Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 1 Assisi. I denne by voksede Frans op som eneste søn af et velhavende forældrepar. De forventede, at han ville overtage faderens handelsfirma. Men til manges undren valgte Frans at tjene Gud og leve i yderste fattigdom. Forord Denne netudgivelse om den hellige Frans består af to pdf er: en tekstdel og en del med gloser og noter. Hele udgivelsen kan hentes på http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/m-tekster.htm. Tekstdelen placerer Frans af Assisi (1182-1226) i en historisk og kulturel sammenhæng. Derefter følger otte kapitler på middelalderlatin af Flores trium sociorum (de tre venners blomster / beretninger). Der er tale om nogle beretninger om Frans, som franciskanerne Leo, Rufinus og Angelus nedskrev omk. 1246. Efter de latinske kapitler følger Canticum fratris Solis (Solsangen) på middelalderens italiensk, ledsaget af en dansk oversættelse. Den anden del af netudgivelsen består af en selvstændig pdf, som giver en kort indledning til middelalderens latin. Derpå følger noter og gloser til de otte latinske kapitler i tekstdelen. Henrik Bolt-Jørgensen Sjørring den 2. januar 2016 De sancto Francisco Om den hellige Frans Italien omkring 1200 e.kr. Efter oldtidens afslutning lå Italien i ruiner og var et let bytte for de ekspanderende arabere, der indledte deres besættelse af Syditalien i 827. Omtrent samtidig søgte vikingerne mod vest og syd, og deres efterkommere, normannerne, nåede frem til Middelhavsområdet omkring 0. I løbet af de følgende årtier besejrede normannerne araberne på Sicilien og i Syditalien, og dette blev indledningen til en ny vækstperiode, hvor normannerne forenede det bedste i arabisk kultur med den kristne kultur, der hav-
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 2 de rødder i den græskromerske oldtid. Omkring 1200 var den italienske halvø opdelt i mange små og større selvstændige områder med en række driftige byer. En vigtig forudsætning for byernes vækst var den vidtstrakte handel med dels Østen og dels det øvrige Europa. Midtitalien. Assisi ligger i landskabet Umbrien, mens Firenze ligger i Toscana og Rom i Latium / Lazio. I Østen hentedes kostbare varer som f.eks. silke og krydderier, medens der importeredes klæde fra Frankrig og England, ofte som halvfabrikata, der blev bearbejdet i Italien for derpå at blive videresolgt til det øvrige Europa. Midt i Italien lå Pavestaten med Rom som centrum. Herfra styrede paven hele det åndelige liv i Vesteuropa, og ofte var der ikke noget skarpt skel mellem åndeligt og verdsligt liv, mellem den himmelske og den jordiske verden. Rige mennesker testamenterede gerne deres ejendom til kirken og klostrene i håb om bedre behandling hinsides efter døden, og på den måde blev den katolske kirke stadig rigere. Med rigdom følger imidlertid ofte grådighed, og det gælder også den katolske kirke omkring 1200. Kirkens rigdomme gav anledning til voksende kritik, og den skarpeste kritik kom fra kætterne, der anså paven for Antikrist og den katolske kirke for Satans synagoge. Kirken var således truet udefra af kætternes kritik og indefra af fordrukne og griske præster, der stik imod evangeliets ånd krævede betaling for kirkelige handlinger som dåb og begravelse. Og medens præsterne frådsede, forfaldt kirkebygningerne. Når den katolske kirke alligevel overvandt krisen, skyldes det dels en stærk vilje hos paverne i begyndelsen af 1200-tallet til at sanere kirken indefra og dels nogle ildsjæle, der tog evangeliet alvorligt. En af disse ildsjæle var Frans af Assisi. Frans af Assisi Byen Assisi ligger på et højdedrag i Spoletodalen i landskabet Umbrien i Midtitalien. Assisi er en af de mange oldtidsbyer i Italien, der atter blomstrede op efter de kaotiske århundreder mellem oldtid og middelalder. En af byens velstillede borgere hed Pietro di Bernardone. Han ernærede sig som forhandler af tøj og klæde, som han opkøbte i bl.a. Provence i Sydfrankrig. Hans hustru, der netop stammede fra Provence, hed Fru Pica. Som så ofte tidligere var Pietro di Bernardone på indkøbstur til Provence, da hans hustru fødte parrets eneste søn i 1182. Den nyfødte dreng blev døbt inden faderens hjemkomst og fik navnet Johannes, på italiensk Giovanni. Det navn kunne den hjemvendte fader tilsyneladende ikke lide, så drengen blev siden kaldt Francesco, den lille franskmand, velsagtens på grund af familiens tilknytning til Frankrig.. Som ganske ung levede Frans et sorgløst liv med udsigt til at skulle arve faderens store forretning. Men et fængselsophold som krigsfange i nabobyen Perugia i 1203 og et svagt helbred gav Frans anledning til at tænke dybere over tilværelsen. Nu begyndte Frans at gå sine egne veje, og mødte han en tigger, gav han ham, hvad han måtte have brug for, uden at tænke over udgiften. Det huede ikke hans fader. På en af sine vandringer ned i dalen i 120 kom Frans til en forfalden kirke, der hedder San Damiano. Der satte han sig ind og tænkte over livet. Pludselig syntes han, at krucifikset sagde til ham: Francisce, vade et repara domum meam (Frans, gå hen og genopbyg mit hus)! Frans tog ordene bogstaveligt og begyndte at genopbygge den forfaldne kirke. Men da han ville bruge faderens penge til at købe materialer for, sagde faderen stop. Fader og søn talte forbi hinanden, og det endte med, at uenigheden blev forelagt byens biskop i 1207. Biskoppen var sat i et grimt dilemma: skulle han tage faderens eller sønnens parti? Faderen var jo en af byens rige borgere, man burde stå sig godt med. Bi-
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 3 skoppen valgte dog at støtte Frans, og Frans benyttede lejligheden til at bryde definitivt med faderen. Faderen fik sine penge igen, og for at understrege, at han ikke længere skyldte sin fader nogetsomhelst, tog Frans alt sit tøj af og gav det til faderen. Således helt afklædt stod Frans over for et nyt liv. San Damiano var i 120 en faldefærdig kirke, som Frans besluttede at genopbygge. Og fra 1212 til 1260 var San Damiano kloster for Clara og hendes clarisser. Det radikale brud med det velstillede borgerskab og dets materielle værdier gjorde indtryk på mange af byens unge mennesker. Adskillige forlod deres hjem og sluttede sig til Frans, og i den første tid holdt de til i en faldefærdig stald nede i dalen ved bækken Rivo Torto. Et stykke vej derfra lå en anden faldefærdig kirke, der hed S. Maria de Portiuncula. Frans og hans venner begyndte at restaurere denne kirke. Flere og flere sluttede sig til Frans, og for at få nogle fastere rammer for deres fællesskab opsøgte Frans i 12 pave Innocentius III i Rom. Frans bad paven om lov til at oprette sin egen munkeorden, men da paven netop var i færd med at sanere den katolske kirke indefra, ønskede han ikke flere, men bedre munkeordener. Derfor anbefalede Innocentius III Frans at slutte sig til en af de eksisterende munkeordener. I de følgende år knyttede Frans og hans venner, som kaldtes fratres minores (de små brødre), sig til de benediktinere, der ejede Portiuncula. Stalden ved Rivo Torto var ikke længere egnet som opholdssted for den stadig større skare omkring Frans, så i 1211 bad Frans benediktinerne om lov til at bo ved Portiuncula. Benediktinerne ville give Frans den lille kirke, men den gave ville Frans ikke modtage. Han var fast besluttet på at leve et liv i absolut fattigdom, da han mente, at penge og ejendom var roden til grådighed og ondskab. Benediktinerne og Frans aftalte så i stedet, at Frans og hans brødre kunne bruge Portiuncula, så længe de ville. Det kan tilføjes, at Portiuncula siden blev centrum for alle franciskanere i hele verden. Frans og hans venner levede nu et nøjsomt liv; de plejede egnens syge og spedalske, og de prædikede rundt omkring i byerne. En dag i 1212 var der en ung pige ved navn Clara, der hørte Frans prædike i Assisis domkirke, San Rufino. Prædikenen gjorde et sådant indtryk, at Clara besluttede at danne et kvindesamfund, der skulle leve ligesom Frans og hans brødre. De unge kvinder, der sluttede sig til Clara, kaldes
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 4 clarisser, og deres første opholdssted blev San Damiano, den kirke, hvor krucifikset havde talt til Frans i 120. Clara fastholdt en nær kontakt til Frans lige til hans død i 1226. Frans havde gennem flere år et stort ønske om at missionere i Østen med risiko for at lide martyriet. I årene 1219-21 lykkedes det ham at komme på missionsrejse til Israel og Ægypten, hvor han fik foretræde for den muhamedanske sultan. Men til hans skuffelse blev sultanen ikke overbevist om kristendommens sandhed. Efter mødet lod sultanen Frans vende uskadt hjem til Italien. Den store tilgang af unge mennesker og begyndende uenighed blandt brødrene om, hvor nøjsomt man behøvede at leve, samt alvorlig sygdom fik Frans til at overdrage ledelsen af brødrene til Petrus Catanii i 1220. Sygdommen, som kildematerialet kalder hydropisis, på dansk vattersot, var forbundet med tiltagende blindhed. Fra da af insisterede Frans på selv at være broder på lige fod med alle andre. Samtidig blev det stadig tydeligere, at der var brug for at danne en selvstændig munkeorden uafhængig af benediktinerne. Så i 1223 rejste Frans atter til Rom og opsøgte den daværende pave Honorius III, der var blevet pave efter Innocentius III i 1216, med det formål at få lov til at oprette sin egen munkeorden, eller rettere broderorden. Pave Honorius III gav den ønskede tilladelse og godkendte derpå Frans' forslag til regel. Den godkendte regel kaldes Regula Bullata (Reglen med pavens bulle / segl). I lighed med benediktinernes Regula Monachorum, som stammer fra omk. 40, foreskriver Regula Bullata de tre evangeliske bud: kyskhed, lydighed og fattigdom, men fattigdommen tages så bogstaveligt, at brødrene end ikke må røre penge. I stedet skal de tigge om almisser, dvs. en bid brød, når sulten melder sig. Deres liv skal være et liv i næstens tjeneste: de skal pleje de syge, og de skal prædike evangeliet dér, hvor den lokale biskop giver dem lov. Netop livet ude blandt den almindelige befolkning adskiller brødrene fra de munkeordener, der følger Regula Monachorum. Benediktinere og cisterciensere lever således et tilbagetrukket liv i store klostre, der ofte ligger på landet langt fra storbyerne. Frans trak sig ofte tilbage til øde områder som La Verna for at meditere. Her blev han stigmatiseret i 1224, og siden blev der bygget et kloster på La Verna. De sidste år De sidste år af Frans' liv var ikke uden problemer. Mange brødre fandt livsformen for barsk og forsøgte at trække ordenen i en mere magelig retning, der ikke svarede til Frans' intentioner. Ofte søgte Frans ud på ensomme steder,
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina gerne sammen med broder Leo, der var den broder, som stod ham nærmest. Under et ophold på bjerget La Verna i 1224 så Frans i et syn et himmelsk væsen, der kaldes en seraf, og serafen holdt et billede af den korsfæstede Frelser. Synet gjorde et vældigt indtryk på Frans, og da serafen var forsvundet, havde Frans modtaget Kristi fem sårmærker, stigmata, på hænder og fødder samt i brystet, netop de steder, hvor Jesus blev gennemboret på korset: hænder og fødder af nagler, og brystet af det spyd, som den romerske soldat Longinus stak Jesus med for at se, om han var død. Kalkmaleri af Frans i Skive Gl. Kirke fra 122. Frans er genkendelig på kutte og hændernes stigmata (sårmærker). Hverken Frans eller broder Leo, der var vidne til begivenheden, fortalte de øvrige brødre om disse stigmata, der først blev alment kendt efter Frans' død. Sygdommen blev stadig værre, men i stedet for at blive grebet af selvmedlidenhed valgte Frans at betragte sygdommen som en gave, der bragte ham nærmere til Gud. Medens han således en gang lå alvorligt syg i en celle, der var bygget af siv ved siden af San Damiano, digtede han nogle vers, der lovpriste Broder Død, hvorpå han hidkaldte nogle brødre og bad dem om at føje disse vers til Sangen om broder Sol, som han havde digtet tidligere. Sangen om broder Sol kaldes også Solsangen og gengives i sin helhed efter de latinske tekster. Således fysisk nedbrudt, men fuld af åndelig kraft døde Frans natten mellem lørdag den 3. og søndag den 4. oktober 1226, efter eget ønske på den bare jord uden for Portiuncula. Ingen var i tvivl om, at det var en af kirkens store personligheder, der var død. Og allerede i 1228 udråbte pave Gregorius IX Frans til helgen. Franciskanerne og eftertiden Krucifikset i San Damiano havde i 120 sagt til Frans: Francisce, vade et repara domum meam (Frans, gå hen og genopbyg mit hus)! Frans havde opfattet ordene ganske bogstaveligt, og derfor genopbyggede han den lille kirke. Men hvad der begyndte som en lille kirkerestaurering i dalen nedenfor Assisi, skulle blive til noget langt større: en sanering af hele den katolske kirke i Europa. Frans' prædiken om næstekærlighed, ydmyghed og fattigdom, hans kærlighed til og respekt for Skaberen og alt det skabte, samt hans personlige eksempel gjorde indtryk på mange mennesker, ikke mindst blandt kirkens egne folk, der nær havde glemt, at der er andre værdier en gods og guld. Franciskanerne bredte sig som en løbeild gennem Europa, og allerede i 1232 blev det første franciskanerkloster, eller gråbrødrekloster, som man kaldte dem herhjemme i middelalderen, oprettet i Ribe. I løbet af de følgende år blev der oprettet i alt 26 gråbrødreklostre alene i Danmark. Franciskanernes historie skæmmes dog af indre splid om, hvor bogstaveligt man bør følge Regula Bullata's krav om absolut fattigdom og nøjsomhed. Franciskanerne blev siden splittet i bl.a. conventualer og observanter, de første ønskede en mildere levevis, medens observanterne fastholdt den strenge levevis. Ud af splittelsen voksede også cappucinerne frem. Trods den indre splittelse har franciskanerne været et vigtigt salt i den katolske kirke. I Danmark varede deres virke dog kun frem til reformationen i 136, hvor klostrene blev natio-
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 6 naliseret og brødrene fordrevet. I slutningen af 1800-tallet blev Frans' livssyn til inspiration for flere danskere, herunder forfatteren Johannes Jørgensen, der fandt tidens naturalistiske og darwinistiske livssyn utilstrækkeligt. En af de bedste fremstillinger af Frans liv og indsats er netop skrevet af Johannes Jørgensen. I nyeste tid har katolske miljøfolk gjort Frans til miljøets helgen, ikke uden grund, for der er få, der i samme grad som Frans har respekteret naturen som Guds gave. Litteraturliste 1. Flores trium sociorum (de tre venners beretninger) bygger på: Scripta Leonis, Rufini et Angeli, sociorum S.Francisci. The Writings of Leo, Rufino and Angelo, Companions of St.Francis, Edited and translated by Rosalind B.Brooke, Oxford Medieval Texts, Oxford 1970. Teksten i denne pdf er dog bragt i overensstemmelse med ortografien i Latin-dansk Ordbog af Thure Hastrup. 2. Canticum fratris Solis (Solsangen) gengives efter: Opuscula Sancti Patris Francisci Assisiensis, denuo edidit iuxta codices mss. Caietanus Esser O.F.M. Grottaferrata 1978. 3. Johannes Jørgensen, Den hellige Frans af Assisi, udkom første gang i 1907, sidste udgave 196 og genudgivet på Katolsk Forlag 1976. Her findes den oversættelse af Solsangen, som er føjet til Frans italienske tekst sidst i denne pdf. 4. Johannes Jørgensen, Pilgrimsbogen, Gyldendal 193 (første udgave 1903). Her gives en skildring af steder i Umbrien og Toscana, som er af betydning for forståelsen af Frans.. André Vauchez, François d Assise, Entre histoire et mémoire, Librairie Arthème Fayard 2009. Engelsk udgave på Yale University Press 2012. Nyere hovedværk om Frans af Assisi. 6. Kirkens Historie, Bind 1, Af Per Ingesman og Nils Arne Pedersen, Hans Reitzels Forlag 2012. Afsnittet om middelalderen giver god indsigt i Frans af Assisi og hans samtid. 7. The Oxford Dictionary of the Christian Church, Second Edition edited by F. L. Cross and E. A. Livingstone, Oxford University Press 200 (nyeste udgave). Umådeligt nyttigt opslagsværk, når det gælder kirkehistorie. Kronologisk oversigt 1182 Frans fødes som søn af fru Pica og Pietro di Bernardone. 1203 Frans er krigsfange i nabobyen Perugia. 120 Krucifikset i San Damiano siger til Frans: Francisce, vade et repara domum meam! 1207 Frans bryder med faderen og færdigbygger San Damiano. 1208 De første brødre samler sig omkring Frans i en stald ved Rivo Torto. 12 Frans opsøger pave Innocentius III i Rom for at få lov til at grundlægge sin egen orden, men uden resultat. 1211 Frans og hans brødre får brugsretten til Portiuncula. 1212 Clara og andre unge kvinder følger Frans' eksempel. 1219-21 Frans på missionsrejse til Ægypten og Israel. 1220 Broder Petrus Catanii udpeges til brødrenes leder. 1223 Brødrene bliver en selvstændig orden med Regula Bullata, godkendt af pave Honorius III. 1224 Frans stigmatiseres på bjerget La Verna. 1226 Frans dør den 4.okt. på den bare jord ved Portiuncula. 1229 Frans helgenkåres. 1229 Vita Prima af Thomas de Celano. Vita prima giver en sammenhængende skildring af Frans liv. 1232 Det første danske franciskanerkloster oprettes i Ribe. c.1246 Brødrene Leo, Angelus og Rufinus skriver Flores trium sociorum, som sendes til Thomas de
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 7 Celano. 1247 Thomas de Celano offentliggør Vita secunda efter at have samlet nye oplysninger, bl.a. Flores trium sociorum. 1263 Bonaventura offentliggør Legenda Maior (Den store legende). 1266 Generalkapitel i Paris vedtager, at Legenda Maior skal være den autoriserede beretning om Frans. Flores trium sociorum Cap. XX. Frater musca 1 Quodam tempore ibat praedicando beatus Franciscus per provinciam Marchiae. Accidit autem, ut quadam die, dum cuiusdam castri populo praedicavisset, quidam homo venit ad ipsum dicens illi: Frater, volo dimittere saeculum et intrare religionem tuam. Dixit ad eum beatus Franciscus: Frater, si vis intrare religionem fratrum, oportet te primo omnia tua secundum perfectionem Evangelii pauperibus erogare et postea tuam voluntatem in omnibus abnegare. Quibus auditis ivit cum festinatione, et ductus amore carnali, non spirituali, omnia sua suis consanguineis erogavit. Et reversus est ad beatum Franciscum dicens illi: Frater, ecce me de omnibus meis expropriavi. Dixit ad eum beatus Franciscus. Quomodo fecisti? Cui dixit ille: Frater, omnia mea quibusdam meis consanguineis, quibus necessaria erant, erogavi. Beatus Franciscus statim cognoscens per Spiritum Sanctum, quod homo carnalis erat, dixit ad eum: Vade viam tuam, frater musca, quoniam tua erogavisti consanguineis et vis vivere de elemosinis inter fratres. Ille vero statim ivit viam suam nolens aliis pauperibus sua erogare. Cap. XXII. Fratres Christiani 1 Quodam tempore, dum quadam die reversus fuisset beatus Franciscus apud ecclesiam sanctae Mariae de Portiuncula, invenit ibi fratrem Iacobum simplicem cum quodam leproso vulneribus ulcerato, qui eadem die venerat illuc. Cui sanctus pater ipsum leprosum et maxime omnes alios leprosos, qui essent valde plagati, plurimum recommendaverat. Nam illis temporibus manebant fratres in hospitalibus leprosorum. Sed ille frater Iacobus erat quasi medicus illorum, qui essent multum plagati, et libenter ipsorum vulnera tangebat, mutabat et curabat. Dixit beatus Franciscus fratri Iacobo quasi ipsum redarguendo: Tu non deberes ita ducere fratres christianos, quia non est honestum nec pro te nec pro ipsis. Beatus Franciscus vocabat leprosos fratres christianos. Hoc autem dixit sanctus pater, quia licet placeret sibi, ut ipsos iuvaret et eis serviret, nolebat tamen, ut duceret illos, qui essent multum plagati, extra hospitale, maxime quia ille frater Iacobus erat valde simplex et saepe ibat ad ecclesiam sanctae Mariae cum aliquo leproso, et maxime quia homines consveverunt abhorrere lepro-
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 8 20 2 30 sos, qui essent multum plagati. Et his dictis beatus Franciscus statim reprehendit se et dixit culpam suam fratri Petro Cathanii, generali ministro, qui tunc erat, maxime quia beatus Franciscus credidit de reprehensione fratris Iacobi leprosum verecundari. Et propter hoc dixit culpam suam, ut Deo et leproso inde satisfaceret. Et ait beatus Franciscus fratri Petro: Paenitentiam, quam volo inde facere, dico tibi, ut mihi confirmes et penitus mihi non contradicas. Dixit ad eum frater Petrus: Frater, fiat tibi, sicut placuerit.... Dixit beatus Franciscus: Haec sit paenitentia mea, scilicet ut comedam simul in una parapside cum fratre christiano. Et factum est, dum sederet beatus Franciscus ad mensam cum leproso et aliis fratribus, apposita est scutella inter ambos. Nam leprosus erat totus vulneratus et ulceratus, et maxime digitos, cum quibus comedebat, habebat contractos et sanguilentos, ita ut semper, cum mitteret ipsos in scutellam, deflueret in eam sanguis. Videns autem hoc frater Petrus et alii fratres contristati sunt valde, sed nihil audebant dicere propter timorem sancti patris. Qui scripsit hoc, vidit et testimonium perhibuit. Cap. LI. De herbis et floribus Fratri etiam, qui faciebat ligna pro igne, dicebat, ut non totam arborem incideret, sed taliter incideret, ut pars aliqua remaneret, et pars incideretur. Fratri etiam, qui faciebat hortum, dicebat, ut non totam terram horti coleret solummodo pro herbis comestibilibus, sed ab aliqua parte de terra dimitteret, ut produceret herbas virentes, quae temporibus suis fratres flores producerent. Immo dicebat, quod frater hortulanus deberet facere pulchrum horticellum ab aliqua parte horti ponens et plantans ibi de omnibus odoriferis herbis et de omnibus herbis, quae producunt pulchros flores, ut tempore suo invitarent ad laudem Dei omnes inspicientes se, quoniam omnis creatura dicit et clamat: Deus me fecit propter te, o homo. Unde... parum ante obitum suum composuit et fecit quasdam laudes Domini de eius creaturis ad incitandum corda audientium eas ad laudem Dei, et ut in suis creaturis Dominus ab omnibus laudaretur. Cap. LVI. Mater nostra Alio tempore, dum maneret apud ecclesiam sanctae Mariae de Portiuncula, quaedam mulier vetula et paupercula, quae habebat duos filios in religione fratrum, venit ad locum illum quaerens aliquam elemosynam beato Francisco, maxime quia illo anno non habebat, unde vivere posset. Beatus Franciscus dixit fratri Petro Cathanii, qui erat tunc generalis minister: Possumusne habere aliquid, ut demus illi matri nostrae? Quoniam matrem alicuius fratris suam et aliorum omnium fratrum de religione dicebat esse.
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 9 1 20 Respondit ei frater Petrus: In domo non habemus aliquid, quod possimus sibi dare, maxime quia vellet talem elemosynam, ut posset inde habere sui corporis necessaria. In ecclesia habemus solummodo unum Novum Testamentum, in quo lectiones legimus ad matutinum. Nam illo tempore fratres breviaria non habebant, sed nec multa psalteria. Dixit autem ad eum beatus Franciscus: Da matri nostrae Novum Testamentum, ut vendat ipsum pro sua necessitate; et credo firmiter, quod magis placebit Domino et beatae Virgini, matri suae, quam si in ipso legeretis. Et sic dedit illi. Nam illud potest dici et scribi de beato Francisco, quod dicitur et legitur de beato Iob: Ab utero matris meae egressa est et crevit mecum miseratio. Unde nobis, qui cum ipso fuimus, non solum ea, quae ab aliis de eius caritate et pietate erga pauperes intelleximus, sed quae oculis nostris vidimus, longum esset scribere et narrare. Cap. LXII. Frater carnalis Nam voluntas beati Francisci fuit et etiam multotiens dixit, quod frater non deberet diu stare, quin iret pro elemosyna, ut non verecundaretur postea ire; immo, quanto magis fuisset frater nobilis et magnus in saeculo, tanto magis inde erat aedificatus et laetabatur, cum iret pro elemosyna et faceret huiusmodi servilia opera propter bonum exemplum. Quod ita fiebat antiquo tempore. Unde in primordio religionis, cum manerent fratres apud Rigumtortum, erat quidam frater inter eos, qui parum orabat et non laborabat et pro elemosyna ire nolebat, quoniam verecundabatur, sed bene comedebat. Quapropter considerans hoc beatus Franciscus cognovit per Spiritum Sanctum, quod erat carnalis homo. Unde dixit ad eum: Vade viam tuam, frater musca, quoniam vis comedere laborem fratrum tuorum et vis esse otiosus in opere Dei sicut frater apun, qui non vult lucrari et laborare et comedit laborem et lucrum bonarum apum. Et sic ivit viam suam; et quia carnalis erat, misericordiam non imploravit. Cap. LXVI. Prima et ultima voluntas Frater Ricerius de Marchia Anconitana, nobilis parentela, sed nobilior sanctitate, quem beatus Franciscus magno diligebat affectu, quadam die in eodem palatio visitavit beatum Franciscum. Qui inter alia verba, quae de facto religionis et observantia regulae locutus est cum beato Francisco, de hoc quoque interrogavit ipsum dicens. Dic mihi, pater, intentionem tuam, quam habuisti a principio, quando fratres habere coepisti, et intentionem tuam, quam habes modo et credis habere usque ad diem mortis tuae, ut valeam certificari de tua intentione et voluntate prima et ultima, utrum nos fratres clerici, qui tot libros habemus, possimus habere, licet dicamus, quod sint religionis. Dixit ad eum beatus Franciscus: Dico tibi, frater, quod haec fuit et est prima et ultima mea intentio et voluntas, si fratres mihi credidissent, quod nullus fratrum
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina deberet habere nisi vestimentum, sicut Regula nostra nobis concedit, cum cingulo et femoralibus. Franciskanere på La Verna i 2012. Efter Frans ønske bør en franciskaner ikke eje andet end en kutte og et reb om livet. Cap. XC. Fratres latrones 1 Quodam tempore in quodam eremitorio fratrum super Burgum sancti Sepulcri veniebant aliquando latrones ad quaerendum panem fratribus, eo quod in illa provincia in magnis silvis latitabant et aliquando exibant foras in strata et in viis ad exspoliandum homines. Unde quidam fratres de loco dicebant: Non est bonum dare illis elemosynas, maxime cum sint latrones et hominibus faciant tot et tanta mala. Alii considerantes, quod humiliter peterent et ex magna necessitate, qua compellebantur, aliquando dabant illis semper admonendo eos, ut ad paenitentiam converterentur. Interim beatus Franciscus advenit ad locum illum; quem fratres de hoc interrogaverunt, utrum scilicet darent illis de pane an non. Dixit eis beatus Franciscus: Si feceritis, sicut dixero vobis, confido in Domino, quod lucrabimini animas illlorum. Et ait illis: Ite, acquirite de bono pane et bono vino, et deferte eis in silva, ubi ipsos scitis conversari acclamantes et dicentes: Fratres latrones, venite ad nos, quia fratres sumus, et apportamus vobis bonum panem et bonum vinum. Illi statim ad vos venient, et vos extendite toaleam in terra et desuper ponite panem et vinum, et servietis eis humiliter et cum hilaritate, donec manducaverint. Et post comestionem dicetis eis de verbis Domini et ad ultimum autem pe-
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 11 20 2 30 3 40 tatis eis amore Domini hanc primam petitionem, videlicet, ut promittant vobis, quod non percutiant aliquem nec quidquam mali faciant alicui homini in persona, quoniam si omnia insimul peteretis eis, non vos exaudirent; et ipsi propter humilitatem et caritatem, quam ostendistis eis, statim promittent vobis. Et altera die surgatis et propter bonam promissionem, quam vobis fecerunt, addatis super panem et vinum de ovis et caseo, et similiter apportate eis et serviatis eis, donec comederint; et post comestionem dicatis eis: Quid hic statis tota die, et fame morimini, et multa mala patimini, et voluntate et operatione operamini tot mala, pro quibus perditis animas vestras, nisi inde conversi fueritis? Melius est enim, ut Domino serviatis, et ipse in hoc saeculo tribuet vobis necessaria corporis et ad ultimum salvabit animas vestras. Et inspirabit eis Dominus per misericordiam suam, ut convertantur propter humilitatem et caritatem vestram, quam ostendistis eis. Surrexerunt ergo fratres et fecerunt omnia, sicut dixit eis beatus Franciscus. Et ipsi per misericordiam Dei et gratiam eius, quae descendit super eos, ad litteram, de puncto ad punctum, omnes petitiones, quas fratres ab eis petierunt, exaudierunt et observarunt. Immo propter familiaritatem et caritatem, quam ostenderunt eis fratres, coeperunt portare eis ligna in dorsis suis ad eremitorium, ita quod per misericordiam Dei occasione illius caritatis et familiaritatis, quam fratres illis exhibuerunt, alii intraverunt religionem, alii acceperunt paenitentiam promittentes in manibus fratrum se de cetero huiusmodi mala non committere, sed de labore manuum suarum velle vivere. Unde plurimum mirati sunt fratres et alii hoc audientes et scientes, considerantes sanctitatem beati Francisci, quomodo praedixerat conversionem illorum, qui erant ita perfidi et iniqui homines, et qualiter tam cito ad Dominum conversi fuerunt. Cap. CX. Soror lauda Sero diei sabbati post vesperas ante noctem, qua migravit ad Dominum beatus Franciscus, multae aves, quae dicuntur laudae, supra tectum domus, in qua iacebat beatus Franciscus, non multum alte volabant et faciebant rotam ad modum circuli cantando.... Dicebat beatus Franciscus de lauda: Soror lauda habet caputium sicut religiosi et est humilis avis, quae vadit libenter per viam ad inveniendum sibi aliqua frumenta, et etiamsi invenerit ea inter stercora animalium, extrahit tamen ea et comedit. Volando laudat Dominum sicut boni religiosi despicientes terrena, quorum semper in caelis est conversatio. Praeterea eius vestimentum terrae assimilatur, videlicet pennae eius, exemplum praebens religiosis, ut non colorata et delicata vestimenta habere debeant, sed quasi mortua ad modum terrae. Et propterea quia beatus Franciscus in sororibus laudis considerabat haec praedicta, multum diligebat eas et libenter videbat.
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 12 Eremo delle Carceri uden for Assisi. Her overnattede Frans og hans brødre i nogle huler, mens de om dagen lovpriste Gud for hans skaberværk. I 1400-tallet blev der bygget et lille kloster på stedet. Canticum fratris Solis Sangen om broder Sol / Solsangen 1 Altissimu onnipotente bon signore, tue so le laude, la gloria e l'onore et onne benedictione. Allerhøjste, almægtige, gode Herre, din er al ære, lov og pris og al velsignelse. 2 Ad te solo, altissimo, se konfano, et nullu homo ene dignu te mentovare. Dig alene, du Højeste, tilkommer de, og intet menneske er værdig at nævne dig! 3 Laudato sie, mi signore, cun tucte le tue creature, spetialmente messor lo frate sole, lo qual'è iorno, et allumini noi per loi. Lovet være du, Herre, med alle dine skabninger, især herr broder Sol, som skaber dag, og du oplyser os ved ham. 4 Et ellu è bellu e radiante con grande splendore, de te, altissimo, porta significatione. Og han er skøn og strålende med stor glans, på dig, du Højeste, er han et billed!
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 13 Laudato si, mi signore, per sora luna e le stelle, in celu l'ài formate clarite et pretiose et belle. Lovet være du, Herre, for søster Måne og Stjernerne, på himlen har du skabt dem, klare og kostelige og skønne. 6 Laudato si, mi signore, per frate vento, et per aere et nubilo et sereno et omne tempo, per lo quale al e tue creature dai sustentamento. Lovet være du, Herre, for broder Vind og for luften og skyerne og godt vejr og al slags vejr, hvorved du opholder alle dine skabninger. 7 Laudato si, mi signore, per sor aqua, la quale è multo utile et humile et pretiosa et casta. Lovet være du, Herre, for søster Vand, hvilken er såre nyttig og ydmyg og kostelig og kysk. 8 Laudato si, mi signore, per frate focu, per lo quale enn' allumini la nocte, ed ello è bello et iocundo et robustoso et forte. Lovet være du, Herre, for broder Ild, ved hvem du oplyser natten, og han er skøn og liflig og kraftig og stærk. 9 Laudato si, mi signore, per sora nostra matre terra, la quale ne sustenta et governa, et produce diversi fructi con coloriti flori et herba. Lovet være du, Herre, for vor søster, moder Jord, som opholder os og bærer os og frembringer alskens frugter og farvede blomster og græs. Laudato si, mi signore, per quelli ke perdonano per lo tuo amore, et sostengo infirmitate et tribulatione. Lovet være du, Herre, for alle dem, som af kærlighed til dig tilgiver deres fjender og udholder skrøbelighed og trængsel. 11 Beati quelli ke 'l sosterrano in pace, ka da te, altissimo, sirano incoronati. Salige de, der i fred holder ud til det sidste, thi du, Allerhøjeste, vil give dem den evige krone. 12 Laudato si, mi signore, per sora nostra morte corporale, da la quale nullu homo vivente po' skappare. Lovet være du, Herre, for vor søster den legemlige Død, som ingen levende kan undfly.
Flores trium sociorum De sancto Francisco Pagina 14 13 Quai a quelli, ke morrano ne le peccata mortali: beati quellu ke travarà ne le tue sanctissime voluntati, ka la morte secunda nol farrà male. Vé dem, der døer i dødssynd. Salige de, som har virket din allerhelligste vilje, thi dem kan den anden død ikke gøre ondt. 14 Laudate et benedicete mi signore, et rengratiate et serviateli cun grande humilitate. Lover og priser Herren og takker ham og tjener ham i stor ydmyghed. Basilica di San Francesco i Assisi. Kirken blev påbegyndt i 1228 for at ære Frans minde. Den består af tre etager: nederst krypten med Frans sarkofag, derpå Chiesa inferiore (nedre kirke) og øverst Chiesa superiore (øvre kirke). I Chiesa superiore findes 28 fresker (kalkmelerier) med scener fra Frans liv. De er udført omk. 1300 og tilskrives Giotto di Bondone.