UKLASSIFICERET SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILITÆR INDSATS

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L - STK 2007/2008 Kaptajn F.S. Hegner MAJ 2008 (Ad Dayr, sydlige Irak 2006. Genopbygningen af en pumpestation gennemført af den danske bataljon). Problemformulering: På baggrund af en analyse af samtænkningsinitiativet, den britiske model samt praktiske erfaringer fra Irak, undersøges følgende: Hvilken indflydelse har samtænkningsinitiativet samt erfaringer fra Irak på en kommende dansk indsats set i relation til krigsførelsens kredsløb. Ville den britiske model kunne indføres i Danmark, og hvilken ændringer ville det medføre. 1

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L - STK 2007/2008 Kaptajn F.S. Hegner MAJ 2008 Titel: Samtænkning af civil- og militær indsats. Problemformulering: På baggrund af en analyse af samtænkningsinitiativet, den britiske model samt praktiske erfaringer fra Irak, undersøges følgende: Hvilken indflydelse har samtænkningsinitiativet samt erfaringer fra Irak på en kommende dansk indsats set i relation til krigsførelsens kredsløb. Ville den britiske model kunne indføres i Danmark, og hvilken ændringer ville det medføre. 2

ABSTRACT Danish government launched a concept in 2004, the Concerted Planning and Action (CPA). On behave on this, Danish soldiers supported by civilian experts, were organized in a steering unit and a Rebuilding Unit Denmark (RUD) in Iraq in 2006. The focus in this paper is how to develop CPA in future operations. The main questions are: How does the CPA and experiences from Iraq effect future Danish international operations according to doctrine, organisation, technologies and training. Could the British concept be used in Denmark and how would it affect doctrine, organisation, technologies and training. The main conclusions are: There must be a joint planning between civilian and military units, and the plan must reach tactical units. RUD could be civilian experts or a mix between military and civilian. There must be a database to gather all information about projects, economic etc. Training must include civilian experts to approve the training. It would be possible to use the British concept. Future conflicts will focus on the post-conflict. Therefore it is essential that a concept as CPA (in NATO, Comprehensive approach) must be developed and made more effective, especially to benefit the local people in a conflict. 3

INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé.....6 KAPITEL 1 OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING...8 1.1 Indledning og motivation...8 1.2 Formål...9 1.3 Relevans...9 1.4 Problemformulering...9 1.5 Teori...10 1.6 Afgrænsninger...11 1.7 Metode og struktur...11 1.8 Empiri...13 KAPITEL 2 SAMTÆNKNINGSINITIATIVET...14 2.1 Formål...14 2.2 Analyse...14 2.3 Delkonklusion...17 KAPITEL 3 STABILISATION UNIT DEN BRITISKE MODEL...19 3.1 Formål...19 3.2 Analyse...19 3.3 Delkonklusion...21 KAPITEL 4 PRAKTISK GENNEMFØRELSE AF SAMTÆNKNINGEN I IRAK...22 4.1 Formål...22 4.2 Analyse...22 4.3 Delkonklusion...31 KAPITEL 5 ANALYSE AF BEHOV OG KRAV TIL DET OPERATIVE NIVEAU...32 5.1 Formål...32 5.2 Analyse...32 5.2.1 Doktrin...32 5.2.1.1 Opsummering af doktrin...37 5.2.2 Organisation...38 5.2.2.1 Opsummering af organisation...40 5.2.3 Teknologi...40 5.2.3.1 Opsummering af teknologi...41 5.2.4 Uddannelse...41 5.2.4.1 Opsummering af uddannelse...41 5.2.5 Den britiske model...41 5.2.5.1 Opsummering af den britiske model...43 4

KAPITEL 6 KONKLUSION...44 6.1 Indledning...44 6.2 Konklusion...44 6.3 Afslutning...45 BIBLIOGRAFI...46 5

RESUMÉ Konflikters udvikling og Danmarks internationale engagement fra 90`erne og op til i dag har gjort, at der har været et fokus på postkonfliktfasen som blandt andet indeholder en genopbygningsfase. I den forbindelse blev der med forliget 2005-2009 udfærdiget et bilag, samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer. Dette bilag udstak retningslinjerne for den første egentlige danske samtænkning, og den blev gennemført i Irak fra 2006 og til den danske mission lukkede i sommeren 2007. Der har været gjort en del erfaringer med samtænkningsinitiativet i perioden, og specialet vil give konkrete tiltag til at forbedre den danske samtænkningsindsats. Specialet bygger på en analyse af det danske samtænkningsinitiativ, den britiske model samt erfaringer fra den praktiske gennemførelse i Irak. De fremkomne delkonklusioner fra ovennævnte er efterfølgende analyseret på baggrund af krigsførelsens kredsløb, med henblik på at effektivisere samtænkningen. Specialet indeholder som nævnt en analyse af det britiske koncept udført af Stabilisation unit, for at se om den danske model kan lære noget af denne, og om det ville være muligt at indføre et tilsvarende koncept. Problemformuleringen som den er fremkommet i kapitel 1 er som følgende: På baggrund af en analyse af samtænkningsinitiativet, den britiske model samt praktiske erfaringer fra Irak, undersøges følgende: Hvilken indflydelse har samtænkningsinitiativet samt erfaringer fra Irak på en kommende dansk indsats set i relation til krigsførelsens kredsløb. Ville den britiske model kunne indføres i Danmark, og hvilken ændringer ville det medføre. Følgende væsentlige konklusioner er fremkommet af analysen: Et skifte i støtten bør finde sted, således at den civile indsats støtter den militære i konfliktfasen, og omvendt i postkonfliktfasen. Der bør etableres en joint planlægning eventuel udfærdiget som en Campaign Planning Schematic. Behovsanalyser/områdestudier bør ligge til grund for dette. Planen skal operationaliseres ned til taktisk niveau. Fokus på positivfred. Til rotation af personel i genopbygningsenheder bør der gives mere tid, eller en differentieret rotation. Der ses ikke noget der umiddelbart taler imod civile eksperter i genopbygningsenheden. Behov for et styringsredskab til styring af projekter, økonomi, rapportering etc. i form af en database med adgang for alle interessenter. Genopbygningsenheden bør kun gennemføre CIMIC-uddannelse hvor det støtter genopbygningsenheden. Øget anvendelse af civile eksperter i uddannelsen. Danmark ville kunne anvende et koncept som det britiske, men det skal undersøges om det er kosteffektivt, og enheden skal kunne anvendes bredt i kriser og konflikter. 6

Styringsenheden vil med få ændringer kunne opstille en tilsvarende model som den britiske, dog tilpasset danske målestoksforhold. Det bør undersøges nærmere, om der fra politisk side er opbakning til at indføre en model som den britiske, og i givet fald hvilket omfang den skulle have. Der er ingen tvivl om, at samtænkningen af civil- og militær indsats er kommet for at blive, og formentlig vokse. Det er derfor nødvendigt i fremtiden at optimere og udvikle dette initiativ og samtænke indsatserne til gavn for både den civile- og militære side og ikke mindst - for den befolkning som behøver hjælpen. 7

KAPITEL 1 OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING 1.1 INDLEDNING OG MOTIVATION Konflikter i verden har ændret sig markant op igennem 90`erne og frem til nu. Efter Murens fald har der opstået mange interne konflikter i ustabile nationer, hvor folkemord, etnisk udrensning, undertrykkelse af befolkningen m.v. har været dagsordenen. Siden krigene på Balkan (Kroatien, Bosnien, Kosovo etc.) har det vist sig, at der er et behov for ikke bare at skabe fred, men også at kunne stabilisere og normalisere forholdene i disse lande, herunder kunne genopbygge disse. Efter 11. september sås henholdsvis krigene i Afghanistan og Irak, hvor det drejede sig om at vælte et regime (Taliban og Saddam Hussein), og hvor det viser sig at det store problem ikke var at vinde konflikten, men at vinde postkonflikten. Danmark har i perioden ført en aktiv og offensiv udenrigspolitik, hvor indsættelse af militære styrker i internationale operationer sammen med koalitionspartnere har været en realitet, og danske styrker har været indsat i Irak, og er stadig indsat i både Kosovo og Afghanistan. Forsvaret har de seneste forliger været inde i en turbulent periode med store omstruktureringer, dels for at tilpasse strukturen til det politiske ønske om at kunne deltage i internationale operationer, men også for at tilvejebringe de rigtige kapaciteter til at løse disse opgaver, herunder kapaciteter som CIMIC og genopbygningsenheder. Ved seneste forlig (2005-2009) kom et nyt initiativ fra regeringen, samtænkningsinitiativet. Begrundelsen for dette var ifølge regeringen: Danmarks øgede internationale militære engagement i de senere år har rejst spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af en styrket samordning af de civile og militære indsatser. Der er over de seneste år indhøstet nye erfaringer i humanitær bistand og genopbygningsbistand i tilknytning til løsning af militære konflikter. 1 Formålet som beskrevet i forligsteksten er: med den samlede danske indsats i et konfliktområde at stabilisere og normalisere forholdene. Vand, elektricitet, transport, politi, grundlæggende administration og fungerende forretningsliv er alle grundlæggende forudsætninger for at opnå dette formål. Internationale krisestyringsoperationer er således ikke kun en militær opgave. For civilbefolkningen i et kriseområde vil der være en lige linje mellem forbedring af den sociale og økonomiske situation i området og forbedringer af sikkerhedssituationen. Den samlede danske indsats i konfliktområdet må derfor i højere grad koordineres og målrettes, således at et konfliktområde hurtigst muligt stabiliseres og normaliseres. Dette kan medvirke til at forkorte den militære operation samt sikre den størst mulige effekt i anvendelsen af danske ressourcer indenfor en internationalt koordineret ramme. 2 Med udgangspunkt i denne forligstekst, oprettedes der en styringsenhed i Irak (Basra) samt en støtte-/samtænkningsenhed, senere omdøbt til Rebuilding Unit Denmark (RUD) under den danske bataljon i Irak fra 2006. Enhederne havde til formål at koordinere og udføre genopbygningsprojekter for at støtte lokalbefolkningen og deltage i 1 Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, 2004. Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer, bilag til forligstekst til forsvarsforliget 2005-2009, p. 1 2 Ibid. 8

genopbygningen af Irak. Initiativet kørte frem til tilbagetrækningen af den danske styrke i sommeren 2007. Samtænkningsinitiativet er både for forsvaret og den civile indsats et nyt koncept, som undervejs har været udsat for en del kritik og modstand, og det har været genstand for stor politisk interesse. Alligevel har initiativet været en succes, trods en del besværligheder undervejs. Viljen fra politisk side til at indføre dette samt erkendelse af at initiativet er kommet for at blive, har bevirket at et fornuftigt koncept er udviklet. NATO er på baggrund af blandt andet erfaringer fra Afghanistan, i gang med at udvikle et lignende koncept, Comprehensive approach. Danmark var eksempelvis vært ved et NATO seminar i juni 2005, som omhandlede samtænkningsinitiativet, på engelsk Conserted Planning and Action (CPA), og også på NATO topmødet 2006 i Riga blev emnet fremlagt. Der har været skrevet og talt en del om samtænkningsinitiativet, herunder er der blevet udfærdiget en del rapporter og evalueringer. Som tidligere nævnt er samtænkningsinitiativet kommet for at blive. Det findes derfor interessant at analysere på dels samtænkningsinitiativet men også på de rapporter og evalueringer der er udfærdiget efter indsatsen i Irak, for at se hvad det måtte have af indflydelse på kommende operationer med en dansk deltagelse. Det findes ligeledes interessant at kigge på vores samarbejdspartnere, eksempelvis har danske enheder både i Irak men også i Afghanistan været en del af en britisk enhed, hvordan takler de samarbejdet mellem den civile og militære indsats, og kunne vi lære noget af det. 1.2 FORMÅL Formålet med denne opgave er gennem analyser, at identificere hvordan det danske samtænkningsinitiativ kan forbedres således at der opnås størst mulig effekt af den samlede indsats. 1.3 RELEVANS Opgavens relevans ligger i at samtænkningsinitiativet er kommet for at blive. Der bliver skrevet og sagt meget om dette initiativ, men hvilken tiltag skal der til for at optimere indsatsen. Der hersker i dag ingen tvivl om, at en konfliktfase i dag vil blive vundet af de vestlige koalitioner grundet overlegne militære kapaciteter og ikke mindst en overlegen teknologi. Det svære ligger i at vinde postkonfliktfasen, og her kommer den civile indsats ind i billedet. 1.4 PROBLEMFORMULERING Ud fra ovenstående punkter i opgaven ligges der op til, at det er samtænkningsinitiativet der er det interessante i denne sammenhæng, og ikke mindst initiativets udvikling. Der ligges også op til at initiativet er kommet for at blive, og at der kan være mulighed for at effektivisere indsatsen. Det peger på, at det er den civile- og militære indsats der skal kigges på, og det er de erfaringer der er gjort der skal udvikle og effektivisere initiativet. Hvordan kan samtænkningsinitiativet udvikles og effektiviseres, og hvilken nedslagssteder findes relevante at fokusere på. For det første kunne det være interessant at kigge på selve samtænkningsinitiativet, for at se om det var det rigtige man gjorde i Irak, det være sig inden for den organisation som blev opstillet, men også den måde det blev gennemført på. Samtidig findes det interessant at se om den uddannelse som genopbygningsenheden fik, var fyldestgørende eller der kan findes forbedringer her. Det 9

har også været nævnt, at der har været stor fokus på samtænkningsinitiativet især fra politisk side, hvilket må have stillet krav om en omfattende rapportering og administration, ikke mindst da det er skatteborgernes penge der blev anvendt. Kunne denne effektiviseres på nogen måde. Den danske styrke har været underlagt britiske enheder i eksempelvis Irak og Afghanistan. Det kunne være interessant at kigge på hvordan det britiske koncept ser ud, og kan vi bruge den som et godt eksempel og eventuel lære af dette. Det peger på, at krigsførelsens kredsløb (doktrin, organisation samt teknologi) kunne være interessant at anvende for at se om der kan effektiviseres inden for disse områder. Men også uddannelse er nævnt som en faktor, idet danske soldater skal kunne gennemføre genopbygningsopgaver, hvilket normalt ikke er en kernekompetence. Derfor vil uddannelse indgå som et punkt under krigsførelsens kredsløb. Hermed kommer følgende titel, problemformulering og hovedspørgsmål frem: Titel SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILTÆR INDSATS Hovedspørgsmål På baggrund af en analyse af samtænkningsinitiativet, den britiske model samt praktiske erfaringer fra Irak, undersøges følgende: Hvilken indflydelse har samtænkningsinitiativet samt erfaringer fra Irak på en kommende dansk indsats set i relation til krigsførelsens kredsløb. Ville den britiske model kunne indføres i Danmark, og hvilken ændringer ville det medføre. 1.5 TEORI Teorien der vil blive anvendt i specialet er krigsførelsens kredsløb. Henset til at uddannelse vurderes som en brik i samtænkningsinitiativet, idet soldater skal gennemføre en indsats som ikke normalt ligger i deres kompetencer, indføres uddannelse som et fjerde element i krigsførelsens kredsløb. Teorien vil ikke blive anvendt som et decideret kredsløb, men der vil blive fokuseret på de enkelte elementer indenfor kredsløbet og ikke i større omfang interaktionen mellem dem. Ligeledes vil doktrin ikke blive behandlet i ordets normale forstand, altså som en doktrin for forsvarskamp etc. men i stedet være et udtryk for de procedurer, rammer og regler der har været anvendt i forbindelse med samtænkningsinitiativet. Inden for organisation vil der blive taget udgangspunkt i samtænkningsinitiativets organisation, da denne organisation har været afprøvet i Irak, og der analyseres ud fra denne for eventuelle udviklings muligheder. Teknologisk set virker det ikke umiddelbart til at være de store udviklings muligheder, hvorfor denne kun behandles såfremt der i analysen viser sig behov for dette. 10

1.6 AFGRÆNSNINGER Opgaven afgrænses til at omhandle missionen i Irak, da det er i denne mission samtænkningsinitiativet har været afprøvet. Ligeledes afgrænses opgaven til at omhandle det danske bidrag i den sydlige del af Irak (MND SE), da alle tre niveauer forefindes her i form af Styringsenheden fra Udenrigsministeriet (strategisk), MND SE (operativ), samt den danske bataljon (taktisk), og vil kun i nødvendigt omfang inddrage andre missioner med dansk bidrag. Opgaven afgrænses ligeledes til primært at omhandle forhold under hold 7-9 (2006-2007), da det var på disse hold at genopbygningsindsatsen ved hjælp af Styringsenheden og RUD blev gennemført. Der er i opgaven valgt at sammenligne det danske koncept med det britiske. Dette skyldes at danske enheder ofte samarbejder og sammenligner sig med britiske enheder. Ligeledes var det danske styrkebidrag underlagt en britisk enhed i Irak. Der vælges at fokusere på den egentlige genopbygningsindsats og ikke på den doktrinære Civilian- Military Cooperation (CIMIC). Det skyldes at den egentlige genopbygningsindsats har til formål at genopbygge landet, for at civilsamfundet kan udvikle sig og komme på fode igen, mens den doktrinære CIMIC gennemfører projekter for at støtte den militære operation, og er i den forstand ikke direkte en del af samtænkningsinitiativet. En anden forskel på de to er, at genopbygningsindsatsen sponseres af udenrigsministeriets udviklingsmidler, mens CIMIC sponseres af forsvarets midler. Det anvendte kildemateriale er udelukkende åbne og semi-åbne kilder. Således er klassifikationen på specialet. Specialets sprog er dansk, men der vil forekomme citater, passager og udtryk på engelsk, hvor det er naturligt, eller hvor forfatteren har vurderet, at en oversættelse vil medføre tab af vigtige nuancer. 1.7 METODE OG STRUKTUR Der anvendes den deskriptive skrivemetode i specialet således at der foretages en redegørende analyse, hvori der dels redegøres for eksempelvis samtænkningsinitiativet, der analyseres på hvad det får af betydning, og der delkonkluderes på analysen. Disse redegørende analyser samles i hver deres kapitel. Delkonklusionerne vil blive overført til det kapitel hvor der udarbejdes en analyse i forhold til krigsførelsens kredsløb. Metoden er valgt for at undgå at have for mange gentagelser i analysen, og for at holde redegørelse og analyse samlet. Den kvalitative metode er valgt som metode til specialet, med begrundelse i at samtænkningsinitiativet bygger på filosofier, holdninger, teorier og ikke mindst erfaringer. Der ses en bedre mulighed for at komme i dybden ved anvendelse af denne metode, men også en svaghed ved at kilder kan være farvet af forfatteren. Dette forsøges at udlignes ved at vælge kilder der ikke udelukkende er skrevet af militære personer, men også af civile som ikke har en direkte tilknytning til forsvaret. Undertegnede har selv erfaring med samtænkningen og CIMIC. Undertegnedes holdninger og erfaringer, der ikke kan dokumenteres, holdes ude af specialet. 11

Strukturen illustreres således: Redegørende analyse af samtænknings initiativet samt den britiske model Redegørende analyse af erfaringer fra Irak Behov operativt Krav operativ Operativ analyse af behov og krav (DOT(U)) Konklusion Figur 1 3 Figur 1 viser strukturen for specialet, hvor der indledes med redegørende analyser af henholdsvis det danske samtænkningsinitiativ samt den britiske model (Stabilisation unit). På baggrund af disse redegørende analyser fremkommer behov fra det operative niveau i form af delkonklusioner. Derefter gennemføres en redegørende analyse af erfaringerne fra Irak med samtænkningen, som resulterer i opstilling af krav. Behovene og kravene samles i et analyse kapitel, hvor krav og behov holdes op imod krigsførelsens kredsløb, og der delkonkluderes på hvilken betydning disse krav og behov har for henholdsvis doktrin, organisation, teknologi samt uddannelse. Konklusionen vil være en opsamling på analysen samt svar på specialets spørgsmål. Specialet består, udover kapitel 1, af yderligere 5 kapitler således: Kapitel 2 Samtænkningsinitiativet Formålet med dette kapitel er at redegøre for samt analysere på det danske samtænkningsinitiativ, for hermed at udlede det operative niveaus behov. Kapitel 3 Stabilisation unit den britiske model 3 Forfatterens egen udarbejdede struktur. 12

Formålet med dette kapitel er at redegøre for samt analysere på den britiske model stabilisation unit, for at udlede det operative niveaus behov. Kapitel 4 Praktisk gennemførelse af samtænkningen i Irak. Formålet med dette kapitel er at redegøre for samt analysere på den praktiske gennemførelse af samtænkningen i Irak, med henblik på at opstille krav til det operative niveau. Kapitel 5 Analyse af behov og krav til det operative niveau. Formålet med dette kapitel er at analysere på de behov og krav som er fremkommet på baggrund af kapitel 2-4, set i relation til krigsførelsens kredsløb, med henblik på at konstaterer om samtænkningsinitiativet giver anledning til ændringer for de militære styrker inden for doktrin, organisation og teknologi samt uddannelse, og at fremkomme med forslag til forbedring af det danske samtænkningsinitiativ på baggrund af erfaringer fra Irak. Kapitel 6 Konklusion Formålet med dette kapitel er at konkludere på baggrund af analyserne gennemført i specialet, og hermed svare på specialets hovedspørgsmål. 1.8 EMPIRI Empirien udgøres af en blanding af rapporter, artikler og direktiver. Ofte er det civile der skriver om emnet, og det skal derfor holdes for øje, at de måske ikke har den fulde indsigt i militære forhold, men det kan samtidig give den fordel at de ikke er farvet af militære holdninger. Samtænkningen er ofte et meget følelsesladet emne set fra den militære side, og holdninger til at forsvaret skal løse civile opgaver har givet grobund til mange diskussioner. Det er derfor nødvendigt at have det i mente ved anvendelse af kilder. Der er forsøgt at anvende så nye kilder som muligt, dog har det været nødvendigt at inddrage en kilde som samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer, dette er et bilag til forligstekst for forsvarsforliget 2005-2009, denne er udfærdiget i 2004. 13

KAPITEL 2 SAMTÆNKNINGSINITIATIVET 2.1 FORMÅL Formålet med dette kapitel er at redegøre for samt analysere på det danske samtænkningsinitiativ, for hermed at udlede det operative niveaus behov. 2.2 ANALYSE Den 10. juni 2004 blev forsvarsforliget 2005-2009 vedtaget. Som bilag til forligsteksten fandtes direktivet for samtænkning af civil- og militær indsats i internationale operationer, der skal give de overordnede rammer for en fremtidig dansk indsættelse i et konfliktområde. Formålet med den samlede danske indsats i et konfliktområde, er beskrevet i direktivet som at stabilisere og normalisere forholdene. De grundlæggende forudsætninger for dette er, at sikre befolkningen vand, elektricitet, transport, politi, grundlæggende administration og fungerende forretningsliv. Direktivet beskriver også at Internationale krisestyringsoperationer ikke kun er en militær opgave. Den samlede indsats i konfliktområdet må derfor i højere grad koordineres og målrettes, således at et konfliktområde hurtigst muligt stabiliseres og normaliseres. Dette kan medvirke til at forkorte den militære operation samt sikre den størst mulige effekt i anvendelsen af danske ressourcer indenfor en internationalt koordineret ramme 4. Ovennævnte peger på at samtænkningsinitiativet er kommet for at blive. Man vil således også i fremtidige operationer, om muligt, samtænke den samlede danske indsats. Det peger på, at der er behov for i fremtiden at have en enhed underlagt den operative styrke, som kan forestå en sådan samtænkning, og ikke mindst en enhed der kan planlægge og koordinere den indsats der ønskes fra politisk side. De grundlæggende forudsætninger for at kunne stabilisere og normalisere forholdende som nævnt i direktivet peger på, at der skal være kompetencer til stede i den operative enhed (civile eller militære) som kan håndterer projekter som vand, elektricitet, uddannelse af politi, nation- og state building. Disse kompetencer og kapaciteter findes generelt ikke i den militære organisation, hvilket bevirker at de skal fremskaffes og uddannes af militæret, eller de skal fremskaffes civilt. Det kunne også pege på, at der i fremtiden er behov for at justere organisationen således, at den kan opfylde ovennævnte. Regeringen vil styrke Forsvarets evne til at gennemføre internationale militære operationer de kommende år, bl.a. ses der en tendens til at fokusere på Afrika, mellemøstlige region eller Kaukasus 5. Dette peger også på den offensive politik regeringen fører, dansk forsvar vil også i fremtiden skulle deltage i Internationale operationer, uden de store begrænsninger i geografi. 4 Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, 2004. Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer, bilag til forligstekst til forsvarsforliget 2005-2009, p. 1 5 Ibid. p. 1 14

Sikkerhedssituationen i et konflikt område er afgørende for om ikke-statslige aktører kan opererer i området. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, vil den militære styrke blive nødsaget til at varetage opgaver som f.eks. reetablering af politi og retsvæsen. Dette beskrives som værende en kompetence de militære styrker ikke besidder, og bør efter direktivet heller ikke være det. I tilfælde hvor dette måtte blive nødvendigt, vil regeringen sikre at der stilles økonomiske midler til rådighed, og evt. anden støtte, herunder rådgivning. Direktivet nævner også muligheden for anvendelse af beredskabsstyrelsen efter dennes overførelse til Forsvarsministeriets område. 6 Forsvaret besidder ikke eller kun i ringe grad ovennævnte kompetencer. Militærejurister og militærpoliti er ikke uddannet og besidder generelt ikke kompetencerne til at løse disse opgaver. Rådgivning og støtte er en absolut nødvendighed for den militære styrke for at løse disse opgaver. Når sikkerhedssituationen tillader det, vil det normalt være muligt for civile statslige og ikke-statslige aktører at opererer i området. Vigtigheden af at den militære indsats på området bliver så kort som muligt fremhæves, således at personel med de nødvendige kompetencer og ekspertise træder ind og løser opgaven. Dog påpeges det at den militære styrke fortsat ville kunne støtte de civile aktører i det omfang styrken råder over relevant materiel og ekspertise. 7 Såfremt militæret fortsat skal støtte de civile aktører, peger det ikke på en tidlig tilbagetrækning, men nærmere en anden opgavestilling til de militære styrker i form af støtte til genopbygningen. Her indtræder Non-Governmental Organisation (NGO) problematikken som blandt andet beskrevet i rapporten fra den midlertidige arbejdsgruppe vedrørende samarbejdet mellem nødhjælpsorganisationerne og forsvaret. Arbejdsgruppen blev sammensat af medlemmer fra embedsmandsgruppen (Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet) og tre repræsentanter fra NGO, (Læger uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp). Arbejdsgruppen modtog en række bidrag fra diverse NGO (Danish Demining Group, DACAAR, Mission Øst, Dansk Røde Kors). Udenrigsministeriet var formand for gruppen 8. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen pointerer at NGO til stadighed arbejder efter principperne neutralitet og upartiskhed, hvilket betyder at det er vanskeligt for disse at samarbejde med eksempelvis en dansk militær enhed der er indsat i kampe. Det understreges også at man i predeployment fasen er villig til at indgå i et samarbejde, herunder gensidig uddannelse og rådgivning. NGO problematikken læner sig op af jo mere skærpet sikkerhedssituationen er - dvs. jo mere militæret opfattes som part i konflikten - jo større distance må NGO lægge til militæret til trods for at det ofte kan være i denne situation, militæret har mest brug for Ngo erne 9 Samarbejdet i den enkelte operation kan veksle fra gang til gang. Gensidig information er væsentlig, men enkelte NGO tager afstand fra direkte dialog med de indsatte styrker, eller anlægger en one way informations strategi, hvilket vil sige at man gerne vil modtage oplysninger fra militære enheder, men ikke selv informerer. Enkelte organisationer vil hellere dele informationer via de hjemlige kontorer i stedet for en direkte kontakt til de indsatte styrker. NGO er en vigtig brik i genopbygningsindsatsen eksempelvis i Irak. Der har kun været få NGO tilstede (Eksempelvis Danish Demining Group) grundet 6 Ibid. p. 2 7 Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, 2004. Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer, bilag til forligstekst til forsvarsforliget 2005-2009, p. 2 8 Rapport fra den midlertidige arbejdsgruppe vedrørende samarbejdet mellem nødhjælpsorganisationer og forsvaret, december 2004. p 1 9 Ibid. p. 2 15

sikkerhedssituationen. Der ligger et pres på den operative enhed for selv at påtage sig NGO opgaver, hvilket enheden og organisationen generelt ikke har ekspertise og kompetencerne til. Hvis der ikke kan foretages en direkte kontakt og koordination i ansvarsområdet i stedet for at skulle gå igennem diverse hovedkontorer og ministerier i DK, kan der sættes spørgsmålstegn ved om det i det hele taget er muligt at samordne indsatsen mellem den operative styrke og NGO. Dette gør det endnu mere væsentlig at der foreligger en strategisk plan og et end state, således at alle arbejder i den samme retning. Regeringen vil med samtænkningsinitiativet sikre at danske statslige ressourcer anvendes fokuseret, effektivt og koordineret uanset sikkerhedssituationen. Alle danske bidrag der indgår i en international krisestyringsoperation skal inddrages i planlægningen og tilrettelæggelsen fra operationens start, og der skal formuleres målsætninger for indsatsens afslutning gældende for alle interessenter. Dette vil ske i samarbejde og dialog samt under udnyttelse af alle aktørers forskelligheder og kompetencer. 10 Her kan der gøres god brug af alle aktører, NGO, ministerier, civile aktører og ikke mindst inddragelse af den operative styrke. Det er i dette forum og dette lys, at der er mulighed for at fastsætte alle rammer og regler for samarbejde samt udfærdige diverse strategiske planer og end state, således at indsatsen koordineres og samordnes så alle arbejder i samme retning. Der sigtes mod at imødekomme elementære humanitære behov, hjælpe sårbare og udsatte grupper samt at skabe direkte resultater for lokalbefolkningen. Der nævnes eksempler som reetablering af infrastruktur, offentlige bygninger, lokaladministration, myndighedsudøvelse, skoler, sundhedsvæsen, vand, elforsyning samt støtte til civile hjælpe-organisationer. 11 Ovennævnte emner er svære at imødekomme for en militær enhed. Det ville kræve at der uddannes indenfor disse kompetencer, og det kunne pege på, at en organisationsændring kunne komme på tale for at kunne løfte opgaverne. Som nævnt tidligere i kapitlet, er det normalt ikke den militære enheds opgaver, men en civil opgave. Men i de tilfælde hvor sikkerhedssituationen ikke tillader disse at operere, er det en midlertidig militær opgave. Regeringen vil oprette en embedsmandsgruppe med formål at planlægge og samtænke den militære og civile indsats. Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, beredskabsstyrelsen samt Rigspolitiet deltager i denne gruppe, Udenrigsministeriet besidder formandsposten, med ansvar for at sikre koordination med civile aktører. 12 Set ud fra rapporten fra den midlertidige arbejdsgruppe vedrørende nødhjælpsorganisationernes samarbejde med forsvaret, kan en del af de informationsudvekslinger, briefinger, planlægning og uddannelse planlægges og tilrettelægges i denne embedsmandsgruppe, og der er tillige basis for at overordnet planer og eksempelvis end state kan udarbejdes i denne gruppe, da både det strategiske og operative niveau er repræsenteret i gruppen. En styringsenhed under Udenrigsministeriet vil, om nødvendigt, blive oprettet i eller ved det danske styrkebidrag i operationsområdet, med formål at koordinere, informationsudveksle, effektivisere de danske aktiviteter. Der kan ligeledes tilknyttes en 10 Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, 2004. Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer, bilag til forligstekst til forsvarsforliget 2005-2009, p. 2 11 Ibid. p. 2-3 12 Ibid. p. 3 16

eller flere rådgivere med særlig kapacitet på relevante områder. 13 Der er dog en problematik omkring beordringsret kontra frivillighed i udsendelse af eksempelvis personel fra ministerierne og politiet. Disse er ikke underlagt beordringsretten, og bygger derfor på frivillighedsprincippet. Dette betyder at den operative enhed ikke kan være sikker på at modtage ovennævnte støtte. Tiltaget giver den operative enhed mulighed for at trække på ekspertise, råd og vejledning fra henholdsvis styringsenheden samt en eller flere tilknyttet rådgivere. Dette indebærer at der skal ydes støtte til disse i form af transport, force protection samt lejrfaciliteter. Det kunne også pege på, at der skal findes et koordinationsfora mellem enheden og den militære styrke, der kan koordinerer indsatsen og samtidig er beslutningsdygtig hvad angår prioritering og udførelse af diverse projekter. I direktivet slås det igen fast at der skal ske en koncentreret dansk humanitær indsats i det danske ansvarsområde. Det pointeres at det er civile danske og internationale organisationer der bør, om muligt, forestå denne indsats, og der bør om muligt koordineres med andre aktørers humanitære indsatser. Stabiliseringsindsatsen vil blive finansieret over udviklingsbistanden, og der vil til det danske styrkebidrag blive afsat 15 millioner kroner til civile aktiviteter, der kan anvendes af styrken såfremt sikkerhedssituationen ikke tillader civile aktører at opererer. 14 Det peger på, at der skal foregå en direkte kommunikation mellem de militære styrker og eksempelvis NGO, eller eksempelvis mellem en styringsenhed og NGO. Det peger også på, at indsatsen skal koordineres med andre aktørers indsats, eksempelvis i Irak, vil det være naturligt at indgå et samarbejde med de britiske enheder og deres eventuelle indsatser. Dette kan ses både i et militært perspektiv, en koordination mellem de operative enheder, og en koordination mellem civile aktører i ansvarsområdet. Den afsatte økonomiske ramme skal forvaltes af den militære styrke, hvilket bevirker at der er et behov for et økonomisk styringsredskab, der dels kan holde alle interessenter og strategisk niveau ajour med forbruget, men også dokumenterer anvendelsen af midlerne. Dette kunne pege på at en database bør anvendes hvor alle interessenter som minimum har rettigheder til at læse i denne. Der figurerer ikke et direkte kommandoforhold mellem samtænkningen af militære og civile indsats, men bygger på en ramme eller et sæt spilleregler for et samarbejde. Fælles træning og uddannelse skal opprioriteres, og samarbejdet skal til stadighed evalueres for at øge personellets kapacitet og den gensidig forståelse mellem disse. 15 Der er derfor igen behov for at disse rammer udstikkes på strategisk niveau, således at alle parter er bekendt med disse, og alle kan arbejde mod samme mål. Eventuelle tvister eller uenigheder skal selvfølgelig søges løst på laveste mulige niveau, men et sæt rammer/spilleregler vil gøre et samarbejde nemmere. 2.3 DELKONKLUSION Af ovenstående analyse kan der trækkes følgende fordele samt behov i forhold til det operative niveau: Der vil i fremtidige Internationale operationer være behov for, at forsvaret kan løse opgaver inden for samtænkning for at stabilisere og normalisere. 13 Ibid. p. 3 14 Ibid. p. 3 15 Ibid. p. 3 17

, Der vil være et behov for, at have en enhed der kan gennemføre og koordinerer indsatsen, herunder håndterer NGO problematikken. Enten civile eksperter eller militære personer med rette kompetencer skal anvendes. Eventuel behov for at uddanne disse. Evt. behov for at tilpasse styrkebidragets organisation for at tilgodese samtænkningen. De militære styrker skal hurtigst muligt opnå en acceptabel sikkerhedssituation således at NGO kan opererer. Den militære indsats stopper ikke selvom civile aktører, sikkerhedsmæssigt, er i stand til at operere i området. Militæret skal fortsat støtte, men den militære opgave ændre sig. Den militære styrke kan ikke planlægge på en tidlig indsættelse af civile aktører til at løse eksempelvis genopbygningsopgaver, idet sikkerhedssituationen skal være acceptabel inden disse kan indsættes. Det peger på militær enhed eller civil enhed sikret af militæret til at forestå denne. Ingen beordringsret for eksempelvis ministeriernes og politiets personel kan betyde, at det ikke kan garanterer støtten til den militære styrke. Behov for et koordinationsfora der kan varetage planlægning og koordination af indsatsen. Strategiske planer og end state skal udfærdiges på strategisk niveau. Støtte til evt. civile aktører der indsættes sammen med militære styrker (transport, force protection, lejrfaciliteter etc.). Økonomisk styringsredskab. Rammer/regler for samarbejdet skal foreligge fra strategisk niveau. Behov for at inddrage civile aktører i predeployment fasen med henblik på uddannelsen af styrken samt aktørerne. 18

KAPITEL 3 STABILISATION UNIT DEN BRITISKE MODEL 3.1 FORMÅL Formålet med dette kapitel er at redegøre for samt analysere på den britiske model Stabilisation unit 16, for at udlede det operative niveaus behov. 3.2 ANALYSE Stabilisation unit er i princippet ejet af de tre ministerier; Department for International Development (DFID), Foreign and Commonwealth Office (FCO) samt Ministry of Defence (MOD). Formålet med Stabilisation unit er at støtte lande i voldelig konflikt med specialister samt målrettet assistance. Støtten ydes primært i lande hvor Storbritannien har en aktie i at hjælpe med at opnå et stabilt miljø, som på sigt vil give velstand og udvikling. 17 Stabilisation unit er en permanent organisation der med kort varsel kan udsende specialister til at støtte eksempelvis i forbindelse med humanitær hjælp, stabilisering samt genopbygning. Inden for genopbygning kan organisationen støtte med state building, nation building samt støtte til og samarbejde med militære styrker 18. Det ses som en stor fordel at Stabilisation unit er en permanent enhed, der specialisere sig inden for deres område, og hurtigt kan bidrage både med rådgivning, analyser og ikke mindst med personel med de rette kompetencer. Dette giver de operative styrker mulighed for at trække på denne kapacitet således, at de ikke selv er tvunget til at udvikle disse inden for egen organisation, men udelukkende kan koncentrerer sig om egne kompetencer, eksempelvis at yde force protection, transportstøtte, lejrfaciliteter, identifikation af projekter etc. til Stabilisation units personel. Det betyder at der kan etableres et samarbejde mellem Stabilisation unit og den militære styrke, hvor de hver i sær udnytter hinandens kompetencer. Der kan selvfølgelig også ses en ulempe ved at Stabilisation unit er en permanent enhed hvis de ikke bliver anvendt eller indsat. Det ville være en økonomisk stor udgift at have en sådan organisation på stand by, Men set i relation til Storbritanniens internationale engagement, virker det til at være en fordel på nuværende tidspunkt. Organisationens hovedopgaver ligger indenfor analyse og planlægning, således at der udfærdiges strategiske planer og end states for den gældende operation 19. Dette ses igen som en fordel for de operative styrker, idet at der i sådan tilfælde vil ligge en klar strategisk plan med et klart end state, som så i øvrigt kan følges og støttes af det operative niveau. Organisationen kan som tidligere nævnt deployerer specialister og eksperter med kort varsel, med henblik på eksempelvis at opbygge retsvæsen herunder politistyrke, rådgive regering således at det fremmer udviklingen i landet. De operative styrker har generelt ikke kompetencer til at uddanne retsvæsen, politi samt udføre state building, nation building. Såfremt dette skulle udføres, vil det typisk kræve megen uddannelse og ændringer i nuværende organisation, idet eksempelvis militærpoliti og 16 I december 2007 tog Post Conflict Reconstruction Unit (PCRU) navneforandring til Stabilisation unit, og er den britiske pendant til det danske samtænkningsinitiativ. 17 Hjemmeside for Stabilisation Unit, http://www.stabilisationunit.gov.uk/ (2008-04-24) 18 Ibid. 19 Ibid. 19

militærjuridiskrådgivere i sådanne tilfælde ville skulle løse disse opgaver. Ved indsættelse af eksempelvis Stabilisation unit, anvender man de kompetencer som allerede har erfaring og know how med disse ting. Organisationen er også gearet til at udføre projekter i genopbygnings øjemed, og er tillige vant til at arbejde i et vanskelig og usikkert miljø 20. Det peger igen på, at man indenfor den militære organisation ikke har behov for at uddanne indenfor denne kompetence, og at man kan holde sig til egen organisation og opgaver, og kan indenfor denne ramme støtte og samarbejde med Stabilisation unit. Det at Stabilisation unit er vant til at arbejde i vanskeligt og usikkert miljø, giver i høj grad det operative niveau mulighed for tidligt i en eventuel intervention at inddrage en sådan enhed, også selvom kamphandlinger ikke er ophørt, og en eventuel asymmetrisk krig, som Irak-krigen udviklede sig til, burde ikke kunne stå i vejen for en indsættelse af Stabilisation unit. Stabilisation unit har også en styrke i at kunne identificere og dele erfaringer både internationalt og intern i Storbritannien 21. Dermed har enheden opbygget en stor erfaring, og udvikler disse både til internt brug, men også til brug for en eventuel koalition. Eksempelvis ville Danmark have haft mulighed for at trække på denne erfaring og vidensdeling i forbindelse med indsatsen i Irak. Stabilisation unit er ejet af de tre ministerier nævnt i indledningen, hvilket giver en god integration og fleksibilitet i forbindelse med indsættelse af enheden, samtidig er den vant til at samarbejde med militære styrker, den kan hurtig få tilført økonomiske midler, og den er altid opdateret på udenrigspolitiske mål og tiltag samt prioriteringer inden for dette felt. Stabilisation unit er en governmental organisation (GO), og har derfor ikke de samme forbehold som eksempelvis mange NGO set i relation til samarbejde med militære styrker. Stabilisation unit er vant til at samarbejde med militære styrker, og kan i princippet støtte med enkeltpersoner eller teams ned til taktisk niveau, eksempelvis ved at udøve projektmanagement ved udbedring af infrastruktur, vand, uddannelse etc. Stabilisation unit har været aktiv i Irak siden 2005. Enheden opererede primært i Basra provins, hvor de blandt andet stod for oprettelsen af Provencial reconstruction team, med formål at støtte guvernøren og provinsrådet i at planlægge og gennemføre vandprojekter samt økonomisk udvikling etc. 22 De arbejder ligeledes tæt sammen med den britiske militære enhed, således at der opstod koordination og sammenhæng i de projekter (quick impact projects) som militæret gennemførte. At Stabilisation unit stod for den overordnede koordination og søgte sammenhæng i indsatsen i Irak, har givet det operative niveau mulighed for at koncentrerer sig om egne opgaver og kompetencer, og det har givet mulighed for at samordne militær- og genopbygningsindsatsen således at de går i samme retning mod samme end state. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om Stabilisation unit bygger på frivillighedsprincippet ved udsendelser. Men indsættelse af eksperter og specialister med kort varsel peger på at personellet i organisationen kan befales til tjeneste, og har dermed pligt til at blive udsendt ved behov. Det giver en sikkerhed for at den støtte der er behov for, også bliver leveret. 20 Ibid. 21 Ibid. 22 Ibid. 20

3.3 DELKONKLUSION Af ovenstående analyse kan der trækkes følgende fordele samt behov i forhold til det operative niveau: Den operative enhed er ikke nødsaget til at uddanne specialister og eksperter indenfor de enkelte områder af genopbygningsindsatsen, idet der kan trækkes på kompetencerne fra Stabilisation unit. Enheden kan således koncentrere sig om sine kernekompetencer og opgaver. Stabilisation unit er en permanent organisation, der hermed kan samle ekspertise, erfaringer samt udvikle og vidensdele. Personellet kan befales til udsendelse med kort varsel, hvilket giver det operative niveau en vis sikkerhed for at modtage støtten. Organisationen er vant til at arbejde i vanskelig og usikkert miljø og er ligeledes vant til at samarbejde med militære enheder. Det peger på at en tidlig indsættelse (før der er skabt sikkerhed) af enheden er muligt. Den operative enhed må forudse at skulle yde støtte til Stabilisation unit eksempelvis i form af transport, Force protection, lejrfaciliteter etc. samt til eventuel at identificere projekter i ansvarsområdet. Den operative enhed kan modtage strategiske planer samt end state, således at hele indsatsen arbejder efter samme mål. Den operative enhed løber ikke ind i NGO problematikken idet Stabilisation unit er en GO enhed. 21

KAPITEL 4 PRAKTISK GENNEMFØRELSE AF SAMTÆNKNINGEN I IRAK 4.1 FORMÅL Formålet med dette kapitel er at redegøre for samt analysere på den praktiske gennemførelse af samtænkningen i Irak, med henblik på at opstille krav til det operative niveau. 4.2 ANALYSE Der er i perioden frem til i dag udarbejdet en del rapporter der beskriver samtænkningens gennemførelse i Irak, eksempelvis COWI rapporten fra 2006, diverse DIIS rapporter, og ikke mindst artikler og udtalelser fra eksperter og personel der har forrettet tjeneste i Irak. Nogle af de punkter der blandt andet er diskuteret i DIIS rapporten af Anja Dalgaard- Nielsen 23 er følgende: CPA er ikke accepteret og prioriteret nok i den danske bataljon. Mangel på strategiske planer og end state. Mangel på uddannelse, træning og acceptabel overdragelse fra et hold til et andet. Mangelfuld overdragelse af erfaringer. Mangel på eskorteringer. Strategisk indblanding i taktisk niveau. Manglende målinger af effekten af genopbygningen. Samarbejdet mellem styringsenhed/rådgiver og bataljonen. Der hersker ingen tvivl om, heller ikke i den militære verden, at samtænkningen er politisk besluttet, og at samtænkningen er kommet for at blive. Den militære styrke skal løse mange forskelligartede opgaver som at opretholde fred og sikkerhed, indhente efterretninger, træne eksempelvis irakiske sikkerhedsstyrker, eskorterer personel, forsyninger, sikre lejre, gennemføre egne og foresattes operationer, gennemføre vedligeholdelse etc. Alle disse opgaver har i den militære styrkes øjne høj prioritet, og kan ikke alle løses på samme tid. Der ses derfor et behov for at der fra strategisk eller operativt niveau, udstikkes en prioritering af den opgaveportefølje der ligger for den militære styrke. Mangel på tildeling af eskorter kunne løses ved at prioritere, eller ved at lægge en eskorte enhed direkte ind i RUD organisationen. Samtænkningen er en meget vigtig del af den stabiliseringsindsats som militæret løser, og der ses derfor et behov for at samtænkningen føres ind i de lines of operation (LOO), det strategiske og operative end state som bør være for den enkelte operation. Man kunne forestille sig planlægningen udført som en slags Campaign planning schematic, med LOO indenfor det operative, herunder træning og uddannelse af lokale sikkerhedsstyrker, opnåelse af sikkerhed i ansvarsområdet, og LOO for genopbygningen af ansvarsområdet, eksempelvis med decisive points, udvisende opnåelse af 23 DIIS rapport 2007. Soldiers and state-building, the approach of the Danish armed forces to reconstruction. 22

kapaciteter. For at kunne opstille sådanne, er det et krav at have et overblik over de kapaciteter der for nærværende er i lokalsamfundet, eksempelvis i forhold til de områder beskrevet i samtænkningsinitiativet (vand, El, etc.), således at styrken kan indsætte sine kapaciteter i forhold til end state. Dette er ligeledes fundamentet for at kunne beskrive en strategisk plan samt end state, der igen kan give en indikation af hvornår operationen/missionen er lykkedes og styrken kan trækkes hjem. Som beskrevet i samtænkningsinitiativet, er det primært civile aktører der skal løse opgaven, men ved en ringe sikkerhedssituation, må forsvaret løse denne. Det kræver selvfølgelig at enheden får de nødvendige kompetencer gennem uddannelse og træning. Uddannelsen som de militære styrker modtager, er målrettet mod den mission de skal indsættes i, også for en genopbygningsenhed. Men kan man give soldaterne de kompetencer der skal til for at bestride en funktion i en genopbygningsenhed, såfremt de ikke i forvejen har en faglig uddannelse indenfor de nævnte fokusområder, det kan der stilles spørgsmålstegn ved. Enheden skal ikke selv bygge eller designe de projekter som identificeres, men de skal kunne moniterer og kontrollere at tingene opfylder dels krav i forhold til kontrakter, men også at eksempelvis om et byggeri lever op til lokale krav og standarder. Det kan være svært for en almindelig soldat, og det er et næsten urimeligt krav til en missionsorienterende uddannelse. Derfor må der stilles et krav om, at der i en sådan genopbygningsenhed er personel med rette uddannelse og kompetence der kan udføre denne kontrol, eller der må stilles krav om at der i samtænkningsøjemed tilføres styrken civile eksperter/rådgivere, der er i stand til at udføre denne kontrol. Overdragelse fra et hold til et andet foregår som regel i en overdragelsesperiode over ca. 7 14 dage. For en enhed som RUD, er der ikke megen tid til at overdrage projekter, introduktion til byråd, contractors etc. Alle projekter skal overdrages på stedet, og personlig kontakt med de involverede (Byråd, contractors etc.) er en nødvendighed. Ligeledes kan det være vanskeligt at overdrage erfaringer. Der er behov for at samle erfaringer i en slags erfaringsdatabase, således at man til enhver tid kan tilvejebringe disse. Der har også været kritik af at man skifter hele holdet ud på en gang, og der har været stillet forslag til en differentieret rotation med halvdelen af en sådan enhed, således at der altid er ca. 50 % erfarne i enheden. Kravet må være at der skal finde en ansvarlig overdragelse sted, at erfaringer videreformidles via eksempelvis en database. 23