Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af konklusioner i forskning i perioden 1988 og frem Bilag 3: Liste over Arbejdstilsynets vejledninger og informationsmateriale i perioden 1988-2012 Bilag 4: Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros brev af 18. december 2012 vedrørende vejledning til brandfolk
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
_
Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af konklusioner i forskning i perioden 1988 og frem Notat udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Februar 2013 Vurdering af kræftrisikoen for brandfolk Dette notat er udarbejdet på foranledning af Arbejdstilsynets anmodning pr. 6. december 2013 om bistand ved udarbejdelse af redegørelse om kræftrisikoen for brandfolk. Det Nationale Forskningscenter er blevet bedt om at vurdere følgende litteratur samt inddrage øvrigt materiale, hvis det skønnes relevant: Holek, et. al. (1988) "Brand- og redningsfolks arbejdsmiljø", Arbejdsmiljøfondet Hansen, Eva Støttrup (1990) "A cohort study on the mortality of firefighters", British Journal of Industrial Medicine 1990; 47:805-809 Hansen, Johnny og Meershohn, Andrea (2003) "Kræftsygelighed (1970-97) blandt danske lønmodtagere fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper", Arbejdstilsynet Eero Pukkala et.al (2009) "Occupation and cancer - follow-up of 15 million people in five Nordic countries", Acta Oncologica, 2009; 48: 646-790 IARC (2010) "IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans" Volume 98. WHO. Den ovenstående litteratur samt enkelte øvrige værker er gennemgået nedenfor. Som udgangspunkt er denne gennemgang foretaget i kronologisk rækkefølge startende fra 1988 til i dag. Der er dog enkelte undtagelser for dette, hvor det er skønnet vigtigere at sammenholde beskrivelsen af ensartede undersøgelser fremfor at holde den kronologiske rækkefølge. Notatet rundes af med en opsamlende diskussion og en konklusion. En forskningsrapport, Brand og redningsfolks arbejdsmiljø, fra Arbejdsmiljøforskningsfonden 1988 1 er udarbejdet på baggrund af søgning ved Danmarks Statistik i juli 1983. Blandt 887 identificerede brandmænd var dødeligheden 90% i forhold til alle erhvervsgrupper. Ved beregning af dødelighed i to grupper kan man af gode grunde ikke følge alle i lige lang tid. Derfor beregnes dødeligheden ved at sætte antallet af personer som dør i én gruppe i relation til antallet som dør i den anden gruppe i løbet af den tid, hvor alle har været under observation. Når man i denne undersøgelse finder, at dødeligheden for brandmænd var 90%, betyder det altså, at brandmændene i undersøgelsen døde i mindre omfang end resten af befolkningen. Undersøgelsen viste overdødelighed af kræft i åndedrætsorganer (148%) og fordøjelsesorganer (133%), mens dødelighed p.gr.a. af øvrige kræftsygdomme var nedsat i forhold til alle øvrige erhvervsgrupper under ét (87%). Det fremgår ikke af rapporten, om disse resultater er statistisk signifikante. Ved sammenligning med en gruppe bestående af lavere tjenestemænd og funktionærer rapporteres en statistisk signifikant overdødelighed for kræft i lungerne hos brandfolk. Det fremgår ikke, hvor stor overdødeligheden er for lungekræft. Værdien af fundene i rapporten kan ikke vurderes, da der mangler en egentlig beskrivelse af undersøgelsen og data. 1990 2 blev der publiceret en undersøgelse af dødelighed blandt danske brandmænd i perioden fra 1970-1980, i hvilken forfatteren rapporterer om øget risiko for at dø af lungekræft i 1 Holek, et. al. (1988) "Brand- og redningsfolks arbejdsmiljø", Arbejdsmiljøfondet 2 Hansen ES: A cohort study on the mortality of firefighters. British Journal of Industrial Medicine, 1990; 47: 805-809
erhvervsgruppen. Undersøgelsen er dog baseret på et meget begrænset datagrundlag bestående af blot 9 tilfælde af lungekræft, som ikke udgør en statistisk signifikant forhøjet risiko. Der rapporteres kun om øget dødelighed i en af flere aldersgrupper. Vi bedømmer, at opdelingen i aldersgrupper er tvivlsom på basis af kun 9 tilfælde, specielt når der ikke kunne påvises en øget risiko for hele gruppen. Det fremgår ikke hvor mange dødsfald der er i hver aldersgruppe. I en undersøgelse, som blev udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse i 2003, Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere i perioden fra 1970-1997 3, indgår brandmænd i gruppen Brandvæsen og redningskorps og består således både af ansatte, som er beskæftigede med at slukke ildebrande men også ansatte med syge- og ambulancetranport. Undersøgelsen viser ikke øget risiko for lungekræft, men viser øget risiko for kræft i svælg (OR: 1,6; 95% S.G: 1,0-3,9), skjoldbruskkirtel (OR: 3,2; 95% S:G.: 1,2-8,3) og urinblære (OR: 1,5; 95% S.G.: 1,1-2,5) hos mænd og i spytkirtel (OR: 12,3; 95% S.G.: 2,5-60,9) hos kvinder. I 2010 blev der publiceret en tilsvarende undersøgelse ligeledes foretaget af Kræftens Bekæmpelse, som kortlægger risikoen for kræft hos blandt ansatte i Danmark i perioden fra 1970-2003 4. I denne undersøgelse indgår brandmænd i gruppen Redningskorps. Undersøgelsen viser som den foregående ikke øget risiko for lungekræft men marginalt øget risiko for kræft i galdeveje og -blære (OR: 2.0; 95% S.G.: 1,1-4,3), urinblærekræft ( OR: 1,4; 95% S.G.: 1,0-1,9), (OR: 2,2; 95% S.G.: 1,0-4,9) og kræft i skjoldbruskkirtlen hos mænd (OR: 2,1; 95% S.G.: 1,0-4,4) og kræft i hjerne- og nervesystem hos kvinder (OR: 2,2; 95% S.G.: 1,0-4,9). For begge undersøgelser gælder det, at brandmænd udgør en ikke oplyst andel af grupperne Brandvæsen og redningskorps og Redningskorps, og det er derfor ikke muligt på baggrund af disse undersøgelser at konkludere med sikkerhed om brandmænds risiko for kræft. En stor nordisk undersøgelse af erhvervsrelateret kræft blev publiceret i 1999 5. I denne undersøgelse indgår brandmænd i gruppen Public safety and protection workers, som foruden brandmænd består af politifolk, detektiver, toldere, vagter og vægtere. Det er således en meget heterogen gruppe med meget forskelligartede udsættelser i arbejdsmiljøet, og det er derfor ikke på baggrund af denne undersøgelse muligt at konkludere noget om risikoen for kræft for brandmænd som selvstændig gruppe. For mænd i gruppen Public safety and protection workers blev der fundet et øget antal tilfælde af kræft i tyktarm, endetarm, hud og skjoldbruskkirtel, mens der for kvinderne blev fundet en svag øgning i antallet af brystkræfttilfælde. I 2009 blev der publiceret resultater fra en opdateret og udvidet men ellers tilsvarende undersøgelse 6. Denne undersøgelse har som den tidligere fra 1999 samme klassificering og dermed samme problematik med hensyn til at udlede en konklusion for brandmænd alene. For mænd i gruppen Public safety and protection workers fandtes øget antal tilfælde af kræft i hud (ikke-melanom), prostata, nyre, blære og urinleder og -rør, mens der for kvinder fandtes øget antal tilfælde af kræft i form af melanom. WHOs kræftforskningsinstitut (International Agency for Research on Cancer, IARC) har foretaget den hidtil mest omfattende evaluering af alle væsentlige undersøgelser af kræft hos brandmænd og publiceret denne i 2010 7. IARC klassificerer brandmænds erhvervsmæssige eksponering som muligvis kræftfremkaldende (gruppe 2B). Det betyder at IARC vurderer, at der er begrænset evidens for kræft. Ved evalueringen har IARC gennemgået mere end 40 internationale 3 Kræftsygelighed (1970-97) blandt danske lønmodtagere fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper", Hansen, Johnny og Meersohn, Andrea (2003) Arbejdstilsynet 4 Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte I Danmark. Hansen et al., Kræftens Bekæmpelse, 2010 5 Andersen A et al: Work-related cancer in the Nordic countries. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health; ISSN 0355-314025, 2, 1999 6 Eero Pukkala et.al (2009)"Occupation and cancer - follow-up of 15 million people in five Nordic countries", Acta Oncologica, 2009; 48: 646-790 7 IARC (2010)"IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans" Volume 98. WHO.
undersøgelser bestående af 19 kohorter, 11 case-control og 14 andre typer af designs. Ved en metaanalyse finder IARC statistisk signifikant forhøjet incidens af testikelkræft (50% øget baseret på 6 studier og ca. 150 tilfælde), prostatakræft (30% øget baseret på 17 studier og ca. 1800 tilfælde) og en form for lymfekræft (non-hodgkin lymfon)(20% øget baseret på 7 studier og mere end 300 tilfælde ). IARC identificerede ikke nogle dyreforsøg, som undersøgte sammenhængen mellem eksponeringer i brandmandserhvervet og udvikling af kræft. Ved IARCs gennemgang fandtes ikke belæg for at brandmænd har en øget forekomst af lunge- eller blærekræft, som er de kræftformer, man ville forvente ved udsættelse for brænderøg. Der identificeres ikke egentlige mekanismer for de fundne kræftformer. Opsummering/konklusion Arbejdet som brandmand medfører udsættelse for en lang række sundhedsskadelige partikler og gasser, hvoraf flere er kendte kræftfremkaldende forbindelser. Der er foretaget en lang række internationale epidemiologiske studier af brandmænds kræftrisiko. IARC har evalueret de bedste studier på området. IARC finder i deres evaluering af studier af kræft hos brandmænd øget forekomst af testikelkræft, prostatakræft og non-hodgkins lymfom. Der er imidlertid ikke overbevisende årsagssammenhænge mellem disse kræftformer og eksponering for brænderøg. Den øgede kræftrisiko kan således ikke knyttes til specifikke eksponeringer i arbejdsmiljøet. Ved IARCs gennemgang fandtes ikke belæg for at brandmænd har en øget forekomst af lunge- eller blærekræft, som er de kræftformer, man ville forvente ved udsættelse for brænderøg. Der er publiceret to enkelte danske undersøgelser 1,2 af brandmænds kræftrisiko, men den videnskabelige værdi er begrænset: I den ene rapport 1 beskrives ikke hvor stor undersøgelsen var, hvilke metoder som blev brugt og der er ikke nogen statistisk analyse. Den anden undersøgelse 2 er baseret på meget få fund og resultaterne er ikke statistisk valide. I de store undersøgelser 3,4,5,6, hvori danske brandmænd indgår sammen med andre erhvervsgrupper, er der ikke fundet belæg for øget risiko for lungekræft.
Bilag 3: Liste over Arbejdstilsynets vejledninger og informationsmateriale i perioden 1988-2012 A. Relevante Vejledninger, AT meddelelser, AT anvisninger Vejledninger om personlige værnemidler, åndedrætsværn At-meddelelse nr. 4.09.1 (1986) At-meddelelse nr. 4.09.1 (1990) At-meddelelse nr. 4.09.1 (1996) At-vejledning nr. D.5.4. (2008) Vejledninger om arbejdspladsvurdering (APV) At-anvisning nr. 4.0.0.1 (1994) At-vejledning nr. D.1.1. (2005) At-vejledning nr. D.1.1. (2009) Vejledninger om grænseværdier for stoffer og materialer At-anvisning nr. 3.1.0.2 (1988) At-anvisning nr. 3.1.0.2 (1992) At-anvisning nr. 3.1.0.2 (1994) At-anvisning nr. 3.1.0.2 (1996) At-vejledning nr. C.0.1 (2000) At-vejledning nr. C.0.1 (2005) At-vejledning nr. C.0.1 (2007) Vejledninger om velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder At-meddelelse nr. 1.03.1 (1998) Vejledninger om pligter og ansvar efter Arbejdsmiljøloven At-meddelelse nr. 6.01.2 (1988) At-meddelelse nr. 6.01.2 (1994) ophævet i 2007 Vejledning om arbejde med stoffer og materialer At-vejledning nr. C.1.3. (2003) B. Andet informationsmateriale Basisbog i arbejdsmedicin, del II Risikofaktorer i arbejdsmiljøet, 1983 Arbejdstilsynet At-rapport nr. 1-2003 om Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97), fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper Branchebilleder. Transportområdet. Arbejdstilsynet 1. udgave 1993
2. udgave 1995 Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøproblemer, Arbejdstilsynet Arbejdsmiljøvejviser nr. 18/1998 om Brandvæsen og redningskorps Arbejdsmiljøvejviser nr. 21/2009 om Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering for Politi, beredskab og fængsler, 2009, Arbejdstilsynet C. Interne instrukser At-cirkulæreskrivelse nr. 6/1990 om Arbejdstilsynets vejledningsfunktion At-intern instruks nr. 24/2007 om Tilsyn i branchen: Brandvæsen og redningskorps At-intern instruks nr.6/2012 om arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte
Bilag 4: Branchearbejdsmiljørådet for Transport og Engros brev af 18. december 2012 vedrørende vejledning til brandfolk