SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?



Relaterede dokumenter
Spækscanning af søer inspiration til 2015

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Du passer soen og soen passer grisene

Fodring af søer, gylte og polte

SEGES P/S seges.dk 1

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Reproduktion ved grise

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Viden, værdi og samspil

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Samlede dokumenter om GRISEN

SENESTE NYT OM SOFODRING

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Viden, værdi og samspil

Den juni Opgaveark

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Erdedanskesøerblevetforstore?

- så den kan passe 15 grise

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Best practice i drægtighedstalden

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

Antal blandinger til fremtidens sohold

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Fodring i hvalpeperioden

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Spar på krudtet i dit sofoder

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Mælk nok til et stort kuld grise

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Foderkurver til diegivende søer

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Optimal fodring af soen før og efter faring

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Næringsstoffernes vej til mælken

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Varer fra en ægløsning til den næste ægløsning, dvs. 21 dage for kvæg

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

PRÆSENTATION. Kan dyrevelfærd og miljø gå hånd i hånd? - Vidensindsamling i regi af et igangværende projekt ProPig. Tine Rousing og Pia Haun Poulsen,

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Igangsættelse af fødslen

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

Adrenogenitalt syndrom AGS

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Transkript:

HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden Løbekontrolstalden Drægtighedsstalden FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? Det er detaljerne der rykker din besætning op i eliten forståelsen af det enkelte dyr så alle dyr præsterer 2... HVAD INDVIRKER PÅ FRUGTBARHEDEN? HVAD ER STRESS? Sygdom Stress for mennesker er definerer som en psykisk belastning der ofte har legemlige konsekvenser (wiki) Sikring af næringsstoffer Management Biologisk respons på begivenheder individet opfatter som en trussel mod kroppen Genetik Stress Sædens kvalitet Kuldstørrelse og faringsprocent 3... 4... HVAD ER STRESS? HVAD ER STRESS Stress handler om balancen mellem stressorer og individets evne til at håndtere summen af stressorerne Stressorer er kun negativt hvis individet ikke kan håndtere (cope) stressorerne Stressorer for dyr er eks: Varme Negativ energibalance Smerte Stressorer kan være usynlige!!! Stressorer har ikke samme effekt på alle dyr Alder, køn, cyclicitet osv. 5... 6... 1

AKUT STRESS KRONISK STRESS Binyrebarkhormon (cortisol) Adrenalin 7... 8... HVAD SKER DER INDE I SOEN? Drægtighedsstalden 9... 10 Soen i drægtighedstalden Dette kulds fostre vokser Dag 29 2,7 cm Bør 11 12 2

Dette kulds fostre vokser Dette kulds fostre vokser Dag 36 5.0 cm Dag 50 12 cm 13 14 Samtidig forberedes næste kulds æg Samtidig forberedes næste kulds æg Gule legemer Ægblærer Dette kuld Næste kuld 15 16 Samtidig forberedes næste kulds æg Samtidig forberedes næste kulds æg Kan ikke befrugtes 1/30 mm 17 Kan ikke befrugtes 1/15 mm Det tager ægget 2 3 måneder at vokse frem til befrugtningsdygtighed 18 3

Soen i drægtighedstalden Soen i drægtighedstalden Binyre Binyre Cortisol Cortisol Follikelstimulerende hormon (FSH) Follikelstimulerende hormon (FSH) 19 20 Soen i drægtighedstalden Soen i drægtighedstalden Epigenetisk programmering 21 Epigenetisk programmering Begge kulds sundhed og sygdomsmodtagelighed programmeres! 22 DRÆGTIGHEDSSTALDEN UDFORDRINGERNE Formålet i drægtighedsstalden: Gennemføre drægtigheden Forberede til næste kuld sørge for at der kommer ensartede gode søer til faring Huldstyringen Sørge for optimal fodring af søerne med neutral til let positiv energibalance Sikring af tilstrækkelige ressourcer for den enkelte, men ikke med det resultat at resten bliver fede. Ikke let at styre i konkurrenceprægide fodringsprincipper Drægtigheds stalden Farestalden Løbekontrolstalden Drægtighedsstalden Tage hånd om søer som får skader 23... 24... 4

STRESSORER - DRÆGTIGHEDSSTALDEN Farestalden Vi skal forsøge at undgå at stressorerne ikke bliver kroniske bliver ved i for lang tid Manglende mulighed for at få tilstrækkelig foder Søer der holdes væk fra lejearealet Skader 25... 26 Soen i farestalden Soen i farestalden Kan befrugtes 1/8 mm Det tager ægget 2 3 måneder at vokse frem til befrugtningsdygtighed 27 28 Amning Soen i farestalden FSH 29 30 5

Soen i farestalden Soen i farestalden Prolaktin Prolaktin FSH 31 Fravænning 32 VELFUNGERENDE SO I FARESTALDEN KORREKT FODRING OG SIKRING AF KORREKT HULD Du kan ikke reparere en so som kommer ind i farestalden med dårligt huld! Utrivelighed hos en so medfører reduceret foderoptagelse hvilket gør at soen taber sig mere end den behøver Negativ energibalance mindsker udskillelsen af FSH 33... 34... FODRING I FARESTALDEN 12,00 FEso pr. dag 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 For høj foderstyrke Høj foderstyrke Moderat For lav foderstyrke 2,00 1,00 0,00 1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415161718192021222324252627282930313233343536 Antal diegivningsdage 35... 36... 6

37... 38... FARESTALDEN - STRESSORER LØBE-KONTROLSTALD Skader, der ikke bliver taget hånd om Reparer ikke kun skaden, men også den underliggende årsag Farestalden Drægtighedsstalden Løbekontrolstald Drægtighedsstalden Utrivelighed hos so eller pattegrise kan være symptom på at noget ikke fungerer godt hos soen Glem ikke at bruge huld ved indsættelse i farestalden som en parameter at måle efter kig bagud i systemet for at finde fejlene 39... 40... Løbe kontrolstalden Prolaktin Prolaktin FSH 41 42 7

Ægløsninger FSH 43 44 Cortisol Ægløsninger Ægløsninger Cortisol 45 46 Ægløsninger Ægløsninger 47 48 8

Gule legemer Ægløsninger Ægløsninger 49 50 Ægløsninger FSH 51 52 Sæd Børhorn Æggeledertragt Sædproduktion: Ornen er som soen følsom for stressfaktorer! 53 Æggeleder Æg Befrugtning 54 9

Dag 1 Dag 1 Dag 5 Dag 2 Dag 2 Dag 3 Dag 3 Fosteranlæg Børhorn 1/8 mm Børhorn Æggeledertragt Æggeledertragt Fosterhinder Æggeleder Befrugtning Æggeleder Befrugtning Foto: 55 56 Dag 10 Børhorn 8 mm Fosterskive Børhorn Æggeledertragt Æggeledertragt Æggeleder Befrugtning Æggeleder Befrugtning 57 58 Dag 11 59 60 10

Dag 13 Dag 11 Dag 13 Dag 11 Ca. én meter lang Fosterskive Ca. én meter lang 61 62?? Cortisol Er jeg drægtig eller skal jeg i brunst igen? 63 Er jeg drægtig eller skal jeg i brunst igen? 64 Dag 15 Fosterskiven 7 mm 65 66 11

Dag 16 Dag 18 Soen i drægtighedsstalden 8mm 1 cm 67 68 Dag 20 Soen i drægtighedsstalden Dag 35 1,5 cm 69 Moderkagen anlægges fra dag 14 70 LØBE-KONTROLSTALDEN BRUNSTKONTROLLEN Inseminere søerne når de er i brunst KUN søer i brunst På det rigtige tidspunkt Scanne søerne drægtige på ca. 22. dagen 71... 72... 12

INSTRUMENTER SKAL IKKE BRUGES TIL AT FINDE SØER I BRUNST 73... 74... FINDE SØER I BRUNST INSEMINERINGSTIDSPUNKT Total-fødte pr. kuld 25 24 timer før til 4 timer efter ægløsningen 20 15 10 toppunkt 5 0 optimum ægløsning -40-30 -20-10 0 10 20 Insemination-ægløsnings interval (timer) 75... 76... SØER DER IKKE KOMMER I BRUNST PÅ FORVENTET TIDSPUNKT NYE UDFORDRINGER LØSE SØER - OPSPRINGSAKTIVITET Kontroller historikken det kan være at ammesøerne rent faktisk allerede har været i brunst i farestalden Ammesøerne skal IKKE løbes i en brunst i farestalden det koster ca. 1 gris i kuldstørrelsen 77... 78... 13

NYE UDFORDRINGER LØSE SØER - RANGORDEN SPECIELT FØLSOMME PERIODER Tiden omkring ægløsning Tiden omkring fosteret implantation i børen ca. dag 14 79... 80... LØBE-KONTROL AFDELINGEN CIRKLEN SLUTTES Stressorer Rangkampe som er uundgåelige, men skal være overstået i løbet af 1-2 dage. Mindre dominerende søer holdes væk fra foderet/lejearealer Skader skal håndteres Stressorer i løbe- kontrolstalden kan bevirke Ægløsningen og befrugtningen Soen viser ikke den er i brunst Implantationen af fosteranlæggende i børen Drægtigheds stalden Farestalden Løbekontrolstalden Drægtighedsstalden Forbedringer i de ellers veldrevne besætninger handler om fokus på de få søer der trækker ned fra eliten til kun at ligge i toppen 81... 82... 83 14