KVINDER FOR FREMTIDEN

KVINDER FOR FREMTIDEN Slutevaluering DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Sprogpris Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

skal erstattes med ny fil Slutevaluering Kvinder for fremtiden September 2014 CBSI CENT CENT FO BESKÆFTIGEL FO BESKÆFTIGEL SPRO

Indhold 1. Hovedresultater... 3 2. Indledning... 6 2.1 Læsevejledning... 6 3. Evalueringsdesign... 8 3.1 Dataindsamling... 8 4. Karakteristika ved kursisterne... 10 5. Målopfyldelse... 11 6. Aktiviteter til synliggørelse af mål og udvikling... 13 6.1 Aktiviteter... 14 6.2 Realisering af delmål... 15 6.3 Hvad virker og hvordan?... 17 7. Aktiviteter med fokus på at øge kvindernes kompetencer til job... 19 7.1 Aktiviteter... 20 7.2 Realisering af delmål... 21 7.3 Hvad virker og hvordan?... 24 8. Aktiviteter med fokus på at forbedre kvinders selvforståelse og selvtillid... 27 8.1 Aktiviteter... 28 8.2 Realisering af delmål... 29 8.3 Hvad virker og hvordan?... 31 9. Undervisningens form som tværgående virksom mekanisme... 34 2

1. Hovedresultater Projekt Kvinder for Fremtiden har igennem to år arbejdet på at bringe over 100 kvinder med mellemlange eller lange uddannelser fra udlandet tættere på det danske arbejdsmarked. Projektet har haft en række kvantitative og kvalitative aktivitets- og effektmål, men har også fra starten haft eksplicit fokus på at udvikle de metoder, der anvendes over for denne målgruppe. Evalueringen har haft begge områder som genstandsfelt. I forhold til de kvantitative målsætninger kan evalueringen konkludere, at projektet langt hen ad vejen har realiseret disse. En lidt større andel end forventet er fortsat i en eller anden form for uddannelse, enten danskundervisning, VUC eller erhvervs-/ videregående uddannelser. Endvidere har lidt færre end budgetteret gennemført forløbet, og lidt færre kommet i arbejde og færre startet som selvstændige. Projektet har haft finansielle udfordringer i forhold til iværksætteri. Evalueringen har også fokuseret på projektets metoder, med særligt blik på, hvad der virker. Til dette formål er benyttet en programteoretisk optik, der undersøger projektets aktiviteter, de kvalitative delmål og de virksomme mekanismer, der muliggør, at indsatsen leder til de ønskede resultater. Som første led i evalueringen udvikledes derfor en programteori på baggrund af projektledelsens og undervisernes input, der beskriver projektets målgruppe, indsats, virksomme mekanismer, mål og delmål. Programteorien præsenteres som afslutning på dette afsnit. Overordnet set har projektet gennemført indsatsen i overensstemmelse med programteorien. Projektets karakter taget i betragtning, har der ikke overraskende været store lokale variationer, som gør det vanskeligt for en evaluator at tegne et dækkende og præcist billede af projektets indsatser. For projektet udgør dette imidlertid ikke et problem, da projektet målsætning netop er at udbyde en kontekst- og målgruppetilpasset indsats, som kan udvikle sig over tid. Projektet har således også udført en løbende formativ evaluering, som har resulteret i løbende justeringer. Projektet er også i høj grad lykkedes med at realisere delmålene, som de er beskrevet i programteorien. Evalueringen viser, at kvinderne, som har deltager i projektet, i høj grad oplever, at have fået synliggjort deres mål og få en klarere fornemmelse for, hvordan disse kan nås. Kvinderne bliver ligeledes mere klar på, hvordan og i hvilke sammenhænge deres kompetencer og ressourcer kan anvendes. Dette sker særligt via arbejdet med den individuelle livslinje som forudsætning for den praktikperiode, der befinder sig i den sidste del af projektet. Kvinderne oplever også meget entydigt at få løftet deres selvtillid ved at kunne se, at de er noget værd, har noget at tilbyde og ved at lære teknikker til at præsentere sig selv. Evalueringen viser ligeledes, at kvinderne oplever at lære noget om danske normer, primært arbejdsrelaterede normer hvilket også må siges at være det væsentlige i denne sammenhæng. 3

Evalueringen kan endvidere konkludere, at en række kendetegn ved projektets rammer, undervisernes person og faglighed, samt ved kvinderne selv er afgørende for, at projektets indsatser har den ønskede virkning. Disse virksomme mekanismer handler særligt om motivation og tro på fremtiden og egne kompetencer, som er forhold, der dels følger af den specifikke målgruppe, men også af projektets italesættelse og tilgang til opgaven. Det rette praktikmatch lader ligeledes til at være afgørende for kvindernes udbytte af aktiviteterne, særligt i forhold til de aktiviteter, der handler om at få større kendskab til det danske arbejdsmarked, relevansen af egne kompetencer og bedre jobsøgningskompetencer. Her er undervisernes håndholdte tilgang og løbende opfølgning vigtige komponenter i, at praktikperioden får de ønskede effekter. Den særlige læringsoptik, som projektet tager udgangspunkt i har også afgørende betydning for kvindernes udbytte. Denne læringsoptik gennemsyrer samtlige af projektet aktiviteter, og benævnes derfor i evalueringen som en tværgående virksom mekanisme. Her er det særligt projektets insisteren på det anvendte sprogsyn og på den praksisorienterede læring, der har betydning. Begge dele er tæt beslægtede og foreskriver en tilgang, hvor opkvalificering og læring finder sted, hvor oparbejdelsen og anvendelsen udfoldes. Projektets metoder er partielt blevet anvendt i arbejdsmarkedsrettede forløb i Sprogcenter Nordsjælland, hhv. Klar Til Arbejde (for analfabeter) og Hvor Skal Du Hen? (for kortuddannede). Under og efter projektet har projektleder og undervisere holdt oplæg om de anvendte metoder ved nationale og internationale workshops og på sprogcentrene i Hillerød og København. 4

5

2. Indledning I Region Hovedstaden findes der ca. 17.000 udenlandske kvinder, som står uden for arbejdsmarkedet og forsørges af deres familier. Af disse er ca. 4.000 målgruppen for projektet Kvinder for fremtiden, der igennem et 22-ugers forløb har haft som mål at bringe deltagerne tættere på enten uddannelse eller job. Projektet har fokuseret på gruppen af udenlandske kvinder, der på trods af en videregående uddannelse fra deres hjemland og et vist danskniveau, har mødt udfordringer på det danske arbejdsmarked. Målet med projektet har været at afklare og forberede kvinderne på det danske arbejdsmarked ved at fokusere på at udvikle deres kompetencer, danskkundskaber, selvtillid og kendskab til danske forhold. Projektets overordnede formål har været: At udvide arbejdsstyrken i regionen At fremme kvindernes mulighed for at tage en uddannelse At (videre-)udvikle konkrete metoder og redskaber til at bringe målgruppen i uddannelse eller i job Projektet adskiller sig fra andre beskæftigelses- og uddannelsesindsatser ved, at målgruppen ikke modtager offentlige ydelser (fx kontanthjælp eller dagpenge), og derfor deltager i projektet frivilligt og uden økonomisk incitament. Løbende i projektet og som afslutning har New Insight (pr. 1. september 2014 Deloitte Consulting) gennemført en evaluering af projektets resultater, og ikke mindst hvordan disse resultater er opnået. Evalueringen er gennemført i perioden august 2013 til oktober 2014. Denne slutevaluering bygger således videre på en startevaluering fra december 2013 og et statusnotat efter første runde af dataindsamlingen fra april 2014. Evalueringen baserer sig på input fra projektleder, projektets undervisere, deltagende kvinder fra hold 3 og 4, partnerskabsgruppen, praktikvirksomheder og mentorer. Hermed er alle parter i projektet repræsenteret og blevet inddraget i evalueringen. Udover projektets målopfyldelse har evalueringen fokus på at undersøge hvilke aspekter, der bidrager til, at kvinderne bliver klædt på til at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Forhåbentlig kan evalueringen således også være inspirerende i forhold til fremtidige projekter for andre målgrupper. 2.1 Læsevejledning Efter en kort præsentation af virkningsevaluering og programteori, indledes evalueringen med en karakteristik af projektets deltagere i forhold til bl.a. nationali-

tet, uddannelsesniveau og civilstatus (kapitel 4). I kapitel 5 afdækkes projektets målopfyldelse i forhold til de fire kvantitative mål, der er opstillet for projektet om gennemførelsesprocent, andel kursister i uddannelse eller beskæftigelse efter projektet og antal iværksættere. Herefter evalueres i kapitel 6, 7 og 8 hvilke aktiviteter, projektet har gennemført, og om og hvordan det har ført til realiseringen af de opstillede delmål. Evalueringen er struktureret efter en kategorisering af projektets aktiviteter i tre grupper: Aktiviteter til synliggørelse af mål og udvikling Aktiviteter med fokus på at øge kvindernes kompetencer til job Aktiviteter med fokus på at forbedre kvindernes selvforståelse og selvtillid For hver gruppe af aktiviteter evalueres gennemførelsen af aktiviteterne, opnåelsen af kvalitative delmål og de virksomme mekanismer og moderatorer. Gennemgangen af aktiviteterne er relativt kortfattet for at undgå overlap med den i projektet udarbejdede forløbsbeskrivelse. Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet af ekstern konsulent Tove Rasmussen i samarbejde med projektleder Annette Thielke og går i dybden med centrale aktiviteter i projektet. For en mere detaljereret forståelse af projektets aktiviteter henvises derfor til denne. Endelig afrundes evalueringen med et blik på tværgående virksomme mekanismer, herunder projektets rammer og integrationen af danskundervisning i den øvrige undervisning, der er afgørende for udfaldet af projektets aktiviteter. 7

3. Evalueringsdesign Evalueringsdesignet tager udgangspunkt i en virkningsevaluering. Virkningsevaluering handler om at skaffe viden om sammenhængen mellem aktiviteter og resultater, dvs. hvordan og hvorfor indsatser virker eller ikke virker. Formålet er ikke kun at evaluere selve effekten, men også at kunne beskrive den vej eller proces, der fører til denne. En virkningsevaluering tager udgangspunkt i en programteori, som er en oversigt over den indsats, der tilbydes målgruppen og angiver årsags-virkningssammenhængen mellem indsatsen og resultaterne. Kort fortalt illustrerer programteorien forestillingen om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. En programteori skal derfor kunne besvare følgende spørgsmål: Hvilken målgruppe retter forløbet sig mod? Hvad er målene med indsatsen, dvs. de forventede resultater? Hvilke aktiviteter indgår i forløbet? Hvad er de virksomme mekanismer? Dvs. på hvilken måde leder aktiviteterne til resultatet, og hvilke betingelser skal være opfyldt for at dette sker? I den samlede programteori, der blev udarbejdet på baggrund af en workshop med undervisere og projektmedarbejdere, inddeles aktiviteterne i tre grupper efter deres formål: Aktiviteter til synliggørelse af mål og udvikling (kap. 6), aktiviteter med fokus på at øge kvindernes kompetencer til job (kap. 7) og aktiviteter med fokus på at forbedre kvindernes selvforståelse og selvtillid (kap. 8). Til hver af disse grupper af aktiviteter og delmål undersøges tre elementer, der tilsammen dækker alle elementer i programteorien: Hvorvidt og hvordan projektet har gennemført de forventede aktiviteter? Hvorvidt og hvordan er delmålene nået? Hvordan resulterer aktiviteterne i realiseringen af delmålene hvad er de virksomme mekanismer? 3.1 Dataindsamling Evalueringens udgangspunkt for at afdække aktiviteter, realisering af delmål og virksomme mekanismer er et datagrundlag bestående af: Programteoriworkshop med projektmedarbejdere og undervisere Fire fokusgrupper med kursister fra CBSI og Sprogcenter Nordsjælland En fokusgruppe med undervisere fra CBSI og Sprogcenter Nordsjælland To interviews med partnerskabsgruppen Fem telefoninterviews med praktikvirksomheder 8

Fem telefoninterviews med mentorer Kvantitative data om kursisterne, udslusningseffekter og langtidseffekter Som det fremgår af listen baserer evalueringen sig både på kvalitativt og kvantitativt datamateriale, dog med forskellig vægt. Idet evalueringen ønsker at bidrage til metodeudvikling og ikke kun afdække resultater, ligger hovedvægten på det kvalitative materiale, som er velegnet til at afdække hvad der virker og hvordan det virker. Projektet har selv stået for indsamling af kvantitativ data. Dataindsamlingen blev indledt med en programteoriworkshop med projektmedarbejdere og undervisere fra CBSI og Sprogcenter Nordsjælland, hvor en foreløbig programteori for projektet blev udviklet. Workshoppen var nyttig ift. at afdække nuancer i forståelsen af aktiviteter og til at sikre en fælles forståelse af projektets mål og delmål. Disse indledende forestillinger om, hvad der virker i projektet, er efterfølgende testet gennem dataindsamlingen. Således er programteorien blevet revideret og kvalificeret løbende. Alle interviews og fokusgrupper er blevet gennemført som semistrukturerede interviews med udgangspunkt i en interviewguide med temaer og spørgsmål. Der har eksisteret en vis fleksibilitet, idet spørgsmålenes rækkefølge, og måden de behandles på, ikke var fastlagt på forhånd. Styrken ved semistrukturerede interviews er, at de tillader en åben og eksplorativ tilgang, samtidig med at det sikres, at formålet med interviewene nås ved at følge interviewguiden. Fokusgrupperne med kvinderne omhandlede kvindernes vurdering af forløbet, herunder brugbarheden af de forskellige aktiviteter og udbyttet af projektet. Alle fokusgrupper er blevet gennemført på dansk, hvilket understreger kvindernes gode sprogkompetencer. Fokusgruppen med underviserne og de to interviews med partnerskabsgruppen har bidraget til mere præcist at afdække projektets aktiviteter og metoder, og hvorvidt disse blev justeret undervejs. Fx er de skaleringsøvelser, der er blevet benyttet til den løbende interne evaluering, blevet drøftet, da der på tværs af sprogcentrene var forskellig praksis i starten. Partnerskabsgruppen har endvidere bidraget med refleksioner over de overordnede rammer i projektet og projektets målopfyldelse. Endelig har interviewene med praktiksteder og mentorer kastet lys over to centrale aktiviteter i projektet nemlig praktikopholdet og tilknytningen af en mentor. Tilsammen udgør de forskellige datakilder et nuanceret og varieret fundament for evalueringen, idet alle aktører er blevet involveret. 9

4. Karakteristika ved kursisterne Projektets målgruppe er selvforsørgende kvinder med international baggrund i den erhvervsaktive alder med mellemlange- eller lange uddannelser fra deres hjemland. Nedenstående tabel opsummerer nationalitet, uddannelsesniveauet fra hjemlandet og civilstand for de 126 kvinder, der har været indskrevet i projektet. Karakteristika ved kursisterne Nationalitet Afrika Asien Europa Mellemøsten Rusland Sydamerika Andel (pct.) 6 30 35 10 10 10 Udd.niveau Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. MVU LVU Andet Andel (pct.) 2 3 10 48 26 10 Civilstatus Dansk gift Udenlandsk gift Ugift Samlevende Andet Andel (pct.) 46 40 6 1 7 (n=126) Som det fremgår af tabellen, kommer hovedparten af kvinderne fra enten Europa eller Asien. En stor del af del af de europæiske kvinder kommer fra østeuropæiske lande, fx Ukraine, Letland, Polen og Ungarn, mens kvinderne fra Asien bl.a. kommer fra Thailand, Filippinerne og Indien. Der har ikke deltaget mange kvinder fra Afrika, Mellemøsten eller Amerika. Kvindernes uddannelsesniveau spænder fra ikke-færdiggjorte til lange videregående uddannelser. Halvdelen af kvinderne falder i kategorien mellemlang videregående uddannelse, hvilket fx er sygeplejesker, bogholdere, pædagoger eller kvinder med uddannelser indenfor marketing, økonomi eller jura. Fælles for deltagerne er, at de ikke har relevant erhvervserfaring fra Danmark, da deres uddannelse ikke har givet merit på det danske arbejdsmarked. Nogle af kvinderne har haft kortere ansættelse i ufaglærte stillinger i Danmark inden for fx rengøring. Den altovervejende del af kvinderne er gift enten med en dansk ægtefælle (knap 50 pct.) eller med en udenlandsk ægtefælle (40 pct.). Kun seks procent er ugifte. Kvinderne på de to første hold havde i gennemsnit været i Danmark i 3-4 år. På de sidste to hold er der ikke tilgængelig data om, hvor længe kvinderne har været i Danmark. Ifølge underviserne er kvinderne meget motiverede for at komme i beskæftigelse og for at bruge deres uddannelse i et job. I projektet er kvinderne dog også blevet opmærksomme på, at der kan være mange forskellige veje ind til det danske arbejdsmarked, og at de ikke nødvendigvis kan starte med deres drømmejob. Det sociale aspekt af projektet sørger for, at humøret og engagementet fortsat holdes højt i processen med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 10

5. Målopfyldelse Kvinder for Fremtiden overordnede mål er at bidrage til at øge arbejdsstyrken i Region Hovedstaden. Målsætningen er i tråd med regionens erhvervspolitiske strategi, hvor fokus især er at sikre en højere beskæftigelsesgrad blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. De specifikke måltal for projektet er: 85 pct. af deltagerne gennemfører forløbet, heraf: 35 pct. kommer i job 25 pct. kommer i uddannelse 9 iværksættere 126 kvinder har været tilmeldt Kvinder for Fremtiden. 104 har gennemført projektet, svarende til 83 pct. Hermed er måltallet for gennemførsel praktisk talt nået. En del af frafaldet skyldes, at kvinderne er blevet tilbudt et arbejde, mens de deltog i projektet. Dette betragtes som et positivt udfald, selvom det omvendt har betydning for gennemførselsprocenten. Projektet har gennemført 2 opfølgninger på hver enkelt deltager - første gang lige efter endt forløb og anden gang 1-12 måneder efter. Der er ikke indsamlet data om status på samtlige deltagende kvinder. Opfølgningerne giver mulighed for at vurdere projektets målopfyldelse og langtidseffekt ift. job, uddannelse og iværksætteri. Resultatet for de kvinder, der har gennemført, fremgår af nedenstående tabeller 1 : Status ved udslusning: Fuldtid Deltid Vikar Løntilskud Uddannelse Iværksætteri Andet 2 Hold 1 1 1 1 2 6 4 9 Hold 2 5 2 2 1 5 2 9 Hold 3 1 5 0 3 10 0 4 Hold 4 2 2 0 2 19 2 9 Samlet 9 10 3 8 40 8 31 (n=104) Status 1-12 måneder efter udslusning: Fuldtid Deltid Vikar Løntilskud Uddannelse Iværksætteri Andet Hold 1 9 3 0 2 4 2 4 Hold 2 7 1 2 1 2 0 12 1 I begge tabeller kan n afvige fra opsummeringen af status ved og efter udslusning. Dette skyldes, at kvinderne både kan blive registreret i flere kategorier på én gang, fx uddannelse og andet. 11

Hold 3 2 2 2 1 6 0 5 Hold 4 4 2 3 1 11 0 3 Samlet 22 8 7 5 23 2 40 (n=104) Målsætningen om antallet af iværksættere er næsten opfyldt. Målet var, at ni kursister efterfølgende nedsatte sig som selvstændige, men kun otte deltagere er gået denne vej. Den største barriere for iværksætteri blandt kursisterne er en vis startkapital, som det ikke er muligt at arbejde med i projektet. Udover ovenstående kategorier om uddannelse, job og iværksætteri, er en række kursister blevet slået sammen i kategorien Andet. Hovedparten af disse er enten ledige eller uddannelsessøgende. Flere deltagere har fået forlænget deres praktikperiode i virksomheden (ulønnet praktik), og nogle af disse har udsigt til en fast stilling, såfremt virksomheden får ressourcer. Endnu én står til at få en voksenlæreplads inden for et år. Derudover er der deltagere på barsel og nogle er rejst fra Danmark. Andet kan også betyde, at der mangler data og at projektet således ikke ved, hvad deltageren beskæftiger sig med. I nedenstående tabel er målopfyldelsen opsummeret. Mål Måltal Realisering af mål lige efter projektafslutning Realisering af mål 1-12 mdr. efter projektafslutning Gennemførselsprocent 85 pct. 83 pct. - Andel af gennemførte kursister, som kommer i job Andel af gennemførte kursister, som kommer i uddannelse 35 pct. 29 pct. 40 pct. 25 pct. 38 pct. 22 pct. Antal iværksættere 9 8 2 Den overordnede konklusion ift. projektets måltal lige efter projektafslutning, er således, at uddannelsesmålet er mere end nået. De tre øvrige mål er dog meget tæt på at være realiseret. Projektet har været velegnet til at hjælpe kursisterne med afklaring af uddannelsesønsker og synliggørelse af vejen til et job. Ligeledes har projektet haft held med at få 29 pct. i arbejde. Til gengæld tyder både tallene og det kvalitative materiale fra fokusgrupperne på, at økonomi er en stor barriere i forhold til at starte egen virksomhed. Derudover har der af samme årsag ikke været forudsat stor interesse blandt kursisterne for at blive selvstændige. På længere sigt er der flere af kvinderne, der kommer i job og en tilsvarende mindre andel, der er i uddannelse. Antallet af selvstændige og iværksættere er ligeledes faldet. Når der dykkes lidt ned i tallene er det bemærkelsesværdigt, at se, at hele 17 kvinder har fundet fuldtidsarbejde mellem første og anden opfølgning på deres status. 12

6. Aktiviteter til synliggørelse af mål og udvikling Den første gruppe af aktiviteter har til formål at synliggøre kvindernes mål og udvikling. Dette kan forstås på to måder: For det første kvindernes udvikling i projektet, dvs. udbytte af aktiviteter og øget refleksion over egne ressourcer og kompetencer. Rammerne om projektet er meget målorienterede, hvilket har til formål at skabe en struktur for kvinderne og synliggøre formålet med de enkelte aktiviteter. Projektets fokus på mål bidrager for det andet til, at kvinderne bliver mere bevidste om deres udvikling i forhold til at komme på arbejdsmarkedet. Kvinderne lærer at sætte mål for dem selv og anvende dette som et redskab fx i samarbejdet med en erhvervsmentor. Det er aktiviteter som livslinjen, totallisten, kompetenceprofil, ugeskema, fælles dagbog og skaleringsøvelser, der skal effektuere opnåelsen af tre delmål: 1) Opdage nye ressourcer, 2) Afklaring og opkvalificering af faglige og personlige kompetencer og 3) Synliggøre mål, refleksion over mål og strategi. Opnåelsen af de tre delmål påvirkes af to virksomme mekanismer, som illustreret på nedenstående figur. For det første er kvindernes motivation til forandring afgørende for indsatsens succes. For det andet er projektets fokus på empowerment af kvinderne centralt for realiseringen af delmålene. I de følgende afsnit behandles hver af boksene i den ovenstående figur, og det undersøges, hvorvidt delmålene er nået, hvorvidt og hvordan aktiviteterne er udført og de virksomme mekanismer, der forbinder aktiviteterne med målene, uddybes. 13

6.1 Aktiviteter Evalueringen har afdækket følgende aktiviteter, hvis primære formål er at synliggøre kvindernes mål og udvikling. Beskrivelse af aktiviteter Aktivitet Par-præsentation Livslinje Totalliste Kompetenceprofil/faglige kompetencer Jobdesignskema Ugeskemaer/overblik over forløbet Fælles dagbog Indhold Kvinderne præsenterer sig selv for hinanden i par, som led i første del af projektet. Øvelsen er udgangspunktet for efterfølgende aktiviteter som livslinje, totalliste mm. Linje over kvindens erfaringer, uddannelse, jobs, skelsættende begivenheder (fx ankomst til Danmark) ordnet efter tid. Afsluttes med mundtlig præsentation for holdet på baggrund af skriftlig opgave. Liste over alle de arbejdsopgaver, som man har erfaring med. Udreder misforståelser fx ift. arbejdsopgaver og kompetencekrav i et dansk job sammenlignet med det tilsvarende job i kvindens hjemland. Liste over kvindens faglige kompetencer, udarbejdet ud fra totallisten. Listen kan fx bruges til udarbejdelse af et CV eller som forberedelse til en jobsamtale. Et skema over kursistens faglige forløb med konkrete mål. Afdækker, hvad det vil være godt for kursisten at lære (bl.a. i praktikperioden), for at få job i den ønskede branche. Fungerer som forventningsafstemning mellem projekt og kursist og kursist og virksomhed. Holdbaserede skemaer for hele perioden eller for en uge af gangen med overblik over aktiviteter. Dagbog, som går på tur. Kvinderne skriver, hvad de har oplevet og fremlægger det dagen efter. Det fungerer både som skriveøvelse og som løbende evaluering af kurset. Kvinderne reflekterer over dagens program og aktiviteter. Evalueringer Systematiske skaleringsevalueringer, som dokumentation af selvbevidsthed og performance. Motion Mentorordning Holdbaserede aktiviteter, fx yoga og besøg i fitnesscenter. Kvinderne matches individuelt via et profilskema med en mentor fra Foreningen Nydanskers mentorkorps. Brugen af aktiviteterne har varieret mellem holdene. Aktiviteterne i ovenstående tabel er de mest anvendte aktiviteter på tværs af hold, og de er derfor illustrative for, hvordan projektet har arbejdet med at synliggøre kvindernes mål og udvikling. Men det er ikke en udtømmende liste, og nogle hold har fx også lavet post itstafet, logbøger og forventningsskemaer. Overordnet set har projektet afholdt de aktiviteter, som var forventet ifølge programteorien, men med differentieret indhold. Aktiviteterne skaber grundlaget for, at kvinderne får et udbytte af de mere direkte arbejdsmarkeds- og jobrelaterede aktiviteter, som beskrives i næste kapitel. I første omgang skal kvinderne gøres bevidste om egne evner, og hvordan disse kan sættes i spil ift. at nå uddannelses- og jobmæssige mål. I anden omgang rettes indsatsen mod at forbedre kvindernes kompetencer til job. 14

6.2 Realisering af delmål Som det fremgår af programteorien, er formålet med aktiviteterne at nå tre delmål, som i det følgende evalueres ift. hvorvidt og hvordan, de er realiseret. Synliggøre mål, samt refleksion over mål og strategi Det første delmål indebærer, at kvinderne får nogle tydelige mål for deres deltagelse i projektet og for deres vej ind på det danske arbejdsmarked - og samtidig reflekterer over, hvordan målene nås. Evalueringens konklusion er, at det er lykkedes projektet at stimulere denne tankegang hos kvinderne ved at præsentere dem for en overordnet ramme og målsætning for projektet (jf. Forløbsbeskrivelsen) samt arbejde med målsætning og opsætte rammer i projektet (bl.a. ugeskemaer og fælles dagbog), til at understøtte tilgangen. Den mest udbredte aktivitet ift. udvikling og målsætning er løbende skaleringsevalueringer, som skal få kvinderne til at reflektere over deres udbytte af projektets aktiviteter og argumentere for, hvorvidt og hvordan de har nået deres mål. Underviserne vurderer, at skaleringsevalueringerne er vigtige, da de tvinger kvinderne til at reflektere over egne ønsker og mål og være kritiske, ligesom de resulterer i en vigtig feedback fra kvinderne. Nogle kvinder udtalte, at øvelserne gjorde det lettere at se udviklingen i deres eget forløb, fx omtalte en kvinde sin udvikling i projektet som en rejse: Det er godt at blive sat til at vurdere og forklare sin rejse i Kvinder for fremtiden. Udover skaleringsevalueringer er der gennemført aktiviteter, der mere direkte har haft til formål at synliggøre mål og strategi i form af en handlingsplan for, hvordan hver enkelt kvinde kommer på arbejdsmarkedet. Det er aktiviteter som livslinjen i kombination med totallisten (jf Forløbsbeskrivelsen), kompetenceprofilen Jobdesignskemaet er et redskab, der dels fungerer som forventningsafstemning mellem praktikant og praktiksted, dels målsætningsredskab, dels sprogligt og fagligt progressionsredskab og dels perspektivering af positive tiltag ift. praktikstedets konkrete fagområde. På tværs af holdene har der været tilfredshed blandt kvinderne med livslinjen i kombination med totallisten, kompetenceprofilen og jobdesignskemaet, da det synliggør deres mål i forhold til deres kompetencer. Ligeledes har evalueringen afdækket, at nogle af kvinderne har taget redskaberne videre og fx udviklet handlingsplaner sammen med deres mentor med konkrete mål for forløbet. Opdage nye ressourcer Det andet delmål sigter mod at få kvinderne til at genfinde og udvikle ressourcer i dem selv. Projektet har fokus på at sætte kvinderne i stand til at aktivere de kompetencer, de allerede har, frem for at udvikle nye kompetencer. Projektet gør ifølge partnerskabsgruppen uformelle kompetencer mere synlige og anvendelige i en arbejdskontekst. Det er et delmål, der går hånd i hånd med det næste delmål om 15

afklaring og opkvalificering af kompetencer. I denne proces opdager kvinderne kompetencer og ressourcer, som de enten havde glemt eller ikke tænkt som en relevant ressource. Ligeledes hænger det sammen med opbygning af kvindernes selvtillid, så de bliver i stand til at se deres egne styrker. I arbejdet med at opbygge selvtillid og afklare kompetencer er det lykkedes projektet at synliggøre og italesætte ressourcer hos kvinderne, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den store grad af optimisme og gå på mod, de fremviser. Udarbejdelsen af totallisten og efterfølgende kompetenceprofilen bliver fremhævet af kvinderne som en aktivitet, der gjorde dem i stand til at tænke over deres arbejdsmæssige erfaringer og faglige kompetencer. I en af fokusgrupperne fortalte kvinderne, at de efter arbejdet med totallisten skulle nævne tre ting, de var gode til. Det var en svær, men givtig øvelse. En af kvinderne sagde: Pludselig får man det sådan, ej jeg er faktisk god til noget! Her bliver det tydeligt, hvordan øvelserne med at nedskrive kompetencer og erfaringer fungerede som en øjenåbner for kvinderne. Til en anden fokusgrupper fortalte kvinderne, at det er relevant at huske tilbage, netop når man kommer til et nyt land. I forvirringen over et nyt sprog og nye omgivelser kan man ellers godt glemme, at man kan noget. Motion er også blevet nævnt i fokusgrupperne, da samtalen faldt på ressourcer og selvtillid. Ifølge underviserne er der blandede erfaringer med motionsaktiviteter (fx yoga) på holdene, men de fleste af deltagerne udtrykte, at de blev mere glade og fik mere mod på livet igen, da de begyndte at dyrke motion. Afklaring og opkvalificering af faglige og personlige kompetencer Det tredje delmål, afklaring og opkvalificering af faglige og personlige kompetencer, har til formål at sørge for, at kvinderne også efter projektet har en platform at arbejde videre fra. Med et overblik over faglige og personlige kompetencer bliver det lettere at se sig selv i et job i Danmark. Som med det ovenstående delmål baserer realiseringen af delmålet sig på aktiviteterne livslinje, totallisten og kompetenceprofilen. Underviserne udtrykker, at de tre øvelser afklarer, hvad kvinderne har med i bagagen, og hvordan det kan sættes i spil i forhold til deres ønsker til mål og udvikling. Kvinderne bekræfter dette formål med og udbytte af aktiviteterne, og fortæller, at livslinjen er god, fordi den hjælper dem til at se muligheder i Danmark. Mens delmålet om afklaring af faglige og personlige kompetencer til fulde er realiseret, har der udover sprogundervisning ikke været fokus på opkvalificering af formelle kvalifikationer. Det ligger udenfor projektets plan at arbejde med kvindernes faglighed, da kvinderne har så forskellige baggrunde og uddannelser. Til gengæld har projektet arbejdet med sproget og kvindernes kompetencer, da det både er fællesnævneren for kvinderne og en grundlæggende forudsætning for at få et arbejde i Danmark. Derudover er der blevet arbejdet med personlig stil og fremtoning. Det uddybes i det følgende kapitel, mens evalueringen her kan konkludere, at det tredje delmål er opnået. 16

6.3 Hvad virker og hvordan? En række forhold og betingelser vurderes at være betydningsfulde for, hvorvidt projektets aktiviteter leder til de ønskede delmål. Disse benævnes virksomme mekanismer elementer, der forbinder aktiviteterne med delmålene, som illustreret i udsnittet af programteorien. Motivation for forandring Den første virksomme mekanisme, som er afgørende for, at aktiviteterne virker, er, at kvinderne er motiverede til at skabe en forandring i deres liv. Kvinderne står alle på kanten af det danske arbejdsmarked, men de er meget motiverede for at få en fod indenfor og dermed forandre deres nuværende (og for mange af kvinderne utilfredsstillende) situation. Motivationen sikrer, at kvinderne engagerer sig i aktiviteterne, hvorfor netop også motivationen er noget, som projektet har fokus på og undersøger i forbindelse med den indledende visitation af deltagere til projektet. Projektet arbejder aktivt med at motivere kvinderne undervejs i forløbet for at øge udbyttet af aktiviteterne. For det første skabes der igennem aktiviteternes fokus på mål og udvikling en forventning til kvinderne om, at de udvikler sig, er ambitiøse og arbejder for at nå deres mål. Ikke kun underviserne, men også deltagerne stiller krav til og har forventninger til hinanden. De støtter og opmuntrer hinanden, og mange af aktiviteterne i projektet bygger netop på denne tillid mellem deltagerne ved at lade dem foregå i plenum eller på tomandshånd. Kvinderne nævner i fokusgrupperne selv fællesskabet som noget af det vigtigste i projektet. Fællesskabet gør, at de kan hjælpe hinanden med udfordringer. Fx oplevedes skaleringsevalueringerne i starten som udfordrende og grænseoverskridende, men samtidig var kvinderne bevidste om, at der var en forventning fra resten af gruppen og underviserne om, at de deltog og udviklede sig. Selv udtrykker kvinderne, at de oplever det som positivt, at der bliver stillet krav til dem og forventninger om, at de udvikler sig. De omtaler nemlig sig selv som mere ambitiøse, end de øvrige deltagere på et almindeligt sprogcenter: Vi vil gerne! Vi vil gerne udvikle os. For det andet bidrager projektets form til at øge kvindernes motivation for forandring. Kontinuiteten i projektet og sammenhængen mellem aktiviteter og eksplicitte mål og delmål synliggør en udvikling og de succesoplevelser, der giver kvinder en tro på, at en forandring er mulig. Et eksempel på dette er sammenhængen mellem udarbejdelsen af tidslinjen, totallisten og listen over de faglige kompetencer. Aktiviteterne bygger ovenpå hinanden, så kvindernes indledende beretning om deres liv munder ud i en beskrivelse af egne faglige kompetencer. I processen bliver kvinderne bevidste om hvilke af deres kompetencer, de kan bruge på deres vej mod et job eller en uddannelse. Dermed bliver kvindernes eget fundament tydeliggjort der bliver gjort status og så peger de næste aktiviteter frem- 17

ad og understreger kvindernes retning mod arbejdsmarkedet. Denne samlende optil er med til at underbygge og udvikle kvindernes motivation. Empowerment Den anden virksomme mekanisme, som er afgørende for, at aktiviteterne virker, er, at kvinderne sættes i stand til at tage kontrol over og tage ansvar for deres eget liv eller sagt på en anden måde, at kvinderne bliver empowered. I regi af projektet skal empowerment forstås som, at kvinderne i højere grad ser sig i stand til at ændre deres situation og finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. I projektet arbejdes der implicit med empowerment af kvinderne gennem aktiviteterne. For det første ansvarliggøres kvinderne i opsætningen af egne mål, og kvinderne inddrages i undervisningen ved at give dem medbestemmelse over, hvad projektet skal munde ud i for hver enkelt deltager. Eksempelvis opstilles der konkrete mål ved hjælp af jobdesignskemaet, for kvindernes praktikperiode i en dialog mellem praktikstedet, kvinden og en af underviserne, ligesom de forskellige redskaber, der benyttes i selve forløbet er designet med henblik på en høj grad af inddragelse og ansvarliggørelse af kvinderne. Udgangspunktet for at ændre sin situation er at stå ved egne meninger og udtrykke dem, hvorfor projektet for det andet arbejder med at skærpe kvindernes kritiske sans og tvinger dem til at sætte ord på deres følelser og tanker, gennem øvelser som den fælles dagbog og de løbende evalueringer. Det er en udfordring for kvinderne åbent at være kritiske overfor fx underviserne eller projektets aktiviteter, men evnen til kritisk stillingtagen er afgørende for styrkelsen af kvindernes situation. Her spiller rammerne om projektet en vigtig rolle, idet at det er lykkedes at etablere et trygt rum, hvor kvinderne tør deltage aktivt. Kvinderne lærer, som de selv siger, hvordan omgangstonen er i Danmark at den er mere demokratisk. Der er imidlertid tegn på, at dele af den inddragende, reflekterende og evaluerende tilgang, som bedrives i projektet, kan være vanskelig at arbejde med. I en af fokusgrupperne diskuterede kvinderne, om de var kritiske nok, når evalueringerne foregår i plenum. En af kvinderne i en fokusgruppe sagde: Jeg synes ikke, at vi er så kritiske. Alle siger noget pænt. Hensigten med de løbende evalueringer har dels været at træne kvinderne i at være kritiske og dels gøre dem trygge ved at udtrykke deres meninger i en gruppe af mennesker. Det er første skridt på vejen til at tage ansvar for sit eget liv at stole på og kunne argumentere for sine egne meninger og ønsker. Men evalueringerne har også haft til hensigt at udvikle en refleksiv stillingtagen til det, kvinderne er blevet præsenteret for, så de kan forholde sig til, om det noget, de kan bruge. Flere af kvinderne fortæller imidlertid, at de ikke nødvendigvis har forstået dem på denne måde: For mig er det ikke godt, for vi bruger for lang tid på dem [evalueringerne]. Måske er det godt for underviserne, så de kan evaluere og overveje ændringer. Men vi får ikke meget ud af det Denne udtalelse understreger, at det er vigtigt at italesætte formålet med skaleringsevaluering overfor deltagerne, for at sikre at målet nås. 18

7. Aktiviteter med fokus på at øge kvindernes kompetencer til job Den anden gruppe af aktiviteter i projektet har fokus på at øge kvindernes kompetencer til job. Kvinderne skal efter deltagelse i projektet være bedre i stand til både at søge efter og varetage et arbejde i Danmark. Aktiviteterne skal øge kvindernes jobsøgningskompetencer, inspirere dem til iværksætteri og giver dem erfaring med et dansk arbejde gennem praktikforløb. Udover at lette kvindernes vej til et job, er formålet med aktiviteterne at give kvinderne større viden om og erfaring med det danske arbejdsmarked og en realistisk forståelse af deres jobmuligheder. Som svar på spørgsmålet om, hvad der virker, når aktiviteterne giver disse resultater, peger evalueringen på to virksomme mekanismer. Matchet mellem kursist og virksomhed er afgørende for udbyttet af praktikperioden, og hvorvidt det lykkes projektet at give kvinderne en tro på job har betydning for kvindernes fremtidsplan, selvtillid og evne til at sælge sig selv. Ligesom i det foregående afsnit behandles hver af boksene i de følgende afsnit. Det undersøges, hvorvidt delmålene er nået, hvorvidt og hvordan aktiviteterne er udført og hvilke virksomme mekanismer, der forbinder disse. 19