Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2017 Institution HTX Gasto-science, HRS Hotel og restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Teknologi B Trine Pipi Kræmer Hold 1.Y - (Studieretning Matematik A, Kemi A og Biologi B) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Opsamling fra grundforløbet (F2016 uge 1) Titel 2 Udvikling af den danske mejerisektor (F2016 uge 1-3) Titel 3 Optimeret osteproduktion (F2016 4-11, dog undtagen uge 6-8 som er afsat til SO og ferie). Samarbejde med biologi B. - inklusiv SO-relevant del Titel 4 Progression i skrivning (F2016 ugerne 13-15) Titel 5 Når dagligdagen bliver svær. (F2016 ugerne 16-20) Side 1 af 11
Titel 1 Opsamling fra grundforløbet (F2016 uge 1) Indhold Elevproducerede mindmaps og begrebskort over de vigtigste begreber og metoder i teknologiundervisningen på grundforløbet. Intet nyt læsestof, ud over det allerede præsenterede i 1.a. Aflevering Metoderefleksioner individuelt(1et) Omfang ½ uger (uge 1) 2 lektioner af 45 minutter svarende til 1,5time. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Særlige fokuspunkter Ingen nye kompetencer, men genopfriskning af det hidtil indlærte. Progressionen lægger i at eleverne præsentere for hinanden med deres egen ord samt kobler begreberne selvstændigt, frem for det er læreren der præsenterer. Væsentligste arbejdsformer Individuelle udarbejdelse af mindmaps og begrebskort. Præsentationer i plenum og klassediskussion. Side 2 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Udvikling af den danske mejerisektor (F2016 uge 1-3) Indhold Forløbet handler om mejeriernes opstående i Danmark og den senere fusion af de mange små mejerier til primært et stort - Arla Foods. Der er således tale om et historisk fokus, der både bedrager til forforståelsen for det næste forløb og elevernes teknologisk dannelse. Litteratur Danskernes egen historie: Landbruget Via Internette på https://www.youtube.com/watch?v=ac18mqoadpw (adgang januar 2016) De skabte Danmark. bonden. https://www.dr.dk/tv/se/de-skabte-danmark/de-skabte-danmark- 1-4#!/. Instrueret af Søren Bruun. Produceret af Jacob Kofler og Søren Bruun. Kunstner Bent Claudi Lassen, formand Danske Slagterier; Jens Bigum, tidligere administrerende direktør, Arla; Flemming Just, professor, Syddansk Universitet; Anders Andersen, mælkeproducent; Else-Marie Boyhus, historiker; Knud Christensen, pensioneret slagteriarbe. 2007. Forklarmiglige (uden dato) Porters generiske strategier. V a Internettet på http://forklarmiglige.dk/porters-generiske-strategi (adgang januar 2016) Fødevarestyrelsen (22. okt. 2015) Byg dit egenkontrolprogram på HACCP-principperne. Via Internettet på http://www.foedevarestyrelsen.dk/selvbetjening/guides/sider/byg-ditegenkontrolprogram-paa-haccp-principperne.aspx (Adgang januar 2016) Kræmer, Trine Pipi (2013) Flowdiagrammer. En undervisningsnote. Larsen, Peter (2005) 1.1 teknologi løser problemer og 1.1 teknologianalyse i Problemer og teknologi. Aarhus: Systime. Siderne 10-19. Madsen et al. (2002)Teknologi HTX-Grundbogen. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. 2.udg. Siderne 119-123 + 135-140 Nucleus. Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 2b. Necleau. http://www.bioteknologibogen.dk/includes/uploaded_files/1276868227rbrb.pdf (senest hentet eller vist den januar 2015) Afleveringer: Tidslinje: Teknologianalyse over udviklingen i den danske mejerisektor. Gruppeaflevering. 2et. Flowdiagrammer med hygiejne foranstaltninger. Gruppeaflevering. 3 et. Sammenligning af konkurrenceforhold for to nutidige mejerier PP-præsentation i grupper (2et) Omfang 3 uger (uge 1-3) 13 lektioner af 45 minutter svarende til 9,75time. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Særlige fokuspunkter Følgende mål opnås og kernestof gennemgås. Progressionen ses også under de enkelte pinde. 1. Redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund. Der er er fokus på Andelsbevægelsen, der har haft stor betydning for udvikling af det danske erhvervsliv og samfund. Dette giver eleverne et centralt element i deres teknologiske dannelse. Sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling eksemplificeres gennem teknologianalyser af udvikling af de danske mejerier fra ca. 1850 og frem til dag. Dette mål skaber således sammenhæng for eleverne mellem teknologisk udvikling og Side 3 af 11
samfundsudvikling. Der ses på forskellige produktionsformer (kernestof). Projektet at løse et problem på grundforløbet inddrog målgrupper i produktudviklingen, dette forløb sætter teknologiudvikling i relief i forhold til samfundsudviklingen. Heri ligger progression. 2. Redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier. Der er særligt fokus på teknologier til forbedring af hygiejne, effektivitet og emballage. Teknologien analyseres som teknik, viden, organisation og produkt. (Kernestof). Eleverne lærer således at sammenligne og skelne mellem forskellige teknologier beskrevet igennem teknologianalysen. Der er fokus på konkurrenceforhold beskrevet gennem Porters generiske strategier. Teknologianalysen præsenteres her for første gang. Det giver eleverne en bredere forståelse af teknologi som indlejret i en samfundsmæssig kontekst i forhold til grundforløbets forståelse af teknologi som tekniske produkter. Heri ligger progressionen. 3. Anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet. Der er særligt fokus på den sidste del af målet med at femstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet. Eleverne udformer flowdiagrammer for produktion af udvalgte produkter i det historiske mejeri. Der arbejdes med kritiske kontrolpunkter i forhold til produktionen og inddrages elementer af egen kontrol. Kernestoffer er enhedsoperationer og processer i det historiske mejeri. Det er det første forløb der arbejder med fødevareproduktion, så der trækkes på dette punkt ikke på tidligere projekter. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og projektarbejdsform Side 4 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Optimeret osteproduktion (F2016 ugerne 4-11, dog undtagen uge 6-8 som er afsat til SO og ferie) Samarbejde med biologi B - inklusiv SO-relevant del. I skal forestilling jer, at I ejer et ostemejeri og skal planlægge den mest økonomiske rationelle måde at producere jeres oste. Produktet er en optimeret osteproduktion og I skal dels lave en egentlig osteproduktion af lagret oste og dels to-tre forsøg, der undersøger forskellige måder at optimere produktionen. Projektet gennemføres i samarbejde med biologi B. Litteratur Dansk biokemisk forening (2005) Dansk Bioteknologis historie de første 75 år Via Internettet på http://www.biokemi.org/biozoom/issues/508/articles/2201(adgang februar 2016) Hein Nielsen, Jan (2009) "Ideudviklingens faser" I Idéudvikling - dit værkstøj til at udvikle og beskrive de gode ideer. (2.udg). Århus: Væksthus Midtjylland. Siderne 17-23. Hjortkjær, Pernille (uden dato) SMART generatoren en effektiv vej til et smart mål. Via Internettet på http://pernillehjortkjaer.dk/toolbox/smart-modellen-effektiv-vej-smartmaal/ (Adgang Januar 2016) Søndersted-Olsen, Hans-Henrik (2007): 5 Din målgruppe I Marketinghåndbogen. Fra strategi til kampagne. (2.udg.) KBH: Samfundslitteratur. Siderne 119-128. Supplerende litteratur Brik, Nanne & Winther, Lars (2015) Danskerne gider ikke billig mælk - osten hitter. Fagbladet Mejeri 10.april 2015. Claudi, Anette (2013) Danskere dropper mælken Politiken 5. juli 2013. EUSTAT(2015) Agriculture, forestry and fishery statistics. 2015 edition. Eurostat statistic books. Bruxelles: Eurostat Landbrug & Fødevarer (juli 2015) Statistik. Mejeri. København: landbrug & fødevarer Afleveringer Milepælsplan for hele projektperioden (0et) Skitse af 2-3 induktive forsøg, der undersøger mulige optimeringer i processen. (1et) Teknologirapporten (8et) Kammeratskabsvurdering og fremtidig strategi. Individuel SO-relevant (1et) Omfang 5 uger (uge 4-11, dog undtagen ugerne 6-8) 29 lektioner af 45 minutter svarende til 21,75time. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Særlige fokuspunkter Følgende teknologimål opnås og kernestof gennemgås. Progressionen fremgår af de enkelte mål. 1. Eleverne kan gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling I dette projekt skal I dokumentere målgruppens ønsker og krav gennem kvalitati- Side 5 af 11
ve undersøgelser fx interviews med velvalgte brugere samt behandling af statistik materiale. Dette dækker kernestoffet: kvalitative og kvantitative metode til indsamling af oplysninger. Her bygges progressionsmæssigt videre på metoderne I lærte i SO2 kvantitativkvalitativ samarbejde omhandlende madspild. I skal nu selv finde undersøgelsens formål, hvilke var givet i det tidligere projekt. I skal anvende allerede statistiske udarbejdet materiale, fremfor at indsamle det selv, så fokus er på analyse af statistik frem for validitet af datamaterialet. Formidlingsmæssigt skal undersøgelsens resultater formidles i en rapportform i stedet for som tidligere en plakat. 2. Eleverne skal anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier I dette projekt skal vi i samarbejde med biologi arbejde med at opstille forsøg induktivt, der kan optimere osteproduktionen. Kernestoffet er flowdiagrammer og enhedsoperationer. Progressionsmæssigt bygges videre på SO6 naturvidenskabelig metode, hvor I også opstillede et induktivt naturvidenskabeligt forsøg. I dette projekt skal I opstille totre forsøg, der til sammen optimere osteproduktionen. Progression lægge således i det anvendelsesorienteret sigte, samt det at kunne kombinere forskellige empiriske belyste faktorer i forhold til det samme problem. 3. Eleverne skal kunne anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter Vi arbejder med videreudvikling af eksisterende produkter (Osborns tjekliste) samt udvikling af helt nye idéer. Kernestoffet er metoder til idéudvikling, samt udvalgte bearbejdningsprocesser i mejerisektoren, idet produktet er en optimeret produktionsproces. Progressionen ligger i introduktionen af Osbornes tjekliste som et supplement til de allerede præsenterede metoder. 4. Eleverne skal kunne anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet. Eleverne skal i samarbejde med skolens mejerist producere lagret ost i to forskellige kvaliteter. I den forbindelse diskuteres særligt hygiejne i køkkenet i relation til ønsket og uønsket mikro-bakteriel vækst. Kernestof: sundhed og sikkerhed i værksted og laboratorium. Det er første gang at klassen benytter køkkenet, som værksted, her i ligger progressionen. 5. Eleverne skal kunne anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces. Projektet arbejder med optimering af osteprodukton. Der ses på enzymatiske processer, samt omgivelsernes betydning for bakteriernes vækst i forhold til produktionsudbytte. Da projektet er et samarbejde med biologi er den natuvidenskabelige argumentation for de foreslående produktionsforbedringer vægtet rigtigt højt. Kernestof enhedsoperationer i relation til osteproduktion. Progressionsmæssigt er dette det første projekt, hvor produktudviklingen i så høj Side 6 af 11
grad er baseret på naturvidenskabelig og teknisk viden. 6. Eleverne arbejder selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet. Tidsplanerne brug er i fokus i dette projekt. Der arbejdes medugentlige SMART mål i forhold til tidsplanen for at få en større dynamik ind i elevernes arbejde med tidsplaner. Kernestof: projektplanlægning. Progressionsmæssigt er milepælsplaner og ugentlige to-do-lister anvendt. SMART mål konkretisere to-do-listerne og gør dem målbare. Heri ligger progression. 7. Eleverne skal dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt. I dette projekt er fokus på del 2: valg af løsninger og del 3: produktet i teknologirapporten. Der skal skrives en sammenhængende rapport. Kernestof: Opbygning af teknisk rapport og skriftlig formidling. Progressionsmæssigt har den skriftlige arbejde på grundforløbet været fokuseret på problemanalysen, mens produktudviklingsdelen er præsenteret visuelt og mundligt. Denne del skal nu også præsenteres skriftligt. SO-relevante læringsmål i relation til metoder: 1. Dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb Dette er det første længerevarende projektforløb og fokus er derfor specifik at bidrage til elevernes konkrete erfaringer omkring arbejds- og samarbejdsformer og ikke mindst planlægning. Gruppesammensætningen var valgt efter elevernes ønsker efter en klassediskussion. Grupperne analyseres deres styrker og svagheder ud fra Adizes lederroller, som er introduceret i SO2 på grundforløbet. Der er således ikke præsenteret nyt kernestof (udover SMART-mål se ovenfor); men den allerede tillærte metoder udfordres af projektets længde. Det er her progressionen skal ses. Der samles op på frustrationer via gruppe og klasse diskussioner. 2. Sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde Eleverne evaluere hinanden via kammeratskabsvurderinger, og den enkelte elever udformer på den baggrund en strategi for, hvordan han eller hun vil indgå i fremtidigt samarbejde. Kernestoffet er således handlingsplaner. Progressionsmæssigt flyttes fokus fra roller, til hvordan individet handler i gruppearbejde. Væsentligste Læreroplæg, projektarbejde, eksperimentelt arbejde, værkstedsarbejde og skriftligt arbejde. arbejdsformer Retur til forside Side 7 af 11
Titel 4 Progression i skrivning (F2016 ugerne 13-15) Indhold Teknologirapporter er en nye genre inden for skrifteligt arbejde, som eleverne skal have styr på. Dette forløb arbejder med skriftlighed i teknologirapporten. Litteratur Heimbürger, Hanne (2009) "Begrebskort" i Knæk Studiekoden! Et kompetencekatelog med øvelser. KBH: Gyldendal. Siderne 42-43. Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stay (2011) Det videnskabelige sprog I Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på de videregående uddannelser (3. udgave) KBH: Samfundslitteratur. Siderne 336-338 + 343-344. (pdf på Lectio) Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stay (2011) Skriv meta-kommunikerende I Den gode opgave. Håndbog i opgave-skrivning på de videregående uddannelser (3. udgave) KBH: Samfundslitteratur. Siderne 338-342. (pdf på Lectio) Sørensen, Anders (uden dato) Introduktion til Word 2010. Hvordan man slipper lettest om ved at skrive større skriftlige opgaver. Herning Gymnasium. Via Internettet http://itigymnasiet.dk/wp-content/uploads/2012/05/2012-introduktion-til-wordsvigtigste-funktioner.pdf Afleveringer Opgave i forbedring af rød tråd (problemtræ og kohærens) (1 elevtime) Gruppeaflevering. Omskrivning af del af tidligere projekt (2 elevtimer) Individuel aflevering. Omfang 3 uger (uge 13-15) 13 lektioner af 45 minutter svarende til 9,75time. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Særlige fokuspunkter Hele forløbet har fokus på en teknologikompetence, nemlig 1. Dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt. Der er alene fokus på skriftlighed og på denne måde understøttes skriftlighedskompetencerne. o Der arbejdes med genrebevidsthed, idet teknologirapporten er en særlig genre, der kræver stor systematik mellem de forskellige dele for at sikre en rød tråd. Kernestoffet er her opbygning af en teknisk rapport. Der arbejdes med problemformuleringen som styrende for rapportskrivning. Kernestoffet er problemformulering. Det sidste projekt første gang eleverne collabotivt skal skrive en stor sammenhængende rapport, så eleverne oplever at sammenhæng faktisk kræver en hel del meget detaljeret kommunikation. Heri ligger progressionen. o Et andet element der arbejdes med er sproglig korrekthed, med fokus på sproglig præcision og korrekt brug af fagtermer. Det dækkes af kernestoffet faglig formidling. Eleverne har fået en individuel opgave i forhold til omskrivning af den sidste rapport og på denne måde er progression udformet på individuelt niveau. Der er dog et generelt fokus på at få fra vidensrefererende tekster til videns transformerende tekster. o Endelig arbejdes med anvendelse og angivelse af kilder (kernestof). Vi har tidligere i SO1 arbejdet med angivelse af kilder og opbygning af litteraturlister. I dette forløb er fokus på hvordan kilden bruges aktivt i forhold til problemformuleringen gennem analyse og vurdering. Heri ligger progressionen. Side 8 af 11
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og individuelt skriftligt arbejde Side 9 af 11
Titel 5 Når dagligdagen bliver svær. (F2016 ugerne 16-20) Indhold Dette forløb har særligt fokus på at træne målgruppeanalysen og produktudvikling ved hjælp af 3D-print. Der er fokus på målgrupper og empiriske undersøgelser, samt iterativ teknologiudvikling gennem flere stager af produktet printet ved 3Dprint. Litteratur MindLab (uden dato) Interview. Via Internettet på http://metoder.mind-lab.dk/interview (adgang april 2016) MindLab (uden dato) Læring om brugeren Via Internetettet http://metoder.mindlab.dk/laering-om-bruger (adgang april 2016) MindLab (uden dato) mønstergenkendelse. Via Internettet på http://metoder.mindlab.dk/find-temaer (adgang april 2016) MindLab (uden dato) praktisktjek. Via Internettet på http://metoder.mindlab.dk/praksistjek (adgang april 2016) MindLab (uden dato) Projektfokusering. Via Internettet på http://metoder.mindlab.dk/projekt-fokusering (adgang april 2016) Aflevering Teknologirapport 3D produkter (4et) gruppeaflevering. Præsentation af projektet (0et) gruppeaflevering Omfang 5 uger (uge 16-20) 23 lektioner af 45 minutter svarende til 17,25time. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år Særlige fokuspunkter Projekter omhandler følgende kompetencer, læreplans mål & progression 1. Analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning. Vi har særligt fokus på den del af den systematiske produktudvikling, hvor brugernes udsagn omsættes til målbare tekniske krav til vores løsning. Det svarer til overgangen mellem behovsundersøgelse og produktprincip i den systematisk produktudvikling. (Kernestof) Eleverne arbejder med at udlede og slutte fra brugernes udsagn og derfra opstille tekniske målbare kriterier. I sidste projekt arbejdede vi også med denne del af den systematiske produktudvikling, men i forhold til en generel produktudvikling. Denne gang er udviklingen i højere grad brugerdreven, idet brugerne inddrages løbende i udviklingsprocessen. Heri ligger progressionen. 2. Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling. Der arbejdes de kvalitative metoder interviews og observationer. Mønstergenkendelse præsenteres som en måde at analysere kvalitative data. (Kernestof). Eleverne lærer således at undre sig og spørge i den kvalitative dataindsamling samt definere Side 10 af 11
problemer og udlede og slutte i dataanalyse-delen. Denne del bygger videre på SOforløbet om madspild fra grundforløbet, hvor vi arbejde med forskellen mellem kvalitative og kvantitative dataindsamlings og databehandlingsmetoder. Vi inddrog også brugerinterview i det sidste projekt, men det var forholdsvis ustruktureret. I dette projekt lægges vægt på en god forundersøgelse, en struktureret dataindsamling og en gennemarbejdet databehandling. (Progression) Efter udvikling af den første prototype involveres brugerne igen i forhold til modificering af løsningen gennem prototyper og provotyper. (Kernestof) Her udvikles elevernes evner til at får øje på forbedringer samt at kunne sammenligne alternativer. I sidste projekt arbejdede vi med videreudvikling af produkter ved hjælp af Osborns tjekliste. I dette projekt arbejder vi med videreudvikling af produkter med inddragelse af brugere. Heri ligger progressionen. 3. Anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet. Der er introduceres til 3D print, som en måde at producere produkter i teknologi. Det er et krav ved brug af 3D-print i forhold til teknologi, at der arbejdes med flere forskellige produktudgaver. Det kan betragtes som et ekstra loop i overgangen mellem produktudformning og produktionsforberedelse i den systematiske produktudvikling. (Kernestof). Eleverne lærer herved at skabe nye løsninger på en systematisk baggrund. Det er nyt for eleverne at arbejde med 3D-print. (Progression) 4. Dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt I dette projekt er der fokus på visuel præsentation. Der arbejdes med struktur og pointer i forhold til mundtlig formidling. (Kernestof) Eleverne arbejder med at skabe sammenhæng ved formidling af viden. SO-forløbet studiemetoder på grundforløbet arbejde med præsentation i forhold til individuel fremtoning. Progressionen ligger I at der nu er fokus på kohærens og retorisk tricks. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, projektarbejde samt værkstedsarbejde Side 11 af 11