et endnu mere præcist system end GPS, et vigtigt redskab for at sikre en præcis og pålidelig geografisk infrastruktur i Danmark 9. Forskning i og udvikling af moderne positionerings- og navigationssystemer vil i fremtiden kunne øge effektiviteten i transportafviklingen i form af en række miljøforbedringer f.eks. ved bedre fleet-management, bedre trafikafvikling og mere brændstoføkonomisk ruteplanlægning for fly og skibe. Flere af disse anvendelser er allerede i brug, men det forventes, at kombinationer af data, serviceydelser og navigation vil åbne for helt nye anvendelser og kommercielle muligheder, ligesom den teknologiske udvikling i rummet vil afdække nye anvendelsesområder, som ikke kendes i dag. Hvordan skal det gøres: Stigende internationalt samarbejde medfører behov for øget standardisering af datastrukturer og sammenkobling af datatyper. For myndighedsområdet er det derfor vigtigt at sikre, at en dansk indsats i forhold til rummet fokuseres på udvikling af satellitbaserede teknologier og data, som understøtter samfundets behov for opdateret og standardiseret information f.eks. fra GMES 10. Aktiv dansk ESA-deltagelse på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen og i systemopbygningen i ESA og EU kan være afgørende for Danmarks udbytte af disse systemer ved operationelt brug. Det geografiske administrationsgrundlag er bredt forankret i både den offentlige og den private sektor, hvor allerede gennemførte projekter som eksempelvis standardisering af miljøområdet har vist sin værdi. Der er flere europæiske og globale initiativer, som arbejder med standardisering af data på tværs af landegrænser (f.eks. INSPIRE 11 ), og myndighedsområdet i Danmark er sammen med EU en stærk drivkraft i forankringen af disse standarder. Denne udvikling vil fortsætte, og det er vigtigt, at Danmark fortsat deltager aktivt og bidrager med løsninger og behov. Endvidere kan bilateralt samarbejde omkring konkrete projekter være en mulighed for at sikre den nødvendige varetagelse af danske behov f.eks. sammen med andre arktiske eller nordiske nationer. Først og fremmest bør den danske indsats rettes mod data og produkttilgængelighed og mod forskning og udvikling, der løbende leder til nye og bedre data og produkter. Målet er den bedst mulige udnyttelse af de mest relevante rumbaserede data og produkter med henblik på en effektiv varetagelse af danske myndighedsopgaver og effektiv offentlig opgavevaretagelse. Endelig forventes der fremover et øget behov fra brugere, som ikke i dag er bekendt med de oplysninger der er til stede fra satellitter og som kan nyttiggøres, f.eks. med miljø- areal- og byudviklings-oplysninger i regioner og kommuner. 9 Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 omtaler fokusområder, hvor jordobservations- og GNSSdata naturligt vil indgå (fokusområde 8 - effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag og fokusområde 10 fælles grunddata for alle myndigheder). 10 Se faktaboks om GMES. 11 EU-direktivet INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) skal sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata (geografisk information) i Europa. 8

GMES (Global Monitoring for Environment and Security) GMES er et initiativ, som koordineres af EU-Kommissionen og udføres i partnerskab med Den Europæiske Rumorganisation, ESA (som definerer og bygger den rumbaserede infrastruktur) samt en række af Kommissionens egne agenturer såsom Miljøagenturet, Det Fælles Forskningscenter m.fl. Det primære formål med GMES er under EU kontrol at udbyde oplysningstjenester, som giver adgang til nøjagtige miljø- og sikkerhedsrelaterede informationer for europæiske og nationale brugere, offentlige såvel som private. GMES skal sikre kontinuerlig tilvejebringelse af data og informationstjenester på en lang række miljø- og klimaparametre inden for land, hav/vand og atmosfære samt sikkerhed. Udbyttet af GMES vil først og fremmest være data, der fremskaffes både fra satellitbaserede og ikke-satellitbaserede instrumenter, samt bearbejdning/modellering af data til konkrete tjenester. Eksempler på anvendelser af GMES er effektiv forvaltning af naturressourcer og biodiversitet, overvågning af oceanernes tilstand, overvågning af atmosfærens kemiske sammensætning, hurtigere og mere effektiv reaktion på natur- og menneskeskabte katastrofer, effektiv rapportering vedrørende miljø- og klimakonventioner samt grænseovervågning. ESA og EU har indtil videre investeret ca. 22,5 mia. kr. i GMES. Billeder fra den nye GMES MyOcean applikation. MyOcean.tjenesten skal bl.a. sikre større maritim sikkerhed samt følge havenes miljø- og klimapåvirkninger (credit: www.gmes.info) 9

Rummet bidrager til bedre viden og erkendelse Forskning fra rummet kan i visse tilfælde være den eneste effektive måde, hvorpå en række fundamentale videnskabelige spørgsmål kan besvares. Mange astrofysiske fænomener er helt afhængige af observationer i samtlige bølgelængder fra gamma-stråling til radio-området og kan kun observeres uden for jordens atmosfære. De stabile observationsbetingelser i rummet giver desuden mulighed for langt mere nøjagtige målinger over lange tidsrum, end det er muligt at foretage fra jordens overflade gennem atmosfæren. Dermed åbnes for observationer af en lang række fænomener af både forskningsmæssig betydning og almen interesse, f.eks. kortlægningen af planetsystemer omkring andre stjerner samt forskning i mørkt stof og energi. Videnskabelige missioner i rummet giver desuden mulighed for studier af andre planeter i vores eget solsystem. Missioner til Mars, månen eller asteroider giver udover ny viden og erkendelse en større forståelse for jorden som system, hvormed forholdene på jorden sættes i perspektiv. Det giver forståelse for de kosmiske mekanismer, der har betydning for ændringer i og samspillet mellem solen, klimaet, miljøet og vore naturressourcer og dermed for livsbetingelserne på kloden. Danske forskere og universiteter har etableret en række stærke forskningsmiljøer, som blev kortlagt af en Peer Review rapport i 2008. Blandt andet har et stærkt dansk Mars-forskningsmiljø deltaget i NASA s missioner til Mars, og dansk astronomisk forskning fremhæves ligeledes for deres excellence 12. På baggrund af den danske Ørsted-satellits videnskabelige resultater i opmålingen af jordens magnetfelt har danske forskere fået den ledende rolle i ESA s jordobservationsmission, Swarm, bestående af tre satellitter, der sendes op i 2012. Der er betydelige forskningsmæssige muligheder i de satellitobservationer, der i stadigt stigende omfang udnyttes til vejrprognoser, klima- og miljøovervågning samt kortlægning og overvågning af civil sikkerhed og naturkatastrofer. Rummet giver desuden mulighed for at studere effekten af vægtløshed på materialer og menneskets fysiologi og giver dermed ny viden og erkendelser om os selv og vores omverden. Udover, at den medicinske forskning i vægtløshed på rumstationen har bidraget væsentligt til viden om f.eks. kredsløbssygdomme, knogleskørhed og forbedrede vacciner, vil denne viden være afgørende for muligheden for på længere sigt at sende mennesker på længere rumrejser. En udfordring menneskeheden formodes til stadighed at ville efterstræbe. Danmark har deltaget i den internationale rumstation (ISS) siden 1998 og har besluttet at fortsætte indtil 2020. ISS er nu et fuldt udbygget forskningslaboratorium bemandet med 6 astronauter. Fra rumstationen kan der forskes i alt fra biologi og fysik til atmosfære og klima, såvel som i nye teknologier og materialer. Hvordan skal det gøres: Det danske medlemskab af ESA er hjørnestenen i dansk rumforskning, fordi kun større missioner kan undersøge de mest interessante videnskabelige spørgsmål inden for en række af de berørte forskningsområder. Rene danske rummissioner vil for nuværende kun i mindre grad være realistiske, og derfor er ESA 12 Peer Review, FI 2008 10

medlemskabet helt essentielt for fortsat mulighed for deltagelse i satellitmissioner. Mulighederne for dansk rumforskning er derfor i høj grad bestemt af prioriteringerne og udvælgelsen af missioner i ESA s videnskabelige programmer og den danske indflydelse på udformningen af disse programmer. Det har f.eks. været muligt at sætte kraftige danske fingeraftryk på en række missioner på jordobservationsområdet, hvor Danmark traditionelt har vægtet en stærk deltagelse, f.eks. Cryosat, SMOS, GOCE, ASIM 13 og den tidligere nævnte Swarm-mission. Det dansk ledede ASIM-projekt bliver således den første reelle klimaforskningsfacilitet monteret udvendigt på rumstationen. Rumforskning er international, og danske virksomheder og forskere bør fortsat have et tæt internationalt samarbejde, der gør dem til naturlige deltagere i konsortier til udvikling af instrumenter eller i definitionen af missioner ikke kun i ESA, men også i andre internationale og bilaterale samarbejder. De forskningsmæssige og erhvervsrettede muligheder omfatter både design og udvikling af teknologi og software til instrumenter samt udnyttelse af data fra rummissioner. Der er desuden et betydeligt potentiale i forskningsmæssig udnyttelse af eksisterende arkiver for rumdata f.eks. forskning i de mangeårige klimadataserier, der i dag er en vigtig parameter i klimadebatten. Instrumentudvikling og deltagelse i instrumentudviklende konsortier er i dag en primær forudsætning for videnskabelig indflydelse på en lang række af ESA s missioner. Der er derfor vigtigt, at Danmarks deltagelse i f.eks. ESA s grundvidenskabelige program i form af nationale in kind leverancer understøttes på lige fod med Danmarks øvrige deltagelse i internationale forskningsinfrastrukturer. 13 Cryosat måler havisens tykkelse og sæsonudsving, SMOS måler primært jordoverfladens fugtighed og saltindhold i havene, GOCE måler og kortlægger jordens tyngdefelt og instrumentet ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor) skal fra ISS observere såkaldte kæmpelyn og tropiske tordenvejrs betydning for atmosfærens kemiske sammensætning. 11

Rummet bidrager til økonomisk vækst Op mod 80-90 % af ESAs aktiviteter udføres af virksomheder, ofte i tæt samspil med universiteter og andre vidensinstitutioner. Uden de rette teknologiske kompetencer og konkurrenceevne vil danske virksomheder ikke være i stand til at vinde kontrakter og skabe værdi og omsætning i Danmark. Gennem deltagelse i ESA s programmer, herunder også ESA s teknologiprogrammer, har danske virksomheder opnået kompetencer og know-how, der udover leverancer til ESA også inkluderer leverancer til det lukrative amerikanske marked og andre kommercielle rummarkeder. I modsætning til mange andre internationale forskningsinfrastrukturer, der ikke har krav om geografisk spredning af virksomhedskontrakter, opnår Danmark i øjeblikket, at op mod 95 % 14 af Danmarks bidrag til ESA kommer tilbage i form af vundne kontrakter til virksomheder og universiteter 15. Den traditionelle definition af virksomheder i rumsektoren er, at de leverer produkter og teknologi direkte til løfteraketten, til satellitten eller det jordbaserede kontrolsystem (såkaldte up-stream aktiviteter). Den moderne definition af den samlede rumøkonomi 16 er imidlertid bredere og indbefatter udover de førnævnte aktiviteter også de virksomheder, der leverer, modtager, distribuerer og forædler data og signaler fra satellitter (såkaldte down-stream aktiviteter) og de afledte økonomiske effekter, som rumrelaterede investeringer bidrager med til gavn for samfundet og borgerne. Udover afledte effekter som øget lokal eller regional aktivitet afledt af produktionen i de enkelte virksomheder 17 bidrager offentlige ruminvesteringer ofte til en række blivende spin-off-effekter. For de involverede virksomheder kan der opstå nye kommercielle muligheder i form af nye eller forbedrede produkter og serviceydelser på rummarkedet eller gennem teknologioverførsel til andre kommercielle markeder 18. Helt nye muligheder kan opstå som f.eks. markedet for GNSSmodtagere, som oven i købet kan have store økonomiske fordele for andre vigtige sektorer som landbrug, fiskeri og transport. Endelig opereres med såkaldt cost-avoidance, hvor varsling og monitorering af f.eks. farligt vejr og natur- og miljøkatastrofer væsentligt kan nedbringe tab af menneskeliv og økonomiske omkostninger. For Danmark er den direkte afledte effekt af investeringer i rum veldokumenteret. For hver krone danske virksomheder modtager i ESA-kontrakter, skabes der en omsætningsfaktor på 4,5 i gennemsnit 19. Det er uden, at underleverandørerne og hele down-stream-sektoren er medtaget. Der er ikke foretaget beregninger på, hvad investeringer i rum har haft af øvrige afledte effekter for Danmark. 14 Situationen medio 2011. 15 Den såkaldte geografiske retur (juste retour) opgøres ift. landenes ideelle andel af den kontraktvolume, ESA samlet udbyder i kontrakter til aktører i alle medlemslande. 16 Se faktaboks s. 21 taget fra The Space Economy at a Glance 2011 (OECD 2011),Chapter IV om rumøkonomi. 17 Som dog også ville være tilfældet ved andre tilsvarende offentlige investeringer i andre sektorer. 18 Se Evaluation of the Danish Industrial Activities in the European Space Agency (ESA) Assessment of the economic impact of the Danish ESA-membershop, Rambøll March 2008 eller Norges langtidsplan for romvirksomhed Handlingsplan 2010-2013 2010. 19 Se f.eks. Rambøll 2008. 12

OECD 20 opgør imidlertid, at der i perioden 1995 til 2005 globalt har været investeret i omegnen af 1.000 mia. kr. fra offentlige rumprogrammer i virksomhedskontrakter, som har givet en samlet virksomhedsomsætning på et sted mellem 1.900 og 3.200 mia. kr. Her står telekommunikationsområdet alene for ca. halvdelen af omsætningen. I afledte økonomiske effekter og cost-avoidance regner OECD med et minimumsbeløb på 37.800 mia. kr. over 10 år. En afledt effekt på en faktor 1:37 skal imidlertid ses i lyset af, at der i dag er langt større tilsigtede effekter af ruminvesteringer end tidligere, hvor ruminvesteringer ofte havde et mere politisk sigte. Opfindelsen af velcro og teflon var f.eks. længe to fortærskede eksempler på spin-off fra de amerikanske rumprogrammer 21. I dag har ruminvesteringer givet adgang til pålidelige vejrudsigter, miljø- og klimaovervågning, trafikstyring til vands til lands og i luften, overvågning af landbrug, fiskeri og andre naturressourcer, sikkerhed og beredskab, overvågning af migration, indsats ved humanitære indsatser og naturkatastrofer etc. og indebærer dermed samlet en stor økonomisk såvel som samfundsmæssig gevinst. Det er væsentligt, at Danmark tager disse økonomiske rammer og muligheder med i betragtning ved allokering og prioritering af midler til rummet, da de kan styrke og multiplicere de nationale investeringer i rummet. Up-stream aktiviteter er principielt ofte underlagt et loft på, hvor mange midler, der er investeret i offentlige udviklingsprogrammer, mens aftager- og brugersiden ofte har langt større kommercielle afsætningsmuligheder, som det tidligere er illustreret for f.eks. kommunikation, satellit-tv og GPS-modtagere. Hvordan skal det gøres: Rummet er et godt eksempel på en forskningsindsats, der med en hensigtsmæssig arbejdsdeling og ikke mindst et stærkt samspil mellem forskningsinstitutioner og virksomheder fremmer offentligt-privat samarbejde. Både den naturvidenskabelige og den tekniske forskning er vigtige grundlagsskabende elementer for den teknologiske og erhvervsmæssige udvikling og for myndighedernes anvendelse af data fra rummet. Samspillet mellem universiteterne på den ene side og virksomheder og brugere på den anden er essentiel for at sikre en optimal udnyttelse af viden og kompetencer på universiteterne til brug for oprettelse af højteknologiske arbejdspladser og produktion i virksomheder, og støtte for brugerne i deres anvendelse af data fra satellitter. Danmarks deltagelse i internationale rumfartsprogrammer er til stadighed kilde til en omfattende teknologiudvikling, da teknologier, materialer og software til rummet skal være mindre, bedre, stærkere og smartere end tilsvarende jordbaserede løsninger. Teknologier og produktionsprocesser, der udvikles til rummet, er derfor stort set altid spydspidsteknologier af høj kvalitet og har ofte interesse for andre sektorer. Dette underbygges af internationale opgørelser, der dokumenterer en kraftig stigning i de totale globale investeringer i rumfartsteknologi de seneste årtier, hvilket giver de danske virksomheder flere markeder at afsætte konkurrencedygtige produkter på 22. 20 se OECD 2011, p. 28. 21 Og så var de to teknologier endda ikke udviklet til rummet, men begge teknologier fandt anvendelse i rumprogrammerne og fik derved udbredt sin anvendelse til et langt større marked. http://www.sti.nasa.gov/tto/spinfaq.htm 22 OECD 2011. 13

Rummet bidrager til bedre vejr-, miljø- og klimaforståelse En væsentlig forskningsmæssig forudsætning for forståelse af naturlige og menneskeskabte klimaforandringer relaterer sig til målinger og observationer af jorden og atmosfæren som system, hvilket giver indblik i de mekanismer, der har betydning for ændringer i og samspillet mellem klimaet, miljøet og naturressourcer og dermed for livsbetingelserne på kloden. Kontinuerlige satellitobservationer fra rummet (fra instrumenter som multi-spektral skanner, radar (SAR), altimeter og radiometer), kombineret med fly- og in situ-observationer, er den eneste overkommelige måde, hvorpå der kan skaffes tilstrækkeligt mange data og informationer til at følge jordens klimaændringer og til at opbygge den nødvendige viden og forståelse, der skal til for at kunne forudsige ændringer. Klimaforandringerne i det arktiske område har særlig bevågenhed, da forandringerne her forventes at ske med større hastighed og påvirke den globale situation gennem ændringer af jordens albedo 23 samt gletcher-afsmeltningens bidrag til den globale vandstandsstigning og ændringer i havstrømmene. Det kræver, at der er adgang til kontinuerte satellitmålinger af bl.a. isudbredelsen, havtemperaturen, saltholdighed, vindens styrke og retning samt atmosfærens fysiske tilstand og kemiske sammensætning. Vejret har stor betydning for alle mennesker og kan desuden være meget ødelæggende. Derfor er præcise forudsigelser af vejret og især varsling af de farlige vejrfænomener en vigtig samfundsmæssig opgave. Satellitmålinger udgør i dag den bedste kilde til at sikre præcise vejrudsigter og anvendes samtidigt operationelt til at overvåge vejrudviklingen. Satellitdata har således stor betydning for myndigheder og forskere, når der skal laves vejrprognoser, klima- og miljøovervågning, kortlægning, og overvågning af forhold vedrørende civil sikkerhed og beredskab f.eks. ved natur- og klima-katastrofer. Hvordan skal det gøres: Satellitmålinger af jordens atmosfære udnyttes bl.a. operationelt til meteorologiske tjenester. I Europa sikres adgangen til operationelle data af EUMETSAT, der er den fælles europæiske organisation for meteorologiske satellitter. De europæiske lande bidrager økonomisk til EUMETSAT, der både finansierer en stor del af omkostningerne ved satellitterne og samtidigt sørger for den operationelle drift. Satellitterne udvikles og bygges af ESA. Aftalen mellem ESA og EUMETSAT betyder, at ESA i et frivilligt ESA-program finansierer og udvikler de nye satellitter, mens EUMETSAT finansierer den efterfølgende serieproduktion af satellitterne til den operationelle drift. Det er derfor essentielt, at dansk deltagelse i ESA og EUMETSAT koordineres, således at Danmark opnår fuldt videnskabeligt som teknologisk udbytte af begge organisationer og af de danske investeringer. Jordobservationer fra rummet giver samtidigt mulighed for operationelle tjenester, der kan overvåge skadelige alger i forbindelse med havbrug, overvåge aske fra vulkanudbrud og registrere vegetationsdække og arealanvendelse, som er nødvendige i forbindelse med støtteordninger til overvågning af påvirkningen af det omkringliggende miljø. Satellitter anvendes også til overvågning af tørke, afskovning, ørkendannelse og måling af jordfugtighed. 23 Jordens evne til at reflektere eller absorbere stråling (varme) til og fra verdensrummet. 14

Danmarks vigtigste adgang til disse data sker gennem ESA s jordobservationsprogrammer. Disse programmer har til formål dels at udvikle forståelsen af jordens systemer og processer (oceaner, vinde, is, fugtighed, skyer, stråling, tyngdekraft, geomagnetisme m.v.), og dels at overvåge klimarelaterede fænomener og herunder at bidrage til en bedre forskningsfaglig forståelse af globale miljø- og klimaforandringer. Endelig er pålidelige, detaljerede og specifikke klimadata en forudsætning for optimal udnyttelse af milliardinvesteringerne i vedvarende energikilder, når den geografiske placering af f.eks. vindmølle- og solcelle-parker skal fastlægges. Styring af energiproduktion og fastlæggelse af energipriser fra både vind og solenergi er i dag afhængig af præcise forudsigelser af disse vejrparametre. Der bruges både forudsigelser på kort sigt (0-24 timer) og på længere sigt (1-4 uger). Sammen med globale vind- og sol-kort kombineret med topografiske og hydrografiske data samt vejrstatistik fra f.eks. vejr-, klima- og jordobservationssatellitter frembringes værdifuld viden om den optimale udnyttelse af vedvarende energikilder 24. Satellitbillede af isudbredelsen ved Grønland d. 23. juni 2011 (credit: ESA). 24 Fra ESA s hjemmeside omhandlende praktisk anvendelse af rumbaserede observationer og teknologier (Space and Practical Benefits Natural ressources exploitation): http://www.esa.int/esaeo/semxil3vqud_economy_0.html 15

Rummet bidrager til bedre uddannelse og forskningsformidling Visse forskningsområder har i kraft af deres offentlige fascinationskraft særlige forudsætninger i formidlings- og uddannelsessammenhæng. Rumforskning har traditionelt appelleret til offentligheden, og kan bruges målrettet til forbedret undervisning på områder som astronomi, klima, ingeniørvidenskab, biologi, kemi, geo-videnskab, fysik og matematik på alle uddannelsesniveauer. Rummet og dets mange anvendelser kan bruges som eksempel i undervisningen ikke blot for at sikre fremtidig rumforskning, udnyttelse af data og ingeniører til rumvirksomhederne, men også for at gøre undervisning i fysik, kemi, biologi, klima og matematik spændende og attraktiv. I Europa har der i de sidste mange år været stigende bekymring over den faldende interesse for naturvidenskabelige og tekniske fag. Bekymringen skyldes, at antallet af kandidater inden for disse områder har helt afgørende betydning for virksomhedernes og dermed landenes vækstpotentiale. Internationalt er der enighed om, at interessen for de såkaldte STEM fag (Science, Technology, Engineering and Mathematics) skal styrkes på alle niveauer. I Danmark oprettede man derfor i 2009 det nationale Natur og Teknik Center 25 for at styrke interessen for, rekrutteringen til og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed i det danske uddannelsessystem. I følge et britisk studie 26 kan rummet bruges til undervisning i en række højaktuelle emner: - Design og teknologi: Vægt/kraft fordelingen, kontrol af biler og andre fartøjer samt robotter. - Geografi: Data fra jordobservationssatellitter vedrørende brug af landområder, vandstandsstigning, landskab og atmosfære, forskellen mellem jorden og Mars. - Geodæsi: Jordens dynamik og bevægelse. - Biologi: Data om klima, miljø og jordbundsforhold - Kemi: Sammensætningen af atmosfæren på jorden og andre planeter samt jordbunden. - Kreative fag: Billeder af jorden og universet, musik, kunst (science fiction) og design. - IT: Beregninger/matematik, design og spil. Hvordan skal det gøres: I et land som Danmark hænger formidling om rummet tæt sammen med initiativer på uddannelsesområdet, idet mange af aktørerne er de samme. Børn har ofte en naturlig interesse for rummet, og undervisning om rummet fungerer ofte godt i mindre klassetrin. Det kan være sværere at fastholde interessen for rummet i de ældre klassetrin. Det er her, forskellen på undervisning om rummet og undervisning med rummet som eksempel er afgørende. Unge mennesker ser ofte gerne en sammenhæng med aktuelle udfordringer i verden. Den danske ESA astronaut vil fremover være et aktiv for udbredelsen af kendskabet til rummet i Danmark. Han kan inviteres bredt til at deltage i workshops, kurser og konferencer, og hans personlige erfaringer og indsigt især efter en tur i rummet bør udnyttes optimalt i uddannelse 25 http://nts-centeret.dk 26 Case4Space, The Education and skills case for Space. Paul Spencer and Graham Hulbert. 2006 16

og formidling. Den store investering i den internationale rumstation i form af et permanent laboratorium bør kunne udnyttes til mange formål, herunder formål, der inddrager offentligheden i langt større grad. Dansk rumfart er både forskningsmæssigt og teknologisk blevet dygtigere og stærkere de seneste år. Danmark har nogle forskningsmiljøer af høj international klasse 27, der sikrer uddannelse af dygtige kandidater på området, og der er desuden et godt samarbejdsklima mellem forskning og erhvervsliv. Dansk rumforsknings succes gør, at forskergrupperne oftere og oftere bliver involveret i både intern og ekstern uddannelse og oplysning, hvilket vidner om stor interesse fra offentligheden. Rumforskningens appel til offentligheden må derfor tænkes ind i institutionernes langsigtede planer og prioriteringer. Kombinationen af pensumkrav, undervisningsmateriale og lærernes kompetencer er helt centrale for, at undervisning, der bruger rummet som eksempel, kan blive en realitet. Der er derfor behov for en bred indsats 28 ESA udarbejder løbende undervisningsmateriale og konkurrencer, der tager udgangspunkt i rummet eller data fra rummet. Det er imidlertid kun en brøkdel af dette materiale der når ud til danske skoler og undervisningsinstitutioner. Materialet er gratis tilgængeligt på nettet, men dels er websitet ikke kendt og dels er kun noget af det på dansk. Intet af materialet er udarbejdet i samarbejde med danske lærere, hvilket kunne have sikret en kobling til de danske pensumkrav. Rumforskningen er i sin natur global, og deltagelse i rumprojekter kan derfor bidrage til at internationalisere de videregående uddannelser, f.eks. ved at studerende deltager i forskerskoler og er på længerevarende studieophold i udlandet. Sådanne tiltag kan i høj grad bidrage til at etablere en gruppe af højtuddannede og kreative unge inden for de naturvidenskabelige og tekniske områder. Det er vigtigt, at der er i Danmark er uddannelsestilbud, som tiltrækker studerende, der har interesse for at arbejde med rumbaserede anvendelser, således at de ikke er nødsaget til at tage til udlandet for at studere. DTU s nye bachelor- og masteruddannelse i Geofysik og Rumteknologi ( Earth and Space Physics and Engineering ) er et konkret initiativ i den retning 29. Rumdata anvendes i dag på flere niveauer og i mange forskellige grene af samfundet, og rumdata skal derfor inddrages bredt i de videregående uddannelser. Ikke kun i de teknisknaturvidenskabelige uddannelser, men i høj grad også på eksempelvis de samfundsvidenskabelige uddannelser. Dansk rumforskning og danske rumforskere bør indgå aktivt i undervisning og uddannelse på alle niveauer. Specielt på de videregående uddannelser er der glimrende muligheder for, at de studerende kan deltage i rumprojekter på højt niveau og dermed få indblik i krævende 27 Peer Review 2008. 28 Planlagt dansk deltagelse i ESERO vil f.eks. være et bidrag i denne retning http://www.esa.int/specials/esero_project/ 29 Denne uddannelse blev akkrediteret i november 2011 og vil starte op i efteråret 2012. 17

videnskabelige og teknologisk projekter samt erfaring med internationalt samarbejde. Både DTU og Aalborg Universitet har f.eks. i en årrække haft tradition for konstruktion og opsendelse af studentersatellitter, hvilket ofte indebærer samarbejde på tværs af institutioner og landegrænser. Billede af AAU-Cubesat Ålborg Universitets studentersatellit (credit: AAU). 18

Danmark og rummet Danske rumaktiviteter har altid været nært knyttet til det europæiske rumsamarbejde ESA, hvor Danmark har været medlem siden oprettelsen i 1975. ESA har i dag 19 medlemslande og et tæt formaliseret samarbejde med Canada. Dertil kommer, at mange af de central- og østeuropæiske EU-lande er begyndt at søge optagelse i ESA, hvilket forventes at øge medlemstallet betydeligt i de kommende år. ESA har til formål at udvikle og fremme fredelig anvendelse af rumteknologi og rumforskning. Endvidere skal ESA gennem offentligt-privat samspil skabe grundlag for udvikling af europæiske kompetencer inden for alle rumteknologiske discipliner, rumbaserede serviceområder og operative rumanvendelsessystemer 30. Det er endvidere ESA s formål at gennemføre en langsigtet europæisk rumpolitik og samordne medlemsstaternes rumaktiviteter. Et særligt vigtigt aspekt af dette er samordningen af en sammenhængende erhvervs- og teknologipolitik, der dels tager hensyn til en fortsat europæisk konkurrenceevne og uafhængighed og dels sikrer medlemsstaterne et teknologisk afkast af deres investeringer. ESA koordinerer medlemslandenes finansielle og intellektuelle ressourcer på rumområdet og gør det muligt at gennemføre aktiviteter af en størrelsesorden, som intet europæisk land ville kunne stå for alene. ESA er også den organisation, der forestår den teknologiske udvikling og efterfølgende implementering af en række satellitbaserede systemer for bl.a. EU (Galileo og GMES) samt udviklingen af meteorologiske satellitter for EUMETSAT. Endelig er ESA et omdrejningspunkt for Europas uafhængige adgang til rummet via europæisk udviklede og fremstillede løfteraketter. Da Danmark - som et af meget få ESA-lande - hverken har en national rumorganisation eller rummyndighed eller et nationalt rumprogram, udgør medlemskabet af ESA og deltagelsen i ESA s programaktiviteter selve hjørnestenen i dansk rumforskning og udnyttelse af rummet. For et land af Danmarks størrelse betyder det, at et stærkt internationalt samarbejde og engagement, som sikrer danske forskere og virksomheder adgang til en væsentlig forskningsinfrastruktur, er en forudsætning for, at Danmark også i fremtiden kan være blandt de lande i verden med højest forskningskvalitet og udbytte af rummet. Medlemskabet af ESA giver danske forskere og virksomheder mulighed for at deltage i videnskabelige rummissioner, at tage del i udvikling og afprøvning af nye instrumenter og teknologier samt at udnytte og anvende data og resultater fra alle missionerne. Endelig giver ESAdeltagelsen danske brugere adgang til og bedre mulighed for udnyttelse af rumbaserede applikationssystemer som kommunikation, navigation og jordobservation. Danmark deltager aktivt i ESA s hovedområder, herunder det obligatoriske grundvidenskabelige program, som primært har solsystemfysik og astronomi som kerneområder. Derudover deltager Danmark i ikke-obligatoriske programområder som jord- og klimaobservation, bemandet rumfart og den internationale rumstation (ISS), udforskningen af Mars, telekommunikation, navigation samt teknologi- og instrumentudvikling til fremtidige rummissioner. Tidligere var Danmark også 30 Artikel II i ESA-Konventionen. 19

en aktiv deltager i udviklingen af de europæiske Ariane-løfteraketter, men er i dag kun aktiv i et mindre teknologiudviklingsprogram for fremtidige løfteraketter. Alle medlemslande bidrager til ESA s obligatoriske del, der omfatter et almindeligt kontingent samt det grundvidenskabelige program. Danmark betaler efter en BNP-nøgle fastlagt ud fra medlemslandenes samlede BNP ift. ESA s samlede obligatoriske budget. Danmarks BNP-andel af det obligatoriske budget udgør i 2011 ca. 1,76 % svarende til knapt 98 mio. kr. årligt. Derudover kan de enkelte medlemslande vælge at deltage i en række ikke-obligatoriske programaktiviteter, hvor ESA-konventionen angiver, at deltagende lande bør bidrage med BNPniveau 31. Danmark bidrager i 2011 med ca. 130 mio. kr. fordelt på en række af de ikkeobligatoriske programaktiviteter. Danmarks bidrag svarer til ca. 0,7 % af disse programmers samlede budgetter 32. I alt udgør Danmark bidrag til ESA s indtægter fra medlemslandene 0,9 %, svarende til ca. halvdelen af det forventede BNP-bidrag 33. ESA s budget er i 2011 på ca. 30 mia. kr. Udover det danske bidrag til ESA bidrager Danmark via EU også til kapacitetsopbygning på satellitnavigationsområdet (Galileo) og til overvågning af miljø, klima og sikkerhed (GMES). Endelig bidrager Danmark til EUMETSAT via Klima, Energi- og Bygningsministeriet med 30 mio. kr. årligt 34. Ressortmæssigt er det danske medlemskab af ESA placeret under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og varetages af Styrelsen for Forskning og Innovation. 31 ESA-Konventionens artikel XIII stk. 2 fastslår, at alle ESA-lande automatisk er med i nye programmer såfremt landene ikke aktivt har ytret ønske om ikke at deltage. Samme artikel fastslår endvidere, at deltagende lande i ikkeobligatoriske programmer skal bidrage efter BNP-niveau, med mindre der kan opnås enstemmighed om en anden bidragssats, som dog ikke må gå under 25 % af landets BNP-niveau. 32 I denne opgørelse af dansk deltagelse i ikke-obligatoriske programmer er hele løfteraketområdet og Space Situational Awareness udeladt, da de danske aktiviteter her er minimale. Såfremt man opgør deltagelse i alle ikkeobligatoriske programaktiviteter under ét, ville den danske deltagelse i stedet blive ca. 0,55 %. 33 ESA modtager udover bidrag fra medlemslande også bidrag fra tredje part, som f.eks. dækker deltagelse fra EU og EUMETSAT i konkrete programaktiviteter. 34 2011 niveau. 20

International rumaktivitet og rumøkonomi 35 Udnyttelsen af rummet er ikke begrænset til nogle få lande, selvom det er ganske få lande, der er de toneangivende aktører på rumområdet. Over 50 lande, deriblandt Danmark 36, har operationelle satellitter i omløb om jorden. Samlet er der i øjeblikket over 1000 satellitter i omløb, hvoraf næsten halvdelen er amerikansk ejede eller producerede. Flere lande har satellitter i omløb om månen, og der var i 2011 syv videnskabelige sonder på rejse gennem solsystemet. Tre satellitter er i øjeblikket i omløb om Mars, to satellitter er i omløb om Venus og en enkelt rover 37 er aktiv på Mars. Endelig har ISS været operationel og bemandet siden 2000. Internationale rumaktiviteter har været mindre påvirket af krisen siden 2008 end mange andre sektorer, da området dels er præget af lange tidsforløb og dels af mange lande betragtes som et strategisk nøgleområde og derfor bliver understøttet af institutionelle køb, investeringer samt midler til forskning og udvikling. Desuden er den kommercielle rumøkonomi vokset markant i omfang og betydning inden for områder, der ikke i samme omfang har været påvirket af krisen f.eks. inden for jordobservation, kommunikation, satellit-tv og GPS-modtagere. De mest forsigtige skøn for det samlede verdensmarked af rum-baserede og rum-relaterede produkter og serviceydelser udgjorde i 2009 ifølge OECD op mod 890 mia. kr. 38. Heraf udgjorde satellitbaseret telekommunikation alene op mod 80 mia. kr., mens hele markedet for radiofoni eller broadcasting 39 via satellit (f.eks. fjernsyn) globalt udgjorde op mod 390 mia. kr. i omsætning. Markedet for satellitbaseret navigation forventes at stige med 11 % om året frem mod 2020, hvoraf alene salget af GPS-modtagere vokser med over 50 % om året 40. Området for og anvendelsen af satellitbaseret navigation anerkendes i dag bredt som et lige så betydende og interessant marked, som mobiltelefoni har været de seneste 10-15 år. Alle G-20 lande har nationale rumprogrammer og antallet af lande med nationale rumagenturer er steget fra 40 i 2000 til 55 i 2009 41. Kina, Indien og Brasilien er de nye markante rumaktører, hvor særligt Kina satser massivt på at positionere sig på globalt niveau. Rusland er meget aktiv på opsendelsesområdet, mens Kina og USA har næst flest opsendelser om året. OECD vurderer, at Europa er ved at blive overhalet på antallet af opsendelser og satellitter i omløb af de øvrige store rummagter som Kina, Rusland og USA. 35 Baseret på The Space Economy at a Glance 2011 (OECD 2011), som er en af de få og samlende autoritative kilder til økonomisk data på rumområdet. 36 Her tænkes primært på Ørsted-satellitten, som blev opsendt i 1999 og stadig er aktiv. 37 En rover er inden for rum-terminologien en robotbil og ofte udstyret med videnskabelige instrumenter. 38 USD opgjort til kurs 5,40 DKK og EURO til kurs 7,50 DKK. 39 Der benyttes i denne tekst det engelske ord broadcasting om transmission af data, tv og radio via satellit, da det danske ord for broadcasting radiofoni ikke synes dækkende for anvendelsen. Der skelnes ligeledes mellem kommunikation (f.eks. telefoni) via satellit mellem enkelt-brugere og broadcasting af f.eks. tv- og radio-signaler til mange modtagere. 40 European GNSS Supervisory Authority (GSA) under Kommissionen (GNSS Market Report, Issue 1, October 2010). 41 Profiles of Government Space Programs: Analysis of 60 Countries & Agencies Euroconsult 2010. 21