Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand

Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status for energiteknologier og "udsigter" EU's klimakode/vision Aktuelle byrdefordelingsmodeller for VE i EU Hvilke lande og teknologier bliver interessante Klimatopmødet - en unik mulighed

Energi Industrien i DI Medlemmer Virksomheder, der: udvinder energiressourcer DI's medlemmer, der direkte og indirekte har energi som forretningsområde bearbejder og distribuerer energiressourcer leverer energitjenester www.ei.di.dk leverer udstyr og teknologi til energisektoren yder rådgivning på energiområdet

Energi Industrien EI's bestyrelse Formand Danfoss A/S Næstformand DONG Energy A/S Carl Bro A/S Danfoss A/S Grundfos A/S Logstor A/S Siemens A/S SEAS-NVE A.m.b.A. ABB A/S Haldor Topsøe A/S Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S DONG Energy A/S Vattenfall A/S IRD A/S SYD ENERGI Vestas A/S SolarCap A/S

Eksport af energiteknologi fra Danmark Dansk eksport af energiteknologi inkl. bygningsisolering Sæsonkorrigeret, 3 mdr. gl. gns. 1997=100 1997=100 350 350 300 250 200 150 100 50 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 Energiteknologi inkl. bygningsisolering Samlet dansk eksport EU15-landenes eksport af energiteknologi inkl. bygningsisolering Kilde: Eurostat (Comext), sidste obs. jun. 2007 300 250 200 150 100 50 Den danske eksport af udstyr og teknologi på energiområdet er vokset langt hurtigere end eksporten af de samme produkter fra EU-15. 46 mia. kr. i 2006 Bearbejdet af Energi Industrien i DI i samarbejde med Energistyrelsen

Danmark løber foran når det gælder eksport af energiteknologi Sammenlignet med de gamle EU-lande har vi både større andel af energiteknologi i eksporten og højere vækst eksporten af energiteknologi Det er kun Italien der kan følge med Eksport af energiteknologi som % af total eksport i 2005 Kilde: Risø-DTU og Energi Industrien

Hvor ender eksporten af energiteknologi og beskæftigelsen i energiindustrien i 2020? 250 200 150 100 50 0 Mia. kr. og 1000 personer Eksport af energiteknologi 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020? Beskæftigelse? Fremskrevet ved at antage samme gennemsnitlige vækst i eksporten som i perioden 1996-2006 og ved at antage, at væksten i produktiviteten er den samme som gennemsnittet i perioden 1996-2004. Dette er selvfølgelig totalt useriøst og skal hænges op på en markedsvurdering Endvidere tages der ikke højde for globalisering og den stigende internationale arbejdsdeling Men hvad sker der, når alle de mange planer rundt omkring realiseres?

De politiske strømninger Økonomi Miljø Forsyningssikkerhed Oliekrise I og II Energipolitikken drives i 2007 med stor vægt på både miljø, forsyningssikkerhed og pris (geopolitisk stabilitet) Syreregn Liberalisering og konkurrencedygtige priser Klima Forsyningssikkerhed 1980 1990 I dag

EU's Energi- og klimakode/vision År 2020 Energibesparelser Biobrændstof 20/20/20/20/10 Klimagas-reduktion Vedvarende energi Nem at husk Men ikke så intelligent, hvis det er prisen på CO2 eller klimagasser, som bruges som målestok

Muligheder for CO2-reduktion Kilde: vattenfall.com/climatemap

Vedvarende energi og EU Fra en andel på 7 pct. 2005 til 20 pct. 2020 (13 pct.-point ekstra) Dette er mere end en fordobling af markedet for vedvarende energi målt i energienheder (ikke værdier) Endvidere skal de 20 pct. formentlig ses i forhold til et stigende energiforbrug. Dvs. procenten skal tages af en voksende størrelse I Kommissionens interne papirer regner man nu med, at de 13 pct.-point vedvarende energi svarer til 220 mtons olieækvivalenter i 2020. 220 mtoe svarer til 12 pct. af EU27's bruttoenergiforbrug i dag

Rådets beslutning og allokering af VEforpligtelser Beslutningen om at EU skal have 20 pct. vedvarende energi i 2020 skal i følge det Europæiske Råd bygge på: "a fair and adequate allocation taking account of different national starting points and potentials, including the existing level of renewable energies and energy mix". På den baggrund arbejdes der med en række forskellige modeller til fordeling af VEforpligtelsen på de 13 pct.: En fordeling der tager højde for, hvor potentialet er størst, eller hvor VE kan produceres billigst muligt En fordeling efter landenes relative andel af EU27's BNP i 2005 En flat-rate-model hvor landene alle skal have 13 pct. ekstra VE i 2020 Disse har meget forskellige konsekvenser for Energi Industriens afsætningsmuligheder. Resultatet bliver dog det samme, hvis der implementeres et EU-certifikatmarked

Hvor meget VE skal Danmark stå for i 2020 jf. Kommissionens fordelingsmodeller Pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Ekstra i 2020 VE-andel i dag 0 Flat-rate BNP-fordelt Potentiale, jf. Kommissionen Kombination af flat rate og BNP-model overvejes stærkt af Kommissionen: ½ flate-rate og ½ BNP-model = 35% VE i 2020 for Danmark Kilde: EU-kommissionen og Energi Industrien

VE-andel i 2020 ved byrdefordeling efter den kombinerede model ½ flat-rate + ½ BNP 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Letland Sverige Østrig Finland Danmark Portugal Rumænien Italien Slovenien Irland Estland Spanien Frankrig Tyskland Grækenland Litauen Holland UK Belgien Luxembourg Cypern Ungarn Polen Bulgarien Tjekkiet Slovakiet Malta Pct. Forøgelse i 2020 2005 VE-andel Kilde: EU-kommissionen og Energi Industrien/DI

Hvad vil der ske på elområdet i EU i 2020? De gamle EU-lande De nye EU-lande Kilde: EU-kommissionen Analyse gennemført ved at minimere omkostninger på tværs af lande og energiområder for at nå 20 pct. i 2020

Hvilke teknologier/produktområder RES-E - energy output [TWh/year] 1200 1000 800 600 400 200 Historical development Future development Wind offshore Wind onshore Tide & wave Solar thermal electricity Photovoltaics Hydro large-scale Hydro small-scale Geothermal electricity Biowaste Solid biomass Biogas Kommissionens prognoser for elsektor i perioden op til 2020 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 140 Kommissionens prognoser for opvarmning og afkøling i perioden op til 2020 RES-H - energy output [Mtoe/year] 120 100 80 60 40 20 Historical development Future development Solar thermal heat Geothermal - heat pumps Geothermal - non heat pumps 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Biomass heat Kilde: EU-kommissionen

Behov for ny EU-mekanisme Investeringer i VE bør rettes mod, hvor det er mest omkostningseffektivt i EU - eksempelvis landsmæssigt. Herved er der nogle lande som kommer i klemme, idet de har særlige gode forhold/potentialer. Handel med VE bør/skal kunne bruges til at opfylde de enkelte landes VE-mål Herved er det også potentialerne og ikke en tilfældig byrdefordeling, der bestemmer hvilke teknologier og regioner, der skal fokuseres på fra Energi Industriens side. Her kan man passende tage udgangspunkt i oprindelsesgaranti-ordningen (Guarantees of Origin), som også bygger på det eksisterende direktiv for vedvarende energi.

Globaliseringens vilkår - vi kan i endnu mindre grad hvile på laurbærrene

Hvilken del skal vi satse på? 2010, 2015, 2020

DI's Branding op til, under og efter klimatopmødet Bright Green" er betegnelsen for en moderne international miljøbevidsthed, der kombinerer økonomisk vækst med bæredygtige teknologiske løsninger Danske virksomheder er med udviklingen af bl.a. energi-teknologier et internationalt forbillede for Bright Green tankegangen. Se mere på www.ei.di.dk

Tak for ordet!