Virksomhedsplan. UU-Aalborg 2012/13



Relaterede dokumenter
Lær det er din fremtid

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Skole. Politik for Herning Kommune

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Slotsskolen. Vision og præsentation

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Indhold. Dagtilbudspolitik

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Stillings- og personprofil Skoleleder

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Pædagogiske læreplaner isfo

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Job og personprofil for skolechef

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

FMKs fire ledelseværdier

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Strategi for en tværgående ungeindsats

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Transkript:

Virksomhedsplan UU-Aalborg 2012/13 01-02-2012

Vision: Værdier Visionen er organisationens ledestjerne. Visionen består af 2-5 statements, som beskriver vores forståelse af formålet med organisationen samt den tilstand, som hele organisationen arbejder på at opnå. Visionen skal være enkel og er ikke til diskussion. UU-Aalborg vil være en aktiv spiller på det uddannelsespolitiske område lokalt, regionalt og nationalt UU-Aalborg vil inspirere og udfordre alle unge til aktiv deltagelse i fællesskaber og samfund UU-Aalborg vil være alle unge og deres forældres foretrukne samarbejdspartner når det drejer sig om uddannelse og job Værdigrundlaget er det, som fortæller, hvorfor det, vi gør som UU-Aalborg, er vigtigt. Værdier markerer, hvad vi som UU-center mener, er fundament for vore handlinger som medarbejdere og ledere i organisationen. Værdimæssigt baserer UU-Aalborg sin virksomhed på de værdier, som Aalborg Kommune har vedtaget i henholdsvis Børne- og Ungepolitikken og Fælles skolebeskrivelse. Såvel målsætninger som konkrete indsatser skal afspejle disse værdier, idet vi i UU-Aalborg måler vores overensstemmelse med de overordnede værdier gennem den konkrete praksis, som vores virksomhed udgør. Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og Fælles skolebeskrivelse er rammen om UU-Aalborgs tilgang til, kontakten med, vejledningen af og samarbejdet om børn og unge i vores målgruppe. Børne- og Ungepolitikken bygger på tre værdisæt, som dels omfatter børn og unges rettigheder, dels understreger, at børn og unge skal støttes til at udvikle ansvarsfølelse, selvstændighed og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. Tryghed, sundhed og udvikling Børn og unge har ret til en opvækst i trygge, sunde og beskyttende rammer Børn og unge skal have mulighed for optimal udvikling Børn og unge skal udfordres og støttes Børn og unge skal gives mulighed for at lære: o at tage ansvar for eget liv o at medvirke til egen læring o at bruge egne ressourcer og potentialer Ligeværd og selvværd Børn og unge bliver mødt åbent, respektfuldt og fordomsfrit Børn og unge bliver anerkendt og værdsat for det, de er Børn og unge har ret til at udtrykke sig Børn og unge skal lære: o at give plads til forskellighed o at respektere andres holdninger og meninger o at give udtryk for egne synspunkter Medinddragelse og medansvar Børn og unge bliver inddraget Børn og unge får indflydelse Børn og unge skal støttes i: at deltage aktivt at øve indflydelse at tage ansvar for fællesskabet 2

Som en enhed under skoleafdelingen og med en betragtelig del af vore opgaver i skolevæsenet, er også skolepolitikken Fælles skolebeskrivelse 2010 en del af vores værdigrundlag: Målsætninger: Det er skolens opgave, i sin undervisning, skolefritidsordning (DUS) og øvrige virksomhed, at give børnene og de unge mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Derfor lægges der vægt på oplysning om tilværelsen, om samfundets indretning, naturen og historiens gang. Skolen skal styrke børnenes og de unges undren og spørgelyst og deres lyst til at lære. Den skal vise dem, at de kan udvikle holdninger og træffe valg, der hænger sammen med personligt tilegnede værdier. Skolens hele virksomhed skal sikre, at alle elever kan erhverve sig faglig ballast og bevidsthed om egne udviklingsmuligheder med henblik på fremtidig uddannelse, erhverv og et aktivt fritidsliv. Undervisning og opdragelse skal supplere hinanden, og det forudsætter skolens og forældrenes aktive medvirken og samarbejde, ligesom det kræver gensidig respekt mellem skole og hjem. Børn og unge har lige adgang til en skole, hvor de voksne i holdning og handling respekterer barnets og den unges ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være der, hvor det er, og at udvikle sig og lære dertil, hvor det kan. Målsætninger udtrykker de nuværende mål for hele organisationens arbejde. Målsætninger skal udtrykke, hvad organisationen vil med de unge og med organisationen. Målsætningerne skal udgøre basis for de efterfølgende indsatser og de skal kunne måles. At alle unge, skal have mulighed for en uddannelse, job eller en aktivitet, der forbereder dem til uddannelse (Ungestrategien) At sikre og udvikle UU-Aalborgs synlighed i forhold til de unge, forældre og netværk og til samarbejdspartnere At styrke og udvikle samarbejdet med grundskolerne om UEA undervisning, vejledning, udskoling, og overgang til ungdomsuddannelse At styrke og udvikle samarbejdet med ungdomsuddannelser om brobygning, overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse At styrke og udvikle det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde på alle niveauer At bidrage til udvikling af unges selvtillid og selvværd og evne til at se sig selv som en del af et fællesskab At udvikle praksis og egne kompetencer igennem løbende faglige og didaktiske dialoger og systematisk vidensdeling At styrke og udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø At styrke og udvikle alle medarbejderes selvstændighed og ansvar indenfor rammerne af og under hensyntagen til teamet og organisationen At styrke og sikre den fortsatte udvikling i organisationen gennem åbenhed og lydhørhed på alle niveauer 3

Indsatser Indsatser beskriver de konkrete fokusområder for organisationen såvel vejledningsfagligt som institutionelt/organisatorisk med henblik på at nå de opstillede målsætninger. Indsatserne forholder sig til organisationens arbejde i den nærmeste fremtid. Indsatser kan evalueres i forhold til målsætningerne. Vejledningsfaglige indsatsområder De vejledningsfaglige indsatsområder knytter sig dels til MÅLGRUPPERNE for indsatsen, dels til fordelingen af det vejledningsfaglige ledelsesansvar på de 4 teamledere. Grundskolevejledning Vejledningsindsatsen i grundskolen har til formål at udvikle et sammenhængende vejledningstilbud til alle folkeskolens elever i 7. 10. klasse og at udvikle samarbejdet med grundskolerne, blandt andet for at sikre sammenhæng mellem uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA) og vejledningsindsatsen. Den samlede indsats skal bl.a. bidrage til at bevidstgøre eleverne om egne muligheder og forudsætninger med henblik på at kvalificere deres valg af uddannelse og erhverv. (Driftsaftale for UU-Aalborg) Vejledning om uddannelse og erhverv er en af grundskolens kerneydelser, og UU-vejlederen er derfor en vigtig samarbejdspartner for grundskolens aktører. Ansvaret for udvikling af vejledning i grundskolen ligger hos Teamlederen for grundskolevejledningen, som varetager området sammen med Tværgående Team Grundskole og ressourcepersoner i lokalvejlederteam. Indsatser i grundskolevejledningen Der arbejdes med at udvikle grundskolevejledningens metoder og indhold herunder kollektiv, gruppe- og individuel vejledning Der iværksættes initiativer til at styrke synligheden af vejledningen i grundskolen, på ledelsesniveau og i forhold til lærere, elever og forældre Der arbejdes med udvikling af brugen af mentorer i 9. og 10. klasse Der arbejdes med udvikling af vejledningsindsatsen i overgangen til ungdomsuddannelse håndholdt overgang Der arbejdes med udvikling af individuelle tilbud om brobygning til elever med erkendt behov for støtte på ungdomsuddannelserne Ungevejledning Vejledningsindsatsen i ungevejledningen har bl.a. til formål, at så mange som muligt at de unge, som enten ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse i forlængelse af grundskolen eller er faldet fra en påbegyndt uddannelse, kommer i gang (igen) med uddannelse. Alternativt kan målet på kortere sigt være tilknytning til arbejdsmarkedet eller andre forberedende og udviklende aktiviteter. Vejledningsindsatsen har endvidere til formål at medvirke til forebyggelse af ungdomsarbejdsløshed og dermed reducere det antal unge, der på sigt kan ende med at søge kontanthjælp eller på anden vis ikke befinder sig i en tilfredsstillende situation. (Ungestrategien) 4

Målgruppen for ungevejledningen i UU-Aalborg er derfor såvel unge, der er i gang i ungdomsuddannelse, som det er unge, der i gang med et uddannelsesforberedende eller udviklende forløb, som det er unge, der slet ikke er i gang. Ansvaret for udvikling af ungevejledningen ligger hos Teamlederen for Ungevejledningen, som varetager området sammen med Tværgående Team Ungevejledning og ressourcepersoner i lokalvejlederteam. Indsatser i Ungevejledningen Der evalueres på indsatsen i forhold til de 15-17- årige, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, herunder om indsatsen tilbuddene til denne målgruppe svarer til de behov, der opleves af såvel vejleder som de unge. Evalueringen har til formål at styrke vejledningsindsatsen indenfor dette område og dermed tydeliggøre, hvilke øvrige indsatser der kan igangsættes indenfor området. Der udvikles i samarbejde med FritidsjobAalborg og UngAUC et særligt forløb for 15-17- årige med fokus på job som et middel til motivation til og fastholdelse i uddannelse Der udvikles nye praksisser indenfor opsøgende vejledning, hvor der bl.a. tages højde for og udvikles vejledningsindsatser, der fokuserer på de unge, vi ikke møder / opnår kontakt med på hidtidig vis. Der udvikles og afprøves - i samarbejde med ungdomsuddannelserne - metoder til en øget fastholdelsesindsats, herunder også hvordan den håndholdte overgang i højere grad kan systematiseres, således at unge, der har behov for særlig støtte i forbindelse med start på en ungdomsuddannelse får den støtte, de har brug for. Der udvikles på gruppevejledning og vejledning i fællesskaber, herunder hvordan / hvornår disse med fordel kan sættes i anvendelse indenfor ungevejledning. Der udvikles på vejledningens samspil med den indsats, der ligger i jobcenteregi, herunder hvordan og hvornår vejledningens rolle med fordel kan optimeres / effektiviseres / kvalificeres. Specialvejledning Elever i specialklasser har ofte konkrete og mere diffuse barrierer i forhold til uddannelse og arbejde ligesom deres forældre ofte er særligt bekymrede for, om disse unge nu også får de optimale muligheder. Vejledningen i specialklasser varetages af lokalvejledere fra de team, hvor klasserne er placeret. Tværgående Team Specialvejledning har udgivet en række pjecer om vejlednings- og udskolingsaktiviteter, særligt tilrettelagt for elever i specialklasser, samt pjecer vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Ansvaret for udvikling af vejledning i specialklasser og specialtilbud ligger hos Teamlederen for specialvejledningen, som varetager området sammen med Tværgående Team Specialvejledning og ressourcepersoner i lokalvejlederteam. Indsatser i specialvejledningen Der udarbejdes beskrivelse til samarbejdspartnere vedr. STU vejledning i UU-Aalborg. Der udvikles på at certificere opnåede kompetencer for unge på STU via Open College Network, OCN. Der udvikles på samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, både i forbindelse med vejledning i grundskole- unge og STU-vejledning. Der udvikles på at kvalificere uddannelsesplanerne. 5

Brobygning etc. Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne (Bekendtgørelse om vejledning om uddannelse og erhverv). I UU-Aalborg anvendes brobygningsaktiviteter i overensstemmelse med Aalborg Kommunes Ungestrategi - i vid udstrækning som afklarende og udviklende forløb både i grundskolevejledningen og i ungevejledningen. Begrebet Brobygning dækker således over aktiviteterne Introkurser (i 8. klasse) Obligatorisk Brobygning (i 10. klasse), Individuel Brobygning (i 9. og 10. klasse), Erhvervspraktik (i 8.-10. klasse), diverse brobygningsaktiviteter i specialklasser mv. samt brobygningsaktiviteter for unge (under 20 år) udenfor det formelle uddannelsessystem (i ungevejledningen). Ansvaret for udvikling af Brobygningsaktiviteter etc. ligger hos Teamlederen for koordinering og samarbejde, som varetager opgaven i tæt samarbejde med sekretariatet, øvrige teamledere, ressourcepersoner i lokalvejlederteam samt med ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv. Indsatser i Brobygning etc. Der iværksættes udvikling af nye ideer til afvikling af brobygningsforløb i samarbejde med ungdomsuddannelserne Der iværksættes et udviklingsprojekt på praktikområdet indeholdende: o Udvidelse af antallet af faste praktiksteder o Etablering af overblik over praktiksteder særligt velegnede til elever med særlige behov o En stadig udvikling af de administrative elementer i forhold til praktikformidling Indsatser i forhold til grundskolen: UU-Aalborg tager initiativ til et udviklingsarbejde vedrørende brobygningsaktiviteter i grundskolen, herunder forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af brobygningsaktiviteterne. Der arbejdes med at udvikle samarbejdsrelationerne mellem UU-vejledere og ungdomsuddannelser i forbindelse med brobygningsforløb Der arbejdes med udvikling af indholdet af grundskolelæreres deltagelse i Introkurser (8.klasse) Indsatser i forhold til ungevejledning: Der arbejdes på at udvikle brobygning som en del af et afklaringsforløb for unge udenfor grundskolen, herunder 15-17-årige. ErhvervsGrundUddannelsen (EGU) Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (EGU-loven) 6

UU-Aalborg er uddannelsesansvarlig for EGU-uddannelsen i Aalborg Kommune og har en kapacitet på 50-60 EGU-forløb pr. år. EGU-uddannelsen varetages af et særligt EGU-team og Teamlederen for Koordinering og samarbejde har det ledelsesmæssige ansvar for teamet og for uddannelsen. Indsatser i EGU I samarbejde med den øvrige indsats på praktikområdet intensiveres den opsøgende indsats for at skaffe praktikpladser til EGU-elever. Der iværksættes en kampagne for at øge synligheden af og kendskabet til EGU- uddannelsen, internt såvel eksternt. Der foretages en prioriteret indsats for inddragelse af nye fagområder i EGU-uddannelsen. Personalepolitik Organisatoriske indsatsområder Aalborg Kommunes fælles personalepolitik er rammen om personalepolitikken i UU-Aalborg. Derfor skal denne kendetegne personalepolitikken i UU-Aalborg. De overordnede pejlemærker/ værdier i personalepolitikken er følgende: Samarbejde, Medindflydelse og ledelse Udvikling og forandring Forskellighed, ligestilling og rummelighed Sundhed og trivsel Miljøbevidsthed og bæredygtighed Åbenhed og inddragelse Udover det ledelsesmæssige ansvar, er det lokal-med og Personaleforeningen i UU-Aalborg, som løbende medvirker til at sikre, at personalepolitikken udmøntes i hverdagen. Dette sker blandt andet gennem: En årlig studietur fagligt og socialt fællesskab To årlige sammenkomster (jul og sommer) Støtte til drift af personaleforeningens aktiviteter Lokal-MED i UU-Aalborg drøfter hvert år i april og december den lokale udmøntning af den fælles personalepolitik. Lokal-Med følger udviklingen i sygefravær og opfølgning herpå Indsatser vedr. personalepolitik Der iværksættes i 2012 en APV og Lokal-MED drøfter opfølgning herpå Der sættes fokus på det psykiske arbejdsmiljø, herunder opfølgning på omstrukturering i 2011. Der arbejdes for at udbrede medarbejdernes kendskab til mulighederne for sundheds- og trivselsfremmende tilbud i Aalborg Kommune, herunder motion, rygestopkurser etc. Team og teamsamarbejde UU-Aalborg er en teambaseret organisation. Det betyder, at alle opgaver løses af og i team: Lokalvejlederteam Tværgående faglige team 7

Lederteamet Sekretariatet Et Team er en måde at organisere produktivt samarbejde omkring arbejdsopgaver og udviklingsopgaver i organisationen. Samarbejdet i teamet kan løfte indsatsen til nye kvalitetsniveauer og kan løse opgaver og møde udfordringer, som den enkeltarbejdende leder eller medarbejder ikke kan magte alene. Teamet kan organisere egne nye læringsprocesser, skabe nye kompetencer hos teamets medlemmer. Teamet kan således kvalitativt løfte såvel kerneydelsen (vejledning) som organisationen. Lokalvejlederteam i UU-Aalborg er selvstyrende team. Det betyder bl.a., at teamet selv fordeler og tilrettelægger opgaveløsningen og har ansvar for gensidig sparring, supervision og intern kompetenceudvikling. Indsatser vedr. Team og teamsamarbejde: Der udarbejdes Funktionsbeskrivelse for Lokalvejlederteamet ansvar, opgaveløsning, kompetenceudvikling, ledelsesmæssig opbakning etc. Der udarbejdes funktionsbeskrivelse for Tværgående Team ansvar, opgaveløsning, kompetenceudvikling, ledelsesmæssig opbakning etc. Administrative superbrugere I hvert lokalvejlederteam er der udpeget en administrativ superbruger. Den administrative superbruger er teamets Superbruger i forhold til UV-vej, er team-medlemmernes ressourceperson i forhold til UV-vej og fungerer som bindeled mellem lokalvejlederteamet og sekretariat/ ledelse vedrørende administrative spørgsmål. Indsatser vedr. de administrative superbrugere: Der udvikles på mødestruktur og mødeindhold på møderne Der udvikles på Lokalvejlederteamets anvendelse af den administrative superbrugers kompetencer Ledelse og sekretariat Ledelse og administration har overordnet til opgave at servicere, støtte og udvikle de vejledningsfaglige medarbejdere på en sådan måde, at der frigøres flest mulige ressourcer til løsning af kerneopgaverne. Centerlederen har det overordnede økonomiske, personalemæssige og faglige ansvar for organisationens drift og udvikling og for at sikre, at UU-Aalborg fungerer og fremstår som én samlet organisation. Centerleder og Stedfortræder har sammen ansvaret for sekretariatets drift og opgaveløsning. Indsatser vedr. Ledelse og sekretariat: Der udarbejdes Funktions-, opgave og ansvarsbeskrivelse for lederteamet samlet og for hvert ledelsesområde Der udarbejdes Funktions-, opgave og ansvarsbeskrivelse for sekretariatet Der afholdes faste sekretariatsmøder til sikring af koordinering af virksomheden mellem ledelse og sekretariat Der skal arbejdes med øget skriftliggørelse af sekretariatsopgaverne herunder egentlige manualer for opgaveløsningen 8

Vidensdeling og kompetenceudvikling I UU-Aalborg er vidensdeling både nødvendig og naturlig. Da alle opgaver i princippet løses i forskellige Team, er Teamsamarbejdet på alle niveauer det vigtigste redskab i vidensdeling og løbende kompetenceudvikling. Alle møder i UU-Aalborg har som overordnet mål at sikre vidensdeling, kompetenceudvikling og samarbejde. Alle medarbejdere har pligt til at være opsøgende i forhold til ny viden og indsigt og til at dele viden og indsigt med kolleger og ledelse. Teamlederne på de vejledningsfaglige områder har et særligt ansvar for at sikre såvel kompetence- og metodeudvikling som vidensdeling. Indsatser vedr. vidensdeling og kompetenceudvikling De faglige teamledere afholder videnscafeer på deres faglige områder Der etableres for hvert vejledningsfagligt område en Vidensbank med gode praksiseksempler, hvor vejledere og team forpligtes til at bidrage med sådan gør vi Der udarbejdes beskrivelse af begrebet Ressourcepersoner og der satses systematisk på udvikling af vejledernes særlige ressourcer på et givet område Teamlederne inddrages i formidling af kurser og konferencer herunder i målrettet at bevilge deltagelse. Efter deltagelse i kurser og konferencer er deltagerne forpligtede til at vidensdele Ledelse og sekretariat udvikler en passende form herfor. Deltagere i Diplomuddannelse i Vejledning forpligtes til at dele deres opnåede viden med hele organisationen. Evaluering og årsrapport I virksomhedsplanperioden indgår løbende monitorering og evaluering af virksomhedsplanens indsatsområder naturligt i hele organisationens arbejde. Dette gælder såvel de vejledningsfaglige som de organisatoriske indsatsområder. Denne proces har såvel formativ som normativ karakter og bidrager derfor også til en løbende justering af indsatserne med henblik på at opfylde de opstillede målsætninger. Denne procesorienterede tilgang til virksomhedsplanen betyder, at der vil blive gjort status over virksomhedsplanens delområder i forbindelse med årsrapport 2012, ligesom denne status vil indgå i processen med udarbejdelse af næst virksomhedsplan. Udover løbende intern evaluering/ monitorering vil yderlige indgå: Nøgletal for virksomheden Brugerundersøgelser Selv-evaluering Årsrapporten udgives hvert år i begyndelsen af februar. 9