Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager
Hvad bruger vi kommunikation til - hvad kan vi miste som følge af hjerneskade? Evnen til at formidle og forstå Ideer, holdninger, tanker, følelser, ønsker Med konsekvenser for Samvær, social kontakt, følelsesmæssig kontakt
Differentialdiagnose Afasi Dysartri Kognitiv kommunikationsforstyrrelse
Differentialdiagnose Afasi = sproglig forstyrrelse Dysartri Kognitiv kommunikationsforstyrrelse
Afasi Sproglig forstyrrelse sfa skade i det centrale nervesystem, venstre hjernehalvdel, sprogcentret Apopleksi (hyppigste årsag til afasi) Kranietraumer Tumorer og andre sygdomme Ca 3.000 mennesker rammes årligt af afasi Langt flere lever med følgerne efter afasi
Afasi rammer alle sprogkanaler Impressive Forstå tale Forstå skriftsprog (læse) Ekspressive Udtrykke sig gennem tale Udtrykke sig gennem skriftsprog (skrive)
Impressive sproglige symptomer Kan være: Problemer med at forstå hvad der siges o skelne lyde o ord o Sætninger Problemer med at forstå skriftsprog
Ekspressive sproglige symptomer Kan være: Ordmobiliseringsvanskeligheder Anstrengt tale Nedsat eller øget taleproduktion/mængde Indholdstom tale, sort tale (neologismer), udskiftning af ord og lyde (parafasier) Forstyrret sætningsmelodi Skrive og stavevanskeligheder
Sproglige symptomer Symptomerne: forskellige, grupperes, afasitype / syndromer Sværhedsgraden varierer: diskrete problemer - ophævet sproglig kommunikationsevne Ledsagevanskeligheder: lammelse, synsfeltsudfald, forskellige kognitive forstyrrelse (hukommelse, abstraktions- og problemløsningsevne)
Differentialdiagnose Afasi = sproglig forstyrrelse Dysartri = taleforstyrrelse Kognitiv kommunikationsforstyrrelse
Dysartri Talemotorisk forstyrrelse sfa skade i det centrale eller perifere nervesystem Talemotorikken Åndedræt (mellemgulvets muskel) Stemmekvalitet (struben) Udtale/artikulation (kæbe, gane, tunge, læber)
Dysartri Sproget er intakt Dvs den dysartri-ramte kan finde ord, sætninger forstå læse skrive lige så godt som før skaden
Differentialdiagnose Afasi = sproglig forstyrrelse Dysartri = taleforstyrrelse Kognitiv kommunikationsforstyrrelse = forstyrrelse af kognitive færdigheder
Kognitiv kommunikationsforstyrrelse Skyldes neurologisk sygdom (højre hemisfære, frontale og diffuse skader)
Kognitiv kommunikationsforstyrrelse Kognitivt: Koncentration, opmærksomhed, hukommelse, overblik, problemløsning Adfærd: Ændret personlighed, empati, sprogets anvendelse i socialt samspil med andre
Primært niveau, som er forstyrret Diagnose Lokalisation Væsentlige problemområder Forstyrrelser af de 3 niveauer efter hjerneskade Sprog -Taleproduktion -Taleforståelse -Læsning -Skrivning Afasi Venstre hemisfære Sprogets struktur: Lydlig struktur (fonologi), betydningsstruktur (semantik), og grammatisk struktur Talemotorik Dysartri Begge hemisfærer det centrale og perifere nervesystem Sprogets fysiske realisation: Åndedræt, stemmekvalitet, tempo, resonans, artikulation, tryk, melodi Kognition Kognitiv kommunika- Højre tionsforstyrrelse hemisfære, frontale og diffuse skader Sprogets brug/funktion
Faser i genoptræningen af afasi Fase I Akut behandling Fase II Rehabilitering under indlæggelse Fase III Rehabilitering efter udskrivelse Fase IV Stabil fase
Tidlig spontan remission De fleste afasiramte oplever en bedring i tiden lige efter hjerneskaden Skyldes formentlig fysiologisk bedring i hjernen Remission er størst i de første par måneder efter skaden
Sen remission Indenfor de første 1-2 år kan der stadig ske forbedringer Dette skyldes formentlig reorganisering af hjernens funktion Efter 2 3 år regnes afasien for kronisk
Afasi er meget mere end en sproglig forstyrrelse
ICF - modellen International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand Systematisk tilgang til den logopædiske intervention Undersøgelse Genoptræning Rehabilitering
ICF-modellens anvendelse på afasi Kropsligt niveau Aktivitetsniveau Deltagelsesniveau Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer
Kropsligt niveau Evnen til at producere og/eller forstå talt eller skrevet sprog
Aktivitetsniveau Evnen til at indgå i hverdagsaktiviteter, der kræver sproglige færdigheder. Fx: Samtale med ægtefælle, børn, venner, naboer, kolleger Tale i telefon Hjælpe sine børn med lektier Læse avis, bøger, breve fra det offentlige Skrive e-mails, sms er, indkøbslister
Deltagelsesniveau Evnen til at indgå aktivt i samfunds- og fritidsliv. Fx: Varetage et arbejde, gå til forældremøde, være aktiv i en boligforening.. Sociale arrangementer fødselsdage - middage Kontakt med sundhedsvæsenet Økonomi/regnskab/bank Etablere nye venskaber Fritidsaktiviteter
Omgivelsesfaktorer Faktorer, som fremmer eller hæmmer den afasiramte persons funktion på de tre ovenstående niveauer. Fx: Pårørende og venners evne til at tilpasse deres kommunikation til den afasiramte person Hjælpemidler, som er til rådighed Indstilling til og viden om afasi i personens sociale netværk Støtte til ægtefæller, kærester, børn
Personlige faktorer, fx: Personlige faktorer Alder, social status Nærmeste pårørende / netværk Stemningsleje og personlighed Den afasiramte persons opfattelse af sygdommen Mestringsevne og livserfaring Åbenhed over for alternativ kommunikation Forventninger til undervisningen
Logopædisk intervention Undersøgelse, diagnosticering, genoptræning Hjælp til at kompensere for vanskeligheder Støtte til at bearbejde tab Medvirke til at udvikle og styrke evnen til at tilpasse sig den nye livssituation Støtte til at indgå aktivt i samfunds- og fritidsliv Undervisning af pårørende, venner, kolleger, sundhedspersonale m.fl. om afasi
Spørgsmål? & Tak for nu