HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard
TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De 4 vækststrategier en virksomhed kan vælge imellem samt indholdet i disse - Hvilke beslutningssituationer en virksomheds vækstrate bruges i (f.eks. ved virksomhedsbedømmelse v.h.a. aktievurderingsmodeller) - Hvorfor den selvfinansierede vækstrate indgår som et centralt element i regnskabsanalysen - Analyse af den selvfinansierede vækst - Faktisk vækstrate større end selvfinansieret vækstrate - Faktisk vækstrate lavere end selvfinansieret vækstrate - Vækst og værdiskabelse - estimation af vækst - indtrængning på markedet - markedsekspansion - produktudvikling - diversifikation - definitionen på den selvfinansierede vækst - sammenhængen mellem selvfinansieret vækst og udbyttepolitik - eksempel på analyse af den selvfinansierede vækst - egenkapitalændringer - ændringer i gældsandelen - ændringer i udbyttepolitikken - driftsmæssige ændringer, effektiviseringer m.v. - organisk vækst/købe vækst udefra - vækst og værdiskabelse
Vækstanalyser, generelt: Temaet genmnemgås i kapitel 6 i lærebogen. En virksomheds kan vælge mellem forskellige vækststrategier: 1) For eksisterende produkter på eksisterende markeder kan vækst virkeliggøres som følge af vækst på det pågældende marked, eller ved at markedsandele erobres fra konkurrenter 2) Vækst gennem produktudvikling på eksisterende markeder vil ofte være baceret på virksomhedens faglige viden. Produkudviklingen kan være drevet af kundernes behov samt af det forhold, at produktlivscyklus'en for virksomhedens produkter er kort (f.eks. B & O) 3) Vækst kan bestå i, at virksomheden markedsfører allerede eksisterende produkter på nye markeder. Kapitalintensive virksomheder kan ofte ikke uden videre skifte over til at markedsføre et nyt produkt. Her må vækst ske gennem markedsudvidelse (f.eks. forskningstunge virksomheder, Novo-Nordisk m.fl.) 4) Vækst kan ske ved diversifikation, der består i såvel nye produk ter som nye markeder. Der kan her være tale om vertikal integration eller horisontal integration. Ekspansive vækststrategier kan realiseres gennem opkøb af virksomheder eller indgåelse af forskellige samarbejdsaftaler, strategiske alliancer m.v. En virksomheds vækstpotentiale afhænger af de produkt- og markedsmæssige muligheder for at gennemføre rentable projekter, men er også bestemt af de finansielle muligheder. Vækst er naturligt et væsentligt mål for virksomheden, f.eks. i omsætning, markedsandel m.v., men det må analyseres, om al vækst er optimalt; hvad f.eks. med vækstens indflydelse på indtjening, investering, likviditet m.v. Ved en virksomheds selvfinansierede vækst forstås tilvæksten i egenkapitalen. En virksomhed vil uden at øge den finansielle risiko kunne udvide sin gæld i samme relative takt som egenkapitalen.
Analyse af den selvfinansierede vækst: Selvfinansieret vækst er en funktion af egenkapitalforrentningen og udbyttet, jvf. formlen på side 150: G = EKF x (1 - u) Det ses af formlen, at virksomhedens fremtidige vækst ikke vil kunne overstige egenkapitalens forrentning efter skat. Hvis væksten for den branche, indenfor hvilken virksomheden befinder sig, er mindre end virksomhedens potentielle vækstrate, og virksomheden ikke har mulighed for at øge sin markedsandel, så vil branchens vækstrate alt andet lige sætte grænsen for virksomhedens vækst. Det er tidligere påvist, hvorledes EKF er en funktion af AG, rentemarginalen og den finansielle gearing, jvf. side 103. Den selvfinansierede vækst kan udtrykkes således (figur 6.1): g = (AG + (AG-r) x G/EK) x (1 - s) x (1 - u) Ved at kombinere Du-Pont nøgletallene med den selvfinansierede vækst er det muligt, at analysere kilderne til væksten og vurdere hvilken risiko, der er forbundet med opnåelsen af væksten. Ifølge ovennævnte formel er der således en sammenhæng mellem rentabilitet, gældsandel og vækst. Dette er belyst gennem eksemplerne 6.1, 6.2 og 6.3 i lærebogen på siderne 151-154. Af de 3 eksempler ses, at en virksomheds vækst vil kunne øges gennem gældsætning, forudsat at rentemarginalen er positiv. Mange virksomheder ekspanderede på denne måde i 1960'erne. Af eksemplerne ses desuden, at den selvfinansierede vækst forudsætter rentabilitet. Desuden ses, at med ændret gældsandel, er der en entydig sammenhæng mellem en virksomheds rentabilitet og den selvfinansierede vækst. Har en virksomhed udnyttet sin maksimale lånekapacitet, er dens eneste mulighed for vækst, at man er i stand til at øge afkastningsgraden. Mange virksomheder var i denne situation i 1980'erne og delvist i 1990'erne.
Faktisk vækstrate er større end selvfinansieret vækstrate: Hvis salget stiger kraftigere end den selvfinansierede vækst er virksomheden i ubalance, der kan tackles på følgende måder: 1) Reducere vækstraten 2) Driftsmæssige indgreb: For at forbedre afkastningsgraden 3) Finansielle indgreb: Forøge gældsandel Reducere udbyttet Tilføre yderligere egenkapital Reducere vækstraten: Er et alternativ, som virksomheden selv er herre over, men er oftest ikke ønskelig, hvis væksten er god. Driftsmæssige indgreb: for at forbedre afkastningsgraden: * Frasalg af aktiviteter (de dårlige ) * Forøge omsætningshastigheden, f.eks. outsourcing * Forøge overskudsgraden - omkostningsreduktioner, salgsprisforhøjelser, ændring af produktmix m.v. Finansielle indgreb: Med givne forudsætninger til egenkapitalens forrentning (investor, f.eks.) afhænger vækstraten af virksomhedens forventede udbyttepolitik, jvf. formlen: g = EKF x (1 - u). Vækstraten kan bevæge sig mellem 0 og maksimal vækst svarende til egenkapitalens forrentning efter skat alt efter hvor meget udbytte der udbetales, se figur 6.2 på side 156. I eksempel B's tilfælde var g = 17,6%. Hvis branchens g = 20% vil B miste markedsandel medmindre EKF forøges eller den vælger at reducere udbyttet. Vælges dette vil den fremtidige udbyttestrøm reduceres. Er virksomhedens vækst større end branchens kan den enten søge at opnå større markedsandele eller på anden måde ekspandere.
Faktisk vækstrate er lavere end selvfinansieret vækst: Problem: Virksomheden skaber større likviditet end den kan anvende umiddelbart. Løsningsmuligheder: * Skabe organisk vækst * Tilbagebetale overskudslikviditet til ejerne * Købe vækst Vækst og værdiskabelse: Vækst er ikke et mål i sig selv, idet vækst på et område, f.eks. omsætning, muligvisvis vil medføre forringet indtjening. God vækst skaber merværdi for virksomhedens ejere - shareholder value, medens dårlig vækst nedbryder shareholder value. Vækstpotentialet for en virksomhed afhænger af de produkt/markedsmæssige muligheder kombineret med de finansielle ressourcer, som er til rådighed. Vækstvirksomheder har en mere usikker indtjening end ikke-vækstvirksomheder, jvf. omtalen på side 159/160, bl.a.: * Jo kraftigere vækst - jo større usikkerhed * Salgs mætningspunktet vil nærme sig * Stigende konkurrence - lavere salgspriser * Større markedsføringsindsats - lavere afkastningsgrad * Stigende driftsmæssig og finansiel risiko Mange andre forhold kan spille ind, f.eks. samfundsforhold. Se eksempel 6.4, der viser sammenhæng mellem rentabilitet, gældsandel og selvfinansieret vækst i 4 virksomheder og figur 6.3, der viser den selvfinansierede vækst i succesvirksomheder i perioden 1994-96.