Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 September 2008 København-Ringsted projektet
Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del af det danske jernbanenet. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet i myldretiden. Det øger risikoen for forsinkelser og gør det umuligt at indsætte flere og hurtigere tog på jernbanen. Strækningen fremstår i dag som en trafikal flaskehals, og det kan være med til at bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Trafikstyrelsen undersøger to mulige løsninger, som giver større kapacitet og dermed en bedre jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted. De to løsninger bliver kaldt 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen bliver den eksisterende jernbane udbygget med et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrønde og med vendesporsanlæg i Roskilde. I Nybygningsløsningen er der tale om en ny dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Trafikstyrelsen har siden projekteringsloven blev vedtaget i marts 2007 gennemført en indledende projektering og foretaget miljøundersøgelser for at afdække jernbanens påvirkning af omgivelserne på de to strækninger. Denne miljøredegørelse er nr. 7 og omhandler jernbanestrækningen Baldersbæk-Havbogårdsvej, som er en del af Nybygningsløsningen. Nr. 1 er den samlende miljøredegørelse for hele projektet. Nr. 2-10 er opdelt geografisk og behandler de enkelte strækninger hver for sig. Nr. 11 handler om støj og vibrationer generelt og for strækningerne. Miljøredegørelserne indeholder beskrivelser af anlægget og dokumenterer de gennemførte undersøgelser. De danner grundlag for den offentlige debat i høringsperioden om jernbanen mellem København og Ringsted, hvor offentligheden har mulighed for at komme med ideer, indsigelser og kommentarer. Trafikstyrelsens frist for at modtage henvendelser er senest 1. december 2008. Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil eventuelt indgå i det endelige projektforslag i det omfang, det kan lade sig gøre inden for de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Som supplement til redegørelserne holder Trafikstyrelsen borgermøder. Borgermøder for strækningen Baldersbæk-Havbogårdsvej holdes den 20. oktober 2008 i Greve og den 27. oktober 2008 i Solrød Strand. God debat! Med i alt 11 hæfter af miljøredegørelsen sendes jernbaneprojektet København-Ringsted i offentlig høring i perioden fra den 22. september til den 1. december 2008. Martin Munk Hansen Anlægschef
Indhold Indhold Indledning 6 Bedre rejsemuligheder 6 Miljøredegørelse 6 Den videre proces 7 Læsevejledning 7 Deltag i debatten 44 Borgermøder 44 Henvendelser 44 Oversigt over miljøredegørelser 44 Oversigt over borgermøder 45 Det fysiske anlæg 8 Strækningsbeskrivelse grundløsningen 9 Løsningsmulighed Station i Greve 12 Kommune- og lokalplaner 14 Arealbehov 16 Permanente ekspropriationer 16 Midlertidige ekspropriationer 20 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget 29 Visuelle forhold 29 Naturen 30 Kulturhistoriske interesser 34 Rekreative interesser 36 Grundvand og drikkevand 37 Forbrug af råstoffer og materialer 37 Påvirkning af omgivelserne mens banen bygges 38 Trafikken 38 Støj og vibrationer 39 Naturen 40 Kulturhistoriske interesser 40 Rekreative interesser 40 Jordarbejde og jordforurening 41 Grundvand og drikkevand 41 Luftkvalitet 41 Affald 41 Visuelle forhold 41 Resumé 43 Påvirkning af omgivelserne 43
Indledning Indledning Mere kapacitet på jernbanen mellem København og Ringsted vil give rejsende mulighed for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Samtidig vil en mere effektiv togtrafik bidrage væsentligt til øget mobilitet på et bæredygtigt grundlag. Bedre rejsemuligheder Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del af det danske jernbanenet. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstransport. Når nye tog i de kommende år bliver sat ind på strækningen, vil kapaciteten være fuldt udnyttet. Det sætter ikke alene en grænse for, hvor mange tog der kan køre på skinnerne. Det øger også risikoen for forsinkelser, og gør det umuligt at indsætte hurtigere tog på jernbanen. Strækningen er med andre ord en trafikal flaskehals, som kan bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Hvis jernbanen skal fremstå som en attraktiv valgmulighed i fremtidens transportbillede, er der brug for et forbedret jernbanenet, så man får flere togafgange, kortere rejsetider og færre forsinkelser. Trafikstyrelsen undersøger to løsninger, som giver større kapacitet og dermed en bedre jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted. De to løsninger bliver kaldt 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. 5. sporsløsningen I 5. sporsløsningen udbygges den eksisterende bane med et ekstra spor til fjerntog. Udbygningen imødekommer det akutte behov for mere kapacitet. Sporet lægges mellem Hvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side af de eksisterende spor, så der med S- banesporene bliver i alt fem spor på denne strækning. Hvor der langs med banen allerede findes et spor, bliver dette moderniseret. Løsningen omfatter også et vendesporsanlæg i Roskilde. Nybygningsløsningen I Nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Denne øger kapaciteten mellem København og Ringsted ganske væsentligt. Det bliver muligt at forkorte rejsetiderne for regionaltog og for tog mellem landsdelene, og beregninger viser, at Nybygningsløsningen giver færre forsinkelser. Den dobbeltsporede bane følger i store træk Holbækmotorvejen ud af København til Vallensbæk, videre langs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefter langs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby, hvorfra sporene følger den eksisterende bane til Ringsted. Banen forberedes til kørsel med passagertog, som kan køre op til 250 km/t. Nybygningsløsningen omfatter desuden en ny Køge Nord Station, der bygges tæt på S-banen og tillige omfatter perronanlæg på denne, tilslutning ved Køge Nord til Lille Syd Banen (Roskilde-Køge-Næstved) og et ekstra spor mellem Københavnsvej i Køge og Køge Station. Miljøredegørelse I forbindelse med København-Ringsted projektet gennemfører Trafikstyrelsen en VVM-proces. Der er udarbejdet i alt 11 hæfter af miljøredegørelsen for projektet. Miljøredegørelserne beskriver projektet og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø, og de indgår som en del af grundlaget for Folketingets stillingtagen til projektet. De 11 hæfter fordeler sig således: Miljøredegørelse 1 er en samlet og overordnet gennemgang af hele projektet. Miljøredegørelserne 2-10 omhandler hver sit geografiske område og er derfor opdelt i strækninger, og Miljøredegørelse 11 behandler støj og vibrationer for hele projektet. Miljøredegørelsen foreligger i høringsudgave. Høringsperioden er den 22. september til den 1. de-cember 2008. Alle kan rette henvendelse til Trafikstyrelsen med indsigelser, ideer, spørgsmål og kommentarer. Efter høringsperioden bliver miljøredegørelserne redigeret og udgivet i endelige udgaver. For mere information om offentlighedens inddragelse henvises der til Miljøredegørelse 1. For mere information om debatten i høringsperioden henvises der til kapitlet Deltag i debatten sidst i denne miljøredegørelse.
7 Indledning Tekniske fagnotater Miljøredegørelserne er baseret på tekniske fagnotater, som er udarbejdet af Trafikstyrelsen og styrelsens tekniske rådgivere. Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside i hele høringsperioden. Den videre proces Den forventede tidsplan for København-Ringsted projektet er Efterår 2008 Offentlig høring med borgermøder i perioden 22. september til 1. december. Miljøredegørelsen tager udgangspunkt i den del af strækningen, som er nærmest Københavns Hovedbanegård. Det betyder, at strækningsbeskrivelsen begynder fra øst ved Baldersbæk i Ishøj og bevæger sig mod vest til Havbogårdsvej i Solrød Kommune. Først beskrives jernbaneanlægget i grundløsningen. Grundløsningen er den billigste udformning af jernbanen, som samtidig lever op til lovgivningens krav. Herefter følger en beskrivelse af løsningsmuligheder, der på dele af strækningen adskiller sig fra grundløsningen, og som er dyrere end grundløsningen. Afvigelserne kan være i form af en ændret linjeføring, anden konstruktion, bedre miljøbeskyttelse mv. Når høringsperioden er forbi, bliver alle henvendelser, der er fremkommet i perioden, behandlet af Trafikstyrelsen og eventuelt indarbejdet i de endelige udgaver af miljøredegørelserne under hensyn til de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Efter strækningsbeskrivelsen gennemgås påvirkninger af omgivelserne fordelt på temaer. Der er hovedsagelig tale om de påvirkninger, som har permanent karakter. De forhold, som vedrører anlægsperioden, beskrives i et særskilt afsnit. Forår 2009 Udgivelse af høringsnotat. Miljøredegørelsen afsluttes med et kort resumé fulgt af en opfordring til at deltage i debatten. Forår 2009 Udgivelse af endelige miljøredegørelser i maj 2009. Efterår 2009 Trafikstyrelsen fremsender beslutningsgrundlag for valg af løsning til transportministeren. For mere information om arealforhold og ekspropriationer henvises der til Trafikstyrelsens pjece Jernbanen og arealforhold. For mere information om støj henvises der til Trafikstyrelsens pjece Jernbaner og støj. Når Folketinget har vedtaget en anlægslov, overdrager Trafikstyrelsen projektet til en anlægsmyndighed, der står for detailprojektering, udbud og anlægsarbejde. Trafikstyrelsen forventer, at der uanset valg af løsning vil gå omkring syv år fra den politiske beslutning, til det færdige anlæg står klar til brug. Læsevejledning Miljøredegørelse 7 omhandler alene forholdene på strækningen fra Baldersbæk i Ishøj til Havbogårdsvej i Solrød. Den redegør for det nye baneanlægs påvirkning af miljøet, både når anlægget er taget i brug og i den foregående anlægsfase. Miljøredegørelse 1 indeholder en samlet gennemgang af hele København-Ringsted projektet, og de to løsninger sammenlignes. Miljøredegørelse 11 gennemgår påvirkningen af støj og vibrationer både generelt og strækning for strækning. Ved at læse Miljøredegørelse 1 og 11 sammen med miljøredegørelsen for den strækning, der vedkommer én, har læseren mulighed for at få et samlet overblik over projektet.
Det fysiske anlæg Det fysiske anlæg Nybygningsløsningen Mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej placeres linjeføringen det meste af strækningen tæt på Køge Bugt Motorvejen. Banen går gennem Ishøj, Greve og Solrød kommuner. Linjeføring Roskilde København Ishøj Stationsvej Køge Baldersbæk, Ishøj Ringsted Lille Vejleådal Kildebrøndevej Tune Køge Bugt Motorvejen Greve Centervej Hundige Hundige Greve Greve Karlslunde Karlslunde Karlstrup Skov Karlslunde Strand Køge Bugt Cementvej Havbogårdsvej, Solrød Solrød Strand Nyt spor, grundløsning Nyt spor, løsningsmulighed Mulig ny station Eksisterende spor Station, eksisterende Miljøredegørelse for denne strækning 0 1 km
Det fysiske anlæg Den nye bane Motorring 4 Køge Bugt Motorvejen Pilemøllevej Vejleåvej Lille Vejleådal Baldersbæk Ishøj Stationsvej Den nye bane krydser Ishøj Stationsvej og anlægges på vestsiden af Vejleåvej. Nybygningsløsningen er beskrevet generelt i Miljøredegørelse 1 og 11, og gennemgås strækningsvis i Miljø- redegørelse 5, 6, 7, 8, 9 og 10. Strækningsbeskrivelse grundløsningen Baldersbæk Havbogårdsvej Den nye, dobbeltsporede jernbane mellem København og Ringsted anlægges på den første del af strækningen mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej parallelt med Vejleåvej i Ishøj og Greve kommuner. Området er karakteriseret af marker og landsbyer med spredt bebyggelse. passere under banen. Desuden er det nødvendigt på en række strækninger at etablere støttevægge for at begrænse jernbanens bredde, hvor arealet er snævert. Veje og stier, som går på tværs af jernbanen, bliver enten ført over eller under banen. Kun få veje og stier bliver nedlagt, og hvor det sker, etableres alternative passager andre steder i nærheden. I alt berører banen 23 eksisterende veje eller stier. På store dele af strækningen er banen i konflikt med ledninger og kabler, som derfor skal lægges om. Højspændingsledninger over en godt 6 km lang strækning graves ned. Fra Greve Centervej følger banen Køge Bugt Motorvejen tæt frem til Karlslunde Rasteplads. På denne strækning er landskabet præget af industri og af infrastruktur, især motorvejen og dens støjvolde. Umiddelbart før Karlslunde Rasteplads slår banen et lille sving mod vest for at komme uden om rastepladsen. I Solrød Kommune fortsætter banen gennem Karlslunde Skov stadig tæt på motorvejen. Syd for skoven går banen gennem det åbne landskab ved Solrød, indtil strækningen slutter ved Havbogårdsvej. Anlægsarbejdet indebærer, at der på denne strækning skal bygges 22 jernbanebroer og seks vejbroer. Ni af de 22 jernbanebroer får også faunapassager, så dyr kan Fra Baldersbæk til Kildebrøndevej Ved Baldersbæk går banen over vandløbet på en bro med faunapassage. Frem til Kildebrøndevej ligger banen på vestsiden af Vejleåvej og er placeret enten på en lav dæmning eller i terræn. Undervejs passerer den over Pilemarksvej/Ishøjstien, som sænkes, og derefter over Lille Vejleå på en bro med faunapassage. Pilemøllevej lukkes ca. 150 m vest for banen. Til erstatning etableres en ny forbindelsesvej langs med Ishøjstien fra Vejleåvej til haveforeningen Ishøj Søndergård og Birkegård.
10 Det fysiske anlæg Køge Bugt Motorvejen Kildebrøndevej Hundigevej Placering af eventuel ny station Vejleååvej Lille Vejleådalen Efter Lille Vejleådalen passerer banen vest om industrikvarteret i Hundige. Kappelevvej lukkes øst for indkørslen til skydebanen. Lokalvej/indkørsel fra Vejleåvej til Transformerstationen lukkes, og til erstatning etableres en ny adgang fra Kappelevvej vest om skydebanen. Fra Greve Centervej til Karlslunde Rasteplads Syd for Greve Centervej anlægges banen parallelt med Køge Bugt Motorvejen næsten helt frem til Havbogårdsvej. Vest for Vejleåvej skærer banen gennem en transformatorstation, der skal bygges om. Fra Kildebrøndevej til Greve Centervej Kildebrøndevej forlægges 50 m mod syd, hvor den føres under banen. Frem mod Greve Centervej placeres banen på en lav dæmning. Banen føres over stien Bag Kirken, som bliver flyttet og sænket. Banen passerer Kildebrønde Bæk og Olsbæk på broer. Begge får faunapassage. Lige nord for Greve Centervej sænkes banen, så den kan passere under vejen. Adgangsvejen til aktivitets- og forlystelsescentret nord for Greve Centervej bliver hævet over banen på en bro. Greve Centervej, som har nordvendte ramper til Køge Bugt Motorvejen, bliver hævet, så banen kan passere under. I den forbindelse bliver rampen fra motorvejen også hævet. Mellem Greve Centervej og Cementvej erstattes luftledninger med nedgravede højspændingskabler i jorden på en ca. 6 km lang strækning, og en gasledning flyttes. Derudover bliver transformatorstationen ved Mosede Landevej bygget om. Syd for Greve Centervej frem mod Mosede Landevej løber banen i en lav åben udgravning. På en ca. 600 m lang strækning ligger banen tæt på motorvejen i en korridor mellem motorvejen og et par store industrivirksomheder. Her er det nødvendigt at bygge støttemure ind mod nogle af industrivirksomhederne. Både Grevestiens og Kildestiens krydsninger med motorvejen bliver lagt om. Grevebækken omlægges til Olsbækken via et nyt vandløb på vestsiden af jernbanen. Olsbækken føres i en faunapassage under jernbanen. Grevestien hæves, så banen kan passere under den. Kildestien sænkes fra tilslutningen ved Mosede Landevej og ned under jernbanen. Den eksisterende stitunnel under motorvejen ombygges til et dybere forløb. Fra Mosede Landevej til Karlslunde Rasteplads fortsætter banen enten i eller under terræn. Fuglestien og Metalstien bliver sænket, så banen kan føres over dem,
11 Det fysiske anlæg Firemileskoven Køge Bugt Motorvejen Karlstrup Skov Karlslunde Rasteplads Tåstrupvej Den nye bane anlægges tæt på Køge Bugt Motorvejen og bag om Karlstrup Rasteplads. begge stiers forløb tilpasses, så de kan føres videre under motorvejen i de eksisterende stitunneler. Mellem de to stier ligger Rørmoseløbet. Jernbanen passerer vandløbet på en bro med faunapassage. Banen bliver ført under Karlslunde Centervej. Broen, som fører Karlslunde Centervej over motorvejen, bevares med mindre ombygninger. Syd for Karlslunde Centervej ligger banen igen tæt på motorvejen for at komme forbi et industrikvarter. Der etableres en ca. 500 m lang støttemur ind mod industrikvarteret for at minimere arealbehovet, da der på denne lokalitet er smalt mellem motorvejen og industriområdet. Ud for industrikvarteret lægges stisystemet om, og en ny stiforbindelse mellem Kildegangen og Vævergangen bliver etableret under banen og motorvejen til erstatning for de to eksisterende stiunderføringer. De to stitunneler, som i dag går under motorvejen, bliver lukket, fordi banen her ligger så lavt, at de eksisterende stiforbindelser ikke kan forlænges ind under banen. Fra Karlslunde Rasteplads til Havbogårdsvej Umiddelbart nord for Karlslunde Rasteplads føres banen over Karlslunde Mosevej og Karlslunde Bæk. Det betyder, at Karlslunde Mosevej skal sænkes. Karlslunde Bæks passage under banen fungerer også som faunapassage. Banen passerer herefter vest om Karlslunde Rasteplads gennem Karlslunde Skov, hvor der etableres en støttemur ind mod rastepladsen. Efter rastepladsen bliver banen ført over Karlstrup Møllebæk på en ca. 140 m lang bro. Sammen med Karlstrup Møllebæk føres en sti under banen i en åbning, som også giver mulighed for faunapassage. Efter Karlstrup Møllebæk går banen gennem Firemileskoven, hvor Engstrupstien flyttes mod syd og føres under banen. Herefter føres stien langs med banens østside mod nord og tilsluttes gangbroen over motorvejen. I den sydlige ende af Firemileskoven stiger banen for derefter at blive ført over Cementvej på en bro. Cementvej har et tilslutningsanlæg til motorvejen. Her bliver rampen sænket. Syd for Cementvej passerer banen på en høj dæmning gennem et område med tankanlæg, lastbilværksted og fastfoodrestaurant. Herefter går den over Tåstrupvej og gennem et industriområde. Efter Tåstrupvej bliver banen ført i terræn til Havbogårdsvej, som flyttes mod vest. På vej dertil har banen passeret over Karlstrupstien, som også flyttes mod vest. For at opnå en tilstrækkelig højde under broen, sænkes Cementvej, hvorved den får et stejlere forløb ned mod Tåstrupvej.
12 Det fysiske anlæg Løsningsmulighed Station i Greve Denne løsningsmulighed supplerer grundløsningen med en ny station i Greve Kommune. Stationen kan placeres i skellet mellem Kildebrønde industrikvarter og Kildebrønde Nordmark umiddelbart nord for det sted, hvor Kildebrøndevej i grundløsningen går under banen. Stationens placering i trafiknettet og landskabet Trafikstyrelsen har vurderet forskellige placeringsmuligheder for en eventuel station i Greve-området. Den her viste placering er den bedste ud fra betragninger om tilgang til eksisterende vejnet, mulighederne for udvidelse af det kollektive trafiknet og muligheden for udvikling af det nære opland til stationen med bolig og erhvervsbyggeri. Uanset placering vil stationen dog have et meget begrænset opland, og derfor er det Trafikstyrelsens opfattelse, at stationen skal indgå som et perspektiv ved Nybygningsløsningen altså at jernba- Nyt spor Perron Underføring Nyt spor Biltrafik Perron Gang- og cykelsti Underføring Parkeringsplads Biltrafik Busholdeplads Gang- og cykelsti Elevator Ny vej Parkeringsplads Busholdeplads Elevator Ny vej nen forberedes til en kommende station, men at den ikke anlægges i første omgang. På sigt kan grundlaget for stationen ændre sig. De grønne kiler vil ikke blive direkte berørt af en udvikling af arealerne i stationens næropland, men der er ingen aktuelle planer om at ændre arealernes status på stationens vestside. By- og Landskabsstyrelsen ønsker at fastholde arealernes anvendelse til natur og rekreative formål, idet byudvikling vil stride mod den grundlæggende struktur i fingerplanen. Størstedelen af arealerne er i dag udpeget til skovrejsning. Stationens udformning Udover selve stationen omfatter løsningsmuligheden også stationsforplads, parkeringspladser og vej- og stipassager under banen. Det arkitektoniske princip er, at al trafik til og fra stationen og dens perroner foregår via ramper, der anlægges parallelt med stationen. Under terræn danner ramperne forbindelse til i alt tre stipas- Ny vej Ny vej Ny vej Ny vej Forplads Kildebrønde Industrikvarter Kildebrøndevej Forplads Kildebrønde Industrikvarter Kildebrøndevej Vejleåvej Vejleåvej 0 100 m Skitse af funktionerne ved en eventuel ny station i Greve. 0 100 m
13 Det fysiske anlæg Model af en mulig udformning af en ny station i Greve. sager under stationen, mens de i terræn danner forbindelse for gående, som skal til og fra stationen. I perronniveau, som er 1 m over terræn, danner ramperne parkeringsarealer og ankomstveje. Også selve perronerne har karakter af ramper. Endelig vil overdækningen over perroner, veje og parkeringspladser også få form som en rampe. De skønnede anlægsomkostninger for denne løsningsmulighed er, i den her viste udformning, 535 mio. kr. højere end for grundløsningen. Stationsforpladsen med elevatortårne, billetautomater og infotavler etableres midt for de to perroner. Biler vil primært ankomme til stationen via de to tværgående hovedadgangsveje, som fører under banen i hver sin ende af stationen. Den ene vej er Kildebrøndevej, som går under banen syd for stationen. Den anden vej er en ny vej, som anlægges nord for stationen mellem Vejleåvej og Kappelev Landevej. Denne nye vej vil også danne forbindelse til det kommende byområde vest for stationen. Både biler og cykler kan parkere langs med stationen, hvor der bliver plads til ca. 200 biler og ca. 700 cykler. Der kan anlægges busstop på Kildebrøndevej og Vejleåvej i begge ender af perronerne, mens en taxaholdeplads etableres i forlængelse af bilparkeringen. I området mellem stationen, Kildebrøndevej og Vejleåvej anlægges en grøn plads. Arealbehov Stationen placeres på landbrugsarealer, som eksproprieres permanent. Mens stationen bliver bygget, eksproprieres nogle arealer midlertidigt til brug for bl.a. arbejdspladser og arbejdsveje. Her fjerner man både beplantning og belægninger, så områderne visuelt fremstår som arbejdspladser. Efter anlægsperioden genetableres området, så det får et visuelt udtryk, der passer med resten af stationsanlægget.
14 Kommune- og lokalplaner Kommune- og lokalplaner Allerede i dag er der reserveret arealer, så jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted kan udvides. Det er sket i Fingerplan 2007, HUR s regionplan 2005 og i kommune- og lokalplaner. Enkelte steder påvirker jernbanen dog den kommunale planlægning. Planforhold Retningslinjerne i Fingerplan 2007 og i HUR s regionplan 2005 betyder, at der er reserveret arealer, så jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted kan udvides. Det gælder også mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej. I Miljøredegørelse 1 er lovgivningen om planforhold herunder Fingerplanen og Regionplanen nærmere beskrevet. Herunder oplistes de kommunale planer, som baneprojektet berører. Den kommunale planlægning Den nye bane mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej løber gennem Ishøj, Greve og Solrød kommuner. Lokalplan 14.21 omfatter et slambehandlingsanlæg ved Tværhøjgård. Banen kommer til at ligge tæt på anlægget, som dog ikke påvirkes direkte. Lokalplan 14.23 omfatter et radiokontrolcenter. Banen anlægges igennem centret og påvirker de aktiviteter, der finder sted i centret. Banen påvirker derfor også lokalplanen. Lokalplan 14.24 omfatter erhvervsområdet Ventrupgård Nord. Her skal lokalplanen først og fremmest sikre, at der er plads til genbrugsstationen, og at Ventrupparken kan føres videre fra erhvervsområdet Ventrupgård Syd til Greve Centervej. Jernbanen anlægges gennem den sydøstlige del af lokalplanområdet. Der findes imidlertid ingen bygninger på dette areal, og derfor vurderes det, at lokalplanens formål ikke påvirkes. Ishøj Kommune Den nye bane er ikke indeholdt i Ishøj Kommuneplan 1998-2009, men de berørte arealer er fastholdt som transportkorridor og friholdt for yderligere bebyggelse. Kommunen ønsker, at transportkorridoren indsnævres, og at området forbliver landzone. I stedet vil kommunen benytte området til jordbrug og rekreative formål. Kommunen ønsker også at udvide kolonihaveområdet syd for Ishøj Landsby mod vest. Sydøst for Ishøj Landsby reserverer kommuneplanen et område til skovrejsning. Banen ligger i dette område og vil i princippet forhindre den ønskede anvendelse. Banen berører ikke lokalplaner i Ishøj Kommune. Greve Kommune I Greve Kommunes lokalplan er der udpeget en række områder, som kommunen ønsker at udvikle, så der bliver mulighed for fritids- og idrætsaktiviteter. Det gælder for eksempel Langagergårdkilen og områderne omkring Lille Vejleå og Olsbæk syd for banen. Derudover er der planer om at forlænge en sti, så man kan komme fra Lille Vejleå til Olsbæk gennem Kildebrønde. Ved Kildebrønde Nordmark er der et skovrejsningsområde. I Greve Kommune berører banen følgende tolv lokalplaner. Lokalplan 14.17 omfatter erhvervsområdet Ventrupgård Syd. Området er reserveret til virksomheder, som beskæftiger sig med produktion, transport, lager og engroshandel. Jernbanen anlægges gennem den sydøstlige del af lokalplanområdet. Arealet er imidlertid ikke bebygget, og derfor vurderes det, at lokalplanens formål ikke påvirkes. Lokalplan 14.04 omfatter et areal med transformatoranlægget Mosedegård og en plads til vejmateriel. Jernbanen anlægges gennem den sydøstlige del af lokalplanområdet, men da arealet er åbent og selve transformeranlægget ikke berøres, er påvirkningen begrænset. Lokalplan 14.19 omfatter erhvervsområdet Greve Main. Området kan især anvendes til støjende virksomheder, da der ikke ligger boliger i nærheden. Jernbanen anlægges gennem den sydøstligste del af lokalplanområdet, men da dette areal ikke er bebygget, er påvirkningen minimal. Byplanvedtægt 28 for Karlslunde by fastlægger, hvordan byens arealer kan anvendes til bl.a. bebyggelse og til forskellige typer industri og værksteder. Jernbanen anlægges gennem den sydøstligste del af lokalplanområdet, men da ingen bygninger berøres, er påvirkningen minimal.
15 Kommune- og lokalplaner Lokalplan 14.27 omfatter et område ved Bjælkevangen med seniorboliger, mindre industrivirksomheder og værksteder. Jernbanen anlægges gennem den sydøstlige del af lokalplanområdet, men da der ligger en støjvold mellem banen og boligområdet, vurderes det, at påvirkningen er minimal. Lokalplan 661.1 omfatter Karlstrup Sti. Den skal sikre, at stiens forløb passer ind i landskabet. Jernbanens placering betyder, at stien flyttes og føres under banen. Lokalplanens formål påvirkes derfor ikke. Lokalplan 13.03 omfatter rastepladsen ved Karlslunde Mose. Den skal sikre, at rastepladsen påvirker naturen omkring den mindst muligt. Jernbanen anlægges langs grænsen til det areal, som lokalplanen vedrører. Der etableres en støttemur ind mod rastepladsen. Banen påvirker ikke lokalplanens formål. Lokalplan 14.06 omfatter Karlslunde Skov og vedrører plantning af træer. Lokalplanen har udmøntet sig i, at området nu er tilplantet. Lokalplanen påvirkes, da en del af disse træer nu skal fældes for at give plads til jernbanen. Solrød Kommune Det fremgår af kommuneplan 1997-2009 for Solrød Kommune, at moserne øst for motorvejen skal være et særligt naturområde, mens områderne vest for motorvejen skal være naturområde. Syd for Karlstrup Kalkgrav ligger et erhvervsområde og et jordbrugsområde. I Solrød Kommune påvirker banen følgende fire lokalplaner. Lokalplan 673.1 omfatter Firemileskoven. Lokalplanen skal sikre, at Firemileskoven er et offentligt tilgængeligt grønt område, og at tilplantning og andre ændringer af området sker efter en samlet helhedsplan. Lokalplanen har udmøntet sig i, at området nu er tilplantet. Lokalplanen påvirkes, da en del af disse træer nu skal fældes for at give plads til jernbanen. Lokalplan 675.2 omfatter Karlstrup Servicecenter og skal sikre, at udviklingen af området gøres færdig ved, at der opføres et lastbilcenter. Jernbanen anlægges midt gennem området, og det betyder, at de virksomheder, der ligger på arealet, må flytte. Lokalplanen påvirkes således direkte. Lokalplan 608.1 omfatter Karlstrup Erhvervsområde. Med denne lokalplan ønsker kommunen at sikre, at erhvervslivet i området ikke generer omgivelserne. Lokalplanen indeholder også bestemmelser om fremtidige vejforhold i området. Jernbanen anlægges gennem den sydøstlige del af lokalplanområdet, og det betyder, at dele af en cementfabrik rives ned. Lokalplanen påvirkes således af banen.
16 Arealbehov Arealbehov I Nybygningsløsningen må både offentlige og private ejendomsejere afgive arealer, hvor banen skal ligge. Nogle af disse arealer eksproprieres permanent, mens de arealer, der skal bruges til arbejdspladser og arbejdsveje, eksproprieres midlertidigt. Banens linjeføring mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej er kendetegnet ved at berøre både landbrugsarealer og ved at ligge tæt på erhvervsmæssig bebyggelse. Banen anlægges i et arealbælte på 16-20 m. På den første del af strækningen i Ishøj og Greve kommuner anlægges banen på landbrugsjord, mens den længere mod syd anlægges i områder med bymæssig bebyggelse. Her berører banen ejendomme med boliger, virksomheder, parkeringspladser og havearealer. Banen går over Birkegårds landbrugsjorder og krydser Pilemøllevej. Pilemøllevej lukkes både ind mod Ishøj Landsby og op mod banen. På en mark nord for Pilemøllevej eksproprieres et lille areal i forbindelse med vejlukningen. Arealet skal bruges til vendeplads for biler. Pilemøllevej fungerer i dag som adgangsvej til Haveforeningen Ishøj Søndergård og Birkegård. Når Pilemøllevej lukkes, skal man i stedet benytte en ny vej for at komme til og fra gården og haveforeningen. Den nye vej kommer til at ligge langs Pilemarksvej og Ishøjstien lidt nord for det sted, hvor Pilemøllevej ligger i dag. I Miljøredegørelse 1 er lovgivning og begreber om arealforhold nærmere beskrevet. Permanente ekspropriationer Banen passerer gennem Nesanet transformatorstation på Vejleåvej 101, som ombygges. Skydebanen, som ligger på Kappelevvej 37 og ejes af Greve Kommune, flyttes til en anden placering. Fra Kappelevvej til Kildebrøndevej anlægges banen med dyrkningsskråninger vest for banen ind imod < Kort 2 Skydebane Kappelevvej Tr
17 Arealbehov landbrugsarealerne. Dyrkningsskråningerne gør, at det areal, der skal eksproprieres permanent, bliver mindre. Kildebrøndevej flyttes mod syd hen over Tvillinggaards landbrugsjorder. Stikvejen Kildebrøndevej, som i dag giver adgang til gartneriet på Kildebrøndevej 36, lukkes tæt på det sted, hvor Kildebrøndevej krydser banen. I stedet etableres en ny adgangsvej til ejendommen hen over Tvillinggaards jorder øst for banen. Efter Greve Centervej og ned langs motorvejen anlægges banen op mod motorvejen på kommunalt ejede arealer, som eksproprieres frem til motorvejsskellet. Fra de virksomheder, der ligger på Ventrupparken 12, Ventrupparken 8a og 8b og Ventrupparken 8C, bliver der eksproprieret en mindre strimmel jord. Banen passerer ved Kildestien gennem en transformatorstation, som bygges om. Banen anlægges på landbrugsejendommen Bag Kirken 20 og over Olsbækken. Der eksproprieres et areal ved Olsbækken. Tre bygninger, der tilhører Greve Kommunes aktivitetsog forlystelsescenter, rives ned. Arealet indeholder i dag et center til aktiviteter med fjernstyrede skibe, fly og biler, et paintballcenter og en træningsbane for hunde. Den nuværende adgangsvej til aktivitets- og forlystelsescentret lukkes. I stedet etableres en ny vejadgang i centrets sydlige del som forberedelse til fremtidige ændringer af aktivitets- og forlystelsescentret. Arealet mellem adgangsvejen fra Greve Centervej og banen eksproprieres, fordi det ikke længere vil egne sig til bebyggelse. Anlæg af banen forhindrer ikke fremtidig udnyttelse af arealet til rekreative formål. Kildestien føres under banen, hvilket medfører behov for at udvide arealet til skråningsanlæg. Det får konsekvenser for de omkringliggende ejendomme. Der eksproprieres areal fra ejendommene Greve Main 15, 17 og 19, men disse indgreb får ingen betydning for firmaernes produktionsbygninger. Arealerne eksproprieres frem til skellet til motorvejen. Vest for Fuglestien ligger et regnvandsbassin, som flyttes ca. 60 m mod vest. Derefter placeres banen over Rørmoseløbet og over Metalstien og videre frem til Karlslunde Centervej på arealer, som kommunen ejer. I forbindelse med at Metalstien føres under banen, bliver der behov for at regulere stien i højden. En række arealer eksproprieres permanent. 0 100 m Kort 1 0 100 m 0 100 m Nyt spor, grundløsning Bygning, der nedrives eller flyttes Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Forlods overtaget ejendom Bygning flyttes Inddragelse af Banedanmark areal Nyt spor, grundløsning Bygning, der nedrives eller flyttes Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Birkegård Pilemøllevej ansformerstation Lille Vejleå 101 Vejleåvej Greve Kommune Ishøj Kommune
18 Arealbehov Banen går under Karlslunde Centervej til industrikvarteret mellem Svejsegangen og Karlslundestien. Her skal der eksproprieres til skellet af ejendommen Svejsegangen 7 og til motorvejsskellet. I dag ligger der en sti parallelt med motorvejen og industrikvarteret på arealer, som kommunen ejer. Denne sti ligger så tæt på motorvejen, at den bliver inddraget til banen. I stedet lægges en ny sti parallelt med bane og motorvej. Den nye sti betyder, at en del af parkeringsarealerne på virksomhederne Notgangen 9 og 12 og Vævergangen 29, 30, 32 og 34 eksproprieres. For at begrænse indgrebet på virksomhedernes areal opsættes en støttevæg. Ekspropriationerne får ikke konsekvenser for virksomhedernes produktion. Højvang er et område med rækkehuse, og her ligger banen mellem motorvejen og rækkehusene. I dag er der en støjvold mellem rækkehusene og motorvejen. < Kort 4 Kildestien Mosede Landevej Transformatorstation Olsbæk 0 < Kort 3 Flyveplads til modelfly 50 50 50 Renseanlæg Underholdningsog aktivitetscenter
19 Arealbehov 0 100 m 0 Nyt spor, grundløsning Bygning, der nedrives eller flyttes Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Forlods overtaget ejendom Bygning flyttes Kort 3 Inddragelse af Banedanmark areal Ventrupparken Greve Centervej Grevestien Grevestien Genbrugsstation Regnvandsbassin Regnvandsbassin Grevebæk Bag Kirken Kort 2 100 m Kildebrøndevej Kildebrøndevej Kildebrøndebæk
20 Arealbehov Nyt spor, grundløsning Midlertidige ekspropriatio Permanente ekspropriati Denne vold bliver ikke berørt. Der eksproprieres til gengæld areal fra Højvang til jernbanen mellem volden og motorvejen. < Kort 6 Karlslunde Mosevej Banen løber frem til Karlslunde Mosevej gennem de fællesarealer, der hører til bebyggelserne Højengen og Søhøj. Disse arealer eksproprieres helt frem til motorvejen. Karlstrup Mosebæk Banen anlægges gennem den statsejede fredskov, Karlstrup Skov, tæt forbi Karlslunde Rasteplads. Umiddelbart nord for rastepladsen nedlægges en sti, der fører til Søndergård. I stedet anlægges en ny sti på vestsiden af banen, og det betyder, at der eksproprieres et areal til stien. Stien, der går langs rastepladsens vestside, flyttes længere mod vest for at gøre plads til banen. Både banen og den flyttede sti gør, at der inddrages arealer i skoven. Skoven er udpeget som fredsskov. Arealet mellem banen og motorvejen eksproprieres ikke. Søhøj Banen passerer gennem erhvervs-trekanten, hvor der udover en fastfoodrestaurant ligger en tankstation og et lastbilværksted. Alle tre virksomheder forventes at skulle eksproprieres. N Ved Tåstrupvej går banens linjeføring gennem en bygning, som tilhører en cementfabrik. En lille del af virksomhedens areal eksproprieres, og nogle produktionsbygninger flyttes eventuelt inden for ejendommens areal. < Kort 5 Metalstien Karlslunde Centervej Notgangen Rørmoseløbet
21 Arealbehov ner oner 0 100 m Kort 5 Vævergangen Højvangen Vandværk yt spor, grundløsning Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer 0 100 m 0 100 m 0 100 m Nyt spor, grundløsning Bygning, der nedrives eller flyttes Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Forlods overtaget ejendom Bygning flyttes Inddragelse af Banedanmark areal Nyt spor, grundløsning Bygning, der nedrives eller flyttes Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Greve Main Kort 4 Fuglestien Ny placering af regnvandsbassin Regnvandsbassin flyttes Rørmoseløbet
22 Arealbehov Knapt 300 m nord for Havbogårdsvej ligger et hus, som bliver eksproprieret. Midlertidige ekspropriationer Der etableres en række midlertidige arbejdspladser langs banen. Når anlægsarbejdet er overstået, genetableres områderne så vidt muligt til deres oprindelige formål og stand og leveres tilbage til ejerne. Der er som hovedregel reserveret et arbejdspladsareal på 5 m på begge sider af banen. Det gælder dog ikke de steder, hvor der opstilles støttemure, og omkring vejanlæg reserveres kun 2 m til arbejdsarealer. Hvor arbejdsarealerne vil berøre huse, skure mv., indskrænker man arbejdsarealerne, så det passer til de lokale forhold. Ved Lille Vejleå bygges en faunapassage, og der eksproprieres midlertidigt arealer til en arbejdsplads mellem banen og Vejleåvej syd for Lille Vejleå. Arbejdspladsen placeres i en passende afstand fra åen, så den ikke forstyrrer åens funktion som spredningskorridor. Der bygges en jernbanebro over Ishøjstien, og der skal midlertidigt eksproprieres arealer til en arbejdsplads på dette sted. Kildebrøndevej skal omlægges, og der, hvor den krydser banen, eksproprieres midlertidigt arealer til en arbejdsplads. Kildebrøndebæk føres under banen, og ved krydsningen mellem bæk og bane eksproprieres arealer til en midlertidig arbejdsplads. Der etableres en ny adgangsvej til rensningsanlægget i aktivitets- og forlystelsescentret. Derfor eksproprieres midlertidigt arealer til en arbejdsplads på dette sted. < Kort 7 r 0 100 m Engstrupsti Firemileskoven
23 Arealbehov Den nye bane Banen føres over Karlstrup Møllebæk på en 140 m lang bro. r, grundløsning idige ekspropriationer ente ekspropriationer 0 100 m Nyt spor, grundløsning Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer 0 100 m Kort 6 Møllebæk Karlslunde Rasteplads Solrød Kommune Greve Kommune
24 Arealbehov Ved Greve Centervej lægges en arbejdsplads mellem genbrugsstationen og motorvejen. Arbejdspladsen lægges med passende afstand til Grevebækken og den fredede bro over bækken. Banen går under Grevestien. Den nuværende bro over motorvejen skal rives ned og erstattes af en ny og højere bro, der også spænder over banen. Der eksproprieres midlertidigt et areal til en mindre arbejdsplads på dette sted. Syd for Rørmoseløbet og Metalstien inddrages der midlertidigt arealer til en fælles arbejdsplads for de broer, der går over Rørmoseløbet og Metalstien. Ved jernbanebroen over Møllebæk eksproprieres midlertidigt arealer til en arbejdsplads til broen og vejanlæggene i området. Syd for Engstrupstien eksproprieres der midlertidigt arealer til en arbejdsplads for stitunnelen under banen. Kildestien går under banen i en tunnel, og der eksproprieres midlertidigt arealer til en arbejdsplads på dette sted. Mosede Landevej krydser banen på en bro. Dette anlægsarbejde skaber behov for en arbejdsplads, og der eksproprieres midlertidigt arealer på dette sted. Fuglestien føres under banen, og der eksproprieres midlertidigt arealer til en arbejdsplads på dette sted. Arbejdspladsen anlægges på det nuværende regnvandsbassin, som flyttes længere mod syd. Ejrebæk (tørlagt) 0 100 m < Kort 8 avjbogårdsvej
Solrød Byvej 25 Havjbogård Arealbehov Kort 8 Ejrebæk (tørlagt) Havjbogårdsvej 0 100 m Nyt spor, grundløsning Bygning, der eksproprieres Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Nyt spor, grundløsning Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriatione Kort 7 Cementfabrik 5 Tåstrupvej Tåstrupvej Værksted for lastvogne 4 Restaurant 2 Cementvej Cementvej 3 1 1 1 Tankstation
26 Arealbehov 0 100 m Nyt spor, grundløsning Bygning, der eksproprieres eller overdrages Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Kildebrøndevej Arealbehov i løsningsmuligheden Station i Greve udover grundløsningen.
27 Arealbehov Skydebane Lille Vejleå Kappelevvej Transformerstation 101 Vejleåvej Greve Kommune Ishøj Kommune
28 Arealbehov Cementvej Køge Bugt Motorvejen Erhvervstrekanten Cementfabrikken Tåstrupvej Karlstrup Kalkgrav I Solrød Strand passerer banen over Cementvej og gennem et lille erhvervsområde, som må afstå de fornødne arealer og bygninger. Erhvervs-trekanten i dagens situation. I en fremtidig situation anlægges den nye bane på en dæmning gennem trekant-området.
29 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget Trafikstyrelsen har undersøgt og vurderet, hvordan baneprojektet påvirker omgivelserne, og hvordan man kan undgå eller begrænse disse påvirkninger. Undersøgelserne omfatter bl.a. støj og vibrationer, visuelle forhold, naturværdier, kulturhistoriske og rekreative intresser, grundvandsforhold mv. Støj og vibrationer er beskrevet i Miljøredegørelse 11. I Miljøredegørelse 11 er der en nærmere beskrivelse af støj og vibrationer, når banen er bygget. Beskrivelsen omhandler en samlet vurdering af støjkonsekvenserne ved 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen samt beskrivelser af konsekvenserne på de enkelte delstrækninger svarende til opdelingen i miljøredegørelserne 2-10. Visuelle forhold Den nye jernbane tilføjer endnu et karaktertræk til byområder og landskaber mellem Baldersbæk i Ishøj og Havbogårdsvej i Solrød. Landskab og byrum vil være præget af forandringer visuelt og fysisk flere steder på strækningen. Dels i kraft af jernbaneanlæggets størrelse, dels fordi veje skal omlægges og bygninger skal ombygges eller eksproprieres. Banen anlægges, så den i videst muligt omfang tilpasses omgivelserne. Den nye bane passerer gennem Lille Vejleådalen. Landsbyegnen Området mellem Baldersbæk og Greve Centervej er karakteriseret af åbent landbrugslandskab med landsbyer og spredt bebyggelse. Området er dog også præget af højspændingsledninger. De elementer, der nogle steder vil opfattes som en fysisk eller visuel barriere, er det samlede baneanlæg skinner, master, banedæmninger og støjvolde og de kørende tog. Så vidt muligt følger banen Køge Bugt Motorvejens forløb. Ved at samle de to infrastrukturanlæg mindsker man deres barrierevirkning og begrænser opdelingen af landskabet. Det er dog ikke alle steder på strækningen, det kan lade sig gøre at lægge banen helt tæt på motorvejen. Hvor der opstår mindre overskydende arealer mellem banen og motorvejen vil det blive tilstræbt, at de kan bevare en naturmæssig og rekreativ funktion. Arealerne mellem bane og motorvej vil mange steder danne en beplantet zone med ynglesteder for fugle. De følgende afsnit beskriver, hvordan banen visuelt vil præge strækningen, som i den sammenhæng inddeles i fire områder: landsbyegnen, motorvejsområdet, Karlstrup Skov og det åbne land ved Solrød. Disse fire områder har hver sin landskabsmæssige karakter, og derfor beskrives de hver for sig. Fra nordvest mod sydøst krydses landskabet af Baldersbæk, Lille Vejleå, Kildebrønde Bæk og Olsbæk. Ådalene omkring Lille Vejleå og Olsbæk ligger som grønne strøg fra Køge Bugt Motorvejen og til kysten, men støjvolde langs motorvejen bryder den visuelle sammenhæng på tværs af motorvejen. Da udsigten altså allerede er begrænset af støjvoldene, har banen ingen væsentligt øgede visuelle konsekvenser for området omkring vandløbene. Syd for Baldersbæk ligger banen på en lav dæmning. På grund af højspændingsledningerne mellem banen og Vejleåvej skabes et afgrænset areal mellem bane og vej. Længere mod syd samles banen og Vejleåvej igen. Banen anlægges på en lav dæmning med åbne landbrugsarealer på den ene side og industrikvarterer på den anden. Banen vil sammen med Køge Bugt Motorvejen, der ligger længere mod øst, skabe et rum, som industrikvartererne udfylder. Derudover påvirker banen ikke helhedsindtrykket af landskabet, fordi dæmningen kun hæver sig lidt over terræn.
30 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget Mellem Kildebrøndevej og aktivitets- og forlystelsescentret hæver dæmningen sig ca. fire m over terræn, så Kildebrønde Mark deles. Det betyder, at der opstår et område med et gartneri og spredt industri, som er afgrænset af jernbanedæmningen og motorvejen. Det betyder også, at udsynet fra motorvejen mod Kildebrønde Kirke begrænses en smule. Motorvejsområdet Motorvejsområdet går fra Greve Centervej til Karlslunde. Landskabet er præget af infrastruktur blandt andet motorvejen og dens støjvolde og af byudvikling med boliger og erhverv. På denne strækning ligger banen i en smal kile mellem motorvejen og nogle industribygninger. Banen har et jævnt forløb, hvor den hele tiden holder samme tætte afstand til motorvejen og tilpasser sig motorvejens niveau. Det gør den uanset, at banen skifter mellem at være delvist nedgravet og ligge på lave dæmninger. Derfor får banens linjeføring på strækningen kun begrænsede visuelle konsekvenser for omgivelserne. På tværs af motorvejsområdet ligger Langagergårdkilen, som strækker sig fra kysten og op til området omkring motorvejen. Kilen er et stort åbent område med spredt beplantning. Heller ikke her vil banen have væsentligt øgede visuelle konsekvenser, fordi den visuelle sammenhæng allerede i dag brydes af motorvejens støjvolde. Karlstrup Skov Karlstrup Skov ligger som en grøn korridor omkring banen, og den rummer store, rekreative og visuelle kvaliteter i kraft af et varieret landskab med både mose, eng, ådal, kalkgrav og skov. Med til området hører også den nye golfbane i Karlstrup. Banen anlægges i en udgravning på sin vej vest om Karlslunde Rasteplads. Derefter fortsætter den mod syd på en dæmning gennem den del af skoven, som støder op til motorvejen. Dæmningen afløses af en bro over tunneldalen omkring Karlstrup Møllebæk og Møllebæk Sti og fortsætter derefter på endnu en dæmning. Denne dæmning ligger højt i landskabet og topper med ca. 8 m over terræn ved Cementvej. Banedæmningen vil her skabe forandringer i terrænet og præge landskabet. Banens visuelle påvirkning kan mindskes, hvis baneskråningerne bygges med svage hældninger og plantes til med skov. Med tiden vil det betyde, at dæmningen bliver en del af skovens samlede, visuelle udtryk. Åbent land ved Solrød Området nord for Solrød er landbrugsland med marker, gårde og levende hegn. Her ligger otte gravhøje fra bronzealderen, der er kendt som Solrødhøjene. Højene giver landskabet en ganske særlig karakter, og de er sårbare over for alle former for bebyggelse og skovrejsning, som kan forringe udsigtsforholdene. På denne strækning skifter banen fra at ligge på en dæmning til at følge terrænet i området, som er udpeget til skovrejsning. Banen får derfor kun begrænsede konsekvenser for udsynet til gravhøjene. Hvis området benyttes til at rejse erstatningsskov for de skove, der må fældes længere mod nord i bl.a. Karlstrup Skov, vil banen visuelt påvirke landskabet i mindre grad. Til gengæld kan skovrejsning betyde, at gravhøjene bliver mindre synlige. Naturen En jernbane kan have konsekvenser for naturen, hvor denne bliver direkte berørt af jernbaneanlægget eller i form af en barriereeffekt for spredning af dyr og planter samt risiko for trafikdræbte dyr. Betydningen er størst, hvor banen krydser en eksisterende spredningskorridor, eller hvor dyr og planters levesteder opdeles. Trafikstyrelsen har gennemført undersøgelser i en korridor langs banens linjeføring og kortlagt beskyttede naturområder samt dyre- og plantearter. Ved udformningen af anlægget er der fokuseret på at forhindre påvirkninger af de beskyttede naturområder samt dyre- og plantearter, uændret opretholdelse af yngle- og levesteder samt at etablere erstatningsarealer og genetablering af levesteder, hvor disse påvirkes. Desuden er der fokuseret på begrænsning af barrierevirkninger og risikoen for trafikdræbte dyr Det vurderes generelt, at jernbanens påvirkning af områdets naturforhold vil være begrænset og i høj grad kan opvejes af de etablerede afværgeforanstaltninger. På den høje dæmning vil banen medføre en markant fysisk og visuel påvirkning af Karlstrup Skov, som vil blive opdelt i mindre rum. Særligt omkring tunneldalen og Karlstrup Møllebæk, hvor landskabet er åbent og svagt bakket, vil banen virke dominerende. For at skabe forbindelse mellem disse rum, bliver der etableret stipassager på tværs af banen. Langs strækningen findes en del værdifulde naturområder med skov, enge, moser og vandløb, som er leveog ynglesteder for en række dyrearter, herunder arter, der er beskyttet efter Habitetsdirektivets Bilag 4. Det drejer sig om markfirben, spidssnudet frø, grønbroget tudse, stor vandsalamander samt troldflagermus,
31 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget Naturforhold Roskilde København Køge Baldersbæk, Ishøj Ringsted Lille Vejleådal Ishøj Tune Køge Bugt Motorvejen Hundige Hundige Greve Greve Karlslunde Karlslunde Karlstrup Skov Karlslunde Strand Firemileskoven Cementvej Køge Bugt Havbogårdsvej, Solrød Solrød Strand Nyt spor, grundløsning Nyt spor, løsningsmulighed Eksisterende jernbane 0 1 km Station, eksisterende Bilag 4-registrering Målsat og beskyttet vandløb Beskyttelseslinie Beskyttet naturområde Fredet område Biologisk spredningskorridor Miljøredegørelse for denne strækning
32 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget dværgflagermus, brunflagermus, vandflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og skimmelflagermus. I Miljøredegørelse 1 er der en nærmere beskrivelse af den danske lovgivning og EU-reglerne for naturbeskyttelse herunder Habitatdirektivets Bilag 4. Natur og dyreliv Gammel Havdrup Mose Gammel Havdrup Mose, der er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet, ligger omkring tre km vest for banens linjeføring. Mosen er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for at værne om rørhøge og sortterner, som undertiden yngler der. Der er så stor afstand mellem banen og mosen, at fuglebeskyttelsesområdet ikke bliver påvirket, hverken mens banen bygges eller når anlægget er færdigt. Den nye bane passerer Kildebrønde Mark på en dæmning. formentlig fungerer som ledelinje for dyrene, når de orienterer sig i området. Lille Vejleådal Mellem Baldersbæk og Lille Vejleådal er landskabet præget af dyrkede marker, og der er ingen naturværdier, som bliver påvirket af banen. Lille Vejleådal har derimod en vigtig funktion som spredningskorridor for dyr og planter, fordi den er det eneste sammenhængende naturområde mellem de tæt bebyggede områder i Ishøj og Hundige. Køge Bugt Motorvejen ligger i dag som en barriere midt i spredningskorridoren Lille Vejleådal. Når også jernbanen krydser ådalen, bliver barrierevirkningen forstærket, især fordi den skaber et isoleret areal mellem banen og motorvejen. Derfor etableres der faunapassager for fisk, pattedyr og padder, så de frit kan færdes i området. Faunapassagerne placeres på passende steder og bliver udformet på forskellig vis. For eksempel kommer Ishøjstien, der føres under banen, til at fungere som en faunapassage for mindre dyr. Ved Ishøjstien etableres ledelinjer for flagermus. Også ved Lille Vejleå placeres en faunapassage. Åen er en spredningskorridor i sig selv og benyttes af fisk, padder, mindre dyr, rådyr og flagermus. For at tilgodese alle disse arter bliver faunapassagen bygget, så den er mindst 4 m høj og 6 m bred. For paddernes vedkommende mindskes banens barrierevirkning også ved, at paddehegn og mindst tre nye vandhuller bliver etableret langs ådalen. Nordøst og sydvest for Lille Vejleå kan området benyttes til skovrejsning, hvilket på længere sigt kan styrke naturværdien i Lille Vejleådal. Jernbanen går gennem et af områdets vandhuller, som er beskyttet mod tilstandsændringer af naturbeskyttelseslovens 3, og som er ynglevandhul for lille vandsalamander. Banen gør det nødvendigt at nedlægge vandhullet, og der oprettes tre erstatningsvandhuller langs Lille Vejleå. Hvor banen krydser drængrøften, etableres en faunapassage med tørre banketter på begge sider. Herved kan både mindre dyr og fisk passere. Derudover etableres to faunapassager eventuelt med tilhørende ledelinjer i form af markskel. Kildebrønde Mark Kildebrønde Bæk og Olsbæk løber gennem landskabet og fungerer som ledelinjer og spredningsveje. Syd for de to vandløb ligger fem søer og et område med mose og eng, som er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Der etableres faunapassager, hvor banen krydser Kildebrønde Bæk og Olsbæk. For ikke at forringe de to vandløbs værdi som spredningsvej og ledelinje for en lang række dyr etableres der begge steder faunapassage med en frihøjde på 1,5 m og tørre banketter på hver 1,5 m. På den måde kan fisk, mindre pattedyr og padder passere. Umiddelbart syd for Kildebrøndevej ligger en hestepension, hvis folde ofte oversvømmes i sommermånederne. Her lever padder, og banens indgreb i vådområdet medfører, at der skal der etableres erstatningsvandhuller. Kildebrønde Nordmark I området ligger fire vandhuller, hvoraf nogle er velegnede som levested for padder. Banen krydser også en drængrøft, som ikke i sig selv har naturværdi, men som Ved Greve RC-Center ligger et vandhul, som er beskyttet mod tilstandsændringer efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Banens linjeføring forløber gennem vandhullet. I stedet etableres der erstatningsvandhuller.