Udlicitering. værktøj 99. Udbudspolitik. Spilleregler ved udlicitering

Udlicitering værktøj 99 Udbudspolitik Spilleregler ved udlicitering

Udbudspolitik spilleregler ved udlicitering er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Værktøjspjecen giver forslag og ideer til en udbudspolitik, og sætter dem i sammenhæng med de forskellige faser i et udliciteringsforløb. Forslagene er tænkt som værktøj til afdelinger, tillidsrepræsentanter og medarbejdere og skal sikre medarbejderne de bedst mulige vilkår ved udlicitering. Redaktion: Politisk ansvarlig: John Dúpont Anders Pedersen Dorte Tange Illustrationer og forside: Peter M. Jensen Lay-out: Jonna Wildgaard Tryk: FOA s trykkeri Oplag: 1000 eksemplarer Redaktionen er sluttet i august 1999

Indhold side Hvad er en udbudspolitik? 4 Hvorfor udbudspolitik? 4 Udbudspolitikkens mål 5 Hvad skal med i en udbudspolitik? 6 1. Der skal være en målsætning for udbud af en opgave 6 2. Overvejelser før beslutning 6 3. Medarbejderne skal være med i forløbet 9 4. Løn- og ansættelsesvilkår 10 5. Kontrolbud 13 6. Virksomhedernes uddannelsesmæssige forpligtelse 15 7. Virksomhedernes sociale ansvar 15 8. Organisering af arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet 17 9. Udbudsform og valg af tilbud 18 10. Opfølgning og kontrol 20 Sådan kommer du videre 22 3

Hvad er en udbudspolitik? En udbudspolitik er de retningslinjer, som kommunen bruger, når de beslutter, om en opgave skal i udbud. Det kan være retningslinjer om udbudsmateriale, medarbejdernes inddragelse, opfølgning og kontrol mv. En udbudspolitik kan sammenlignes med for eksempel en personalepolitik. Det vil sige et sæt af spilleregler eller retningslinjer for, hvad (amts) kommunen gør i bestemte sager. Udbudspolitikker udarbejdes i det øverste samarbejdsorgan/med-udvalg og vedtages af kommunalbestyrelsen. Hvorfor udbudspolitik? At foreslå en udbudspolitik er ikke det samme som at sige ja til udlicitering. Den skal sikre medarbejdernes interesser og vilkår bedst muligt. Det gøres bedst ved at sikre retningslinjer i forbindelse med udbud og udlicitering. Det er naturligt at spørge, hvorfor FOA vil foreslå en udbudspolitik. Er det ikke det samme som at sige ja til udlicitering? Svaret er NEJ! Vi kan fastholde, at vi generelt synes, at udlicitering på centrale serviceområder er en dårlig idé. Men vi kan ikke forhindre, at kommunen alligevel beslutter sig for at udlicitere. Og ved at foreslå en udliciteringspolitik er vi med til at få lavet spilleregler for processen. 4

Alt for ofte har vi i FOA oplevet, at opgaver udbydes og udliciteres, uden at det er forberedt og gennemtænkt. Og ofte er resultatet dårligt både for medarbejderne og for amtet eller kommunen. Derfor er det vigtigt, at vi presser på, for at amter og kommuner får et sæt spilleregler. Vi vil være med til at lave spillereglerne. Spilleregler, der sikrer medarbejdernes vilkår, hvis en opgave udliciteres. Vi vil have indflydelse! Udbudspolitikkens mål Målet med at udforme en udbudspolitik er for både medarbejdere og kommune at sikre: 1.At en beslutning om at sætte en opgave i udbud sker på et velovervejet og gennemarbejdet grundlag. Det vil sige, at kommunen har tænkt sig om, inden processen starter og at arbejdsopgaver og serviceniveau er grundigt beskrevet. Dermed kan hovsa-beslutninger undgås. 2.At udbudsforløb er vel planlagt. Det skal forstås sådan, at forløb og proces lægges til rette, så der er tid nok til at gøre tingene ordentligt. Og at alle medarbejderne informeres og inddrages i hele processen. 3.At det ikke er medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår, der konkurreres på. Vi ønsker ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. 4.At medarbejderne er med i udbudsprocessen. For det er deres arbejdspladser, det vedrører. Kommunen har også interesse i at involvere medarbejderne, for det er dem, der kender arbejdspladsen og de daglige opgaver og arbejdsrutiner, og det er medarbejderne, der skal leve med resultatet. 5.At der ikke sker forringelser af arbejdsmiljø og det ydre miljø i forbindelse med udlicitering. Arbejdsmiljøforholdene skal være i orden. 5

Hvad skal med i en udbudspolitik? Når du som medarbejderrepræsentant skal være med til at udforme en udbudspolitik, er der en række punkter, der er vigtige at få med. 1. Der skal være en målsætning for udbud af en opgave Det er vigtigt, at den enkelte kommune gør sig klart, hvad målsætningen med at udbyde en opgave er. Der kan være flere årsager; et politisk/ideologisk ønske om at flytte opgaver til den private sektor et ønske om at spare penge i kommunen et ønske om bedre service/kvalitet et ønske om at skabe øget konkurrence et ønske om valgmuligheder for borgeren Udlicitering må aldrig blive et mål i sig selv. Udlicitering kan kun bruges som et middel til opgaveløsning under de til enhver tid givne økonomiske rammer. Ved udbud skal der fokuseres på kvalitetsmål og kvalitetsstyring. Udlicitering må ikke medføre en skjult eller utilsigtet serviceforringelse. Set fra medarbejderside er det vigtigt, at målsætningen med at udbyde ikke alene er at spare penge. Hvis der kun fokuseres på prisen, kan det gå ud over servicen og kvaliteten i servicen. Medarbejdernes forhold vil ofte blive ringere, fordi arbejdet skal gøres billigere. Udlicitering må heller ikke blive et mål i sig selv. Målsætningen kan i stedet være at yde en bedre service for pengene til borgerne eller at opgaven løses bedst muligt. Amtsrådet ser udbud som et af midlerne til at sikre balance mellem pris og kvalitet. Udbud og udlicitering skal anvendes med omtanke og betragtes som et led i institutionernes kvalitetsstyring. (Vestsjællands Amt). 2. Overvejelser før beslutning Du skal presse på for, at det i kommunen overvejes grundigt, før der udbydes og udlici- 6

teres. Særligt skal det tænkes igennem, hvilke typer af opgaver, der kan udbydes. De punkter, der skal overvejes inden udbud af en opgave, er: Ansvar. For at en opgave er velegnet til udbud, skal det være muligt at fastholde det politiske ansvar. Medarbejderforhold. Hvilke og hvor mange medarbejdere er omfattet af et udbud. Konkurrenceforhold. Det er et problem at udbyde en opgave, hvis der kun er ét firma, der kan løse opgaven. Så er der jo ingen konkurrence. Serviceniveau og arbejdsbeskrivelser. Det skal afklares om serviceniveau skal fastholdes, sænkes eller hæves ligesom arbejdsopgaver skal beskrives. Forsyningssikkerhed. Hvad sker der, hvis firmaet, der overtager opgaven, lukker eller ikke kan løse opgaven som aftalt. Kan kommunen overhovedet tage opgaven tilbage igen. Nogle opgaver kræver så speciel viden eller så store investeringer, at det kan blive svært at hjemtage opgaven igen. Særlige forhold. Der kan der være særlige forhold, der gør, at kommunen skal beholde opgaven. Eksempelvis at opgaven kræver en særlig viden eller et særligt personale, som kommunen ikke har råd til at miste. Disse punkter kan og bør belyses i en foranalyse, inden man går i gang med at udbyde en opgave. Det kan skrives på denne måde i udbudspolitikken: Før et udbud besluttes, vil kommunen grundigt undersøge og overveje, om en opgave er velegnet at udbyde. Det enkelte opgaveområde skal beskrives nøje, ligesom konsekvenser af en eventuel udlicitering analyseres og overvejes. Konkurrenceforhold, leveringssikkerhed samt tab af viden er nødvendige elementer at belyse, inden et udbud besluttes. Desuden skal konsekvenserne for medarbejderne analyseres og vurderes. 7

Særlig vigtigt i den indledende fase er, at kommunen, inden man udbyder, får afdækket og beskrevet alle de arbejdsopgaver der udføres i dagligdagen. Hermed får kommunen et overblik over arbejdsopgavens omfang og det eksisterende serviceniveau. Hvis ikke alle opgaver bliver beskrevet, risikerer kommunen, at man i udbudsmaterialet glemmer at få alle opgaver med, og man må så senere betale efterregninger for at få løst disse opgaver. Dette er både ulige konkurrencevilkår i forhold til den eksisterende kommunale serviceydelse og et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag. I arbejdet med beskrivelse af arbejdsopgaverne, er det vigtigt, at kommunen inddrager medarbejderne, således at hver enkelt medarbejders jobområde bliver beskrevet. Og det er vigtigt, at medarbejderne deltager aktivt i arbejdet, for det er medarbejderne, der har det bedste kendskab til, hvad der rent faktisk løses af opgaver. Frederiksberg Kommune har valgt en fremgangsmåde, hvor man gennemfører en foranalyse før et eventuelt udbud: 8

Det er foranalysens formål at tilvejebringe alle relevante oplysninger vedrørende en given opgave. Det sker som grundlag for at kunne træffe beslutning om eventuelt at iværksætte en udbudsforretning. Foranalysen skal blandt andet belyse følgende: Opgavens afgrænsning Opgavens omfang, herunder nuværende økonomi, tilstedeværelsen af normer/standarder samt normeringer for opgavens udførelse Interessen for deltagelse fra selvejende institutioner Ansat personale, herunder omfanget af tjenestemandsansatte og mulighederne for beskæftigelse, såfremt frivilligt udlån ved en eventuel udlicitering ikke finder sted Vurdering af, om en eventuel udlicitering kan få konsekvenser for personalets lønog ansættelsesforhold, jf. RiBus-konflikten Redegørelse for konkurrencevilkår og forsyningssikkerhed på det område, hvor udbuddet/udliciteringen i givet fald vil finde sted, herunder risiko for forsyningssvigt Foreløbige overvejelser vedrørende tilrettelæggelsen af kommunens kontrolbud (Frederiksberg Kommune) 3. Medarbejderne skal være med i forløbet Der vil ofte opstå utryghed og usikkerhed blandt medarbejderne om, hvad der skal ske. Der kan også hurtigt opstå rygter, der skaber forvirring. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne ved, hvad der skal ske og får lov til at være med i forløbet. Og som medarbejder har du faktisk ret til at blive inddraget i udbudsforløbet. I 1997 indgik KTO et protokollat (en aftale) med Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. I forbindelse med 9

Ved udbud og udlicitering skal medarbejderne inddrages aktivt i forløbet. Medarbejderne skal være med fra første færd, så der skabes det bedst mulige grundlag for en beslutning om eventuelt udbud. Aktivt betyder, at medarbejderne ikke alene orienteres og høres men er direkte med i processen. Dette gøres ved at inddrage medarbejderne i arbejdsgrupper, projektgrupper og lignende. overenskomstforhandlingerne i 1999 er protokollatet blevet gennemskrevet og revideret. Protokollatet/aftalen siger følgende om medarbejdernes inddragelse i udliciterings- og omstillingsforløb: Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg skal inddrages i forbindelse med større rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder påtænkt udbud, udlicitering og privatisering. Specielt ved udbud og udlicitering gælder, at samarbejdsudvalget i god tid, inden der træffes beslutning i (amts)kommunen, skal informeres om og gives mulighed for drøftelse af de arbejds- og personalemæssige konsekvenser af at anvende udbud og udlicitering. Så kan medarbejdernes synspunkter og forslag indgå i beslutningsgrundlaget. I de kommuner, hvor MED-rammeaftalen anvendes, skal der aftales retningslinier bl.a. for proceduren for drøftelse af større rationaliserings- og omstillingsprojekter. Det foreslås, at der nedsættes en projektgruppe i kommunen med deltagelse af ledelse og medarbejdere. Fra medarbejdersiden er det meget vigtigt, at man er med i forløbet. Det er ikke nok bare at blive orienteret og hørt. Man skal være direkte involveret omkring bordet! 4. Løn- og ansættelsesvilkår FOA har erfaret, at ved en række udliciteringer er medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår blevet forringet. Det gælder specielt indenfor rengøringsområdet og buskørsel. Resultatet har blandt andet været lavere løn og højere arbejdstempo. Lov om virksomhedsoverdragelse (VOL) sikrer, at medarbejderne overdrages med deres individuelle løn- og ansættelsesforhold, MEN kun indtil den gældende overenskomstperiode udløber. Herefter kommer medarbejderne over på en privat overenskomst. Og inden for områder som rengøring og buskørsel, oplever medar- 10

bejderne den som dårligere. Inden for ældreplejen har FOA indgået en overenskomst med de private arbejdsgivere, så overenskomsten samlet set svarer til den offentlige. Derfor skal du som medarbejderrepræsentant forsøge at sikre bedre løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne end loven om virksomhedsoverdragelse sikrer. Flere kommuner, bla. Københavns Kommune og Fredericia, har da også indføjet retningslinjer om løn- og ansættelsesvilkår. Leverandøren skal ved overtagelse af personale indgå i de kommunale kollektive overenskomster indtil overenskomsten udløber eller opsiges i overensstemmelse med overenskomstens opsigelsesbestemmelse. Hvis medarbejderne efter kommunens overenskomst får højere løn, end den der er aftalt efter leverandørens overenskomst, skal det overførte personale sikres den nuværende løn i hele kontraktperioden. (Københavns Kommune) 11

Virksomhederne skal overtage de kommunalt ansatte medarbejdere i overensstemmelse med lov om virksomhedsoverdragelse, men således at medarbejderne bevarer deres rettigheder i HELE kontraktperioden. Dette gælder også lokalaftaler både de skrevne og uskrevne. Disse aftaler skal præciseres i udbudsmaterialet. Der skal for de medarbejdere, der er omfattet af NY LØN, og som overgår til ansættelse i privat virksomhed fastsættes en garantiløn, som tager højde for den lønsum, der er afsat i det kommunale lønsystem til disse medarbejdere, således at de ikke stilles ringere i lønmæssig henseende i kontraktperioden. Denne garantiløn skal oplyses i udbudsmaterialet. Virksomhederne skal indgå i aftaler med den/de relevante faglige organisation(er) ved en tiltrædelsesaftale til den kommunale overenskomst, hvor dette er muligt. Dette forhold præciseres i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet og kravsspecifikationerne i den konkrete udliciteringssag. (Fredericia Kommune) Men der skal tages højde for andet end løn. Ifølge Lov om virksomhedsoverdragelse, overdrages medarbejderne på det udliciterede område til den nye leverandør. I loven står: Afskedigelse på grund af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf anses ikke for rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, med mindre disse er begrundet i økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager. Dette er imidlertid ingen sikring mod afskedigelser. Hvis den nye leverandør ønsker at løse opgaverne med færre ansatte eller med egne ansatte, kan de overskydende medarbejdere afskediges. Denne situation kan der tages højde for i udbudspolitikken. 12

Medarbejderne, der i medfør af virksomhedsoverdragelsesloven overgår fra Københavns Kommune til ansættelse hos en privat leverandør, tilmeldes Tryghedsbanken i Københavns Kommune i overensstemmelse med gældende regler, såfremt pågældende afskediges på grund af arbejdsmangel (budgetmæssige indskrænkninger) hos leverandøren inden for en 5 årig periode. (Københavns Kommune) Tryghedsgaranti: Hvis virksomheden går konkurs i kontraktperioden skal Fredericia kommune have pligt til at hjemtage medarbejderne til ansættelse under Fredericia kommune, såfremt opgaverne hjemtages. (Fredericia Kommune) 5. Kontrolbud Med kontrolbud menes, at kommunen selv afgiver et bud på opgaven. En undersøgelse lavet af det Det Kommunale Kartel (DKK) viser, at det er sjældent, at der laves et kontrolbud i forbindelse med udbud. Erfaringerne fra DKK viser også, at når der laves kontrolbud, vælger kommunen kontrolbudet i ca. 50 procent af tilfældene. Der er med andre ord gode argumenter for at udarbejde et kontrolbud. Flere kommuner har da også skrevet det ind i udbudspolitikken. 13

Alle institutioner må som helt overvejende hovedregel og uanset udbudsform selv afgive tilbud. (Frederiksborg Amt) Hvor institutionen udbyder en opgave, den selv har udført, skal der være mulighed for, at den afdeling eller arbejdsplads, som udliciteringen vedrører, kan udarbejde kontrolbud (eget bud). De direkte involverede medarbejdergrupper inddrages i arbejdet med udarbejdelse af kontrolbud. (Københavns Kommune) Ansvaret for og udarbejdelsen af kontrolbudet er kommunens og ikke kun de berørte medarbejderes. Derfor vil kommunen sikre, at kontrolbudet forankres i organisationen og at den nødvendige hjælp og de nødvendige ressourcer er til stede. Det er som medarbejder vigtigt at være klar over, at ansvaret for kontrolbudet er kommunens og ikke medarbejdernes. Det vil altid være kommunen, der har det juridiske ansvar. Derfor skal kommunen også sørge for at kontrolbudet er i orden og stille hjælp og ekspertise til brug for den gruppe, der laver kontrolbudet. Ved udarbejdelse af kontrolbud skal man fra kommunens og medarbejdernes side være opmærksomme på ikke at komme ud i habilitetsproblemer. De personer der er med til at udarbejde et kontrolbud, kan eksempelvis ikke samtidig være med til at vurdere hvilket tilbud kommunen skal vælge. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med kontrolbud bliver tilrettelagt således, at der ikke kan opstå habilitetsproblemer. 14

6. Virksomhedernes uddannelsesmæssige forpligtelse Det er vigtigt, at medarbejderne løbende tilbydes den nødvendige uddannelse og efteruddannelse. Medarbejderen skal hele tiden være velkvalificeret og stå godt på arbejdsmarkedet. Samtidig har alle både medarbejdere og arbejdsgivere et ansvar for at få uddannet nye, unge medarbejdere. Det er et fælles ansvar over for samfundet. Det er også til kommunens fordel, at det personale, der udfører opgaverne, har den rigtige uddannelse, og at personalet løbende efteruddannes og opkvalificeres til at varetage opgaverne bedst muligt. Derfor må kommunen indføje krav om efteruddannelse af medarbejdere i forbindelse med udbud således, at de virksomheder der vil udføre opgaver for kommunen påtager sig samme uddannelsesforpligtelse som kommunen. Der skal i forbindelse med hvert enkelt udbud konkret tages stilling til, om leverandøren skal påtage sig et socialt ansvar (puljejob, flexjob o.l.) og uddannelsesforpligtelse (elever og praktikpladser). (Ribe Amt) Leverandøren skal forestå efter- og videreuddannelse af overtaget personale, elevuddannelse mv. svarende til kommunens ansvar. (Københavns Kommune) 7. Virksomhedernes sociale ansvar Ved udlicitering skal der på samme måde stilles krav om et socialt ansvar hos leverandøren i forbindelse med en udbudsproces. Udlicitering af kommunale opgaver skal derfor følges af et krav til virksomhederne om at påtage sig en tilsvarende forpligtelse til at aktivere ledige i et omfang, der afspejler forholdene i kommunen på det område, der udliciteres. Dette gælder også oprettelse af 15

eventuelle stillinger for revalidender samt oprettelse af flex- og skånejobs. Det vil sige, at man har folk i jobtræning, skånejob, fleksjob etc. i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne. På denne måde har man været med til at hjælpe en række af de svagest stillede til at komme i gang med at arbejde. Leverandøren skal vederlagsfrit påtage sig et socialt ansvar, hvis udstrækning nøje er afstemt med opgavernes karakter og mængde. Ansvaret skal modsvare Amtets tilsvarende opgaver, herunder at anvende puljejobs, jobtræningsordning og skånejob. (Frederiksborg Amt) Leverandøren skal som en betingelse for at få opgaven påtage sig et socialt ansvar, hvis udstrækning er afstemt med opgavernes karakter og mængde. Ansvaret skal modsvare kommunens tilsvarende opgaver i relation til skånejobs, fleksjobs, revalidering, jobtræning mv. (Københavns Kommune) 16

8. Organisering af arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet Sikkerheden på arbejdspladsen er vigtig. Arbejdsskader og arbejdsulykker skal undgås. I en række udbudsforløb har FOA konstateret, at der ikke tages højde for de lovmæssige krav på arbejdsmiljøområdet. Ofte står der ikke i udbudsmaterialet noget om hvordan sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres. Som medarbejderrepræsentant kan du holde dig til lovgivningen. Den er klar : Arbejdsmiljøloven 20 fastslår, at der hvor flere arbejdsgivere lader arbejdet udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftiget på samme arbejdssted, skal man samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede. Dette er efterfølgende præciseret i Bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 29, stk. 2, som fastslår, at arbejdsgiverne i forbindelse med samarbejde skal oplyse hinanden om risici forbundet med den enkelte arbejdsgivers arbejdsopgaver på arbejdsstedet. Den enkelte arbejdsgiver skal videregive de modtagne oplysninger til sine ansatte, jf. Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 21 fastslår, at en virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed har pligt til at sørge for at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med Arbejdsmiljølovens regler. Det fastslås endvidere, at inden en sådan beskæftigelse påbegyndes, skal virksomheden (eks. kommunen) over for den fremmede virksomhed oplyse følgende, som virksomhe- 17

den er forpligtet til at videregive til de personer, der skal beskæftiges: Det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige. Eventuelle krav om helbredsattester Arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter Loven er således ret enkel. Der skal etableres et samarbejde mellem de forskellige arbejdsgivere. Samtidig skal kommunen give en række oplysninger vedr. sikkerhedsarbejdet til det private firma, der skal udføre opgaven. Ved udbud bør kommunen gøre opmærksom på lovgivningen vedr. sikkerhedsarbejde. Det kan man også som medarbejderrepræsentant være med til at pege på. I udbudspolitikken kan det også stilles som et krav, at det private firma har en personale og arbejdsmiljøpolitik der lever op til kommunens ønsker. Leverandøren skal efterleve eller kunne dokumentere, at leverandøren efter en samlet vurdering kan modsvare Københavns Kommunes personalepolitikker, herunder det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. (Københavns Kommune) 9. Udbudsform og valg af tilbud Som medarbejder kan man måske godt synes, at det må være kommunens ansvar alene at finde ud af at vælge udbudsform samt vælge mellem tilbuddene.det er imidlertid ikke rigtigt! Også her er det vigtigt, at du blander dig. I henhold til EU-Tjenesteydelsesdirektivet findes der 3 former for udbud: 1.Offentligt udbud. Her kan alle interesserede firmaer give tilbud. 2.Begrænset udbud. Her kan kun afgives et tilbud af dem, som (amts)kommunen indbyder eller opfordrer til at byde. Fordelen er at man kan få sorteret de useriøse firmaer 18

fra. Denne udbudsform kan altså være en fordel set med medarbejderøjne. 3.Udbud efter forhandling. Her kan (amts) kommunen henvende sig til mulige firmaer og forhandle vilkår med disse. Denne udbudsform kan dog ikke altid benyttes, men kan kun komme i betragtning i særlige situationer. Fra medarbejderside kan man presse på for at udbudsformen bliver begrænset udbud, så useriøse firmaer uden eksempelvis en personalepolitik, uddannelsespolitik og så videre bliver sorteret fra. Derved kan man sikre, at det firma der overtager medarbejderne er et seriøst firma med en god praksis og et ordentligt omdømme. Det centrale er dog, at medarbejdersiden forsøger at påvirke, hvordan kommunen skal vælge mellem de indkomne tilbud. Der er to måder også kaldet kriterier: Kommunen indgår kontrakt med den tilbudsgiver, hvis tilbud indeholder den laveste pris. Det vil sige at man kun vælger efter prisen. Kommunen indgår kontrakt med den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det vil sige, at man ikke bare vurderer på prisen men på det samlet set bedste tilbud. Andre faktorer end prisen kan for eksempel være serviceniveau, kvalitet, leveringssikkerhed, arbejdsmiljøforhold mv. Hvis man kun går efter prisen, vil det ofte for medarbejderne betyde dårligere vilkår. Pris alene handler kun om at holde udgifterne nede og løse opgaverne så hurtigt og billigt som muligt. 19

Frederiksborg Amt har formuleret det på følgende måde: Ved valg af tilbud bør kommunen som hovedregel benytte kriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Med dette kriterium bliver fokus ikke alene på prisen men på hvad der samlet set er det bedste tilbud for (amts) kommunen. Amtet beslutter hvilket udbudskriterium, der finder anvendelse. 1. Amtet indgår kontrakt med den tilbudsgiver, hvis tilbud indeholder den laveste pris eller 2. Amtet indgår kontrakt med den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Ved det økonomisk mest fordelagtige tilbud kan Amtet vælge det bedste og billigste tilbud, idet Amtet herved kan lægge vægt på prisen og forskellige andre kriterier, der varierer efter kontrakten, for eksempel kvalitet, teknisk værdi, æstetisk og funktionsmæssig værdi, arbejdsmiljøforhold, miljø, teknisk bistand og service, leverings dato og leveringsfrist eller færdiggørelsestid. (Frederiksborg Amt) 10. Opfølgning og kontrol Også efter en udlicitering er det kommunens ansvar at sørge for at service og kvalitet er i orden. Det er kommunens ansvar at kontrollere at opgaven udføres ordentligt. 20

Som medarbejdere har vi en klar interesse i at kvaliteten er i orden, og at det bliver kontrolleret. Hvis eksempelvis rengøringen ikke er i orden, eller de ældres mad ikke er god, vil man beklage sig til medarbejderne. Desuden får området samlet set et dårligt image med deraf følgende mangel på trivsel mv. Men det er kommunens ansvar at sørge for kvaliteten og kontrollen af, om kvaliteten er i orden. I forbindelse med udbud skal kommunen derfor gøre sig klart, hvordan man vil kontrollere, om den udliciterede opgave løses godt nok. Det er kommunens ansvar at sørge for kvaliteten og kontrollen af, om kvaliteten er i orden Der skal derfor være taget de nødvendige foranstaltninger, således der kan følges op på kvaliteten, aktiviteten, økonomien og de særlige områder, der kan være aftalt i kontrakten. For at følge op kræves det derfor, at der stadig er den nødvendige faglige ekspertise til stede i organisationen, og at der derudover bliver lavet et system til at følge op på de aftalte områder. Endelig skal man afklare, hvordan man vil klare den situation, at kontrakten med fremmed entreprenør bliver misligholdt/opsagt. I så fald vil opgaven kunne gå tilbage i eget regi eller overdrages til alternativ ekstern leverandør. Der skal således sikres det fornødne beredskab i egen organisation til at kunne håndtere en sådan situation. (Fyns Amt) 21

Sådan kommer du videre 1.Du kan hente yderligere inspiration og viden i FOA s to pjecer: Vision eller kontrol? En pjece om FOA s holdninger til udlicitering og udvikling af den offentlige sektor. Godt Modspil. En pjece med gode råd og værktøjer til hvordan man som tillidsrepræsentant eller medarbejder kan håndtere en udliciteringssag Pjecerne kan bestilles i din lokale afdeling. 2.Du kan også hente råd og vejledning i Det Kommunale Kartels database om omstilling, udbud og udlicitering. Her er der ideer til hvad en udbudspolitik kan indeholde. Databasen findes på internettet på adressen: www.dkk.dk Du kan få adgang til en computer med internet i din lokale FOA-afdeling. 3.Du kan hente inspiration og ideer i følgende amter og kommuners udbudspolitik: Frederiksborg Amt, Fyns Amt, Ribe Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt, Vestsjællands Amt, Viborg Amt, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune, Frederiksberg Kommune, Fredericia Kommune, Græsted-Gilleleje Kommune, Hillerød Kommune, Horsens Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Odense Kommune, Århus Kommune. De eksempler på udbudspolitik der står i kursiv er dem, som FOA synes er særligt gode set med medarbejderøjne. Du kan få en kopi af eksemplerne ved at henvende dig til Forbundet Sektionen for udlicitering, rationalisering og omstilling på tlf. 33 13 40 00. 22

værktøj 99 Udbudspolitik Spilleregler ved udlicitering Der er gang i udbud og udlicitering rundt om i amter og kommuner. FOA har en klar holdning til udlicitering. Vi er imod, fordi vi mener, at udlicitering ændrer den offentlige sektor så radikalt, at konsekvensen bliver et andet politisk-demokratisk system, end det vi kender som dansk. Udlicitering svækker kommunernes styringsevne og borgernes mulighed for demokratisk indflydelse på samfundsudviklingen. Vi kan imidlertid ikke forhindre, at der udliciteres. Til gengæld kan vi presse på, for at kommuner og amter får en udbudspolitik. Det er afgørende for at sikre reelle udbudsforløb og de bedst mulige vilkår for medarbejderne både før, under og efter en eventuel udlicitering. Som tillidsrepræsentanter, afdelinger og forbund er det vores opgave at sikre medarbejdernes vilkår bedst muligt ved en udlicitering. En udbudspolitik er et godt værktøj til at opnå dette. Når der først er udliciteret, er det for sent at komme med forslag og ønsker. Det handler derfor om at være klar allerede før der udliciteres. Presse på, stille krav og komme med forslag til, hvordan spillereglerne skal være. Det handler denne pjece om. Forbundet af Offentligt Ansatte