RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal være afpasset til den belysningsopgave, som skal løses. Belysningsanlægget skal dels opfylde en række lystekniske krav og dels en række særlige krav til udformning og funktion af armaturer, lyskilder, master samt forsynings- og styringsforhold. De forskellige krav varierer, afhængig af på hvilken type vej eller i hvilket område belysningsanlægget opstilles. Regler og anvisninger for belysning af færdselsarealer er beskrevet i Vejbelysningsreglerne, som omfatter en blanding af bindende krav, vejledninger og kommentarer. Til trods for, at der ikke altid er tale om bindende krav bør Vejbelysningsreglerne altid følges, med mindre der er væsentlige forhold som taler imod dette. Vejbelysningsreglerne vedrører belysning af alle færdselsarealer i bymæssige områder samt belysning af visse veje, kryds og rundkørsler i åbent land. Kun i særlige tilfælde belyses veje beliggende udenfor bymæssig bebyggelse, f.eks. hvis vejen har en særlig trafikal funktion. Dette er bl.a. med til at understrege overgangen mellem by og land og forhindre lysforurening af naturområderne. Vejbelysningsreglerne specificerer en belysningsklasse, som dækker over en række lystekniske kvalitetskrav til et belysningsanlæg. Disse omfatter belysningsniveau (hvor meget lys der rammer vejbanen), luminansniveau (hvor lys vejbanen fremstår), regelmæssighed (jævnhed) af belysningen og blændingsforhold. Belysningsklassen fastsættes primært ud fra vejtype og vejens omgivelser. Da vejbelysningen skal opfylde forskellige formål på hhv. trafikveje, lokalveje og stier samt i kryds og rundkørsler findes der forskellige grupper af belysningsklasser. En endelig fastlæggelse af belysningsklasse bør dog først ske ved en egentlig projektering, da lokale forhold kan medføre enten en skærpelse eller (meget sjældent) en lempelse af kravene, f.eks. ud fra forhold som uheld på strækningen og anvendelse af vejen som skolevej. 29

Belysningsklasser i bymæssige områder -på trafikveje Trafikveje med høj hastighed (60-70 km/t): L6, L7a eller L7b Trafikveje med middel hastighed (50 km/t): L6, L7a eller L7b Trafikveje med lav hastighed (30-40 km/t): LE4 Trafikvejsbelysning skal primært tilgodese bilisterne Belysning på lokalveje skal også dække cykelstier og fortov, Mågebakken Der er særlige regler for belysning af kryds, Rugårdsvej, Korup -på lokalveje Lokalveje i centrale byområder eller hvor der er tæt, høj bebyggelse: E1 Trafikveje og fordelingsveje Belysningsmæssigt betragtes fordelingsveje som trafikveje. Lokalveje Lokalveje i bymæssige områder belyses hovedsaglig for færdsel til fods, på cykel og lignende, hvor motoriserede trafikanter supplerer med egne lygter. Kryds og rundkørsler Kryds i forbindelse med belyste veje skal altid belyses. På ikke-belyste veje skal signalregulerede kryds og større trafikvejskryds ligeledes altid belyses; også udenfor bymæssig bebyggelse. Lokalveje med lav eller spredt bebyggelse: E2 - i kryds Belysningsklasse på bedst belyste tilstødende vej: L7a eller L6: LE4 L7b: LE5 E1: E1 E2: E2 Ubelyst vej: LE5 Trafikveje i bymæssige områder skal fortrinsvis belyses for at give gode oversigtsforhold for den motoriserede trafik. Derfor stilles der særlige krav til belys-ning af kørebanen. Belysningsklassen for trafikveje bestemmes ud fra antal kørespor, hastighed samt tilstedeværelsen af fortov, cykelsti og midterrabat. Mange trafikveje forløber udenfor bymæssig bebyggelse. På disse veje belyses som udgangspunkt kun signalregulerede kryds og rundkørsler. Dog kan kommunen på baggrund af vejens anvendelse og funktion vælge at hele vejen skal belyses. I sådanne tilfælde anvendes normalt belysningsklasse L7b. Lokalveje udenfor bymæssig bebyggelse belyses kun i det omfang, der vurderes behov for det ud fra vejens anvendelse og funktion. Rundkørsler belyses altid, uanset om de ligger i eller udenfor bymæssig bebyggelse. - i rundkørsler Uden cyklister/fodgængere: LE5 Med cyklister/fodgængere: LE4 30

Belysningsklasser i bymæssige områder - på stier Stier der indgår i det overordnede stinet: E2 Rekreative stier : Ingen krav Alle overordnede stier belyses, ml. Kragemosen/ Hesteskoen P-pladser belyses primært af hensyn til tryghed og komfort, v. Odensevej Trafikbump skal være velbelyste så de tydeligt ses af trafikanterne, Rosmarinvej - på fodgængerområder E2 - på parkeringspladser Stier Stier der indgår i det overordnede stinet belyses. Øvrige stier (rekreative stier) belyses kun i det omfang der vurderes behov for det ud fra stiens anvendelse, og ofte anvendes blot markeringslys. Bomme mv. i forbindelse med cykelstiers ophør belyses. I stitunneller som er belyst både dag og nat skal belysningsstyrken på stitunnellens gulv være min. 25 lux om dagen. Om natten kan belysningsniveauet være lavere. Det anbefales at stitunneller generelt males lyse for at sikre den bedste udnyttelse af lyset. På stibroer skal der være samme belysningsklasse som på den tilstødende sti. Fodgængerområder og p-pladser Fodgængerområder, samt parkeringspladser i tilslutning til belyste veje skal belyses. Fodgængerfelter skal belyses, enten vha. den normale vejbelysning eller vha. særlig belysning. Signalregulerede fodgængerfelter samt fodgængerfelter beliggende i forbindelse med rundkørsler og kryds belyses ikke særskilt. Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger skal være velbelyste. Hastighedsdæmpende foranstaltninger belyses, så der er direkte lysindfald på de flader, som vender mod kørselsretningen (f.eks. forside af bump). E2 - i fodgængerfelt Fodgængerfelter skal belyes, enten vha. den normale vejbelysning eller vha. særlig belysning. Fodgængerfelter skal belyses særskilt i følgende tilfælde: Lokalveje med belysningsklasse E2: F2 Trafikveje med belysningsklasse L6: F2 Ubelyste veje: F2 Stier udenfor bymæssig bebyggelse belyses normalt ikke. På fri strækning eller med anden kritisk beliggenhed: F1 eller F2 Laveste tal angiver strengeste krav, dvs. L6, E1, F1 og LE4 stiller det strengeste krav inden for hver gruppe. 31

5.1 Valg af belysningsmateriel - Generelt Generelt gælder de efterfølgende principper for valg af belysningsanlæg uafhængigt af område- og vejtype. Armaturer og parklygter a) b) Vejbelysningsarmatur på konisk rørmast Vejbelysningsarmatur med lysende armaturhus c) d) Wireophængt armatur Wireophængt armatur med lysende armaturhus e) Parklygte på stander f) Væghængt parklygte g) Parklygte med indirekte belysning Armaturer Til almindelig vejbelysning anvendes som udgangspunkt vejbelysningsarmaturer for at sikre god energi- og driftsøkonomi. Alle anvendte vejbelysningsarmaturer skal være med plan eller hvælvet bundskærm i vandret montering (0-5 ) for at sikre optimal afskærmning og dermed undgå unødig blænding eller spildlys ind på privat grund og ind ad vinduer. I særlige tilfælde, hvor blænding og spildlys er begrænset på anden vis, kan der afviges herfra. Armaturerne skal vælges så de harmonerer med omgivelserne i både dagslys og mørke. Vejbelysningsarmaturer med lysende armaturhus kan anvendes på steder: hvor der ønskes en visuel ledning af vejforløbet. hvor der ønskes en rumdannende effekt; f.eks. hvor armaturet er placeret tæt på træer eller bygningsfacader. I de udvalgte områder kan der anvendes vejbelysningsarmaturer eller parklygter. Parklygterne anvendes, hvor der ønskes en mere intim belysning, der samtidig giver en visuel markering og en rumdannende effekt. Parklygterne skal være af høj kvalitet og tilpasset det øvrige byinventar. 32

Lyskilder Der anvendes som udgangspunkt lyskilder med gode farvegengivende egenskaber og som udsender et varmt hvidt lys, som f.eks. metalhalogen (HIT/HIE) eller kompaktlysrør (TC). Som udgangspunkt skal lyskildens farvegengivelsesindeks være større end 80 Ra (på en skala fra 0 til 100), og farvetemperaturen skal ligge mellem 2800 og 3000 K, jf. efterfølgende beskrivelse af lyskilder og farvegengivelse. Da metalhalogen er noget dyrere end f.eks. højtryksnatriumlyskilder (HST), kan der på steder hvor, der er brug for meget lys (typisk de store trafikveje) anvendes højtryksnatriumlyskilder som alternativ. Højtryksnatriumlyskilder har dog en noget dårligere farvegengivelse og et gult lys, hvilket gør at brugen bør begrænses. De lysende armaturhuse understreger tydeligt vejens forløb, Skovvejen, Holbæk Kalundborg Ved planlægning og projektering af belysningsanlæg er det vigtigt, at lyskildevalget er tilpasset formålet, f.eks. at der vælges korrekt lyskildeeffekt for at opnå så høj energieffektivitet som muligt. Der skal altid anvendes den samme type lyskilde indenfor en sammenhængende vejstrækning, men lyskildeeffekten kan variere afhængigt af lokale forhold og krav til belysningsklasse. Anvendelse af kviksølvlyskilder og lysstofrør skal udfases. Nye armaturer skal således være med metalhalogen, kompaktlysrør eller højtryksnatriumlyskilder. Parklygter markerer stiens forløb og giver god rumfornemmelse, Glostrup Rådhuspark 33

Lyskilder og farvegengivelse 2000K 2200K 2500K 2700K 2900K 3000K 4000K 4100K 4200K Højtryksnatrium 2000K White Son 2500K Metalhalogen 3000K Kviksølv 4100K Lyskilder Valg af lyskilder må naturligvis altid ske efter en afvejning af deres virkning på det visuelle miljø, driftsomkostninger, energiforbrug og efter en samlet planlægning for større områder. Lyskilder, der anvendes til udendørs brug er følgende: Glødelamper Kompaktlysstofrør Lysstofrør Metalhalogenlampe Kviksølvslampe Højtryknatriumlampe Induktionslampe Farvegengivelsesindex En lyskildes evne til at gengive farver angives i et farvegengivelsesindex med en Ra-værdi. Dagslys har en Ra-værdi på 100, dvs. at det gengiver alle farver optimalt. En almindelig glødelampe har også en Ra-værdi på 100. Generelt gælder, at jo tættere Ra-værdien er på 100, jo bedre gengives farven. De seneste års renoveringer i kommunen af gader og pladser med en smuk farvet granitbelægning og fint afstemte facadefarver kræver naturligvis, at man også belysningsmæssigt yder den fuld retfærdighed. Altså er en god farvegengivelse et vigtigt parameter, når der skal vælges lyskilder. Lyskilder med spektralkurver og Ra-værdier: Materialet er venligst udlånt af Philips, og lyskilderne refererer til Philips produkter Ra 25 SON-T-P Højtryksnatrium Ra 65 SON-T-C Højtryksnatrium Ra 85 SDW-T White Son Ra 83 QL Induktionslampe Ra 100 Halogen Glødehalogen Ra 83 CDM-T Metalhalogen Ra 85 PL-T Kompaktlysstofrør Ra 45 HPL-N Kviksølv Ra 90 CDM-T Metalhalogen Ra 100 Dagslys 2000K 2200K 2500K 2700K 2900K 3000K 4000K 4100K 4100K 6000K 34

6000K 10000K Solnedgang 2000K Eftermiddagslys 5000K Dagslys 6000K Dagslys 10000K Lysets farvetemperatur Lysets farvetemperatur er helt uafhængig af farvegengivelsen og angiver, om lyset er koldt eller varmt. Lysets farvetemperatur måles i Kelvin grader; 0 grader Kelvin = - 273 grader Celcius. Jo højere Kelvin grader, jo mere koldt og blåt lys; jo lavere Kelvin grader, jo mere varmt og rødt lys. Hvidt dagslys målt midt på dagen er ca. 2700 Kelvin. De enkelte kunstige lyskilders farvetemperatur kan ligeledes måles i Kelvin, og kan således anvendes til at fremme, og efterligne bestemte dagslyssituationer. Naturligt lys Sollys, som er referencelys for såvel arkitektur som for hverdagslivet, er den største kilde af det naturlige lys. Lyset skifter i løbet af dagen, afhængig af solens vinkel i forhold til jordens overflade. Lyset virker koldt midt på dagen mens det er gyldent i skumringen. Solens stråler brydes i større eller mindre grad af forskellige lag i atmosfæren, hvilket bestemmer lysets farvetemperatur. I Vejdirektoratets publikationer Vejbelysningsreglerne og Håndbog for tekniske forhold, begge fra marts 1999 kan hentes mange værdifulde informationer om ovennævnte emner. Her er blot de vigtigste køreregler fremhævet. Lyskildekvalitet Ikke alle gader og pladser føles lige trygge og behagelige at færdes i, også selvom de er belyst i overensstemmelse med de belysningsklasser, Vejbelysningsreglerne foreskriver. Godt lys er ikke alene et spørgsmål om tilstrækkeligt lys, men i høj grad også et spørgsmål om lysets kvalitet. Både lyskildernes farvegengivelsesevne og temperatur påvirker oplevelsen af lysets kvalitet. Rent teknisk skyldes forskellene de farvenuancer, en lyskilde gengiver den luftfyldning, der er i brænderen på de forskellige lyskilder. Ved at ændre luftfyldningen i brænderen kan man fremme nogle farver på bekostning af andre. Hvis eksempelvis den varme røde tone, der findes i røde mursten skal gengives godt om aftenen, skal men vælge en lyskilde, der gengiver mange røde nuancer. Omvendt kan man med fordel anvende en lyskilde, der gengiver mange grønne nuancer, hvis man skal belyse parker og lignende. 35

Master Der anvendes enten rundkoniske eller lige rørmaster. I områder hvor der ønskes mere dekorative master kan disse males. Alle master skal være galvaniseret eller have en dokumenteret tilsvarende rustbeskyttelse. Malede master skal som udgangspunkt være pulverlakerede, alternativt sprøjtemalet på værksted. Mastehøjden vælges generelt så lav som muligt under hensyntagen til skalaen i omgivelserne. Der anvendes primært ensidig masteplacering med master placeret i samme vejside. På brede veje eller veje med boulevardpræg kan dog anvendes tosidig masteplacering eller masteplacering i midterrabat. Anvendelse af wireophæng udfases, med mindre særlige forhold gør sig gældende (f.eks. ved træalléer). Anvendes masteanlæg på veje med vejtræer placeres masterne som udgangspunkt i trærækken og så vidt muligt midt mellem to træer. På veje hvor master placeres tæt på kørebanen og ikke er beskyttet med autoværn eller lignende skal der afhængigt af hastigheden anvendes eftergivelige master eller opsættes autoværn, jf. Vejregel om faste genstande. Beplantning i byrummet De grønne vejbilleder i boligområderne skal bevares og fornyes. Armaturerne bør placeres, så det grønne vejbillede understreges, uden at f.eks. træer skygger for lyset. Farvegengivelsen bør være god. Elforsyning og styring I takt med kabellægningen af luftledningsanlæggene implementeres et nyt system til styring af vejbelysningen. Den oprindelige styring af belysningen i Odense Energi s område, er bygget op over 8 tændkredse. Dvs. at individuel styring af vejbelysningen kun kan ske samlet for 1/8 af byens vejbelysning i Odense Energi s forsyningsområde. Vejbelysningen natsænkes (delslukkes) kl. 23.30 ved at slukke hvert andet armatur, som tænder igen kl. 5.30. På nogle få strækninger - typisk trafikveje - dæmpes armaturerne for at få en mere jævn fordeling af lyset. Dette gælder dog ikke i trafikregulerede kryds, rundkørsler og fodgængerfelter, hvor belysningen hverken må slukkes eller dæmpes. Det nye styringssystem hedder Amplight og er et velafprøvet, udbredt system, som er baseret på GPRS teknologi. Med systemet vil de 8 tændkredse blive brudt og på sigt blive til ca. 350 400 individuelle tændkredse. Drifts- og vedligeholdsmæssigt er det en fordel. Derudover vil det være muligt at tænde og slukke udvalgte områder på forskudte tidspunkter eller lade natsænkningen udeblive. Det kunne f.eks. være i forbindelse med specielle begivenheder i midtbyen. Når kabellægningen er fuldført ved udgangen af 2012, vil der stadigvæk være en del af den gamle styring, der skal udskiftes. Bredere veje må ofte belyses fra begge sider af vejen, Rugårdsvej, Næsby På veje med træalléer besværliggøres anvendelsen af masteanlæg, Kastanievej Ældre wireophængte armaturer udskiftes i forbindelse med kabellægning, Lahnsgade 36

5.2 Valg af belysningsmateriel - Områdespecifikt Trafikveje og fordelingsveje På trafikveje og fordelingsveje anvendes udelukkende vejbelysningsarmaturer. For at skabe sammenhæng i vejbilledet anvendes som udgangspunkt den samme armaturtype på alle trafikveje og fordelingsveje. Det valgte armatur skal være neutralt i sin fremtræden, da det skal anvendes i mange forskellige typer områder. På trafikveje anvendes i dag normalt højtryksnatriumlyskilder. På fordelingsveje anvendes som udgangspunkt højtryksnatriumlyskilder. Dog kan der på fordelingsveje i boligområder anvendes en lyskilde med hvidt lys såfremt det ønskes at området, som vejen løber igennem, skal fremstå som en helhed uanset vejtypen (lokalvej eller fordelingsvej). Se side 38 og 39. Skiftet til/fra højtryksnatriumlyskilder skal i så fald ske ved områdegrænsen for tydeligt at markere, at trafikken kører ind i eller ud af et boligområde. Master vælges i højder fra 7-10 m. Lokalveje i boligområder På lokalveje i boligområder anvendes som udgangspunkt vejbelysningsarmaturer, da de giver mindst blænding og mindst lysspild i private haver og ind ad vinduer. For at understrege de forskellige boligområders afgrænsning tildeles hvert område sit eget armatur. Der vælges armaturer i et moderne design, der understreger Odense som en by med fokus på belysning og design. I områder hvor det ønskes at understrege en særlig intim stemning kan vælges en parklygte i mindre skala. På lokalveje i boligområder anvendes kun lyskilder med varmt hvidt lys (metalhalogen eller kompaktlysrør). Ved brug af metalhalogen tilstræbes anvendelse af den matte ellipsoideformede udgave for at undgå/mindske blænding. Master vælges i højder fra 5-7 m og må aldrig være højere end master på tilstødende trafikveje. Lokalveje i industriområder På lokalveje i industriområder lægges der mere vægt på at vælge energieffektive vejbelysningsarmaturer end på design. Der vælges effektive og prisbillige armaturer med højtryksnatriumlyskilder. Master vælges i højder fra 5-7 m. Stier På stier anvendes et lille vejbelysningsarmatur eller en parklygte. Som lyskilde anvendes typisk kompaktlysrør med lav lyskildeeffekt (26-32W). I parklygter vil det dog være nødvendigt med højere lyskildeeffekt og evt. metalhalogenlyskilder. Master vælges i højder fra 3,5-4 m. Ved brede opdelte stier (dobbeltrettede eller med delt fodgænger/cykelfunktion) kan master opstilles i midten af stien. Her anvendes typisk parklygter som giver en symmetrisk belysning. Trafikveje belyses ensartet så det sammenhængende overordnede vejnet understreges, Stavadgyden Parklygter er et alternativ til vejbelysningsarmaturer på lokalveje, hvor der ønskes en særlig intim stemning Sti belyst med et lille vejebelysningsarmatur 37

Eksempel på valg af lyskilder til fordelingsveje Igennem boligområder anvendes hvidt lys (Metalhalogen eller kompaktlysrør). På øvrige strækninger anvendes gult lys (højtryksnatrium) 38

Eksempel på valg af lyskilder til trafikveje På trafikveje anvendes altid gult lys (højtryksnatrium) 39