Den 9.januar 2013 Dagsordenens pkt. 2 Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Fokus på branchernes kendetegn giver anledning til en række hypoteser som i første omgang skal diskuteres i panelet Udvalgte brancher illustrerer betydningen af en række vigtige faktorer 1. Formål Dette notat er grundlaget for en drøftelse i produktivitetspanelet om betydningen af forskellige branchers kendetegn. Der er store forskelle i produktivitetsudviklingen på tværs af både hovedbrancher og underbrancher, jf. bilag 2a, der systematisk afrapporterer sekretariatets branchegennemgang. Nærværende notat viser hovedpointerne bag de branchemæssige forskelle ved at koble produktivitetsudviklingen med nogle af de vigtigste udviklingstendenser igennem de senere år. På den baggrund opstilles en række hypoteser eller spørgsmål som produktivitetspanelets bedes drøfte. Det er forventningen, at denne drøftelse kan føre til en række betragtninger, der kan danne grundlag for, at sekretariatet til mødet den 4. april kan præsentere panelet for et udkast til konkrete anbefalinger. Formålet med drøftelsen på mødet den 9. januar er således at drøfte muligheder og udfordringer. I dette notat bedes panelet med afsæt i sammenligninger og vurderinger af udvalgte brancheområder - industrien, byggeriet, engros og detail samt servicesektoren drøfte og vurdere betydningen af en række produktivitetsvigtige faktorer, herunder: Betydningen af højtuddannede og investeringer i F&U Outsourcing Overenskomstbestemte priser og lønninger Lokale versus globale markeder Offentlig regulering Digitalisering Sagsnr.:
Stor forskel i produktivitetsudviklingen på tværs af brancher I ni hovedbrancher svinger udviklingen fra et gns. årligt fald på 1,4 pct. til en stigning på 5,6 pct. 2. Store forskelle i produktiviteten på tværs af brancher Danmark har et problem med en meget svag produktivitetsudvikling, men der er meget stor forskel både på tværs af brancher og inden for brancherne. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 1995-2011 var samlet set på 1,35 pct. i de private erhverv (når man ser bort fra ejendomsaktiviteter samt kultur, fritid og anden service). Der er dog langt fra tale om en ensartet tendens på tværs af brancher. En opdeling af den private sektor på ni hovedbrancher viser, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 1995-2011 svinger fra et fald på 1,4 pct. i erhvervsservice til en vækst på 5,6 pct. indenfor finansiering og forsikring. Produktivitetsvækst, 1995-2011 2005 priser, kædede værdier, gns. årlig vækstrate Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Råstofindvinding Landbrug, skovbrug og fiskeri Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Private erhverv Hele økonomien -6-4 -2 0 2 4 6 8 Anm.: Private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter samt kultur og fritid Kilde: Danmarks statistik Også indenfor nogle hovedbrancher er udviklingen meget forskellig Industrien har oplevet et stort fald i TFP-væksten Kun medicinalindustrien har opretholdt TFP-væksten Det er primært virksomheder indenfor information og kommunikation, finansiering og forsikring samt industrien, der har trukket væksten op. Der er dog betydelige forskelle i produktivitetsudviklingen i underbrancherne til de enkelte hovedbrancher. Mens eksempelvis stort set alle underbrancher af information og kommunikation samt finansiering og forsikring har hevet produktivitetsvæksten op, er billedet i eksempelvis industrien og servicesektoren mere blandet. 3. Viden og outsourcing deler udviklingen i industrien Produktivitetsvæksten i industrien er aftaget markant siden 1995, hvilket hovedsageligt skyldes et stort fald i totalfaktorproduktiviteten. Hvis industrien opdeles i underbrancher, fremgår det at væksten i totalfaktorproduktiviteten er faldet i samtlige brancher. 2
Kun i medicinalindustrien har der været et mindre fald mens faldet er markant i de øvrige underbrancher. Gns. årligt TFP-bidrag i industrien, 1966-2008 Medicinalindustri Elektronikindustri Kemisk industri Tekstil- og læderindustri Fremst. af elektrisk udstyr Træ- og papirindustri, trykkerier Maskinindustri Plast-, glas- og betonindustri Møbel og anden industri mv. Transportmiddelindustri Metalindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Kilde: Danmarks Statistik -2 0 2 4 6 8 10 1966-1995 1995-2008 Opdelingen på underbrancher viser også at det historisk set er de fleste underbrancher, der har haft lavere vækst i totalfaktorproduktiviteten i perioden 1995-2011 end i perioden 1966-1995. Produktivitetsvækst i industrien, 1966-2011 Gns. årlig vækstrate, 2005 priser, kædede værdier Elektronikindustri Medicinalindustri Fremst. af elektrisk udstyr Transportmiddelindustri Kemisk industri Maskinindustri Møbel og anden industri mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Plast-, glas- og betonindustri Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Metalindustri Kilde: Danmarks Statistik -2 0 2 4 6 8 10 1966-1995 1995-2011 Størstedelen af industrien trækker den samlede private produktivitetsvækst op De fleste underbrancher i industrien har dog haft højere produktivitetsvækst end de 1,35 pct. om året, som de private erhverv har haft i perioden 1995-2011. Det er kun indenfor fremstilling af plast, glas og beton, tekstil og læder, føde-, drikkeog tobaksvarer samt metal, at fremstillingssektoren har trukket produktivitetsudviklingen i det private ned. Føde-, drikke og tobaksvareindustrien er målt på værditilvæksten klart den største af de underbrancher, der har trukket væksten ned mens tekstil- og læderindustrien kun udgør en meget lille del. 3
Hvorfor er udviklingen så forskelligartet? Er forskellen mellem metalindustrien og maskinindustrien oplagt? Eller skal svaret findes i udnyttelsen af viden og outsourcing? Positiv sammenhæng mellem uddannelse og produktivitetsvækst Metal- versus maskinindustrien Ovenstående gennemgang viser, at der er betydelig forskel i produktivitetsvæksten på tværs af underbrancherne. Det gælder, uanset om man ser på den samlede produktivitet eller blot totalfaktorproduktiviteten. Spørgsmålet er, om man inden for industrien kan pege på nogle årsager til, at udviklingen i nogle underbrancher har været decideret negativ, mens der i andre har været pæn fremgang. Hvorfor er det for eksempel i langt højere grad lykkes for maskinindustrien end metalindustrien at øge produktiviteten? Selvom de to underbrancher på mange områder ligner hinanden, er der også betydelige forskelle, når det gælder virksomhedsstørrelser og international konkurrence, men er det givet? Eller kan den store forskel forklares ved, at det er lykkedes i maskinindustrien at tilføre ny viden og outsource lavproduktive dele af industrien i et helt andet omfang end i metalindustrien? Højtuddannede øger produktiviteten På tværs af de 12 underbrancher i industrien er der en positiv sammenhæng mellem andelen af de ansatte med en lang videregående uddannelse og produktivitetsvæksten. Mange højtuddannede øger produktiviteten Gns. årlig produktivitetsvækst 1995-2008 og andelen af de ansatte med lang videregående udd. Produktivitetsvækst, pct. 5 4 3 Elektronikindustrien Kemisk industri Medicinalindustrien 2 Maskinindustrien 1 0 0 5 10 15 20 25 30-1 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Metalindustrien -2 Kilde: Danmarks statistik Andel af ansatte med lang videregående udd. i pct. Det er velkendt, at velplacerede højtuddannede skaber øget produktivitet. Både via jobfunktionen i sig selv, men typisk ofte også via spill-over til andre jobfunktioner. Også positiv sammenhæng mellem F&U aktiviteter og produktivitet Yderligere er der sammenhæng mellem andelen af højtuddannede og virksomhedernes investering i forskning, udvikling og innovation. En undersøgelse fra Forsknings- og innovationsstyrelsen foretaget af Damvad viser, at F&U-aktive virksomheder har 15 pct. højere produktivitet end de ikke-aktive. Og 4
ydermere at øgede investeringer i F&U med én procent øger produktiviteten per medarbejder med 0,125 pct. Når det i højere grad er lykkedes for maskinindustrien at løfte produktiviteten via en øget andel af højtuddannede ift. til metalindustrien er det til dels et udtryk for, at det lykkes for maskindustrien at outsource mindre produktive dele af forretningen til udlandet. Og dermed potentielt også funktioner udført af medarbejdere på lavere uddannelsesniveauer. Er brugen af højtuddannede og outsourcing afgørende? Diskussion: Hvorfor er det lykkedes maskinindustrien at fastholde en langt bedre produktivitetsudvikling end i metalindustrien? Er det rimeligt at antage, at outsourcing og andelen af højtuddannede er to helt afgørende faktorer til, at industrien i Danmark kan øge produktiviteten? 4. Regulering offentlig som privat - har hæmmet mulighederne i bygge- og anlægssektoren Regulering er afgørende for TFP I bygge og anlæg er produktiviteten faldet pga. lavere TFP Regulering er en tungtvejende paramenter i mulighederne for at påvirke totalfaktorproduktiviteten i den ene eller anden retning hvad enten reguleringen er drevet af sektoren selv eller af det offentlige. Inden for f.eks. bygge- og anlægsbranchen har produktivitetsudviklingen været aftagende over en længere periode, og i perioden 1995-2010 har produktiviteten været direkte faldende, som følge af en stærkt faldende totalfaktorproduktivitet. Bidragene til produktiviteten fra investeringer og uddannelsesniveau har været svagt positive. Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, 1966-2010 Bygge og anlæg 4 3 2 1 0-1 4 3 2 1 0-1 Nybyggeriet har haft pæn positiv vækst -2 Kilde: Danmarks Statistik 1966-1980 1980-1995 1995-2010 It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) Den negative udvikling i produktiviteten i bygge og anlæg fra 1995-2009 dækker over, at nybyggeriet har haft en vækst på næsten to pct. om året, mens der både for anlægsvirksomhed -2 5
samt reparation og vedligeholdelse mv. har været faldende produktivitet siden 1995. Produktiviteten er faldet mest inden for anlægsvirksomhed. Produktivitetsvækst i bygge og anlæg, 1966-2009 Gns. årlig vækstrate, 2005 priser, kædede værdier Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse af bygninger Anlægsvirksomhed -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 1966-1995 1995-2009 Kilde: Danmarks Statistik Overenskomsterne kan være hæmmende Overenskomstsystemet en hæmmende faktor En væsentlig del af den negative udvikling i totalfaktorproduktiviteten på bygge- og anlægsområdet kan muligvis forklares ved, at prisfastsættelse af materialer og ydelser ofte sker gennem overenskomstsystemerne. I nogle tilfælde alt afhængig af om arbejdet udføres i Øst eller Vest Danmark. Dette kunne pege i retning af, at overenskomstsystemet fastholder branchen i en position, hvor regler og prisaftaler hindrer branchens aktører i at plukke de lavthængende frugter. F.eks. hvis fastsatte akkorder ikke giver incitamenter til, at anvende nyere og smartere produkter, som måske er lidt mere besværlige at installere. Standarder og autorisationer kan reducere konkurrencen Også manglende udnyttelse af stordriftsfordele Tekniske standarder og autorisationer er med til at lukke branchen om sig selv Hertil kan regulering i form af tekniske standarder og krav om bestemt autorisation, som ikke er kompatible med andre landes formentlig have ført til reduceret konkurrence eftersom udenlandske aktører formentlig vil være tilbageholdende med at indtræde på det danske marked qua dets størrelse. Endeligt må det formodes, at håndværkerbranchen primært består af små og lokalforankrede enheder, og det i sig selv har begrænset mulighederne for at opnå stordriftsfordele og dermed hæmmet produktivitetsudviklingen. En diskussion som udfoldes yderligere i konkurrencepapiret. 6
Den offentlige sektor kan være hæmmende for særligt anlægssektoren Betydningen af det offentliges rolle som regulator og partner Den offentliges sektors generelle regulering kan i sig selv formentlig have medført begrænsende muligheder for at opnå produktivitetsforbedringer. En stor del af anlægssektorens projekter udgøres blandt andet af store offentlige infrastrukturprojekter, som kan formodes - grundet deres kompleksitet at være blevet vanskeligere at gennemføre, og dermed vanskeliggøres det at producere så effektivt som tidligere. Derudover kunne det tænkes, at den negative udvikling i totalfaktorproduktiviteten i anlægssektoren også henføres til uhensigtsmæssigheder i fordeling af risici og gevinst samt manglende muligheder for en effektiv organisering af arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Den negative produktivitetsudvikling kunne muligvis også være drevet af, at der fra offentlig side ikke har været tilstrækkelig fokus på indkøbspolitikken med hensyn til udbudsprocesser og mængden af leverandører, der anvendes i samme projekt. Er overenskomsterne hæmmende? Er det offentlige hæmmende? Hvorfor klarer nybyggeri sig så godt? Diskussion Er byggebranchens overenskomster og aftaler i virkeligheden begrænsende i sig selv og hvilken betydning har det, at byggebranchen i stor stil anvender normer og standarder? Hvilken betydning har det for virksomheder, at have det offentlige som partner i form af både regulering og styring? Inden for nubyggeri har der været en produktivitetsvækst på ca. to pct. årligt, en del af forklaringen er formentlig en øget tilstedeværelse af store typehusfirmaer og deraf stordriftsfordele. Hvorfor ses en lignende tendens ikke inden for reparation og vedligeholdelse af bygninger? Engros- og detailhandlen er to ens brancher...... med meget forskellig produktivitetsvækst 5. Engroshandlen har førertrøjen på mens detailhandlen står tilbage På mange måder er engros- og detailhandlen sammenlignelige brancher, hvorfor det er interessant at se nærmere på, hvorfor de to brancher rent produktivitetsmæssigt har udviklet sig ganske forskelligt. Inden for engroshandel er produktiviteten i gennemsnit steget med to pct. om året i perioden fra 1995 til 2011, inden for detailhandlen har den tilsvarende produktivitetsudvikling været på 0,4 pct. om året. En opdeling af produktivitetsudviklingen viser, at der også har været forskel i årsagerne til produktiviteten. Engroshandlen har været bedre til, at investere i it-kapital, samtidig har de- 7
tailhandlen slidt så meget på kapitalapparatet, at det bidrager negativt til produktivitetsudviklingen. 3,0 Store forskelle i produktivitetsudviklingen inden for handelssektoren Gns. produktivitetsudvikling 1995-2008, fordelt efter vækstårsager 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Totalfaktorproduktivitet Uddannelsesniveau Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Detailhandel Engroshandel Kilde: Danmarks Statistik Den største forskel er TFP-bidraget Engroshandlen er udsat for international konkurrence... Men den største årsag til afvigelserne i produktivitetsudviklingen kommer dog fra totalfaktorproduktiviteten, hvor væksten i engroshandlen har været mere end tre gange højere end i detailhandlen. International konkurrence løfter produktiviteten på engrosområdet En stor del af forskellen skal muligvis findes i, at engroshandlen i langt højere grad befinder sig på et globalt marked sammenlignet med detailhandlen. Inden for engroshandel kan udenlandske konkurrenter uden væsentlige problemer sælge deres produkter på det danske marked, og tilsvarende kan danske grossister også sælge deres produkter på de udenlandske markeder. Detailhandlen er i langt højere grad lokalt forankret, og dermed mindre udsat for konkurrence fra udenlandsk side.... hvilket i højere grad presser ineffektive grossister ud af markedet end det sker i detailhandlen Mere regulering af detailhandlen Ineffektive grossister, der ikke er konkurrencedygtige i forhold til nationale og internationale engrosvirksomheder, vil i langt højere grad blive presset ud af markedet. Samtidig betyder den internationale konkurrence også, at kravene til de enkelte virksomheder indenfor engroshandlen er meget større, og dermed også en medvirkende årsag til den positive udvikling i totalfaktorproduktiviteten, blandt andet via innovation og forbedringer af forretningsmodeller og -processer. Er reguleringen detailhandlens akilleshæl? Detailhandlen er (sammen med engroshandel med salg til private) væsentlig mere reguleret end engroshandlen. Dette sker eksempelvis via planloven, lokalplaner og lukkeloven, hvor der 8
stilles krav til butikkers størrelse og placering, åbningstider mv. Lukkeloven er først lige blevet afskaffet Planloven hæmmer fortsat konkurrencen Også flere investeringer i engroshandlen Lukkeloven er pr. 1. oktober 2012 blevet afskaffet, men planloven har fortsat indflydelse på indretningen i detailsektoren. Planloven indeholder bl.a. regler om butiksstørrelser for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i bymidter og bydelscentre. Planloven har til formål at fremme en udvikling i bymidten i mange af de mindre og mellemstore byer. Planloven er således indført med et klart defineret formål, men er samtidig med til at svække udviklingen i detailsektoren. Planloven begrænser detailhandlens butiksfaciliteter og muligheden for stordriftsfordele. Planloven gør det sværere for nye store, danske såvel som udenlandske, butikskæder, at etablere sig og tage konkurrencen op med de små og mindre veldrevne butikker. Det er formentlig i de store butikskæder, at det er mest rentabelt at investere i bedre butiksfaciliteter, kasseapparater og it-løsninger (herunder også e-handel). Mangel på nyinvesteringer inden for detailhandel Engroshandlen har haft et højere investeringsniveau end detailsektoren, særligt inden for it-investeringer. Inden for engroshandlen har der været fokus på, at innovere sig opad i værdikæden gennem it-integrerende løsninger sammen med deres leverandører og kunder. Da engroshandlen ikke oplever geografiske begrænsninger i samme omfang som detailhandlen, har de dermed haft nemmere ved at kapitalisere på stordriftsfordele, da nyinvesteringer kan bruges på meget bredere kundegrupper. Øget brug af e-handel i detailsektoren vil være med til, at nedbryde de geografiske barrierer, som mange af de fysiske butikker oplever. Skyldes den forskelligartede udvikling manglende konkurrence og rigid regulering? Diskussion Er det manglen på konkurrence og rigid regulering, som kan forklare hele forskellen på, at detailhandlen ikke har fulgt med engroshandlen? Kan den megen regulering medføre, at den danske detailsektor ikke i tilstrækkeligt omfang kan investere og gennem stordriftsfordele høste produktivitetsgevinster? Betyder lokal tilstedeværelse, som med fysiske butikslokaler, at brancher bliver mere afskærmet for konkurrence og i mindre grad kan høste gevinst af stordriftsfordele? Stor forskel på produktivitetsudviklingen i servicesektoren 6. Servicesektoren bruger it meget forskelligt Brancherne inden for servicesektoren har investeret meget forskelligt i it og digitalisering af processer mv. Meget tyder på, at det kan forklare en del af de meget store forskelle, som man kan se på tværs af brancherne i sektoren. 9
Servicesektoren består i denne sammenhæng af information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice (der består af videnservice og operational service). Dele af servicesektoren har haft den højeste vækst mens andre har haft den laveste vækst Digitalisering forklarer en stor del af forskellen It-kapitalens bidrag til væksten er lav i videnservice og operationel service Information og kommunikation samt finansiering og forsikring skiller sig ud ved klart at være de to brancher, der har haft størst produktivitetsvækst siden 1995. Samtidig har alle underbrancher haft en pæn produktivitetsvækst. Til sammenligning skiller erhvervsservice sig ud ved at være den branche, der har klaret sig dårligst, idet branchen samlet set har oplevet et fald i produktiviteten siden 1995. De eneste underbrancher, der siden 1995 har oplevet produktivitetsfremgang, er udlejning af materiel og den ikke-markedsmæssige forskning og udvikling. Se evt. bilag 2a. Særligt synes digitalisering at drive en betydelig del af forskellen, hvorfor der i det følgende vil være fokus på, hvordan nogle brancher har udnyttet den teknologiske udvikling bedre end andre. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren En opdeling af væksten på fire hovedbrancher viser, at man har investeret langt mere i it-kapital i information og kommunikation, finansiering og forsikring end i både videnservice og operationel service. Det største bidrag til udviklingen positivt som negativt er i alle tre brancher kommet fra totalfaktorproduktiviteten. Produktivitetsvækst fordelt på årsager, 1995-2010 Gns. årlig vækst 8 6 4 2 0-2 -4 Information og kommunikation Finansiering og forsikring Videnservice It-kapital Anden kapital Arbejdskraftkvalitet TFP Anm.: Hjælpevirksomhed til transport er for perioden 1995-2008 Kilde: Danmarks statistik Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Men primært totalfaktorproduktiviteten har på godt og ondt drevet udviklingen Årsagen til totalfaktorproduktivitetens store betydning kan meget vel også komme fra investeringer i it-kapital og digitalisering, idet disse har en lang række afledte effekter, der slår ud i totalfaktorproduktiviteten. Den øgede digitalisering har f.eks. gjort det muligt for den finansielle sektor, at ændre den måde 10
hvorpå man traditionelt har drevet bank. Tidligere var bankdriften i højere grad baseret på manuelt arbejde, som i dag er erstattet af it-baserede løsninger. Netbank og dankort er eksempler på dette, da det er løsningen hvor kunderne selv laver en stor del af arbejdet omkring betalinger mv. Produktivitetsforbedringerne i service kan kun opnås via ny teknologi og kapital men der er stor forskel på hvilken type kapital man bruger Uanset typen af kapital har kapitalintensiteten altid været lav i videnservice og operationel service Historisk set er der et fællestræk mellem information, kommunikation, finansiering, forsikring og erhvervsservice, idet de alle har været karakteriseret ved, at deres produkt ikke kunne transporteres. Det gælder uanset om det er rengøring, bankrådgivning eller telefoni, hvor arbejdet har været nødt til at foregå tæt på kunderne. Derfor har udfordringen altså været at øge produktiviteten på alle niveauer ved hjælp af større kapitalapparat og bedre teknologi. Dette er anderledes end i eksempelvis industrien, hvor man har kunnet outsource de mindst produktive dele af produktionen. Der er naturligvis stor forskel på arbejdets karakter i servicesektoren ikke mindst inden for erhvervsservice, hvor videnservice og operationel service er meget forskellige. Videnservice dækker primært over advokater, konsulenter, arkitekter, ingeniører og revisorer, mens den operationelle service indeholder rengøring, gartnere, vagttjenester mv. Det må forventes, at mulighederne for at udnytte ny it-kapital er størst i videnservice, mens operationel service oftere kræver en anden type kapital. Lav kapitalintensitet i både videnservice og operationel service Uanset om mulighederne for produktivitetsforbedringer i den operationelle service ligger i digitaliseringen eller andre teknologier, er de kun i meget ringe grad blevet udnyttet. Vækstbidraget fra ny kapital har ligget tæt på nul siden 1995. Også når man ser på kapitalniveauet per præsteret time ligger den oprationelle service ekskl. udlejning og leasing af materiel meget lavt, så den svage vækst i kapitalapparatet dækker ikke over en i forvejen stor beholdning. 11
Forbruget af kapital per præsteret time 2005 priser, kædede værdier Kroner per time 120 Kroner per time 120 100 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 0 Industri Finansiering og forsikring Operationel service ekskl. leasing og udlejning af materiel Kilde: Danmarks statistik Information og kommunikation Videnservice Er det en naturlov at videnservice og operationel service skal have lav kapitalintensitet? Spørgsmålet er så, hvorfor man ikke har øget produktiviteten gennem flere investeringer i kapitalapparatet i såvel den operationelle service som videnservice? Indenfor information, kommunikation, finansiering og forsikring har man været i stand til at lægge mange opgaver over til kunderne eller selv lave dem hurtigere ved hjælp af digitalisering. Disse brancher har så at sige ad digitaliseringens vej overvundet de begrænsede muligheder for outsourcing. Findes der eksempelvis ikke bedre rengøringsteknologier? Og hvorfor har digitaliseringen i både den operationelle service og i videnservice været langsommere end i f.eks. banksektoren? Diskussion Hvorfor har videnservice ikke draget ligeså stor nytte af dig i- taliseringen? Er digitaliseringen kun forbeholdt finansiering og kommunikation eller kan andre sektorer opnå lignende vækstforløb? De mindst kapitalintensive erhverv er også dem med lavest vækst i kapitalen. Er nogle brancher fra naturens side pålagt et lavt teknologisk niveau eller er der andre mekanismer, der er årsagen? 12