Lokalplan 360-86 og Kommuneplantillæg 50. Erhvervsområde i Skovbølle - Rustfri DK

Lokalplan 360-86 og Kommuneplantillæg 50 Erhvervsområde i Skovbølle - Rustfri DK MAJ 2016

Dato for offentlig bekendtgørelse: 21. maj 2016. ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN FOR ERHVERVSOMRÅDEE I SKOVBØLLE RUSTFRI DK Lolland Kommune har den 4. maj 2016 endeligt vedtaget Lokalplan 360-86 og kommuneplantillæg 50 for Erhvervsområde i Skovbølle Rustfri DK. Lokalplanens indhold Lokalplan 360-86 med tilhørende Kommuneplantillæg 50 har til formål at udlægge området til erhvervsformål, sikre områdets grønne karakter samt sikre, at nyt byggeri mv. indpasses i landskabet. Kommunen har udarbejdet Lokalplan 360-86, fordi virksomheden Rustfri DK ønsker at kunne udvide med nye produktions- og lagerlokaler. Der er en gældende lokalplan for området, Lokalplan nr. 379-38 for et erhvervsområde E6 i Skovbølle fra 2005, som ophæves med den vedtagne plan. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Derfor kræver dens gennemførelse, at der også vedtages et tillæg til kommuneplanen. Tillægget er vedhæftet bagerst i lokalplanen. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg har været i offentlig høring. Her indkom der to høringssvar fra naboen mod syd samt fra ejeren af landbrugsejendommen mod vest. De to høringssvar har givet anledning til at foretage mindre justeringer af planen, men ikke til fornyet høring. Retsvirkninger Ifølge planlovens 18 må der i lokalplanområdet hverken retligt eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, medmindre Lolland Kommune meddeler dispensation efter reglerne i lovens 19 eller 40. Eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ifølge planlovens 58. Du kan kun klage over retlige spørgsmål. Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen. Klagen skal indsendes via Klageportalen, som findes på www.nmkn.dk. Klagen skal være modtaget senest den 20. juni 2016. Når klagen er indgivet via Klageportalen, vurderer Lolland Kommune om klagen giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis Lolland Kommune fastholder afgørelsen, sender vi relevante oplysninger i sagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en forudsætning for at få behandlet klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen. Hvis klageren får helt eller delvist medhold, refunderer Natur- og Miljøklagenævnet gebyret. Hvis du mener, du er berettiget til at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du kontakte Lolland Kommune. Om du fritages, er Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Søgsmålsfrist Ønskes afgørelsen afgjort ved domstolene, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. 0

HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG OG EN LOKALPLAN? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. En lokalplan er en plan, hvori Lolland Kommune kan fastsætte bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse, udstykning, placering og udformning af bebyggelse, materialer, beplantning, vej- og stiforhold mv. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men omhandler kun fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. Tilvejebringelse Lolland Kommune kan til enhver tid lave lokalplaner, men der skal altid være en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller nedrivning kan sættes i gang. Lokalplanen må ikke stride mod kommuneplanen. Er der modstrid, skal kommuneplanen ændres med et tillæg først. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig bekendtgør herefter planerne. Midlertidige retsvirkninger Når et lokalplanforslag er offentliggjort, må ejendomme ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige lokalplans indhold. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Når fristen for at komme med indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan Lolland Kommune give tilladelse til, at en ejendom bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt det er i overensstemmelse med kommuneplanen og der er tale om et byggearbejde mv., der ikke er lokalplanpligtig efter planlovens 13, stk. 2. Det er endvidere en forudsætning, at ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt. Dette gælder i tiden, indtil den endeligt vedtagne og godkendte lokalplan er offentliggjort - dog højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse. Endelige retsvirkninger Efter Lolland Kommunes endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg mv., der er indeholdt i planen. Dispensationer Lolland Kommune kan dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationen ikke strider mod principperne i lokalplanen som f.eks. anvendelses- og formålsbestemmelserne. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. Planen er udarbejdet af Lolland Kommune i samarbejde med Rustfri DK. 1

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 3 Baggrund 3 Eksisterende forhold 3 Lokalplanens formål 4 Lokalplanens indhold 4 Lokalplanområdets anvendelse 4 Udstykning 5 Vej- og adgangsforhold 5 Bebyggelsens omfang og placering 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 6 Skiltning og belysning 8 Ubebyggede arealer 8 Ledningsanlæg 10 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 11 Statslig planlægning 11 Naturbeskyttelse 13 Museumslovgivning 13 Kommuneplan 13 Lokalplan 379-38 for et erhvervsområde E6 i Skovbølle 15 Servitutter 15 Miljøforhold og klima 15 Miljøvurdering 17 LOKALPLAN 360-86 18 1 Lokalplanen har til formål 18 2 Område og zonestatus 18 3 Områdets anvendelse 18 4 Udstykning 18 5 Vej- og adgangsforhold 19 6 Bebyggelsens omfang og placering 19 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 19 8 Skiltning og belysning 20 9 Ubebyggede arealer og hegning 21 10 Ledningsanlæg 22 11 Miljøforhold 22 12 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 23 13 Ophævelse af servitutter / hidtil gældende lokalplan 23 14 Tilladelser efter anden lovgivning 23 15 Bonusvirkning 23 16 Lokalplanens retsvirkninger 23 17 Vedtagelsespåtegning 24 Kortbilag 1 Eksisterende forhold Kortbilag 2 Fremtidige forhold KOMMUNEPLANTILLÆG 50 2

REDEGØRELSE Baggrund Lolland Kommune ønsker med lokalplanen at sikre muligheden for, at den eksisterende virksomhed, Rustfri DK, kan udvide med nye produktions- og lagerlokaler i Skovbølle. Der er en gældende lokalplan for området, Lokalplan nr. 38 for et erhvervsområde E6 i Skovbølle, som blev vedtaget i 2005, men planen har ikke bonusvirkning. Virksomheden ønsker en lokalplan med bonusvirkning. Bonusvirkningen betyder, at der kan meddeles byggetilladelse uden landzonetilladelse, hvilket betyder en hurtigere sagsbehandling. Nærværende lokalplan får bonusvirkning og dermed ændres det gældende plangrundlag. Desuden sker der en opdatering af de hidtidige bestemmelser efter gældende lovgivning mv. Dermed kan der bl.a. bedre tages hensyn til, at virksomheden ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter et eksisterende erhvervsområde på Nordvestlolland. Lokalplanområdet grænser op mod en mindre landsby mod syd, Skovbølle, som består af en mindre samling beboelsesejendomme samt en dagligvarebutik. Lokalplanområdet ligger i Skovbølle. Se også kortbilag 1. Området afgrænses mod nord af Skelstrupvej og mod øst og sydøst af Nøjsomhedsvej og Harpelundevej. Mod vest afgrænser åbne marker og mod syd en række parcelhuse, der primært er udstykket i 1970 erne. 3

Området indgår i Nordvestlollands kystlandskab, der lokalt fremstår som et åbent landsbyog herregårdslandskab under intensiv landbrugsdrift med middelstore markfelter. Terrænet er jævnt faldende ud mod Langelandsbæltet. Landsbyen Sandby er den største by i omegnen. I de kystnære egne ses en stor koncentration af vindmøller. Rustfri DK producerer stålartikler mv. samt udfører lager- og logistikopgaver. Virksomheden er grundlagt i 1947 af Jens Jensen og Holger Jensen. Virksomheden råder over 20.000 m 2 produktions- og lagerhaller og beskæftiger i 2016 ca. 70 medarbejdere i Danmark og ca. 85 i Letland. Lokalplanens formål Lokalplanens overordnede formål er at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål. Derudover skal planen sikre, at nyt byggeri mv. indpasses i landskabet og at områdets grønne karakter sikres. Lokalplanens indhold Lokalplanen omfatter regulerende bestemmelser for fremtidig disponering af området, bebyggelsens omfang, placering og rammer for dets udseende. Lokalplanområdets anvendelse Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål og boligformål. Lokalplanen er delt op i delområde A, som omfatter virksomhedens produktions- og lagerlokaler, herunder parkeringsarealer og friareal. I den nordligste del af friarealet, dvs. i forbindelse med den eksisterende bebyggelse, er der mulighed for at opstille en mast. delområde B, som giver mulighed for enkelte boliger med tilknytning til virksomheden. Anvendelse af delområde A fastlægges til: Erhverv i kategori E - Lokalt erhvervsområde i miljøklasse 2-4. Herunder hører lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed og parkeringsarealer. Erhvervsvirksomheder med lavere miljøklasser, miljøklasse 1-2, kan dog også tillades. Erhvervskategorier Kommunens erhvervsområder er i Kommuneplan 2010-2022 opdelt i seks kategorier efter en ABCDEF-model. Modellen tilgodeser med en erhvervs-, miljø- og transportplanlægningsmetode bl.a. behov for godstransport, miljøklassificering og tilgængelighed for medarbejdere. Miljøklasser Virksomhederne er opdelt i syv miljøklasser. Klasse 1 er den mindst miljøbelastende og klasse 7 er den mest miljøbelastende. Miljøklasserne er defineret nærmere i Håndbog om Miljø og Planlægning, som findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. For hver miljøklasse er der en anbefalet afstand til boliger: g Erhverv i denne kategori er lokaliseret uden for den overordnede erhvervsstruktur i udviklingsområderne. Virksomheder her har et ringe behov for, at deres medarbejdere kan gå, cykle eller bruge den kollektive transport på vej til arbejde, og er generelt i ringe grad afhængige af godstransport. Der er primært tale om små og mindre virksomheder inden for overfladebehandling, håndværks-, service- og levnedsmiddelvirksomheder. Mange af virksomhederne i denne kategori vil ofte skulle flytte ind i de større erhvervsområder, hvis de ønsker at udvide ud over, hvad gældende plangrundlag giver mulighed for. Da virksomheder i denne 4

kategori ofte ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv., der sikrer, at virksomhederne passer ind i landskabet. Virksomheden Rustfri DK set fra nord. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser - både på kort og lang sigt. I modsat fald kan virksomheden forvente at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Til hver miljøklasse knytter sig en anbefalet minimumsafstand til at beskytte mod forureningsfølsom arealanvendelse, eksempelvis boliger. Ved at overholde minimumsafstandene mellem boliger og forskellige virksomhedstyper kan forureningsgener forebygges. F.eks. støj og lugt mellem erhverv og boligområder. Med de forskellige afstande kan det sandsynligvis undgås, at virksomhederne senere stilles over for nye, større miljøkrav. Der er ikke tale om et afstandskrav, der skal overholdes. Hvis virksomheden foretager forureningsbekæmpende foranstaltninger ud over det normale, kan der derfor tillades en kortere afstand i forhold til boliger. Detailhandelsvirksomhed med salg til private, herunder også lagersalg og outlets, er ikke tilladt inden for området. Dette vil være i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser og kommunens detailhandelsplan. I tilknytning til en virksomheds produktionslokaler kan der dog etableres mindre butikker til salg af egne produkter. Internethandel og postordre, hvor kunden køber varer via internet, telefon mv. og hvor varerne bringes ud til køberen, er tilladt inden for området. Dette er ikke detailhandelsvirksomhed i planlægningsmæssig forstand. Engrosvirksomhed er tilladt inden for området., idet det er tilladt for en engrosvirksomhed at have et ubetydeligt salg til private kunder. Da området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), kan der ikke etableres grundvandstruende virksomhed. Se nærmere om OSD på side 11 og 12. Udstykning Lokalplanen giver mulighed for, at der kan ske udstykning inden for lokalplanområdet efter gældende regler i bygningsreglementet. Vej- og adgangsforhold Vejadgangen til delområde A skal ske fra de eksisterende indkørsler fra Harpelundevej, Nøjsomhedsvej og Skelstrupvej. 5

Vejadgangen til delområde B skal ske fra Harpelundevej, som vist på kortbilag 2. Bebyggelsens omfang og placering Delområde A, erhvervsbyggeri Lokalplanen fastlægger et byggefelt, som vist på kortbilag 2. Byggefeltet afgrænses 7 m fra lokalplanområdets afgrænsning mod vest (så der er plads til levende hegn) og 2,5 m i afgrænsningen mod Skelstrupvej og Nøjsomhedsvej. Mod øst afgrænser friarealet og mod syd delområde B. Inden for byggefeltet skal al erhvervsbyggeri placeres. Der skal sikres plads til brandveje i forbindelse med ny bebyggelse. Da brandveje koordineres med brandmyndigheden i forbindelse med byggesagen, er de ikke indarbejdet i lokalplanens udlæg af byggefelt. Bygninger skal placeres med hovedretning parallelt med eller vinkelret på de eksisterende bygninger. Delområde B, boligbyggeri Lokalplanen fastlægger en bebyggelsesprocent på højest 30 for boliger. For begge delområder gælder, at bygningshøjden højest må være 8,5 m. Højdebegrænsningen gælder dog ikke skorstene og en mast, idet disse må have en højde på op til 25 m. Virksomheden set fra syd. Bebyggelsens ydre fremtræden Delområde A, erhvervsbyggeri Lokalplanen fastsætter bestemmelser om, at erhvervsbygningerne på arealet arkitektonisk set skal udgøre en helhed. Bygninger skal derfor i højde, omfang, form, materialevalg og farver udformes i samme stil som den eksisterende bygningsmasse. Tagene skal udformes med tosidet hældning, dvs. ikke fladt eller med ensidig taghældning. Tagfladerne må ikke være af reflekterende materiale eller overfladebehandling. Mindre bygninger, som f.eks. udhuse, kan tillades udført i et andet materiale og med en anden tagform. Facaderne skal være hvide eller grå, så de svarer til de eksisterende bygninger, der står i pudset mur eller er beklædt med plader. En evt. mast skal udformes, så der kan opsættes mere end ét sendeanlæg, eller skal kunne forhøjes for dermed at kunne imødekomme mere end ét sendeanlæg. 6

Delområde B, boligbyggeri Boligbebyggelsen skal gives en ydre fremtræden i høj arkitektonisk kvalitet, så der skabes en arkitektonisk og landskabelige sammenhæng med både erhvervsbyggeriet i området, men også med de nærliggende boliger langs Harpelundevej. Til udvendige facader og gavle skal anvendes tegl, der fremstår som blank mur, pudset mur eller vandskuret. Til dele af facader og gavle kan der endvidere anvendes træ, fibercementplader og større, sammenhængende glaspartier. Af hensyn til det omgivende landskab og den stedlige byggeskik og arkitektur må bebyggelsen ikke fremstå som bjælkehuse med udkragede hjørnebjælker. Mindre dele af facaderne samt mindre bygninger, som f.eks. udhuse, kan tillades udført i et andet materiale og med en anden taghældning. Udvendige bygningssider og sokler skal fremtræde i farver dannet af hvidt, sort eller jordfarver eller en blanding af disse farver. Tage skal udformes med tosidet hældning, dvs. ikke fladt eller med ensidig taghældning. Tagfladen kan beklædes med tagsten (tegl/beton), skifer, tagpap eller sedum (grønt plantebeklædt tag). Lokalplanområdet er placeret i bymæssig bebyggelse. Der er derfor medtaget bestemmelser om, at der ikke må benyttes blanke eller reflekterende tagmaterialer i området. Solenergianlæg Lokalplanen fastsætter bestemmelser, der skal sikre, at opsætning af solenergianlæg som solceller (til elproduktion) og solfangere (til varmeproduktion) tager hensyn til husets arkitektur og generelle fremtræden, og dermed virker så lidt skæmmende som muligt. Der må opsættes solfangere, solceller og lignende energibesparende elementer, når de placeres med samme vinkel som taget eller facaden. I nyt byggeri, ved renoveringer eller tilbygning til eksisterende bør energianlæggene indtænkes i byggeriet fra begyndelsen, således at de kan indarbejdes helt i facaden eller i taget. Ved opsætning af solfangere og solceller på tage skal de placeres under hensyn til kviste, tagvinduer, skorstene mv. og på tage med tagsten af tegl og beton, skal der friholdes mindst to rækker tagsten øverst, nederst og i siderne. Facadebeklædning med udkragede hjørnebjælker må ikke anvendes. Solceller og lign. skal placeres i samme vinkel som den flade de placeres på. For at mindske blændingsgener fra energianlæggene skal disse have en ikke-reflekterende overflade. Opsættes anlægget med synlige rammer, skal disse fremstå sorte og matte. Varmepumper, ventilationsanlæg, køleanlæg og lign. skal ligeledes placeres, indbygges eller inddækkes under hensyntagen til bygningens arkitektur, så anlægget virker så lidt skæmmende som muligt. 7

Det kan være nødvendigt at opsætte belysning på lagerhallerne af hensyn til på- og aflæsning i den mørke tid. Skiltning og belysning Naturbeskyttelsesloven indeholder et forbud mod reklamer og lysreklamer i det åbne land. Dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lign. må derfor ikke opsættes i lokalplanområdet. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om omfang og placering af mindre reklamer. Der gives her mulighed for, at virksomheden kan markere sig i lokalområdet på en måde, der er tilpasset områdets karakter og skala. I det åbne land vil lys fra kraftige lyskilder ofte forringe oplevelsen af den sorte nattehimmel og af natur- og landskabsværdier. I lokalplanen stilles der derfor krav om afskærmning og placering af lyskilder. Ubebyggede arealer Hele området fremstår med en grøn karakter og med ydre levende hegn, som det dominerende træk i området. Disse træk fastholdes og forstærkes med lokalplanen. Herudover består de ubebyggede arealer af indre plantebælter, vildtplantning, nåletræsbeplantning, regnvandsbassin/sø samt friareal, men dele af disse arealer kan inddrages til bebyggelse. Da området ligger ud til det åbne land, er der krav om udbygning/etablering/bevaring af afskærmende levende hegn i lokalplanområdets afgrænsning mod vest og syd samt langs Harpelundevej og langs den vestligste del af Skelstrupvej. De ydre eksisterende og fremtidige levende hegn udpeges som bevaringsværdige og fremgår af kortbilag 2. De levende hegn skal etableres før ibrugtagning af nyt byggeri. Langs hovedparten af Skelstrupvej og Nøjsomhedsvej er der ingen afskærmning, da der her foregår indkørsel til lagerhaller mv. Udsigt mod vest. Det eksisterende levende hegn i afgrænsningen ud mod det åbne land befinder sig uden for lokalplanområdet. 8

Langs Harpelundevej ses et tæt levende hegn. Artsnavn Latinske artsnavn Artsnavn Latinske artsnavn Alm. hvidtjørn Crataegus laevigata Kvalkved Viburnum opulus Alm. hyld Sambucus nigra Liguster Ligustrum vulgare Alm. hæg Prunus padus Mirabel Prunus cerasifera Alm. syren Syringa vulgaris Navr Acer campestre Avnbøg Carpinus betulus Rød kornel Cornus sanguinea Benved Euonymus europaeus Rødel Alnus glutinosa Druehyld Sambucus racemosa Seljepil Salix caprea Dunbirk Betula pubescens Skovabild Malus sylvestris Dunet gedeblad Lonicera xylosteum Skovfyr Pinus sylvestris Engriflet hvidtjørn Crataegus monogyna Slåen Prunus spinosa Europæisk lærk Larix decidua Småbladet lind Tilia cordata Femhannet pil Salix pentandra Spidsløn Acer platanoides Fjeldribs Ribes alpinum Stilkeg Quercus robur Fuglekirsebær Prunus avium Storbladet lind Tilia platyphyllos Gråpil Salix cinerea Vild pære Pyrus communis Hassel Corylus avellana Vintereg Quercus petraea Hunderose Rosa canina Vortebirk Betula pendula Kristtorn Ilex aquifolium Vrietorn Rhamnus cathartica Kræge Prunus domestica Æblerose Rosa rubiginosa ssp. insititia Tabel 1. Kilde: Naturstyrelsens hjemmeside på www.plantevalg.dk. De levende hegn skal som minimum bestå af et 3-rækket beplantningsbælte med 1,5 m mellem hver række og 1,25 m mellem hver plante. Beplantningen skal bestå af en blanding af naturligt hjemmehørende træer og buske, så den opnår en bredde på mindst 6 m, en højde på mindst 10 m og en tæthed, der afskærmer områdets byggeri og anlæg ud mod det åbne land. Det kan f.eks. bestå af stilkeg, mirabel, småbladet lind, skovfyr, vild pære, avnbøg samt egnskarakteristiske buske som alm. syren, slåen, alm. hvidtjørn, kræge og æblerose. Der må ikke plantes f.eks. rynket rose (hybenrose), da den truer det danske planteog dyreliv. Se tabel 1. I lokalplanområdets afgrænsning mod de tilstødende naboejendomme på matr. nr. 15d og 15 c, Skovbølle By, Købelev, er der kun krav om bevaring/etablering af et 1-rækket levende hegn, som kan holdes klippet i overensstemmelse med hegnslovens regler. Der gives mulighed for at udtynde og vedligeholde de levende hegn. Ved rydning, f.eks. som følge af nabogener, er det dog et krav, at hegnet genplantes. Af hensyn til det omgivende landskabs karaktertræk og kvaliteter må der ikke opsættes faste hegn som eksempelvis plankeværk. Der kan dog opsættes trådhegn, når der plantes le- 9

vende hegn, så planterne hurtigere vokser til. Desuden kan der opsættes hegn tæt ved bygninger, f.eks. som afskærmning af affaldscontainere. De til virksomheden nødvendige parkeringspladser i delområde A skal etableres inden for lokalplanområdet. Det er et krav, at belægningen under lastbilparkering og kørearealer er fuldstændig tæt (impermeabel) af hensyn til områdets særlige drikkevandsinteresser (OSD). Se side 12. Der skal sikres min. 1 parkeringsplads pr. bolig i delområde B. Parkering til boligen skal ligeledes ske på egen grund. Lokalplanen skal sikre, at der udlægges udendørs friarealer, som bl.a. kan bruges til opholdsarealer. Se kortbilag 2. På de ubebyggede arealer i delområde A og B kan der efter Lolland Kommunes nærmere godkendelse etableres byøkologiske foranstaltninger som f.eks. regnvandsbassiner, solfangere, solceller, jordvarmeanlæg og lign. Varig oplagring af varer, affald, campingvogne, skurvogne, både og lignende, uden for bygninger eller uden for dertil indrettede tæt hegnede gårdarealer, må ikke finde sted. Gårdrum, kørebanearealer og store dele af parkeringspladser udgør befæstede arealer. Ledningsanlæg Der er medtaget bestemmelse om, at der skal tinglyses fornødne deklarationer vedrørende sikring af forsyningskabler og ledninger mv. Eksisterende tinglyste servitutter vedrørende ledninger er oplistet under afsnittet servitutter. 10

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Statslig planlægning Lokalplanen ligger i landzone uden for kystnærhedszonen. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland inden for OSD Hele lokalplanområdet ligger inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Se kortbilag 1. Det er derfor væsentligt, at der sikres mod forurening af grundvandet. Der er udarbejdet en generel gennemgang og vurdering af kommunens udlæg i forhold til OSD og indvindingsoplande i forhold til trinmodellen. Gennemgangen fremgår af Kommuneplantillæg 43 til Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune, vedtaget den 9. juli 2015. Dele af lokalplanområdet ligger desuden inden for indvindingsoplande inden for OSD. Se kortbilag 1. Nakskov Vandværk har to kildefelter omkring og i lokalplanområdet. Herfra pumpes der vand ind til Nakskov Bys offentlige almene vandværk. Den nærmeste indvindingsboring ligger godt 1 km fra lokalplanområdet. OSD er udpeget på baggrund af Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer (Bek. nr. 1255 af 26/11 2014). I bekendtgørelsen er angivet bestemmelser om, at der skal tages særlige hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcer; i områder med særlige drikkevandsinteresser inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Retningslinje 40 gælder for områder, som allerede er udlagt til erhvervsarealer. Den gælder derfor for lokalplanområdet. 11

Vurderingen af om en virksomhed kan etableres inden for området i overensstemmelse med retningslinje 40 foretages ved myndighedsbehandlingen af den konkrete virksomhed: Inden for OSD kan der etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Af tilladelseslisten i vandplanernes retningslinje 40 fremgår bl.a. boliger, kontorer og antenneanlæg, vindmøller, pumpestationer mv. som eksempler. Inden for OSD skal potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg konkret vurderes, hvorvidt de må placeres i området. Af opmærksomhedslisten i vandplanernes retningslinje 40 fremgår bl.a. anlæg for nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald samt anlæg til overfladebehandling med organiske opløsningsmidler og overfladebehandling af metaller og plast med kemikalier som eksempler. Retningslinje 40 I den statslige udmelding af oktober 2012 om vandplaner fremgår, at der ved planlægning for byudvikling og lokalisering af konkrete virksomheder og anlæg inden for OSD gælder særlige regler. Dette fremgår af vandplanernes retningslinje 40. Retningslinjen gælder for placeringen og indretning af konkrete virksomheder og anlæg, inden for allerede kommune- og lokalplanlagte - men endnu ikke udnyttede - erhvervsarealer i OSD og indvindingsoplande. Hvilke virksomhedstyper der kræver særlig opmærksomhed fremgår af vandplanernes retningslinje 40, bilag 1 tilladelsesliste, opmærksomhedsliste og forbudsliste. Inden for OSD er der en række virksomheder og anlæg, som ifølge vandplanernes retningslinje 40 ikke kan placeres her. Lokalplanen muliggør ikke placering af virksomheder og anlæg, der er omfattet af forbudslisten, fordi disse som udgangspunkt er i miljøklasse 7. Af hensyn til grundvandinteresserne i området, skal der i lokalplanen stilles nogle særlige krav. Derfor er der i lokalplanen bl.a. medtaget bestemmelse om; at parkeringspladser for lastbiler (erhvervstransport) skal markeres med henvisningsskilt og arealet hertil skal ligesom kørearealer være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, og at befæstelsesgraden i området skal forsøges minimeret. Lolland Kommune skal ved miljøtilsyn og ved evt. miljøgodkendelser være særlig opmærksom på risiko for grundvandsforurening. Samlet set vurderes der ikke at være konflikt med OSD-udpegningen samt vandplanernes retningslinje 40, fordi lokalplanen kun omfatter virksomheder i miljøklasse 2-4 (se herom på side 4). området i forvejen er lokalplanlagt og taget i brug den planlagte arealanvendelse ændres ikke med denne lokalplan der ikke oplagres eller ændres på anvendelsen af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider, olie produkter og lign. på ubefæstede arealer der i lokalplanen er medtaget bestemmelser til sikring af grundvandsinteresserne. 12

Naturbeskyttelse I den østlige del af lokalplanområdet er der et regnvandsbassin. Det er over 100 m 2 og der har siden etableringen indfundet sig et naturligt plante- og dyreliv, så det både er et regnvandsbassin og en beskyttet sø. Se kortbilag 1. Søen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af søen. Hvis der skal foretages ændringer forudsætter det, at Lolland Kommune giver dispensation efter reglerne i naturbeskyttelseslovens 65. Museumslovgivning Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum inddrages, så området kan undersøges for eventuelle fortidsminder i jorden. Dette fremgår af reglerne i museumslovens kapitel 8. Kommuneplan I Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune er området udpeget som erhvervsområde. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og redegørelser, bortset fra kommuneplanens rammedel. Dog kræver retningslinje 8.14 en nærmere redegørelse. Rammeområde 379-E6: Området indgår i kommuneplanens rammeområde 379-E6 Erhvervsområde i Skovbølle. Nuværende kommuneplanramme: Rammenummer: 379-E6 Rammenavn: Erhvervsområde i Skovbølle. Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde - kategori E - miljøklasse 2-4. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 50 for den enkelte ejendom, dog max. 25 for boligejendomme. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 8,5 meter Zone: Landzone. Kommuneplanramme 379-E6. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 379-E6. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med den eksisterende kommuneplanramme, fordi der fastlægges et byggefelt, hvor bebyggelsesprocenten er større end 50 der gives mulighed for skorstene og mast der ikke er redegjort for, at området er omfattet af OSD. Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen kræver dens gennemførelse, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen. 13

De nye rammer omfatter kun matrikel 15b og 15e, Skovbølle By, Købelev, mens den nuværende lokalplan også omfatter vejarealer samt en mindre del af matriklen øst for Nøjsomhedsvej. Kommuneplantillæg 50 til Kommuneplan 2010-2022 er vedhæftet bagerst i lokalplanen. Den nye ramme er vist her: Ny kommuneplanramme: Rammenummer: 360-E35 Rammenavn: Erhvervsområde i Skovbølle. Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalt erhvervsområde - kategori E - miljøklasse 2-4 og mindre boligområde. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Maks. 80 for området som helhed. Inden for området er der mulighed for opstilling af maks. 25 m høje skorstene og en mast. Området er omfattet af OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og indvindingsopland til den almene vandforsyning. Derfor skal parkeringspladser for lastbiler og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, være befæstet med en tæt belægning. Belægningen skal indrettes med fald mod afløb, så der sker kontrolleret afledning. Ny kommuneplanramme 360-E35. Maks. etager: - Maks. bebyggelseshøjde: 8,5 meter. Zone: Landzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-86. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere. De skal enten være dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil. De skal sikres mod påkørsel. Oplagspladsen skal indrettes, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Retningslinje 8.14 fra Kommuneplan 2010-2022: Ifølge retningslinjen kan større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er placeret på hertil egnede erhvervsarealer, udvides eller omlægges, hvis det kan godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæssige hensyn i kommuneplanen og ikke vil medføre større miljømæssige eller andre gener i forhold til omgivelserne. 14

Kommunen vurderer, at der med lokalplanen er taget højde for de miljømæssige hensyn. Se side 11-12 om OSD samt side 15-17 om miljøforhold og klima. Desuden stilles der med bestemmelsen om levende hegn ud mod det åbne land særlige krav til indpasning i landskabet. Lokalplan 379-38 for et erhvervsområde E6 i Skovbølle Det aktuelle lokalplanområde udgør størstedelen af området, der er omfattet af lokalplan 379-38 vedtaget af Ravnsborg Kommune den 13.10.2005. Lokalplanen fastlægger området til erhvervsområde. Lokalplan 379-38 forudsættes aflyst i sin helhed, når nærværende lokalplan er endeligt vedtaget af Lolland Kommune. Servitutter Der er tinglyst fire relevante servitutter for lokalplanområdet. På matr. nr. 15b og 15e, Skovbølle By, Købelev er der tinglyst følgende servitutter, som aflyses med lokalplanens vedtagelse: 12.12.1997-14315-32 Vilkår om beplantning; etablering og vedligeholdelse en afskærmende beplantning på mindst 3 rækker langs nord- og vestside af bygninger og parkeringsarealer. Løvfældende træer og buske. I niveau med omkringliggende terræn. Påtaleberettiget: Lolland Kommune. 28.07.2004-9920-32 Ved enhver byggesag på matr. nr. 15b og 15e, Skovbølle By, Købelev, skal beregning af bebyggelsesprocent ske på det samlede areal af de to matrikler. Påtaleberettiget: Lolland Kommune. På matr. nr. 15e, Skovbølle By, Købelev er der tinglyst følgende servitutter, som fortsat vil være gældende: 30.11.2001-14406-32 Tinglyst elkabel. Tåle vedligehold af samme. Ved arbejder og anlæg, der kan skade kablet skal det anmeldelse mindst 8 dage før dets påbegyndelse til SEAS, der træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af kablet. Se kortbilag 1. Påtaleberettiget: SEAS NVE. 02.11.2006-15488-32 Tinglyst elkabel. Tåle vedligehold af samme. Ved arbejder og anlæg, der kan skade kablet skal det anmeldelse mindst 8 dage før dets påbegyndelse til SEAS, der træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af kablet. Se kortbilag 1. Påtaleberettiget: SEAS NVE. Miljøforhold og klima Støj Ingen form for virksomhed i lokalplanområdet må give anledning til væsentlige støjgener. Miljø- og Fødevareministeriet har fastsatte vejledende grænseværdier for støjbelastning, som skal overholdes. Foranstaltninger til afværgelse af støjgener skal etableres, inden ny bebyggelse tages i brug. Forurenet jord En del af matr. nr. 15 e, Skovbølle By, Købelev, er kortlagt som forurenet på V2-niveau. Se kortbilag 1. Det forurenede område ligger under en eksisterende bygning. Det betyder, at 15

der muligvis skal søges om tilladelse efter jordforureningslovens 8 ved bygge- og anlægsarbejder på det kortlagte areal, hvis bygningen eksempelvis rives ned. En ansøgning om en 8-tilladelse vil som oftest medføre øgede udgifter til miljøundersøgelser og til forureningsbegrænsende tiltag. Opdages der jordforurening i forbindelse med byggeri og anlæg, skal arbejdet under alle omstændigheder standses og kommunen underrettes. Dette fremgår af lov om forurenet jord, 71. Spildevand Spildevand fra erhvervsområdet ledes til det kommunale renseanlæg, Vesterbo-Skovbølle renseanlæg, som ligger på Provstegårdsvej. Ejendommen ligger i kloakopland 304_2. Der er ifølge Spildevandsplan 2011-21 tale om et fælleskloakeret område, der er planlagt separatkloakeret. Ny bebyggelse anbefales derfor forberedt for separering af overfladevand og spildevand. Overfladevand og drænvand ledes via et udligningsbassin på erhvervsarealet til kommunevandløb nr. 15. Afledning af overfladevand til den beskyttede sø i området eller evt. andre vådområder kræver en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1. Det kan desuden kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om 3, da bassinet samtidig er beskyttet natur. Tagvand bør ikke afledes sammen med overfladevand fra p-pladser og kørebanearealer, før sidstnævnte har passeret regnvandsbassin med dykket afløb. Vælges det at aflede overfladevand fra p-plads til offentlig kloak, skal det passere et veldimensioneret olieudskilleranlæg. Af hensyn til den eksisterende kloaks kapacitet vil der blive stillet krav om, hvor meget vand der kan afledes (måles i l/s liter pr. sekund). Det anbefales at anvende hel eller delvis Lokal Afledning af Regnvand (LAR) til eksisterende regnvandsbassin eller til drænasfalt, åbne afløbsrender, faskiner mv. I alle tilfælde kræver det tilladelse fra Lolland Kommune. Det eksisterende regnvandsbassin er omfattet af naturbeskyttelse som beskyttet sø og må ikke forringes. Et evt. nyt regnvandsbassin eller en udvidelse af det eksisterende må ikke forringe den beskyttede sø (regnvandsbassin). Et regnvandsbassin skal udformes, så det fremstår som en lavvandet sø i tørvejr (dybde på ca. 80 cm), mens vandstanden stiger under regn. Søens sider skal udformes med flade skråninger. Minimum skal én af siderne udformes med en hældning på ca. 1:5. Luft- og lugtforurening Ingen form for virksomhed i lokalplanområdet må give anledning til luft- og lugtforurening. Dette reguleres i virksomheds miljøgodkendelse. Varme Der er ikke mulighed for forsyning med fjernvarme i området. Ifølge bestemmelserne i bygningsreglementet skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningerne i området, hvis dette er rentabelt. Efter Lolland Kommunes nærmere godkendelse kan der etableres supplerende energiforsyning i form af solenergianlæg som solfangere eller solceller, jordvarmeanlæg mv. El Elforsyning sker (som kabelnet og) leveres af SEAS NVE. Vand 16

Området forsynes med drikkevand fra det private Købelev Vandværk. Affald Affaldshåndteringen i lokalplanområdet skal ske efter affaldsbekendtgøresen og de i Lolland Kommune gældende regulativer. Miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er foretaget en screening af lokalplanen og kommuneplantillægget og på den baggrund har Lolland Kommune besluttet følgende: Der foretages ikke en miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplantillægget. Planen omhandler ikke væsentlige ændringer af den eksisterende lokalplan og danner ej heller grundlag for byggeri og/eller anlæg, der medfører en væsentlig påvirkning af miljøet, jf. 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. 17

LOKALPLAN 360-86 For et område til erhvervsområde ved Skovbølle Rustfri DK I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer) fastlægges herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanen har til formål At fastlægge området til erhvervsformål, at at sikre, at områdets byggeri mv. indpasses i landskabet, og sikre områdets grønne karakter. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1 og omfatter matrikelnumrene: 15b og 15e, Skovbølle By, Købelev, samt alle parceller, der efter lokalplanens endelige vedtagelse udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet opdeles, som vist på kortbilag 2, i følgende delområder: -Delområde A -erhvervsområde -Delområde B -boligområde. 2.3 Det samlede lokalplanområde ligger i landzone og forbliver i landzone. 3 Områdets anvendelse Delområde A: 3.1 Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til erhverv i kategori E - Lokalt erhvervsområde i miljøklasse 2-4. Erhvervsvirksomheder med lavere miljøklasser, miljøklasse 1-2, kan dog også tillades. 3.2 Da området ligger i et OSD (Område med særlige drikkevandsinteresser) er der en række virksomhedstyper, der ikke kan tillades eller som kræver en vurdering, inden der tages stilling til om de kan tillades. Nogle af disse virksomhedstyper fremgår i lokalplanens redegørelsesdel på side 12. 3.3 I den nordligste del af friarealet kan der tillades opstillet 1 mast til brug for antenner til mobilkommunikation, radio og tv m.m. Se kortbilag 2. 3.4 Der er placeret en transformerstation til lokalplanområdets forsyning. Se kortbilag 1. Delområde B: 3.5 Området udlægges til opførelse af enkelte boliger med tilknytning til virksomheden. 3.6 Der må ikke indrettes detailhandelsvirksomhed inden for lokalplanområdet. 4 Udstykning 4.1 Inden for lokalplanområdet kan der ske udstykning efter reglerne i bygningsreglementet. 18

5 Vej- og adgangsforhold 5.1 Vejadgangen til delområde A skal ske fra de eksisterende indkørsler fra Harpelundevej, Nøjsomhedsvej og Skelstrupvej. Vejadgangen til delområde B skal ske fra Harpelundevej, som vist på kortbilag 2. 5.2 Ved offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration skal der sikres gode adgangsforhold for handicappede i henhold til byggeloven. 6 Bebyggelsens omfang og placering Delområde A: 6.1 Al bebyggelse skal ske inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt. 6.2 Bebyggelsen må opføres med en bygningshøjde, der ikke overstige 8,5 m. Skorstene og en mast er ikke omfattet af højdebegrænsningen, dog må de ikke opføres højere end 25 m. Delområde B: 6.3 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte boligejendom. 6.4 Bebyggelsen må opføres med en bygningshøjde, der ikke overstige 8,5 m. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden Delområde A: 7.1 Erhvervsbebyggelsen skal gives en ydre fremtræden i høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet, og der skal skabes en arkitektonisk sammenhæng i området. Det betyder bl.a. at; 7.2 Bygninger skal i højde, omfang, form, materialevalg og farver udformes i samme stil som den eksisterende bygningsmasse. 7.3 Facaderne skal være hvide eller grå. 7.4 Bygninger skal placeres med hovedretning parallelt med eller vinkelret på de eksisterende bygninger. 7.5 Tagene skal udformes med tosidet hældning. Tagfladerne må ikke være af reflekterende materiale eller overfladebehandling. 7.6 Mindre bygninger, som f.eks. udhuse, kan tillades udført i et andet materiale og med en anden tagform. 7.7 En evt. mast skal udformes, så der kan opsættes mere end ét sendeanlæg. Delområde B: 7.8 Boligbebyggelsen skal gives en ydre fremtræden i høj arkitektonisk kvalitet, så der skabes en arkitektonisk og landskabelige sammenhæng med både erhvervsbyggeriet i området, men også med de nærliggende boliger langs Harpelundevej. Det betyder bl.a. at; 7.9 Til udvendige facader og gavle skal anvendes tegl, der fremstår som blank mur, pudset mur eller vandskuret. Til dele af facader og gavle kan der endvidere anvendes træ, fibercementplader og større, sammenhængende glaspartier. 19

Bygninger med træfacader må ikke udformes som bjælkehytter med udkragede hjørner. 7.10 Mindre dele af facaderne samt mindre bygninger, som f.eks. udhuse, kan tillades udført i et andet materiale og med en anden taghældning. 7.11 Alle udvendige bygningssider samt sokler skal fremtræde i farver dannet af hvidt, sort eller jordfarver eller en blanding af disse nævnte farver. Til døre, vinduesrammer, skodder og mindre bygningsdele er andre farver også tilladt. 7.12 Taget skal udformes med tosidet hældning og skal beklædes med tagsten (tegl eller beton), skifer, tagpap eller sedum. 7.13 Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer med et glanstal på over 26 efter Dansk Standard (DS/EN ISO 2813). Solenergianlæg (i hele lokalplanområdet) 7.14 Der må opsættes solfangere, solceller og lign. energibesparende elementer på såvel tagflader og facader, når dette sker på en måde, der er indpasset med arkitekturen som helhed. 7.15 Solfangere og solceller skal integreres i facaden eller tagfladen eller monteres på facaden eller tagfladen i samme vinkel som den flade de placeres på (de må ikke hæves op fra fladen i en anden vinkel). 7.16 Ved opsætning af solfangere og solceller på tage skal de placeres under hensyn til kviste, tagvinduer, skorstene mv. og på tage med tagsten af tegl og beton, skal der friholdes mindst to rækker tagsten øverst, nederst og i siderne. 7.17 Det skal sikres, at solfanger- og solcelleanlægget er anti-refleksbehandlet, så det ikke medfører blændingsgener for naboer og forbipasserende. Opsættes anlægget i synlige rammer, skal disse være matte og sorte. 7.18 Tekniske installationer som udsugning fra ventilationsanlæg, køleanlæg, varmepumper og lign. skal integreres i bebyggelsen eller placeres, så de ikke er synlige fra vejene. 8 Skiltning og belysning Delområde A: 8.1 Der må på den enkelte ejendom kun skiltes for erhverv hjemmehørende på ejendommen. 8.2 Der må ikke være skiltning over bygningers tagfod. Skiltning på gavle er dog tilladt. 8.3 Der kan opsættes mindre henvisningsskilte til f.eks. markering af ind- og udkørsel, parkering af lastbiler, vareindlevering og lign. De må opstilles i en højde på maks. 1 m. 8.4 Skiltning skal fremtræde enkel og informativ og tilpasses bygningens størrelse, arkitektur og omgivelserne. Skilte må ikke dække bygningsdetaljer og skal følge opdelingen af vinduer, døre og porte. 8.5 Skiltning må kun finde sted på facade/gavl i umiddelbar tilknytning til virksomheden. Skilte må højest udgøre 50 % af den enkelte bygnings facadelængde. 20

Udformning og placering af flere skilte på samme facade skal samordnes, således at der opnås en god helhed i bygningsfacaden. 8.6 Belysning i og af skilte samt facader skal begrænses mest muligt. Belysning må ikke virke blændende på forbipasserende og omkringboende. I skilte med indvendig belysning må kun teksten/logoet være lysende. 8.7 Opstilling af masteskilte/pyloner er ikke tilladt inden for lokalplanens område. Der må opstilles maks. 3 flagstænger i en maks. højde på 8 m inden for området. Flagstænger skal placeres i en gruppe. 8.8 Der må ikke opsættes rullende reklamer eller bilboards i lokalplanområdet eller på bygningen. 8.9 Flagliner, bannere mv. må kun efter særlig tilladelse i hvert enkelt tilfælde opsættes på facader og over offentligt vejareal for kortere tidsrum i forbindelse med særlige begivenheder. 8.10 Al skiltning og reklamering skal fjernes senest 4 uger efter virksomhedens ophør. 8.11 Belysning af parkeringsarealer, veje, sti- og friarealer må kun udføres som parkbelysning på lave standere, maks. 4 m. I forbindelse med læsseramper og indkørsel til lagerhaller kan der dog opsættes belysning over porte i maks. 6 meters højde. Portbelysningen skal afskærmes, så der ikke sendes kraftigt lys ud til gene for de omgivende land- og byområder. Delområde B: 8.12 Skiltning og reklamering må kun anbringes på bygninger og i plan med de vægge, hvorpå montagen sker. Skiltene må ikke være skæmmende eller have et større areal end 0,25 m 2. 9 Ubebyggede arealer og hegning 9.1 Ved placering af byggeri og anlæg inden for lokalplanområdet skal der så vidt muligt tages hensyn til det omgivende åbne landskab ved valg af placering, farver, materialevalg og udformning samt ved afskærmende beplantning. 9.2 De på kortbilag 2 viste eksisterende og fremtidige levende hegn langs lokalplanområdets afgrænsning - mod vest, syd, langs Harpelundevej og langs den vestligste del af Skelstrupvej - udpeges som bevaringsværdige. De udpegede hegn må ikke fældes uden Lolland Kommunes tilladelse. 9.3 De bevaringsværdige levende hegn skal som minimum bestå af et 3-rækket beplantningsbælte med 1,5 m mellem hver række og 1,25 m mellem hver plante. Beplantningen skal bestå af en blanding af naturligt hjemmehørende træer og buske, som fremgår af www.plantevalg.dk. Beplantningen skal opnå en bredde på 6 m, en højde på mindst 10 m og en tæthed, der afskærmer lokalplanområdet. Buske må højest udgøre 30 % af planterne. Den eksisterende beplantning i randen af lokalplanområdet bør indgå i nye levende hegn. I lokalplanområdets afgrænsning mod matr. nr. 15d og 15 c, Skovbølle By, Købelev, er der kun krav om et 1-rækket levende hegn, som kan holdes klippet i overensstemmelse med hegnslovens regler. 9.4 Der gives mulighed for at udtynde og vedligeholde de levende hegn. Ved rydning, f.eks. som følge af nabogener, er det dog et krav, at hegnet genplantes. 21

9.5 Af hensyn til det omgivende landskabs karaktertræk og kvaliteter må der ikke opsættes faste hegn som eksempelvis plankeværk. Der kan dog opsættes trådhegn i forbindelsen med tilplantning af levende hegn. Der kan også opsættes hegn tæt ved bygninger, f.eks. som afskærmning af affaldscontainere. 9.6 De til virksomheden nødvendige parkeringspladser skal etableres på egen grund. Der skal sikres min. 1 parkeringsplads pr. bolig. Parkering til boligen, skal ligeledes ske på egen grund. 9.7 Parkeringspladser for lastbiler skal markeres med henvisningsskilt og arealet hertil skal ligesom kørearealer være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Derudover må der kun etableres områder til faste belægninger, hvor det er nødvendigt af hensyn til gående, cyklister og biler, oplag og lign. 9.8 Der skal indrettes friarealer svarende til mindst 5 % af etagearealet. Med friareal forstås et ubebygget areal til ophold mv. fraregnet parkerings- og tilkørselsarealer. Se kortbilag 2. 9.9 Faste belægninger, som f.eks. terrassefliser, der giver mulighed for nedsivning af regnvand, må kun etableres, hvor der ikke er fare for nedsivning af grundvandsforurenende stoffer. 9.10 Ubebyggede arealer, herunder også parkeringsarealer, skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende ligesom en passende orden skal overholdes. 9.11 Varig oplagring af varer, affald, campingvogne, skurvogne, både og lignende uden for bygninger eller uden for dertil indrettede tæt hegnede gårdarealer må ikke finde sted. 9.12 På de ubebyggede arealer kan der efter Lolland Kommunes nærmere godkendelse etableres byøkologiske foranstaltninger som f.eks. regnvandsbassiner, solfangere, solceller, jordvarmeanlæg og lign. 9.13 Inden for lokalplanområdet kan der terrænreguleres +/- 1 m i forhold til eksisterende terræn. 10 Ledningsanlæg 10.1 Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring mv. af forsyningskabler og -ledninger. 10.2 Ledninger skal fremføres som jordkabler. 11 Miljøforhold 11.1 Ingen form for virksomhed i lokalplanområdet må give anledning til væsentlige støjgener. De af Miljø- og Fødevareministeriet til enhver tid fastsatte vejledende grænseværdier for støjbelastning skal overholdes. 11.2 Opdages der jordforurening i forbindelse med byggeri og anlæg, skal arbejdet standses og kommunen underrettes. Dette fremgår af 71 i lov om forurenet jord. 22